Untitled

,QGOHGQLQJ
Perioden omkring hasmonæerne, ofte refereret til som hasmonæertiden eller den
intertestamentariske periode og andre gange, når talen er mere abstrakt og ikke
nødvendigvis falder på det gamle Israel, som hellenismen, er en yderst dynamisk og
turbulent periode i mange henseender: De sidste kanoniske skrifter er under tilblivelse, og
selve kanon er ved at tage form. Israel gennemgår en magtmæssig genopblomstring hvis lige
ikke var set siden David og Salomon. Det lille land, Israel, dukker op på den storpolitiske
scene og bliver en magtfaktor blandt seleukider, ptolemæere og romere, som man
storpolitisk bliver nødt til at regne med.
makkabæerbøgerne, der omhandler denne periode, er det første sted, hvor begreberne
MXGDLVPRV og KHOOHQLVPRV omtales som erkendelige størrelser. Det er også på denne tid, at
en fortørnet hob udvandrede fra Jerusalem til Qumran i protest mod forholdene i Jerusalem.
Jødiske templer blev opført uden for Israels grænser, og der herskede debatter om
Jerusalems status som Guds udvalgte sted til sit tempel. Den jødiske selvforståelse var
umiskendeligt i støbefonten i mødet med den græske kultur og stod på tærsklen til en ny
tidsalder med introduktionen af en helt ny religion.
1 + 2 Makkabæerbog blev til i dette hektiske klima og er centrale værker når det drejer sig
om forståelse af perioden.
1 + 2 Makkabæerbog er to forskellige vinkler på de samme begivenheders gang og tilbyder
os en unik indsigt i måden at skrive historie på i den intertestamentariske periode og samtidig
et rigt blik ind i periodens kulturelle og religiøse rørelser.
3UREOHPIRUPXOHULQJ
Nærværende speciale vil primært søge at udrede et svar til spørgsmålene:
1. Er 2 makkabæerbog propaganda fra Jerusalemtemplet til jøderne i Leontopolis?
2. Hvori består propagandaen?
3. Kan denne eventuelle propaganda forstås som en opfordring til de egyptiske jøder –
særligt den oniadiske 1 ypperstepræsteslægt, til at vende hjem fra Egypten til templet i
Jerusalem?
Til besvarelse af dette disse spørgsmål vil jeg befatte mig særligt med 0DNNDE HUERJ og
søge at bestemme dens 6LW] LP /HEHQ ± særligt med henblik på templet og
ypperstepræsterne Hvornår blev den skrevet? Hvorfor blev den skrevet, når den handler om
den samme periode som 1 Makkabæerbog – eller omvendt? Til hvem henvender den sig?
Mit speciale sigter mod at udrede et svar på disse spørgsmål.
De umiddelbart efterfølgende kapitler behandler problemer, der er underordnede den
ovenstående problemstilling.
%UHYHQH
Det primære fokus for specialet er de breve, der er placeret forrest i 2 Makkabæerbog.
Disse møder os som det første, når 2 Makkabæerbog åbnes. Tidligere tiders forskning har
disputeret en del over antallet af breve. Dette vil jeg imidlertid ikke befatte mig videre med,
eftersom almen konsensus efterhånden dikterer 2 breve. Disse 2 breve er til gengæld ikke
uden problemer. Det vides ikke med sikkerhed, om de oprindeligt var vedhæftet epitomeet 2 ,
eller om det var senere tiders refleksion over det umiddelbare sammenfald i handling, der
1 "Oniader" kaldes a) ypperstepræsterne efter Onias I, der var "zadokitter" af æt og b) jøder der fulgte disse præster og c) de
indflydelsesrige jøder i Egypten som var efterkommere af Onias III eller IV, samt deres tilhængere (Josefus taler ligefrem
om "det oniadiske parti"). Jeg bruger oftest betegnelsen til at betegne ypperstepræsterne.
2 ”Epitome” er den betegnelse, man benytter om selve historien, (uden brevene) fordi den er en forkortelse af en længere
historie . ”Epitomist” er så betegnelsen for personen, der forkortede. Læs mere i kapitlet ”Epitomeet”
3