Beretning 2005 - HK

hk.dk

Beretning 2005 - HK

HK KOMMUNAL ÅRHUS

Beretning 2005

Generalforsamlingen i HK Kommunal Østjylland 2006


Indhold

KOMMUNALREFORMEN

Vi klæder medlemmerne på til forandring 3

Ønskes: En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats 4

Urimelig behandling af skattefolk 5

KOMMUNE- OG REGIONSVALG

S-sejre i Århus Kommune og Region Midtjylland 5

ÅRHUS KOMMUNE

Grotesk økonomisk klemme 6

Omorganisering med store skønhedsfejl 7

Røgfrit miljø giver problemer 8

Budgetforlig med få knaster 9

DEN KOMMUNALE FÆLLESREPRÆSENTATION

Markedsøkonomiske principper dur ikke 9

OMEGNSKOMMUNERNE

Ny Skanderborg Kommune viser vejen 11

ÅRHUS AMT

Nyt job – ny arbejdsgiver 12

Seniorpulje virker 13

DEN AMTSKOMMUNALE FÆLLESREPRÆSENTATION

God start for tværfagligt regionssamarbejde 13

OVERENSKOMST 2005

Resultater trods manglende fodslag 14

UDDANNELSE

Alt for få elever i kommunerne 14

Succes med praktik i udlandet 15

BESTYRELSEN I HK KOMMUNAL

Et år i strukturændringernes tegn 16

Populære arrangementer 17

Ny og bedre hjemmeside 17

LOKALE FUSIONSPLANER

Ja til HK Kommunal Østjylland 18

HK DANMARKS KONGRES

Nej til fælles offentlig sektor 18

A-KASSEN

Ledigheden faldt 20

Generalforsamling i HK Kommunal Østjylland 20

2


KOMMUNALREFORMEN

Vi klæder medlemmerne på til forandring

Projekt ”KomForan” et godt redskab til kompetenceafklaring og -udvikling

HK Kommunal Kreds Århus Amt har fået støtte fra EU's Socialfond til et projekt, der

skal fremme medarbejdertrivsel og fastholdelse af offentligt ansatte i Århus-regionen

i forbindelse med forandringer som følge af kommunalreformen. Projektperioden

løber fra 1.juni 2005 til udgangen af 2006.

Under overskriften ”KomForan” har vi således fået mulighed for at styrke HK

Kommunals indsats i kredsen i en tid, hvor vores medlemmer oplever store

forandringer og stor usikkerhed. Projektet giver os desuden mulighed for at afprøve

og få erfaringer med nye tiltag, som kan videreføres ud over projektperioden, hvor

forandringerne må forventes at fortsætte.

I 2005 valgte vi at sætte særligt ind på at styrke kompetenceafklaring og -udvikling af

medarbejdere på de (amts-)kommunale arbejdspladser. Ved at kende og kunne

fortælle om egne faglige, personlige og sociale kompetencer får den enkelte

medarbejder et personligt sikkerhedsnet i en tid med reformer og forandringer.

Samtidig peger indsatsen ud over projektet og ligger i tråd med aftalen om

kompetenceudvikling i 2005-overenskomsten

Samarbejde med handelsskolerne

De fire HK Kommunal-afdelinger i kredsen tog allerede i foråret initiativ til et

samarbejde med handelsskolernes kursuscentre i amtet om synliggørelse af

kompetenceafklaring og kurser i AMU-regi (se www.klar-til-fremtiden.dk).

Gennem møder med de kommunale ledere, møder i netværk for

tillidsrepræsentanter og fyraftensmøder for forskellige grupper af medarbejdere blev

der opfordret til at prioritere kompetenceafklaring og -udvikling i ”ventetiden”, hvor

medarbejdernes situation er uafklaret.

Mange kommuner satte i 2005 kompetenceafklaringsforløb på dagsorden, men i

langt de fleste kommuner ønsker man at skubbe indsatsen til midt i 2006, hvor man

forventer at have medarbejdernes placering på plads. Derfor er det nødvendigt at

fortsætte indsatsen, og vi vil i samarbejde med tillidsrepræsentanterne arbejde på at

tilrettelægge og gennemføre kompetenceafklaringsprocesser i overensstemmelse

med medarbejdernes ønsker og behov.

Todages forløb for HK’ere i amtet

HK’ere på amtets institutioner fik i november tilbud om et todages forløb med

individuel kompetenceafklaring. Forløbet blev godt modtaget og vil igen i foråret

2006 – i samarbejde med klubberne – blive tilbudt de medarbejdergrupper, som

sidder uden for rådhusene og derfor til tider bliver ”overset” af ledelsen i forbindelse

med kommunalreformen.

3


Disse medarbejdere er ofte ansat på arbejdspladser, hvor de som HK’ere udgør en

minoritet og derfor har vanskeligt ved at skabe tilstrækkeligt deltagergrundlag for

efteruddannelseskurser.

Kurser for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

I tider med store forandringer på arbejdspladsen er vejledning af kolleger i krise

nødvendig, og her skal tillids- og sikkerhedsrepræsentanter kunne stille op, være

åbne og lyttende samt medvirke til, at kollegaen selv kan tage hånd om sin egen

situation.

Men som tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant kan det være belastende og

tungt, hvis de mange problemer og frustrationer, man møder i dagligdagen, ”flytter

ind” hos én selv. ”KomForan” tilbyder i den forbindelse kurser, som skal klæde

tillids- og sikkerhedsrepræsentanter på til de store personlige udfordringer. I 2005

udviklede og gennemførte ”KomForan” tre forskellige kurser: ”Det gode

makkerpar”, ”Håndtering af kriser” og ”Kollegial supervision”. Alle kurser vil blive

udbygget og udbudt igen i 2006.

Ønskes: En helhedsorienteret beskæftigelsesindsats

Derfor er det beklageligt, at Århus Kommune sagde nej til et C-jobcenter

Det næste store område, der bliver omfattet af kommunalreformen, er

beskæftigelsesområdet. Hen over året blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om

at lytte til lidt af den massive kritik af denne del af reformen.

Det betød, at man fraveg beslutningen om de såkaldte A-centre. Derfor skal

beskæftigelsesindsatsen fremover koncentreres om B-centre, hvor ansvaret fortsat er

delt mellem statslige og kommunale myndigheder, og C-centre (pilotjobcentre), hvor

opgaven skal løses 100 procent i kommunalt regi.

Specielt pilotjobcentrene har tiltrukket sig opmærksomhed, fordi de er forsøgscentre,

der skal vise, om beskæftigelsesindsatsen kan klares af kommunerne.

Mange muligheder i pilotjobcentre

HK Kommunal har hele tiden støttet forsøgene med pilotjobcentre. Det skyldes, at vi

finder det utrolig vigtigt med en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for

hele gruppen af ledige.

Vi ser et pilotjobcenter som en mulighed for at ophæve den nuværende opdeling i

indsatsen mellem forsikrede og ikke-forsikrede ledige, ligesom vi ser en mulighed

for at sikre, at den enkelte ledige – uanset forsørgelse – får en individuelt tilpasset og

helhedspræget indsats.

Vi er overbevist om, at et pilotjobcenter vil give:

4


• En samlet beskæftigelsesindsats.

• En mere lokal indsats.

• En højere grad af faglighed.

• En entydig ledelse.

• En samlet styring af økonomien.

Nej tak fra Århus Kommune

I øjeblikket er kommunerne i gang med at finde ud af, om man vil lægge billet ind på

et pilotjobcenter. Vi har i den forbindelse bakket op om at bruge og udbygge de

positive erfaringer fra samarbejdsforsøget JobVest i et pilotjobcenter, hvilket en

stærk, enstrenget ledelsesstruktur ville give

25. januar sagde et flertal i Århus Byråd nej til at søge om et pilotjobcenter, hvilket vi

beklager. I marts – april måned finder vi ud af, hvilke kommuner der bliver udpeget

til at få et pilotjobcenter.

Urimelig behandling af skattefolk

Som konsekvens af kommunalreformen måtte vi 1. november sige farvel til vores

kolleger fra skattevæsenet – efter flere udsættelser af overgangen fra kommunal til

statslig ansættelse. Forud gik lang tid med forhandlinger om vilkår med videre. Hvis

der skal gives karakter til arbejdsgiverne, specielt de statslige, bliver det en absolut

bundkarakter.

Den måde, sagen har været håndteret på, er dybt kritisabel og har betydet, at vores

skattemedlemmer i meget lang tid har gået i uvished om deres fremtid – specielt i

forhold til deres overenskomstmæssige rettigheder.

Det vil føre for vidt her at gøre rede for alle de urimeligheder, medlemmerne har

måttet tåle. Vi må blot håbe, at de øvrige medlemmer, der skal gå fra kommunal til

statslig ansættelse, ikke bliver udsat for tilsvarende træghed og uhyrligheder.

KOMMUNE- OG REGIONSVALG

S-sejre i Århus Kommune og Region Midtjylland

Men den nye Århus-borgmester kommer på en vanskelig opgave

Midt i november var danskerne ved stemmeurnerne igen. Valget var forudset med

en vis spænding. Det var jo kommunalbestyrelserne i de nye storkommuner, der

skulle vælges. Som følge af kommunalreformen skulle der også vælges til det nye

regionsråd i Region Midtjylland.

Stemmesedlerne til begge valg var alenlange, og mange politikere var bekymrede

for, om vælgerne kunne overskue de lange stemmesedler. Det kunne de heldigvis.

5


S-borgmester i regionen – og i Århus

Vi må konstatere, at kommunerne rundt om Århus fortsat har borgerligt flertal,

hvorimod valget til regionen gav Socialdemokraterne et godt valg. Således kan

socialdemokraten Bent Hansen sætte sig i regionsborgmesterstolen 1. januar 2007.

Valget i Århus udviklede sig til noget, der lignede et præsidentvalg. Der blev

fokuseret utrolig meget på de to spidskandidater, Socialdemokraternes Nicolai

Wammen og Venstres Louise Gade. Det gjorde det ekstremt svært for de øvrige

kandidater at brænde igennem i medierne og vel også i vælgernes bevidsthed.

Vælgerne afgjorde, at Århus igen skal have en socialdemokratisk borgmester. Nicolai

Wammen kunne 1. januar 2006 sætte sig i borgmesterstolen.

Det bliver ikke nogen let opgave, Nicolai Wammen får. Kommunens økonomi har

det rigtig skidt efter fire år med borgerligt styre, ligesom implementeringen af den

nye magistratsstruktur bliver en rigtig stor opgave.

ÅRHUS KOMMUNE

Grotesk økonomisk klemme

VK-regeringen straffer Århus Kommune dobbelt

for en effektiv skatteforvaltning

Lige før jul 2005 fik alle landets kommunalbestyrelser brev fra finansministeren.

Det var ikke et julekort med ønsket om god jul og godt nytår. Nej, det var en regning

på 2,2 milliarder kroner til betaling til statens i forvejen yderst velspækkede

pengekasse. Indbetaling senest 5. februar 2006, tak. Finansministerens brev var også

et vink med den berømte vognstang – betal, eller vi tager pengene selv over

bloktilskuddet.

Finansministeren mener, at kommunerne har overtrådt den aftale, der blev indgået

mellem kommunerne og staten, om udviklingen af de kommunale driftsbudgetter

for 2006.

For Århus Kommune er situationen ved at udvikle sig til det groteske. Da man skulle

overdrage skatteforvaltningen til staten, opgjorde finansministeren, hvad

kommunerne havde brugt på opgaven. Hans regnestykke viste, at Århus Kommune

havde brugt 57 millioner kroner mere, end det rent faktisk var tilfældet. Der var dog

ingen kære mor. Ministeren holdt fast i sine tal, og kommunen måtte dykke ned i

pengekassen og hente 57 millioner kroner til staten.

Må betale to gange

Nu har finansministeren så opgjort, at kommunen har overskredet den aftalte

vækstramme med 80 millioner kroner. Heri er inkluderet de 57 millioner kroner, som

kommunen måtte sende til staten. Det kalder vi i HK Kommunal yderst kreativ

bogføring.

6


På den måde kommer kommunen til at betale for sin effektivitet på driften af

skatteforvaltningen to gange.

Moralen er, at driver man en effektiv skatteforvaltning, så bliver man straffet for det,

og når man så betaler bøden første gang – så straffes man igen med den påstand, at

nu bruger man altså for mange penge.

Jo, statsfinanserne har det rigtig godt, for der er åbenbart ingen grænser for, hvad

den borgerlige regering kan få sig selv til for at plukke kommunerne.

Omorganisering med store skønhedsfejl

Helt galt at finansiere områdechefer i ny magistratsafdeling

med besparelser i den centrale administration

Århus Byråd besluttede i foråret, hvordan strukturen i kommunen skal se ud

fremover. Der oprettes som forventet en magistratsafdeling for børn og unge.

Opgaven omkring borgerservice placeres i den magistratsafdeling, der samtidig

tager sig af biblioteker samt fritid og kultur. De Kommunale Værker bliver integreret

i den nye tekniske magistratsafdeling, og der etableres en magistratsafdeling for

familie og beskæftigelse.

Byrådet tegnede de overordnede streger. Siden har der har været nedsat et utal af

arbejdsgrupper, hvor rigtig mange af vores medlemmer været dybt involveret i,

hvordan disse streger rent praktisk kan danne grundlag for den fremtidige betjening

af borgerne.

I forbindelse med kommunalreformen skal kommunen overtage en hel del af de

opgaver, der i dag løses i amtet. Derfor har en af opgaverne også været at inddrage

amtets medarbejdere i arbejdet så tidligt som muligt.

I løbet af efteråret var den overordnede organisering på plads, og byrådet kunne

behandle og godkende strukturen.

Må ikke koste penge

Nu starter det hårde arbejde med at få de nye magistratsafdelinger til at fungere, som

de var tænkt. Der er rigtig mange opgaver at løse, samtidig med at den daglige drift

og betjeningen af byens borgere skal fungere optimalt. Det er nemlig med denne

strukturændring som med alt andet, byrådet vedtager: – Det må ikke koste noget.

Politikerne i byrådet lider desværre fortsat af den vildfarelse, at man kan lave så

store ændringer som den nye magistratsstruktur for nul kroner.

Den opgave, der indtil nu har fyldt mest, har været etableringen af den nye

magistratsafdeling for børn og unge. Det bliver den suverænt største

magistratsafdeling, både økonomisk og personalemæssigt.

7


God idé - men dårlig finansiering

Der skal laves en helt ny struktur baseret på distriktssamarbejde, og der skal

ansættes 15 – 20 områdechefer til at stå for dette. HK Kommunal er enig i, at den

model, der er lagt op til, ser ud til at understøtte distriktssamarbejdet og styrke

tværfagligheden bedst, og at områdecheferne kan medvirke til en styrkelse af

ledelsen på det decentrale niveau.

Derimod er vi meget bekymrede over den måde, disse områdechefer skal finansieres

på. Der er nemlig lagt op til, at de 10 til 15 millioner kroner, det koster, skal hentes

via omprioriteringer og rationaliseringer i den centrale forvaltning.

Det er helt urealistisk. Det centrale administrative er allerede rationaliseret og

omprioriteret i en grad, så en nyorganisering ikke vil kunne tilvejebringe de

nødvendige midler. Det nytter ikke at organisere et decentralt niveau på bekostning

af et velfungerende centralt niveau.

Desværre satte både den øverste ledelse og politikerne skyklapperne godt og

grundigt for øjnene og vedtog finansieringsmodellen trods HK Kommunals

advarsler.

Røgfrit miljø giver problemer

Byrådspolitikerne sendte sorteper videre til de mange HK’ere på flekstid

Det måtte jo komme – forslaget om, at Århus Kommunes bygninger skal være røgfri.

Et godt og sympatisk forslag, som vi i HK Kommunal kun kan bakke op, hvis det

ikke lige var fordi, at skruen blev strammet nogle omgange for meget.

Om det er emsige embedsmænd eller politikere, der har haft behov for at indføre en

passus om, at medarbejdere på flekstid lige skal trække fleksbrikken ud, inden de går

i rygerummet eller udenfor for at ryge, vides ikke.

Politikerne i byrådet vedtog, at fleksbrikken skal trækkes ud, når der skal ryges, men

valgte også den letkøbte løsning – nemlig at sende sorteper omkring, hvordan

ordningen skal administreres, ud lokalt. Så tager man jo også ”et politisk ansvar”.

Det er altså nu op til de lokale institutioner at efterleve byrådsbeslutningen, men der

kan godt gå rigtig lang tid, før det kan lade sig gøre. De lokale flekstidsaftaler skal

opsiges med det aftalte varsel, og der skal forhandles en ny aftale. Jo, politikerne i

byrådet slap rigtig billigt fra ansvaret.

Ledelsen burde træde i karakter

I HK Kommunal havde vi hellere set, at man havde vedtaget en egentlig

pausepolitik. Det er langtfra alle på en arbejdsplads, der er på flekstid. Hvilken brik

skal de trække ud?

Medarbejdere er forskellige, og de arbejder forskelligt og i forskelligt tempo. Det

bliver politikere og ledelser nødt til at acceptere.

8


I stedet for at gemme sig bag en politisk beslutning om indskrænkninger i

medarbejdernes muligheder for pauser burde ledelsen påtage sig det ledelsesansvar,

de bliver betalt for, og melde klart ud, hvis noget skal laves om.

Småpauser er en naturlig del af en velfungerende arbejdsdag og er nødvendige for, at

medarbejderne kan opbygge de gode sociale relationer, som gør en arbejdsplads rar at

være på. Efter vores overbevisning skal man ikke flekse ud i forhold til den slags pauser

– hvad enten man er ryger eller ikke-ryger.

Budgetforlig med få knaster

Økonomien i de danske kommuner er fortsat yderst stram. Regeringen og dens

finansminister styrer kommunerne benhårdt.

Budgetforliget i Århus Kommune i 2005 var bredt og gik på tværs af blokkene i

byrådet. Der var ikke annonceret besparelser denne gang. Politikerne ville vente til

efter valget. Det mest bemærkelsesværdige var, at De Konservative ikke var med i

forliget.

Lidt dramatik var der dog, idet Socialdemokraternes rådmand Flemming Knudsen

ikke fik opbakning til nogle omprioriteringer i sin egen magistratsafdeling. Ikke

engang Socialdemokraterne kunne bakke hans forslag op!

DEN KOMMUNALE FÆLLESREPRÆSENTATION

Markedsøkonomiske principper dur ikke

Kommunens økonomi og velfærdssamfundets fremtid

var blandt fokuspunkterne i 2005

Forretningsudvalget i Den Kommunale Fællesrepræsentation (DKF) har i 2005

beskæftiget sig en del med magistratsreformen. Vi har især haft fokus på Ad hocudvalgets

anbefalinger af at forholde sig til og vurdere brugen af Bestiller-Udfører-

Modtager-modellen (BUM-modellen) i kommunen.

Det er en gammel nyhed, at organisationerne bag DKF ikke bifalder de principper og

værdier, der ligger bag BUM-modellen. Markedsøkonomiske principper bør ikke

være bestemmende for velfærden og servicen over for kommunens borgere. Det har

heldigvis vist sig, at man i forbindelse med organiseringsarbejdet langt de fleste

steder er nået til samme konklusion.

Advarsler mod spareplaner

Gennem flere år har DKF’s forretningsudvalg jævnligt holdt møder med

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. I 2005 handlede møderne primært om

9


kommunens økonomi og forberedelsen til kommunalvalget. Her gjorde vi

politikerne klart, at besparelser på den kommunale velfærd ikke er en løsning, vi vil

støtte.

Vi foreslog i stedet politikerne andre måder at styrke kommunens økonomi på.

Samme holdning gav vi udtryk for i valgkampen. Her fortalte vi politikerne, at vi har

en klar forventning om, at et systemskifte i Århus både vil kunne ses og mærkes i

forhold til den politik, der skal føres fremover – også den økonomiske politik.

125 til valgmøde

Op til kommunalvalget besluttede vi at holde et valgmøde. Forinden udarbejdede

organisationernes en række spørgsmål og krav til politikerne. De blev på forhånd

sendt til politikerne og uddybet på selve mødet.

Omkring 125 personer deltog i valgmødet, hvilket er fint i forhold til valgmøder

generelt. Om deltagerne så fik de svar, de ønskede af politikerne, er en anden sag.

Aflønning af fleksjobbere giver problemer

Forhandlinger om fornyelse af aftalen om det sociale kapitel – især spørgsmålet om

aflønning af fleksjobbere – fyldte meget i 2005. Blandt andet var der en del drøftelser

af forvaltningernes forskellige fortolkning og praktisering af den tillægsaftale, DKF

og kommunen har udarbejdet.

Forhandlingerne om den nye aftale er ikke færdige endnu, og som forventet er det

aflønningen, der giver problemer.

Møde om velfærd

I december kom den længe ventede betænkning fra regeringens

Velfærdskommissionen. Sideløbende har en alternativ velfærdskommission været i

gang og ligeledes udgivet en ”betænkning” med andre måder at tænke velfærd på.

Allerede inden Velfærdskommissionens rapport udkom, var DKF i gang med at

planlægge et møde om velfærd, som blev holdt i januar 2006. Her blev rapporten

gennemgået, ligesom der var indlæg om velfærdssamfundets fremtid. Medlemmer af

den alternative velfærdskommission deltog i mødet.

Dialog med tillidsrepræsentanterne

Gennem 2005 har der været holdt en række møder mellem DKF og B-siderne i

magistratsafdelingernes HovedMED-udvalg. Formålet har været en dialog med

vores tillidsrepræsentanter om aktuelle problemstillinger.

Der er fortsat mange udfordringer for DKF. Aftalen om det sociale kapitel skal gøres

færdig, implementeringen af magistratsreformen kommer heller ikke af sig selv, men

kræver en del forhandlinger, og sidst – men absolut ikke mindst – er vi optaget af

kommunens økonomiske situation med truende store underskud. Også her bliver

der nok at tale og forhandle om.

10


OMEGNSKOMMUNERNE

Ny Skanderborg Kommune viser vejen

Gode visioner og konstruktivt samarbejde om kompetenceudvikling

Alle vores omegnskommuner havde i 2005 travlt med at diskutere med mulige

samarbejdspartnere for at få de fremtidige kommuner på plads ad frivillighedens vej.

Embedsmændene havde nok at se til med at få strukturen til at falde i hak, så de nye

kommunalbestyrelser formelt kunne træffe de endelige beslutninger.

Fusionen mellem Skanderborg, Galten, Ry og Hørning til Ny Skanderborg kommune

har som erklæret mål, at kommunen på alle væsentlige områder skal levere offentlig

service af høj kvalitet. Medarbejderne har en vigtig nøglerolle i den forbindelse.

Ny Skanderborg Kommune lægger i løbet af 2006 – som en del af kommunens

personalepolitik – en langsigtet plan for udvikling af medarbejdernes

kompetenceudvikling. En beslutning og en vision, som HK Kommunal Østjylland

kun kan støtte. – Og det gør vi.

HK Kommunals reformprojekt ”KomForan” (Kommunale Forandringsprocesser),

har allerede været i tæt dialog med Ny Skanderborg kommunes ledelses- og

medarbejderrepræsentanter.

Plan for kompetenceafklaring

Resultatet er blevet en kompetenceafklaringsplan for alle administrative

medarbejdere på rådhuset. Den går i al enkelhed ud på at give medarbejderne en

introduktion til kompetenceafklaring. Derefter skal de igennem et kursus, hvor de får

hjælp og redskaber til den egentlige kompetenceafklaring. Den følges op med et

seminar for alle ansatte med fokus på kompetenceudvikling i en reformtid.

Kompetenceafklaringen og den erhvervede viden om processer og

kompetenceudviklingens betydning for den enkelte og for kommunen skal bruges til

at udarbejde individuelle uddannelsesplaner med udgangspunkt i den enkeltes

nuværende og fremtidige placering.

Ny Skanderborg kommune viser vejen – i samarbejde med HK Kommunal

Østjylland – med en høj grad af medarbejderinddragelse, lederskab og

kompetenceudvikling.

Mindre kan heller ikke gøre det, når målsætningen for kommunen er, at alle

virksomheder og borgere skal opleve at leve og bo i en velfungerende og naturskøn

kommune, som er præget af kvalitet og udvikling.

11


ÅRHUS AMT

Nyt job – ny arbejdsgiver

Mange medlemmer er berørt af de store forandringer,

når Århus Amt lukker og slukker 31. december 2006

Som følge af kommunalreformen ophører amtet med at eksistere med udgangen af

2006. For amtets medarbejdere bliver konsekvenserne af reformen mærkbare – ikke

mindst for medarbejderne på Amtsgården.

I oktober 2005 havde Amtsgårdens medarbejdere mulighed for at prioritere, hvilken

myndighed man kunne tænke sig som arbejdsgiver fra 2007, hvis man da ikke valgte

at følge sin opgave. 28. oktober fik den enkelte medarbejder besked om, hvilken

myndighed man – med diverse forbehold – kunne påregne at blive overført til. HK

Kommunal skrev umiddelbart forinden til samtlige medlemmer, som blev berørt af

reformen, med en række relevante oplysninger om de fremtidige ansættelsesforhold.

Et initiativ, som medlemmerne var meget glade for.

Mange på Amtsgården fik jobønsker opfyldt

Fordelingen af medarbejderne på de nye myndigheder var en bunden opgave.

Derfor ville der være medarbejdere, som ikke fik deres førsteprioritet opfyldt.

Resultatet af prioriteringsrunden blev dog, at cirka 90 procent fik enten deres førsteeller

andenprioritet opfyldt. Et resultat, som vi – opgaven taget i betragtning – indtil

videre er tilfredse med.

Den endelige fordeling af medarbejderne kendes først, når forberedelsesudvalgene i

de nye kommuner medio februar 2006 har taget stilling til, hvilke amtslige sociale

institutioner, de ønsker at hjemtage.

Nye tider for amtsinstitutionerne

Som følge af kommunalreformen skal medarbejderne på amtets institutioner skifte

arbejdsgiver. I skrivende stund er puslespillet ved at falde på plads. Kommunerne

har budt ind på, hvilke institutioner de ønsker – og ikke ønsker – at overtage.

For de medarbejdere, der til dagligt arbejder på institutionerne, er det meget

spændende, om man fremover skal arbejde i en kommune eller i regionen. Mange

spørgsmål trænger sig på i forhold til løn- og personalepolitik – ja fremtiden for

institutionerne i det hele taget.

HK Kommunal parat med omstillingshjælp

Hvad kommer det til at betyde for institutionen og det daglige arbejde, at der

kommer en ny arbejdsgiver? – Det kan godt være, at disse medlemmer ikke skal

flytte arbejdsplads geografisk, men når arbejdsgiveren bliver en anden, er der mange

ting, der må forventes at blive anderledes.

I HK Kommunal er vi meget opmærksomme på denne problemstilling og har kørt et

hjælpeapparat i stilling, så vores medlemmer på institutionerne kan få den bedst mulige

rådgivning og vejledning i forhold til den nye situation.

12


Seniorpulje virker

Flere på 60 år og derover er blevet længere på jobbet

Århus Amt indførte i 1997 en seniorpuljeordning for bedre at kunne fastholde ældre

medarbejdere. Seniorpuljen anvendes til at gøre det muligt for medarbejdere, som

fylder 60 år, at gå ned i tid med delvis lønkompensation og fuld indbetaling til

pensionen.

Ordningen er siden blevet revideret, og i den forbindelse blev det besluttet, at den

skulle evalueres. Det overordnede formål var at få afklaret, i hvilket omfang

seniorpuljen har betydet, at medarbejdere er blevet på arbejdspladsen længere, end

de ellers ville have gjort.

Gode resultater

I løbet af 2005 er ordningen blevet undersøgt. Konklusionen er, at den har været et

godt redskab til at fastholde medarbejdere over 60 år.

Spørgsmålet er nu, om ordningen også bliver en del af seniorpolitikken i den

kommende Region Midtjylland. Konklusionerne i evalueringen vil under alle

omstændigheder kunne være en god inspiration til kommende drøftelser om dette.

DEN AMTSKOMMUNALE FÆLLESREPRÆSENTATION

God start for tværfagligt regionssamarbejde

Enighed om behovet – de første skridt er taget

Kommunalreformen og især dannelsen af Region Midtjylland har helt naturligt

præget arbejdet i Den Amtskommunale Fællesrepræsentation (DAF) i 2005.

Eksempelvis holdt DAF en fælles konference i februar, hvor formænd og

næstformænd fra de faglige organisationer i Ringkøbing, Vejle, Viborg og Århus

Amter var indbudt. Temaet var: ”Hvordan skaber vi vejen, mens vi går, og hvilken

vej skal vi gå?”. Det overordnede formål var at udvikle visioner for det tværfaglige

samarbejde i regionen.

Som opfølgning på konferencen blev samme kreds indbudt til et møde i august for at

drøfte behovet for et fremtidigt samarbejde mellem organisationerne i regionen, og

hvordan dette samarbejde kunne sættes i gang.

Kontaktpersoner udpeget

Man blev enige om, at et tværfagligt samarbejde er nødvendigt, og at hver

organisation til en start skulle udpege en kontaktperson, der kan formidle

informationer til og fra ”baglandet” i forhold til Region Midtjylland og det

midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg (MT-HSU). Faglig konsulent

Henrik Gammelholm blev kontaktperson for HK Kommunal Østjylland.

13


Forhåbentlig kan den spæde start hen ad vejen udvikle sig til et mere forpligtende

samarbejde, som vi kender det fra DKF og DAF.

DAF regner i øvrigt med, at også konferencen i 2006 primært skal handle om

udviklingen af det tværfaglige samarbejde.

OVERENSKOMST 2005

Resultater trods manglende fodslag

De enkelte organisationer fik den model for Ny Løn, som de ønskede

2005 var også et overenskomstår. Der var på forhånd stor uenighed mellem KTO’s

organisationer om Ny Løn, hvorfor der ikke kunne opnås enighed om et fælles

forhandlingsoplæg. Derfor blev den såkaldte omvendte forhandlingsmodel opfundet

– med delforlig først og en fælles aftale til sidst. Overenskomstfornyelsen blev af den

grund imødeset med en vis spænding. Ville modellen virke efter hensigten?

Det gik nu meget godt. De organisationer, der ønskede en decentral løsning for

forhandling af Ny Løn – blandt andet HK Kommunal – fik den decentrale løsning.

De organisationer, der ønskede en central model, fik den.

Aftale om kompetenceudvikling

HK Kommunal ønskede ligeledes at binde Ny Løn op på en aftale om kompetenceudvikling.

Også denne strategi lykkedes. Der blev indgået en aftale om kompetenceudvikling

– vel at mærke en aftale, der forpligter både arbejdsgiver og arbejdstager.

Aftalen slår fast, at den enkelte har krav på en individuel plan for kompetenceudvikling

med både målsætninger og konkrete aktiviteter. Der skal følges op på

udviklingsplanen én gang årligt – og i særlig grad over for ansatte, der har været

fraværende på grund af barsel eller længerevarende sygdom. En fælles vejledning

om kompetenceudvikling er udarbejdet.

Der skal forhandles Ny Løn pr. 1. januar 2006. Det er spændende, om parterne lokalt

formår at løfte opgaven og bruge aftalen om kompetenceudvikling efter hensigten.

UDDANNELSE

Alt for få elever i kommunerne

Afskaffelse af skolepraktikken har forværret de unges situation yderligere

Antallet af praktikpladser for elever i landets kommuner er gået støt nedad gennem

de seneste år. En udvikling, vi i HK Kommunal ser på med stigende bekymring.

Med statistikker der viser, at mange kommunale HK’ere forlader arbejdsmarkedet i

løbet af fem til ti år, er det rent hasardspil fra kommunernes side, at man ikke løfter

14


opgaven med at sikre borgerservicen på langt sigt. Kommunerne uddanner alt for få

elever.

Kommunerne må handle

Der er mange initiativer i gang for at skaffe flere praktikpladser. Initiativer, der også

støttes af Århus Kommune. Men ét er at støtte, noget andet er selv at foretage sig

noget aktivt. Et gammelt ord siger, at når man peger på andre, er der tre fingre, der

vender mod én selv.

Regeringens afskaffelse af skolepraktikken på HK-området har absolut ikke gjort de

unges situation lettere.

Der skal helt andre boller på suppen. Det er ikke kun de private arbejdsgiveres

ansvar at løfte denne opgave, men også kommunernes. Ellers lyder udsagnene om, at

der skal ydes en god og kompetent service til borgerne, falsk og hult.

Succes med praktik i udlandet

Store oplevelser til små penge

I september drog 10 kommunale elever på ni ugers praktikophold i Swansea i Wales.

Forinden havde vi i HK Kommunal sammen med repræsentanter fra Århus

Kommune og Århus Amt travlt med at planlægge praktikken.

Praktikken kan komme i stand, fordi vi kan få tilskud fra EU’s Leonardo da Vinciprogram

og Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Det betyder, at eleverne kan

komme i udlandspraktik, uden at det koster dem penge. For arbejdsgiverne er den

eneste udgift, at de skal udbetale eleverne løn under praktikken – et lille offer i

forhold til den effekt, et sådant praktikophold har for eleverne.

HK Kommunal har tidligere taget initiativ til at arrangere praktik i udlandet for

kommunale elever. Dengang foregik praktikken også i Wales, nærmere bestemt i

Rhondda Cynon Taff County Borough Council.

Nye samarbejdspartner e

Desværre kunne vores samarbejdspartnere fra dette projekt ikke finde tid til et nyt

praktikophold for eleverne, hvorfor vi måtte ud og søge nye samarbejdspartnere. Det

lykkedes at få en aftale med Swansea City and Council.

Eleverne vendte retur til Danmark i slutningen af november, mange oplevelser og

erfaringer rigere.

Ikke alt forløb, som vi havde planlagt, men i det store og hele var projektet en succes.

Vi er allerede i gang med at planlægge en ny praktik i 2006. Vores

samarbejdspartnere i Swansea har mod på at prøve endnu en gang.

15


En ansøgning om et nyt forløb er på vej til EU, og i det tidlige forår rejser

repræsentanter for projektet til Swansea for at få de endelige aftaler om praktikken

for 2006 på plads.

BESTYRELSEN I HK KOMMUNAL

Et år i strukturændringernes tegn

Kommunalreform, magistratsreform og HK-fusion

fyldte godt på bestyrelsesmøderne

Kommunalreformen og magistratsreformen i Århus Kommune har været løbende

temaer på bestyrelsesmøderne. Ligeledes har diskussion om og forberedelse af

fusionen med HK Silkeborg været drøftet på adskillige møder.

Forberedelsen af HK Danmarks kongres, herunder specielt hvordan vi i bestyrelsen

skulle forholde os til forslaget om en fusion mellem HK Stat og HK Kommunal, har

også været drøftet intenst.

Ligeledes har vores kommunalreformprojekt ”KomForan” været fulgt tæt.

Derudover har bestyrelsen haft fokus på følgende emner:

• Jobtræning – herunder tilskudsløn.

• Det rummelige arbejdsmarked.

• Agitation.

• Dannelse af netværk for tillidsrepræsentanter og koordinering heraf.

• Markedsføring af hvervet som tillidsrepræsentant

– med særligt fokus på sikring af arvefølgen.

• Uddannelse af vores medlemmer

– med særligt fokus på de eksisterende uddannelser på vores område.

• Anvendelse af aftalen om kompetenceudvikling 2005-overenskomsten.

• Hvordan dannes politiske holdninger i HK Kommunal,

– og hvordan udtrykkes disse i forhold til vores omverden?

• Markedsgørelse i kommunerne – især med fokus på velfærdsdebatten.

16


Populære arrangementer

Vi har i årets løb holdt to medlemsarrangementer:

• I juni fortalte B. S. Christiansen en totalt udsolgt sal i Turbinehallen om sine

holdninger til lederskab, teamwork, menneskelige aspekter, livets muligheder og

begrænsninger, samarbejde, krise og konfliktløsning, parforhold, børneopdragelse

og meget mere. En spændende aften for godt 450 medlemmer. Da interessen var

så stor, at vi måtte afvise flere, forsøgte vi at arrangere et nyt møde med B. S.

Christiansen. Indtil videre desværre uden særligt held.

• I november causerede teaterinstruktør Peter Langdal over temaet

”Hvordan bliver det sjovt at gå på arbejde, og hvordan skaber I et kreativt miljø?”.

Med afsæt i sin ”værktøjskasse” satte Peter Langdal fokus på den kollektive

styrke, de forskellige roller og den kærlige og engagerede ledelse af mennesker,

der skal yde det optimale – under ofte meget snævre begrænsninger. Peter

Langdal kom ind på følgende centrale punkter: Hvordan stimulerer I samspillet? –

Hvorfra kommer lysten? – Hvordan genvindes selvtilliden og troen på det hele? –

Hvordan skabes begejstring og entusiasme? Alle, der overværede dette foredrag,

fik meget med hjem til deres personlige værktøjskasse.

Ny og bedre hjemmeside

1. marts 2005 gik HK Kommunal Århus i luften med en ny hjemmeside. Forud gik

lang tid med planlægning, undersøgelse af brugervenlighed og lignende.

Vi synes selv, at hjemmesiden lever op til de krav, man kan stille til en moderne

hjemmeside. Den er mere fleksibel og overskuelig end den gamle.

Det tidligere ”Faglig Information” er nu blevet til et elektronisk nyhedsbrev, som

man kan abonnere på. På hjemmesiden kan man desuden finde

arrangementskalender, beskrivelse af vore kerneydelser og meget andet.

Vi forsøger at holde hjemmesiden aktuel ved løbende at offentliggøre artikler og

andre faglige oplysninger, som vores medlemmer forhåbentligt kan have gavn af.

Vi oplever, at hjemmesiden bliver flittigt læst af pressens repræsentanter, og

indholdet har flere gange givet anledning til artikler eller nyhedsindslag i den

skrevne og elektroniske presse. På den måde bliver HK Kommunals holdninger

kendt i en bredere offentlighed.

17


LOKALE FUSIONSPLANER

Ja til HK Kommunal Østjylland

HK i Århus og Silkeborg lagde pr. 1. januar 2006 kræfterne sammen

Efter at have forhandlet i et par år var HK-afdelingerne i Silkeborg og Århus i

slutningen af 2005 parate til at tage det sidste skridt – en generalforsamling, hvor

fusionen pr. 1. januar 2006 mellem de to afdelinger skulle vedtages endeligt.

Generalforsamlingen fandt sted 5. november 2005. Det var på mange måder en

skelsættende og historisk begivenhed at skulle nedlægge de gamle HK-afdelinger,

stifte en ny fælles afdeling og – ikke mindst – stifte HK Kommunal Østjylland.

Det var med et vist vemod, at de gamle afdelinger blev nedlagt. Begge har haft

mange og lange traditioner – og mange faglige sejre. HK Kommunal var HK Århus’

ældste sektor med rødder helt tilbage til 1919, hvor den kommunale kontorafdeling

blev stiftet 11. marts.

En stærk og synlig sektor

HK Kommunals medlemmer har desuden tradition for at være særdeles aktive i det

fagpolitiske arbejde, og de kommunale medlemmer har altid været meget synlige i

afdelingen. Det vil vi også være i det nye HK Østjylland.

En stærk og synlig sektor er også nødvendig med alle de forandringer, der sker på

det offentlige område i disse år.

HK’s kongres udtrykte vores forbundssektorformand Kim Simonsen det meget

klart, da han sagde, at det ikke kun var ovre vestpå omkring Florida og Den

Mexicanske Golf, at orkanerne raser. Nej, de er også her hos os. Her er det orkaner

med navnene ”Anders”, ”Thor” og ”Claus”, der hærger den offentlige sektor for

tiden.

Vi skal som ny sektor være med til at dæmme op for disse orkaners hærgen og være

med til at støtte og hjælpe de medlemmer som udsættes for deres ødelæggende

virkning i forhold til arbejdsforhold, indflydelse og arbejdsmiljø.

HK DANMARKS KONGRES

Nej til fælles offentlig sektor

Også forslag om enhedskontingent blev stemt ned

HK’s kongres i 2005 blev der diskuteret enhedskontingent, støtte til politiske

partier, fusion mellem HK Stat og HK Kommunal og meget mere.

HK afdelingerne i Nordsjælland og Svendborg havde fremsat forslag om, at HK Stat

og HK Kommunal skulle fusioneres til én offentlig sektor. Forud for kongressen var

18


forslaget blevet diskuteret intenst rundt om i landet og selvfølgelig også i HK

Kommunal.

Det er ingen hemmelighed, at HK Stats mente, at forslaget var en rigtig dårlig idé.

Man brugte meget tid og mange følelser på at overbevise kongressen om, at det var

et dårligt forslag, specielt for HK Stat.

Havde helst set en fusion

Den holdning havde vi ikke i bestyrelsen i HK Kommunal Århus. Her bakkede vi

forslaget om en fusion op, blandt andet fordi vi med en fælles offentlig sektor meget

bedre kan klare de udfordringer, som den borgerlige regering konstant udsætter os

for.

Desværre mente et flertal af kongressens delegerede ikke, at tiden var inde til at

fusionere. Det synes vi er ærgerligt.

Det er ærgerligt, fordi det er nu, at HK’erne står over for mange af de samme

udfordringer i kommunerne og staten – nemlig konsekvenserne af

kommunalreformen, kampen om de gode uddannelser, akademikernes strandhugst

blandt traditionelle HK-stillinger og udsigten til, at rigtig mange af vores

medlemmer i løbet af fem til syv år går på efterløn eller pension.

Kan fortsat udskrive sektorkontingent

Kongressen kunne ikke bakke Hovedbestyrelsens forslag om enhedskontingent op.

Også dette forslag blev nedstemt. Det er vi glade for, idet vi hele tiden har ment, at

forbundssektorerne fortsat skal kunne udskrive kontingent.

Med så stor og forskelligartet en organisation som HK er det vigtigt, at de enkelte

sektorer kan målrette tilbud og ydelser direkte til de medlemsgrupper, de

repræsenterer. Derfor er det også nødvendigt, at sektorerne har den politiske

beslutningskompetence til at skrue økonomien sammen, så den passer til de faglige

aktiviteter, som medlemmerne har behov for og efterspørger.

Det kan vi fortsat – også fra 2006 og fremefter. HK Kommunal vil stadig opkræve

sektorkontingent og vel at mærke et lavere kontingent end de tre øvrige

forbundssektorer.

Slut med traditionel partistøtte

Sidst, men absolut ikke mindst, diskuterede kongressen tilskud til politiske partier.

HK vil ikke længere automatisk udbetale penge, hver gang der er valg til Folketinget.

Det vedtog et stort flertal på kongressen. Kun cirka 50 delegerede stemte imod.

Kongressen vedtog, at HK kan:

• yde støtte til folketingsgrupper og politikere på grundlag af aftaler om

gennemførelse af bestemte politiske opgaver og projekter, der er i medlemmernes

interesse.

• deltage i valgkampe med egne budskaber og med egen valgkampsstrategi.

• fortsat medvirke til åbenhed om partistøtte og valgstøtte.

• i særlige tilfælde yde støtte til udvalgte kandidater.

19


Det er HK's hovedbestyrelse, som i hvert tilfælde skal afgøre, om forbundet skal yde

politisk støtte. Hovedbestyrelsen skal sikre sig, at støttemodtagernes værdigrundlag

er i overensstemmelse med HK's.

A-KASSEN

Ledigheden faldt

– Også færre medlemmer på efterløn

Ledigheden for HK Kommunals medlemmer har heldigvis udviklet sig positivt i det

forløbne år. Fra ultimo december 2004 til medio december faldt ledighedstallet fra

218 til 171.

Vi har fortsat et stort antal efterlønsmodtagere, dog med et lille fald i løbet af året.

Ved årets begyndelse var 529 medlemmer på efterløn. Medio december 2005 var

tallet 472. Vi har samtidig fået flere efterlønsmodtagere, som har valgt at kombinerer

efterløn med arbejde.

Overgangsydelsen er tæt på at være helt udfaset. Kun 12 medlemmer er nu på

overgangsydelse. I løbet af det næste års tid bliver de 60 år og går på efterløn.

Generalforsamling i HK Kommunal Østjylland

Tirsdag 14. marts kl. 18.30

Spisning kl. 17.00 - 18.30

Turbinehallen, Filmbyen 19, Kalkværksvej 12, Århus

Dagsorden

1. Forretningsorden.

2. Valg af dirigent.

3. Beretning.

4. Regnskab.

5. Eventuelt.

Da generalforsamlingen indledes med spisning, er tilmelding nødvendig.

Der arrangeres bustransport fra afdelingskontoret i Silkeborg, Hostrupsgade 49 med

afgang kl. 16.00. Bussen returnerer umiddelbart efter, at generalforsamlingen er forbi.

Husk at oplyse, om du ønsker transport, når du tilmelder dig.

Tilmelding senest onsdag 1. marts til Pia Andersen, e-mail 25pan@hk.dk.

20

More magazines by this user
Similar magazines