Vestbyen - Aalborg Kommune

aalborgkommune.dk

Vestbyen - Aalborg Kommune

BY OG BOKVALITETER 2025

VESTBYEN

AALBORG


Kolofon:

Redak on: Programmet er udarbejdet af Aalborg

Kommune i samarbejde med Boligorganisa

onerne Himmerland og Fjordblink samt

Region Nordjylland

Grafi k og foto: Aalborg Kommune og Aalborg

Stadsarkiv

2


INDHOLD

Indledning .................................................................... 4

Aalborg i Regionen ..................................................... 5

Byen og dens opland ............................................................................ 5

Aalborgs historie .................................................................................... 6

Landskabs- og byudvikling ................................................................... 7

Byens udviklingsstrategier ..................................................................... 8

Klima, miljø og sundhed ....................................................................... 8

Aalborg - ”byen omkring fjorden” ....................................................... 9

Vestbyen ......................................................................10

Baggrund og vision .............................................................................. 10

Bydelens funktioner, struktur og karakter .......................................... 12

Infrastruktur ............................................................................................ 14

Bæredygtighed og klima .................................................................... 15

Byudvikling og byggeri på vej i Vestbyen ......................................... 16

Kastetvej ...................................................................... 20

Arkitektur og struktur ............................................................................ 20

Funktioner og mødesteder.................................................................. 21

Letbanens vision ................................................................................... 23

Forbindelser ........................................................................................... 24

Sociokulturel kontekst ......................................... 26

Program ....................................................................... 30

Problemstillinger .................................................................................... 30

Konkurrenceopgaven .......................................................................... 30

Strategiplan ........................................................................................... 32

Øjebliksbilleder 2018 og 2025 ............................................................. 34

Rækkefølgeplan ................................................................................... 35

Forudsætninger .................................................................................... 35

3


4

INDLEDNING

De e dokument indeholder en beskrivelse og analyse af Vestbyen, dens

rela on l Aalborg som by og region, samt en mere detaljeret beskrivelse af

området omkring Kastervej. Materialet er en opsummering på eksisterende

undersøgelser, analyser og plandokumenter samt specifi kke informa oner fra

grundejere. Det indgår som en del af det forarbejde, der ligger l grund for

arkitektkonkurrencen om Vestbyen, der afvikles i 2013. Sidst i dokumentet

redegøres der for, hvilken opgave, der er s llet i arkitektkonkurrencen. Det

fulde konkurrenceprogram kan kun rekvireres ved lmelding l konkurrencen

hos Europan_Europe. Se nærmere informa on på hjemmesiden www.aalborgkommune.dk

I Aalborg er der lang og god tradi on for at indgå tæ e samarbejder omkring

byudvikling mellem kommune og interessenter. Det er nødvendigt at skabe det

gode netværk for at få op malt udby e af de indsatser og investeringer, der

bliver gjort, både økonomisk, kulturelt og socialt. Aalborg Kommune har derfor

udarbejdet materialet i samarbejde med nogle af områdets vig ge aktører,

nemlig to boligorganisa oner, der administrerer mange af de almene udlejningsboliger

i området, og Region Nordjylland, der ejer det område, der i dag

udgør en stor arbejdsplads, Sygehus Nord, hvis ak viteter fl y es ud inden for

en overskuelig årrække.

Nørresundby

Lu foto - Aalborg og Nørresundby set fra vest.

Vestbyen

Aalborg


AALBORG I REGIONEN

Byen og dens opland

Aalborg er Danmarks tredjestørste by med ca. 122.000 indbyggere og er

udnævnt som ”hovedstaden” i den nordlige region af Danmark. Regionen

består af 11 kommuner og knap 600.000 indbyggere. Til sammenligning bor

der 550.000 i København, der er hovedstaden i Danmark, og i hele regionen

omkring København er der 1,6 mio. indbyggere. I Danmark bor der i alt 5,5 mio.

indbyggere.

Stavanger

N

Kristiansand

Region Nordjylland

DK

Oslo

Aarhus

Flensburg

Kiel

Aalborg

Odense

Göteborg

København

G

SE

Malmø

Stockholm

Hamburg

Danmark og nabolande. Aalborg ligger i Region Nordjylland, den nordligste del af landet.

Skagerak

Limfjorden

Hammer bakker

Aalborg

Rold Skov

Nordjylland ligger, som den nordligste

del af Danmark, som et centralt

knudepunkt i transpor orbindelserne

over Ka egat og Skagerrak

l de skandinaviske vækstregioner

i Sydnorge og Vestsverige. Aalborg

Lu havn ligger meget centralt i

Aalborg og er af stor betydning for

Nordjylland, da den er med l at sikre

hur g adgang l København og l en

række udenlandske des na oner.

Nordjylland er naturligt afgrænset af

forskellige have og orde, og områderne

langs kysterne ltrækker

mange turister. Der er befolkningsvækst

i Aalborg, mens mange små

lokalsamfund o est oplever befolknings

lbagegang. I Aalborg som by

er der en forventning om en befolknings

lvækst på ca. 2 % om året.

.

Kattegat

Aalborg ligger tæt på vand, både ord og hav, og Denmarks største skov, Rold Skov, ligger kun 20 minu ers kørsel væk.

5


6

Historisk kort over Aalborg fra 1700-tallet. Foto: Digitaliseret af Aalborg Kommune

Aalborgs historie

Aalborgs beliggenhed ved Lim orden

har al d ha en stor betydning for

byen. Den opstod omkring år 1050

som et handelscentrum med en

perfekt beliggenhed ved det naturlige

overfartssted ved orden og med

kort afstand l Norge. Siden har både

handel og industri udviklet sig langs

orden, som var en vig g trafi kåre,

og fra sidst i 1700-tallet frem l midten

af 1900-tallet gennemgik byen

en mangesidet industrialisering med

bl.a. teglværker, tobaksindustri, spiri-

Spri abrikken blev bygget omkring 1930’erne.

Foto: Aalborg Stadsarkiv

tus- og cemen ndustrier samt korn–

og foderstofi ndustrier, hvoraf mange

lå placeret ved orden centralt i

byen. I 1900-tallet begyndte Aalborg

dog at udvikle sig l et betydeligt

centrum for kultur- og undervisningsins

tu oner, og der blev bygget et

universitet i 1974 i den østlige del af

Aalborg. Aalborg var nu den erde by

i rækken af universitetsbyer i Danmark,

der også tæller København,

Århus og Odense.

Arbejdere på havnen.

Foto: Aalborg Stadsarkiv

Mylder på Nytorv i Aalborg midtby.

Foto: Aalborg Stadsarkiv


Landskabs- og byudvikling

Landskabet omkring Aalborg er

varieret og spændende. Det ligger i

et ”å-delta” omgivet af tre kridthøje,

som rejser sig mag uld over byen.

Lim orden løber midt gennem byen

og deler den i to, og terrænet mellem

højene udgøres af det fl ade ordlandskab

samt engdraget, der løber

i Østerådalen og forbinder midtbyen

med baglandet. I 1800- og 1900-tallet

opstod der mod øst og vest, hvor

terrænet er næsten fl adt, store

byområder med arbejderboliger, bl.a.

Ø-gadekvarteret og Vestbyen, som

den dag i dag er vig ge og markante

brokvarterer med boliger tæt på

midtbyen. Afstanden fra midtbyen l

de grønne rekrea ve landskabskiler

er enestående lille i Aalborg. Inden

for blot 15 minu ers kørsel er der

adgang l vidt forskellige rekrea ve

Strategisk område

Grøn kile

Grøn ring

Motorvej

Jernbane med Sta on

Klitgaardskilen

områder. Længst mod vest, i den

fl ade landskabskile langs Lim orden,

er mange af byens sports- og fri dsak

viteter samlet, og mange af dem

har rela on l vandet.

De tre kridthøje

Østerådalen

Landskab og strukturer i Aalborg. Den grønne ring om byen er en del af den nye hovedstruktur i

Kommuneplan 2013

7


8

Byens udviklingsstrategier

Aalborg Kommunes byudvikling

koncentreres omkring ”vækstaksen”,

et geografi sk område tværs gennem

Aalborg, der strækker sig fra Lu havnen

i nordvest l industri?havnen i

sydøst. Langs ”vækstaksen” er der

store poten aler for byudvikling, og

halvdelen af byens arbejdspladser og

de fl este investeringer er placeret her:

en lu havn i kra ig vækst, omdannelse

af dligere industriområder i den

centrale by med etablering af større

kulturprojekter og en universitetscampus,

renovering af større bolig- og

erhvervsområder samt anlæg af et

nyt Universitetshospital og udbygning

af det eksisterende Universitet i Aalborg

Øst. Der investeres mere end 20

mia. kr. i off entlige og private anlæg

og byggerier, og næsten 75 % af alle

landets stø ede ungdomsboliger opføres

i Aalborg, i alt ca. 4000 boliger.

1 Fjordbadet

2 Skudehavnen

3 De Danske Spri abrikker

4 Nørresundby havnefront

5 Sygehus Nord

6 Teaterkvarteret

7 Musikkens Hus-området

8 Østre Havn

9 Karolinelund

10 Godsbanearealet

11 Eterni en

12 Nyt Universitetshospital

Strategisk område

Afgrænsning af vækstaksen

Igangværende og poten elle

byudviklingsområder

Letbanetracé

AIRPORT

Klima, miljø og sundhed

Det er inten onen, at udviklingen af

Aalborg skal ske på grundlag af en

bred lgang l bæredyg ghed, hvor

hensynet l miljø, økonomi, natur,

sociale forhold og lokale værdier afvejes

ud fra en helhedsvurdering. Det

betyder også, at der i byudviklingsprojekter

vurderes fra gang l gang,

ud fra de lokale og mulige forhold,

hvad der skal prioriteres og hvad der

er mål og virkemidler for det enkelte

sted.

Aalborg Kommunes klimapoli k

omhandler både klimaforebyggelse

og lpasning. Visionen for forebyggelsen

er, at Aalborg i 2050 skal være

ua ængig af fossile brændstoff er og

være drivhusgasneutral. Det betyder

bl.a., at der skal arbejdes med mange

forskellige og alterna ve energikilder,

og at der skal arbejdes med nye

transpor ormer.

1 2

4

3

5 6

City center

7 8

9

10

11

Vækstakse og byudvikling. Vækstaksen er en del af Planstrategien fra 2011.

Klima lpasningen har to store udfordringer

- vandstandss gninger og

opstuvning af regnvand. Det er målet,

at alt regnvand og spildevand skal

adskilles. På den måde kan spildevandet

renses særskilt inden udledning,

og regnvand kan ledes direkte

l naturen eller afl edes via lokal

nedsivning.

Sundhedspoli kken dækker et bredt

felt. Specifi kt i forhold l byudvikling

er der fokus på, at der ved omdannelse

og udvikling af byens gader og rum

skal sikres bevægelsesmuligheder for

alle aldersgrupper.

12

HARBOUR

0 250 500 1.000 Meters


Aalborg - ”byen omkring

fjorden”

Aalborgs iden tet som ”byen ved

orden” har stor betydning for Aalborgs

rolle og udvikling som hovedstaden

i regionen.

For hele strækningen langs Lim orden

er det væsentligt at få skabt et

stort sammenhængende område som

et a rak vt bindeled mellem byen og

orden og med en høj grad af off entlig

lgængelighed. Den nordlige del

af det strategiske område, Vestbyen,

indgår som en af de mange områder

langs orden. Forskelligheden i ordområdernes

karakter er stor, og det

Promenaden ved den nye centrale havnefront

er et poten ale, der skal udny es,

så områderne kan komme l at spille

hver sin rolle i det samlede billede.

Der skal være plads l det rekrea ve

og fri dsrelaterede, l ordparkerne,

l de blandede områder med forskellige

erhvervstyper, l boligerne,

oplevelserne osv. I de centrale havneområder

skal der være plads l nye

Gabels Torv og bu kscenteret Friis i Aalborg Midtby

regionale kultur-, undervisnings- og

service lbud.

Der er allerede igennem de sidste

10-20 år investeret mange milliarder

i den centrale midtby, i omdannelsen

og renoveringen af midtbyen og

havnefronterne. Det har givet midtbyen

et stort lø og en ny profi l som

kultur- og oplevelsesby.

På den centrale havnefront opføres

der lige nu et nyt Musikkens Hus,

tegnet af Coop Himmelb(l)au. Der er

i 2009 opført et Utzon Center, som

er et formidlingssted for kunst og

arkitektur, tegnet af Jørn Utzon og

der er ligeledes i 2009 åbnet et nyt

kultur- og idrætscenter, Nordkra ,

der er indre et i et dligere el- og

kra varmeværk. Sammen med Musikkens

Hus opføres 250 ungdomsboliger

i et højhus samt en afdeling

af Universitetet på 20.000 m2 for de

krea ve uddannelser. Desuden er der

meget centralt bygget et nyt bu kscenter

og kontorhus på 30.000 m2.

Der er langs hele havnefronten anlagt

ny havnepromenade samt pladser og

parkrum l ak vitet og rekrea on.

I den centrale midtby er mange gaderum

og pladser renoveret med det

formål at styrke byen som en a rak-

v oplevelseszone. Herudover har en

del af midtbyens boligmasse igennem

1980’erne og 90’erne gennemgået

en byfornyelse, der har sikret en

bevaring af byområder, der ellers ville

være forslummet.

Visualisering af Musikkens Hus-området med ungdomsboliger og Musikkens Hus i

baggrunden.

Utzon Center på Aalborg centrale havnefront

9


10

VESTBYEN

Baggrund og vision

Vestbyen indgår i perlerækken af byområder, der ligger a rak vt ved Lim-

orden. Den har sam dig en meget tæt forbindelse l Aalborg Midtby, større

grønne rekrea ve arealer vest for bydelen og større villaområder mod syd.

Bydelen er kendetegnet ved at have fl ere iden teter, der udspiller sig i områdets

store mangfoldighed i sammensætningen af funk oner, store rekrea ve

ordnære arealer og udbuddet af forskellige bolig- og bebyggelsestyper. Det

gør området l et a rak vt bosætningsområde, hvilket understø es yderligere

af, at det stadig er muligt at fi nde billige lejeboliger i området.

Vestbyen blev anlagt fra 1900 l 1950, hvor det blev nødvendigt at fl y e industrier

ud af den centrale by og sam dig etablere boliger l befolkningen, der

arbejdede i industrien. Det var på det dspunkt et stærkt symbol på, at Aalborg

forandrede sig fra at være en købstad l at blive en industriby. Bydelens

befolkningstal har dog siden sin udbygning været stagnerende. Den udvikling,

der er foregået, har været på en mangfoldig udvikling af fri dslivet og kulturlivet.

Undtaget er dog området nord for Strandvejen, ”Vestre Havnepromenade”,

der i 1990’erne, som det første område langs havnefronten i Aalborg,

blev omdannet fra industri l nye kontorer og boliger. Området er i dag fuldt

udbygget, men det er ikke lykkedes at få skabt det byliv og få etableret publikumsorienterede

funk oner i stueetagen, som det oprindelig var tænkt.

Vestbyen fremstår derfor i dag mange steder nedslidt, lidt lbagelænet og

u dssvarende, og alle bydelens poten aler er langt fra udny et.

Lu foto - Vestbyen set fra vest. Afgrænsning strategiområde


Ny Kastetvej Suensonsgade

Skudehavnen

Peder Skrams Gade

Skudehavnsvej

Haraldslund

Stadion

Annebergvej

Kastetvej

Ortofoto - Afgrænsning strategiområde og projektområde

Haraldslund indeholder bibliotek, svømmehal og mo onsxcenter.

Sleppegrellsgade

Ryesgade

Dannebrogsgade

Absalonsgade

Strandvejen

Poul Pags Gade

Hasserisgade

Spritfabrikken

Vestbyen station

Badehusvej

Reberbansgade

Vestre Havnepromenade

Vendelbogade

Sygehus Nord

Annebergvej fra vest - Det strategiske områdes sydlige afgrænsning Vestre Havnepromenade set fra vandet - Det strategiske områdes nordlige

afgrænsning

Vesterbro

11


12

Vestre Fjordvej

Annebergvej

Kastetvej

Strategiområde

Handelsgade

Gågade

Poten el grøn forbindelse

Off entligt

ins tu onsområde

Let industri/erhverv

Detailhandelscenter

Peder Skrams Gade

Bydelens funktioner,

struktur og karakter

Området er primært et boligområde,

men med en lang række af

forskellige funk oner, der servicerer

beboerne i dagligdagen og trækker

lokale borgere og gæster l bydelen:

arbejdspladser, skoler og ins tu oner,

ældrecenter, bibliotek, fri ds- og

kulturfaciliteter, sygehus, sta on,

lokale indkøbsstrøg og caféer.

Vestbyen rummer sam dig et varieret

udbud af bebyggelsesstrukturer.

Fra området omkring Dannebrogsgade

og mod øst ligger de dligere

arbejderkarréer med høje, velbyggede

storbyhuse side om side med

Vestbyens dligere virksomheder og

byggerier. Det er også her, man fi nder

de fl este bymæssige og off entlige

Dannebrogsgade

Funk oner og områder med særlig ltænkt funk on

Kastetvej

Borgergade

Vesterbro

100 m

funk oner som detailhandel, erhverv

og uddannelsesins tu oner.

Den vestlige del af bydelen fremstår

som en kontras yldt blanding af

karrre-, stok- og villabebyggelse og

bærer præg af at være boligkvarterer

med nærhed l både ins tu oner og

fri dsfunk oner. Reberbansgade. Små bu kker og madsteder.

Der er mulighed for mange typer vandsport på Lim orden, her er et par piger ude at ro.


Vestre Fjordvej

1930erne til 1950erne

Annebergvej

Kastetvej

Strategiområde

Zoner for ca. opførelsesår

Karré eller stokbebyggelse

Villa+Byhuse

Blandet bebyggelse

Grønne eller rekrea ve rum

Pladser

Bydelen rummer ud over de bevaringsværdige

sammenhænge i de

enkelte kvarterer også en stor andel

af bevaringsværdige enkeltbebyggelser,

bl.a. dligere virksomheder og

ins tu oner. Flere af bygningerne er

i dag genanvendt l nye formål, og en

sikring af kulturarven er et vig gt indsatsområde

for områdets udvikling.

Bydelens bebyggede struktur er veldefi

neret med markant afgrænsede

bebyggelser mod Peder Skrams Gade

i nord og Vestre Fjordvej mod vest.

Mod syd er overgangen l villabyen

og mod øst støder bydelen op mod

Vesterbro, et markant gadeforløb

med funkisbebyggelse, der sam dig

er broforbindelsen for biler over

Lim orden.

Peder Skrams Gade

1930erne

1920erne til 2000erne

Dannebrogsgade

1990erne

1930erne

1910erne til 1920erne 1890erne til 1910erne

1930erne

Det er et særligt kendetegn ved Vestbyen,

at den al d har ha den frie

adgang l Lim orden. De ordnære

områder er præget af ak viteter for

foreninger l ro- og sejlsport, mens

adgangen og nærheden l vandet for

beboerne er begrænset. Som buff er

mellem vand og bebyggelse er der

grønne områder af forskellig karakter

og udformning. De bruges fl i gt af

en meget stor gruppe borgere.

Der er store poten aler i at udvikle

ordlandskabet i Vestbyen l mange

typer af rekrea on og ak vitet ved

vand, ligesom det er et mål at få

styrket de grønne forbindelser langs

orden og l de bagvedliggende by-

og boligkvarterer.

Kastetvej

Borgergade

1880erne til 1990erne

1900erne til 1930erne

Bebyggelsestypologier, rum og bebyggelsernes opførelsesår

1990erne

1920erne

Vesterbro

1930erne

100 m

Holbergsgade - en af de østlige gader i Vestbyen.

Fjordparkerne nord for Peder Skrams Gade.

13


14

12

1234

1234

Vestre Fjordvej

Annebergvej

Annebergs en

Strategiområde

Haraldslund

136

22 16

Peder Skrams Gade

28

3.294 4.528

636

Hovedvej

Vej med cykels

Gang- og cykels

Busrute og -stop

Parkeringplads

Årsdøgntrafi k - cykler

Årsdøgntrafi k - biler

Infrastruktur

Vestbyen er bygget op over et enkelt

grid af veje, hvor de øst-vestgående

primære forbindelsesveje er Peder

Skrams Gade, Kastetvej og Annebergvej.

Peder Skramsgade og Annebergvej

er de mest trafi kerede, fordi de

fungerer som forbindelser l den

overordnede vejstruktur i Aalborg.

Jernbanen skærer sig markant igennem

området, hævet over terræn,

og hvor den krydser Kastetvej ligger

Vestbyens Sta on. Jernbanen betjener

både den interregionale og lokale

togtrafi k med forbindelser l resten

af regionen og Danmark.

Kastetvej fungerer primært som

trafi kåre for den lokale biltrafi k,den

kollek ve trafi k og som en del af

byens overordnede cykels net, og

50

KastetvejBorgergade

643

Dannebrogsgade

Infrastruktur, trafi ktal og parkering

27

60

66

66

2.280

7.598

S

55 95

8.740

trafi kbelastningen er her begrænset.

Dannebrogsgade er den primære

nord-sydgående forbindelsesvej og

den mest trafi kbelastede vej i bydelen,

mens resten fungerer som mindre

lokale lkørselsveje l boligerne

og servicefunk oner.

Bilforbindelsen over Lim orden betjenes

i Midtbyen af Lim ordsbroen,

og motorvejsne et er koblet op på

en vejtunnel under Lim orden i den

østlige del af Aalborg midtby.

Der er kun få off entlige parkeringspladser

i Vestbyen, og det er lladt

at parkere langs kantstene både på

mindre boliggader og langs de større

forbindelsesveje.

Det er et ønske, at der skabes bedre

rekrea ve s forbindelser i Vestbyen

376

3.686

145

14

44

60

Vesterbro

Parkering

100 m

Kantsten: ca. 3350 stk.

Pladser: ca. 1150 stk.

I alt: ca. 4500 stk.

end dem, der eksisterer i dag. Det

gælder fx en rekrea v s langs med

orden, en forbindelse tværs gennem

Vestbyen fra Annebergs en over

Haraldslund gennem anlægget ved

Herluf Trolles Gade og videre ned l

orden. Herudover er der et poten-

ale i at skabe en grøn forbindelse

langs jernbanen og jernbaneterrænnet.


Bæredygtighed og klima

Vestbyen er et tæt bebygget område med en af de højeste befolkningstætheder

i Aalborg. Ud fra en bæredyg g tankegang er det energibesparende, både

på transporten og opvarmningen af bygningerne, men der er sam dig behov

for en e erisolering ved renovering af den eksisterende boligmasse.

Med udsigt l mere regn og havvandss gning er det nødvendigt at klima lpasse

og forebygge. Området er, som ét af de centrale kystområder, et fokusområde,

hvor man er i gang med at undersøge, hvilke løsningsmuligheder, der er

for at besky e bebyggelse og tekniske installa oner, der vil blive påvirket af en

højvandshændelse i år 2100 på 2,4 m. Se nedenstående kort. Med forventninger

om kommende hyppigere kra igere regnskyl anslår man, at der i Vestbyen

vil være opstuvning af regnvand l terrænkote ca. hvert 5.–10. år.

Strategiområde

Klimakote 1m

Klimakote 1,4m

Klimakote 2,5m

Jernbanebro i Reberbansgade

Klimakoter

Skudehavnen

Vestbyen Sta on

Vesterbro med Lim ordsbroen i baggrunden Reberbansgade

Aalborg Stadion Parkering langs Cort Adelers Gade i Søheltekvarteret

15


16

Byudvikling og byggeri på vej i Vestbyen

Der er i Vestbyen fl ere større byudviklingsprojekter og renoveringsprojekter på

vej i løbet af de næste 10-15 år, som kan få stor betydning for Vestbyens udvikling.

Det gælder både sammensætningen af funk oner i bydelen, program og

design af de off entlige rum og mødesteder samt by– og bokvaliteten i bydelen.

I en Aalborg-kontekst, hvor der er meget rummelighed l byudvikling og fortætning

i de mange centralt beliggende dligere industriområder, har der ikke

været behov for at arbejde med byfortætning i Vestbyen. Der er derfor kun

lagt op l nye byggemuligheder som nogle naturlige huludfyldninger i gadeforløb

og en vis form for byfortætning i de udpegede byomdannelsesområder.

Det er hensigten at fastholde eksisterende bebyggede områder ved orden i

en mindre skala og struktur med et mari mt miljø.

1

VESTERKÆRET

2

3

HARALDSLUND

4

VESTBYEN ST.

1 Konkurrence om Fjordbadet

(2013-2015)

Der er igangsat en konkurrence om byens gamle

frilu sbad, som forventes afgjort medio 2013. Konkurrencen

handler om at udfolde områdets store

poten ale for rekrea on og vandrelaterede ak viteter.

Deltagerne skal komme med bud på en visionær helhedsplan

samt et mul funk onelt bygningskompleks,

der kan danne ramme om områdets foreningsliv og

et sted l formidling af viden om Fjordens natur- og

kulturhistorie. Bygningskomplekset forventes færdigbygget

i 2015.

5

6

VESTERÅ

100 m

7


2 Renovering af den eksisterende

boligmasse (2014-2016)

En stor del af den eksisterende boligmasse med almene boliger

i området nord og syd for Kastetvej og vest for Ny Kastetvej og

Suensonsgade har behov for en gennemgribende renovering.

Boligerne er både u dssvarende og for små; det drejer sig om ca.

1200 boliger. Renoveringer kan også komme l at omfa e boligernes

udeopholdsarealer, der enten er baggårde, altaner eller grønne

kiler mellem husene.

Det er et ønske at ltrække en bred målgruppe, fx også børnefamilier

og 50+ beboere. Renoveringerne forventes igangsat i 2014-16.

3 Skudehavnen

(løbende omdannelse)

Skudehavnen indeholder en del mindre

virksomheder og har dligere indeholdt et

vær , som er lukket nu. Der er derfor skabt

mulighed for en omdannelse, der lgodeser

de særlige kvaliteter, der fi ndes i området

i dag. Det er ønsket at bevare og videreudvikle

det ”upolerede”, mari me miljø og den

off entlige karakter, livet og folkeligheden,

som kendetegner området i dag, sam dig

med, at rammerne for en nænsom udvikling

af området fastlægges. Virksomheden

Boform, der ligger i det grønne område

overfor Skudehavnen, kan fortsæ e sin anvendelse,

men det er ønsket, at området på

sigt skal indgå i det rekrea ve forløb langs

Vestbyens ordstrækning. Der er pt. ingen

konkrete dsplaner for omdannelsen, som

kan ske i mindre etaper.

4 De Danske

Spritfabrikker

(2020)

Det forventes, at der vil

blive igangsat en planlægning

af området ved

Spri abrikken inden for den

nærmeste årrække. Det er

i kommuneplanen udpeget

som byomdannelsesområde

og ligeledes udpeget

som kulturmiljø på grund

af anlæggets meget høje

arkitektoniske og kulturhistoriske

værdi. I forbindelse

med en frem dig udvikling

af området skal disse

interesser have et stort

fokus. Der vil være mulighed

for en vis fortætning af

områdets bebyggelse, men

området langs havnefronten

skal fastholdes som

off entligt område og skal

indgå som en del af den

samlede omdannelse af

de centrale havnearealer i

Aalborg.

17


18

6 Teaterkvarteret (2013)

I byområdet Teaterkvarteret i Midtbyen arbejdes aktuelt på

en perspek vplan med forslag l de planmæssige rammer for

områdets kommende udvikling. Det er et meget centralt bynært

område, hvor Domkirken Budolfi er beliggende. En del af

byggeriet på pladsen har i mange år været lejet ud l en bu k

og har desuden fungeret som en central parkeringsplads.

Området udbydes off entligt l salg i 2013, med mulighed for

en større udvalgsvarebu k på op l 10.000 m2. Here er skal

pladsen og byggeriet udvikles som en del af midtbyplanen.

Området har med sin beliggenhed nær lknytning l Vestbyen.

7 Letbanen (2020-2025)

Aalborg Kommune er sammen med Region Nordjylland

ved at undersøge muligheden for at anlægge et

højklassifi ceret kollek vt trafi ksystem i form af en

letbane. Det er inten onen, at den endelige letbane

skal have fl ere korridorer. Der undersøges i øjeblikket

for den første etape syd for orden, der går fra

en endesta on ved travbanen i Vestbyen l en endesta

on ved det nye Universitetshospital i Aalborg

Øst. Scenariet for etablering af 1.etape bygger på en

åbning i 2020 -2025.

5 Sygehus Nord (2020)

Når det nye universitetshospital i Aalborg Øst

bliver indviet i 2020 vil funk oner, der i dag

har l huse i det eksisterende Sygehus Nord,

blive fl y et ud, og området frigives hermed l

nye funk oner. Det er et meget centralt beliggende

område og har poten ale som et vig gt

link mellem Vestbyen og Midtbyen. Området

består af mange forskellige typer af bebyggelser

fra den lille skala i gul tegl l den store

skala i grå beton. Det anslås, at der vil blive ca.

50.000 m2 l rådighed.


Borgergade - i forlængelse af Kastetvej

19


20

KASTETVEJ

Projektområdet for konkurrencen om Vestbyen er forbindelsen l Midtbyen fra

Vestbyen. Det udgør strækningen Borgergade/Kastetvej fra Vesterbro l Vestre

Fjordvej, med de lstødende kvarterer, krydsningspunkter, mødesteder og

gaderum, der er poten elle udviklingsområder på den samlede strækning, og

hvor der i frem den planlægges for en letbane. Projektområdet skal ikke opfattes

som et præcist defi neret geografi sk område, men som et nedslag, der kan

være med l at kickstarte og lø e det strategiske områdes udvikling.

Arkitektur og struktur

Kastetvej udgør et markant og strukturerende

element i Vestbyen. Den

blev i sin d skabt som en forlængelse

af Borgergade for at sikre en god

forbindelse mellem centrum og ”den

nye Vestby”.

På rejsen ad Borgergade/Kastetvej

kan man opleve den mangfoldighed

i bebyggelses- og kvartertyper, der

er så karakteris sk for Vestbyen - fra

den tæ e karréby i øst l stokbebyggelse

og mere villaag g karakter i

vest og med et skalaspring fra 1 l 5

etager.

Den tæ este og mest bymæssige del

er strækningen i Borgergade med

femetagers karrebebyggelse. På

strækningenfra lige før jernbanen l

krydset ved Dannebrogsgade er der

en mere opløst struktur med karrebebyggelse

i 3-4 etager, enkeltstående

bygninger og barakker i helt ned

l 1 etage. På strækningen fra Dannebrogsgade

og hen l Haraldslund

bliver Kastetvej igen mere homogen,

men a rydes mod syd af området

ved Haraldslund, der l gengæld åbner

sig op som et grønt område med

Steen Biles Gade

Vestre Fjordvej

Tordenskjoldsgade

Engtoftevej

store træer og en forplads med et

bassin med springvand. Det er målet,

at området ved Haraldslund fortsat

skal have et grønt udtryk og gode

opholdsarealer. På den vestlige del af

Kastetvejs strækning kommer både

villa- og stokbebyggelsesstrukturen

frem i gadebilledet, og man fornemmer

det som et udpræget boligkvar-

Hjørnet mellem Kastetvej og Dannebrogsgade Caféen Ulla Terkelsen London - et populært

mødested

Historisk fotografi fra Kastetvej ved Poul Paghs Gade fra

ca. 1900. Foto: Ukendt fotograf, Aalborg Stadsarkiv

Ny Kastetvej

Peder Skrams Gade

Herluf Trolles Gade

Suensonsgade

Kastetvej

Schleppegrellsgade

Ryesgae

ter. Tegl er brugt et gennemgående

materiale i området, men varieres i

farveskala og overfl adebehandlinger.

Som bygade er Borgergade/Kastetvej

defi neret med det samme profi l på

hele strækningen med to vejbaner

og cykels er og fortov i begge sider.

Huse på Engto evej - villakarakter


Dannebrogsgade

Boliger langs Kastetvej - overfor Haraldslund

På strækningen fra Dannebrogsgade

og vestpå er der også kantstensparkering

i begge sider. Sidegaderne l

Kastetvej er adgangsveje l boliger

og gennemkørselsvej i kvarteret og er

mange steder fyldt op med parkerede

Absalonsgade

Poul Paghs Gade

Et af de mange pizzeriaer langs Kastetvej

Den åbne plads med springvandet foran

Haraldslund

biler, da kun få boliger har mulighed

for parkering på egen grund. Der

er nogle få steder på Kastetvej og

i nogle sidegader plantet vejtræer,

men gaderne fremstår generelt lidt

kedelige, og der er oplagte muligheder

for at gøre dem mere grønne.

Kastetvej Borgergade

Svensgade Badehusvej

Dalgasgade

Holbergsgade

Sygehus Nord fra Reberbansgade

Funktioner og mødesteder

Reberbansgade og Kastetvej er de to

fungerende handelsgader i bydelen.

Reberbansgade er den tæ e levende

bygade med caféer, små restauranter

og specialbu kker, og den bruges

især af bydelens studerende samt

besøgende og personale på Sygehus

Nord. Ud mod Vesterbro er der desuden

fl ere mindre dagligvarebu kker.

Langs Kastetvej er der i stueetagen

mindre bu kker, værtshuse og grillbarer,

og servicefunk oner som kiosk,

frisør, cykelhandler og bank. Gaden

har dligere været meget mere livlig

med mange virksomheder og forretninger,

men de e billede har gennem

de sidste 20 år ændret sig, så den i

dag fremstår som en lidt kedelig og

s llestående boliggade med poten-

ale l at kunne blive l noget andet.

På Kastetvej er dagligvarebu kker i

dag særligt koncentreret i områdets

bydelscenter ved Dannebrogsgade,

21


22

Kastetvej og Peder Skrams Gade. Her

fi ndes også et fi tnesscenter og fl ere

restauranter, caféer og specialbu kker.

Stedet er de sidste par år blevet

et populært mødested for bydelens

beboere, de e på trods af områdets

lidt kao ske og uharmoniske fremtræden

i et trafi keret vejkryds.

Jernbanens tracé er placeret på en

vold og skærer sig gennem Vestbyen.

Den forløber imellem husrækkerne

og kommer særligt l syne, hvor

banen krydser vejene, bl.a. ved Re-

Karrébebyggelse på Kastetvej mellem Dannebrogsgade og

Absalonsgade

A enstemning uden for café

berbansgade og ved Kastetvej, hvor

Vestbyens Sta on er beliggende. I

nærheden af sta onen ligger fl ere

afdelinger med ungdomsuddannelser

og universitetsuddannelser. Langs

den østlige del af Annebergvej ligger

der en grundskole og to ungdomsuddannelser.

De lider alle under pladsproblemer.

Omkring Haraldslund er der placeret

fl ere fri dsak viteter som tennisbaner,

svømmehal, mo ons- og fi tnesscenter

samt bibliotek. Bag Haralds-

Indkøb i den vestlige ende af Kastetvej

lund ligger Aalborg Stadion, hvor der

afvikles fodboldkampe på interna onalt

niveau. Vest for Vestre Fjordvej

ligger en større fodboldklub, Freja,

der har stor betydning for bydelen

som samlingssted for sportsak viteter.

I Kastetvejs forlængelse, på Skydebanevej,

i den vestligste bydel, ligger

der fl ere ins tu oner med skole,

børnehave og vuggestue, samt en

campingplads og et vandrehjem.

Grønthandler på Kastetvej

Typisk gade i Vestbyens karréstruktur med mange parkerede biler.

Jernbanen og Vestbyen Sta on krydser Kastetvej via en bro


En lille grøn lomme mellem Svensgade og Poul Paghs

Gade.

Letbanetrace

Letbanestop

Lysregulering

Servicekørsel

Vejlukning

Vej lpasning

Højre ind-ud

Letbanens vision

Der er pt. en forundersøgelse i gang

om etablering af en letbane, der

forbinder det vestlige og østlige Aalborg.

Det er visionen, at letbanen skal

kunne give bydelen et lø og være

med l at skabe en ny profi l og en

eff ek v kollek v transpor orm i bydelen.

Det forudsæ es, at Kastetvej

lukkes for privat biltrafi k, og der l-

Parkeringshus på hjørnet Kastetvej-Badehusvej

lades kun servicekørsel for varer mv.

En del sidegader lukkes for indkørsel

fra Kastetvej og der etableres fl ere

lysregulerede vejkryds. I forslaget

lægges der op l at placere sta oner i

Vestbyen ved Haraldslund, ved Vestre

Fjordvej og sammen med Vestbyens

Sta on.

En bilfri Kastetvej uden parkerings-

Slikbu k på Kastetvej

100 m

mulighed vil formentlig udfordre

forretninger langs vejen på deres

eksistensgrundlag. Det er derfor nødvendigt

at tænke i både alterna ve

funk oner og alterna ve løsninger

for god lgængelighed i forhold l

funk onerne langs Kastetvej.

23


24

Forbindelser

Vestbyens opbygning i en tæt

bebyggelsesstruktur og et gadenet

i gridsystem giver bydelen nogle

særlige poten aler for at skabe gode

forbindelser, både fysiske, funk onelle

og visuelle, på langs og på tværs

af bydelen.

Kastetvej er en af de vig ge sammenbindende

elementer for bydelen,

men der er desværre ikke mange

steder langs Kastetvej,hvor man kan

opleve kontakten l de grønne områder,

orden og den bagvedliggende

by. Gaden i sig selv fremstår som et

Udsigt fra Vestbyen Sta on mod vest

lidt trist og nedslidt gaderum uden de

store udbud af bymæssige oplevelser

og særlige krydsningspunkter.

Pladsen foran Haraldslund ligger som

regel øde hen på trods af en masse

ak viteter inde i bygningen. S forbindelsen

på den østlige side af Haraldslund

bruges både som cykel- og

gangforbindelse mellem Annebergvej

og Kastetvej.

Forbindelse på Kastetvej ned mod Skudehavnen


Borgergade mod krydset ved Vesterbro

Udsigt fra Vestbyen Sta on mod øst

S langs Haraldslund

Tårn på bygning nær vestbyen Sta on

25


26

SOCIOKULTUREL KONTEKST

Vestbyen er sammen med den centrale

midtby det tæ est befolkede

område i Aalborg med 12.500 beboere.

Det er også her tætheden af arbejdspladser

er stor, hvilket primært

skyldes arbejdspladser på hospitalet

og på uddannelsesins tu onerne,

både grundskole, ungdomsuddannelser

og Universitet.

Vestbyen bærer præg af at være en

dligere arbejderbydel. Det gælder

både antallet af boliger, boligtyper,

boligstørrelser, befolkningssammensætningen

og indkoms orhold.

Bydelen har derfor, sammenlignet

med hele Aalborg, en særlig profi

l. Der bor mange unge, de bor i

forholdsvis små lejligheder, det er

lejeboliger og indkomstniveauet er

Vestbyen

ca. 12.500 personer

ca. 8.700 husstande

Antal værelser pr. bolig i Vestbyen

Boligtyper

Vestbyen

Aalborg

Kommune

1

Room

2

Rooms

3

Rooms

Antal kvadratmeter pr. bolig

< 40 m2

40 m2 -79 m2

80 m2 -119 m2

120 m2 -159 m2

160 m2 -199 m2

> 200 m2

4

Rooms

Ejerforhold

Vestbyen

Aalborg

Kommune

5

Rooms

Lejebolig Ejebolig

80% 20%

Vestbyen Aalborg

Kommune

3,5%

69%

22%

3,5%

43% 57%

1%

1%

Enfamiliehus Række-kæde eller dobbelthus Etagebolig Kollegie Andet

3%

30,5%

6+

Rooms

34%

19%

9%

4,5%

10% 53% 27% 6,5% 1,7% 1,5%

2,7% 0,6% 94,7% 1,4% 0,6%

38,3% 14% 44,9% 1,4% 1,2%

Kilde: BBR 1.1.2009

Kilde: BBR 1.1.2009

Kilde: BBR 1.1.2009

Kilde: BBR 1.1.2009


lavt. Der bor sam dig mange enlige

og ikke ret mange børn. De unge bor

primært i den østlige del af bydelen,

de er typisk studerende eller i starten

af deres karriere. På trods af, at der

bor mange enlige, ældre og unge og

at indkomstniveauet er lavt, er det en

bydel med stærke sociale ressourcer

og et stort lokalt engagement, særligt

blandt de ældre, der typisk har boet

der hele deres liv. Knap 70 % af alle

husstande har ikke bil - for resten

af Aalborg er tallet 40 % - hvilket

formentlig skyldes, at der bor mange

unge samt enlige ældre.

Biler pr. husstand

Vestbyen

Aalborg

Kommune

Køn og familietyper

Vestbyen

Aalborg

Kommune

Vestbyen

Aalborg

Kommune

49,5%

50,1%

Der er en del sportsklubber og foreninger

indenfor fodbold, svømning,

sejlsport, gymnas k, boksning og

lign. Virksomhedstyperne i området

er kontorer, uddannelsesins tu oner

og detailhandel samt en enkelt produk

onsfabrik (Spri abrikken).

68% 29% 2,5% 0,3%

41% 48% 10% 1%

55,5%

49,9%

Bilregisteret 1.1.2009

66% 20% 3% 5%

42% 27% 5% 19%

Befolkningsregister 1.1.2010

27


28

Aldersfordeling Befolkningstilvækst

Fordelt på alder

Alder

40%

30%

20%

10%

0%

0-9 4,4% 11%

10-19 5,3% 11,7%

0-5

4% 14%

20-29

30-39 13,3%

16,2%

14,7%

42,6%

6-16

14%

33%

40-49 8,3% 13,6%

17-24 -5% -3%

50-59 8,1% 12,1%

25-66

3% 14%

60-69 7,3% 11,5%

67-79

45% 46%

70-79 4,4% 6,6%

80+

15% 23%

80+ 4% 4,7%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

-10% 0% 10% 20% 30% 40% 50%

Vestbyen Aalborg Kommune Vestbyen Aalborg Kommune

Indkomst (skattepligtige over 15 år)

14%

14.5%

14.5%

Under

100.000

17%

28%

37%

100.000 -

199.999

Befolkningsregister 1.1.2010

17.5%

23,5%

24%

200.000 -

299.999

Hasseris Aalborg Kommune Vestbyen

18%

19%

15,5%

300.000 -

399.999

13%

8%

5%

400.000 -

499.999

Alder

6,5%

3%

2%

500.000 -

599.999

14%

4%

2%

600.000 og

derover

Indkomststa s kregisteret 2008

Sta s sk bosætningsanalyse 2012

Befolknings lvæksten i Vestbyen skiller sig ud fra resten af Aalborg Kommune, ved at der kommer forholdsvis fl ere børn, antallet af unge

falder knap så meget som i hele kommunen og der kommer færre ældre over 80 sammenlignet med resten af kommunen.

Hasseris

Vestbyen

Aalborg Kommune


Ventende i kryds

Møde på gaden

En smule hygge uden for Café Cykler i sta v ved Kastetvej og Ryesgade Blomster uden for bu k på Kastetsvej

Der kører o e busser langs Kastetvej

Busstoppested

29


30

PROGRAM

De e afsnit indeholder et resume af den opgave, der er s llet i forbindelse

med den europæiske arkitektkonkurrence for Vestbyen. Det er dels en beskrivelse

af problems llinger og visioner for Vestbyen og dels en beskrivelse af de

temaer, der skal fokuseres på i konkurrencens besvarelser. Forslagene off entliggøres

i december 2013.

Problemstillinger

Vestbyen har ikke udviklet sig ret meget siden 1950, hvor bydelen var færdigudbygget,

og den fremstår fl ere steder i dag nedslidt og umoderne. De e på

trods af dens nære lknytning l de centrale byområder, der er i en rivende

udvikling, og de rekrea ve ordområder, som er et stort ak v for bydelen.

Der eksisterer en lang række uudny ede poten aler, og nye større byudviklingsmuligheder

er på vej: etablering af en letbane, byområder, der frigives l

nye funk oner, ordområder, der renoveres og omdannes, og boligområder,

der opgraderes l højere kvalitet og standard.

Større byudviklingsprojekter og byområder modnes som regel over en lang

årrække og kræver stor tålmodighed, åbenhed og villighed fra alle involverede

parter, for at det kan lykkes. Det er derfor vig gt i god d at få skabt et fælles

billede og en fælles vision for bydelens frem dige liv. Hvilke indsatser og investeringer

kræver det, og hvornår kan de gøres??

Det er derfor et ønske at få udformet en strategi for udviklingen af Vestbyen.

Strategien skal vise nogle frem dsbilleder på, hvordan bydelen kan ændre sin

profi l og iden tet fra at være en lidt nedslidt, konserva v bydel, l at blive et

moderne og bæredyg gt bykvarter i Aalborg Hvad skal der l for at kickstarte

denne proces, og i hvilken rækkefølge skal de forskellige indsatser gøres?

Konkurrenceopgaven

Opgaven i konkurrencen er at frems lle et visionært og innova vt forslag, der

består af

• En strategisk plan for Vestbyen, som er strategiområdet i konkurrencen

• To øjebliksbilleder af Vestbyen, for henholdsvis 2018 og 2025, med udgangspunkt

i projektområdet langs Kastetvej

• En rækkefølgeplan


Kastetvej nær Dannebrogsgade

31


32

Strategiplan

Der ønskes i konkurrencen et forslag l en strategi for Vestbyen, der rummer

visionen for frem dens byliv i bydelen.

Projektområdet, hvor der planlægges for en letbane, beskrevet på side 18,

indgår som en naturlig del af strategien og betragtes som en kickstarter for en

større ændring af bydelen. Renovering af etageboligerne, område 2, beskrevet

på side 17, skal indgå som en del af strategien med en redegørelse for, hvordan

renoveringen har fået indfl ydelse på strategiområdet Vestbyens bokvaliteter

i den tæ e by. Området ved Sygehus Nord skal indgå som en del af strategien

med en belysning af, hvilken rolle byudviklingsområde 5, beskrevet på side 18,

kan komme l at spille som driver for strategiområdet Vestbyen. Herudover

er det op l forslagss lleren at pege på, hvilke indsatser, der skal indgå som en

del af strategien.

Den strategiske plan skal udarbejdes ud fra en helhedstænkning på tværs af

følgende udvalgte temaer:

Iden teter

Vestbyen rummer i dag en charmerende

mangfoldighed, som gør

området a rak vt. Nogle steder er

bydelen præget af en konserva v

lokalpatrio sme, der gør området lidt

fastlåst, og andre steder er den meget

mere dynamisk med stor gennemstrømning

af beboere og udski ning

af funk oner. De fysiske rammer for

livet i bydelen er dog mange steder

lidt kedeligt og nedslidt. Hvordan

kan nye iden teter for området være

med l både at bevare det mangfoldige,

selvgroede miljø og sam dig

sikre en fornyelse af området som en

moderne bæredyg g bydel?

By- og bokvalitet

Vestbyen rummer i dag allerede en

række forskellige by- og bokvaliteter;

nogle steder har den en meget urban

karakter, andre steder har den mere

referencer l forstadens kvaliteter.

Hvordan kan man fastholde denne

diversitet, sam dig med, at kvarteret

som by– og boligområde lpasser

sig kravene l moderne bæredyg ge

livsformer? Og hvor kan der evt.

åbnes for byfortætninger og hvor skal

der friholdes for ny bebyggelse eller

ligefrem rives ned?

Ny programmering

Vestbyen er i dag primært et boligområde,

men med mange faciliteter,

der servicerer beboerne i dagligdagen.

Hvilke nye funk oner kan være

med l at stø e bydelens og Aalborgs

udvikling som viden- og oplevelsesby,

når der sam dig refl ekteres over

sammenhængen mellem den kri ske

masse og Aalborgs bys størrelse? Og

hvordan kan en ny brug af infrastrukturen

være med l at styrke bydelen?

Forbindelser og mødesteder

Forbindelser og mødesteder, både

de grønne og urbane, kan være med

l at skabe sammenhængskra i

bydelen, både på det fysiske, organisatoriske

og sociale niveau. Der er

mange poten aler i Vestbyen, som

ikke er op malt udny et. Hvor og

hvordan kan eksisterende forbindelser

styrkes, og hvor skal der eventuelt

skabes nye?

Klima

En tæt bydel som Vestbyen har poten

ale l at imødekomme krav om

klima lpasning, både hvad angår anvendelse

af alterna ve energikilder,

nye transpor ormer og lpasning l

vandstandss gninger og forventede

opstuvning af regnvand. Hvordan kan

det realiseres med udgangspunkt i

projektområdet, som nedslagspunkt

og øvrige ltag i strategien for hele

det strategiområdet Vestbyen?


Kastetvej mod øst set fra Haraldslund

33


34

Øjebliksbilleder 2018 og 2025

Forslaget skal illustrere to ambi øse øjebliksbilleder for henholdsvis 2018 og

2025.

Øjebliksbillederne skal tage udgangspunkt i projektområdet som et nedslag

og kickstart for strategiområdets udvikling, og sam dig redegøre for, hvordan

forslagets overordnede strategi får indfl ydelse på projektområdet. Besvarelserne

skal, med udgangspunkt i letbanens etablering, fokusere på visioner for

en øget by- og bokvalitet, men skal ikke omfa e design af letbanesta oner,

inventar mv.

I de to øjebliksbilleder forudsæ es følgende:

2018

• Etageboligerne i den vestlige bydel, indenfor område 2 markeret på kort

side 17, er nyrenoveret inkl. gårdarealer og de grønne, nære boligopholdsarealer.

• Området ved Sygehus Nord er gradvis ved at blive en integreret del af

kvarteret med nye funk oner og forbindelser, der gør området mere

lgængeligt

• Der er etableret nye grønne områder og/eller forbindelser med fokus på

sundhed og miljø

• Skudehavnen er stadig et let industri/håndværksområde, fx med produktudvikling

indenfor alterna v energi

• Kastetvej er forsøgsvis lukket helt af for biltrafi k som en del af annonceringen

af letbanens anlægsarbejder

Vis en plan over konkurrenceområdet for år 2018, der illustrerer, hvordan

bydelen har udviklet sig ifølge strategien.

2025

• Området er kendt som et interna onalt bæredyg gt brokvarter, hvor nye

lfl y ere, både børnefamilier, unge og seniorer, ltrækkes

• Letbanen er fuldt ud etableret og kører nu med en høj frekvens i Aalborgskala,

på 10 min. Det tager ca. 30 minu er at komme fra Vestbyen l

Universitetshospitalet i Øst.

• Det er nu le ere at bo i området uden bil end med bil, og biltrafi kken er

faldet med ca. 50 %.

• Sygehus Nord er nu fuldt ud omdannet og åbnet op, og der er kommet nye

funk oner ind, der bidrager l bylivet i kvarteret

• Den dligere Spri abrik og området langs havnefronten er med de nye

funk oner e erhånden blevet en magnet for området

• Fjordområderne er kommet mere i spil med en øget lgængelighed

• Der er kommet nye mødesteder og funk oner i bydelen

• Gaderum og byrum anvendes på en ny måde og er blevet mere grønne og

blå

Vis en plan over konkurrenceområdet for år 2025, der illustrerer, hvordan

bydelen har udviklet sig ifølge strategien.

Øjebliksbilleder må gerne vise nedslag, der går ud over projektområdets afgrænsning,

hvis det er hensigtsmæssigt i forhold l den overordnede strategi.


Rækkefølgeplan

Rækkefølgeplanen er en del af strategiplanen og skal, med udgangspunkt i

etableringen af letbanen som kickstart, illustrere og beskrive den videre udvikling

af strategiområdet – hvilke nedslagspunkter er vig ge og i hvilken rækkefølge

skal indsatserne gøres?

Forudsætninger

Aalborg Stadion er renoveret i 1998, og der er ikke planer om at fl y e det uden

for byen. I dag er det lejlighedsvis en trafi kbelastning for det tæ e byområde,

da mange af de ca. 10.000 lskuere ankommer i bil og parkerer i nærområdet.

Diagram: Øjebliksbillederne må gerne vise nedslag, der går ud over projektområdets afgrænsning,

hvis det er hensigtsmæssigt i forhold l den overordnede strategi.

35


36

Kastetvej

Lu foto set fra sydvest. Her ses karréstrukturen, både den ældre struktur og den nyere ved Vestre Havnepromenade.

Kastetvej

Lu foto set fra syd-vest. Her ses Sygehus Nord som rejser sig over den øvrige bebyggelse og Katedralskolen (ungdomsuddannelse)


Kastetvej

Lu foto set fra syd. Her ses de to broer over Lim orden. Industriens asfalt og boligernes grønne baggårde.

Kastetvej

Lu foto set fra vest. Her ses hvordan villaerne blander sig med karré og stokbebyggelse. Fjordparkerne danner den tydelige grønne kile fra vest og

Stadion og Haraldslund ligger som to store monoliter midt i boligstrukturen.

37

More magazines by this user
Similar magazines