BY OG BOKVALITETER 2025
VESTBYEN
AALBORG
Kolofon:
Redak on: Programmet er udarbejdet af Aalborg
Kommune i samarbejde med Boligorganisa
onerne Himmerland og Fjordblink samt
Region Nordjylland
Grafi k og foto: Aalborg Kommune og Aalborg
Stadsarkiv
2
INDHOLD
Indledning .................................................................... 4
Aalborg i Regionen ..................................................... 5
Byen og dens opland ............................................................................ 5
Aalborgs historie .................................................................................... 6
Landskabs- og byudvikling ................................................................... 7
Byens udviklingsstrategier ..................................................................... 8
Klima, miljø og sundhed ....................................................................... 8
Aalborg - ”byen omkring fjorden” ....................................................... 9
Vestbyen ......................................................................10
Baggrund og vision .............................................................................. 10
Bydelens funktioner, struktur og karakter .......................................... 12
Infrastruktur ............................................................................................ 14
Bæredygtighed og klima .................................................................... 15
Byudvikling og byggeri på vej i Vestbyen ......................................... 16
Kastetvej ...................................................................... 20
Arkitektur og struktur ............................................................................ 20
Funktioner og mødesteder.................................................................. 21
Letbanens vision ................................................................................... 23
Forbindelser ........................................................................................... 24
Sociokulturel kontekst ......................................... 26
Program ....................................................................... 30
Problemstillinger .................................................................................... 30
Konkurrenceopgaven .......................................................................... 30
Strategiplan ........................................................................................... 32
Øjebliksbilleder 2018 og 2025 ............................................................. 34
Rækkefølgeplan ................................................................................... 35
Forudsætninger .................................................................................... 35
3
4
INDLEDNING
De e dokument indeholder en beskrivelse og analyse af Vestbyen, dens
rela on l Aalborg som by og region, samt en mere detaljeret beskrivelse af
området omkring Kastervej. Materialet er en opsummering på eksisterende
undersøgelser, analyser og plandokumenter samt specifi kke informa oner fra
grundejere. Det indgår som en del af det forarbejde, der ligger l grund for
arkitektkonkurrencen om Vestbyen, der afvikles i 2013. Sidst i dokumentet
redegøres der for, hvilken opgave, der er s llet i arkitektkonkurrencen. Det
fulde konkurrenceprogram kan kun rekvireres ved lmelding l konkurrencen
hos Europan_Europe. Se nærmere informa on på hjemmesiden www.aalborgkommune.dk
I Aalborg er der lang og god tradi on for at indgå tæ e samarbejder omkring
byudvikling mellem kommune og interessenter. Det er nødvendigt at skabe det
gode netværk for at få op malt udby e af de indsatser og investeringer, der
bliver gjort, både økonomisk, kulturelt og socialt. Aalborg Kommune har derfor
udarbejdet materialet i samarbejde med nogle af områdets vig ge aktører,
nemlig to boligorganisa oner, der administrerer mange af de almene udlejningsboliger
i området, og Region Nordjylland, der ejer det område, der i dag
udgør en stor arbejdsplads, Sygehus Nord, hvis ak viteter fl y es ud inden for
en overskuelig årrække.
Nørresundby
Lu foto - Aalborg og Nørresundby set fra vest.
Vestbyen
Aalborg
AALBORG I REGIONEN
Byen og dens opland
Aalborg er Danmarks tredjestørste by med ca. 122.000 indbyggere og er
udnævnt som ”hovedstaden” i den nordlige region af Danmark. Regionen
består af 11 kommuner og knap 600.000 indbyggere. Til sammenligning bor
der 550.000 i København, der er hovedstaden i Danmark, og i hele regionen
omkring København er der 1,6 mio. indbyggere. I Danmark bor der i alt 5,5 mio.
indbyggere.
Stavanger
N
Kristiansand
Region Nordjylland
DK
Oslo
Aarhus
Flensburg
Kiel
Aalborg
Odense
Göteborg
København
G
SE
Malmø
Stockholm
Hamburg
Danmark og nabolande. Aalborg ligger i Region Nordjylland, den nordligste del af landet.
Skagerak
Limfjorden
Hammer bakker
Aalborg
Rold Skov
Nordjylland ligger, som den nordligste
del af Danmark, som et centralt
knudepunkt i transpor orbindelserne
over Ka egat og Skagerrak
l de skandinaviske vækstregioner
i Sydnorge og Vestsverige. Aalborg
Lu havn ligger meget centralt i
Aalborg og er af stor betydning for
Nordjylland, da den er med l at sikre
hur g adgang l København og l en
række udenlandske des na oner.
Nordjylland er naturligt afgrænset af
forskellige have og orde, og områderne
langs kysterne ltrækker
mange turister. Der er befolkningsvækst
i Aalborg, mens mange små
lokalsamfund o est oplever befolknings
lbagegang. I Aalborg som by
er der en forventning om en befolknings
lvækst på ca. 2 % om året.
.
Kattegat
Aalborg ligger tæt på vand, både ord og hav, og Denmarks største skov, Rold Skov, ligger kun 20 minu ers kørsel væk.
5
6
Historisk kort over Aalborg fra 1700-tallet. Foto: Digitaliseret af Aalborg Kommune
Aalborgs historie
Aalborgs beliggenhed ved Lim orden
har al d ha en stor betydning for
byen. Den opstod omkring år 1050
som et handelscentrum med en
perfekt beliggenhed ved det naturlige
overfartssted ved orden og med
kort afstand l Norge. Siden har både
handel og industri udviklet sig langs
orden, som var en vig g trafi kåre,
og fra sidst i 1700-tallet frem l midten
af 1900-tallet gennemgik byen
en mangesidet industrialisering med
bl.a. teglværker, tobaksindustri, spiri-
Spri abrikken blev bygget omkring 1930’erne.
Foto: Aalborg Stadsarkiv
tus- og cemen ndustrier samt korn–
og foderstofi ndustrier, hvoraf mange
lå placeret ved orden centralt i
byen. I 1900-tallet begyndte Aalborg
dog at udvikle sig l et betydeligt
centrum for kultur- og undervisningsins
tu oner, og der blev bygget et
universitet i 1974 i den østlige del af
Aalborg. Aalborg var nu den erde by
i rækken af universitetsbyer i Danmark,
der også tæller København,
Århus og Odense.
Arbejdere på havnen.
Foto: Aalborg Stadsarkiv
Mylder på Nytorv i Aalborg midtby.
Foto: Aalborg Stadsarkiv
Landskabs- og byudvikling
Landskabet omkring Aalborg er
varieret og spændende. Det ligger i
et ”å-delta” omgivet af tre kridthøje,
som rejser sig mag uld over byen.
Lim orden løber midt gennem byen
og deler den i to, og terrænet mellem
højene udgøres af det fl ade ordlandskab
samt engdraget, der løber
i Østerådalen og forbinder midtbyen
med baglandet. I 1800- og 1900-tallet
opstod der mod øst og vest, hvor
terrænet er næsten fl adt, store
byområder med arbejderboliger, bl.a.
Ø-gadekvarteret og Vestbyen, som
den dag i dag er vig ge og markante
brokvarterer med boliger tæt på
midtbyen. Afstanden fra midtbyen l
de grønne rekrea ve landskabskiler
er enestående lille i Aalborg. Inden
for blot 15 minu ers kørsel er der
adgang l vidt forskellige rekrea ve
Strategisk område
Grøn kile
Grøn ring
Motorvej
Jernbane med Sta on
Klitgaardskilen
områder. Længst mod vest, i den
fl ade landskabskile langs Lim orden,
er mange af byens sports- og fri dsak
viteter samlet, og mange af dem
har rela on l vandet.
De tre kridthøje
Østerådalen
Landskab og strukturer i Aalborg. Den grønne ring om byen er en del af den nye hovedstruktur i
Kommuneplan 2013
7
8
Byens udviklingsstrategier
Aalborg Kommunes byudvikling
koncentreres omkring ”vækstaksen”,
et geografi sk område tværs gennem
Aalborg, der strækker sig fra Lu havnen
i nordvest l industri?havnen i
sydøst. Langs ”vækstaksen” er der
store poten aler for byudvikling, og
halvdelen af byens arbejdspladser og
de fl este investeringer er placeret her:
en lu havn i kra ig vækst, omdannelse
af dligere industriområder i den
centrale by med etablering af større
kulturprojekter og en universitetscampus,
renovering af større bolig- og
erhvervsområder samt anlæg af et
nyt Universitetshospital og udbygning
af det eksisterende Universitet i Aalborg
Øst. Der investeres mere end 20
mia. kr. i off entlige og private anlæg
og byggerier, og næsten 75 % af alle
landets stø ede ungdomsboliger opføres
i Aalborg, i alt ca. 4000 boliger.
1 Fjordbadet
2 Skudehavnen
3 De Danske Spri abrikker
4 Nørresundby havnefront
5 Sygehus Nord
6 Teaterkvarteret
7 Musikkens Hus-området
8 Østre Havn
9 Karolinelund
10 Godsbanearealet
11 Eterni en
12 Nyt Universitetshospital
Strategisk område
Afgrænsning af vækstaksen
Igangværende og poten elle
byudviklingsområder
Letbanetracé
AIRPORT
Klima, miljø og sundhed
Det er inten onen, at udviklingen af
Aalborg skal ske på grundlag af en
bred lgang l bæredyg ghed, hvor
hensynet l miljø, økonomi, natur,
sociale forhold og lokale værdier afvejes
ud fra en helhedsvurdering. Det
betyder også, at der i byudviklingsprojekter
vurderes fra gang l gang,
ud fra de lokale og mulige forhold,
hvad der skal prioriteres og hvad der
er mål og virkemidler for det enkelte
sted.
Aalborg Kommunes klimapoli k
omhandler både klimaforebyggelse
og lpasning. Visionen for forebyggelsen
er, at Aalborg i 2050 skal være
ua ængig af fossile brændstoff er og
være drivhusgasneutral. Det betyder
bl.a., at der skal arbejdes med mange
forskellige og alterna ve energikilder,
og at der skal arbejdes med nye
transpor ormer.
1 2
4
3
5 6
City center
7 8
9
10
11
Vækstakse og byudvikling. Vækstaksen er en del af Planstrategien fra 2011.
Klima lpasningen har to store udfordringer
- vandstandss gninger og
opstuvning af regnvand. Det er målet,
at alt regnvand og spildevand skal
adskilles. På den måde kan spildevandet
renses særskilt inden udledning,
og regnvand kan ledes direkte
l naturen eller afl edes via lokal
nedsivning.
Sundhedspoli kken dækker et bredt
felt. Specifi kt i forhold l byudvikling
er der fokus på, at der ved omdannelse
og udvikling af byens gader og rum
skal sikres bevægelsesmuligheder for
alle aldersgrupper.
12
HARBOUR
0 250 500 1.000 Meters
Aalborg - ”byen omkring
fjorden”
Aalborgs iden tet som ”byen ved
orden” har stor betydning for Aalborgs
rolle og udvikling som hovedstaden
i regionen.
For hele strækningen langs Lim orden
er det væsentligt at få skabt et
stort sammenhængende område som
et a rak vt bindeled mellem byen og
orden og med en høj grad af off entlig
lgængelighed. Den nordlige del
af det strategiske område, Vestbyen,
indgår som en af de mange områder
langs orden. Forskelligheden i ordområdernes
karakter er stor, og det
Promenaden ved den nye centrale havnefront
er et poten ale, der skal udny es,
så områderne kan komme l at spille
hver sin rolle i det samlede billede.
Der skal være plads l det rekrea ve
og fri dsrelaterede, l ordparkerne,
l de blandede områder med forskellige
erhvervstyper, l boligerne,
oplevelserne osv. I de centrale havneområder
skal der være plads l nye
Gabels Torv og bu kscenteret Friis i Aalborg Midtby
regionale kultur-, undervisnings- og
service lbud.
Der er allerede igennem de sidste
10-20 år investeret mange milliarder
i den centrale midtby, i omdannelsen
og renoveringen af midtbyen og
havnefronterne. Det har givet midtbyen
et stort lø og en ny profi l som
kultur- og oplevelsesby.
På den centrale havnefront opføres
der lige nu et nyt Musikkens Hus,
tegnet af Coop Himmelb(l)au. Der er
i 2009 opført et Utzon Center, som
er et formidlingssted for kunst og
arkitektur, tegnet af Jørn Utzon og
der er ligeledes i 2009 åbnet et nyt
kultur- og idrætscenter, Nordkra ,
der er indre et i et dligere el- og
kra varmeværk. Sammen med Musikkens
Hus opføres 250 ungdomsboliger
i et højhus samt en afdeling
af Universitetet på 20.000 m2 for de
krea ve uddannelser. Desuden er der
meget centralt bygget et nyt bu kscenter
og kontorhus på 30.000 m2.
Der er langs hele havnefronten anlagt
ny havnepromenade samt pladser og
parkrum l ak vitet og rekrea on.
I den centrale midtby er mange gaderum
og pladser renoveret med det
formål at styrke byen som en a rak-
v oplevelseszone. Herudover har en
del af midtbyens boligmasse igennem
1980’erne og 90’erne gennemgået
en byfornyelse, der har sikret en
bevaring af byområder, der ellers ville
være forslummet.
Visualisering af Musikkens Hus-området med ungdomsboliger og Musikkens Hus i
baggrunden.
Utzon Center på Aalborg centrale havnefront
9
10
VESTBYEN
Baggrund og vision
Vestbyen indgår i perlerækken af byområder, der ligger a rak vt ved Lim-
orden. Den har sam dig en meget tæt forbindelse l Aalborg Midtby, større
grønne rekrea ve arealer vest for bydelen og større villaområder mod syd.
Bydelen er kendetegnet ved at have fl ere iden teter, der udspiller sig i områdets
store mangfoldighed i sammensætningen af funk oner, store rekrea ve
ordnære arealer og udbuddet af forskellige bolig- og bebyggelsestyper. Det
gør området l et a rak vt bosætningsområde, hvilket understø es yderligere
af, at det stadig er muligt at fi nde billige lejeboliger i området.
Vestbyen blev anlagt fra 1900 l 1950, hvor det blev nødvendigt at fl y e industrier
ud af den centrale by og sam dig etablere boliger l befolkningen, der
arbejdede i industrien. Det var på det dspunkt et stærkt symbol på, at Aalborg
forandrede sig fra at være en købstad l at blive en industriby. Bydelens
befolkningstal har dog siden sin udbygning været stagnerende. Den udvikling,
der er foregået, har været på en mangfoldig udvikling af fri dslivet og kulturlivet.
Undtaget er dog området nord for Strandvejen, ”Vestre Havnepromenade”,
der i 1990’erne, som det første område langs havnefronten i Aalborg,
blev omdannet fra industri l nye kontorer og boliger. Området er i dag fuldt
udbygget, men det er ikke lykkedes at få skabt det byliv og få etableret publikumsorienterede
funk oner i stueetagen, som det oprindelig var tænkt.
Vestbyen fremstår derfor i dag mange steder nedslidt, lidt lbagelænet og
u dssvarende, og alle bydelens poten aler er langt fra udny et.
Lu foto - Vestbyen set fra vest. Afgrænsning strategiområde
Ny Kastetvej Suensonsgade
Skudehavnen
Peder Skrams Gade
Skudehavnsvej
Haraldslund
Stadion
Annebergvej
Kastetvej
Ortofoto - Afgrænsning strategiområde og projektområde
Haraldslund indeholder bibliotek, svømmehal og mo onsxcenter.
Sleppegrellsgade
Ryesgade
Dannebrogsgade
Absalonsgade
Strandvejen
Poul Pags Gade
Hasserisgade
Spritfabrikken
Vestbyen station
Badehusvej
Reberbansgade
Vestre Havnepromenade
Vendelbogade
Sygehus Nord
Annebergvej fra vest - Det strategiske områdes sydlige afgrænsning Vestre Havnepromenade set fra vandet - Det strategiske områdes nordlige
afgrænsning
Vesterbro
11
12
Vestre Fjordvej
Annebergvej
Kastetvej
Strategiområde
Handelsgade
Gågade
Poten el grøn forbindelse
Off entligt
ins tu onsområde
Let industri/erhverv
Detailhandelscenter
Peder Skrams Gade
Bydelens funktioner,
struktur og karakter
Området er primært et boligområde,
men med en lang række af
forskellige funk oner, der servicerer
beboerne i dagligdagen og trækker
lokale borgere og gæster l bydelen:
arbejdspladser, skoler og ins tu oner,
ældrecenter, bibliotek, fri ds- og
kulturfaciliteter, sygehus, sta on,
lokale indkøbsstrøg og caféer.
Vestbyen rummer sam dig et varieret
udbud af bebyggelsesstrukturer.
Fra området omkring Dannebrogsgade
og mod øst ligger de dligere
arbejderkarréer med høje, velbyggede
storbyhuse side om side med
Vestbyens dligere virksomheder og
byggerier. Det er også her, man fi nder
de fl este bymæssige og off entlige
Dannebrogsgade
Funk oner og områder med særlig ltænkt funk on
Kastetvej
Borgergade
Vesterbro
100 m
funk oner som detailhandel, erhverv
og uddannelsesins tu oner.
Den vestlige del af bydelen fremstår
som en kontras yldt blanding af
karrre-, stok- og villabebyggelse og
bærer præg af at være boligkvarterer
med nærhed l både ins tu oner og
fri dsfunk oner. Reberbansgade. Små bu kker og madsteder.
Der er mulighed for mange typer vandsport på Lim orden, her er et par piger ude at ro.
Vestre Fjordvej
1930erne til 1950erne
Annebergvej
Kastetvej
Strategiområde
Zoner for ca. opførelsesår
Karré eller stokbebyggelse
Villa+Byhuse
Blandet bebyggelse
Grønne eller rekrea ve rum
Pladser
Bydelen rummer ud over de bevaringsværdige
sammenhænge i de
enkelte kvarterer også en stor andel
af bevaringsværdige enkeltbebyggelser,
bl.a. dligere virksomheder og
ins tu oner. Flere af bygningerne er
i dag genanvendt l nye formål, og en
sikring af kulturarven er et vig gt indsatsområde
for områdets udvikling.
Bydelens bebyggede struktur er veldefi
neret med markant afgrænsede
bebyggelser mod Peder Skrams Gade
i nord og Vestre Fjordvej mod vest.
Mod syd er overgangen l villabyen
og mod øst støder bydelen op mod
Vesterbro, et markant gadeforløb
med funkisbebyggelse, der sam dig
er broforbindelsen for biler over
Lim orden.
Peder Skrams Gade
1930erne
1920erne til 2000erne
Dannebrogsgade
1990erne
1930erne
1910erne til 1920erne 1890erne til 1910erne
1930erne
Det er et særligt kendetegn ved Vestbyen,
at den al d har ha den frie
adgang l Lim orden. De ordnære
områder er præget af ak viteter for
foreninger l ro- og sejlsport, mens
adgangen og nærheden l vandet for
beboerne er begrænset. Som buff er
mellem vand og bebyggelse er der
grønne områder af forskellig karakter
og udformning. De bruges fl i gt af
en meget stor gruppe borgere.
Der er store poten aler i at udvikle
ordlandskabet i Vestbyen l mange
typer af rekrea on og ak vitet ved
vand, ligesom det er et mål at få
styrket de grønne forbindelser langs
orden og l de bagvedliggende by-
og boligkvarterer.
Kastetvej
Borgergade
1880erne til 1990erne
1900erne til 1930erne
Bebyggelsestypologier, rum og bebyggelsernes opførelsesår
1990erne
1920erne
Vesterbro
1930erne
100 m
Holbergsgade - en af de østlige gader i Vestbyen.
Fjordparkerne nord for Peder Skrams Gade.
13
14
12
1234
1234
Vestre Fjordvej
Annebergvej
Annebergs en
Strategiområde
Haraldslund
136
22 16
Peder Skrams Gade
28
3.294 4.528
636
Hovedvej
Vej med cykels
Gang- og cykels
Busrute og -stop
Parkeringplads
Årsdøgntrafi k - cykler
Årsdøgntrafi k - biler
Infrastruktur
Vestbyen er bygget op over et enkelt
grid af veje, hvor de øst-vestgående
primære forbindelsesveje er Peder
Skrams Gade, Kastetvej og Annebergvej.
Peder Skramsgade og Annebergvej
er de mest trafi kerede, fordi de
fungerer som forbindelser l den
overordnede vejstruktur i Aalborg.
Jernbanen skærer sig markant igennem
området, hævet over terræn,
og hvor den krydser Kastetvej ligger
Vestbyens Sta on. Jernbanen betjener
både den interregionale og lokale
togtrafi k med forbindelser l resten
af regionen og Danmark.
Kastetvej fungerer primært som
trafi kåre for den lokale biltrafi k,den
kollek ve trafi k og som en del af
byens overordnede cykels net, og
50
KastetvejBorgergade
643
Dannebrogsgade
Infrastruktur, trafi ktal og parkering
27
60
66
66
2.280
7.598
S
55 95
8.740
trafi kbelastningen er her begrænset.
Dannebrogsgade er den primære
nord-sydgående forbindelsesvej og
den mest trafi kbelastede vej i bydelen,
mens resten fungerer som mindre
lokale lkørselsveje l boligerne
og servicefunk oner.
Bilforbindelsen over Lim orden betjenes
i Midtbyen af Lim ordsbroen,
og motorvejsne et er koblet op på
en vejtunnel under Lim orden i den
østlige del af Aalborg midtby.
Der er kun få off entlige parkeringspladser
i Vestbyen, og det er lladt
at parkere langs kantstene både på
mindre boliggader og langs de større
forbindelsesveje.
Det er et ønske, at der skabes bedre
rekrea ve s forbindelser i Vestbyen
376
3.686
145
14
44
60
Vesterbro
Parkering
100 m
Kantsten: ca. 3350 stk.
Pladser: ca. 1150 stk.
I alt: ca. 4500 stk.
end dem, der eksisterer i dag. Det
gælder fx en rekrea v s langs med
orden, en forbindelse tværs gennem
Vestbyen fra Annebergs en over
Haraldslund gennem anlægget ved
Herluf Trolles Gade og videre ned l
orden. Herudover er der et poten-
ale i at skabe en grøn forbindelse
langs jernbanen og jernbaneterrænnet.
Bæredygtighed og klima
Vestbyen er et tæt bebygget område med en af de højeste befolkningstætheder
i Aalborg. Ud fra en bæredyg g tankegang er det energibesparende, både
på transporten og opvarmningen af bygningerne, men der er sam dig behov
for en e erisolering ved renovering af den eksisterende boligmasse.
Med udsigt l mere regn og havvandss gning er det nødvendigt at klima lpasse
og forebygge. Området er, som ét af de centrale kystområder, et fokusområde,
hvor man er i gang med at undersøge, hvilke løsningsmuligheder, der er
for at besky e bebyggelse og tekniske installa oner, der vil blive påvirket af en
højvandshændelse i år 2100 på 2,4 m. Se nedenstående kort. Med forventninger
om kommende hyppigere kra igere regnskyl anslår man, at der i Vestbyen
vil være opstuvning af regnvand l terrænkote ca. hvert 5.–10. år.
Strategiområde
Klimakote 1m
Klimakote 1,4m
Klimakote 2,5m
Jernbanebro i Reberbansgade
Klimakoter
Skudehavnen
Vestbyen Sta on
Vesterbro med Lim ordsbroen i baggrunden Reberbansgade
Aalborg Stadion Parkering langs Cort Adelers Gade i Søheltekvarteret
15
16
Byudvikling og byggeri på vej i Vestbyen
Der er i Vestbyen fl ere større byudviklingsprojekter og renoveringsprojekter på
vej i løbet af de næste 10-15 år, som kan få stor betydning for Vestbyens udvikling.
Det gælder både sammensætningen af funk oner i bydelen, program og
design af de off entlige rum og mødesteder samt by– og bokvaliteten i bydelen.
I en Aalborg-kontekst, hvor der er meget rummelighed l byudvikling og fortætning
i de mange centralt beliggende dligere industriområder, har der ikke
været behov for at arbejde med byfortætning i Vestbyen. Der er derfor kun
lagt op l nye byggemuligheder som nogle naturlige huludfyldninger i gadeforløb
og en vis form for byfortætning i de udpegede byomdannelsesområder.
Det er hensigten at fastholde eksisterende bebyggede områder ved orden i
en mindre skala og struktur med et mari mt miljø.
1
VESTERKÆRET
2
3
HARALDSLUND
4
VESTBYEN ST.
1 Konkurrence om Fjordbadet
(2013-2015)
Der er igangsat en konkurrence om byens gamle
frilu sbad, som forventes afgjort medio 2013. Konkurrencen
handler om at udfolde områdets store
poten ale for rekrea on og vandrelaterede ak viteter.
Deltagerne skal komme med bud på en visionær helhedsplan
samt et mul funk onelt bygningskompleks,
der kan danne ramme om områdets foreningsliv og
et sted l formidling af viden om Fjordens natur- og
kulturhistorie. Bygningskomplekset forventes færdigbygget
i 2015.
5
6
VESTERÅ
100 m
7
2 Renovering af den eksisterende
boligmasse (2014-2016)
En stor del af den eksisterende boligmasse med almene boliger
i området nord og syd for Kastetvej og vest for Ny Kastetvej og
Suensonsgade har behov for en gennemgribende renovering.
Boligerne er både u dssvarende og for små; det drejer sig om ca.
1200 boliger. Renoveringer kan også komme l at omfa e boligernes
udeopholdsarealer, der enten er baggårde, altaner eller grønne
kiler mellem husene.
Det er et ønske at ltrække en bred målgruppe, fx også børnefamilier
og 50+ beboere. Renoveringerne forventes igangsat i 2014-16.
3 Skudehavnen
(løbende omdannelse)
Skudehavnen indeholder en del mindre
virksomheder og har dligere indeholdt et
vær , som er lukket nu. Der er derfor skabt
mulighed for en omdannelse, der lgodeser
de særlige kvaliteter, der fi ndes i området
i dag. Det er ønsket at bevare og videreudvikle
det ”upolerede”, mari me miljø og den
off entlige karakter, livet og folkeligheden,
som kendetegner området i dag, sam dig
med, at rammerne for en nænsom udvikling
af området fastlægges. Virksomheden
Boform, der ligger i det grønne område
overfor Skudehavnen, kan fortsæ e sin anvendelse,
men det er ønsket, at området på
sigt skal indgå i det rekrea ve forløb langs
Vestbyens ordstrækning. Der er pt. ingen
konkrete dsplaner for omdannelsen, som
kan ske i mindre etaper.
4 De Danske
Spritfabrikker
(2020)
Det forventes, at der vil
blive igangsat en planlægning
af området ved
Spri abrikken inden for den
nærmeste årrække. Det er
i kommuneplanen udpeget
som byomdannelsesområde
og ligeledes udpeget
som kulturmiljø på grund
af anlæggets meget høje
arkitektoniske og kulturhistoriske
værdi. I forbindelse
med en frem dig udvikling
af området skal disse
interesser have et stort
fokus. Der vil være mulighed
for en vis fortætning af
områdets bebyggelse, men
området langs havnefronten
skal fastholdes som
off entligt område og skal
indgå som en del af den
samlede omdannelse af
de centrale havnearealer i
Aalborg.
17
18
6 Teaterkvarteret (2013)
I byområdet Teaterkvarteret i Midtbyen arbejdes aktuelt på
en perspek vplan med forslag l de planmæssige rammer for
områdets kommende udvikling. Det er et meget centralt bynært
område, hvor Domkirken Budolfi er beliggende. En del af
byggeriet på pladsen har i mange år været lejet ud l en bu k
og har desuden fungeret som en central parkeringsplads.
Området udbydes off entligt l salg i 2013, med mulighed for
en større udvalgsvarebu k på op l 10.000 m2. Here er skal
pladsen og byggeriet udvikles som en del af midtbyplanen.
Området har med sin beliggenhed nær lknytning l Vestbyen.
7 Letbanen (2020-2025)
Aalborg Kommune er sammen med Region Nordjylland
ved at undersøge muligheden for at anlægge et
højklassifi ceret kollek vt trafi ksystem i form af en
letbane. Det er inten onen, at den endelige letbane
skal have fl ere korridorer. Der undersøges i øjeblikket
for den første etape syd for orden, der går fra
en endesta on ved travbanen i Vestbyen l en endesta
on ved det nye Universitetshospital i Aalborg
Øst. Scenariet for etablering af 1.etape bygger på en
åbning i 2020 -2025.
5 Sygehus Nord (2020)
Når det nye universitetshospital i Aalborg Øst
bliver indviet i 2020 vil funk oner, der i dag
har l huse i det eksisterende Sygehus Nord,
blive fl y et ud, og området frigives hermed l
nye funk oner. Det er et meget centralt beliggende
område og har poten ale som et vig gt
link mellem Vestbyen og Midtbyen. Området
består af mange forskellige typer af bebyggelser
fra den lille skala i gul tegl l den store
skala i grå beton. Det anslås, at der vil blive ca.
50.000 m2 l rådighed.
Borgergade - i forlængelse af Kastetvej
19
20
KASTETVEJ
Projektområdet for konkurrencen om Vestbyen er forbindelsen l Midtbyen fra
Vestbyen. Det udgør strækningen Borgergade/Kastetvej fra Vesterbro l Vestre
Fjordvej, med de lstødende kvarterer, krydsningspunkter, mødesteder og
gaderum, der er poten elle udviklingsområder på den samlede strækning, og
hvor der i frem den planlægges for en letbane. Projektområdet skal ikke opfattes
som et præcist defi neret geografi sk område, men som et nedslag, der kan
være med l at kickstarte og lø e det strategiske områdes udvikling.
Arkitektur og struktur
Kastetvej udgør et markant og strukturerende
element i Vestbyen. Den
blev i sin d skabt som en forlængelse
af Borgergade for at sikre en god
forbindelse mellem centrum og ”den
nye Vestby”.
På rejsen ad Borgergade/Kastetvej
kan man opleve den mangfoldighed
i bebyggelses- og kvartertyper, der
er så karakteris sk for Vestbyen - fra
den tæ e karréby i øst l stokbebyggelse
og mere villaag g karakter i
vest og med et skalaspring fra 1 l 5
etager.
Den tæ este og mest bymæssige del
er strækningen i Borgergade med
femetagers karrebebyggelse. På
strækningenfra lige før jernbanen l
krydset ved Dannebrogsgade er der
en mere opløst struktur med karrebebyggelse
i 3-4 etager, enkeltstående
bygninger og barakker i helt ned
l 1 etage. På strækningen fra Dannebrogsgade
og hen l Haraldslund
bliver Kastetvej igen mere homogen,
men a rydes mod syd af området
ved Haraldslund, der l gengæld åbner
sig op som et grønt område med
Steen Biles Gade
Vestre Fjordvej
Tordenskjoldsgade
Engtoftevej
store træer og en forplads med et
bassin med springvand. Det er målet,
at området ved Haraldslund fortsat
skal have et grønt udtryk og gode
opholdsarealer. På den vestlige del af
Kastetvejs strækning kommer både
villa- og stokbebyggelsesstrukturen
frem i gadebilledet, og man fornemmer
det som et udpræget boligkvar-
Hjørnet mellem Kastetvej og Dannebrogsgade Caféen Ulla Terkelsen London - et populært
mødested
Historisk fotografi fra Kastetvej ved Poul Paghs Gade fra
ca. 1900. Foto: Ukendt fotograf, Aalborg Stadsarkiv
Ny Kastetvej
Peder Skrams Gade
Herluf Trolles Gade
Suensonsgade
Kastetvej
Schleppegrellsgade
Ryesgae
ter. Tegl er brugt et gennemgående
materiale i området, men varieres i
farveskala og overfl adebehandlinger.
Som bygade er Borgergade/Kastetvej
defi neret med det samme profi l på
hele strækningen med to vejbaner
og cykels er og fortov i begge sider.
Huse på Engto evej - villakarakter
Dannebrogsgade
Boliger langs Kastetvej - overfor Haraldslund
På strækningen fra Dannebrogsgade
og vestpå er der også kantstensparkering
i begge sider. Sidegaderne l
Kastetvej er adgangsveje l boliger
og gennemkørselsvej i kvarteret og er
mange steder fyldt op med parkerede
Absalonsgade
Poul Paghs Gade
Et af de mange pizzeriaer langs Kastetvej
Den åbne plads med springvandet foran
Haraldslund
biler, da kun få boliger har mulighed
for parkering på egen grund. Der
er nogle få steder på Kastetvej og
i nogle sidegader plantet vejtræer,
men gaderne fremstår generelt lidt
kedelige, og der er oplagte muligheder
for at gøre dem mere grønne.
Kastetvej Borgergade
Svensgade Badehusvej
Dalgasgade
Holbergsgade
Sygehus Nord fra Reberbansgade
Funktioner og mødesteder
Reberbansgade og Kastetvej er de to
fungerende handelsgader i bydelen.
Reberbansgade er den tæ e levende
bygade med caféer, små restauranter
og specialbu kker, og den bruges
især af bydelens studerende samt
besøgende og personale på Sygehus
Nord. Ud mod Vesterbro er der desuden
fl ere mindre dagligvarebu kker.
Langs Kastetvej er der i stueetagen
mindre bu kker, værtshuse og grillbarer,
og servicefunk oner som kiosk,
frisør, cykelhandler og bank. Gaden
har dligere været meget mere livlig
med mange virksomheder og forretninger,
men de e billede har gennem
de sidste 20 år ændret sig, så den i
dag fremstår som en lidt kedelig og
s llestående boliggade med poten-
ale l at kunne blive l noget andet.
På Kastetvej er dagligvarebu kker i
dag særligt koncentreret i områdets
bydelscenter ved Dannebrogsgade,
21
22
Kastetvej og Peder Skrams Gade. Her
fi ndes også et fi tnesscenter og fl ere
restauranter, caféer og specialbu kker.
Stedet er de sidste par år blevet
et populært mødested for bydelens
beboere, de e på trods af områdets
lidt kao ske og uharmoniske fremtræden
i et trafi keret vejkryds.
Jernbanens tracé er placeret på en
vold og skærer sig gennem Vestbyen.
Den forløber imellem husrækkerne
og kommer særligt l syne, hvor
banen krydser vejene, bl.a. ved Re-
Karrébebyggelse på Kastetvej mellem Dannebrogsgade og
Absalonsgade
A enstemning uden for café
berbansgade og ved Kastetvej, hvor
Vestbyens Sta on er beliggende. I
nærheden af sta onen ligger fl ere
afdelinger med ungdomsuddannelser
og universitetsuddannelser. Langs
den østlige del af Annebergvej ligger
der en grundskole og to ungdomsuddannelser.
De lider alle under pladsproblemer.
Omkring Haraldslund er der placeret
fl ere fri dsak viteter som tennisbaner,
svømmehal, mo ons- og fi tnesscenter
samt bibliotek. Bag Haralds-
Indkøb i den vestlige ende af Kastetvej
lund ligger Aalborg Stadion, hvor der
afvikles fodboldkampe på interna onalt
niveau. Vest for Vestre Fjordvej
ligger en større fodboldklub, Freja,
der har stor betydning for bydelen
som samlingssted for sportsak viteter.
I Kastetvejs forlængelse, på Skydebanevej,
i den vestligste bydel, ligger
der fl ere ins tu oner med skole,
børnehave og vuggestue, samt en
campingplads og et vandrehjem.
Grønthandler på Kastetvej
Typisk gade i Vestbyens karréstruktur med mange parkerede biler.
Jernbanen og Vestbyen Sta on krydser Kastetvej via en bro
En lille grøn lomme mellem Svensgade og Poul Paghs
Gade.
Letbanetrace
Letbanestop
Lysregulering
Servicekørsel
Vejlukning
Vej lpasning
Højre ind-ud
Letbanens vision
Der er pt. en forundersøgelse i gang
om etablering af en letbane, der
forbinder det vestlige og østlige Aalborg.
Det er visionen, at letbanen skal
kunne give bydelen et lø og være
med l at skabe en ny profi l og en
eff ek v kollek v transpor orm i bydelen.
Det forudsæ es, at Kastetvej
lukkes for privat biltrafi k, og der l-
Parkeringshus på hjørnet Kastetvej-Badehusvej
lades kun servicekørsel for varer mv.
En del sidegader lukkes for indkørsel
fra Kastetvej og der etableres fl ere
lysregulerede vejkryds. I forslaget
lægges der op l at placere sta oner i
Vestbyen ved Haraldslund, ved Vestre
Fjordvej og sammen med Vestbyens
Sta on.
En bilfri Kastetvej uden parkerings-
Slikbu k på Kastetvej
100 m
mulighed vil formentlig udfordre
forretninger langs vejen på deres
eksistensgrundlag. Det er derfor nødvendigt
at tænke i både alterna ve
funk oner og alterna ve løsninger
for god lgængelighed i forhold l
funk onerne langs Kastetvej.
23
24
Forbindelser
Vestbyens opbygning i en tæt
bebyggelsesstruktur og et gadenet
i gridsystem giver bydelen nogle
særlige poten aler for at skabe gode
forbindelser, både fysiske, funk onelle
og visuelle, på langs og på tværs
af bydelen.
Kastetvej er en af de vig ge sammenbindende
elementer for bydelen,
men der er desværre ikke mange
steder langs Kastetvej,hvor man kan
opleve kontakten l de grønne områder,
orden og den bagvedliggende
by. Gaden i sig selv fremstår som et
Udsigt fra Vestbyen Sta on mod vest
lidt trist og nedslidt gaderum uden de
store udbud af bymæssige oplevelser
og særlige krydsningspunkter.
Pladsen foran Haraldslund ligger som
regel øde hen på trods af en masse
ak viteter inde i bygningen. S forbindelsen
på den østlige side af Haraldslund
bruges både som cykel- og
gangforbindelse mellem Annebergvej
og Kastetvej.
Forbindelse på Kastetvej ned mod Skudehavnen
Borgergade mod krydset ved Vesterbro
Udsigt fra Vestbyen Sta on mod øst
S langs Haraldslund
Tårn på bygning nær vestbyen Sta on
25
26
SOCIOKULTUREL KONTEKST
Vestbyen er sammen med den centrale
midtby det tæ est befolkede
område i Aalborg med 12.500 beboere.
Det er også her tætheden af arbejdspladser
er stor, hvilket primært
skyldes arbejdspladser på hospitalet
og på uddannelsesins tu onerne,
både grundskole, ungdomsuddannelser
og Universitet.
Vestbyen bærer præg af at være en
dligere arbejderbydel. Det gælder
både antallet af boliger, boligtyper,
boligstørrelser, befolkningssammensætningen
og indkoms orhold.
Bydelen har derfor, sammenlignet
med hele Aalborg, en særlig profi
l. Der bor mange unge, de bor i
forholdsvis små lejligheder, det er
lejeboliger og indkomstniveauet er
Vestbyen
ca. 12.500 personer
ca. 8.700 husstande
Antal værelser pr. bolig i Vestbyen
Boligtyper
Vestbyen
Aalborg
Kommune
1
Room
2
Rooms
3
Rooms
Antal kvadratmeter pr. bolig
< 40 m2
40 m2 -79 m2
80 m2 -119 m2
120 m2 -159 m2
160 m2 -199 m2
> 200 m2
4
Rooms
Ejerforhold
Vestbyen
Aalborg
Kommune
5
Rooms
Lejebolig Ejebolig
80% 20%
Vestbyen Aalborg
Kommune
3,5%
69%
22%
3,5%
43% 57%
1%
1%
Enfamiliehus Række-kæde eller dobbelthus Etagebolig Kollegie Andet
3%
30,5%
6+
Rooms
34%
19%
9%
4,5%
10% 53% 27% 6,5% 1,7% 1,5%
2,7% 0,6% 94,7% 1,4% 0,6%
38,3% 14% 44,9% 1,4% 1,2%
Kilde: BBR 1.1.2009
Kilde: BBR 1.1.2009
Kilde: BBR 1.1.2009
Kilde: BBR 1.1.2009
lavt. Der bor sam dig mange enlige
og ikke ret mange børn. De unge bor
primært i den østlige del af bydelen,
de er typisk studerende eller i starten
af deres karriere. På trods af, at der
bor mange enlige, ældre og unge og
at indkomstniveauet er lavt, er det en
bydel med stærke sociale ressourcer
og et stort lokalt engagement, særligt
blandt de ældre, der typisk har boet
der hele deres liv. Knap 70 % af alle
husstande har ikke bil - for resten
af Aalborg er tallet 40 % - hvilket
formentlig skyldes, at der bor mange
unge samt enlige ældre.
Biler pr. husstand
Vestbyen
Aalborg
Kommune
Køn og familietyper
Vestbyen
Aalborg
Kommune
Vestbyen
Aalborg
Kommune
49,5%
50,1%
Der er en del sportsklubber og foreninger
indenfor fodbold, svømning,
sejlsport, gymnas k, boksning og
lign. Virksomhedstyperne i området
er kontorer, uddannelsesins tu oner
og detailhandel samt en enkelt produk
onsfabrik (Spri abrikken).
68% 29% 2,5% 0,3%
41% 48% 10% 1%
55,5%
49,9%
Bilregisteret 1.1.2009
66% 20% 3% 5%
42% 27% 5% 19%
Befolkningsregister 1.1.2010
27
28
Aldersfordeling Befolkningstilvækst
Fordelt på alder
Alder
40%
30%
20%
10%
0%
0-9 4,4% 11%
10-19 5,3% 11,7%
0-5
4% 14%
20-29
30-39 13,3%
16,2%
14,7%
42,6%
6-16
14%
33%
40-49 8,3% 13,6%
17-24 -5% -3%
50-59 8,1% 12,1%
25-66
3% 14%
60-69 7,3% 11,5%
67-79
45% 46%
70-79 4,4% 6,6%
80+
15% 23%
80+ 4% 4,7%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
-10% 0% 10% 20% 30% 40% 50%
Vestbyen Aalborg Kommune Vestbyen Aalborg Kommune
Indkomst (skattepligtige over 15 år)
14%
14.5%
14.5%
Under
100.000
17%
28%
37%
100.000 -
199.999
Befolkningsregister 1.1.2010
17.5%
23,5%
24%
200.000 -
299.999
Hasseris Aalborg Kommune Vestbyen
18%
19%
15,5%
300.000 -
399.999
13%
8%
5%
400.000 -
499.999
Alder
6,5%
3%
2%
500.000 -
599.999
14%
4%
2%
600.000 og
derover
Indkomststa s kregisteret 2008
Sta s sk bosætningsanalyse 2012
Befolknings lvæksten i Vestbyen skiller sig ud fra resten af Aalborg Kommune, ved at der kommer forholdsvis fl ere børn, antallet af unge
falder knap så meget som i hele kommunen og der kommer færre ældre over 80 sammenlignet med resten af kommunen.
Hasseris
Vestbyen
Aalborg Kommune
Ventende i kryds
Møde på gaden
En smule hygge uden for Café Cykler i sta v ved Kastetvej og Ryesgade Blomster uden for bu k på Kastetsvej
Der kører o e busser langs Kastetvej
Busstoppested
29
30
PROGRAM
De e afsnit indeholder et resume af den opgave, der er s llet i forbindelse
med den europæiske arkitektkonkurrence for Vestbyen. Det er dels en beskrivelse
af problems llinger og visioner for Vestbyen og dels en beskrivelse af de
temaer, der skal fokuseres på i konkurrencens besvarelser. Forslagene off entliggøres
i december 2013.
Problemstillinger
Vestbyen har ikke udviklet sig ret meget siden 1950, hvor bydelen var færdigudbygget,
og den fremstår fl ere steder i dag nedslidt og umoderne. De e på
trods af dens nære lknytning l de centrale byområder, der er i en rivende
udvikling, og de rekrea ve ordområder, som er et stort ak v for bydelen.
Der eksisterer en lang række uudny ede poten aler, og nye større byudviklingsmuligheder
er på vej: etablering af en letbane, byområder, der frigives l
nye funk oner, ordområder, der renoveres og omdannes, og boligområder,
der opgraderes l højere kvalitet og standard.
Større byudviklingsprojekter og byområder modnes som regel over en lang
årrække og kræver stor tålmodighed, åbenhed og villighed fra alle involverede
parter, for at det kan lykkes. Det er derfor vig gt i god d at få skabt et fælles
billede og en fælles vision for bydelens frem dige liv. Hvilke indsatser og investeringer
kræver det, og hvornår kan de gøres??
Det er derfor et ønske at få udformet en strategi for udviklingen af Vestbyen.
Strategien skal vise nogle frem dsbilleder på, hvordan bydelen kan ændre sin
profi l og iden tet fra at være en lidt nedslidt, konserva v bydel, l at blive et
moderne og bæredyg gt bykvarter i Aalborg Hvad skal der l for at kickstarte
denne proces, og i hvilken rækkefølge skal de forskellige indsatser gøres?
Konkurrenceopgaven
Opgaven i konkurrencen er at frems lle et visionært og innova vt forslag, der
består af
• En strategisk plan for Vestbyen, som er strategiområdet i konkurrencen
• To øjebliksbilleder af Vestbyen, for henholdsvis 2018 og 2025, med udgangspunkt
i projektområdet langs Kastetvej
• En rækkefølgeplan
Kastetvej nær Dannebrogsgade
31
32
Strategiplan
Der ønskes i konkurrencen et forslag l en strategi for Vestbyen, der rummer
visionen for frem dens byliv i bydelen.
Projektområdet, hvor der planlægges for en letbane, beskrevet på side 18,
indgår som en naturlig del af strategien og betragtes som en kickstarter for en
større ændring af bydelen. Renovering af etageboligerne, område 2, beskrevet
på side 17, skal indgå som en del af strategien med en redegørelse for, hvordan
renoveringen har fået indfl ydelse på strategiområdet Vestbyens bokvaliteter
i den tæ e by. Området ved Sygehus Nord skal indgå som en del af strategien
med en belysning af, hvilken rolle byudviklingsområde 5, beskrevet på side 18,
kan komme l at spille som driver for strategiområdet Vestbyen. Herudover
er det op l forslagss lleren at pege på, hvilke indsatser, der skal indgå som en
del af strategien.
Den strategiske plan skal udarbejdes ud fra en helhedstænkning på tværs af
følgende udvalgte temaer:
Iden teter
Vestbyen rummer i dag en charmerende
mangfoldighed, som gør
området a rak vt. Nogle steder er
bydelen præget af en konserva v
lokalpatrio sme, der gør området lidt
fastlåst, og andre steder er den meget
mere dynamisk med stor gennemstrømning
af beboere og udski ning
af funk oner. De fysiske rammer for
livet i bydelen er dog mange steder
lidt kedeligt og nedslidt. Hvordan
kan nye iden teter for området være
med l både at bevare det mangfoldige,
selvgroede miljø og sam dig
sikre en fornyelse af området som en
moderne bæredyg g bydel?
By- og bokvalitet
Vestbyen rummer i dag allerede en
række forskellige by- og bokvaliteter;
nogle steder har den en meget urban
karakter, andre steder har den mere
referencer l forstadens kvaliteter.
Hvordan kan man fastholde denne
diversitet, sam dig med, at kvarteret
som by– og boligområde lpasser
sig kravene l moderne bæredyg ge
livsformer? Og hvor kan der evt.
åbnes for byfortætninger og hvor skal
der friholdes for ny bebyggelse eller
ligefrem rives ned?
Ny programmering
Vestbyen er i dag primært et boligområde,
men med mange faciliteter,
der servicerer beboerne i dagligdagen.
Hvilke nye funk oner kan være
med l at stø e bydelens og Aalborgs
udvikling som viden- og oplevelsesby,
når der sam dig refl ekteres over
sammenhængen mellem den kri ske
masse og Aalborgs bys størrelse? Og
hvordan kan en ny brug af infrastrukturen
være med l at styrke bydelen?
Forbindelser og mødesteder
Forbindelser og mødesteder, både
de grønne og urbane, kan være med
l at skabe sammenhængskra i
bydelen, både på det fysiske, organisatoriske
og sociale niveau. Der er
mange poten aler i Vestbyen, som
ikke er op malt udny et. Hvor og
hvordan kan eksisterende forbindelser
styrkes, og hvor skal der eventuelt
skabes nye?
Klima
En tæt bydel som Vestbyen har poten
ale l at imødekomme krav om
klima lpasning, både hvad angår anvendelse
af alterna ve energikilder,
nye transpor ormer og lpasning l
vandstandss gninger og forventede
opstuvning af regnvand. Hvordan kan
det realiseres med udgangspunkt i
projektområdet, som nedslagspunkt
og øvrige ltag i strategien for hele
det strategiområdet Vestbyen?
Kastetvej mod øst set fra Haraldslund
33
34
Øjebliksbilleder 2018 og 2025
Forslaget skal illustrere to ambi øse øjebliksbilleder for henholdsvis 2018 og
2025.
Øjebliksbillederne skal tage udgangspunkt i projektområdet som et nedslag
og kickstart for strategiområdets udvikling, og sam dig redegøre for, hvordan
forslagets overordnede strategi får indfl ydelse på projektområdet. Besvarelserne
skal, med udgangspunkt i letbanens etablering, fokusere på visioner for
en øget by- og bokvalitet, men skal ikke omfa e design af letbanesta oner,
inventar mv.
I de to øjebliksbilleder forudsæ es følgende:
2018
• Etageboligerne i den vestlige bydel, indenfor område 2 markeret på kort
side 17, er nyrenoveret inkl. gårdarealer og de grønne, nære boligopholdsarealer.
• Området ved Sygehus Nord er gradvis ved at blive en integreret del af
kvarteret med nye funk oner og forbindelser, der gør området mere
lgængeligt
• Der er etableret nye grønne områder og/eller forbindelser med fokus på
sundhed og miljø
• Skudehavnen er stadig et let industri/håndværksområde, fx med produktudvikling
indenfor alterna v energi
• Kastetvej er forsøgsvis lukket helt af for biltrafi k som en del af annonceringen
af letbanens anlægsarbejder
Vis en plan over konkurrenceområdet for år 2018, der illustrerer, hvordan
bydelen har udviklet sig ifølge strategien.
2025
• Området er kendt som et interna onalt bæredyg gt brokvarter, hvor nye
lfl y ere, både børnefamilier, unge og seniorer, ltrækkes
• Letbanen er fuldt ud etableret og kører nu med en høj frekvens i Aalborgskala,
på 10 min. Det tager ca. 30 minu er at komme fra Vestbyen l
Universitetshospitalet i Øst.
• Det er nu le ere at bo i området uden bil end med bil, og biltrafi kken er
faldet med ca. 50 %.
• Sygehus Nord er nu fuldt ud omdannet og åbnet op, og der er kommet nye
funk oner ind, der bidrager l bylivet i kvarteret
• Den dligere Spri abrik og området langs havnefronten er med de nye
funk oner e erhånden blevet en magnet for området
• Fjordområderne er kommet mere i spil med en øget lgængelighed
• Der er kommet nye mødesteder og funk oner i bydelen
• Gaderum og byrum anvendes på en ny måde og er blevet mere grønne og
blå
Vis en plan over konkurrenceområdet for år 2025, der illustrerer, hvordan
bydelen har udviklet sig ifølge strategien.
Øjebliksbilleder må gerne vise nedslag, der går ud over projektområdets afgrænsning,
hvis det er hensigtsmæssigt i forhold l den overordnede strategi.
Rækkefølgeplan
Rækkefølgeplanen er en del af strategiplanen og skal, med udgangspunkt i
etableringen af letbanen som kickstart, illustrere og beskrive den videre udvikling
af strategiområdet – hvilke nedslagspunkter er vig ge og i hvilken rækkefølge
skal indsatserne gøres?
Forudsætninger
Aalborg Stadion er renoveret i 1998, og der er ikke planer om at fl y e det uden
for byen. I dag er det lejlighedsvis en trafi kbelastning for det tæ e byområde,
da mange af de ca. 10.000 lskuere ankommer i bil og parkerer i nærområdet.
Diagram: Øjebliksbillederne må gerne vise nedslag, der går ud over projektområdets afgrænsning,
hvis det er hensigtsmæssigt i forhold l den overordnede strategi.
35
36
Kastetvej
Lu foto set fra sydvest. Her ses karréstrukturen, både den ældre struktur og den nyere ved Vestre Havnepromenade.
Kastetvej
Lu foto set fra syd-vest. Her ses Sygehus Nord som rejser sig over den øvrige bebyggelse og Katedralskolen (ungdomsuddannelse)
Kastetvej
Lu foto set fra syd. Her ses de to broer over Lim orden. Industriens asfalt og boligernes grønne baggårde.
Kastetvej
Lu foto set fra vest. Her ses hvordan villaerne blander sig med karré og stokbebyggelse. Fjordparkerne danner den tydelige grønne kile fra vest og
Stadion og Haraldslund ligger som to store monoliter midt i boligstrukturen.
37
Change language