enterprise europe - Håndværksrådet

hvr.dk

enterprise europe - Håndværksrådet

enterprise europe

EU FAKTA

HVAD MENER EUROPA-

VALGETS KANDIDATER?

Hvad mener Margrethe Auken,

Morten Messerchmidt, Jens

Rohde og valgets andre

EU-spidskandidater om de

spørgsmål, der har særlig

betydning for landets små og

mellemstore virksomheder?

Håndværksrådet har stillet

kandidaterne 6 spørgsmål, og

på de kommende sider, kan du

se de svar, vi har modtaget.

Valget til Europa-Parlamentet

Valget i Danmark afholdes søndag

den 7. juni, og her skal vi vælge 13

medlemmer til Parlamentet. De fl este

af spidskandidaterne har svaret

Håndværksrådets spørgsmål, og

det er glædeligt at kunne konstatere,

at næsten alle kandidaterne, ihvertfald

her op til valget, er meget enige

i Håndværksrådets synspunkter - men

bedøm selv.

European Commission

Enterprise and Industry


1. MÆRKNINGSREGLER PÅ

FØDEVAREOMRÅDET

Fødevareområdet er et af de administrative tungeste for virksomhederne. Alligevel er der kræfter i Europa-Kommissionen,

som arbejder for, at mærkningsreglerne skal være mere omfattende end i dag.

Vil du arbejde for at specialfødevarebutikker, som bagere, slagtere og ostehandlere ikke omfattes af mærkningsregler,

der indebærer, at de fx skal mærke uindpakkede madvarer som brød og slagterspecialiteter?

Baggrunden for spørgsmålet

Europa-Kommissionen har fremlagt

et forslag til en forordning om fødevareinformation

til forbrugerne.

Regler som giver mening, hvis der er

tale om en stor industriel fremstilling,

men som vil fordyre og besværliggøre

mulighederne for at drive mindre specialfødevarebutikker

i en grad, så vi

må forvente at få væsentlig færre af

dem.

Det er helt afgørende for Håndværksrådet,

at undtagelseskravet for obligatorisk

næringsdeklaration formuleres

sådan, at der med sikkerhed ikke er

nogen selvstændig slagterbutik, bagerbutik

eller anden butik med egenproduktion

af fødevarer, som ikke er

fritaget fra de mange krav. Der er i

forslaget til forordningen lagt op til,

at producenter af ”små mængder produkter”

direkte til forbrugerne eller til

”lokale” detailvirksomheder også er

fritaget i fremtiden. Det er efter vores

mening afgørende at få præciseret, at

små mængder er mere end egenproduktionen

i fødevarebutikker og at få

afklaret, at ”lokale” (i et lille land som

Danmark), indebærer at man reelt kan

videresælge i små mængder til detailvirksomheder

i hele landet.


Sofi e Carsten Nielsen,

Radikale Venstre

Generelt er jeg glad for mærkningsregler,

så forbrugerne kan træff e oplyste

valg – fx om hvilke ingredienser

og tilsætningsstoff er, de vil have i

deres madvarer. Der skal være rimelighed

og proportioner i reglerne, så

man ikke påfører erhvervene unødige

administrative byrder. Og så ser jeg

det som helt afgørende, at reglerne

er så klare, at de fortolkes ensartet

over hele EU. Uklare formuleringer

giver konkurrenceforvridning, fordi

reglerne så fortolkes forskelligt. Det

vil sige, at når der lægges op til undtagelser

i Kommissionens forslag om

fødevareinformation for lokale detailvirksomheder

med lille produktion,

så skal disse begreber defi neres

klokkeklart.

Jens Rohde, Venstre

For Venstre er det afgørende, at EUreglerne

kun skal gælde der, hvor der

er tale om reelt grænseoverskridende

problemer. Mærkningsreglerne skal

med andre ord kun gælde for varer,

som eksporteres over landegrænser.

Øvrige krav må fastsættes nationalt.

Margrethe Auken, SD

SF er overordnet tilhænger af fælles

EU-regler om mærkning af fødevarer,

som sikrer forbrugerne den fornødne

information om varerne. Dette gælder

i udgangspunktet, uanset hvilken

produktionsproces, der ligger bag,

dvs. uanset om fødevarerne er produceret

industrielt, håndværksmæssigt

eller ved automatiseret produktion.

Som udgangspunkt skelner SF heller

ikke mellem detailvirksomhedernes

størrelse eller geografi ske markedssegment.

Derimod er SF meget opmærksom

på at fi nde konkrete mærkningskrav,

der kan anvendes under

forskellige produktionsformer og i

forskellige typer detailvirksomheder

uden at pålægge nogen urimelige eller

unødvendige byrder.

Morten Messerschmidt,

Dansk Folkeparti

Jeg deler den opfattelse, at man ikke

kan have ens regler for stor industriel

produktion såvel som for detailhandlen.

Der skal naturligvis tages hensyn

til, at der er forskel på, om man driver

en privat slagterforretning eller hedder

Danish Crown.

Dan Jørgensen,

Socialdemokraterne

Mærkningsreglerne skal beskytte og

sikre forbrugerne de nødvendige oplysninger,

men de skal også være til at

arbejde med for fødevarebutikkerne.

Jeg har fuld forståelse for bekymringen

blandt de mindre virksomheder,

og har faktisk selv taget initiativ til

at få klargjort reglerne så de ikke

rammer disse små butikkers mulighed

for at tilbyde kunderne specialiteter,

der ikke er masseproduceret.

Således har jeg selv fremsat forslag,

da vi behandlede sagen i miljø- og

fødevareudvalget, om netop at undtage

bagerens og slagterens "hjemmelavede"

delikatesser fra kravet om

næringsdeklaration.

Bendt Bendtsen, Det

Konservative Folkeparti

Jeg mener, at en fælles europæisk

mærkningsordning vil være en fordel

for de danske forbrugere. Ikke mindst

fordi, at en ren dansk mærkningsordning

næppe vil fi nde anvendelse

på ret mange varer i butikkerne. En

slagkraftig mærkningsordning, der

gør det nemmere for forbrugerne at

foretage sundere valg, når de køber

fødevarer, vil klart være en fordel.

Men det er vigtigt, at ordningen bliver

udformet, så den er forståelig for

forbrugerne, så det ikke medfører

unødig bureaukrati og administrative

byrder, og at den ikke kan fortolkes

forskelligt fra land til land.


2. TÆRSKELVÆRDIER FOR EU-UDBUD

Det kræver mange ressourcer og tid at udarbejde EU-udbud og at byde på opgaven.

Vil du arbejde for, at tærskelværdien for, hvornår en opgave skal i EU-udbud hæves til 1 mio. €, så både kommunerne

og virksomhederne kan spare værdifulde administrative ressourcer, som kan bruges til andre opgaver?

Baggrunden for spørgsmålet

Når en opgave skal i EU-udbud, er

det en tung administrativ opgave

for den off entlige myndighed såvel

som for den virksomhed, som byder

på opgaven. Ofte kan det koste

Sofi e Carsten Nielsen,

Radikale Venstre

Det er frygtelig besværligt med EUudbud.

Men udbuddene har den fordel,

at de sikrer åben konkurrence om

off entlige opgaver, og det er faktisk

ret væsentligt – blandt andet fordi det

handler om skatteborgernes penge.

Selvfølgelig kan man diskutere tærskelværdierne.

Man skal blot huske

på, at udbudsreglerne er ikke alle

nogen, der er opfundet i EU. Faktisk

bygger EU’s udbudsdirektiv i vid udstrækning

på WTO-regler, som ikke

lige lader sig ændre af en europaparlamentariker.

Jens Rohde, Venstre

I Venstre lytter vi gerne til de problemer,

som man fremlægger og er

åbne for at diskutere grænseværdier,

men det er vores grundlæggende

holdning, at udbud er godt for både

marked og mennesker, og at særligt

off entlige virksomheder må have meget

klare regler for udbud af opgaver.

Ellers sker dette ganske enkelt ikke.

Margrethe Auken, SD

SF er tilhænger af at forhøje tærskelværdien

for, hvad der skal i EU-udbud.

virksomhederne op mod 100.000 kr.

i tidsforbrug at byde på et EU-udbud.

EU’s tærskelværdier for, hvornår et indkøb

eller en serviceopgave skal sendes

i EU-udbud ligger på godt 1,5 mio.

kr., set over kontraktens løbetid, som

typisk er 2-4 år. Det betyder i praksis,

Der er, som det anføres ganske betydelige

omkostninger forbundet med

såvel udarbejdelse af udbudsgrundlag,

afgivelse af bud samt udvælgelse

og kontraktindgåelse/-kontrol. For

nogle kommunale opgaver inden for

bl.a. velfærdsydelser er disse omkostninger

ekstraordinært store, bl.a. fordi

det er vanskeligt præcist at beskrive

både de ydelser, som kommunen ønsker

leveret og de ydelser, som den

bydende virksomheder tilbyder at

levere. Dette indebærer i dag ofte, at

disse transaktionsomkostninger ved

et mindre EU-udbud reelt er alt for

store målt i forhold til kommunernes

muligheder for at opnå bedre

og/eller billigere ydelser gennem et

EU-udbud. Derfor bør kommunerne

have større frihed til selv at afgøre,

om der skal være EU-udbud eller

ej. Dette kan bl.a. ske ved at hæve

tærskelværdien.

Morten Messerschmidt,

Dansk Folkeparti

Ja. Der er et omfattende bureaukrati

og ressourcespild for både virksomheder

og det off entlige ved det udbudscirkus,

som direktivet i dag har

ført til. Det bør ubetinget begrænses

– bl.a. ved at hæve beløbsgrænsen.

at indkøb af en bestemt type varer for

mere end 400.000 kroner om året skal

i EU-udbud. Tærskelværdierne er ikke

blevet reguleret i mange år og er ikke

fulgt med den almindelige prisudvikling.

De er tværtimod blevet lavere.

Dan Jørgensen,

Socialdemokraterne

Det er vigtigt at EU's udbudsregler

ikke bliver en hindring for at mindre

virksomheder kan deltage, eller at de

kræver så mange ressourcer af virksomheden,

at det ikke står mål med

indtjeningsmulighederne. Derfor

mener jeg man bør overveje at hæve

den aktuelle grænse, der har ligget

samme sted i mange år, med henblik

på at sikre balancen mellem tilstrækkelig

kontrol med skatteborgernes,

den frie konkurrence i EU og de mindre

virksomheder og opgavers fl eksible

løsning.

Bendt Bendtsen, Det

Konservative Folkeparti

Jeg mener, det er vigtigt, at administrative

byrder er så minimale som

muligt. Specielt for små virksomheder

kan det være en unødig stor byrde.

Men for opgaver over en vis størrelse

er det bestemt en fordel med klare

regler for udbud af opgaver.


3. GRUPPEFRITAGELSEN FOR MOTORKØRETØJER

Små autoværksteder er afhængige af at få adgang til teknisk information om biler for at kunne reparere dem.

Vil du arbejde for en forlængelse af den eksisterende gruppefritagelse for motorkøretøjer, som sikrer, at små

autoværksteder denne adgang til helt nødvendig viden?

Baggrunden for spørgsmålet

Moderne biler er et højteknologisk

produkt, som kræver avanceret

software for at kunne diagnosticere

Sofi e Carsten Nielsen,

Radikale Venstre

Ja, jeg synes det er et fornuftigt princip

at sikre sig imod et informationsmonopol

hos store bilfabrikanter.

Med fl ere små autoværksteder sikrer

man en varieret udbud for forbrugerne

at vælge imellem, når de skal

have deres bil repareret.

Jens Rohde, Venstre

Så afgjort.

Margrethe Auken, SD

Ja. SF støtter den eksisterende gruppefritagelse,

og vi ønsker den ikke afskaff

et, da det vil kunne forhindre mindre

autoværksteder i at kunne udføre

bilreparationer til en konkurrencedygtig

pris. Alternativet er en udvikling,

hvor bilfabrikanterne monopoliserer

reparationer udelukkende på de af

skader og slukke ”advarselslamper”

i bilen, efter at skaden er repareret.

EU’s gruppefritagelse for motorkøretøjer

er det regelsæt, som sikrer,

at bilfabrikkerne skal levere teknisk

fabrikanterne ejede eller godkendte

store værksteder med alt, hvad deraf

følger af monopoliseret prisdannelse

til skade for forbrugerne.

Morten Messerschmidt,

Dansk Folkeparti

Det er altid delikat at tale om gruppefritagelsesordninger,

fordi der er

tale om undtagelser fra hovedprincipperne

på det indre marked. Men

når det gælder områder, hvor det er

afgørende for, at virksomhederne kan

drive deres hverv, er jeg tilhænger af

gruppefritagelsesordninger, så længe

alle inden for de pågældende grupper

er omfattet og således stilles ligeligt i

konkurrencen.

information om bilerne til autoværkstederne

til en rimelig pris, så de kan

konkurrere med mærkeforhandlernes

værksteder om reparation af bilerne

og på den måde sikre lave priser for

Dan Jørgensen,

Socialdemokraterne

I den socialdemokratiske gruppe har

vi arbejdet for at sikre værkstederne

adgang til de nødvendige informationer.

Det har været en af mærkesagerne

ifm. de såkaldte EURO 5 og

EURO 6 forhandlinger omkring tekniske

standarder for biler i EU. Det er

naturligvis et arbejde, vi vil fortsætte,

da vi mener, at værkstedernes adgang

til disse informationer er afgørende

for både værkstederne og forbrugernes

mulighed for at få repareret deres

biler til en fornuftig pris.

Bendt Bendtsen, Det

Konservative Folkeparti

Mange af de små autoværksteders

overlevelser afhænger af en såkaldt

gruppefritagelse. Derfor vil jeg naturligvis

arbejde for en forlængelse

af den eksisterende ordning.


4. SMALL BUSINESS ACT

Europa-Kommissionen har vedtaget en særlig Small Business Act (SBA), der skal skærpe fokus på de små og mellemstore

virksomheders vilkår. Spørgsmålet er nu, hvordan principperne i SBA skal implementeres.

Vil du tage initiativ til at Parlamentet, Kommissionen og Rådet indgår en interinstitutionel aftale (IIA), der

gensidigt skal binde parterne til at leve op til SBA?

Baggrunden for spørgsmålet

Small Business Act (SBA) har til formål

at forbedre vilkårene for små og mellemstore

virksomheder (SMV) i EU og

Sofi e Carsten Nielsen,

Radikale Venstre

Jeg er optaget af små og mellemstore

virksomheders vilkår. Først og fremmest

mener jeg, det er vigtigt, at de

ikke druknes i bureaukrati. Hvorvidt

jeg kan tage initiativer på området,

vil afhænge af hvilke af Parlamentets

udvalg, jeg kommer til at sidde i, hvis

jeg vælges.

Jens Rohde, Venstre

Jeg vil sammen med regeringen

arbejde for, at der skabes en aftale,

som sikrer, at principperne

implementeres.

bygger på en række principper, herunder

især ”think small fi rst”, ”only once”,

kravet om en SMV-byrdevurdering og

proportionalitetsprincippet. En forpligtelse

for institutionerne til at leve

Margrethe Auken, SD

SF vil være åbne og positive over for

et initiativ til en interinstitutionel

aftale.

Morten Messerschmidt,

Dansk Folkeparti

Jeg kender ikke forslaget i detaljer,

men synes umiddelbart at det lyder

som en administrativ lettelse for

SMVerne, som jeg gerne vil støtte

Dan Jørgensen,

Socialdemokraterne

Jeg støtter klart de fremlagte principper

i SBA og vil derfor også i den

kommende periode arbejde for, at de

op til SBA vil sende et signal til medlemsstaterne

og give Kommissionen

større troværdighed, når den skal

følge op på, at medlemsstaterne implementerer

SBA.

følges op i praksis. Og Kommissionens

initiativ er netop udtryk for at EU skal

være bedre til at understøtte de små

og mellemstore virksomheder, og

det skal vi selvfølgelig fastholde også

fremover.

Bendt Bendtsen, Det

Konservative Folkeparti

Som tidligere erhvervsminister har

jeg længe haft fokus på at forbedre

erhvervsvilkårene for små og mellemstore

virksomheder. Small Business

Act har netop det formål. Derfor støtter

jeg naturligvis også, at vi får en

interinstitutionel aftale, som gensidig

forpligter Kommissionen, Parlamentet

og Rådet.


5. DESIGNDIREKTIVET

Vil du arbejde for vedtagelse/ændring af designdirektivet, så der indføres en reparationsklausul i hele EU

således, at ingen EU-lande må opretholde designbeskyttelse på must-match-reservedele til biler?

Baggrunden for spørgsmålet

I dag er retstilstanden sådan, at landene

i henhold til designdirektivet

gerne må ændre på deres regler om

Sofi e Carsten Nielsen,

Radikale Venstre

Jeg mener monopolisering generelt

er af det onde – både for økonomien

og for forbrugernes interesser. Det vil

være en ledetråd for mit arbejde med

direktiver som fx designdirektivet.

Jens Rohde, Venstre

Ja.

Margrethe Auken, SD

SF vil arbejde for et designdirektiv,

der mindsker monopoliseringen inden

for produktion af reservedele til

biler, mv. Forbrugerne og samfundet

har en interesse i, at en stadigt mere

designbeskyttelse, men kun i retning

så beskyttelsen mindskes. Dette synspunkt

støtter Danmark, mens andre

bilproducerende lande har opretholdt

designbeskyttelsen. En opretholdelse

koncentreret bilindustri ikke har mulighed

for også at monopolisere produktionen

af reservedele.

Morten Messerschmidt,

Dansk Folkeparti

Vi skal altid arbejde for, at landene

kan forbedre deres forbrugerbeskyttelse

– ikke forværre den. Det gælder

også inden for bilproduktionen.

Dan Jørgensen,

Socialdemokraterne

Jeg mener ikke, vi kan acceptere

en monopolisering af markedet og

vil derfor også støtte forslag, der

kan løse situationen til gavn for

af beskyttelsen af reservedele til biler

medfører en monopolisering af markedet,

når mindre, uafhængige og billigere

producenter ikke kan komme

ind på markedet.

konkurrencen og de mindre udbydere.

Bilproducenter og andre skal

naturligvis have mulighed for at beskytte

deres design og dermed indtjeningsmuligheder

i en vis periode,

men vi kan ikke acceptere, at de store

aktører monopoliserer markedet og

udnytter deres dominerende stilling

til at fj erne konkurrencen.

Bendt Bendtsen, Det

Konservative Folkeparti

Ja, det vil jeg også arbejde for. Tekniske

handelshindringer og monopoler er

til stor skade for samhandel. Jeg vil

derfor gøre mit for at mindske det

mest muligt.


6. ANNONCEHAJER

Annoncehajer er et stort problem for små og mellemstore virksomheder overalt i Europa.

Vil du arbejde for et fælleseuropæisk samarbejde for at løse problemerne med annoncehajerne?

Baggrunden for spørgsmålet

Annoncehajer er et stort problem

for europæisk erhvervsliv og koster

hvert år et stort millionbeløb foruden

en masse spildtid til at slås med

annoncehajerne.

Sofi e Carsten Nielsen,

Radikale Venstre

Jeg vil til enhver tid arbejde for at

løse problemer med svindel af denne

art. Og det er helt klart relevant

at tage problemet op i EU-regi, og da

Parlamentet allerede har taget initiativ,

forestiller jeg mig, at Kommissionen

følger op med et forslag.

Jens Rohde, Venstre

Ja.

Europa Parlamentet har i sin resolution

vedrørende Small Business Act

opfordret til, at der oprettes nationale

rådgivningscentre mod annoncehajer,

og at Kommissionen indtager en

koordinerende rolle i indsamlingen af

oplysninger. Såfremt rådgivning og

Margrethe Auken, SD

SF er tilhænger af fælles EU-initiativer

til at løse de tilsyneladende voksende

problemer med annoncehajer, om

nødvendigt gennem EU-lovgivning.

Morten Messerschmidt, Dansk

Folkeparti

Det enkelte land må selv organisere

sine annonceregler. Nogle lande har

en lang tradition for rabatkuponer

mv. – det væsentlige er, at alle erhvervsdrivende

må overholde det

enkelte lands regler uanset hvor landet

er etableret. Det skal altså være

værtslandets – og ikke ophavslandets

– regler, der gælder.

ec.europa.eu/enterprise-europe-network

oplysning ikke er tilstrækkeligt, har

Parlamentet opfordret Kommissionen

til at tage initiativ til lovgivning, der

giver virksomheder samme rettigheder

som forbrugere på området.

Dan Jørgensen,

Socialdemokraterne

Jeg mener, der er brug for klare regler

på det her område, og i en situation,

hvor markedet bliver mere og mere

grænseoverskridende bliver det lettere

og lettere for annoncehajerne,

at operere fra andre EU-lande. Jeg

mener derfor vi bør lave fælles regler,

så annoncehajerne ikke kan gemme

sig, samtidig med at vi naturligvis skal

rådgive og hjælpe virksomhederne til

at undgå problemer.

Bendt Bendtsen, Det

Konservative Folkeparti

Ja naturligvis.

Hverken Europa-Kommissionen eller personer der agerer på Kommissionens vegne, er ansvarlig for den brug, der

måtte gøres af informationerne i denne folder. De synspunkter, der udtrykkes i folderen, er udtryk for Håndværksrådets

holdninger og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens.

More magazines by this user
Similar magazines