Januar - Roskilde Stift

roskildestift.dk

Januar - Roskilde Stift

Stiftsbladet

udgives af Landemodet ved Roskilde Stift og udkommer 11

gange årligt i et oplag på 4.500 eksemplarer

Roskilde Stift

Stændertorvet 3A

4000 Roskilde

Tlf. 4638 1920 • e-mail: kmros@km.dk

www.roskilde.stift.dk

Ansvarshavende redaktør

Sognepræst

Søren Voigt Juhl

Ørsted Præstegård

4622 Havdrup

Tlf: 4618 5023

E-mail: sju@km.dk

Medredaktør & layout

Journalist, forfatter

Bo Nygaard Larsen

Tlf. 4076 2151

E-mail: bo@bonygaard.com

Desuden i redaktionen

Peter Fischer-Møller, biskop

Lene Wadskær Munch, virksomhedspræst

Søren Fahnøe, sognepræst, Sct. Mortens, Næstved

Ulla Thorbjørn Hansen, sognepræst, Roskilde Domsogn

Charlotte Ekstrand, cand.theol., København

Tryk

Glumsø Bogtrykkeri, tlf. 5764 6085

Korrektur

Marianne Pedersen, www.pe-design.dk

Roskilde Stift. Foto: Bo Nygaard Larsen.

Nyt fra stiftet

Kirkeministeriet har den 30. november 2009 ansat

Lene Funder som overenskomstansat sognepræst i

Butterup-Tuse Pastorat fra den 15. december 2009.

Kirkeministeriet har den 20. november udnævnt sognepræst

John Salling som provst for Tryggevælde

Provsti fra den 1. december 2009.

Lektor Anne-Mette Riis er med virkning fra 1. december

2009 ansat som musikpædagogisk konsulent i

Roskilde stift.

Journalist Mette Kaae er med virkning fra 1. december

2009 fratrådt stillingen som redaktionssekretær

Stiftsbladet. Mette Kaae har orlov fra andre opgaver

i stiftet frem til medio marts 2010.

Stiftsbladet hver den 1.

Stiftsbladet ind ad døren hver den første 11 gange om

året. Sådan lyder den nye udgivelsesfrekvens, og med

den håber redaktionen, at endnu flere vil blive husket

på at bladre bladet igennem. Har du lyst til at abonnere

på bladet eller udvide dit eksisterende abonnement

med flere eksemplarer til sognet, er du velkommen til

at kontakte stiftskontoret.

Præster i teamsamarbejde

Der var engang, hvor præsten var omdrejningspunktet i alt eller det meste af

sognets liv. Sådan er det ikke mere. Ægteskabet mellem præst og menighedsråd

er ikke nødvendigvis rosenrødt alle steder, og når præsten har fri, bliver tiden

hellere brugt langt fra sognegrænsen end indenfor. I Roskilde Domprovsti er

præsterne i gang med at redefinere deres rolle.

Af Søren Voigt Juhl

Klar dig selv! Sådan lyder parolen

for præster i folkekirken, når

det gælder arbejdstilrettelæggelse

og arbejdsglæde. Mange føler

sig ensomme og overladt til sig selv

af både menighedsråd og foresatte.

Dobbelt så mange som i andre lønmodtagergrupper

klager over stress.

Solisttilværelsen øger risikoen for

udbrændthed, og får man ikke hjælp,

bliver helbred og trivsel signifikant

dårligere. De præster, der søger hjælp,

søger den hos kolleger. Supervision

er så godt som fraværende. Det

samme gælder mange menighedsråds

forståelse for præsternes arbejdsvilkår.

Præst og menighedsråd

Grundtvig sammenlignede sin kærlighed

til sin anden hustru, Marie Toft,

med et solidt ægteskab mellem præst

og menighed. Båret af en stærk og

smuk grundfølelse af enhed og fælles

N.F.S. Grundtvig:

New Years Morning. 312 strofer

Oversat af Kristian Schult Petersen

Vartovs forlag

Kr. 199,

lyst. Sådan er det ikke i folkekirken i

dag.

Generelt kniber det med menighedsrådenes

engagement i sognet og

dermed opbakning til præstens arbejde.

Den ringe sociale støtte og de

store emotionelle krav, som ligger i

præstens arbejde, giver præsterne

psykiske mén.

Præstebolig og privatliv

Præster har aldrig rigtig fri og ingen

fast arbejdstid. Privatliv er en sjældenhed,

fordi de bor i tjenestebolig, hvor

henvendelser fra sognets borgere

kommer døgnets 24 timer.

Når præsterne har ferie og friweekends,

må de flygte ud af sognet og

lægge sig ind hos venner og familie

eller anskaffe sommerhus, hvis de har

råd.

Noget tyder på, at det er sværere

at være mandlig præsteægtefælle end

præstekone. Han har været vant til at

Grundtvig, Nephew

og nytårsmorgen

Af Bo Nygaard Larsen

Foto: Søren Voigt Juhl

slå søm i egen væg og skal nu dele

konen med hele sognet. Har hun tillige

et overudviklet „omsorgsgen”, bliver

den helt gal, fordi al energi brændes af

på sognebørnene. Og hvad sker mon

så med præsteparrets enhed og fælles

lyst?

Respekt og handling

Arbejdsmiljøfaglige undersøgelser og

rundspørger blandt præster har i årevis

peget på problemet. Nu skal der

handles. Konkret peges der på mere

synlig ledelse, ordentlig vikardækning,

klar adskillelse mellem offentlig

og privat i tjenesteboligerne, flere

embeder uden boligpligt, ressourcer

til supervision, efteruddannelse, konflikthåndtering

og ikke mindst tydelig

forventningsafstemning mellem præst

og menighedsråd.

For som i ethvert godt ægteskab

næres lyst og enhed af respekt og

anerkendelse.

Grundtvig, som blev født den 8. september 1783 i Udby Præstergård her

i Roskilde Stift, havde et kompliceret sind. Efter en dyb personlig krise i

1824 skrev han det lange digt Nyaars-Morgen. Digtet er et udtryk for

hans hårdt tilkæmpede afklaring i sin forståelse af kristendommen, og er hans

største enkeltstående poetiske værk.

I ti selvbiografiske sange beskriver Grundtvig sin egen udvikling og håbet for

Nordens fremtid. Typisk for Grundtvig maler han med de store pensler, og han

fører os således ind i en malerisk kamp mellem imellem lyset og mørket, kulden

og varmen og livet og døden.

Digtet, der i denne bog både står på dansk og på engelsk, kan til tider virke

uforståeligt - men måske det hjælper, hvis man får lyd på. Således har rockgruppen

Nephew på deres seneste album DanmarkDenmark fortolket digtet i sangen

New Years morning.

More magazines by this user
Similar magazines