Årsmødets gæstetaler: - Dansk Folkeparti

Nr. 5 • oktober 2010 • 14. årgang
Årsmødets gæstetaler:
Læs interviewet med
Ayaan Hirsi Ali s. 14-15
Stor
årsmødereportage
s. 6-11
Læs også:
Se den nye Piacasso s.29
Hizb ut-tahrir
indtager
Bella Center s. 16

leder
På med vanten!
Vælgerne skal vide, at næste valg afgør Danmarks og danskernes skæbne mange år frem.
Og det skal DF fortælle dem – på landsplan og lokalt. Hver dag frem til valget.
SKÆBNEVALG – Det næste folketingsvalg
er et dansk skæbnevalg. Sådan sagde
Pia Kjærsgaard i sin 45 minutter lange tale på
Årsmødet.
Mere kort og præcist kan det næppe formuleres.
Mange, der har været med i flere valgkampe
vil måske sige, at ”nå ja, dét sagde vi
også sidst og forrige gang. Det mener vi hver
gang”.
Forholdet ved næste Folketingsvalg, der vel
med et kvalificeret gæt kan komme når som
helst efter jul og uanset hvad senest om et år,
er blot anderledes end ved noget andet Folketingsvalg,
Dansk Folkeparti har deltaget i.
Denne gang har modstanderne en reel chance.
Eller sagt på anden vis: Der er en risiko
for, at de kan vinde valget. DFs indsats i alle
dele af landet på alle niveauer kan være med
til at gøre præcis dén forskel, der skal til, for
at det ikke sker.
Ved valget i 1998 handlede det om at slå sig
fast, blive valgt under DF-farverne, om man
så må sige. Dét lykkedes til overflod med en
mere end tredobling af mandattallet.
Ved valget i 2001 handlede det om at cementere
fremgangen. Og så var her den åbenlyse
chance for et politisk systemskifte fra
Nyrup til Fogh. Begge dele lykkedes – DF
øgede mandattallet imponerende fra 13 til 22,
og Fogh snuppede Statsministeriet for næsen
af de (stadig) forurettede socialdemokrater.
Dansk Folkepartis indflydelse blev etableret
natten efter 2001-valget og har holdt sig lige
siden.
Ved valgene i 2005 og 2007 var der besynderlige
puslerier om henholdsvis de Radikale
i regering og døgnfluen Ny Alliance som
tunge på vægtskålen. I den der Alliance havde
de vist i sommer-euforien 2007 allerede valgt
farver og læderindtræk til deres ministerbiler.
De stod i nogle meningsmålinger til op mod
30 mandater, selv om ingen anede en bønne
2
om, hvad de ville politisk, udover lige at holde
DF nede og ude med deres ”nok er nok”-snak.
Det lykkedes som bekendt ikke, og her er
vi i efteråret 2010, stærkere end nogensinde.
Hvis det skal blive ved sådan, skal Dansk
Folkeparti bevare sin styrke.
En måling, foretaget for det anerkendte nyhedssite
Altinget.dk i september viste, at halvdelen
af danskerne støtter Dansk Folkepartis
forslag om, at der skal stoppes for, minimum
bremses kraftigt op for, indvandring fra folk
uden for den vestlige kulturkreds.
Dansk Folkeparti har mellem 14 og 16 procent
af vælgerne. Som det ser ud lige nu, så
man må sige, at der er potentiale.
Forslaget om stop for ikke-vestlig indvandring,
der blev præsenteret på Folketingsgruppens
Sommergruppemøde på Hotel Vejlefjord
i august, vakte ellers postyr. De konservatives
Naser Khader, der både elsker at sige alt på engelsk
og elsker at være uenig med DF, kaldte
det ”far out” (det betyder ”langt ud” og skal
vist forstås sådan, at han mener, DF er tumper).
Regeringen strålede heller ikke af lykke, og
i det hele taget havde alle bare taget nej-hatten
på. Lige undtagen vælgerne, altså.
De andre politikere havde også tvære miner,
da Kristian Thulesen Dahl i juli foreslog,
at man ændrede den nuværende 24 års-regel
til en 28 års-regel. Selv om Kristian gjorde
klart, at DF ville ledsage stramningen af en
øget mulighed for lempelser og undtagelser
(findes også i den nuværende regel) for de
indvandrere, vi gerne vil have, f.eks. fra USA,
Australien m.v., så stod øretæverne i kø.
Samme automat-reaktion kom, da Dansk
Folkeparti i august præsenterede finanslovskravet
om at få nedsat en Integrations-kommission,
der nøgternt skal regne på, hvad den
ikke-vestlige indvandring i grunden koster
danskerne. DF vil se tal på belastning af sundheds-
og socialsystemerne, fængselsvæsen,
kriminalforsorg og politi samt uddannelsesinstitutioner
m.m. Stort ståhej.
Sandheden er, at alle involverede ved, at
ikke mindst udlændinge fra muslimske lande
trækker alvorligt ned i integrations-arbejdet.
Kommissionen skal finde ud af præcist med
hvor meget.
På den baggrund skal Folketinget så finde
ud af, hvor der skal sættes ind og hvordan.
Men negative var de andre, med integrationsministeren
i spidsen.
Selv efter ni års indsats er der alvorligt brug
for Dansk Folkeparti.
Det såkaldte regerings-alternativ vil utvivlsomt
ende med at lempe regler, bøje sig for de
radikales og EU’s pres.
Ligesom VK-partierne ville gøre det, hvis
ikke DF trak den anden vej.
Der er kræfter i de to partier, som er helt
enige med Dansk Folkeparti på udlændinge-
og integrationsområdet og for den sags skyld
også i forhold til blot at makke ret, når EU
dikterer noget.
Men der er også stærke kræfter, som bare
vil lade stå til, som ikke har fattet, hvad der
er på spil, og som hellere fjerner efterlønnen
(selv om det ikke hjælper en bønne på kriseafhjælpningen
i dag) end strammer udlændingeloven.
Derfor er Dansk Folkeparti stædigt og uden
vaklen nødt til at holde fast i de stramninger,
der skal til.
Det kan meget vel være, at den nuværende
regering har sine fejl og mangler.
De er for intet at regne i forhold til, hvad vi
udsættes for – og det gælder også erhvervslivets
tudekiks – med en anden regering!
Og Løkke-regeringen kan kun gøre det rette
på den rigtige måde med et stærkt Dansk Folkeparti.
Så jo, næste folketingsvalg er et skæbnevalg.
Sig det højt, sig det overalt.
Sønd.

nyhedsbrev
Dansk Folkeparti
– fordi politik fortjener at blive taget alvorligt
Efteråret er ved at indfinde sig. Udenfor regner
og blæser det – og bladene er så småt ved
at blive gule og brune. Men samtidig med, at
bladene daler ned, er efteråret altid et slags
politisk forår. Efteråret er landsmødernes sæson.
Det er her de politiske blade folder sig
ud – nogle smukkere og pænere end andre. I
Dansk Folkeparti afsluttede vi i forrige weekend
vores 15. årsmøde, og jeg må sige, at jeg
som formand er umådelig stolt. Stolt over, at
ca. 800 mennesker kan mødes og være sammen
om vores partis politik. Stolt over at
opleve den glæde og opbakning, som Dansk
Folkeparti nyder. Stolt over de mange tusinde
mennesker, som i hele Danmark hver dag
kæmper for vores politik.
Årsmødet er min chance for at møde Dansk
Folkepartis tillidsfolk og medlemmer – og
hvert år glæder jeg mig over at se nye ansigter
og at møde mennesker, som har besluttet
sig for at bakke op omkring vores partis politik.
Nu er det ikke sådan, at jeg ikke kommer
rundt i landet. Kristian Thulesen Dahl og jeg
afsluttede for nyligt en landsdækkende danmarksturne,
hvor vi besøgte virksomheder og
institutioner – og mødte danskerne. Men årsmødet
er noget helt specielt. Måske fordi jeg
føler det som en slags stor familiefest. Vi er
forskellige. Vi er måske ikke altid 100 procent
enige. Vi har forskellige baggrunde. Men vi er
fælles om Dansk Folkeparti. Vi er fælles om
at arbejde for det Danmark, som vi tror på, og
som vi ønsker at bevare. Noget bedre grundlag
for et årsmøde findes ikke.
Valgtrommerne buldrer i denne tid. Kommentatorerne
og journalisterne er overivrige
og slider gulvene på Christiansborg. Hver dag
sin nye meningsmåling, som afføder kommentarer
fra diverse eksperter. ”Har ”blå blok” alligevel
en chance for at vinde?” ”Kan Dansk
Folkeparti komme med i en fremtidig borgerlig
regering, og hvad mener i øvrigt Venstres
og Konservatives vælgere om den sag?” Den
slags spekulationer hvirvler om kap med træernes
blade i efterårsstormene. Det lidt triste
er, at der gennem de sidste år er gået alt for
meget ”spin” og selvfødende mediemaskine i
alting. Politikken træder i baggrunden, fordi
kommentatorerne er langt mere interesserede
i politikernes ”performance” end i deres politik.
Jeg lagde for alvor mærke til den udvikling,
da Ny Alliance-projektet begyndte i maj
2007. Ny Alliance var udelukkende baseret
på ”følelse” og spin. Et politisk projekt uden
anden politik end at bekæmpe et politisk parti
– nemlig Dansk Folkeparti.
Er arvtagerne i Liberal Alliance i færd med
at gentage fortidens fejl med deres lidt besynderlige
blanding af Ny Alliance-rester, ultraliberale,
en tidligere SF´er og en kuglestøder?
Hvad kan de i grunden blive enige om – andet
end at de vil have ti mandater og sikkert vil
i regering? Det må fremtiden vise. Men hvor
ville det dog være rart, hvis journalister også
begyndte at tage partiernes politik under behandling.
Jeg har ikke noget ønske om at gå
journalisterne i bedene. Men jeg indrømmer,
at jeg gerne ville prøve at være journalist for
en dag. Bare en enkelt dag. Sådan helt ”inkognito”
ville jeg for eksempel banke på hos
Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal og
spørge ind til deres politik på udlændingeområdet.
Mest fordi jeg ærlig talt ikke ved, hvad
de to partier står for. Heller ikke Socialdemokratiets
netop overståede kongres gav mig
noget svar.
Villy Søvndal var ganske vist på besøg, og
den politiske forbrødring i ”Det Socialistiske
Enhedsparti” var total. Men ærlig talt hørte jeg
ikke meget andet end kritik af regeringen og
Dansk Folkeparti – samt lidt uklare hensigtserklæringer
og en klamren sig til en økonomisk
plan, som de fleste eksperter har erklæret
dødfødt og underfinansieret med milliarder.
Jeg hørte ikke et ord om en eventuel socialistisk
regerings planer på udlændingeområdet.
Jeg hørte ikke en lyd om den kendsgerning,
at velfærd og indvandring hænger sammen.
Man siger ofte, at der skal en ydre fjende til
for at skabe sammenhold. Og det er da også
netop den ydre fjende – regeringen og Dansk
Folkeparti – som udgør det kit, der i øjeblikket
holder sammen på Socialistisk Folkeparti og
Socialdemokratiet. Men jo flere mennesker,
man samler, desto svagere bliver det politiske
budskab, som så mange mennesker kan blive
enige om. Villy Søvndal kæmper en desperat
kamp for at nedtone baglandets kritik af par-
tiets såkaldte højredrejning. Helle Thorning-
Schmidt er travlt beskæftiget med at fortælle
historien om, at hun er ægte socialdemokrat
– at hun står på skuldrene af Stauning, H.C.
Hansen, Krag og Anker Jørgensen, men bare i
en moderne version.
I Dansk Folkeparti synes vi, at politik er
vigtigere end spin. Vi er optagede af Danmarks
fremtid. Det betyder, at vi ikke lover
til højre og venstre, men tværtimod erkender,
at landet befinder sig i en svær økonomisk
situation, som kræver handling med omtanke
– men situationen er ikke sværere, end at
den sagtens kan håndteres uden drastiske velfærdsforringelser.
Det kræver imidlertid, at vi
får taget hul på diskussionen omkring indvandringen
fra den tredje verden, og at vi bliver
langt mere selektive, når det gælder indvandring.
Undersøgelser har vist, at indvandrere
fra vesten faktisk klarer sig bedre end det
danske gennemsnit, men at det forholder sig
stik modsat med indvandrere fra eksempelvis
Mellemøsten. Jeg har endnu ikke hørt Socialistisk
Folkepartis og Socialdemokratiets svar
på denne udfordring.
Til gengæld har jeg i en debatbog – med
Helle Thorning-Schmidt som medforfatter
– læst, at hun mener, det er helt i orden
at lade udlændinge betale skat i syv år, før de
får fuld adgang til sociale ydelser i Danmark,
nøjagtigt som Dansk Folkeparti har foreslået
i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.
Nu er det forslag pludselig
”usympatisk”. Jeg ser frem til de kommende
forhandlinger om finansloven. Her handler det
nemlig om det, Dansk Folkeparti er rigtig god
til: god gammeldags politik og solide fingeraftryk
– her gælder ikke ”performance”, men
resultater. Kort sagt politik
3

årsmødetale
Pia Kjærsgaard:
Næste valg er et skæbne
Dansk Folkepartis partileder Pia Kjærsgaard lagde ikke fingrene imellem, da hun
i sin årsmødetale, betegnede det forestående folketingsvalg som et regulært
skæbnevalg.
- Alternativet til Lars Løkke Rasmussen som
statsminister og et stærkt Dansk Folkeparti er
Helle Thorning-Schmidt og et sammenrend
af folkesocialister, gamle kommunister og
tvære radikale, der med dybe panderynker
og bekymrede miner hellere slås for udlændinges
såkaldte menneskerettigheder end for
danskeres ret til at ryge, drikke og tegne sjove
tegninger… Og det er lige præcis dér, den
danske kernevelfærd kommer under pres. Jeg
ved godt, at I ved det. Men tøv ikke med at gå
ud og fortæl alle andre det. Bed dem tage et
realitets-tjek på, hvad der mon er sikrest – næste
valg er et dansk skæbnevalg. Økonomien
og dermed velfærden er på spil, det samme er
vores værdier – og dermed vores frihed, sagde
Pia Kjærsgaard og gjorde det dermed helt
klart for de fremmødte, hvad der står på spil.
Scenariet for, hvad der kan ske, hvis Socialdemokratiet
overtager regeringsmagten,
malede Pia Kjærsgaard i dystre toner med
henvisning til situationen i Sverige:
- Man behøver bare at se på Sverige for at
se, hvor forrykt det kan gå. Både med indvandringen
og med friheden. Jeg er reelt ikke
kommet mig over endnu, at Sveriges største
tv-station censurerer et politisk partis harmløse
valgfilm. Jeg er ikke kommet mig endnu
over, at svenske redaktører fra aviser i ramme
alvor kan stå og påstå, at de skam ikke forskelsbehandler,
men at der er ”visse værdier”,
man skal overholde som parti. Jeg er ikke
kommet mig over de forhindringer, man opstiller
hinsidan for at holde nye partier nede
og ude og bevare status quo.
Pia Kjærsgaard benyttede flere gange under
årsmødet lejligheden til at sende en hilsen til
Sverigedemokraterna i anledning af det svenske
valg og henviste i den forbindelse til sit
besøg i Skåne ugen forinde.
- Der kom over 100.000 udlændinge til Sverige
alene sidste år. Det enorme antal er også en
4
udfordring for Danmark – de kan jo bare vandre
over Øresundsbroen og hertil… Derfor håber
jeg for de svenske vælgere, at de får nogle
bedre politikere, end de har i dag, når valget i
morgen (den 19. september, red.) overstået. Og
jeg håber for Sveriges fremtid som folkestyre,
at de også får nogle bedre medier.
Og jeg håber for Danmark, at Sverige får
en anden udlændingepolitik. Og jeg håber for
svenskerne, at de får ”danske tilstande”! Lad
os også af de grunde sende Sverigedemokraterna
et stort ønske om et brag af et godt valg
i morgen!
Et ønske der som bekendt gik i
opfyldelse
Pia Kjærsgaard helligede dog i lighed med tidligere
år broderparten af sin tale til hjemlige
forhold. Særligt den helt borgernære service
lå Dansk Folkepartis leder meget på sinde.
- Jeg er sikker på, at de fleste borgere - lige
som jeg - er ligeglade med, hvorfra lægen, fysioterapeuten,
sosu-assistenten eller klinikassistenten
får sin løn – bare vi kan få den hjælp,
vi har brug for, når vi har brug for den! For
mig går syge, svage, udsatte og hjælpeløse
danskeres ve og vel forud for systemer. Velfærd
er at vide, at nogen kerer sig, at nogle
tager hånd om, at nogle sørger for. Det er ikke
velfærd at hælde bunkevise af kroner i systemer,
der gør mennesker til numre og behandling
til et lotteri. Jeg er ikke i tvivl om, at det
bliver en kamp. For der er større partier end
os i Folketinget, og de er i reglen så nervøst
anlagte i forhold til at vride armen rundt på
deres mange borgmestre og forlange det bedste,
at alle gode intentioner går i stå. Dansk
Folkeparti tager kampen, både i Folketinget
og med regeringen og i kommunerne, sagde
Pia Kjærsgaard, der samtidig understrege, at
det skræmmebillede, som Socialdemokratiet
og Socialistisk Folkeparti i disse dage fremmaner
af en regering og et støtteparti, der ikke
er socialt ansvarligt, er forkert.
- Jeg kan godt fortælle jer, at det er IKKE,
fordi der er givet ”ufinansierede skattelettelser
til de aller-rigeste”, sådan som de ret
ny-forlovede i Socialdemokratiet og SF ellers
papegøje-agtigt gentager. For det passer
simpelthen ikke! Der er ingen skatte-lettelser.
Der er skatte-omlægninger. Og de er overfinansierede!
Dem med store biler, høj løn og
store lån kommer til at betale. Alle skal være
med til at hjælpe – og dem med de høje lønninger
slipper altså ikke. Så spar mig for mere
socialdemokratisk præk og tal-hokus-pokus!
Det er HELLER IKKE fordi, den onde regering
og Dansk Folkeparti ”holder kommunerne
i et jerngreb”, ”udsulter dem” eller begår
et eller andet Hitchcock-agtigt socialt massemord,
sådan som Villy Søvndal desperat
prøver at fremmane et billede af! Det passer
heller ikke! Og det ER altså heller ikke fordi,
Genopretningsplanen massakrerer løs på

valg
velfærden! Det påstod den røde del af det såkaldte
regerings-alternativ ellers hele foråret
og sommeren.Lige indtil i sidste uge, da S og
SF præsenterede deres nye plan – den tredje
eller fjerde, jeg glemte at tælle i al spændingen
- hvor de, for at få noget af deres vås til
blot at hænge løseligt sammen, lige lånte for
7 milliarder kroner af den selv samme VKO-
Genopretningsplan, som de ellers fordømte
ned i det mørkeste helvede. Men de skulle jo
prøve at få deres plan til at hænge sammen.
Ak ja, politik kan være en overfladisk omgang
gas en gang imellem…
Pia Kjærsgaard gjorde det samtidig krystalklart,
hvad et regeringsskift vil betyde for
danskerne.
- Tag ikke fejl af, at hvis Danmark får en
regering, en hvilken som helst regering, som
Dansk Folkeparti ikke har afgørende indflydelse
på eller er en del af, så skæres der før
i danskernes efterløn end der skæres ned på
antallet af familiesammenføringer! Og hurtigere,
end man kan sige ”stop for ikke-vestlig
indvandring”, laves der i stedet reformer af
danskeres rettigheder og goder, gratis lægebesøg
afskaffes, pensioner barberes og beskattes,
ældrechecken fastfryses og mere af
samme væmmelige skuffe. Ledende socialdemokrater
og de radikale taler gerne, ofte og
ivrigt om det i deres øjne påtrængende behov
for store reformer, ikke mindst af efterlønnen.
Og Liberal Alliance har Reform som mellemnavn,
så de støtter gerne om nødvendigt. Og
hvad handler det i grunden om? Det handler
om, at Danmark ikke både kan bevare den
høje grad af offentlig service, hurtigtvirkende,
høje og langvarige velfærdsydelser og social
omsorg, og samtidig lukke umuliusser ind i
landet, som enten ikke evner eller bare ikke
gider deltage i arbejdet. Vi har snart flere, der
skal forsøges, end vi har til at bidrage, slog Pia
Kjærsgaard fast.
Pia Kjærsgaard sluttede talen med at erklære,
at Dansk Folkeparti er forpligtet af fremtiden.
- Vi har allerede de første 15 år sat os tyde-
Pia Kjærsgaard var i fuld vigør, da hun for femtende
gang talte ved Dansk Folkepartis årsmøde.
Dansk Folkepartis formand slog fast, at det
kommende folketingsvalg bliver et skæbnevalg
for Danmark.
lige spor, betydelige resultater er blevet til på
grund af os.
Mange gode og rigtige ting var ikke sket,
hvis ikke vi, der er her i dag og alle de andre i
Dansk Folkeparti, havde gjort et propert stykke
arbejde. Fremtiden er vores børns og børnebørns.
Vores tid forpligter os til at gøre det
bedste, vi kan, så deres fremtid bliver bedst
mulig. Som jeg sagde til jer sidste år: Der er
så meget, vi skal nå endnu. Og det er der. For
mig og for jer. Så skal vi ikke bare give hinanden
ord på, at vi alle gør vores bedste, nu hvor
det gælder Danmark og fremtiden?
Det synes jeg. Så lad os komme i gang.
Og det vandt gehør hos forsamlingen, der
belønnede Pia Kjærsgaard med minutlange
stående ovationer.
5

årsmødet i glimt
DF’s årsmøde
– hørt og set
Dansk Folkepartis årsmøde er ikke blot spændende taler og events. Også når
der er pause, er der masser at tage sig til og interessante samtaler at føre.
Af René Teige • Foto: Carsten Lundager
Jens Peter Jensen har i mange år været antikhandler,
hvilket hans kræmmerbeklædning da
også mere end antyder.
- Nu er jeg blevet pensioneret, men har i de seneste
fire år været DF’er. Lige nu er jeg bestyrelsesmedlem
i DF lokalforeningen i Assens…
Hvad jeg synes om Pias tale..? Jamen den var
imponerende. Jeg bliver simpelthen bare så glad,
når jeg lytter til Pia. Vi skulle have nogle flere af
hendes slags.!
Pølsevognen var som vanligt et hit. I pauserne
var køen af sultne DF’ere alenlang Så Karin
og Sara, der håndterede ribbenstegs sandwich,
røde- og ufarvede pølser samt franske hotdogs.
Ribbensstegs sandwich er populær, men den
røde pølse intager som tidligere år førstepladsen,
konstaterer Karin.
6
Politiker spørgebaren var en stor succes.
Jytte og Henning Christensen samt sønnen Jesper
havde som vanligt stort besøg i DF-butikken.
Denne gang var sortimentet udvidet med en
række af øjeblikkets mest populære bøger. Bedst
solgte Ayaan Hirsi Alis ’Nomad’, Mads Jensens
og Mads Bregenov-Pedersens bog om Jesper
Langballe samt Karen Jespersens og Ralf Pittelkows
’Islams Magt’.
Vi har aldrig solgt så mange bøger før, siger
Henning Christensen, som her ses med den
nyeste vare på butikkernes hylder nemlig en
smuk marguerit som kunne – og kan erhverves
for 25 kr.

Hovedbestyrelsesmedlem Kenneth Kristensen
Berth og hustru Carina er netop blevet forældre
til yndige lille Marguerite.
Prismodtager
i højt humør
Horne efterskole fik 15.000 kr.
fra Dansk Folkepartis salg af
julemærker.
Peter Skaarup var 9. juni i år sammen med
Folketingets integrationsudvalgs øvrige
medlemmer på besøg på Horne Efterskole
ved Blokhus. Årsagen var, at efterskolen
rummer elever fra alle verdenshjørner men
alligevel får hverdagen til at fungere og
undervisningen til at glide på overraskende
fin vis.
Dermed er efterskolen et af de gode eksempler
på, at integration kan lade sig gøre
uden de store sværdslag og konflikter.
Det nordjyske initiativ fortjener ros og
anerkendelse. Derfor havde Dansk Folkeparti
inviteret Horne Efterskoles rektor,
Mogens Jensen, til at tale ved DF’s årsmøde.
Mogens Jensen gik på talerstolen
for at berette om, hvordan hans skole opnår
så gode resultater, at Folketingets integrationsudvalg
stadig har besøget i Horne i frisk
erindring..
”Prisen betyder først og fremmest at alle
der besøgte skolen 9. juni har givet den anerkendelse.
Dansk Folkeparti endda i form
af en check på 15.000 kr. De vil i øvrigt blive
anvendt til et stipendium,” siger rektor
Mogens Jensen, som talte ved årsmødet.
Han mener, at skolens succes skyldes, at
man her ser på de forskellige elever som en
ressource i stedet for et problem.
”Vi er ikke bedre end andre skoler, blot
mere idealistiske og entusiastiske.”
tei-
I 1891 startede Horne som
højskole med et folkekirkeligt
grundlag. Formålet var at uddanne
landbefolkningen.
I 1954 kom efterskolen til og
fungerede sideløbende med
højskolen.
I 1967 blev de to skoler dog
slået sammen i en ungdomshøjskole.
I 1970 blev skolens funktion og
navn ændret til efterskole og
Horne Ungdomsskole.
I 2007 blev skolens nuværende
navn, Horne Efterskole sat på
facaden.
I 2010 er skolen normeret til 126
elever.
7

årsmødefest
15 år for Danmark – og et
Dansk Folkeparty slog alle rekorder. Her følger reportagen om alle festers moder…
Af Karsten Holt • Foto: Carsten Lundager
Dansk Folkepartis årsmødefester er altid
noget ganske særligt, for selv om de mange
DF´ere naturligvis først og fremmest kommer
på grund af årsmødets politiske indhold, så
ville adskillige nok alligevel blive hjemme,
8
Det ene af Dansk Folkepartis tre byrådsmedlemmer i Ringsted
Kommune, Daniel Nørhave på vej til fest – ved siden af Berlingske
Tidendes journalist Morten Henriksen. I Dansk Folkeparti
deltager pressen altid på lige fod med medlemmerne i festen.
Derfor udfolder der sig uofficielt altid kappestrid blandt journalister
om at komme til at dække årsmødet i Dansk Folkeparti. Her
er nemlig hverken tørre klidkiks eller politisk korrekte gardinprædikener,
men derimod ægte livsglæde.
Pia Kjærsgaard kunne heller ikke holde latteren
tilbage, da Tommie Schouw uhyggeligt overbevisende
gav den som Dronning Margrethe – komplet med intonation,
grimasser, tics og evindelige knæproblemer.
”Gud bevare Daanmaark”. De konservative
afsender fra deres årlige landsråd altid en officiel
hilsen til Kongehuset, i DF inviterer man dem i
stedet indenfor. I hvert fald værdige repræsentanter
som Tommie Schouw. Og hvorfor afvente
et kedeligt takketelegram fra Kongehuset, når
man i stedet kan få overrakt medaljer af selveste
Dronningen?
hvis ikke det var for den fest, som er selve kulminationen
på årsmødet. Mangen en middag
er blevet nydt og mangen en dans er blevet
danset under det velkendte DF-logo. I år var
festen bestemt ingen undtagelse, men føjede
Dansk
Folkepartis
forhenværende
medlem af EU-
Parlamentet,
Mogens Camre
deltog også
i årsmødet
– og selv om
den 74-årige
Mogens Camre
officielt er gået
på pension,
betyder det ikke,
at antallet af
debatindlæg
fra hans hånd
er gået tilbage.
Den forhenværendeparlamentariker
er
fortsat en flittig
deltaget i den
offentlige debat.
Dansk Folkepartis næstformand Peter
Skaarup med sin Therese. Parret venter
deres andet barn, hvilket blev officielt i
forbindelse med årsmødefesten.
sig helt naturligt ind i den lange række af uforglemmelige
DF-øjeblikke.
Festsalen i Herning Kongrescenter er på
trods af sin imponerende størrelse rigtig hyggelig,
og da dørene blev åbnet og de flere hun-

Den dynamiske formand for DF-Roskilde
samt medlem af kommunalbestyrelsen,
Holger Bernild, lod sig ikke
sådan afskrække af en smule rock og
rul, men gik tappert på dansegulvet.
En af Dansk Folkepartis store
veteraner – og medstifter af partiet i
1995 – Poul Nødgaard på dansegulvet
med datteren Karin, der er
medlem af Folketinget og Dansk
Folkepartis kultur- og medieordfører.
Poul Nødgaard sagde ganske
vist farvel til Folketinget i 2007,
men ikke farvel til politik. I 2009
bragte han for anden gang en kommunal
valgsejr i hus i Ringsted,
hvor han i dag er medlem af kommunalbestyrelsen.
brag af en årsmødefest
drede DF´ere begyndte at strømme ind, stod
hele den smilende stab af serveringspersonale
på rad og række for at tage imod. Pia Kjærsgaard
bød velkommen til festen med at slå fast,
at Dansk Folkepartis for længst har overhalet
Venstre, når det gælder danseglæden – som regel
er det nemlig sådan, at gæsterne allerede
mellem hovedret og dessert må ud på dansegulvet
til den første dans.
Kronprinsesse Mary? Eller måske snarere Dansk Folkepartis
personalechef Jeanie Nørhave. Ingen havde vist regnet med,
at den utrættelige, årvågne og altid veloplagte og smilende
medorganisator af Dansk Folkepartis årsmøder også havde et
skuespiller-gen i sig. Men Jeanie Nørhave var overbevisende
som gravid prinsesse med engelsk accent. Sammen med Dansk
Folkepartis pressechef Søren Søndergaard oplæste hun ”lykønskningstelegrammer”
i anledning af 15 års- fødselsdagen.
Pia Kjærsgaard bød gæsterne velkommen til årsmødefesten.
Gud bevare Daanmaark
Underholdning manglede der heller ikke noget
af. Er det for eksempel hver dag, man
får besøg af Dronning Margrethe (Tommie
Schouw) eller Kronprinsesse Mary (persona-
9

Rachel Adelberg
Johansen fra
Trykkefrihedsselskabets
bestyrelse (t.h)
og medlem af
kommunalbestyrelsen
i Odense
og folketingskandidat,Pernille
Bendixen
på dansegulvet.
lechef Jeanie Nørhave) som uddelte medaljer
til Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl?
Eller er det hver dag, man hører crooneren
Jesper Lundgaard, en Kim Larsen-imitator,
der næsten lyder mere end den ægte vare
(Lune Carlsen) – og bagefter får lov til at
10
Dansk Folkepartis
hovedbestyrelsesmedlem,
Preben
Elmenhoff er sammen
med Gunhild
Legaard fra DF-Hovedstaden,
det faste
og kendte indslag,
når DF arrangerer
ture til Bruxelles og
Strasbourg. De to
guider er garanter
for turenes høje faglige
niveau og altid
gode stemning.
Dansk Folkepartis personalechef
Jeanie Nørhave,
som også er formand for
DF-Ringsted, smed kronprinsesse-kostumet
og
fik sig en svingom med
sin mand, Per Nørhave,
som siden 2009 har været
medlem af kommunalbestyrelsen
i Ringsted.
danse til ud på de små timer akkompagneret
af veloplagte TransEuropaExpress? Nej, det
er ikke hver dag. Men det er så sandelig heller
ikke hver dag, Danmarks yngste og frækkeste
parti fylder 15 år. Og hvordan skulle man ellers
fejre en sådan uregerlig teenager, der kun
Dansk Folkepartis
mangeårige
medarbejder i
partiets politiskøkonomiske
afdeling, Anders
Skjødt, har været
med til næsten alle
partiets årsmøder,
og han er ikke
kendt for at være
en bænkevarmer.
Her ses han i dans
med regnskabs-
og HR-assistent,
Charlotte Larsen
fra Dansk Folkepartis
sekretariat
på Christiansborg.
Sig navnet, CC, og alle i DF ved, hvem vi taler
om. Ja, Carl Christian Ebbesen ligger ikke
alene inde med titler som Dansk Folkepartis
organisatoriske næstformand, medlem af
Hovedbestyrelsen og medlem af Københavns
Borgerrepræsentation – nej, helt uofficielt
deler han sammen med Steen Thomsen den
uofficielle titel som Kongen af Dansegulvet.
Pia Kjærsgaard kunne ikke dy sig for at gå på scenen
af på scenen sammen med Lune Carlsen.
lige er kommet i gang og strutter af initiativ
og virkelyst?
Festmenuen var nøjagtig så dansk som partiet
og bød blandt andet på flæskesteg og rødkål,
lun leverpostej med bacon, tarteletter med
høns i asparges, som vor mor lavede det, og

og trykke den
Selv om det i det daglige er deres job at være kritiske og at udgøre ”den
fjerde statsmagt”, er journalister også bare almindelige mennesker med
et menneskeligt behov for at holde fri og more sig. Her er hele Danmarks
Radios årsmøde-team foreviget i anledning af den festlige aften.
Motion til lattermusklerne.
Forhenværende generalsekretær
og medlem af hovedbestyrelsen
Steen Thomsen er i vide DFkredse
berømt for at være en
dansende storcharmør med et
helt specielt tag på det svage køn.
Og herudover er han alle tiders
sprudlende spas- og spilopmager,
som altid byder på en masse herlig
skæg og sjov – eksempelvis
når han får gang i den ethjulede
cykel til alles store moro. Den
unge folketingskandidat Lærke
Helene Becker fra København
lader for længst til at have
overgivet sig til et af Thomsens
utallige satiriske indfald.
Dansk Folkeparti har Danmarks sjoveste ungdomsafdeling i
skikkelse af Dansk Folkepartis Ungdom (DFU). Medlemmerne
af DFU sørger for, at det aldrig bliver kedeligt og er altid blandt
nogle af de hurtigste på dansegulvet - også selv om musikken
måske ikke altid er lige ung. På billedet ses (fra venstre) Kim
Welcher, Langeland, Stefan Lydal, Odense, Charlotte Thornvig
Sigurdsson, Aalborg.
derefter en lækker dessertanretning med frugt,
chokolade og oste, så fuglene sang. Pia Kjærsgaards
forudsigelser om Danmarks bedste og
sjoveste partifest holdt helt stik – ligesom i
øvrigt de fleste andre profetier fra Dansk Folkepartis
formand.
Formanden for DF-hovedstadens
Østerbro-afdeling
Torben Adelborg-Beck er
kendt for at gå til den, når
Dansk Folkeparti fester. I
år var ingen undtagelse, og
så snart musikken begyndte,
hev han partneren Anett
Burchard ud til en dans.
Lune Carlsen ikke alene lyder og ser ud som
Kim Larsen – han er også fræk som en slagterhund.
Det fik flere DF´ere at mærke, da såvel
deres påklædning og dans som musikalske
viden mellem numrene blev kommenteret og
udstillet på en sjov og godmodig måde.
11

årsmødetale
Tak for dansen!
Dansk Folkepartis gruppeformand vækkede festtrætte DFere med et brag af
en tale
Det er ved årsmøderne blevet en tradition, at
det er Kristian Thulesen Dahl som holder tale
søndag formiddag. Ikke nogen ubetinget taknemmelig
opgave, eftersom størsteparten af
tilhørerne i salen har været til fest aftenen i
forvejen og nok ikke altid er kommet i seng i
helt god tid. Dog var det, som altid, en frisk og
veloplagt Kristian Thulesen Dahl, som denne
søndag indtog talerstolen til tonerne af fodboldklubben
Liverpools (som gruppeformanden
er en stor fan af; red) kendingsmelodi:
You’ll never Walk alone.
- God morgen, og tak for dansen, begyndte
Kristian Thulesen Dahl sin tale. De efterfølgende
klapsalver kunne tyde på, at gruppeformanden
havde nået en swing om med adskillelige
af tilhørerne. Lige så store klapsalver
gav det dog også, da der blev sendt en hilsen
til svenskerne, som netop havde lukket op for
valgstederne.
I sin tale kom Kristian Thulesen Dahl langt
omkring. Et tilbageblik på de 15 år Dansk
Folkeparti har eksisteret, og hvor der er blevet
sat adskellige fingeraftryk på dansk politik.
Kristian Thulesen Dahl nævnte bl.a. folkeafstemningen
om euroen i 2000, hvor Dansk
Folkeparti fik vendt folkestemningen til fordel
for kronen.
En anden positiv effekt har været, at antallet
af asylansøgere, i de år Dansk Folkeparti har
haft indflydelse på integrationspolitikken, er
faldet fra mere end 12.000 før 2001 til 3.855
i 2009, mens antallet af opholdstilladelser i
familiesammenføringssager er blevet halveret
fra 11.509 i 1999 til 5.211 i 2009.
Ældrechecken blev naturligvis fremhævet
som et af de vigtigste ’fingeraftryk’ indenfor
ældreområdet.
- Der er over 200.000 ældre, som hvert år
modtager ældrechecken og for hvem det er en
helt afgørende forskel, at de får de her penge
til at forsøde tilværelsen. Det kan være det der
afgør, om der er en julegave til barnebarnet
eller der ikke er, og derfor er det så afgørende,
at vi sikrer ordentlige vilkår for vores ældre
medborgere, sagde han.
12
Kristian Thulesen Dahl kaldte det en landevinding
for Dansk Folkeparti, at der indenfor
sundhedsområdet de seneste 15 år er blevet
ansat 3000 flere læger og 3800 sygeplejersker.
Endnu en landevinding er det også, at der senest
er blevet lavet en aftale med regeringen, om
yderligere 600 millioner kroner til sundhedsområdet
i yderområderne, som skal bruges i takt
med at strukturen i sundhedsområdet ændres.
- Vi siger, at når der kommer et nyt sundhedsvæsen,
også med nye sygehuse, så er det
vigtigt at yderområderne ikke bliver ladt i
stikken. Det er vigtigt, at der er et tilbud også
ude i de tyndtbefolkede områder. Og derfor
lavede vi en aftale, hvor vi sætter penge af til
at vi kan få sådan nogle vel nærmest lidt gammeldags
sygehuse ude i landdistrikterne; ude
i de mere tyndtbefolkede områder, hvor man
kan alle almindelighederne, og hvor vi siger at
der samler vi læger, der samler vi sygeplejersker.
Der er der røntgenudstyr, der er der direkte
kommunikation med det store sygehus,
og der kan man så komme og få tryghed og få
hjælp, sagde Kristian Thulesen Dahl.
Han fortalte, at det ikke have været nogen
helt nem opgave, at lave genopretningsplanen
i foråret. Det er svært at spare 34 milliarder –
og helt umuligt at der ikke skal være nogen,
som bliver mærket af det.
- Men det var afgørende for Dansk Folkeparti
at vise, at vi ikke bare er et parti der er
der, når det er sjovt. Vi er ikke et politisk parti,
der bare er på Christiansborg, når der kan
ruttes med pengene, når der er flere penge at
bruge af. Vi er også et parti man kan regne
med og stole på, når det er besværligt, og når
der skal træffes nogle beslutninger, der måske
kan være lidt upopulære, men er nødvendige
for, at der er tillid til landets økonomi, sagde
gruppeformanden.
Det blev også til en løftet pegefinger til
dansk erhvervsliv. Kristian Thulesen Dahl
kaldte det dobbeltmoralsk, når erhvervsledere
går til kamp mod efterlønnen, mens de selv
har arbejdsgiverbetalte pensionsordninger,
der giver dem ret til at gå på pension når de er
fyldt 60 år. - Fej for egen dør. Vis jer som foregangsmænd
og gør det, som I selv mener, er
vigtigt for nationen. Når I har gjort det, når I
har ændret jeres gode velnærede pensionsordninger,
så kan I komme til alle mulige andre
nede på gulvet, og bede om deres ydelse også,
sagde Kristian Thulesen Dahl.
Der blev naturligvis også kigget ind i fremtiden,
hvor Kristian Thulesen Dahl blandt andet
pegede på det nye forslag med det 7-årige
optjeningsprincip for indvandrere i forhold til
sociale ydelser og i forhold til sundhedsbehandling.
- Jeg har set, at Socialdemokratiet har været
ude og sige, at det er et forfærdeligt forslag,
bemærkede gruppeformanden.
Han kunne så også tilføje, at socialdemokratiet
i 2002, i en bog skrevet af ledende bl.a.
Morten Bødskov og Helle Thorning Schmidt,
selv var ude med et tilsvarende forslag.
- Så var det at jeg gik tilbage til Henrik
Dams kommentar: Det er et opgør med hele
den danske model. Tænk sig, socialdemokratiet
har en formand, som ønsker et opgør med
hele den danske model. Det er da spændende.
Men det var måske bare sløset skrevet. Nu må

vi se. Vi fastholder vores forslag, og så må vi
se om socialdemokraterne ved en nærmere
granskning af forslaget alligevel synes at forslaget
kan bruges til noget, fastslog Kristian
Thulesen Dahl.
Kristian Thulesen Dahl nævnte også de
mange personer rundt om i Europa, som satte
stor pris på, at deres børn i hjemlandet modtog
i gennemsnit 1000 kroner om måneden, blot
fordi deres farmand havde haft et sommerjob
i Danmark.
- Skulle vi ikke sige til regeringen, at nu
skal vi have gjort op med det sludder, og udbetale
den børnecheck på den måde? Sagen
er, at vi skal sikre, at det kun er børn bosiddende
i det danske samfund, der får børnecheck.
Det var det den oprindeligt var tænkt til. Det
var at kompensere i forhold til børnefamilier,
så de havde købekraft, og det var selvfølgelig
afstemt efter danske forhold og ikke polske
forhold, så det her må altså høre op, sagde
Kristian Thulesen Dahl.
Et andet vigtigt punkt i gruppeformandens
tale var et nyt forslag i forhold til stat og
kommune. Dansk Folkeparti foreslår, at man
i stedet for en årlig aftale mellem staten og
Kommunernes Landsforening laver en aftale
mellem staten og den enkelte kommune.
- Det vil betyde, at den enkelte kommunalbestyrelse
bliver meget mere ansvarliggjort
over for den aftale, der gælder for den kommune,
og det vil også betyde, at man kan lave
nogle aftaler, der i højere tager hensyn til den
enkelte kommunes forhold. I dag er det jo sådan
at når man har lavet en landsdækkende
aftale med Kommunernes Landsforening, så
skal der bagefter repareres på den fordi den
aftale ikke kan tage højde for f.eks. vanskeligt
stillede kommuners vilkår.
Udover det foreslår Dansk Folkeparti også,
at man tager fem kommuner ud, som er forskellige
i størrelse og geofgrafi, og så giver
dem udstrakt frihed til at løse de økonomiske
opgaver.
- Bliver det forsøg så en succes i de 5 kommuner,
kan vi se, at det rent faktisk kan lykkes,
at lokalpolitikerne er deres ansvar bevidst, så
skal det selvfølgelig udstrækkes til landsplan,
også for alle de andre kommuner. Men bliver
det en fiasko, ja så er vi så tilbage og må vi
erklære, at så duer det ikke med så frie rammer
for kommunerne. Men hvorfor ikke gøre for-
søget? Hvorfor ikke tage lokalpolitikerne på
ordet og sige, at hvis de mener de kan skaffe
os markant bedre velfærd for de kroner de har
at gøre godt med, hvis de får mere frihed, så
lad os så gøre forsøget i 5 kommuner? Det er i
hvert fald vores tilbud til kommunerne, sagde
Kristian Thulesen Dahl.
Som altid var der også en del humoristiske
stikpiller til venstrefløjen i Kristian Thulesen
Dahls tale. Om den sure Magrethe Vestager
og den sløsede Helle Thorning. Talen sluttede
da også af med en hilsen til folketingskollegaerne
på den anden side.
- Sagen er, at det slingrer på venstrefløjen,
det har det altså gjort i lang tid. Deres planer
holder ikke. De laver dem om hele tiden, og
som Pia var inde på i sin tale i går, så er det seneste,
at de tager elementer fra genopretningspakken
ind nu for at prøve at reparere på de
planer, de selv har - som ikke holder. Det gør
os i stigende grad bekymrede - selvfølgelig
på deres vegne! - vi vil gerne hjælpe dem, og
derfor er budskabet også her fra årsmødet til
Helle Thorning Smidt, Ole Sohn, Villy Søvndal:
Sig til hvis I har brug for hjælp, You will
never walk alone! Tak for det.
13

ayaan hirsi ali:
”Islam i sin natur er en politi
Af Søren Espersen • foto: Carsten Lundager
”Det giver ingen mening, at skelne mellem
islam og islamisme. Man forsøger vel sympatisk
nok at få sagt, at islam er en almindelig
religion, men sagen er, at islam i sin natur er
en politisk bevægelse og at religions-dimensionen
er kosmetik.”
Ayaan Hirsi Ali taler stille, og udtaler hvert
ord omhyggeligt med venlig formfuldendthed,
som kendetegner det, hun jo er: En intellektuel,
som har haft den lykke at have været
elev på en skole, som sværger til den gode,
solide undervisning, som britiske privatskoler
stadig tilbyder i det, der tidligere under ét betegnedes
som ”British East Africa”.
Jeg taler med Ayaan Hirsi Ali i hendes hotel-suite
i timen før hun skal give sin store tale
til Dansk Folkepartis delegerede i Herning
Congress Center.
Og jeg lægger mærke til, at hun er nervøs
for talen. Vel er der 800 mennesker - og vel er
hele den danske presse repræsenteret, men jeg
havde vel forestillet mig, at hun havde prøvet
lignende i kæmpe arrangementer i Holland, i
USA, i England, i Frankrig og så at sige havde
vænnet sig til det. Så går det med ét op for
14
- religionsdimension
mig, at der ikke er tale om nervøsitet, men
derimod om den ydmyghed i forhold til en
kommende, væsentlig tale, som netop kendetegner
de rigtigt store.
Og Ayaan Hirsi Ali er vitterligt en af de rigtigt
store. Da jeg aftenen før, sammen med Pia
Kjærsgaard og personalechef Jeanie Nørhave
udgjorde velkomstkomiteen, spurgte Jeanie
halvt i spøg, om hun mon skulle neje, når gæsten
ankom? Og vi blev enige om, at dét var
vist ikke nødvendigt - Ayaan Hirsi Ali var jo
ikke en dronning. Men jeg mener faktisk ud
af øjenkrogen at bemærke, at Jeanie alligevel
nejede… Nåhr-ja, nogen dronning er Ayaan
Hirsi Ali ikke, men hun besidder dette udefinerlige
- som var hun Dronningen af Saba
- som medfører, at folk, der møder hende, seriøst
overvejer om man ikke alligevel anstændigvis
burde bukke eller neje.
Hendes væsentlige ærinde er det skrevne
og talte opgør med islam. Det opgør fremfører
hun sagtmodigt, venligt, smilende og uden
nogensinde at miste fatningen. En vældig psykisk
styrke, som gør hendes modstandere så
ekstra-forbandede på hende.
Søren Espersen mødte Ayaan Hirsi Ali til en samtale i timen op til hendes store gæstetale på Dansk
Folkepartis årsmøde.
”Jeg gør mig ingen forhåbninger om at lave
imamerne om,” siger hun, ”mit håb er, at jeg
først og fremmest vil kunne nå den muslimske
kvinde, som holdes i uvidenhed, til at forstå,
at der er et langt mere indholdsrigt liv udenfor
sharia,” siger Ayaan Hirsi Ali.
”Jeg har svært ved at forstå, hvorfor jeg
ikke som en naturlig sag får hjælp fra alle i
den vestlige verden. Det virker underligt, at
specielt den vestlige, intellektuelle elite åbenbart
ikke vil forstå den fare, islam udgør for
hele den vestlige måde at indrette sig på.”
”Det kan også overraske mig, at kristne ikke
gør en indsats for at få muslimer omvendt til
kristendommen. Det kan måske undre, at jeg,
som betragter mig selv som ateist, siger dette.
Men jeg ved bare, at for millioner af muslimske
kvinder og mænd ville et liv uden en åndelig
dimension være en utænkelighed. At leve
et liv uden Gud ville ikke være muligt. Det er
for dem ét skridt for langt. Mange ville ikke
kunne undvære det at tilhøre en tro og en menighed,
og dér ville en kristen mission udgøre
et attraktivt alternativ til islam.”
”Og jeg ved, at der er umådeligt mange
muslimske kvinder, som gerne ville tage det
skridt. Men alene på grund af frygt tager de
ikke skridtet.”
Ayaan Hirsi Ali har fokuseret meget netop
på kvinden som den, der vil kunne være fundamentet
i opgøret med islam - om end netop
kvinderne i hendes egen barndom, moderen og
bedstemoderen jo præcis var det modsatte: nemlig
dem, som krampagtigt holdt fast i islam.
”Det var far, som ville, at jeg og min søster
skulle gå i skole, og min mor, som advarede
ham: Hvis de kommer i skole og begynder
at lære, vil de ændre sig - de vil forlade vore
traditioner, sagde hun. Og faktisk havde hun
jo ret. Hvis man vil beholde sharia i muslimske
familier, skal man ikke sende sine piger i
skole… Men vi har altså nu mere og mere en
udvikling, såvel i den muslimske verden som
i vesten, hvor flere og flere piger bliver uddannede
- og dermed bliver det sværere og sværere
for mændene at holde dem i uvidenhed.”
”Men hvordan hænger det så sammen med,
at mange af de virkeligt fanatiske kvindelige
islamister i Vesten, netop er højt uddannede”,
spørger jeg Ayaan Hirsi Ali.

sk bevægelse
en er kosmetik…”
”Man er i gang med en hvidvaskning af jihad, ligesom man taler om at islam som fredens religion -
sådan en slags meditation eller yoga…. Men dette er en illusion. For bekender man sig til islam, har
man underkastet sig islams lov, som er sharia.”
”Jo,” siger hun - ”men der er uddannelse og
så er der er uddannelse… Disse kvinder, som
jeg udmærket kender fra mine offentlige møder
rundt om, har bevidst meldt sig til en politisk
bevægelse og har utopiske forestillinger
om et paradisisk sharia-samfund - og er missionærer.
Derimod - den uddannelse, jeg taler
om, er uddannelsen til at blive et selvstændigt
og frit menneske, som man nødvendigvis bliver,
hvis man får kundskaber og lærer at stille
kritiske spørgsmål - også til Koranen.”
”De kvinder og mænd, som kommer til Vesten,
får at vide af Det Muslimske Broderskab
igennem deres imam: Du er nu en troende blandt
vantro. Nu må du gøre en indsats for at den sande
tro kan få fodfæste. For imamerne drejer det
sig om at få disse nye til at hade den livsstil i
det land, de er kommet til. Og hvad møder de så
i Vesten af modstand? Desværre ikke meget. I
stedet møder de fra magthaverne forståelse, når
de vil bygge moskeer. Man tror, at man på den
måde vinder deres kærlighed - men blandt muslimer
bliver det set på som svaghed.”
”I stedet må vi sige til dem: Hvis sharia er
retfærdig og rigtig - hvorfor er du så kommet
her? Hvorfor rejser du så ikke derhen, hvor
man har indført sharia, hvilket jo må være paradis
for dig? Når nogen så faktisk siger det,
kaldes de islamofober, mens sagen reelt er, at
de er forkæmpere for friheden. For de modsætter
sig ikke en religion - men derimod en
politisk bevægelse. Og som det er legitimt for
en liberal at tale imod kommunisme, er det på
samme måde legitimt at tale imod islam.”
”Derfor finder jeg det kosmetisk at skelne
mellem islam og islamisme, og det sker kun
af strategiske årsager, som man beklageligvis
bliver støttet i af Vestens ledere - lige fra
præsidenterne Bush og Obama og til Europas
politikere. De er ligefrem i gang med en hvidvaskning
af begrebet jihad, ligesom man taler
om at islam som fredens religion - sådan en
slags meditation eller yoga…. Men dette er en
illusion. For bekender man sig til islam, har
man underkastet sig islams lov, som er sharia,
siger Ayaan Hirsi Ali, ”Islam er underkastelse.”
Jeg vil vide, om der i Ayaan Hirsi Alis optik
findes håb for Europa midt i denne massive
islamiske fremtrængen:
”For fem år siden, da jeg forlod Holland,
var jeg desillusioneret. Men jo, nu i 2010 ser
jeg håb forude for Europa, siger hun. Jeg ser
nyt håb, når schweizerne stemmer nej til minareter,
når Geert Wilders bliver støtteparti i
Holland, når man mobiliserer i USA imod en
moské ved Ground Zero, når Frankrig forbyder
burkha og niqab, og når selv de forsigtige
tyskere er begyndt at diskutere højlydt. Jeg
mærker, at man vågner rundt om. Og vi må
ikke være bange for at sige tingene ligeud. Vi
må føre politikken tilbage til hvad den var før
Ayaan Hirsi Ali - en intellektuel, som har haft den
lykke at have været elev på en skole, som sværger
til den gode, solide undervisning, som britiske privatskoler
stadig tilbyder i det, der tidligere under ét
betegnedes som ”British East Africa”.
- og ikke ændre vore systemer for at tækkes
islam.”
”Vi må kort sagt allerede nu definitivt beslutte
os til, om vi vil sharia eller demokrati,”
siger Ayaan Hirsi Ali, ”vil vi have det samme
sæt regler og love for alle i frihed - eller vil
vi underkaste og sharia. Dét er spørgsmålet...
Ayaan Hirsi Ali - født i Somalia
i 1969 og senere bosat i Saudi-
Arabien, Etiopien og Kenya, inden
hun i 1992 flygtede til Holland fra
et forberedt tvangsægteskab. I
Holland blev hun parlamentsmedlem,
og var bl.a. manuskriptforfatter
til filmen ”Submission”, som
kostede instruktøren, Theo van
Gogh livet. I 2006 flyttede hun til
USA.
15

kongres
Jødehad og sharia
i Bella Center
Den 3. oktober 2010 åbner Bella Center
dørene for Hizb ut-Tahrirs skandinaviske
konference ”Muslimernes
Rolle i Vesten – Det globale kalifat”.
Hizb ut-Tahrir er forbudt i Sverige og
Tyskland – og bevægelsens talsmand,
Fadi Abdellatif, er i Danmark dømt for at
opfordre til mord på danske jøder. Alligevel
bliver kongressen afholdt som
planlagt.
Af Kenneth Kristensen Berth & Rene Teige
Den ekstremistiske, islamistiske bevægelse
Hizb ut-Tahrir har hidtil måtte henlægge sine
hvervemøder til ydmyge forhold i Nørrebrohallen,
men nu er det tilsyneladende slut med
at krybe langs murene. Den 3. oktober åbner
Bella Center dørene for flere hundrede islamiske
ekstremister, der under luksuriøse forhold
i konferencecentret skal diskutere, hvordan
Vesten kan indlemmes i en global kalifatstat
styret efter den islamiske sharialovgivning.
Hizb ut-Tahrirs danske talsmand Fadi Abdellatif
blev ellers i 2006 dømt for at have
16
spredt løbesedler, der opfordrede til drab
på danske jøder: Dræb dem, hvor end i finder
dem, lød opfordringen til danske muslimer.
Samme år havde bevægelsens danske
talsmand, Musa Kronholt, opildnet Hizb ut-
Tahrirs tilhængere til at forøve terrorangreb
på danskere i ind- og udland på grund af det
danske engagement i Irak og Afghanistan.
Vores styrke er uudnyttet
Mens vi i Danmark stadig tøver med et forbud
mod Hizb ut-Tahrir har både Sverige og
Tyskland for længst forbudt organisationen.
Bevægelsen blev forbudt i Tyskland allerede
den 15. januar 2003, idet Indenrigsministeriet
fastslog, at Hizb ut-Tahrir ville anvende vold
for at gennemføre organisationens mål – en
global kalifatstat styret efter shariaens principper
– og det er forbudt i Tyskland akkurat
som det er i Danmark. I Danmark har det dog
indtil videre kun været Dansk Folkeparti, der
har været til sinds at forbyde bevægelsen.
Hizb ut-Tahrir i Danmark har indtil nu gjort
en stor dyd ud af at understrege, at deres politiske
virksomhed alene retter sig mod den
muslimske verden, men konferencen den 3.
Hizb ut-Tahrir & BC: Den 3. oktober åbner Bella Center i København dørene for Hizb ut-Tahrirs skandinaviske
konference om ”Muslimernes Rolle i Vesten.” Bent Nielsen bla bla.
Foto: Scanpix
oktober tegner til at blive et opgør med denne
forestilling. Således hedder det i indbydelsen
til konferencen, at muslimerne i Vesten ikke
har ”formået at påvirke de vestlige samfund
til gavn for islam og den islamiske nation. Vores
styrke og potentiale er tydeligvis forblevet
uudnyttet.” Konferencens formål er således,
at ruste Hizb ut-Tahrirs tilhængere til et kommende
opgør med Vesten. Deltagerne skal
drøfte ”det rette forhold de (muslimerne) skal
have til de ikke-muslimske borgere i Vesten,
eftersom assimilation islamisk set er udelukket.”
Sidst Hizb ut-Tahrir udtrykte sig i offentligheden
om dette forhold sagde talsmand Fadi
Abdellatif blandt andet: ”Muslimer skal ledes
i hellig krig for Allahs sag. Vi skal have ledere
i den muslimske verden, som reagerer med
sværdet, før de reagerer med tungen. Rædslen
vil fylde Europas hjerter.”
Minister og politi siger ok
Bella Center behandler tilsyneladende Hizb
ut-Tahrir som enhver anden kunde. Bella
Center har således på sin hjemmeside lagt
et link ud til Hizb ut-Tahrirs hjemmeside, så
besøgende på konferencecentrets side uforvarende
kan ende med at blive udsat for islamistisk
indoktrinering. På Hizb ut-Tahrirs side
kan man blandt andet læse om ”jødeentitetens
massakrer i Gaza”, ”jødestatens terror”, se en
propagandafilm om Hizb ut-Tahrirs aktiviteter
rundt omkring i verden, hvor bevægelsens aktivister
paraderer omkring med budskaber om
at myrde og lemlæste ikke-muslimer.
ligesom man i en anden propagandavideo
kan høre flere hjernevaskede danske konvertitter
fortælle om, hvordan de har fundet sandheden
i islam og Hizb ut-Tahrir.
Adm. Dir. Arne Bang Mikkelsen, Bella
Center, siger om Hizb-ut-tahrirs kongres i
Bella Center, at organisationen ikke er forbudt
i Danmark og at Bella Center derfor må
behandle organisationen på lige fod med alle
andre.
”Vi forholder os hverken til det kulturelle
eller politiske i denne sammenhæng. Men jeg
kan oplyse, at vi både har henvendt os til Politiets
Operative Kommando og Udenrigsministeriet.
Begge steder er der givet grønt lys for
afholdelse af kongressen.”
Foto: Polfoto

hilsen fra dfu
Tak til vor politiske mor
DF-Ungdoms formand, Bente Kronborg Flensted lagde i sin hilsen til årsmødet vægt på at takke Pia Kjærsgaard, som blev
betegnet som mor: Én der vil ens bedste, én der hjælper og giver gode råd, og én der siger til, når man er gået over stregen.
Af René Teige • Foto: Carsten Lundager
Bente Kronborg Flensted lagde på årsmødet
ud med at ønske Dansk Folkeparti tillykke
med partiets 15 år i Danmarks tjeneste.
En speciel tak fik Pia Kjærsgaard – både i ord
og med en musikvideo, som DF-Ungdom præsenterede
i forbindelse med sin årsmødehilsen.
”Danmark har gennem de 15 år, hvor Pia
har været ved roret i Dansk Folkeparti, gennemgået
en kæmpe udvikling, og vi er nået
rigtig langt. I særdeleshed siden valget i 2001.
Vi har fået begrænset indvandringen, vi har
fået sat fokus på, at der er en sammenhæng
mellem indvandring og velfærd og vi har
turdet sige fra, hvor så mange tidligere har
bøjet nakken og tilsidesat de danske værdier
for fremmede: Som eksempelvis i 2006, da
Muhammedkrisen rasede, og daværende undervisningsminister
Bertel Haarder sagde,
at han hellere ville holde mund end leve under
konstant politibeskyttelse,” sagde Bente
Kronborg Flensted blandt andet.
Advarsel mod masseindvandring
DFU’s formand understregede, at der i Danmarks
skal gælde danske værdier, danske love
og danske regler. Dem må man indordne sig
under eller rejse væk.
Og så mindede DFU formanden ellers om,
at man ikke skulle se særligt langt tilbage,
for at mindes tiden, hvor ingen turde spørge:
Hvad er indvandringens pris?
”Det var en tid, hvor ingen af frygt for repressalier
fra de politiske korrekte turde stille
krav til udlændingene, krav om kendskab til
det land, som de ønsker at blive en del af, krav
til danskkundskaber og krav om at indgå som
en produktiv del af det fællesskab, som man
søger optagelse i.
Et gammelt ordsprog siger, at man skal yde
før man kan nyde, og det ordsprog kan man
passende drage ind i denne diskussion.” sagde
Bente Kronborg Flensted.
Hun nævnte det svenske valg og den brave
kamp, som Sverigedemokraterne har kæmpet.
I vores naboland Sverige drukner de i problemer,
som følger af ubegrænset masseindvandring.
Sverige har ligefrem et velfærdssystem,
der er ved at bukke under for det
økonomiske pres, som den enorme indvan-
Bente Kronborg Flensted sendte en hilsen til DF ved Dansk Folkepartis 15. årsmøde. Herefter hastede
hun til Sverige for at deltage i Sverigedemokraternes valgfest søndag aften og nat.
dring har medført.
DFU-formanden brugte Malmø, hvor godt
en tredjedel af befolkningen er udlændinge,
og konsekvenserne heraf er parallelsamfund,
hvor muslimske imamer og lærde mænd agerer
dommere uden om det svenske retssystem,
som eksempel på, hvor galt, det kan gå.
Derfor glædede hun sig også til at være i
Stockholm, for
at fejre Sverigesdemokraternes valgresultat.
Hug til S og SF
Men taleren havde også drøje hug til Socialdemokratiet
og Socialistisk Folkeparti
”Hvis vi efter næste valg får en regering bestående
af Socialdemokraterne og Socialistisk
Folkeparti… Ak – Jeg tør næste ikke tænke
tanken,” lød det.
En statsministerkandidat, der nok er frifundet
i sin skattesag, men som selv har sagt, at
hun har optrådt sløset og sjusket. Desuden har
Helle Thorning-Schmidt med den øvrige Stop
prædiket, at alle bør sætte deres børn i folkeskolen
samtidig med at hun og hendes par-
tistøtter sætter deres egne børn i privatskole.
”Der er ikke sammenhæng mellem ord og
handling, fastslog Bente Kronborg Flensted.
Socialistisk Folkeparti og dets leder, Villy
Vendekåbe, har også problemer med et bagland,
som blandt andet har revset ham for hans
kritik af kønsopdelte forældremøder for muslimer
(på Holbergskolen, red).
Radikale vil fjerne efterlønnen og Enhedslisten
brandbeskatte alt og alle. Dermed er de
fire partier, som kalder sig et regeringsalternativ,
helt i hegnet…
Bente Kronborg Flensted sluttede sin hilsen
med at påpege de mange politiske sejre, som
Dansk Folkeparti har opnået siden 2001, hvor
DF sammen med regeringen har ledt Danmark
og danskerne i en rigtig retning.
”Vi har gennem 15 år kæmpet for Danmark
og danskerne i al slags politisk vejr. Vi har den
bedste politik og med Pia som den dygtige
kaptajn på kommandobroen, vil vi efter næste
valg endnu engang få stor og positiv indflydelse
på danskernes hverdag i årene frem,”
påpegede hun.
17

ude i danmark
DF-Hovedbestyrelse
Berth, Kenneth Kristensen 33375174
Dahl, Kristian Thulesen 33375102
Ebbesen, CC org. nfmd, 33375172
Eilersen, Susanne, 23302490
Elmenhoff, Preben 35399221
Espersen, Søren 33375124
Henriksen, Martin 33375129
Kjærsgaard, Pia, fmd. 33375107
Kronborg, Bente 24478680
Skaarup, Peter, pol. nfmd 33375113
Thomsen, Steen 33375185
Partisekretær:
Nielsen, Poul Lindholm, 33375161
DF-folketingsmedlemmer
Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 33375121
Blixt, Liselott, dflibl@ft.dk - 33375120
Brix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33375103
Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk - 33375108
Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33375101
Christensen, Anita dfanch@ft.dk - 33375111
Christensen, René dfech@ft.dk - 33375122
Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk - 33375148
Dahl, Kristian Th., dfanbf@ft.dk - 33375102
Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk - 33375127
Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33375106
Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33375109
Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk - 33375124
Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk - 33375130
Henriksen, Martin, dfmahr@ft.dk - 33375129
Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk - 33375107
Knakkergaard, Anita, dfankn@ft.dk - 33375116
Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33375117
Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33375119
Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk - 33375125
Petersen, Tina, dftipe@ft.dk - 33375149
Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk - 33375115
Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk - 33375128
Skaarup, Peter, dfalll@ft.dk - 33375146
Dansk Folkeparti
Christiansborg 33375199
1240 København K. Fax: 33375191
df@ft.dk
www.danskfolkeparti.dk
DF-europaparlamentsmedlemmer
Morten Messerschmidt, MEP
Tlf.: 0032 228 45738
morten.messerschmidt@europarl.europa.eu
Anna Rosbach Andersen, MEP
Tlf.: 0032 228 45746
anna.rosbach@europarl.europa.eu
Karsten Holt, pressechef Bruxelles
Tlf.: 0032 228 37738,
karsten.holt@europarl.europa.eu.
Dansk Folkepartis Ungdom
Postbox 2297
1025 København K
Tlf.: 2193 0093
DANSK FOLKEBLAD
Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.
14. årgang, nr. 2/2010. ISSN: 1397-3975
Ansv. redaktør: Søren Søndergaard
Redaktionschef: René Teige
I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene
MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen
og Karsten Holt.
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis
synspunkter.
Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.
Tlf: 33375199. Fax: 33375191.
www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk
Næste nr. udkommer den 5. november 2010
Deadline for kalender o.l. er den 11. oktober 2010.
Layout & tryk: KLS Grafisk Hus
Forsidefoto: Carsten Lundager
Vi ved, et fjeld kan sprænges,
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.
18
KALENDER
På hotel med Messerschmidt
DF`s lokalforeninger i Aabenraa, Sønderborg
og Haderslev inviterer til EU møde
med Morten Messerschmidt fra DF og
Erik Boel fra Europabevægelsen.
Mødet finder sted på Hotel Europa, H.P.
Hansensgade 10, 6200 Aabenraa den 7.
oktober 2010 kl. 18,00 hvor der vil blive
serveret en DF ret (danske frikadeller).
Tilmelding er nødvendig til spisning,
senest den 1. oktober til Jytte Gramstrup
Lauridsen på tlf. 51 30 99 19. Efter endt
spisning er mødet åbent for alle.
Tag med til Christiansborg
DF lokalafdeling Esbjerg arrangerer
bustur til Christiansborg den 8. oktober
2010 kl. 07.45. Forventet hjemkomst kl.
22.00. Tilmelding efter ”først-til-mølleprincippet”.
Henvendelse til og yderligere oplysninger
hos lokalformand i Esbjerg, Freddy
Hyldgård tlf. 75 13 10 64.
Mød DF på messen
DF lokalafdeling Silkeborg er med på
Silkeborg Messen 30. og 31. oktober i
Silkeborg Hallerne Ansvej 114, 8600 Silkeborg.
Messen er åben hele weekenden
fra kl. 10.00 til kl. 17.00.
Klummen
Halal i luften
DF er at finde på stand 44. Entre koster
50 kr., men fribilletter kan rekvireres
ved henvendelse til Formanden Harry E.
Madsen på tlf. 86 88 05 31/27506531.
Karina Due og Leif Lund der opstiller til
folketinget for DF, vil være på standen
hele weekenden.
Mød Søren Krarup
Lokalforeningerne Faxe og Stevns afholder
fælles offentligt møde med MF Søren
Krarup
mandag den 15. november 2010 kl. 19.00
på Haslev Bibliotek.
Emnet er ”Nutidens folkevandring, flygtningestrøm
og indvandring”.
Yderligere oplysninger hos lokalformand
DF Stevns Keld Hein tlf. 56 57 83 90/25
77 90 07.
DF Faxe og Stevns på Borgen
DF lokalforeningerne Faxe og Stevns
arrangerer i fællesskab udflugt til Christiansborg
torsdag den 25. november
2010 kl. 1900. Aftenens vært er Kristian
Thulesen Dahl.
Tilmelding og yderligere oplysninger:
Keld Hein, formand Stevns, på tlf. 56 57
83 90/25 77 90 07
Tirsdag 14. september må ganske mange have været ved at få (fly-)
frokosten i den gale hals…
Gate Gourmet, som er verdens største uafhængige leverandør af
mad til flypassagerer, har planer om at lægge hele produktionen om
til halal.
Forelagt det seneste knæfald for muslimske krav har SAS meddelt,
at selskabet har en aftale med Gate Gourmet om, at få den mad,
passagererne efterspørger, og at der således ikke sker ændringer med
SAS’s serveringer – og dog.
For selvom SAS har en aftale med sin leverandør om at få lavet
skandinavisk mad, udelukker SAS ikke, at den aftale kan blive ændret.
Det kræver ifølge flyselskabet ’drøftelser’.
De ’drøftelser’ kan snart blive aktuelle. For I Heathrow Lufthavn
i London åbner snart et flykøkken, der udelukkende skal fremstille
halalmad til foreløbig 14 flyselskaber. Her vil halalkød være standard,
mens svinekoteletter, mørbradbøffer og lignende skal bestilles
særskilt.
Ak ja, Først kom der krav om særforplejning på hospitaler, dernæst
måtte danske børn i børnehaver vinke farvel til traditionel julebespisning,
dernæst er særlig halalmærkning på alskens fødevarer blevet
varslet til anvendelse i danske forretninger.
Nu sendes de muslimske krav så i luften. Og de bliver suppleret
med krav om, at flyselskaber fra muslimske lande forlanger, at rengøringsmidler,
der benyttes ved klargørelser af fly, ikke må indeholde
alkohol
-tei

Opstillingsmøder
til Folketinget:
Lokalforening/er: Favrskov lokalforening
Valgkreds/e: Favrskovkredsen
Tid og sted: Mandag den 4. oktober kl. 19,00
på Hadsten højskole
Henvendelse til: Formand Niels Kallehave
tlf. 28 49 55 71 eller 87 61 30 07
Lokalforening/er: DF Tønder lokalforening
Valgkreds/e: Tønderkredsen
Tid og sted: Mandag den. 25. oktober 2010
kl. 19.30. i Løgumkloster Forsamlingshus &
Vandrehjem.
Henvendelse til: Lokalformand Jan Voss
Hansen tlf. 74 74 36 18.
Lokalforening/er: DF Billund og DF Vejen
Valgkreds/e: Vejenkredsen
Tid og sted: Onsdag den 27. oktober 2010
kl.18.00 på Hovborg Kro, Holmeåvej 2 6682
Hovborg. Henvendelse til: lokalformand i
Billund, Hans Peder Thomsen tlf. 75 33 87
11 mobil 29 21 01 08 eller lokalformand i
Vejen, Kurt Munk
tlf. 23 37 97 43.
Lokalforening/er: DF Herning
Valgkreds/e: Herning Sydkredsen og Herning
Nordkredsen
Tid og sted: Onsdag den 10. november 2010
kl. 19.30 i Kulturellen, Nørregade 7, Herning
Henvendelse til: lokalformand Dennis Flydtkjær
tlf. 40 86 59 13.
Lokalforening/er: DF Brøndby, Vallensbæk
og Ishøj
Valgkreds/e: Brøndby-kredsen
Tid og sted: Mandag den 1. november 2010
kl. 19.00 på Korsagergård, Vejlegårdsvej 121,
2625 Vallensbæk
Henvendelse til: lokalformand i Brøndby
Inge-Lise Juel Hansen 21 46 82 44, lokalformand
i Vallensbæk Carina Kristensen Berth
27 33 80 07, lokalformand i Ishøj Poul R.
Jørgensen 43 54 89 33.
Nyvalgte DF-folketingskandidater
DF Rudersdal og DF Allerød lokalforeninger
har valgt Visti Christensen til folketingskandidat
i Rudersdalkredsen. Visti Christensen
er 64 år. Blandt sine politiske mærkesager
nævner han kirkepolitik, skatte- og afgiftspolitik
samt EU politik.
Visti Christensen ved, hvor grænsen går – eller
rettere bør gå. Han er nemlig uddannet
toldassistent og har senere læst til præst.
DF Fredensborg og DF Hørsholm lokalforeninger
har valgt den 20-årige Chris
Bjerknæs til folketingskandidat i Fredensborgkredsen.
Han har trods sin unge alder
beskæftiget sig med politik i en årrække dels
som medlem af DF Ungdom – på det seneste
som formand for DFU i Nordsjælland.
Visti Christensen
Morten Dreyer
Chris Bjerknæs
DF Svendborg og DF Langeland lokalafdelinger
har valgt Mads Fredeløkke til folketingskandidat
i Svendborgkredsen. Mads
Fredeløkke har de seneste fire år siddet som
bestyrelsesmedlem i DF Svendborg, hvor han
netop nu er formand. Desuden er han suppleant
til byrådet i Svendborg.
DF Nyborg har valgt lokalformand og byrådsmedlem
René Lundegård til folketingskandidat
i Nyborgkredsen. Den nye kandidat er 40
år og bor med hustru og tre børn i Otterup på
Nordfyn.
Hans mærkesager er trafik, miljø og erhverv.
René Lundegård var med til at stifte DF lokalafdeling
i den daværende Otterup kommune.
Nu er han lokalformand i Nordfyn og byrådsmedlem
i Nordfyns kommune.
DF-Frederiksberg lokalforening har netop
holdt opstillingsmøde og her valgt Morten
Dreyer til folketingskandidat i Falkonerkredsen.
63-årige Morten Dreyer har været medlem
af Dansk Folkeparti i snart otte år. I 2005
var han med til at stifte Dragør lokalforening,
hvor han er lokalformand. Den nyvalgte olketingskandidat
er også medlem af Dragør kommunalbestyrelse,
hvortil han blev valgt i 2009.
Han sidder i sundheds-, social-, børne- og kulturudvalget.
Mads Fredeløkke
René Lundegård
19

kandidat?
20
Folketingskandidat
Har du interesse for at blive opstillet som folketingskandidat for Dansk Folkeparti,
skal du først optages på partiets kandidatbase.
A) Rekvirér et ansøgningsskema ved henvendelse til DF, Christiansborg, tlf:
33375199 eller mail: df@ft.dk
B) Udfyld og returnér skemaet til Dansk Folkeparti, HB’s Valgudvalg, Christiansborg,
1240 Kbh. K.
Herefter vil du snarest muligt modtage besked om, hvorvidt du er godkendt.
Det er også muligt, at du vil blive indbudt til en samtale. Efter optagelsen på
Kandidatbasen, som løbende ajourføres, vil du kunne blive kontaktet af en
(eller fl ere) DF-lokalformand, som kunne være interesseret i at opstille dig
i valgkredsen - eller du kan vælge selv at henvende dig direkte til en lokalformand
for at gøre opmærksom på, at du er interesseret i at opstille i hans
eller hendes valgkreds. Du kan evt. påregne at blive indkaldt til en samtale i
lokalforeningen. I mange tilfælde vil der kun være én kandidat på det opstillingsmøde,
der så følger, og hvor alle de lokale medlemmer er stemmeberettiget
- men i nogle tilfælde vil der skulle et kampvalg til mellem to eller fl ere
kandidater.
Det bugner af spændende varer i DF-BUTIKKEN og alt kan bestilles hos:
DF-BUTIKKEN Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00-16:00.
E post: df-butikken@mail.dk · hjemmeside: www.df-butikken.dk
BUTIK
Udover DF-BUTIKKENS varer kan lokalformænd gratis rekvirere
følgende: DF-balloner med pinde, DF-brochurer, DF-Grundlovs-bøger,
DF-principprogram, DtF-nøgleringe til indkøbsvogn
samt DF-bolcher til brug ved markeder og torvedage.
KAMPAGNE VARER
Indkøbsnet / Mulepose kr. 10,-
Mulepose med lomme kr. 20,-
Sports/rejsetaske kr. 118,-
Rygtaske, stor kr. 98,-
Nøglebånd kr. 12,-
Habitnål DF servietter og kageflag
Ballon Lighter med logo Indkøbsnet
Rygtaske stor
BEKLÆDNING
Silkeslips med
vævet DF logo
kr. 128,-
Habitnål kr. 10,-
Slipsenål kr. 30,-
Musemåtte kr. 25,-
Krus kr. 50,-
Kuglepen kr. 2,5-
Nyhed
Margueritte,
kr. 25,-
Pastilæske kr. 5,-
Lighter kr. 5,-
DF Servietter & DF
kageflag sæt á 100
kr. 50,-
Slipsenål
Kuglepen
Kasket regulerbar Mulepose med lomme
Nøglering til indkøbsvogn
BØGER
“Kristian Thulesen Dahl, - Kronprinsen”
(Særtilbud kun til medlemmer)
kr. 150,-
Morten Uhrskov Jensen:
“Et delt folk”
Dansk udlændingepolitik 1983 – 2008
kr. 245,-
Søren Espersen:
“Valdemar Rørdam”
kr. 120,-
Elisabet Svane:
“Pia K. - Årene ved magten”
(Særtilbud kun til medlemmer)
kr. 150,-
T-shirt, hvid med stort
DF logo Str. S – XXL
kr. 65,-
Kasket
regulerbar str. kr. 25,-
Kampagne Jakke
Med tekst på armen
og logo på ryggen.
Lokalformand
Er du lokalforeningsformand, har du ansvaret
for opstilling af folketingskandidat i din
valgkreds. Du kan ved henvendelse til DF-
Christiansborg rekvirere en kopi af Kandidatbasen,
som løbende ajourføres. Du og
dine kolleger i bestyrelsen kan tale sammen
om, hvilken kandidat I ønsker at indstille
til opstillingsmødet - og du kan herefter
henvende dig direkte til den pågældende
kandidat med opfordring til at han eller hun
opstiller i kredsen. Der indkaldes på sædvanlig
vis til opstillingsmøde - ved brev til
samtlige medlemmer af valgkredsen samt
ved offentliggørelse i Dansk Folkeblad senest
3 uger inden afholdelse af møde. Kontakt
partikontoret for yderligere oplysninger
om fremgangsmåden.
MUSIK / SANG
DF Sangbog:
kr. 25,-
CD Morten og Dot:
“Jul i Europa”
kr. 50,-
Klangbund i nationernes Europa
Dot Wessman og Morten Messerschmidt, der har dannet par gennem de seneste
par år, har begge levet et liv med musik i centrum. Dot Wessman som teltholder
og indehaver af Bakkens Hvile, og Morten Messerschmidt som inkarneret operafan,
der siden barnsben har sunget og optrådt med det klassiske repertoire. Nu
forener de talenterne i en julehyldest til forskelligheden i Europa. Med en række
udvalgte europæiske (og et par amerikanske) julesange ønskes hele Europa – på
originalsprog som fransk, tysk, engelsk, italiensk, spansk og naturligvis dansk – en
glædelig jul.
CD’en er således en hyldest til den forskellighed, folkelighed og nationale tradition,
som findes i ethvert land. Europa skal ikke ensrettes gennem et
overnationalt EU, men dyrke samarbejdet med solid rod i egne
nationer og med internationalt udsyn.
Julen er for de to sangere en fælles følelse
af varme, lys og kærlighed – en følelse,
der går ud over religiøse tanker og først
og fremmest handler om en stærk
historisk og kulturel tradition,
som ligger både Morten & Dot
meget på sinde.
Rigtig glædelig jul til
nationernes Europa!
Jul i
Europa
med
Morten
& Dot
En julehyldest til
forskelligheden i
nationernes Europa
- akkompagneret af
Mickey Holm-Pless Orkester
Sportstaske Mussemåtte
Mussemåtte
T-shirt med stort logo
Krus
Pastiller med logo

sverige demokraterne
Danske tilstande i Sverige?
Af Karsten Holt
”Hvis Sverigedemokraterne kommer i Riksdagen,
er den svenske krone og økonomi
truet”. Sådan lød det offi cielle Sveriges sidste
krampagtige advarsel forud for Riksdagsvalget
den 19. september. Men Sverigedemokraterne
passerede alligevel den svenske spærregrænse
på fi re procent med et fl ot valgresultat
på 5,7 procent af stemmerne og 20 mandater i
Riksdagen – på trods af det offi cielle Sveriges
månedlang hetz mod det indvandringskritiske
parti. En hetz, som i den pænere afdeling har
indebåret censur af valgfi lm, udelukkelse fra
deltagelse i TV-debatter - og som i den knap
så pæne afdeling har resulteret i overfald på
medlemmer af Sverigedemokraterne og systematisk
ødelæggelse af partiets markeringer i
det offentlige rum.
I Sverige er man ”ekstrem”, hvis man er
modstander af, at Sverige fortsat skal være landet
med verdens mest liberale asyllovgivning,
og hvis man afviser det offi cielle Sveriges statsdoktrin
om, at Sverige skal være et multikulturelt
samfund. Og har man først fået prædikatet
”ekstrem”, er vejen til magten snæver og belagt
med utallige forhindringer – også risikoen for
at miste såvel helbred som levebrød. Når medlemmer
af Sverigedemokraterne bliver overfaldet
og mishandlet, lyder det fra det offi cielle
Sverige, at det er partiets egen skyld.
Tungen på vægtskålen
Men ikke alene er det lykkedes at komme i
Riksdagen, Sverigedemokraterne er tilmed
blevet ”tungen på vægtskålen – hverken den
borgerlige eller socialistiske blok kan arbejde
uden om Sverigedemokraterne. Derfor befi nder
svensk politik sig i skrivende stund i en
Også en stor gruppe DFU´ere var mødt
frem i Höganäs for at markere deres støtte
til Sverigdemokraterne – her i selskab med
Jimmie Åkesson og Pia Kjærsgaard.
gordisk knude. Statsminister Frederik Reinfelt
malede sig op i et hjørne, da han forud for
valget erklærede, at han ikke ville røre partiet
med en ildtang og har nu i stedet valgt at bejle
til det lille socialistiske parti Miljöpartiet, som
til gengæld kræver, at Reinfelt indbyder hele
den røde blok til samtaler – med andre ord
tegner der sig et billede af et hysterisk Sverige,
som vil tage alle midler i brug for at holde
Sverigedemokraterne uden for enhver indfl ydelse.
Også selv det indebærer dannelsen af
en regering, som reelt ikke er enig om meget
andet end at holde det indvandringskritiske
parti uden for indfl ydelse.
Sandheden er imidlertid, at det offi cielle
Sverige er dybt rystet i sin grundvold. Ikke
mindst fordi Socialdemokratiet med den indvandringsivrige
og stærkt islamvenlige Mona
Sahlin i spidsen måtte indkassere sit dårligste
resultat i det 20. århundrede. Det var Mona
Sahlin, der for få uger siden i Malmö-ghettoen
Rosengård advarede mod ”danske tilstande” i
Sverige, og som allerede i 2002 langede kraftigt
ud mod Danmark på grund af VKO-fl ertallets
stramninger af den danske udlændingepolitik
– og det var også Mona Sahlin, der i
sin tid erklærede, at indvandringsbekymrede
svenskere såmænd blot var ”misundelige” på
indvandrernes kultur, fordi ”vi svenskerne
ikke har andet end midsommeraften, og den
slags tåbelige ting”.
Hilsen og lykønskninger fra Dansk
Folkeparti
Pia Kjærsgaard gæstede Sverigedemokraterne
en uge før valget i den skånske by Höganäs en
uge før valget. Her talte hun for omkring 400
Formanden for Sverigedemokraterne, Jimmie
Åkesson, takkede Pia Kjærsgaard for besøget og
lagde i sin tale ikke skjul på, at Dansk Folkeparti
er det store politiske forbillede for Sverigedemokraterne.
fremmødte og spurgte om, hvad det i grunden
er, Mona Sahlin er så bange for, ligesom hun
slog fast, at hun naturligvis har ret til at udtale
sig om svensk politik, når svenske politikere
gør det samme om den danske udlændingepolitik.
Pia Kjærsgaard gik ikke ind i detaljer om
den svenske politik, men holdt sig til emnet
om Sveriges åbenlyse mangel på ytringsfrihed.
De fremmødte kvitterede med stående
ovationer og på trods af regnvejret var stemningen
fantastisk.
På selve den svenske valgaften rejste en
uoffi ciel delegation fra Dansk Folkeparti –
heriblandt udenrigsordfører Søren Espersen
og DFUs landsformand, Bente Kronborg
Flensted, til Stockholm for at deltage i Sverigedemokraternes
valgaften. Da det viste sig,
at sejren var i hus, var glæden ikke til at stoppe.
Endelig resulterede de mange års kamp
i konkret indfl ydelse på riksdag-niveau. 20
kandidater fra Sverigedemokraterne kan tage
plads i Riksdagen – og det samme kan mere
end 600 kandidater på det kommunale niveau.
Bente Kronborg Flensted overbragte en
hilsen til Sverigedemokraterne fra Dansk Folkepartis
800 delegerede og gæster ved årsmødet
og fra Pia Kjærsgaard og pegede på, at en
længe næret drøm endelig er gået i opfyldelse
for Sverigedemokraterne.
”Vi ønsker meget for jer, at den massive
censur, I er udsat for fra et massivt meningspoliti
må blive erstattet af et mindre snæversynet
debatforum, hvor seriøse poliske udmeldinger
vil blive taget alvorligt - også selv om
de ikke kommer fra den altid politisk korrekte
elite”, sagde Bente Kronborg Flensted.
21

årsmødetale
Morten Messerschmidt:
Vi er de
sande
europæere
Af Karsten Holt
”Kom ud og se virkeligheden. Tag en tur ud på
vore byggepladser og oplev, hvordan danske
arbejdere i dag bliver arbejdsløse, fordi polakker,
bulgarere eller lettere overtager deres arbejde
– til en langt lavere timeløn;
Tag til Nørrebro eller Gjellerupparken og
bese, hvordan en slap udlændingepolitik påvirker
et helt lokalområde og at det faktisk
kan være ganske svært at få øje på det berigende
element i fremmede kulturer, når man
er travlt optaget med at sikre, at politi, postvæsen,
ambulancer eller hjemmehjælp kan få
lov at passere uden at blive hærget af stenkastende
unge mænd.”
”Hvad laver jeg egentlig i Bruxelles?”
En uhyre veloplagt Morten Messerschmidts
budskab til Dansk Folkepartis årsmøde var
klart: EU befinder sig milevidt fra europæernes
hverdag. EU har for længst glemt alt om
at inddrage befolkningerne i den politiske beslutningsproces,
og hvis en folkeafstemning
ikke giver det ønskede resultat, så afholder
man blot en ny. Men Morten Messerschmidts
tale var også en status over det første år som
folkevalgt i EU-Parlamentet, og han gjorde
rede for, hvad det vil sige at være medlem af
et stort set usynligt parlament, og om det i det
hele taget er umagen værd:
”Hvad laver jeg egentlig i Bruxelles? Vil
man nogensinde føle sig hjemme der som i
22
Folketinget – eller vil de følgende fire år blot
være én lang længsel efter at komme tilbage
til rigtig politik - til et rigtigt parlament, med
rigtige debatter og levende demokrati?
Svaret er, at selvom man måske som dansker,
som snusfornuftig EU-skeptiker godt
kan føle sig lidt ensom, omringet af glødende
eurokrater, så er vi ikke alene. Fra Finland
over Storbritannien, Danmark, Holland, Grækenland,
Frankrig og til mange af landene i
den østlige del af Europa, har vi venner, forenede
i troen på demokrati, på den nationale
virkelighed, på modstanden mod at blive styret
af et embedsapparat langt fra vore egne
hovedstæder”, sagde Morten Messerschmidt.
Mærkelig demokratiopfattelse
Morten Messerschmidt fortalte også årsmødedeltagerne
om den helt specielle opfattelse af
ytringsfriheden, som råder i EU-Parlamentet:
”I sidste uge varslede EU-parlamentets formandskab,
at man ville udstede bøder til os
parlamentarikere, hvis vi ikke andægtigt sad
på vore pladser og lyttede, når (Solkongen)
Barroso talte til os. Hvad er det for en demokratiopfattelse?
Naturligvis skal politikere
passe deres arbejde. Men hvad er det for et
demokrati, der dømmer den ene frem for den
anden? I et ægte demokrati, er det folket, som
bærer dommen i sine hænder. På valgdagen.
Der, hvor vi kan vælge til og fra. Men i EU,
Morten Messerschmidt
modtog stående
ovationer, da han
i sin årsmødetale
afsluttede med at
understrege, at
Danmark skal være
parat til at forsvare
sin frihed og sin
grundlov.
hvor man har skåret befolkningen væk, er der
kun trusler tilbage”, sagde Morten Messerschmidt.
Vi er stolte af det frie ord
Morten Messerschmidt afsluttede til salens
udelte begejstring og ovationer med en bredside
til de EU-tilhængere, som beskylder
Dansk Folkeparti og andre skeptikerpartier
for at være modstandere af Europa og europæisk
samarbejde:
”Kære venner. Vi er de sande europæere. Vi
ved, hvad demokrati er. Vi tror på dialogen,
debatten og hinanden. Og vi er stolte af det frie
ord. Stolte af at være demokratiets forsvarere.
Stolte af at være en del af Dansk Folkeparti.
At være den nye europæiske bevægelse, som
tror på frihed, demokrati og befolkningerne.
Og derfor er jeg også stolt. Stolt over at
være her i dag - og kunne kalde alle jer for
mine kampfæller. Og venner.
Winston Churchill erklærede engang beskrivende:
At prøve at bevare gode forbindelser
med kommunisterne, er som at gøre kur
til en krokodille. Man ved ikke, om man skal
kilde den under hagen eller give den en på
skallen. Når den åbner munden, kan man ikke
se, om den prøver at smile eller gør sig rede
til at æde en.”

eu
Knald i låget:
EU bruger 32 millioner
kroner til at reklamere for
champignons
Af Karsten Holt
Omtrent 40 procent af EU’s budget går til
landbrugsstøtten. Ja, i det hele taget bruges
langt de fleste af EU’s midler til at bestikke den
ene eller den anden gruppe til at holde mund.
Tænk blot på, hvordan et land som Frankrig
rammes af ugelange strejker, så snart en formastelig
person hvisker ordet ”reform” eller antyder
den mindste forandring. EU er imidlertid
det bedste værn mod reformer og forandringer,
og et forslag om at bruge 32 millioner kroner
til at reklamere for champignons er blot et af
de seneste vildskud på omfordelingsstammen.
Der er tale om en storstilet kampagne til 64
millioner, hvoraf EU betaler den ene halvdel,
mens Den Europæiske Svampefond betaler
den anden. Ifølge Svampefonden har voksne
og børn i Europa alt for lidt kendskab til de
åbenlyse fordele ved at spise svampe, og de
ved alt for lidt om alle de forskellige retter,
man kan lave med champignons.
Har intet med sundhed at gøre
Det har fået Dansk Folkepartis medlem af
EU-Parlamentets fødevareudvalg, Anna Ros-
bach, til at spørge Kommissionen, hvorfor
den går ind og støtter en brancheorganisations
reklamekampagner, og hvilke andre specielle
fødevarer, den har til hensigt at slå et slag for i
fremtiden – samt om Kommissionen har overvejet
den skævhed, der vil kunne opstå, hvis
de europæiske forbrugere nu erstatter andre
grøntsager med champignons.
”Det giver ingen mening at reklamere for
et specielt produkt og bruge folkesundheden
som argumentation. Hvis folkesundheden virkelig
lå EU på sinde, skulle man med langt
bredere penselstrøg reklamere for frugt og
grønt samt en sundere livsstil. Det er et reelt
problem, at mange borgere i Europa har en alt
for usund livsstil, men det problem imødegår
man ikke ved at reklamere for et enkelt produkt”,
siger Anna Rosbach.
På den baggrund undrer det hende heller
ikke, at EU-Kommissionen har svaret, at
fremgangsmåden med at reklamere for specifikke
fødevarer er helt normal og kun finder
sted efter en nøje evalueringsprocedure.
”Det er jo desværre et af de typiske Kommissions-svar,
man får. Der står også i svaret,
at Kommissionen på ingen måde frygter, at
reklametiltaget vil skabe en uhensigtsmæssig
konkurrence med andre fødevarer, men at det
tværtimod vil skabe en ”synergieffekt”, som vil
føre til forbrug af endnu flere grøntsager. Resten
af svaret er stort set en gengivelse af overskrifterne
i kampagnen”, siger Anna Rosbach.
Kommissionen må forklare
Hun vil nu bede EU-Kommissionen om en
oversigt over de specielle fødevaretyper, der
er blevet promoveret gennem de seneste år.
”Det bliver interessant at få oplyst, hvilke
særlige brancher EU-Kommissionen har valgt
at støtte gennem de seneste år, og om der
kan findes et folkesundhedsmæssigt belæg
for EU’s kriterier for udbetaling af støtte til
kampagner og reklamefremstød – eller om der
måske snarere er tale om, at visse brancher er
bedre til at føre lobby-kampagner i EU’s institutioner
end andre. Det ville undre mig meget
lidt, hvis det viser sig, at sidstnævnte er tilfældet”,
siger Anna Rosbach.
EU-Kommissionen på svampe? Vist er det sundt og lækkert at spise champignons og svampe. Men kan europæerne ikke bare selv finde ud af det? Nej, mener
Kommissionen, som sammen med Den Europæiske Svampefond bruger næsten 65 millioner skatteyderkroner på at fremme brugen af champignons.
Foto: Scanpix
23

Anna Rosbach:
Boreplatforme i
Nordsøen er tikkende
miljøbomber
Af Karsten Holt
Billederne af den historiske oliekatastrofe i
Den Mexicanske Golf, hvor en boreplatform
fra olieselskabet BP i månedsvis lækkede olie
med store miljømæssige omkostninger til følge
befinder sig stadig på de flestes nethinder. Men
en lignende katastrofe kan sagtens indtræffe
tæt på Danmark, siger Dansk Folkepartis medlem
af EU-Parlamentets miljøudvalg, Anna
Rosbach. Hun har derfor i en række spørgsmål
til EU-Kommissionen krævet en redegørelse
for katastrofeberedskabet i Nordsøen.
”Vi kan ikke bare sidde med hænderne i
skødet og vente på, at en katastrofe som den
ud for USA’s kyst indtræffer her. Jeg tør slet
ikke forestille mig, hvilke konsekvenser det
ville have, hvis der opstod en lignende lækage
ved en af platformene i Nordsøen. Vi ved allerede,
at BPs felt i Nordsøen beskrives som en
skrotbunke, og at der er problemer med bakterier,
som æder nogle af rørene op indefra,
Bilister med ældre biler må pænt stille i synshallen
hvert andet år. Men ejere af boreplatforme slipper
langt lettere, og i mange tilfælde har udstyret for
længst overskredet sidste salgsdato. Et alvorligt
uheld ved et boreplatform i Nordsøen kan få fatale
konsekvenser for det danske miljø. Derfor kræver
Anna Rosbach, at EU handler hurtigt.
24
mens andre rør er så rustne, at de ikke er til
at skrue fra hinanden,” siger Anna Rosbach.
Ældgammelt udstyr
I første omgang spurgte hun Kommissionen,
om den ville redegøre for boreplatformenes
tilstand. Kommissionen bekræftede billedet
af, at udstyret i Nordsøen er af ældre dato, og
at offshoreinstallationerne i Norge eksempelvis
er ældre end deres oprindelige konstruktionsbestemte
levetid – og i den forbindelse
lovede Kommissionen, at den i en meddelelse
vil skitsere nærmere, hvor sikkerheden omkring
boreplatformene kan sikres. Det svar
har Anna Rosbach imidlertid krævet uddybet
yderligere.
”Jeg er naturligvis tilfreds med, at Kommissionen
er opmærksom på problemet, men
jeg ønsker et helt konkret svar på, hvilke tiltag
den egentlig har i tankerne, når det gælder
sikkerheden, og hvor hurtigt, den påtænker at
skride til handling. Det nytter altså ikke noget,
at et fælles beredskab i Nordsøen skal gøres
til genstand for et årelangt og bureaukratisk
tovtrækkeri. Nu har EU virkelig chancen for
at bevise handlekraft gennem en fremadrettet
og hurtig planlægning af et konkret katastrofeberedskab”,
siger Anna Rosbach.
Uvildige eksperter skal vurdere
materiel
Hun er i øvrigt ikke synderligt imponeret over
EU-Kommissionens tiltro til olieselskabernes
og de nationale regeringers erklæringer om, at
de vil overvåge sikkerheden.
”Naturligvis skal der foretages en uvildig
vurdering af materiellet i Nordsøen. At eksempelvis
den britiske og norske regering er
involveret i spørgsmålet om sikkerheden, er
ingen garanti for, at sikkerhedsbestemmelserne
bliver overholdt. De nationale regeringer
er selv aktører i olieindustrien og har derfor
en interesse i at holde omkostningsniveauet
nede – og den slags overvejelser har som regel
sikkerheden som det første offer. Derfor
bør Kommissionen ligeledes tage initiativ til,
at et uvildigt team af eksperter foretager de
fornødne undersøgelser af boreplatformene”,
siger Anna Rosbach.
udgivelse
Tyskland
”enfant
Thilo Sa
Af Karsten Holt
I Tyskland er der på grund af landets fortid
med to verdenskrige sat klare grænser for den
offentlige debat. At det er forbudt at købe Hitlers
”Mein Kampf” eller benægte, at holocaust
fandt sted, er på denne uhyggelige baggrund
kun forståeligt – men er det også forbudt at
ytre sig kritisk om masseindvandringen og
gøre opmærksom på, at Tyskland på længere
sigt er ved at afvikle sig selv som nation på
grund af stærkt faldende fødselstal og indvandring
fra lande med fremmede kulturer
Foto: Scanpix

og lavtuddannede mennesker med manglende
motivation for at arbejde?
Den 65-årige socialdemokratiske økonom
og medlem af bestyrelsen i den tyske forbundsbank,
Thilo Sarrazin har måttet sande,
at det har haft ganske alvorlige konsekvenser
at udgive bogen ”Deutschland schafft sich
ab – wie wir unser Land aufs Spiel setzen”
(Tyskland afskaffer sig selv – hvordan vi sætter
vores land på spil) som er en 462 sider lang
kontant afregning med efterkrigstidens tyske
politik. Thilo Sarrazin påviser ved hjælp af en
imponerende samling statistiske data, at hvis
den nuværende befolkningsudvikling fortsætter,
vil Tyskland i løbet af kun tre generationer
stort ophøre med at eksistere.
Støtte fra socialdemokratiske borgmestre
Bogens udgivelse afstedkom et ramaskrig og
rystede hele Tyskland, og i ugerne efter var
Thilo Sarrazin fast gæst i politiske debatprogrammer,
hvor han måtte forsvare bogens
mere kontroversielle teser om, at der eksisterer
genetiske forskelle mellem forskellige
befolkningsgrupper. Eksempelvis hævder Sarrazin,
at jøder er i besiddelse af særlige gener,
ligesom også andre folk tilskrives særlige
egenskaber. Netop eksemplet med jøderne har
Sarrazin senere fortrudt i erkendelsen af, at
han som tysker nok burde have nævnt et andet
eksempel.
Mens kritikere har haft meget svært ved at
gennemhulle bogens videnskabelige fundament,
fordi Sarrazin har inddraget et meget
stort statistisk grundlag for sine teorier, har
de til gengæld haget sig fast i teserne om genetiske
forskelle for derigennem at fremstille
Sarrazin som en slags krypto-nazist eller fortaler
for racehygiejne. Disse beskyldninger har
s
medført, at bogens forfatter har tilbudt at forlade
sin post i forbundsbankens bestyrelse –
til den tyske forbundspræsident Christian
Wulffs store lettelse. I det socialdemo-
terrible”
kratiske parti SPD håber man ligeledes,
at han frivilligt vil trække sig, således
at en pinlig eksklusionssag kan undgås
– selv om flere socialdemokratiske borgmestre
fra indvandrerbelastede bydele i Berlin
har forsvaret ham.
rrazin
Thilo Sarrazin
”Deutschland schafft sich ab
– wie wir unser Land aufs Spiel
setzen”
Deutsche Verlags-Anstalt,
462 sider, 22.90 euro
Foto: Scanpix
Nationalstaternes vigtige rolle
Thilo Sarrazins hovedærinde er meget enkelt.
I 1960´erne blev der i Tyskland årligt født
ca. 1,3 millioner børnefødsler. Det tal sank i
2009 til 650.000. Såfremt denne udvikling
fortsætter vil der om 90 år kun blive født mellem
200.000 og 250.000 børn om året, hvoraf
halvdelen vil være af fremmed herkomst.
Tyskland vil med andre ord ikke længere være
et Tyskland med tyskere.
Thilo Sarrazin opstiller i sin bog to mulige
scenarier – en drøm og et mareridt. Drømmen
er et Europa, hvor danskere fortsat har lov til
at være danskere, og hvor tyskere fortsat er tyskere.
Det indebærer et Europa, hvor nationalstaterne
fortsat spiller den væsentligste rolle,
og hvor kun nationalstaterne skal bestemme,
hvilke indvandrere, der skal have ret til at opholde
sig på deres territorium. Alle kulturer
fortjener netop at blive bevaret i deres mangfoldighed,
skriver Sarrazin. Også om 50 eller
100 år skal tyskerne kunne bo i et land, hvor
sproget er tysk, og hvor befolkningen føler
sig tysk. Midlerne er blandt andet en selektiv
immigrationspolitik og flere incitamenter for
veluddannede til at få børn.
Islamisering af tysk kultur
Mareridtsscenariet har Thilo Sarrazin formet
som en lille fremtidsroman i slutningen af bogen
– her et lille uddrag: ”I 2017 bekræftede
forbundskansler Angela Merkels konservativgrønne
regering, at Tyskland er et indvandringsland,
og at den voksende indflydelse
fra fremmede kulturer var en berigelse. Alle
indvandrere opnåede kommunal stemmeret
samtidig med opholdstilladelsen. Regeringen
besluttede, at enhver fremmedfjendsk eller islamofobisk
ytring skulle gøres strafbar. Obligatoriske
tyskkurser blev afskaffet, og en grøn
politiker udtalte ”Jeg vil hellere have 50 procent
arabere end 50 procent højreekstreme”.
Ja, man gik endog så langt som til at erklære
det for en fascistoid holdning med racistiske
undertoner, hvis tyskerne hævdede, at det tyske
sprog skulle have særlige rettigheder”.
Mareridtsscenariet munder ud i et Tyskland,
hvor mere end halvdelen af befolkningen er
muslimsk i 2065, og hvor mere end halvdelen
af landets borgmestre allerede i 2030
har muslimsk baggrund. Et Tyskland i økonomisk
tilbagegang og kulturelt forfald. Et
Tyskland, hvor den oprindelige befolkning er
kommet i mindretal, og hvor en lille gruppe
kristne i 2080 desperat forsøger at redde de
sidste rester af den tyske kulturarv – eksempelvis
domkirkerne i Köln og Ulm, som trods
redningsforsøget ender som den oprindeligt
kristne katedral Hagia Sofia i Istanbul: som
moskeer.
Det er let at beskylde Thilo Sarrazin for
at være ekstrem, men bogens påstande er så
empirisk veldokumenterede, at det ligeledes
er uhyre svært at afvise dem. Til tider er der
tale om særdeles tung læsning – dels fordi
Sarrazin betjener sig af et meget formalistisk
tysk, dels fordi han næsten begraver sine læsere
i økonomisk fagjargon. Bogens budskab
er imidlertid så vigtigt, at man må ærgre sig
over, at Sarrazin har ødelagt uendeligt meget
for sig selv ved at inddrage jøderne i sin bog,
og ved at tale så meget om genetik. Havde han
er erstattet ordet ”gener” med ”kultur”, ville
alt være i sin skønneste orden. Alligevel er en
ting sikkert: Denne bog drejer sig ikke kun om
Tyskland. Meget kan overføres til danske forhold,
eller forholdene i de øvrige europæiske
lande. Derfor bør danskerne med stor længsel
vente på en dansk oversættelse af bogen. Her
er en oplagt opgave for Trykkefrihedsselskabet.
25

kultur
Velkommen i skolen:
Sløjf dansk kultur og historie
To lærere forsøger i ny lærebog at gøre op med historieundervisningen i folkeskolen. Danmarkshistorien skal afskaffes, for
der er ikke noget, der hedder Danmark, og vikingerne var slet ikke danske, lyder bare et par af de provokerende teser.
Historiefaget i sin nuværende udformning
forsøger at indføre eleverne i en fælles dansk
kultur, og det er med til at reproducere imaginære
kulturelle forskelle mellem elever med
forskellig baggrund, lyder den provokerende
tese fra to danske lærere, der i en ny lærebog
henvendt til seminariestuderende, slår til lyd
for at elevernes identitet ikke skal bygge på et
dansk dannelsesideal men tænkes som noget,
der opstår i omgangen mellem eleverne.
De to forfattere til bogen ”At gøre kultur i
skolen” Jette Toft Bøndergaard og hendes datter
Nanna Bøndergaard Butters er begge ansat
på N. Zahles Seminarium i København.
Den fokus, der i det danske samfund er på
elevers etniske og kulturelle baggrund sam-
26
menligner forfatterne med hekseprocesserne
i 1600-tallet. Ifølge de to lærere er det lige så
forkert, hvis man i dag hævder at en person
har tyrkisk eller dansk baggrund som, når man
i 1600-tallet hævdede at en person var heks!
Såvel prædikatet ”heks” som prædikatet ”tyrker”
eller ”dansker” er skabt af mennesker og
udgør således ikke en virkelig forskel.
Derfor skal historieundervisningen ikke
længere handle om at fortælle Danmarkshistorien,
for Danmarkshistorien eksisterer
ikke. Derimod skal historiefagets opgave
være at bringe eleverne sammen for at forstå,
at de i virkeligheden er ens.
Ifølge forfatterne er det et problem, at værdier
som f.eks. demokrati, ytringsfrihed og
kønnenes ligeberettigelse ikke underkastes
samme argumentationsbyrde, som vi kræver
af eksempelvis muslimer, der argumenterer
for, at sharia og respekt for profeten Muhammed
er afgørende værdier. Vi har besluttet os
for, at demokrati og ytringsfrihed er bedre end
sharia og respekt for profeten, men det er de
ikke ifølge forfatterne.
Forfatterne fortæller en historie om en dreng
af kurdisk oprindelse, der var blevet indstillet
til psykologisk undersøgelse på grund af forstyrrende
adfærd. I den forbindelse anbragte
psykologen nogle brikker med tegninger på
et bord og drengen skulle så fortælle, hvilke
brikker, der passede sammen. Drengen lagde
brikkerne sammen, så mand passede med
Ny lærebog for seminariestuderende om historieundervisningen i folkeskolen slår fast, at Danmarkshistorien har overlevet sig selv. Danmark og danskerne findes
ikke, så i stedet for at undervise i vores historie, skal tiden bruges på at bringe elever med forskellig etnisk baggrund sammen i et nyt ”glokalt fællesskab”.
Foto: Scanpix

1600-tallets hekse var lige så lidt virkelige som det i dag er virkeligt, at mennesker har tyrkisk, iransk
eller en hvilken som helst anden national baggrund lyder de to forfatteres dristige tese.
hest, og kone med ko. Men ifølge forfatterne
er det helt naturligt, for i Kurdistan passer
konen husdyrene. Det eksempel bruger forfatterne
til at vise, at man skal møde eleverne
med forståelse uanset hvilke forforståelser, de
kommer ind i klassen med – og samtidig fastslår
forfatterne, at det er ”uhensigtsmæssigt at
antage, at nogle kulturer er længere fremme
i mental udvikling end andre”. Den kurdiske
drengs forståelse af, at begrebet ”kvinde” hører
sammen med begrebet ”ko” og ikke med
begrebet ”mand” er derfor lige så rigtig som
at parre mand og kvinde.
Besynderligt nok stopper denne udprægede
værdirelativisme, som forfatterne i øvrigt ikke
vedstår sig, lige nøjagtigt der, hvor eleverne
finder værdi i deres nationalitet. Historiefagets
opgave er således, at undgå, at eleverne
udvikler ”ekskluderende nationalisme” (s.
128), som det hedder i bogen, og det på trods
af, at forfatterne få sider længere fremme i bogen
skriver, at ”skolen skal ikke give eleverne
holdninger (s. 174)”, men nationaltsindede
må eleverne altså ikke blive.
Lærerne har derfor også en forpligtelse til
ikke at præsentere historiefaget på en etnocentrisk
måde.
Ud fra den tese kan historie fra Tyrkiet eller
Iran være akkurat lige så relevant at undervise
eleverne i som historie fra Danmark er det.
Egentlig Danmarkshistorie eller Tyrkiethistorie
findes ifølge forfatterne ikke ej heller
gør den vestlige civilisations historie. Ganske
enkelt fordi dansk og tyrkisk kultur og den
vestlige civilisation ikke findes. Danskhed er
en konstruktion, så det giver ikke mening at
tale om vikingerne som danskere eller Ludvig
Holberg som en dansk forfatter. Og kulturbegrebet
er i øvrigt farligt, fordi det, som forfatteren
siger, fungerer i lighed med begrebet
race. Historiefagets opgave må derfor være at
sætte eleverne fri fra den spændetrøje, som
den imaginære nationale kultur udgør.
Kultur findes kun i nu’et, når elever med etnisk
dansk baggrund og elever med anden et-
nisk baggrund end dansk mødes i folkeskolen,
skaber de således en ny kultur på tværs af deres
etniske oprindelse, og det er den kultur, som det
er historiefagets opgave at skabe lyder en del
af tesen. Dermed bliver historie-fagets opgave
at modarbejde dem-og-os-forståelsen, at fjerne
”myten om en fælles folkedanserfortid i en
aldrig eksisterende etnisk funderet nation” og
etablere en ny sammenhængskraft ”i fremtidige
generationers kompetencer til at indgå i kulturelle
forhandlinger – i dialog med en kulturelt
pluralistisk nation og verden”, som det hedder.
Det handler om skabe et ”glokalt fællesskab”
i folkeskolen – altså et fællesskab som
er globalt, idet eleverne stammer fra mange
forskellige lande og forankret i, at eleverne bor
i samme lokalområde – tanken om at være en
del af Danmark og den danske nation er derimod
ufrugtbar og skal kasseres, idet den ifølge
forfatterne er med til at reproducere forskelle
mellem elever med forskellig etnisk baggrund
– forskelle som jo er rent imaginære.
Hvordan skabes dette ”glokale fællesskab”
så i praksis i historieundervisningen? Forfatterne
giver et par eksempler. De anbefaler
f.eks. at studere den amerikanske lovgivning
om positiv særbehandling, der bl.a. indebærer
krav til virksomheder, der udfører arbejde for
Vikingerne var
ikke danske,
selvom nogle
af dem kom fra
det geografisk
afgrænsede område,
der i dag
udgør Danmark,
hævder forfatterne.
Her ses
et par nutidige
vikinger ved et
træf i Narsarsuaq
på Grønland.
Foto: Scanpix
det offentlige om at have en medarbejderstab,
der reflekterer befolkningssammensætningen,
og som giver sorte og latinamerikanere
fortrinsret til visse pladser på universiteter og
højere læreanstalter. Formålet er, at eleverne
skal kunne se, hvordan positiv særbehandling
kan anvendes til at fremme menneskelig sameksistens.
Et andet eksempel er et studie af
oplysningstiden, hvor eleverne med udgangspunkt
i Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske
rejse, der handler om Niels Klim,
som falder i et hul, der fører ham til en planet
i jordens indre, kan diskutere tolerance, religionsfrihed
og flerkulturelle samfund. Formålet
er her, at eleverne ser egne vaner og tilvante
forestillinger i et nyt perspektiv, hvorved det
bliver muligt at rokke ved deres verdensbillede,
vaner og indgroede forestillinger.
Selvom der selvsagt er et stort skridt fra
de to seminarielæreres lærebog om historieundervisning
i folkeskolen til praktisk udført
undervisning, så vil fremtidige folkeskolelærere,
der har stiftet bekendtskab med bogen,
komme ud i folkeskolen med den mission at
nedbryde forestillingen om en særlig dansk
identitet og de facto afskaffe Danmarkshistorien
til fordel for et frit i luften svævende forsøg
på at etablere et ”glokalt fællesskab” på
tværs af elevernes kulturelle og etniske baggrund.
I stedet for at skabe et nyt fællesskab
risikerer Folkeskolen, såfremt forfatternes
budskaber følges, at hensætte eleverne i en tilstand
af komplet rodløshed. Fællesskaber kan
ikke skabes men opstår, der hvor mennesker
har noget til fælles. Det er ulige meget lettere
at indføre elever i noget eksisterende – et nationalt
fællesskab – end det er at demontere
dette fællesskab for at bygge et nyt fællesskab
op. Talrige totalitære regimers forsøg på dette
er mislykkedes. Kommunismens fald og retableringen
af de østeuropæiske nationalstater
herefter bekræfter styrken i nationalfølelsen
og værdien af et nationalt fundament. Dermed
er historien selv det bedste bevis på, at de to
historielæreres doktrin er forfejlet. Men det
må man nok heller ikke undervise i…..
Foto: Scanpix
27

udnævnelser
? Hvorfor blev du medlem af DF
Jeg havde i mange år været politisk engageret
i børnehave- og skolebestyrelser, og altid fulgt
med fra sidelinjen uden at tilhøre et bestemt
parti. Jeg begyndte på et tidspunkt at se mig
om efter det rigtige parti for mig. Læste mange
partiprogrammer og var slet ikke i tvivl, da
jeg læste Dansk Folkepartis.
Det var især partiets ældrepolitik og kampen
for at bevare kronen, som gjorde udslaget.
? Hvordan er det at være DF’er
Det er fantastisk, fordi jeg ved, hvor jeg står.
Til gengæld kan det også være en daglig
kamp, fordi mange har fordomme mod partiet,
og derfor også mod mig. Det er kedeligt.
Til gengæld oplever jeg også tit, at især unge
mennesker ændrer holdning, når jeg forklarer
dem om Dansk Folkepartis mærkesager. Hvis
sådan en som dig kan være DF’er, så kan vi
også, siger de.
28
Månedens DF’ere
i henholdsvis september og
oktober udmærker sig begge ved
at lægge imponerende kraft i
arbejdet for DF’s sag.
Månedens DF’er
Navn: Anne Møllegaard Mortensen, bosat i Faaborg på Fyn. Medlem af byrådet i Faaborg
Midtfyn Kommune og folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Faaborgkredsen.
Alder: 47 år – bliver 48 lige om lidt
Status: Jeg blev skilt for nogle år siden, og bor sammen med mine fi re dejlige børn i alderen
17 til 22 år. Det giver liv i huset – ikke mindst når de har alle deres venner med
hjem på besøg. Men jeg vil ikke klage over den megen ungdom. Det er dejligt og
livsbekræftende, og gør det også nemmere for mig som politiker at forholde mig til
de unges problemer i hverdagen.
Erhverv: Hvis det var muligt, ville jeg gerne være fuldtidspolitiker. Jeg er medlem af både
økonomi- og socialudvalget samt 2. viceborgmester. Der er altså opgaver nok som
lokalpolitiker, men det ville ikke kunne løbe rundt økonomisk, hvis jeg ”kun” var
lokalpolitiker. Jeg arbejder derfor også som rengøringsassistent på Hotel Scandic i
Odense. Det er en meget fl eksibel arbejdsgiver, som giver mig fri, så jeg kan passe
mine opgaver i byrådet. Til gengæld snupper jeg nogle af de lidt mere kedelige
vagter, hvis hotellet har brug for ekstrahjælp.
Medlem af
DF siden: maj 2001
? Hvilke mærkesager har du som
politiker
Uha! Jeg har mange. Ældrepolitikken fylder
meget, men selvfølgelig har jeg også et ømt
punkt for de unge, fordi jeg har dem så tæt
inde på livet i hverdagen. Jeg kan meget bedre
sætte mig ind i, hvordan et ungt og velfungerende
menneske kan ende i stofmisbrug,
kriminalitet, eller andre former for skråplan.
Derfor tror jeg også, det er meget vigtigt, at
samfundet sætter hårdt ind med forebyggelse.
Jeg tror også, at vi i samfundet skal blive bedre
til at tage vare på hinanden, så det ikke altid
er kommune eller stat, som skal sørge for,
at gamle Fru Hansen eller lille Peter har det
godt. Vi skal som medborgere også være med
til at holde øje med hinandens velbefi ndende,
og måske give gamle Fru Hansen en hånd, eller
hjælpe lille Peters mor, hvis vi fornemmer,
at deres liv er ved at skride.
? Hvad laver du i din fritid
Ha! Fritid, hvad er det?: Jeg bruger alt min tid
på det politiske arbejde, på mit rengøringsjob
og så på min familie og mit hjem. Jeg prioriterer
min familie meget højt, så det kan være noget
af balancekunst, at få tid til det hele. Min
kalender er meget detaljeret, så alle mine børn
ved, hvor de kan få fat i mig hvornår. Men det
går – bare jeg holder tungen lige i munden.
Havde jeg et par timer til overs, så ville jeg
gerne gå til gymnastik.
? Har du tid til at være i Folketinget
Hvis jeg skulle være så heldig, at blive valgt
ind i Folketinget efter næste valg, så stopper
jeg i byrådet. Jeg ville være meget glad for at
kunne koncentrere mig 100 % om det politiske
arbejde. Jeg klarede mig godt ved kommunalvalget,
så jeg krydser fi ngre og håber
det bedste. Jeg lover i hvert fald, at jeg nok
skal blive en ihærdig og arbejdsom folketingspolitiker,
hvis vælgerne giver mig chancen.

i september og oktober
Navn: Freddy Hyldgård, Bor i Esbjerg og er lokalformand for DF Esbjerg.
Alder: 63 år
? Hvorfor blev du medlem af DF
Jeg føler det som om, jeg har været medlem
altid. Det har jeg vidst også været – næsten,
smiler månedens DF’er. Jeg er ikke bleg for at
sige, at DF er mit hjertebarn, partiet er en del
af mig – vi udgør et godt politisk match, siger
Freddy Hyldgård.
? Hvordan er det at være DF’er
Freddy Hyldgård har været et særdeles aktivt
medlem af DF i de seneste 12 år. Først
som amtsformand i det gamle Ribe amt. De
seneste seks år har han været lokalformand i
Esbjerg.
- Det er et både spændende, sjovt og tidskrævende
arbejde. Og jeg har ingen ambitioner
om at stille op til hverken byråd, regionsråd
eller folketing. Som formand har jeg et
overblik og mulighed for at præge den lokalt
forankrede politik og ikke mindst styrke lokalforeningen,
siger han.
Freddy Hyldgård har da også opnået imponerende
resultater som formand for DF Esbjerg.
Han er den formand, som har haft størst
succes med at få nye medlemmer til foreningen.
Fremgangen har været næsten 300 procent
de seneste par år. Og det kan lokalformanden
selvfølgelig ikke nægte gør ham stolt. Lige nu
tæller lokalforeningen 280 medlemmer.
? Hvordan opnår du den store medlemsfremgang
- Det handler om at holde fast i det sociale
samvær. Samtidig skal medlemmerne hele
Status: Jeg bor sammen med min hustru Anette. Vi har været gift i 18 år og bor i hus i
Esbjerg.
Erhverv: Jeg er skibsmekaniker hos DFDS, blandt andet på Norgesbådene. Men jeg har
arbejdet på mange forskellige typer skibe.
tiden have relevante oplysninger og holdes
orienteret om, hvad der sker – både lokalt og
nationalt.
- Det sker via ganske mange arrangementer.
Dels har vi fået en meget rost hjemmeside op
at stå. Her bringer vi hele tiden nyheder og
lancerer tilbud til medlemmerne.
Der bliver holdt møder mindst en gang pr.
kvartal, og så har vi besøg af spændende personer
– senest af Mogens Camre og Morten
Messerschmidt.
Men der er også andre MF’ere fra Dansk
Folkeparti, som har været på besøg for at
tale til de mange interesserede esbjergensere.
Derudover bliver der arrangeret lotterier, som
den lokale bestyrelse og menige medlemmer
lægger mange kræfter i at skaffe sponsorerede
præmier til.
Også det lokale erhvervsliv hjælper til med
præmier.
? Hvad er planerne for fremtiden
Lige nu er vi i fuld gang med at gøre hjemmesiden
endnu bedre. Derfor er det nødvendigt
at få hjælp af professionelle, så resultatet
kan blive bedst muligt. Hjemmesiden bliver
opgraderet af en webmaster og vi forventer at
kunne præsentere resultatet indenfor en måneds
tid. På den nye hjemmeside vil vi orientere
om alle lokale hændelser men også have
nyheder fra Christiansborg.
Hjemmesiden skal også anvendes til at orientere
om vores mange arrangementer, siger
Freddy Hyldgård.
Han oplyser at seneste succes-arrangement
er en bustur til Christiansborg 8. oktober.
76 har løst billet, mens flere står på venteliste.
? Er der plads til venskaber
Ja, helt klart. Interessen for partiet og arbejdet
med at øge medlemstallet giver mange venner
i kraft af, at man samarbejder med mange for
at få de bedst mulige resultater.
Her er der især tre personer og venner, som
jeg vil fremhæve og takke. Det er Birger Reslow
Og Freddie Madsen, som jeg har lært meget
af. Desuden er der Mogens Camre, som altid
er stillet op for at holde spændende foredrag.
Men 1. søndag i advent, 27. november, er
der et arrangement som noget atypisk ikke har
så meget med politik at gøre. Det er den store,
traditionelle julefest, hvor både medlemmer,
deres familier og ikke mindst børnene har adgang.
Sidste år var vi godt 150. Det skulle ikke
undre mig, at vi bliver flere i år, siger Freddy
Hyldgård.
29

dyrplageri
Minna og Gunnar flytter ind
Det var ikke meningen, at Henrik Brodersen skulle have flere beboere i boligen langt ude på landet, nærmere bestemt
10 km øst for Skælskør. Men nu er Minna og Gunnar flyttet ind.
Af René Teige
Henrik Brodersen ærgrer sig. Ikke fordi han
har fået to nye beboere i huset, mere måden at
det skete på. For de to nye logerende er katte,
en han og en hun – og de er ikke ligefrem blevet
indkøbt i den nærmeste dyrehandel.
”Jeg fandt dem i hækken,” siger Henrik
Brodersen.
”Det var to ikke særligt gamle killinger,
som var både forrevne, sultne og forladt. Det
er desværre ikke først gang, jeg hører om eller
selv oplever nogle danskeres slendrian, når
det gælder dyr. Et af de kedeligste eksempler
er de såkaldte sommerhuskatte, som nævnte
Minna og Gunnar repræsenterer. Jeg ved godt,
at sommerhuskatte for det meste er resultat af
misforstået dyrevenlighed, jeg nægter at tro,
at sommerhusfolk med overlæg fodrer katte
30
og kæler med killinger og så bare flytter fra de
nu håndtamme dyr, når de har haft glæde af en
lille sommerflirt.”
Lad nu de katte være
Henrik Brodersen ser noget bister ud som
følge af hans to nye logerendes skæbne, som
denne kunne have endt.
”Havde min kone og jeg ikke taget kattene
til os, var de døde nu,” konstaterer han.
Problemet med de såkaldte sommerhuskatte
er groet de senere år. Familier lejer et sommerhus
og opdager ved indflytningen at en eller
flere katte lister rundt i det gode sommervejr og
byder sig til. Alt for mange vælger at fodre kattene
og bruge dem som familiedyr i ferieuger-
ne. Kommer der killinger til, er det selvfølgelig
endnu sjovere at fodre og kæle med disse.
Men når ferien er slut, bliver kattene efterladt.
De har nu vænnet sig til at blive passet og
går en hård tid i møde.
Deraf navnene
”Mit budskab er, at folk enten må tage sommerhuskattene
med hjem og fortsætte fodring
og pleje, eller også må folk lade helt være med
at skabe disse sommertragedier, når de ubekymrede
feriegæster igen bliver fortravlede
storbyfamilier,” siger Henrik Brodersen.
Han mener, at det er et fåtal sommerhuskatte,
der er så heldige som Minna og Gunnar,
der i øvrigt er opkaldt efter parret med samme
Gribskov på programmet
Dansk Folkepartis uddannelses- og dyrevelfærdsordfører, Marlene Harpsøe er valgt i Gribskov- Hillerødkredsen,
og i begyndelsen af september, drog MF’eren på besøg i valgkredsen.
Af René Teige
Fiskernes forhold, omsorgsforhold og kystsikring.
Så forskellige var emnerne, som skulle
debatteres ved Marlene Harpsøes besøg i
Gribskov/Hillerød 8. september 2010. Og der
var nok at gribe fat i.
Blandt andet havde Gilleleje fiskeriforening
både kvotetildelinger, dumpning af havneslam
og lukkede fiskeområder på spørgelisten.
”Det ser besværligt ud, når det handler om
kystsikring,” medgiver Marlene Harpsøe, som
blandt andet fik syn for sagn i Rågeleje. Her
har grundejerne strandret og dermed vedligeholdelsespligt.
Men der er også fuld offentlig
adgang til stranden, derfor mener de fastboende
ikke, at de skal betale hele vedligeholdelsen.
Jeg kan godt forstå dilemmaet, derfor vil
jeg også tage sagen op med min kollega og
partifælle, som er ordfører på området,” siger
Marlene Harpsøe.
Marlene Harpsøe lover, at det ikke er sidste gang,
hun besøger lokalområder for at få input til sit
politiske arbejde.
Tyskerne fisker bare
Hun fik også forelagt et fælles dansk/svensk
problem: Ud for kysten er der et havområde,
hvor danskere og svenskere er blevet enige
om ikke at fiske. De to lande overholder deres
indbyrdes aftale, men tyskerne gør ikke –
selvom der ikke er tale om tysk farvand.
”Det er en speget sag. Jeg vil kontakte Anna
Rosbach, som er det ene af DF’s to medlemmer
af Europaparlamentet. Det er jo EU,s
regler, der gør det vanskelligt for svenske og
danske fiskere i den her sag,” siger Marlene
Harpsøe.
Hun var i øvrigt på sin tur ledsaget af formand
og næstformand i Gribskov samt to
medlemmer af byrådet på sin tur.
Ældrepleje helt i top
Jeg fik også tid til at aflægge Skovsminde

Brodersen med Minna og Gunnar..
navne, som optræder i reklamer for fiskeprodukter
på tv. Det er som bekendt Kirsten
Lehfeldt og Niels ”det’ ikke så ringe endda”
Olsen.
”Da vi fik killingerne ud af hækken, måtte
vi finde noget passende at fodre sådan nogle
små kræ med. Valget faldt på torskerogn –
deraf navnene.”
Omsorgscenter i Græsted et besøg. Og her var
der anderledes positive meldinger at hente.
”Her har kommunen gjort sin pligt og anvendt
sin del af de 300 millioner kroner, som
DF har sikret kommunerne i ekstra tilskud til
lige netop ældreforsorgen.
Jeg var meget glad for at se, at alle de positive
ting, som prægede centrets beboere.
Her duftede af god mad fra eget køkken, her
blev lavet stolegymnastik – og beboeren spillede
også det nye wii-spil, hvor man eksempelvis
kan spille tennis mod spillemaskinen.”
Marlene Harpsøe er også imponeret af, at
man blandt områdets kommuner samarbejder
tværs over kommunegrænser, når det gælder
ældrepleje.
”Jeg har taget kontakt til de kollegert, som
er ordførere på området for at bede dem kigge
på de problemer, der er i området. Men vi
skal selvfølgelig også holde fast i den positive
udvikling og hjælpe med at udbrede denne,”
siger Marlene Harpsøe, der betegner sit besøg
som en udløber af Dansk Folkepartis vilje til
at anlægge et kommunalt-regionalt-statsligt
samarbejde mellem DF’ere i byråd, regionale
råd og på Christiansborg.
Jamen det er jo
en Piacasso
At Pia Kjærsgaard er eminent til at svinge en politisk taktstok
er vel de fleste bekendt, men at partilederen også er ferm med
palet og pensler er en overraskelse.
Pia Kjærsgaards maleri er fremstillet til fordel for Lions Club Danmark.
Af René Teige
Pia Kjærsgaard har med 23 andre kendte danskere sagt ja til at fremstille et maleri,
som via Lauritz.com er sat på auktion til fordel for Lions Club Danmark.
Og ”Pi(a)casso” viste store evner for at fylde lærredet ud: En blomstereng,
selvfølgelig med Dansk Folkepartis logo, en Marguerite, flankeret af valmuer.
Pia Kjærsgaards maleri blev af Laurtiz.com’s vurderingseksperter sat til hæderlige
1500 kroner.
Det 50 x 60 cm store ”akryl på lærred” sikrer en smuk sum penge, der ryger
lige i Lions Club Danmarks indsamlingsbøsser.
Pia Kjærsgaard beretter, at hun har malet billedet på sit kontor på Christiansborg,
og at hun ikke vil udelukke, at der kommer flere kunstværker fra hendes
hånd – når tiden vel at mærke er til det..
Pengene, som de 24 kendte danskeres værker indbringer, går ubeskåret til humanitært
arbejde, herunder indretning af handicaplejligheder i Lions-huset på
Hjortholms allé.
31

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K
Ved adresseændring,
kontakt tlf.: 33 37 51 99
Langballe udsat for M&M
De er kommet tættere på, end det lykkes for de fleste. Mads Jensen og Mads Bregenov-Pedersen har med deres bog ”Langballe
– en biografi” fået lov at arbejde i Jesper Langballes hjem, hvor der er blevet nydt whisky, røgtobak og stærk skimmelost
i rigelige mængder. Det er blevet til en meget personlig og visse steder overraskende fortælling om en mastodont i
Dansk politisk historie.
Af René Teige • Foto: Carsten Lundager
Jesper Langballe siger hvad han mener og mener,
hvad han siger. Det har givet den 70-årige
DF’er mange drøje hug fra politiske modstandere,
men Jesper Langballe er også en højt
respekteret politikker – også blandt nævnte
modstandere. Når han går på Folketingets talerstol,
lytter MF’erne.
Snart bliver den 70-årige Jesper Langballe
dog tavs – når det gælder rollen som MF for
Dansk Folkeparti. Han genopstiller ikke ved
det kommende valg. Men bare rolig.., Langballe
vil fortsat blande sig i debatten, holde
foredrag, skrive kronikker og bøger.
Langballe – en biografi kan opfattes som milepæl
i karrieren. Bogen markerer nævnte skifte
og er en helt forrygende fortælling om Jesper
Langballes opvækst og politiske meriter. Det
formelig oser både i – og især mellem linierne,
fra den markante personligheds privat- og arbejdsliv.
Først som journalist på Jyllandsposten
med skarp pen og stor læsertække, senere som
præsten i Thorning, der prædikede for ”fuld
kirke” og siden fortællinger om Langballe som
familiefar, politiker og forfatter…
Langballe-biografi en bliver indledt i 1945.
Nazisterne har overgivet sig, Hitler har begået
selvmord, og i en bolig i Randers lægger lægen
Mogens Langballe bolig til et møde mellem
modstandsfolk.
5-årige Jesper Langballe leger under bordet,
omkring hvilket mødedeltagerne debatterer
Danmarks fremtid – efter 2. Verdenskrig.
De drøfter ”landsforrædere på Christiansborg,
fædrelandskærlighed og politisk ansvar.
Men der var også lykkelige øjeblikke i mormors
sommerhus i Nærum og savnet, da han
og lillesøster Trine måtte bo hos farmoren,
mens forældrene gik under jorden for at undslippe
Gestapo.
Som ung knægt forsøgte han forgæves at
blive studet – hele tre gange.
Jesper Langballe sammen med en af forfatterne til
bogen, Mads Bregenov Pedersen.
Han kom ud at sejle som kammerdreng i
Maersk-fl åden, blev journalistelev på Skive
Venstreblad, blev gift med sin Gitte og fi k fi re
børn.., og blev præst.
Men det er først og fremmest politikeren
Jesper Langballe, som er til skue i biografi
en, som beretter om, hvordan fætrene blev
en sammentømret duo, hvordan Søren Krarup
og Jesper Langballes veje krydsede hinanden.
De gør grin med 68-oprøret og kulturradikalismen,
mens menigheden i Thorning allerede
har vænnet sig til præsten og hans kone,
der vækker opsigt ved at gå i bukser og ryge
pibe.
”Jeg savner at være præst hver eneste dag, siger
Langballe i bogen, som beretter om, hvor-
Langballe – en biografi
af Mads Bregenov Pedersen
og Mads Jensen
PeoplesPress
Kr. 299,-
Dansk Folkepartis medlemmer
kan via www.df-butikken.dk
købe bogen for 250 kr.
dan Pia Kjærsgaard, Poul Nødgaard, Kristian
Thulesen Dahl og Ole Donner stifter Dansk
Folkeparti i 1995, og hvordan Jesper Langballe
og Søren Krarup bliver Folketingskandidater
efter et møde i Poul Nødgaards præsidiebolig
den 4. oktober 2000 med Pia Kjærsgaard,
Poul Nødgaard og Søren Espersen..
Nu venter en ny æra Jesper Langballe. For
det kan godt være, at han offi cielt indleder sit
otium efter næste valg. Men hans engagement
i kulturkampen vil fortsætte. Heldigvis!