Til Innovation C findes et opgavehæfte, der kan hentes her (5Mb)

KRISTIAN PHILIPSEN 

PIA PETERSEN 

CLAUS HOLST CHRISTENSEN

KAPITEL 1 

Introduktion til 

innovationsbogen 

OPgAvER KAPITEL 1 

Innovationsbegrebet 

1. Forklar med dine egne ord, hvorfor innovation er vigtig for 

virksomheder og for dig som forbruger. 

2. Kender du selv en virksomhed, som er god til at innovere? Hvis ikke, 

så find artikler eller videoklip om en innovativ virksomhed. 

3. Schumpeter taler om, at innovation kan handle om at kombinere 

eksisterende ressourcer på en ny måde. Hvad mener han med det? 

Find eksempler på innovationer, der er skabt ved at kombinere 

eksisterende ressourcer. 

4. Gå ud i dit køkken og find en ting, som du mener er en innovation. 

Find ud af historien bag produktet, og (hvis du kan) hvem der har 

opfundet tingen. 

5. Diskuter, hvornår der ikke er tale om innovationer. Find eksempler på 

et produkt, en service og en proces, som ikke er en innovation. 

Radikal og inkremental innovation – og kreativ destruktion 

6. Forklar, hvad du forstår ved en radikal og en inkrementel innovation ud 

fra tabel 1.1 i bogen. Giv mindst ét eksempel på hvert af begreberne og 

find et eksempel på en radikal og inkrementel innovation, der ikke er 

nævnt i kapitlet. 

7. Se filmen: A Day made of Glass: http://www.youtube.com/watch? 

v=6Cf7IL_eZ38 og giv eksempler på radikale og inkrementale innovationer 

i filmen. Giv også et bud på brancher, der vil opleve kreativ destruktion, 

hvis filmens produkter bliver kommercialiseret. 

2

3 INNOvATION C 


8. Del jer i grupper. Fortæl i gruppen, hvilke mobiltelefoner I har haft, 

hvornår I fik dem, og hvilket design/hvilke funktioner telefonerne 

havde. Lav en Power Point-præsentation med billeder af de telefoner, I 

har haft i gruppen (brug Google-billeder). Præsentationen skal vise den 

tidsmæssige udvikling, der er sket inden for mobiltelefoner/smartphones, 

og I skal fortælle, hvilke inkrementelle og radikale innovationer 

der har været tale om. 

9. Telefonens udvikling 

a. Se filmen om telefonens udvikling: http://www.dr.dk/tv/se/ 

historien-om-telefonen/historien-om-telefonen-3#!/ 

b. Beskriv telefonens udvikling og inddrag begreberne: Radikal og 

inkremental innovation og kreativ destruktion. 

10. Giv et eksempel på et produkt, der har medført kreativ destruktion, og 

fortæl, hvilke branche(er) det har berørt, og hvilke konsekvenser den 

kreative destruktion har haft. 

11. Giv et eksempel på en service, der har medført kreativ destruktion for 

andre services. 

12. Diskuter fordele og ulemper ved kreativ destruktion. 

13. Del jer i grupper, nu skal I på fotosafari! Gå i grupperne ind i jeres 

lokale by og tag billeder af innovationer. Hvilken gruppe kan finde de 

mest radikale innovationer i løbet af en time? Billederne skal præsenteres 

på klassen.

KAPITEL 1 




Invention, innovation og diffusion 

14. Hvad forstår man ved kommercialisering af en innovation? 

15. Forklar med dine egne ord de tre begreber invention, innovation og 

diffusion. Fortæl også, hvordan begreberne hænger sammen. 

16. Giv eksempler på, hvad virksomheder kan arbejde med i praksis i 

disse faser: 

a. Inventionsfasen 

b. Innovationsfasen 

c. Diffusionsfasen 

17. Diskuter, om der er forskel på den måde, man skal arbejde på, når 

man arbejder i de tre faser invention, innovation og diffusion. 

Schumpeters innovationsformer 

18. Schumpeter skelner mellem fem måder, man kan innovere på. 

Beskriv de fem måder. 

19. Giv på tavlen et konkret eksempel på hver af de fem former for innovation. 

Alle i klassen skal skrive mindst ét eksempel på tavlen. 

20. Håndværksbagerne er i hård konkurrence med supermarkederne. 

Lav en fælles brainstorming i klassen, hvor I giver bud på, hvordan 

bagerne kan arbejde med de fem innovationsformer (inklusiv serviceinnovation) 

for at forbedre deres konkurrenceevne. 

21. Nu skal du tænke kreativt! Hvordan kan man bruge råvareinnovation 

til at forbedre miljøet? 

4



22. Giv et eksempel på en innovation, som både rummer en produkt- og 

en procesinnovation. 

23. Find film på Youtube om Googles måde at lede virksomheden på 

(tag fx udgangspunkt i nedenstående links). Se de små klip. Diskuter, 

hvilken form for innovation der er tale om – og om metoderne kan 

bruges i andre brancher. 

a. http://www.youtube.com/watch?v=4YA9QWceEfE 

b. http://www.youtube.com/watch?v=9bJBeCI0e3U 

c. http://www.youtube.com/watch?v=KwwdtQHqd9g 

Innovationstragten 

24. Forklar ideen med innovationstragten i figur 1.2 og giv eksempler 

på, hvad der kan være ”input” og ”output” i modellen. 

25. Forklar udtrykkene: Forretningside, social værdi, forretningskoncept, 

prioriteringsfase og implementering. 

26. Klip og klistr! 

Hvilke begreber eller udsagn hører til hvilke dele af innovationstragten? 

Klip ordene/sætningerne ud og placer dem det rigtige sted i innovationstragten 

UDEN at kigge i bogen. 

Del jer i grupper og udvælg tre kontrollanter i klassen. Det gælder 

om at være den gruppe, der hurtigst har udført opgaven. Opgaven er 

først godkendt, når en kontrollør har sagt ”ja”. Grupperne har ingen 

hjælpemidler. Kontrolløren må slå op i bogen. Kontrolløren må ikke 

hjælpe, kun godkende eller afvise. Læreren siger ”start” og alle går i 

gang.

KAPITEL 1 




• Denne fase er et stadie mellem den abstrakte ide og det færdige 

produkt/service 

• Denne fase svarer til inventionsfasen 

• Disse faser svarer til Schumpeters innovationsstadie 

• Forretningskoncepter, som afvises 

• I denne fase arbejdes med implementering 

• I denne fase beskriver virksomheden, hvordan den prioriterer og 

vælger mellem ideer, og arbejder videre med den eller de mest lovende 

ideer 

• I denne fase gennemføres en indledende vurdering af forretningsideens 

forretningspotentiale 

• I denne fase prioriteres forretningsideer 

• I denne fase undersøges, om det er teknisk muligt at gennemføre 

ideen 

• Ideer, som sorteres fra 

• Input til denne fase kommer fra eksterne kilder 

• Input til denne fase kommer fra interne kilder 

• Invention og idegenerering 

• Nye ideer 

• Nye processer 

• Nye produkter 

• Output er en forretningside 

• Output fra denne fase er en eller flere forretningsideer 

• Output fra denne fase er forretningskoncepter 

God kamp! 

6



Pentathlon-modellen 

27. Pentathlon-modellen (figur 1.3) rummer fem elementer samt yderligere to 

elementer. Hvad hedder de syv elementer? Redegør også kort for alle syv 

elementer. 

28. Beskriv, hvilken rolle mennesker og organisation har for en virksomheds 

innovative aktiviteter. 

29. Forklar begreberne innovationsstrategi og konkurrenceevne. 

30. Beskriv, hvilke roller innovationsstrategi og konkurrenceevne har for en 

virksomheds innovative aktiviteter. 

31. Find eksempler på teknologileaders- og followers inden for brancherne: 

Sportsudstyr og biler. 

Innovationshøjde 

32. Se tabel 1.2 i bogen. Find et andet eksempel, for hver af de otte innovationshøjder.

KAPITEL 1 




33. Der skelnes mellem fire grader af innovationshøjde ved innovationsprocesser 

i tabel 1.3 i bogen. Beskriv den højeste og laveste grad af 

innovationshøjde ved processer og forklar forskellen mellem dem. 

34. I tabel 1.3 i bogen kan man se fire niveauer (højder) af innovationsprocesser. 

Tænk på et supermarked og find eksempler på innovationer, 

der har været anvendt i forbindelse med de processer, der finder sted i 

supermarkedet. Placer dine eksempler i forhold til de fire højder i innovationsgrad. 

35. Vurder innovationshøjde 

a. Se hjemmesiden www.opfind.nu 

b. Udvælg tre opfindelser på: http://www.opfind.nu/media/110203/ 

genopfindelser%20stamdokument%20-%20august%202011.pdf 

c. Kategoriser opfindelserne med hensyn til, hvilken innovationsform 

(se side 13 i bogen) der er tale om 

d. Vurder innovationshøjden på de tre produkter på baggrund af 

tabel 1.2 i bogen 

e. Tag stilling til, om de tre valgte produkter vil skabe/har skabt 

kreativ destruktion 

f. Udvælg de to (af de tre) valgte produkter, der har henholdsvis 

størst og mindst forretningspotentiale 

36. Sidst i kapitel 1 beskrives den ”mørke side” af en innovation. Der tales 

om, at en innovation eller opstart af en virksomhed kan vurderes ud 

fra om den er: 

a. Økonomisk bæredygtig 

b. Socialt bæredygtig 

c. Bæredygtig for naturen og kloden 

8



Er de tre hensyn lige vigtige, eller er der et af hensynene, du mener, 

er det absolut vigtigste? 

37. Roskilde Festivalen ses som et eksempel på socialt entreprenørskab. 

Giv eksempler på, hvilke ”mørke sider” der kan være ved denne 

form for innovation. 

38. Dan grupper på tre-fire personer. 

a. Alle personer bruger tre minutter til at notere flest mulige 

innovationsbegreber ned på et stykke papir, UDEN at kigge i 

bogen. Vindergruppen er den, som samlet har noteret flest 

(forskellige) begreber 

b. Forklar, hvordan hvert enkelt innovationsbegreb hænger 

sammen med andre innovationsbegreber. Lav et mindmap, 

hvor de enkelte innovationsbegreber er grupperet efter, 

hvordan de hænger sammen med andre innovationsbegreber 

39. Lav en undervisningsfilm om kapitel 1. Din målgruppe er folkeskoleelever, 

der ikke ved noget som helst om innovation. 

40. Beskriv mindst tre vigtige begreber inden for innovation og entreprenørskab, 

som bliver forbundet med Schumpeter.

KAPITEL 2 

Entreprenører og entreprenørskab 


Entreprenør og iværksætter 

1. Du får en innovativ ide og vil starte virksomhed. Vil du foretrække at 

starte som enkeltmandsvirksomhed, eller vil du danne en virksomhed 

sammen med andre? Opstil fordele og ulemper ved begge måder. 

2. Diskuter, om det er bedst for samfundet at få flere iværksættere eller at få 

flere entreprenører. 

Forskellige betegnelser for entreprenører 

3. Forklar forskellen på en entreprenør og en intraprenør – og hvorfor vi i 

medierne hører mere om entreprenører end om intraprenører. 

10



4. Kender du en entreprenør? Beskriv, hvad der gør denne person eller 

gruppe af personer til entreprenør. 

5. Forklar, hvad der menes med profit og non-profit i tabel 2.1 i bogen. 

6. Forklar, hvad de fire hovedtyper af entreprenørskab i tabel 2.1 i bogen 

egentligt betyder. Giv konkrete eksempler (gerne nogle, du selv kender) 

på hver af de fire typer. 

7. Nogle virksomheder bevæger sig i løbet af deres eksistensperiode fra 

at være én type entreprenør til at være en anden (se tabel 2.1). Kan en 

virksomhed være to eller flere typer på en gang? 

Fra ikke-entreprenør til entreprenør 

8. Diskuter, om alle kan blive iværksættere/entreprenører. 

9. Diskuter fordele og ulemper ved at være entreprenør eller iværksætter. 

a. Skriv fem ting, der kunne få dig til at ville være iværksætter eller 

entreprenør 

b. Skriv fem ting, der kunne holde dig fra at starte egen virksomhed 

10. Del jer i grupper og vælg en kendt entreprenør. Søg informationer 

om entreprenøren (artikler, film eller interview). Lav en beskrivelse 

af entreprenørens liv og find de vigtigste grunde til, at denne person 

blev entreprenør. Prøv at trække de fem faser fra figur 2.2 i bogen ind i 

beskrivelsen. 

11. Forklar forskellen på den individuelle proces og organisationsdannelsesprocessen 

i figur 2.3 i bogen.

KAPITEL 2 



12. Vælg en større dansk virksomhed og beskriv virksomhedens historie 

ud fra faserne 1-4 i figur 2.3 i bogen. Er grundlæggeren stadig med i 

organisationen i dag? 

Syv arketyper 

13. Forestil dig, at du bliver entreprenør. Hvilken af de syv arketyper (side 

33 i bogen) ville du ligne mest? 

14. Lav sedler, hvor navnet på en af de syv arketyper står (lige så mange 

sedler, som der er elever i klassen). I skal alle sammen trække en 

seddel med et navn på en af arketyperne. Nu skal de andre i klassen 

gætte, hvilken arketype du er. De må ikke bruge ordene (fx arving 

eller globalist), og du må kun svare ja eller nej. Hvem kan gætte flest 

personer på fem minutter? 

15. Mærsk, Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk, Vestas, Arla, Carlsberg, 

Bestseller, Lego er nogle af de mest succesfulde danske virksomheder. 

Del jer i grupper, vælg en virksomhed og undersøg, hvem der har 

grundlagt virksomheden. Diskuter, hvilke arketyper grundlæggerne 

ligner mest. 

Entreprenørskab og netværk 

16. Forklar, hvorfor en entreprenør har brug for et netværk. 

17. Forklar forskellen mellem divergente og konvergente netværk. 

18. Forklar, hvorfor betydningen af de konvergente og divergente netværk 

ændrer sig fra en virksomheds opstartsfase til dens driftsfase. 

12



19. Hvordan opbygger man et (stærkt) netværk? Start med at tænke 

modsat! 

a. Opstil fem forslag, der kan forhindre, at man får opbygget et 

godt netværk 

b. Vend derefter forslagene om og lav en liste med fem gode råd 

til at opbygge et stærkt netværk for en kommende entreprenør 

20. Hvad skal man gøre for at vedligeholde et stærkt netværk? Udarbejd 

tre konkrete forslag. 

21. Sammenlign Facebook.com og LinkedIn.com. Opgaven kræver, at 

du melder dig ind i begge netværk. Du kan altid melde dig ud bagefter, 

hvis du ikke er interesseret i at være medlem. Undersøg på begge 

sociale netværk: 

a. Muligheder for at finde kontakter, der kan hjælpe dig med at 

starte egen virksomhed 

b. Mulighed for at finde kunder 

c. Mulighed for at få hjælp til konkrete opgaver i en virksomhed 

22. Find eksempler på andre organiserede netværk end Linkedin.com og 

Facebook, man som entreprenør kan deltage i. Se bl.a. disse film: 

• http://jyskebank.tv/013340417591592/netvrk-og-motion-p-tohjul 

• http://jyskebank.tv/012647747721516/landets-topledere-samlersig-i-netvrk 

• http://jyskebank.tv/012432469621790/find-dit-stambord-i-newyork 

23. Interview en iværksætter/entreprenør om, hvordan han eller hun har 

brugt og bruger sit netværk.

KAPITEL 2 



24. Hvis I skal starte egen virksomhed, kan det være en fordel at 

kende nogle, der ved noget om kunder, økonomi, markedsfø- 

ring, produktudvikling, produktion osv. 

Arranger en netværksaften (eller en iværksætteraften), hvor I 

inviterer personer, I kunne tænke jer at have I jeres netværk. 

Inviter dem til en flot middag, fortæl om jeres uddannelse og 

projekter og hør deres historie. Måske kan de inviterede gæster 

blive en del af jeres fremtidige netværk2 

Socialt entreprenørskab 

25. a. I medierne taler man om, at behovet for socialt entreprenørskab 

stiger i Danmark. Hvilke grunde kan der være til det? 

b. Fordel jer i grupper, vælg en social entreprenørvirksomhed. 

Læs på virksomhedens hjemmeside, i artikler eller se 

Youtube-klip om virksomheden. Alle grupper præsenterer 

deres sociale entreprenørvirksomhed for klassen. I præsentationen 

skal I komme ind på baggrunden for, at den 

socialentreprenante virksomhed er opstået og hvilke form 

for socialt entreprenørskab, der er tale om. Tip: I kapitel 2.7 

kan du læse om en række eksempler på social økonomiske 

virksomheder 

26. Hvad forstår man ved CSR? Hvorfor kan CSR ikke betegnes 

som socialt entreprenørskab? 

27. Undersøg, hvilke former for socialt entreprenørskab der findes i 

jeres lokalområde. 

14



28. Del jer i grupper. Diskuter, om der er problemer i jeres lokalområde, der 

ikke bliver løst af det offentlige, af virksomheder eller af eksisterende private 

organisationer. Lav en liste over de problemer, I finder frem til. Udarbejd 

herefter en forslag til en model for en social entreprenørvirksomhed. Placer 

jeres forslag i figur 2.4 med hensyn til, hvilken type af sociale entreprenører 

I arbejder med. 

Entreprenør eller intraprenør 

29. Tag udgangspunkt i en virksomhed, du kender (fx din arbejdsplads). Overvej, 

om der er intraprenører i denne virksomhed? Og hvad der skal til for, 

at de skaber innovation i virksomheden? 

30. Læs artiklen nedenfor (google den), og diskuter om, det er en fordel eller 

en ulempe for Danmark at have flere intraprenører end entreprenører. 

Vi dyrker ideer inden for virksomhederne 

07. mar. 2012 12.33 Fyn & øerne 

Det er ikke så tit, at en iværksætter popper op med en ny virksomhed i Danmark. 

Til gengæld er vi noget nær verdensmestre i INTRAprenørskab, altså at få og dyrke 

idéer inde i virksomhederne. Det viser en global rapport om iværksætteri. 

Blandt 54 lande kommer vi på iværksætter-siden ind på en andensidsteplads før 

Slovenien. Men i disciplinen intraprenørskab er det kun Sverige, der kan overgå os. 

Forsker Thomas Schøtt fra Syddansk Universitet har forsket længere ned i de 

danske forhold af undersøgelsen. Han siger, at grunden til, at vi ikke iværksætter 

mere, er simpelthen, at vi har det for godt på vores arbejdspladser

KAPITEL 2 



– Vores undersøgelse antyder, at de danske arbejdspladser er tiltrækkende. Og 

det holder folk inde på arbejdspladserne, sådan at folk ikke har megen grund til 

at springe ud som selvstændige, siger Thomas Schøtt. 

Kilde: www.dr.dk 

31. Konkurrence: Hvem kan huske flest begreber fra kap. 2? 

Print tabellen på næste side ud. Sæt jer i grupper med tabellen foran 

jer. Vælg en dommer. Dommeren må bruge bogen, de øvrige deltagere 

må kun bruge hovedet. I gruppen skiftes I til at vælge et felt i tabellen 

her. Besvar spørgsmålet. Hvis dommeren godkender svaret, skriver I 

jeres navn på feltet, hvor I har besvaret spørgsmålet. Hvis svaret ikke 

svarer godkendes, må andre svare på spørgsmålet. Det gælder naturligvis 

om at besvare flest spørgsmål. 

16



Forskellen på en 

entreprenør og en 

iværksætter 

Beskriv forskellen på 

forretningsmanden 

og idealisten (arketyper) 

Forklar forskellen på 

den individuelle proces 

for en entreprenør 

og organisationsdannelsesprocessen 

for en virksomhed 

Giv to eksempler på 

entreprenante socialarbejdere 

Hvad er forskellen på forretningsorienterede 

aktivister 

og professionelle folkeorganisationer? 

Giv tre eksempler på socialt 

entreprenørskab (konkrete 

eksempler) 

Forklar begreberne konvergente 

og divergente 

netværk 

Nævn mindst fire forskelle 

på at være entreprenør og 

intraprenør 

Nævn de fem 

faser i den individuelle 

proces 

mod entreprenørskab 

Forklar, hvorfor 

frivilligt arbejde 

og CSR IKKE er 

socialt entreprenørskab 

Forklar begreberne: 

Entreprenant og 

entreprenørskab 

Forklar, hvilken 

betydning 

divergente og 

konvergente 

netværk har i en 

virksomheds 

udvikling. 

Giv eksempler på 

radikale sociale 

innovationer (mindst 

2) 

Hvad forstår man ved 

socialt entreprenørskab? 

Beskriv bjergbestigeren 

og legebarnet 

Nævn mindst fem 

begreber fra kapitel 2 

32. Se filmen ”Social Network” og brug så mange begreber som muligt 

fra kapitel 2 til at beskrive Mark Zuckerbergs entreprenørskab.

KAPITEL 3 

Innovation og entreprenørskab på samfundsniveau 


Økonomisk velstand 

1. Forklar, hvad begrebet velstand betyder. 

2. Beskriv og forklar udviklingen i Danmarks ”velstand” i tabel 3.1. 

3. Forklar, hvorfor velstanden målt ved bruttonationalproduktet kan sammenlignes 

på tværs af lande, når den opgøres pr. indbygger. 

4. Kan man sige noget om fordeling af velstand blandt rige og fattige i et 

land eller globalt ved at betragte tabel 3.1? 

5. Brug bruttonationalprodukt-tallene i figur 3.1 og find de tre rigeste og 

tre fattigste lande for alle årene. 

1820 

1870 

1900 

1913 

1950 

1973 

1992 

2008 

Rigeste lande Fattigste lande 

1 2 3 1 2 3 

• Hvilke lande er nævnt flest gange blandt de rige lande? 

• Hvilke lande er nævnt flest gange blandt de fattige lande? 

18



6. Brug de senest tilgængelige opgørelser over bruttonationalprodukt og 

finde de fem rigeste og fem fattigste lande. Find de nyeste tal om bruttonationalprodukt 

på www.cia.gov 

Tre drivere bag økonomisk velstand 

7. a. Se figur 3.1 og tabel 3.2 i bogen. Forklar hvad begreberne nedenfor 

betyder: 

Basale krav: Markedseffektivitet: Sofistikerede forretningsfaktorer: 

Infrastruktur: Finansielle markeder: Innovationsdrevne økonomier: 

Makroøkonomi: Teknologisk parathed: Effektivitetsforøgere: 

7. b. Hvilken type økonomi i figur 3.1 hører Danmark til? Begrund dit 

svar. 

8. I figur 3.1 i bogen er vist en række faktorer, som påvirker den globale 

konkurrenceevne. I tabel 3.2 er vist en inddeling af lande efter deres 

velstand. Beskriv og forklar med udgangspunkt i figur 3.1 og tabel 3.2, 

hvilken rolle innovation spiller for faktordrevne-, effektivitetsdrevneog 

innovationsdrevne økonomier. 

9. Find tre eksempler på lande, som ikke er nævnt i tabel 3.1, med henholdsvis 

faktor-, effektivitets- og innovationsdrevne økonomier. Find 

de nyeste tal om bruttonationalprodukt på www.cia.gov

KAPITEL 3 



10. I hvilken type økonomi/fase vil du placere lande med bruttonationalprodukt 

mellem de angivne intervaller i tabel 3.2? 

a. Find artikler eller videoer, der viser entreprenører fra lande, 

der er henholdsvis faktordrevne, effektivitetsdrevne og 

innovation drevne 

b. Find forskelle og ligheder på entreprenørernes historier 

Måling af innovative aktiviteter 

11. Man kan måle innovation og entreprenørskab ud fra input, proces 

og output. Forklar forskellen på input, proces og output i figur 3.2 i 

bogen. Giv eksempler på input, proces og output. 

12. Hvilken slags måling af innovation viser forskning og udvikling som 

procentdel af bruttonationalprodukt i tabel 3.3? Hvor er Danmark 

placeret i forhold til gennemsnittet i EU? 

13. Find tal for bruttonationalprodukt for alle EU-lande. Du kan finde 

relevante informationer ved at søge på internettet under ”eurostat” og 

finde bl.a. økonomiske indikatorer for medlemslandene. 

14. Lav en liste over hvilke indikatorer for input til innovation, du kan 

finde i publikation fra ”eurostat”. Diskuter, hvilke indikatorer der er 

bedst til at beskrive den innovative indsats i et land. 

15. Patenter er en indikator på proces. Brug publikationen fra ”eurostat” 

til at beskrive, hvilke fem lande i EU der har det laveste antal patenter 

pr. indbygger, og hvilke fem lande, der har det højeste antal patenter 

20



pr. indbygger. Undersøg, om der er en sammenhæng mellem stør- 

relse af input i form af, hvor stor en andel af bruttonationalprodukt 

der anvendes på forskning og udvikling og omfanget af patenter pr. 

indbygger. 

16. Figur 3.4 i bogen viser entreprenante aktiviteter i den tidlige fase, 

et såkaldt TEA-indeks. Der er vist TEA-indeks for de lande, som er 

med i GEM-undersøgelsen. Hvor er Danmark placeret i forhold til 

alle lande og i forhold til innovationsdrevne økonomier mht. TEA? 

17. Man kan skelne mellem ”nødvendighedsdreven entreprenørskab” og 

”mulighedsdreven entreprenørskab”. Nødvendighedsdreven entreprenørskab 

handler om, at man ikke kan få et job, og pga. ingen eller 

ringe hjælp ved arbejdsløshed skal man selv skaffe sig en indkomst. 

Mulighedsdreven entreprenørskab handler om, at man vælger at 

blive entreprenør ud fra en forretningsmulighed. Beskriv og diskuter 

TEA-indekset for faktordrevne økonomier, effektivitetsdrevne økonomier 

og innovationsdrevne økonomier. 

Diamantmodellen 

18. Undersøg den nuværende regerings politik mht. at skabe vækst. 

Hvor i Porters Diamant satser politikerne især? 

Find artikler om de øvrige partiers holdninger (de partier, der ikke 

sidder i regeringen) i forhold til at skabe vækst i Danmark. Hvor i 

Porters Diamant satser disse partier? 

Lav et rollespil, hvor I spiller forskellige partier. I skal hver argumentere 

for jeres partis holdning til at skabe vækst i Danmark.

KAPITEL 3 



19. Prøv at formulere tre tiltag du som politiker kunne foreslå for 

at gøre Danmark og danske virksomheder mere konkurrence- 

dygtige. Brug diamantmodellen. Diskuter, hvilke tiltag der ville 

have størst effekt. 

Case (forudsætter, at kapitel 2 og 3 er læst) 

I kapitel 2 læste du om iværksættere og entreprenører. I kapitel 

3 har vi set på området fra en mere overordnet vinkel. Du/I skal 

på baggrund af nedenstående artikler, egen informationssøgning 

og det I har lært i kapitel 2 og 3, besvare opgaverne 1-3: 

Artikler (alle fra Berlingske Business, Innovation, tirsdag den 14. 

august 2012) 

• ”Sådan er de danske iværksættere” 

• ”Iværksættere er god forretning for Danmark” 

• ”Her er danske iværksætteres styrker, svagheder, 

muligheder og trusler” 

• ”Det kan vi lære af udlandet” 

• ”Iværksættere af rette støbning” 

1. Karakteriser den typiske danske iværksætter/entreprenør. 

2. Forklar, ud fra Porters Diamantmodel, hvad det er, der 

gør, at henholdsvist USA, Israel og Tyskland scorer så højt 

mht. opstart af egne virksomheder. 

3. Diskuter, OM Danmark kan lære af USA, Israel og/eller 

Tyskland. 

22



B-2-C og B-2-B 

1. Hvilke af nedenstående virksomheder vil du kategorisere som 

hhv. B-2-C og B-2-B (sæt kryds) 

Virksomhed B-2-C B-2-B 

Lego 

Bilka 

En tømrervirksomhed 

Et gymnasium 

En fabrik, der producerer vindmøllevinger 

Post Danmark 

2. Forklar, hvad der forstås ved B-2-C og B-2-B. Hvorfor er det vigtigt at 

skelne mellem B-2-C og B-2-B? Begrund dit svar. 

Pain 

3. Find og beskriv mindst tre forskellige pains, som er nævnt i dette 

kapitel. 

4. Vil du betegne de pains, du har fundet i opgave 4.3, som behov, ønsker 

eller problemer? Begrund dit svar for hver enkelt pain. 

5. Hvorfor er det vigtigt at tale om kundens ”helhedsopfattelse” i forbindelse 

med pain? Giv et eksempel.

KAPITEL 4 

Pain, value proposition og jury 


Value proposition 

6. Hvad vil du oversætte begrebet ”value proposition” til på dansk? 

7. Forklar forskellen på egenskab og nytte i tabel 4.1. Er det ”egenskab” 

eller ”nytte”, som er vigtigst i forbindelse med en forståelse af value 

proposition? Begrund dit svar. 

8. Tag din mobiltelefon frem og sammenlign den med sidemandens (den 

sidemand, der har en telefon, der er forskellig fra din). Opstil egenskab, 

nytte og bevis for de to valgte produkter. Hvis value proposition 

er en ”buket” eller ”kombination” af produkt og service, hvorfor har 

du så foretrukket den telefon, du har, frem for den telefon, din sidemand 

har? 

9. Gå på internettet og find reklamer for to forskellige kaffemaskiner. 

Opstil egenskab, nytte og bevis for de to valgte produkter. Tip: Prøv en 

af de store elektronikkæders hjemmeside. 

Jury 

10. Kig ned. Hvem var Jury, da du købte de sko, som du har på? 

11. Find et tilfældigt produkt i en reklameavis (eller fra en tv-reklame). 

Beskriv produktet ud fra begreberne pain, value proposition og jury 

ved at kigge på billeder og tekst til reklamen (eller ud fra billeder og 

eventuel lyd og tekst til en tv-reklame). Beskriv også, hvordan det 

valgte produkt løser en pain hos jury. 

24



Pain, value proposition og jury ved B-2-C 

12. I figur 4.3 i bogen er vist en købsbeslutningsmodel for forbrugere. 

Beskriv de seks trin og giv et eksempel fra din hverdag på et køb, 

som gennemgår de seks trin. 

13. Forklar, hvorfor Parker Ballograf-kuglepennen koster ca. 40 gange 

mere end BIC-kuglepennen. Brug Maslows behovspyramide, figur 

4.2 i bogen, til at forklare prisforskellen. 

14. Forklar, hvorfor nogle forbrugere køber vand på flaske, som koster 

ca. 100 gange eller endnu mere sammenlignet med at tappe vand 

fra vandhanen? Brug Maslows behovspyramide til at forklare køb af 

vand på flaske. 

15. Nedenfor ser du Maslows behovspyramide og nogle forskellige produkter 

og ydelser. Forbind produkterne og ydelserne med de behov, 

som du mener, de dækker i Maslows behovspyramide.

KAPITEL 4 



En god rødvin til 200 kr. flasken 

Klipklapper 

En datingprofil 

Din facebook-profil 

Et par Converse sko 

Toiletpapir 

Maslow’s behovspyramide 

Selv- 

realisering 

Egobehov 

Sociale behov 

Tryghedsbehov 

Fysiske behov 

Et par læsebriller til 20 kr. 

En ½ liter coca-cola 

En hurtig sportsvogn 

En klipning hos din frisør 

En iPad 

En krykke 

Et hulleapparat 

16. Forklar, hvordan begrebet jury kan beskrives mere nuanceret 

gennem forskellige køberoller på B-2-C- markedet. Tag eventuelt 

udgangspunkt i eksemplet i tabel 4.2 i bogen med et barns 

køb af en is og beskriv de forskellige juryer. 

17. Lav et lille skuespil om købet af et par moderne cowboybukser, 

hvor der indgår de fem køberoller fra tabel 4.2 i bogen. 

Pain, value proposition og jury ved B-2-C 

18. Forklar, hvorfor det er vigtigt, at begrebet jury ved B-2-B nuanceres 

gennem forskellige roller i købscentret. Begrund dit svar 

med udgangspunkt i eksemplet med Alcoa samt figur 4.4 og 

tabel 4.3 i bogen. 

19. Hvorfor kan man ikke bare bruge de samme roller ved jury for 

både B-2-C-markedet og for B-2-B-markedet? Begrund dit svar. 

26



20. Der er angivet tre trin i undersøgelsen af pain, value proposition 

og jury. Kan du ændre på rækkefølgen af disse trin i 

en undersøgelse og fx starte med en value proposition? Hvad 

forventer du, konsekvensen vil være af at tage udgangspunkt i 

en value propostion? Begrund dit svar. 

21. Prøv at udvikle en ide til en innovation, som ikke bygger på en 

pain. 

22. Beskriv en pain for en bestemt jury. Kom med en ide til en 

value proposition, som kan løse en pain helt eller delvist. Vil du, 

med udgangspunkt i figur 4.5 i bogen, anbefale en virksomhed 

at starte udviklingen af denne value proposition (go), overveje 

udvikling (maybe go), eller vil du anbefale, at virksomheden 

ikke udvikler value proposition (no go)? Begrund dit svar. 

23. Beskriv et produkt, som ikke løser en pain. Forklar, hvorfor det 

ikke løser en pain. 

24. Beskriv en ide til et produkt, som løser en pain, men som helt 

sikkert vil få ”no go” mht. til innovation af en virksomhed i 

figur 4.5. Forklar, hvorfor det vil få ”no go”. 

25. Et kendt innovationscitat lyder sådan her: ”I think, there is a 

worldmarket for maybe five computers”. Citatet siges at stamme 

fra 1940’erne og tillægges topchefen for IBM, Thomas Watson. 

Det holdt ikke helt stik. Prøv (med udgangspunkt i pain, value 

proposition og jury) at forklare, hvor der tilsyneladende tages 

fejl.

KAPITEL 4 



26. I kapitel 4, har I arbejdet med en række modeller: 

1. Pain, value, proposition og jury 

2. Egenskaber, nytte og bevis 

3. Maslows behovspyramide 

4. Købsbeslutningsmodellen for forbruger (B-2-C) 

5. Købsmodel på B-2-B-markedet 

6. Køberoller (B-2-C) 

Lav en quiz, hvor I i grupper formulerer ti spørgsmål. Aftal på klassen, 

hvordan quizzen skal organiseres. 

28



1. Hvordan definerer man en forretningsmodel? 

2. Hvad er sammenhængen mellem en strategi og en forretningsmodel? 

3. Hvilke fordele er der ved at anvende en forretningsmodel til at forstå 

og analysere en forretningside? 

4. Tag udgangspunkt i figur 5.1 i bogen. En forretningsmodel består af 

fire hoveddele, som kan opdeles i ni delelementer. 

Hoveddele Placer de ni elementer i forretningsmodellen, 

så de er placeret rigtigt i forhold til 

hoveddelene 

Kunder mv. 


Virksomhed mv. 

Økonomi 

5. Hvor i de ni elementer i forretningsmodellen, figur 5.1, plejer man 

at starte for at forstå logikken i en virksomheds forretningsmodel? 

Begrund dit svar. Tip, se filmene: Business model canvas explainet: 

http://www.youtube.com/watch?v=QoAOzMTLP5s 

eller den tidligere Young Enterprise virksomhed HEDclip’s film: 

http://www.youtube.com/watch?v=8PZH7YwjUcU 

6. Klip disse ni delelementer fra forretningsmodellen ud. Prøv, om du 

(uden at kigge i bogen!) kan placere dem korrekt i forretningsmodellen.

KAPITEL 5 

Forretningsmodeller 


Kundesegmenter 

Distributionskanaler 


Nøglepartnere 

Nøgleaktiviteter 

Kunderelationer 

Indtægter 

Nøgleressourcer 

Omkostningsstrukturer 

Forretningsmodellen 

7. Hvilke ”kundesegmenter” tilbyder den skole, som du går på, undervisning 

til? (et kig på skolens hjemmeside vil sikkert være nok). 

8. Hvad er forskellen i value proposition mellem Bilka og Kvickly? 

30



9. Bang & Olufsen har i mange år lagt vægt på at sælge deres varer 

gennem deres egne butikker eller butikker, der indrettede specialafdelinger 

til Bang & Olufsen-produkter. Forklar denne holdning 

ved hjælp af de fem formål med en distributionskanal (se side 77 i 

bogen). 

10. Lav en brainstorm over, hvilke forskellige typer af kunderelationer 

disse virksomheder kunne have: 

• En bager 

• En virksomhed, der designer hjemmesider for andre 

virksomheder 

• En bilforhandler 

• En fysioterapeut 

11. Tag udgangspunkt i en mobiltelefon og beskriv, hvordan en 

virksomhed, som skal tjene på ”salg” af mobiltelefoner, kan skabe 

indtægter ved de forskellige former for indtægter, der er nævnt 

overfor:

KAPITEL 5 



Indtægter Beskriv, hvordan du vil skabe 

indtægter ved brug af denne type 

indtægtskilde ved en mobiltelefon 

Salg af værdi 

(altså selve 

telefonen) 

Betaling ved 

brug 

Betaling ved 

medlemskab 

Låne, leje 

eller lease 

Licens 

Mæglerbetaling 

Reklame 

Find selv på 

en indtægskilde 

Kommentarer 

12. Find eksempler på forskellige virksomheder, der henter deres nøgleressourcer 

fra en af disse fire typer af ressourcer: 

• Fysiske ressourcer 

• Intellektuelle ressourcer 

• Menneskelige ressourcer 

• Finansielle ressourcer 

32



13. Hvad er nøgleaktiviteterne for disse virksomheder (brug de fire 

aktivitetstyper på side 79 i bogen)? 

• Et revisionsfirma 

• Et busselskab 

• Et ølbryggeri 

14. Hvem er nøglepartnere for henholdsvis en frisørsalon, en internetforretning, 

der sælger dvd’er, og et hotel? 

15. • Giv et eksempel på en omkostningsdreven forretningsmodel. 

• Giv et eksempel på en værdidreven forretningsmodel. 

Omkostningsstruktur Find et konkret eksempel på virksomheder 

med disse omkostningsstrukturer 

Store variable omkostninger, lave 

faste omkostninger 

Store faste omkostninger, lave variable 

omkostninger 

• Hvilke fordele og ulemper er der for en virksomhed med 

store variable omkostninger og lave faste omkostninger? 

• Hvilke fordele og ulemper er der for en virksomhed med 

store faste omkostninger og lave variable omkostninger? 

• I hvilken grad kan virksomheder selv vælge deres omkosningsstruktur, 

og i hvilken grad er omkostningsstrukturen 

bestemt af den branche, virksomheder befinder sig i? Du 

kan besvare spørgsmålet ved at finde konkurrenter til de to 

eksempler på virksomheder ovenfor og beskrive, om deres 

forretningsmodel afviger.

KAPITEL 5 



16. Hvis man skal forstå en virksomheds forretningsmodel, kan man 

så starte i en vilkårlig del af modellen, dvs. med et af de ni delelementer? 

Begrund dit svar med udgangspunkt i Just Eat-casen. 

17. Lav en sammenligning mellem forretningsmodellen for en produktionsvirksomhed 

og en servicevirksomhed. 

• Beskriv forretningsmodellen for servicevirksomheden 

• Beskriv forretningsmodellen for produktionsvirksomheden 

• Sammenlign de to forretningsmodeller 

Innovation gennem ændring af forretningsmodellen 

18. • Beskriv, hvordan man kan innovere ved at ændre på 

forretningsmodellen 

• Giv et eksempel på en virksomhed som har innoveret ved 

at ændre på forretningsmodellen 

34



Innovationsformer og forretningsmodel 

19. I kapitel 1 læste du om fem innovationsformer (side 13). Diskuter, 

hvilke elementer i en forretningsmodel der kan påvirkes, hvis en virksomhed 

arbejder med de fem innovationsformer. 

Kundesegmenter 

Distributionskanaler 


Nøglepartnere 

Nøgleaktiviteter 

Kunderelationer 

Indtægter 

Nøgleressourcer 

Omkostningsstrukturer 

Produktinnovation 

(inkl. Serviceinnovation) 

Procesinnovation Markedsinnovation 

Råvareinnovation 

20. Beskriv salg af musik gennem cd’ere og salg af musik gennem iTunes. 

Beskriv hver af de to forretningsmodeller for: 

• Musikere: Hvordan ser de to forretningsmodeller ud for 

musikere? 

• Producenter af musik. Hvordan ser de to forretningsmodeller 

ud for producenter af musik? 

• Detailsælgere af musik (B-2-C salg). Hvordan ser de to 

forretningsmodeller ud for detailsælgere af musik? 

Organisatorisk 

innovation

KAPITEL 5 



Pain, value proposition og jury i forhold til forretningsmodellen 

21. Beskriv forretningsmodellen for nedenstående virksomheder. 

Inddrag i den forbindelse begreberne pain, value proposition og 

jury. 

• Build a Bear 

• Silvan 

• Kims Chips 

Visualiser en forretningsmodel 

22. Vælg i grupper en virksomhed, I vil præsentere. Aftal med virksomheden, 

at I må tage billeder af virksomheden. Tag billeder, 

der viser hvert element af forretningsmodellen. Indsæt billederne 

i figuren nedenfor. Print ”forretningsmodel-collagen” ud i farver 

(i A3-størrelse) i to eksemplarer. 

Forretningsmodellen 

Præsenter billedet for klassen. 

Hæng et billede op i klassen og send et billede til den virksomhed, 

som I har arbejdet med. 

36



23. Læs dette citat og diskuter, hvilken indflydelse de samfundsmæssige 

ændringer får på fremtidens forretningsmodel: ”En kombination af 

stigende råvarepriser, strammere miljølovgivning og innovationspres 

får virksomheder til at jage forretningsmodeller, der reducerer ressourceforbruget”. 

24. Læs artikel: ”Afrika førende i verden med at handle med mobiler” 

(tjek: http://ing.dk/artikel/129081-afrika-foerende-i-verden-medat-handle-med-mobilen 

og: http://www.economist.com/blogs/ 

graphicdetail/2012/04/daily-chart-12 ) og forklar på hvilke områder, 

der anvendes andre forretningsmodeller, for salg af mobiltelefoner i 

Afrika. 

1. Forklar, hvorfor der er forskelle på de forretningsmodeller, der 

anvendes i afrikanske lande og i Danmark. Inddrag i den 

forbindelse begreberne fra tabel 3.2 i bogen (drivere bag 

økonomisk velstand) 

2. Diskuter hvilke innovationsformer, der anvendes i relation til 

mobiltelefoner i de afrikanske lande (se side 13 i bogen) 

3. Tag stilling til, om introduktion af mobiltelefonen i de 

afrikanske lande har medført kreativ destruktion

KAPITEL 6 

Team og lederrroller 


Belbins ni teamroller 

1. Forklar, hvad der menes med: Tænkeroller, sociale roller og handleroller. 

2. Del klassen i grupper. I skal herefter (i hemmelighed) skrive, hvilke af 

Belbins roller der passer bedst på jer selv og gruppens øvrige medlemmer. 

Sammenlign bagefter jeres liste. Diskuter, hvorfor der kan være 

forskelle i jeres placeringer. 

3. Find eksempler på situationer, hvor Belbins teamroller kan være relevante 

at bruge. 

4. Forklar ud fra figur 6.1 i bogen, hvordan og hvorfor Belbins roller er 

vigtige på forskellige tidspunkter i et innovationsforløb. 

5. Lav et skuespil, hvor alle Belbins roller indgår. I må gerne have flere roller. 

Adizes lederroller 

6. Forklar kort Adizes fire lederroller. Hvilke af Belbins ni teamroller passer 

bedst til hver af Adizes lederroller? 

7. Forestil dig, at der i din gruppe er medlemmer, der hver repræsenterer 

en af Adizes lederroller. Hvilke konflikter kunne det give i gruppen? Tag 

udgangspunkt i tabel 6.1 i bogen. Hvilke fordele kan det give i gruppen? 

8. Forklar med dine egne ord, hvorfor det er hensigtsmæssigt for en virksomhed, 

at ledelsen besidder Adizes’ fire lederroller. 

9. Gennemfør den test, der er nævnt på side 89 i bogen (www.startvaekst. 

dk/ivaerksaettertesten) og print jeres personlige profil ud. Hæng udskrifterne 

op i klassen og brug dem næste gang, I skal danne grupper. 

Diskuter efterfølgende fordele og ulemper ved metoden. 

38



Konflikttrappe og konfliktløsning 

10. ”Uenighed kan være positivt” (se side 92 i bogen). Forklar, hvorfor man 

kan opfatte uenigheder som noget positivt i et team. 

11. Find i fællesskab på klassen eksempler fra filmverdenen på de enkelte 

konflikttrin. 

12. Hvad kan en leder eller en lærer gøre for at forebygge, at konflikter når 

til den tredje fase (trin 4-9)? 

13. Forklar, hvad konflikttrappen kan bruges til? 

14. Se filmen Springet Mobilpit – og diskuter, hvordan virksomheden 

kunne have forebygget de konflikter, de oplever undervejs i filmen 

http://www.emu.dk/erhverv/grundfag/vir/springet/) 

15. Lav et brætspil, hvor formålet er at forebygge konflikter. Lad jer inspirere 

af ideen bag brætspillet ”ego”. 

Exitstrategi 

16. Kender du eksempler på virksomheder, der kunne have haft fordel af 

en exitstrategi? 

17. Lav i forbindelse med et gruppearbejde en samarbejdskontrakt, hvor en 

exitstrategi er en del af kontrakten. 

a. Lav først en brainstorming over tre ”worst-case-scenarier” for 

jeres gruppearbejde 

b. Diskuter herefter, hvilke punkter der skal med i samarbejdskontrakten 

c. Formuler kontrakten og skriv under på aftalen

KAPITEL 7 

Udvikling og evaluering af forretningsideer 


Divergens, konvergens og harmonika-modellen 

1. Find tre eksempler på innovationer, der er skabt som følge af en pain. 

2. Forklar, hvad der menes med begreberne divergens og konvergens. 

3. Diskuter, om alle mennesker både kan tænke divergent og konvergent. 

4. Figur 7.2 i bogen beskriver en harmonika-model. Forklar, hvorfor 

divergens og konvergens optræder flere stede i modellen. 

5. Forklar forskellen på: Idefasen, konceptfasen og produktfasen i 

harmonika-modellen. 

6. Forestil dig, at I i din virksomhed skal i gang med et ideudviklingsforløb 

for at udvikle en ny app, der skal hjælpe gymnasieelever til bedre 

lektielæsning. Lav en liste over gode råd til, hvordan processen kan 

forløbe bedst muligt. 

gode råd til at opnå de bedste resultater ... 

i de divergente faser i de konvergente faser 

40



Tre perspektiver på ideudvikling 

7. Forklar de tre vinkler: 

• Outside in 

• Inside out 

• Samspilstankegangen 

8. Opstil fordele og ulemper ved de tre perspektiver på ideudvikling: 

Outside in 

Inside out 

Samspilstankegangen 

Fordele Ulemper 

9. Udfyld tabellen nedenfor med hensyn til, hvilke metoder man kan 

anvende til udvikling af ideer ud fra de tre perspektiver. 

Outside in Inside out Samspilstankegang 

Metoder til udvikling 

af ideer 

10. Find ud af, hvad følgende markedsanalysemetoder går ud på (søg på 

nettet): 

• Spørgeskemaundersøgelser 

• Kvalitative interviews 

• Observationer 

• Fokusgrupper

KAPITEL 7 



11. DSB har bedt jeres klasse udarbejde en undersøgelse for at finde 

ud af, hvordan rutebiler kan indrettes, så de virker mere attrak- 

tive for skoleelever. Fordel jer i grupper, der hver arbejder med 

en af analysemetoderne: 

• Spørgeskemaundersøgelse 

• Kvalitative interviews 

• Observationer 

• Fokusgrupper 

a. Alle grupper planlægger og gennemfører analysen 

b. Resultaterne præsenteres på klassen 

c. Diskuter på klassen, hvilke forskelle der er på resultaterne 

– og hvorfor 

12. Find eksempler på segmenter, der ikke får deres behov opfyldt. 

13. Udvikl en cykelkurv. 

• Segmenter markedet for cykelkurve 

• Find, på baggrund af segmenteringen, grupper, der ikke får 

deres behov opfyldt med de nuværende produkter 

• Udarbejd skitser til nye cykelkurve, der opfylder segmentets 

behov 

• Præsenter skitserne for klassen 

42



Drucker’s otte kilder til nye ideer til innovation 

14. Forklar udtrykkene: 

• Inkongruens 

• Demografi 

• Perception 

15. Drucker’s kilder til ideer kan opdeles i tre typer: 

• Kilder, som er knyttet til virksomheder og brancher 

• Kilder, som er knyttet til forhold uden for virksomheder og brancher 

• Andre kilder 

Hvad er forskellen på at anvende kilder, som er knyttet til forhold i 

virksomheder og brancher, kontra kilder, som er knyttet til forhold 

uden for virksomheder og brancher? Tag udgangspunkt i tabel 7.2 i 

bogen. 

16. Diskuter, hvilke af Drucker’s kilder der har været baggrunden for følgende 

innovationer: 

• Magnetisk lagring 

• Højttaleren 

• Tørbatteriet 

• Insulin 

• Stomiposen 

• Legoklodsen 

• Carlsbergs gær 

Læs om innovationerne på: http://www.business.dk/navne/her-er-danmarks-mest-geniale-opfindelser-0

KAPITEL 7 



17. Find selv eksempler på kilder til innovation: 

• Giv et eksempel på det uventede som kilde til innovative 

ideer 

• Giv et eksempel på inkongruens som kilde til innovative 

ideer 

• Giv et eksempel på behov for nødvendig proces som kilde 

til innovative ideer 

• Giv et eksempel på branche- og markedsstruktur som 

kilde til innovative ideer 

• Giv et eksempel på demografi som kilde til innovative 

ideer 

• Giv et eksempel på ændring i perception som kilde til 

innovative ideer 

• Giv et eksempel på ny viden som kilde til innovative ideer 

• Giv et eksempel på den gode ide som kilde til innovative 

ideer 

• Giv et eksempel på andre kilder til ideer som kilde til 

innovative ideer 

18. Forklar, hvorfor Druker’s 8. kilde, den gode ide, ikke er let at bruge, 

når en virksomhed skal arbejde kreativt og systematisk med ideudvikling. 

Kreativitet som mønsterbryder 

19. Giv eksempler på enestående kreativitet og daglig kreativitet. 

20. Se filmen: Changing Education Paradigms på http://www.youtube. 

com/watch?v=zDZFcDGpL4U 

Diskuter, om det det danske skolesystem fremmer eller hæmmer 

kreativitet blandt eleverne. 

44



Idegenerering 

21. ”Støj” og frygt kan ødelægge en kreativ proces. Opstil spilleregler i 

klassen, der skal sikre størst mulig kreativitet. 

Den kreative platform 

22. Læs om Den kreative platform på http://denkreativeplatform.dk/ 

• Lav i grupper et oplæg om metoden 

• Planlæg et forløb på en halv time, hvor I arbejder med metoder 

fra den kreative platform 

• Tag stilling til, om den kreative platform er et udtryk for divergent 

og eller konvergent tænkning 

23. Arbejd med energizers i timerne. Aftal, hvornår I vil afprøve de forskellige 

lege: 

Energizers* 

Sjove og skøre øvelser med bevægelser og latter er gode til at skabe energi 

og øge kreativiteten. De stimulerer vores tænkning, fokus og kreativitet. 

Ros hinanden 

Ros og anderkendelse kan fremme lysten til at turde tænke anderledes. I øvelsen 

deltager hele klassen. 

Alle i klassen får udleveret et A4-ark, som I hver især skriver jeres eget navn 

på (øverst på siden). Send A4-arket med jeres navn til jeres sidemand på venstre 

side. Sidemanden skriver en positiv ting nederst på siden om den person, 

*Legene. Blomsterhånd og Scor-slap af-scor er hentet på www.movingminds.dk og legene: Fælles hop, Ondskabens 

hotel, to sandheder og en løgn og Tæl til 21 er hentet på www.hornstrupkursuscenter.dk

KAPITEL 7 



hvis navn står øverst på siden. Herefter bøjes papiret, så den næste sidemand 

ikke kan se, hvad der er skrevet på siden. Papiret sendes videre til 

venstre. 

Øvelsen er færdig, når alle i klassen har skrevet på alle elevers sedler. 

Herefter gives sedlen til rette ejermand. 

NB: Øvelsen tager ca. 1 time. Lærerens vigtigste opgave er at sikre et 

system, hvor alle sedler kommer forbi alle elever. 

Ondskabens Hotel 

Stil jer i en rundkreds. Alle kikker i jorden, mens de beslutter sig for, 

hvem i cirklen de om lidt vil kikke på. Læreren tæller til tre, og alle kikker 

op på samme tid og ser direkte på den, de har besluttet sig for at kikke på. 

Hvis der er to, der kikker på hinanden samtidigt, tager de hænderne op 

til kinderne og kommer med et rædselsudbrud, som offeret i en gyserfilm 

(fx som Jack Nicholsons kone i Ondskabens Hotel), mens de træder baglæns 

ud af cirklen. De er nu ”døde” og må nøjes med at kikke på resten af 

legen. 

Fælles hop 

Stå i en cirkel, se på hinanden uden at tale, bøj i knæene, hop på samme 

tid. 

To sandheder og en løgn 

Gå rundt i klassen. Fortæl den første, du møder, to sandheder og en løgn. 

Din tilskuer skal gætte, hvad der var sandt og falsk. Byt roller. Gå herefter 

videre til endnu en person. 

46



Scor, slap af, scor 

Deltagerne stiller sig i en cirkel. Deltagerne skal få øjenkontakt og blinke til 

hinanden. 

Når to får øjenkontakt og blinker til hinanden, bytter de plads. En person 

stiller sig i midten af cirklen og får til opgave at fange de andre, når de krydser 

cirklen. Når personen i midten fanger én af dem, der krydser, bytter de plads, 

så den, der blev fanget, overtager pladsen i midten. 

Ros hinanden, mens I arbejder 

Denne øvelse finder sted, mens I arbejder i en gruppe. Ros hinanden HELE 

tiden. 

Blomsterhånd 

Alle sidder med lukkede øjne og knytter hænderne foran sig på knæene. Når 

læreren siger ”NU”, begynder alle at forme hænderne som en blomst, der 

folder sig ud. Efter et minut åbner alle øjnene. Hvor langt er blomsten nået? 

Tæl til 21 

Øvelsen kan laves i en rundkreds, eller mens I sidder på jeres pladser. I skal 

nu kollektivt tælle til 21. Det betyder, at I skal tælle på skift, men ikke i en 

bestemt rækkefølge. Man tæller bare, når man synes, der er plads til det. Du 

starter fx med at sige ”1”. Hvem som helst kan nu sige ”2”. Der er ingen regler 

for, hvor mange gange hver enkelt må tælle. Omvendt gælder det om at få alle 

med. Så stop øvelsen og start forfra, hvis det er de samme få, der tæller hele 

tiden. Kun én må tælle ad gangen, så hvis to personer siger ”3” samtidig, skal 

I starte forfra. Det er vigtigt, at denne regel håndhæves, da øvelsen ellers ikke 

har nogen pointe. Øvelsen lykkes bedst, hvis der ikke tælles meget hurtigt, 

men kun tælles, når man kan ”mærke”, at der er plads til én.

KAPITEL 7 



Bliv ved, indtil I har talt til 21, selvom det kan virke stressende. Det skal nok 

lykkes for jer. Pointen er netop, at projektet kun kan lykkes, hvis alle koncentrerer 

sig om at være i nuet og om hinanden. Bliver I ved, bliver I belønnet 

med følelsen af et fantastisk fælles fokus og en dyb tavs koncentration. 

Ideudviklingsteknikker 

Alle øvelser i ideudviklingsteknikker skal naturligvis følge de spilleregler, 

der står på side 112 i bogen. 

24. Fri association: Udvikl et produkt til sygehussektoren. 

Rekvisitter: Papir og blyant. 

• Opdel jer i grupper. En i gruppen fortæller om en eller flere oplevelser 

på et sygehus 

• De andre i gruppen skriver ALT, hvad der falder dem ind, ned på 

et papir – uden at tale sammen, mens fortælleren fortæller 

• Lad evt. to eller tre i gruppen fortælle 

• Opsamling: Alle fortæller om deres tanker – ingen er for skøre 

eller langt ude! 

• Udvælg tre ideer, der har forretningspotentiale 

25. Styret fri association: Udvikl en ny og innovativ cafe for gymnasieelever. 

Rekvisitter: Fem vidt forskellige ting (medbragt af læreren) til hver gruppe, 

blyant, post-it. 

48



• Præsenter en ting ad gangen – skriv hver især ALLE de ideer, I 

får med hensyn til at lave en ny og anderledes cafe, ned 

• Udvælg henholdsvis den mest innovative ide og den mest realistiske 

ide 

• Præsenter ideerne for klasen 

26. Tvungen association – rollemodellen: Udvikl en ny kontorstol. 

Rekvisitter: Billeder af forskellige roller/personer (fx læge, lærer, 

skolebarn, ingeniør) medbragt af lærer, blyanter, papir. 

• Se på ét billede ad gangen og diskuter, hvad denne person ville 

ønske, hvis han/hun skulle købe/have en ny kontorstol 

• Vælg en af ”rollerne” og lav en skitse til en innovativ kontorstol 

• Hver gruppe præsenterer sin ide for klassen 

27. Negativ brainstorming: Udvikl en ny madkasse. 

Rekvisitter: Papir, blyant. 

• Start med i en fælles brainstorming at skrive alle de mest irriterende 

ting ved en madkasse ned 

• Se på listen og formuler nu en positiv liste over funktioner, som 

madkassen skal have 

• Lav skitser til det nye produkt 

28. Cirkelskrivning: Find et produkt eller en metode, der kan forhindre 

madspild. 

Rekvisitter: Papir og blyant.

KAPITEL 7 



• Skriv hver en ide ned, der kan forhindre madspild, på et stykke papir 

• Send ideen videre til sidemanden (i en cirkel). Sidemanden udvikler 

videre på ideen efter devisen: ”Man kunne også …”. 

29. Mindmapping: Fortsæt cirkeløvelsen. 

• Fortsæt cirkeløvelsen – lav et mindmap for hver af ideerne, I sendte 

rundt. 

30. Hurtigskrivning. 

• Lav hurtigskrivning, hvor I hver især skriver alt om oplevelsen af 

ideudviklingsteknikkerne. Skriv alle de tanker I har, mht. hvilke 

teknikker I skal bruge i forbindelse med ideudvikling til jeres egen 

virksomhed eller til jeres næste projekt 

• Fortæl hver især, hvad I har skrevet i gruppen 

31. Samtale om ideudvikling: Planlæg, hvordan I vil samle informationer til 

at danne jeres egen virksomhed eller jeres næste ideudviklingsprojekt. 

• Diskuter, om I i gruppen skal bruge en outside-in eller inside out 

tilgang til ideudvikling 

• Diskuter, hvilke metoder I vil anvende til at få nye ideer 

• Lav en konkret plan for at gennemføre øvelsen 

• Gennemfør planerne 

• Diskuter resultaterne af jeres arbejde 

32. Kan du beskrive det kreative i en ideproces? 

Gør et forsøg med nogle personer, som gennemfører en kreativ ideproces. 

Lad en anden gruppe iagttage de kreative personer. Interview dem 

om, hvordan de var kreative. Sammenlign de forskellige deltagende 

personers oplevelse og beskrivelse af kreativitet. Diskuter, i hvilken grad 

det er muligt at beskrive de kreative processer hos personer og i grupper. 

50



De Bono’s tænkehatte 

33. Forklar ideen med de Bono’s tænkehatte. 

34. Planlæg en fest for klassen. 

Rekvisitter: Post-it sedler. Grønt, gult, sort, rødt, hvidt og blåt papir. 

Tape. 

a. Fold en hat i hver farve til jer hver (fx som et kræmmerhus) 

b. Vælg en blå leder, der styrer processen 

c. Tag den grønne hat på – og skriv ALLE ideer til en fest ned. Alle 

bidrager med ideer. Kun en ide på hver post-it. Denne del af 

øvelsen må kun vare tre minutter 

d. Fastgør hver post-it på et A4-ark 

e. Tag den gule hat på og noter i fællesskab alle de positive ting ved 

hver af ideerne ned. En ide ad gangen 

f. Tag den sorte hat på og noter alt det negative ved hver af ideerne 

ned 

g. Tag den røde hat på og fortæl, hvordan I hver især oplever ideerne, 

I er nået frem til 

h. Tag den hvide hat på og noter alle de praktiske problemstillinger, 

der skal tackles for hver af ideerne 

i. Udvælg henholdsvis den mest innovative ide og den mest realistiske 

ide – og præsenter dem for klassen 

NB: Øvelsen kan med fordel kombineres med forskellige former for 

associationsøvelser. 

35. Test de Bono’s hatte på dine lærere og klassekammerater.

KAPITEL 7 



• Træk lod i klassen om, hvilken farve I skal være 

• Aftal, at I vil ”være” jeres hats farve en hel skoledag 

• I behøver ikke at fortælle jeres andre lærere om projektet på for- 

hånd. Se om de oplever en forskel 

• Når dagen er gennemført, skal I gætte, hvilken farve jeres kammerater 

repræsenterede 

36. Diskuter, hvilke af de Bono’s hatte, der passer bedst til henholdsvis 

divergent og konvergent tænkning. 

37. I kapitel 1 læste du om Innovationstragten (figur 1.2). Diskuter, hvordan 

de Bono’s hatte kan bruges i de forskellige faser. 

Idescreening 

38. Vælg det bedste koncept. 

a. Tag udgangspunkt i en af øvelserne 23-33 (fx opgave 33, hvor I 

har lavet forskellige forslag til en klassefest) 

b. Diskuter, om kriterierne i første kolonne nedenfor kan anvendes 

– hvis ikke, kan I formulere andre kriterier 

c. Udvælg 2-4 af ideerne fra jeres øvelser og tildel dem points fra 

1-5, hvor 5 er det mest positive 

d. Udvælg den bedste ide 

52



Kriterier Ide 1 Ide 2 Ide 3 Ide 4 

Løsning af 

en væsentlig 

pain 

Markedspotentiale 

Teknisk mulig 

i praksis 

Andre 

kriterier 

Point 

Metoder til vurdering af forretningsideer 

39. Forklar, hvad metoderne neden for går ud på: 

• Argumenter for og imod 

• Pain, value proposition og jury 

• Risiko og gevinst 

40. Diskuter, om og hvor de tre metoder, der er nævnt i kapitel 7.9, kan 

anvendes i de forskellige stadier af innovationstragten (se figur 1.2 i 

bogen). 

41. Hvis du har Innovation på C-niveau, skal du ofte lave en forretningsplan 

for en ny virksomhed. Diskuter, hvilken af metoderne i kapitel 

7.9 du vil anvende. 

Tværgående cases 

42. Udvikling af ny kamerateknik. 

a. Læs denne artikel: http://videnskab.dk/teknologi/danskkamera-kan-fotografere-kemiske-stoffer

KAPITEL 7 



b. Diskuter, hvilken innovationshøjde der er tale om (se tabel 

1.2 i bogen) 

c. Diskuter, om det er en outside in, inside out eller en sam- 

spilstankegang, der ligger bag ideudviklingen 

d. Vurder produktet ud fra metoden pain, value proposition 

og jury 

e. Placer produktet i en risiko-gevinstmatrix (se figur 7.4 i 

bogen) 

43. Ideudvikling i praksis. 

a. Lav i grupper en liste over begreber og metoder, som I er 

blevet præsenteret for i kapitel 7 

b. Se filmen: The Deep Dive om produktudvikling: 

http://www.youtube.com/watch?v=M66ZU2PCIcM. 

c. Beskriv processen med inddragelse af flest mulige begreber 

og metoder fra jeres liste 

44. Arbejde med egen virksomhed. 

Tag i jeres gruppe stilling til nedenstående spørgsmål: 

• Skal jeres ideudvikling baseres på en outside in/inside out 

eller en samspilstankegang? 

• Hvilke metoder vil I anvende til at udvikle ideer? 

• Hvordan vil I i gruppen sikre størst mulig kreativitet? 

• Hvilke idegenereringsmetoder vil I anvende i processen? 

• Hvordan vil I i praksis gennemføre ideudviklingsprocessen? 

• Hvilken metode vil I anvende til at vurdere jeres ideer? 

Udarbejd herefter en tidsplan for forløbet. 

54



1. Forklar, hvad brugerdreven innovation betyder, og hvad det bruges til. 

2. Der nævnes i bogen fire tilgange til brugerdreven innovation. Kan du huske, 

hvad de hedder, og kan du placere dem i figuren nedenfor? 

Brugerne har erkendt egne behov 

Direkte brugerinvolvering i innovationsprocessen 

Brugerne deltager ikke direkte i innovationsprocessen 

Brugerne har ikke 

erkendt egne behov 

3. Der er mindst to forskellige parter involveret i brugerdreven innovation. 

Hvilke? 

4. Hvorfor kan det være en fordel at inddrage brugere i innovationsprocessen? 

Begrund dit svar. 

5. I figur 8.1 i bogen er der dannet fire typer af brugerdreven innovation ved 

at kombinere ”brugerens erkendelse af behov” med ”brugerens deltagelse 

i innovationsprocessen”. Lav en beskrivelse af de fire typer af brugerdreven 

innovation ud fra de to nævnte dimensioner i figur 8.1.

KAPITEL 8 

Brugerdreven innovation 


6. Læs casen om Easyfood på http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/easyfood. 

Diskuter hvilke(n) af de fire typer af brugerdreven 

innovation, der er i spil. 

7. Se filmen med Michael Mckay på dette link: http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/praktikerneharordet. 

Diskuter, hvilke(n) af de 

fire typer af brugerdreven innovation, Nokia anvender. 

Brugertest 

8. Forklar, hvad der menes med brugertest. Beskriv de metoder, man kan 

anvende i forbindelse med brugertest. 

9. Planlæg og gennemfør et fokusgruppeinterview omkring et specifikt 

innovationsemne. Du kan fx interviewe en lille gruppe af dine klassekammerater, 

nogle elever fra en nabofolkeskole eller nogle helt andre 

om, hvad de mere kunne ønsker sig af funktionaliteter i deres næste 

mobiltelefon. 

10. Kantinen på dit gymnasium ønsker at gennemføre en undersøgelse af, 

om den eksisterende mad er tilfredsstillende for brugerne. Det innovative 

består i, at kantinen er kommet med et forslag om tre nye retter. 

Dan en gruppe. Tal med kantinen om, hvilke retter de kunne forestille 

sig at tilbyde fremover. Gruppens opgave er at undersøge, om forslagene 

til mad i kantinen er noget, de potentielle kunder vil sætte pris 

på. Konstruer selv et spørgeskema, som I kan bruge til at indsamle 

informationer til multiattributanalyse om kantinemaden. Uddel fx 

spørgeskemaet til eleverne i din klasse. 

56



11. Læs artiklen om antropologi i innovationsarbejdet her: http://www. 

ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/antropologi 

Hvilke typer af ”udforskning af brugerne” (se side 126 i bogen) er 

der tale om? Hvilke nye produkter omtales i artiklen? 

12. Du skal foretage en etnografisk/antropologisk undersøgelse ved 

hjælp af din mobiltelefon (eventuelt video). Lav en billedserie, hvor 

du tager billeder af fx et af følgende emner: 

• Sund mad versus fed mad 

• Mad med mel og mad uden mel 

• Grønsagsretter versus kødretter 

• Mad med fisk versus mad med oksekød 

Det etnografiske og antropologiske består i at forstå de forskellige 

typer af mad i deres kontekst. Det vil sige, at du fx kan forsøge at 

tage billeder af: 

• Hvor, hvordan og hvorfor maden bliver købt eller tilvejebragt 

• Hvor, hvordan, hvornår og af hvem maden bliver tilberedt 

• Hvor, hvordan, hvorfor og hvornår og af hvem maden bliver 

spist 

• Præsenter resultatet af din undersøgelse som et Power 

Point-show. 

13. I har alle travlt i din familie. Du vil gerne undersøge, om familien 

kan finde et eller flere tidspunkter i løbet af ugen til at være sammen 

om at foretage sig nogle ting i fællesskab, fx spille et spil, se en video 

eller få tid til en hyggestund. Du beder derfor din familie om at 

udfylde en brugerdagbog for en uge, hvor hvert medlem i familien 

noterer, hvad vedkommende gør i løbet af ugen, dvs. tidspunkter for

KAPITEL 8 



aktiviteter fra man vågner, til man går i seng. Er familien svær at over- 

tale, kan du spørge nogle af dine venner eller bekendte. Din opgave er (at 

forsøge) at finde de tidspunkter, hvor der er mulighed for en hyggestund. 

14. Medierne skriver en del om, at danskerne smider meget mad ud. Du har 

sat dig for at finde ud af, hvor meget mad der smides ud i din familie 

i løbet af en uge. Du vil beregne, hvor mange kilo mad der smides ud, 

og hvor meget af det, det smides ud, koster i indkøbspris. På baggrund 

af din analyse vil du foreslå nogle måder, hvorpå I kan reducere madspildet. 

Der er altså tale om at undersøge madspild med henblik på at 

udnytte madressourcerne bedre. I løbet af en uge noterer du: 

Mad, som er købt ind i løbet 

af ugen 

Mad, som var købt ind og 

befandt sig i køkkenskabe, 

køleskab mv. 

Mad, som købes som færdigmad 

Pris på mad (gem fx bon) Vægt på mad 

Pris på mad (anslå priser, hvis du 

ikke har bon) 

Vægt på mad 

Pris på mad Vægt på mad 

Spild/udsmid af mad Pris på mad Vægt på mad 

Når du har gennemført en analyse af familiens madspild (vægt og pris), 

skal du komme med mindst tre konkrete forslag til, hvordan din familie 

kan udnytte sin mad bedre. Du skal også overveje, hvor realistiske dine 

forslag er at gennemføre i din familie. Du kan fx tage en snak med din 

familie eller afprøve nogle af dine forslag. 

58



Personas 

15. Hvad betyder en personas? Hvordan kan man udforme personas? 

Hvilke fordele er der ved at anvende personas i forbindelse med innovation? 

16. Du skal beskrive personas i forbindelse med brug af mobiltelefon. 

Du skal tage udgangspunkt i inddelingen i fem grupper af adoptanter 

i relation til diffusion beskrevet i kapitel 13: 

• Innovatører 

• Tidlige tilsluttere 

• Tidlige flertal 

• Sene flertal 

• Efternølere 

Din opgave er at beskrive de enkelte grupper af mobilbrugere som 

personas. Du kan starte med at tænke over eller undersøge, om du 

kan finde de enkelte typer i din omgangskreds, fx i din klasse, din 

familie eller blandt dine venner. Beskriv hver enkelt personas med 

udgangspunkt i din opfattelse af de fem typer. Du kan hente inspiration 

i eksempel 8.1 på side 127 i bogen. 

Du kan også gennemføre en undersøgelse i din klasse: Hvordan er 

personerne i din klasse fordelt på de fem personas? Tip: Se på websitet 

innovationsguiden.dk: http://innovationsguiden.dk/brugere/ 

analyse/personas. Her kan du se, hvordan man i praksis kan arbejde 

med personas.

KAPITEL 8 



Observation 

17. Forklar forskellen på at observere og beskrive på den ene side og 

fortolke og forstå på den anden side. 

18. På mange uddannelsesinstitutioner mangler der pladser til parkering 

af biler. Du har til opgave at beskrive, hvordan parkeringspladsen 

”fyldes op” om morgenen. Så kom i rigtig god tid en 

morgen, lav en skitse over parkeringspladsen og lav en tegning 

over fx alle parkeringsbåse. Beskriv, hvordan bilisterne vælger at 

parkere, fx ved at sætte nummer på, i hvilken rækkefølge båsene 

fyldes op. Du kan også beskrive, hvad de bilister gør, som ikke kan 

finde en parkeringsplads. Du kan eventuelt bagefter farve båsene 

(med kridt) i forskellige farver for at markere, hvilke båse der blev 

fyldt op i forskellige tidsrum. 

Lav en fortolkning af bilisternes valg af parkeringsbåse. Hvordan 

vil du forklare og fortolke bilisternes parkeringsadfærd? 

Brugerinnovation 

19. Hvad forstås ved brugerinnovation? Giv et eksempel på en bruger. 

Hvad kan en bruger anvendes til i en innovationsproces? 

20. Hvad forstås ved en avanceret bruger? Giv et eksempel på en 

avanceret bruger. Hvad kan en avanceret bruger anvendes til i en 

innovationsproces? 

21. Hvad forstås ved en ekspert? Giv et eksempel på en ekspert. Hvad 

kan en ekspert anvendes til i en innovationsproces? 

60



22. Hvad forstås ved en lead user? Giv et eksempel på en lead user. Hvad 

kan en lead user anvendes til i en innovationsproces? 

23. Beskriv en person, som er ikke-bruger. Giv et eksempel på en ikkebruger. 

Kan en ikke-bruger anvendes i en innovationsproces? Du 

kan eventuelt kigge på tabel 10.1 i bogen for at besvare dette spørgsmål. 

24. Beskriv, hvordan man konkret kan samarbejde med henholdsvis 

brugere, avancerede brugere, eksperter og lead users i forbindelse 

med innovationsprojekter. Forklar, hvorfor formålet med en innovationsproces 

er væsentlig for valg af brugertyper, der involveres i 

innovationsprocessen. 

25. Læs artiklen her: http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk/ 

magnus_olesen. Diskuter, hvilke former for brugerdreven innovation 

der har været anvendt i artiklen. 

Brugerdeltagelse 

26. Beskriv, hvad der forstås ved brugerdeltagelse i figur 8.1 i bogen. 

27. Hvad forstås ved en provotype? Giv et eksempel på, hvordan en 

provotype kan anvendes i en innovationsproces. 

28. Hvad forstås ved en kulturel undersøgelse? Hvilke metoder kan man 

anvende i en kulturel undersøgelse? 

29. Hvordan kan en virksomhed få gavn af, at brugere tester en prototype, 

dvs. et produkt, som ikke er helt færdigudviklet, men som 

indeholder de væsentligste egenskaber ved det forventede færdige 

produkt?

KAPITEL 9 

Innovationsprocessen 


1. I kapitel 9 i bogen står der, at omkostningerne stiger gennem et 

innovationsprojekt. 

a. Hvorfor stiger omkostningerne i et innovationsprojekt? 

b. Giv eksempler på aktiviteter, der koster penge i de for- 

skellige stadier 

Inventionsfasen: 

Innovationsfasen: 

(prioritering og implementering) 

Diffusionsfasen: 

Eksempler på aktiviteter 

Push- og pull-modellen 

2. Beskriv indholdet i hver fase i innovationspush-modellen, se 

figur 9.2 i bogen. 

3. Beskriv indholdet i hver fase i innovationspull-modellen, se 


4. Forklar forskellen på push- og pull modellen. Inddrag inside 

out- og outside in-vinklen (fra kapitel 7 i bogen). 

5. Diskuter, om der er brancher, hvor det er mest oplagt at anvende 

push-modellen? Og er der brancher, hvor det giver bedst 

mening at anvende pull-strategien? 

62



Stage gate-modellen 

6. Forklar begreberne/udtrykkene: Stage, gate, forretningscase, 

validering og screening (det er alle begreber, der 

optræder i stage gate-modellen). 

7. Beskriv, hvad der foregår i stages og gates i stage gate-modellen, 

se figur 9.4 i bogen. 

8. Screening af ideer i stage gate-modellen kan resultere i fire 

typer af beslutninger. Beskriv de fire beslutninger. 

9. Hvor kommer ideerne fra i stage gate-modellen? 

10. Beskriv forskelle og ligheder mellem stage gate-modellen 

og pentathlon-modellen. 

11. Forklar, hvad virksomheder kan bruge stage gate-modellen 

til. 

12. Se på beskrivelsen af, hvordan Novo udvikler nye produkter. 

Fortæl, hvordan Novo kan bruge stage gate-modellen 

til at styre ideudviklingsprocessen. Se: http://www.novonordisk.com/images/science/From%20idea%202007%20DK. 

pdf 

13. Forestil jer, at I skal lave jeres egen virksomhed. Opstil en 

stage gate-plan for jeres virksomhed. Sæt tidspunkter på de 

enkelte stages. 

14. Opstil fordele og ulemper ved at bruge stage gate-modellen 

for en nystartet dansk virksomhed.

KAPITEL 9 

Innovationsprocessen 


Åben innovation 

15. Hvad betyder åben innovation, se figur 9.4 i bogen? 

16. Hvilke væsentlige forskelle er der på åben innovation, som vist i 

figur 9.4, og innovationspush-og innovationspull-modellen, som vist 

i figur 9.2 og 9.3 i bogen? 

17. Se denne film fra Århus Universitet om åben innovation: http://asbcast.dk/cast/hvad-skal-vi-med-aaben-innovation. 

Lav et resume af 

filmen og præsenter det på klassen med video og lyd. 

18. Se på websitet http://lego.cuusoo.com/ og forklar, hvordan Lego 

arbejder med åben innovation. 

19. Googl begrebet ”crowdsourcing” og fortæl, hvad begrebet indebærer. 

20. Undersøg disse tre websites, der arbejder med åben innovation: 

• http://www.fi.dk/viden-og-politik/anvendelse-af-viden/kommercialisering-og-ivaerksaetteri/opfinderraadgivning 

• http://www.innocentive.com/ 

• http://www.ip-marketplace.dk/ 

a. Forklar, hvad de tre websites kan bruges til 

b. Diskuter, hvilket af de tre websites du selv ville bruge, hvis du 

havde opfundet et nyt produkt 

21. Se tabel 9.1 bogen og diskuter, om du vil anbefale, at virksomheder 

arbejder med åben eller lukket innovation. 

64



22. Hvis du eller din gruppe skal udføre innovation, vil I så overveje 

en åben eller lukket innovation? Hvordan vil I tackle ulemperne 

ved den valgte form for innovation? 

23. Find en beskrivelse af en konkret innovationsproces (fx udvikling 

af et produkt eller en service) fra avis, internet osv. Beskriv, 

hvilken af de fire innovationsproces-modeller, der bedst beskriver 

innovationsprocessen (figurerne på side 146 og 151 i 

bogen). 

24. ”Find fem fejl” 

a. Alle i klassen skriver 20 linjer om indholdet i kapitel 9. 

I beskrivelsen skal der være præcist fem fejl 

b. Beskrivelsen printes ud og sendes til sidemanden til højre. 

Sidemanden skal finde de fem fejl

KAPITEL 10 

Udvikling af forretningskoncepter, produkter og service 


Forretningskoncepter 

1. Hvad er forskellen på forretningskoncepter og produkter? 

2. Beskriv de fire elementer som et forretningskoncept består af. 

3. Find eksempler på et forretningskoncept for et potentielt produkt 

og for en potentiel service (der må ikke være tale om færdigt produkt 

og service). 

4. Klasseøvelse 

Hjælp Aalborg Sygehus. Udvikl nye produkter, som sygehuset 

kan bruge. Gå ind på websitet: http://www.ideklinikken.dk/index. 

php?menu_id=27, udvælg en af ideerne og udvikl i fællesskab et 

forretningskoncept for ideen: 

a. Udarbejd en løsning på problemet. 

• 4-5 grupper udarbejder alle et forslag til løsning på 

problemet (anvend en af ideudviklingsteknikkerne fra 

kapitel 7 i bogen (side 112-113) 

• Udarbejd en idescreening (se tabel 7.4) og udvælg på 

klassen den bedste løsning på problemet 

b. Alle grupper udarbejder forslag til et forretningskoncept for 

den valgte løsning: 

a. Opstil forslag til funktion og fysisk udformning 

b. Opstil forslag til tilknyttede services og processer 

c. Opstil forslag til tilhørende information og kommunikation 

d. Udarbejd forslag til en indtjeningsmodel 

66



5. Hvordan relaterer forretningskoncepter og produkter sig til 

pentathlon-modellen? 

Blå og røde oceaner 

6. Definer et blåt ocean og et rødt ocean. 

7. Diskuter, om alle innovationsformer (se side 13 i bogen) kan 

komme på tale, når man taler om blå oceaner. 

8. Forklar, med udgangspunkt i figur 10.1, hvorfor produktlanceringer 

i det blå ocean er mere interessante for en virksomhed end 

produktlanceringer i det røde ocean. 

FNOS-matrix 

9. Hvad er ”FNOS” i FNOS-matrixen, figur 10.2 i bogen, en forkortelse 

for? 

10. Beskriv, hvordan Casella Wines brugte FNOS-matrixen til at udvikle 

vinen [yellow tail]. Beskriv alle de elementer, der er ændret i 

figur 13.4 i bogen ud fra case 10.1. 

11. Find et eksempel på et produkt, som kan betegnes som en produktlancering 

i det blå ocean. Beskriv, ved brug af FNOS-matrixen, 

hvordan produktet afviger fra eksisterende produkter på markedet. 

12. Beskriv ud fra FNOS-matrixen, hvordan iPod og iTunes afviger fra 

den tidligere måde at sælge og levere musik på (lp, cd).

KAPITEL 10 



13. Virksomheden Bodyshop siges at have fulgt en Blue Ocean stra- 

tegi. Søg informationer om Bodyshop og beskriv virksomheden 

ved hjælp af værktøjerne fra Blue Ocean-Strategien. Du kan søge 

her: http://www.thebodyshop.dk/. Tjek også din skoles adgang til 

avisdatabaser. 

14. Find eksempler på mindst tre virksomheder, der befinder sig 

på henholdsvis det blå og det røde ocean. 

• Udvælg en af virksomhederne på det røde ocean og udarbejd 

et strategilærred for denne virksomhed – og dens konkurrenter 

• Brug FNOS-matrixen til at udvikle et bud på, hvordan 

virksomheden kan bevæge sig fra det røde til det blå ocean 

15. I tabel 10.1 i bogen er beskrevet forskellige typer af brugere: Heavey 

users, medium users, light user og non users med henholdsvis 

en positiv og negativ holdning. Beskriv, hvordan disse forskellige 

typer af brugere er relateret til det blå og røde ocean. 

Strategilærred 

16. Forklar, hvad værdikurverne i figur 10.3 i bogen, strategilærredet, 

viser. 

17. Strategilærredet er en grafisk fremstilling af FNOS-matrixen. Forklar, 

hvad værdikurverne i strategilærredet viser ud over det, der 

er forklaret i FNOS-matrixen. 

68



Gittermodel 

18. I tabel 10.2 i bogen er vist en gittermodel for købernytte. Den øverste 

vandrette bjælke viser forskellige faser i en købs- og brugsproces. 

Tag udgangspunkt i et produkt eller service, du selv har købt for 

nylig, og beskriv de seks faser. 

19. Beskriv med udgangspunkt i gittermodellen for købernytte, hvordan 

det kan være, at iPad’en har succes på markedet. 

20. I venstre side af gittermodellen er angivet en række dimensioner, 

som er knyttet til nytte for brugeren. Beskriv de seks dimensioner, 

som kan give nytte. 

21. I tabel 10.2 er der 36 muligheder (seks gange nytte og seks faser i 

købsprocessen = 6 x 6) for at adskille sig fra konkurrenter. Tre kryds 

angiver, hvordan Casella Wines [yellow tail] giver brugeren en nytte, 

som adskiller sig/differentierer sig fra konkurrenterne. Forklar placeringen 

af de tre kryds ud fra case 10.1 i bogen. 

22. Gittermodellen viser, at det er vanskeligt at få kommerciel succes, 

hvis et nyt produkt eller service ikke på mindst et af de 36 områder i 

gittermodellen for købernytte tilfører brugeren en øget nytte. Find et 

nyt produkt eller service og beskriv, hvordan det tilføjer en ny nytte 

til brugeren. 

23. Kan du finde et kommercielt, succesfuldt produkt, som ikke tilføjer 

en ny eller en øget nytte til brugeren på et af de 36 felter i gittermodellen 

for købernytte (da produktet blev lanceret)?

KAPITEL 10 



Service 

24. Lav en opgørelse for hele din klasse og find ud af, hvor mange 

af forældrene til eleverne der arbejder i servicesektorer. 

25. Find ud af, om der på din uddannelsesinstitution er ansat personer, 

som ikke primært udfører service. 

26. I definitionen af service peger Grönroos på tre basale karakteristika. 

Beskriv og forklar de tre karakteristika. Forklar, med 

udgangspunkt i frisøreksemplet, hvordan de tre karakteristika 

skal forstås. 

27. Forklar forskellen på et fysisk produkt og en service ud fra tabel 

10.3 i bogen og ud fra de nævnte eksempler med tandpasta og 

klipning. 

28. Find selv på en service og et fysisk produkt og beskriv og diskuter 

forskellene mellem dem ud fra tabel 10.3. 

29. I figur 10.4 er nævnt en række eksempler på produkter og service. 

Find to eksempler (ud over restauranter), som er karakteriseret 

ved at være nogenlunde ligelige dele af produkter og 

service. 

30. Find eksempler på serviceydelser, der er henholdsvis inkrementelle 

og radikale innovationer. 

70



Oplevelsesøkonomi 

31. Beskriv et eksempel på oplevelsesøkonomi. 

32. Beskriv og forklar ud fra tabel 10.4 i bogen, hvorfor oplevelsesøkonomi 

er interessant set ud fra en innovationsvinkel. 

33. Forklar, ud fra figur 10.5 i bogen, hvorfor der er større mulighed for at 

differentiere et tilbud til kunder ved oplevelsesøkonomi sammenlignet 

med service, produkter og råvarer. Forklar sammenhængen mellem 

differentiering og relevans for kunders behov. 

34. Forklar, ud fra figur 10.5, sammenhængen mellem graden af differentiering 

og progression i pris. 

35. Forklar, ud fra figur 10.5, sammenhængen mellem graden af differentiering 

og graden af relevans for kunders behov. 

36. Forklar udtrykkene: 

• Absorbering 

• Fordybelse i 

• Aktiv/passiv deltagelse 

37. Forklar de fire elementer ved oplevelser: 

• Underholdning 

• Uddannelse 

• Eskapisme 

• Æstetik

KAPITEL 10 



38. Beskriv en eller flere oplevelser, som dækker de fire elementer. 

39. Kom med dit eget bud på, hvordan et pizzeria i dit lokalområde kan 

ændres fra at producere produkter og service til at blive mere oplevelsesøkonomisk? 

40. Du skal undersøge, hvordan et lokalt diskotek i din by eller dit lokalområde 

kan gøres mere oplevelsesøkonomisk. Forklar, hvad du vil 

forandre, og beskriv, hvordan du vil undersøge, om dine ideer også 

værdsættes af gæsterne i diskoteket. Forklar også, de ekstra omkostninger 

til oplevelser skal komme fra – se fx kapitel 5 om forretningsmodeller. 

41. Beskriv Ungrejser og deres tilbud om rejser ud fra elementerne i figur 

10.6 i bogen. 

42. Sammenlign oplevelsen af følgende to koncepter (brug figur 10.6 i 

bogen): 

• Build a bear (http://www.buildabear.dk) 

• Teddy tour Berlin (http://www.teddy-tour-berlin.de) 

43. Del klassen op i 5 grupper. 

Hver gruppe undersøger en af nedenstående festivaller mht. de fire 

dimensioner i figur 10.6: 

• Smuk Festival: www.smukfest.dk 

• Roskilde Festival: www.roskilde-festival.dk 

• Burning Man: www.burningman.com 

• Tønder Festival: http://www.tf.dk/pages/choose_language.php 

72



44. Du er blevet bedt om at hjælpe dit lokale museum med at tiltrække 

flere besøgende. Beskriv, hvordan museet kan blive mere attraktivt 

ved at tilføje oplevelseselementer. Beskriv museets nuværende aktiviteter 

og kom med konkrete forslag til oplevelseselementer, som du 

mener kan tiltrække flere besøgende. Lav en økonomisk beregning 

for museet over forventede udgifter ved disse aktiviteter og beregn, 

hvor mange ekstra besøgende der skal tiltrækkes for at dække de 

øgede udgifter. I kapitel 12 kan du få mere at vide om, hvordan du 

opstiller udgifter og indtægter. 

45. Forklar, hvorfor kunder ønsker ”autentiske” oplevelser. Giv et eksempel 

på en situation, du selv har oplevet som autentisk, og giv et 

eksempel på en situation, du ikke oplevede som autentisk. 

46. Beskriv, hvordan det lokale pizzeria, diskotek eller Ungrejser kan 

sikre ”autentiske” oplevelser for deres kunder? 

47. Ligesom ved service kan man påstå, at innovation af oplevelser i 

betydelig grad afhænger af den menneskelige faktor. Forklar, hvordan 

en virksomhed eller organisation kan udvikle og fastholde en 

oplevelsesinnovation, hvis der sker skift i medarbejderne. 

48. Læs nedenstående faktaboks om oplevelsesøkonomi. Forklar, hvorfor 

oplevelsesøkonomien får stadigt større betydning for Danmarks 

økonomi. Inddrag (hvis det er relevant) figur 3.1 og Porters diamantmodel 

(figur 3.5 i bogen) i forklaringen.

KAPITEL 10 



Fakta om oplevelsesøkonomien i Danmark 

Oplevelseserhvervene udgjorde i 2008 11,8 pct. af værditilvæksten i Danmark 

eller i alt 108 mia. kr. Det er mere end otte gange så meget som det samlede 

bidrag fra landbrug, gartneri og skovbrug. 

Oplevelseserhvervene stod i 2008 for 7,6 pct. af den samlede beskæftigelse 

med en årlig vækst på 1,1 pct. i 2000-2008. Øvrige erhverv havde i samme 

periode en årlig vækst i beskæftigelsen på 0,6 pct. 

I perioden 2005 til 2008 er oplevelseserhvervenes andel af værditilvæksten 

steget i forhold til hele erhvervslivet. 

I 2008 var 15 pct. af alle danske virksomheder inden for oplevelseserhvervene, 

og mere end 21 pct. af de nye danske virksomheder startede op i oplevelseserhvervene. 

Omkring hver femte af alle vækstvirksomheder og nye vækstvirksomheder i 

Danmark var at finde i oplevelseserhvervene. 

Oplevelsesøkonomien i udlandet 

I Europa udgør de kreative erhverv 3,3 pct. af EU’s økonomi og 3 pct. af beskæftigelsen 

– sidstnævnte med en årlig stigning på 3,5 pct. i 2000-2010. Det 

øvrige erhvervsliv i EU opnåede en samlet vækst i beskæftigelsen på 1,0 pct. i 

samme periode. 

I Storbritannien er arbejdspladserne i de kreative erhverv vokset dobbelt så 

hurtigt som i det øvrige erhvervsliv. 

På verdensplan havde den globale eksport af kreative produkter og tjenesteydelser 

i perioden 2002-2008 en gennemsnitlig årlig vækst på 14 pct. FN definerer 

desuden den kreative sektor som et af verdens mest dynamiske sektorer. 

Uddrag af artikel: ”Rapport kortlægger dansk oplevelsesøkonomi”, Børsen 4.11.2011. 

74



49. 1. Beskriv Ole Henriksens forretningsmodel (www.olehenriksen.com). 

2. Diskuter, om Ole Henriksens virksomhed er på det blå eller det 

røde ocean. 

3. Udvælg et af Ole Henriksens produkter, brug gittermodellen i tabel 

10.2 i bogen til at analysere købernytten i forbindelse med et køb. 

4. Giv eksempler på fysiske produkter og serviceydelser ud fra Ole 

Henriksens hjemmeside. 

5. Diskuter, om, og i givet fald hvordan, Ole Henriksen arbejder med 

oplevelsesøkonomi – inddrag i den forbindelse figur 10.6 fra bogen. 

50. Du er blevet præsenteret for en række forskellige modeller og begreber. 

Men hvilke hænger sammen? 

1. Klip ordene ud og sorter dem i grupper, der passer sammen. 

2. Vælg en af grupperne og forklar sammenhængen for resten af 

gruppen. 

Absorbering 

Aktiv deltagelse 

Blå ocean 

Enkelhed 

Eskapisme 

Fjern-Opprioriter-Nedprioriter-Skab 

FNOS-matrix 

Fordybelse 

Forretningskoncept

KAPITEL 11 

Innovationsstrategi og immateriel ret 


Funktion og fysisk udformning 

Gittermodel for købernytte 

Kunden deltager i processen 

Kundeproduktivitet 

Oplevelsesøkonomi 

Passiv deltagelse 

Processer, som består af aktiviteter eller serier af aktiviteter 

Produceres og forbruges samtidigt 

Rød ocean 

Service 

Strategilærred 

Tilhørende information og kommunikation 

Tilknyttede services og processer 

Uddannelse 

Uhåndgribelige aktiviteter 

Underholdning 

Værdikurver 

Æstetik 

76



Virksomhedens strategiske arbejde 

1. Forklar med dine/jeres egne ord, hvad en strategi er. 

2. Forklar, hvorfor mål skal være målelige – og giv eksempler på 

mål, som en virksomhed kan formulere. 

3. Undersøg om du/I på nedenstående danske virksomheders 

hjemmesider kan finde informationer om deres vision, mission/ 

ide og mål: 

a. Bestseller 

b. Carlsberg 

c. Ecco 

d. Vestas 

e. Arla 

f. Lego 

I de tilfælde, hvor I ikke kan finde informationerne, skal I give 

jeres eget bud på virksomhedernes vision/mission/ide og mål 

(for det kommende år). 

4. Forklar, hvad du/I forstår ved: 

a. Interne forhold 

b. Eksterne forhold 

c. Muligheder 

d. Trusler 

5. Forståelse af de analyser, der danner baggrund for en SWOTanalyse 

(”cafemetoden”).

KAPITEL 11 



a. Opdel klassen i et antal grupper, der kan deles med tre. 

Grupperne udpeger hver en leder. 

b. Grupperne forbereder på deres computer et Power Point-oplæg om en 

af modellerne nedenfor. I oplægget skal være en beskrivelse af modellen 

og en forklaring på, hvordan modellen bruges. 

• Værdikædeanalyse 

• PESTanalyse 

• Porters five forces 

c. Lederne bliver siddende, mens resten i grupperne cirkulerer til højre. 

Lederne præsenterer modellen for de nyankomne. Grupperne 

cirkulerer endnu en gang, mens lederne bliver siddende 

d. Grupperne vender tilbage til lederne – og fortæller om de to modeller, 

som lederne ikke har arbejdet med. 

6. SWOT-analyse 

a. Vælg i grupper en entreprenørvirksomhed, I vil arbejde med (det er 

en fordel at have et vist kendskab til virksomheden). 

b. Udarbejd en værdikædeanalyse og en Pest-analyse eller en brancheanalyse 

(Porters five forces). 

c. Placer konklusionerne fra analyserne i en samlet SWOT-oversigt. 

7. Alt for mange studerende laver fejl, når de laver en SWOT-analyse. Når 

de arbejder med ”O”, som er ”muligheder”, fortæller de om, hvad virksomheden 

kan gøre. Forklar, hvorfor det er forkert. 

78



Planlagt strategi og fremvoksende strategi 

8. Kontakt en entreprenør eller en iværksætter og spørg ham/hende, om 

de arbejder med strategier som planlagte eller fremvoksende (måske 

skal du omformulere spørgsmålet, når du taler med ham/hende). 

9. Find artikler på nettet om Lars Larsen (fra Jysk). Diskuter, om han fra 

starten har arbejdet med fremvoksende eller planlagte strategier. 

Konkurrencestrategier 

10. Gruppeopgave: Hvem i gruppen kan forklare flest begreber? 

Forklar begreberne eller betydningen af udtrykket. 

– I skal i gruppen skiftes til at vælge et begreb, I vil forklare. 

Omkostningsfordele Nichemarked Generiske strategier 

Konkurrencemæssig fordel Konkurrencepositioner Differentieringsfordel 

Differentiering Konkurrencemæssigt omfang Lave omkostninger 

Omkostningsleder Omkostningsfokus Differentieringsfokus 

11. Find eksempler på virksomheder, der følger de fire konkurrencestrategier i 

din by/naboby. 

12. Find eksempler på virksomheder, hvor det kan være svært at tale om, at de 

kun følger én konkurrencestrategi.

KAPITEL 11 



Innovationsstrategi 

13. Forklar med dine egne ord, hvad du forstår ved en innovationsstrategi. 

14. Beskriv med dine egne ord Cults innovationsstrategi 

Vinduesmetaforen 

15. Forklar vinduesmetaforens fem faser. 

16. Forklar igen vinduesmetaforens fem faser. Men denne gang er det et 

krav, at du/I inddrager mindst tre af følgende begreber i forklaringen: 

Invention, innovation, diffusion, pain, value proposition, diffusion, 

forretningsmodel, kilder til innovation, idegenerering, idescreening. 

17. Sammenlign vinduesmetaforens fem faser med pentathlon-modellens 

faser. 

18. Diskuter, hvad Apple gør for at ”lukke vinduet”. 

Virksomheders evne til innovation 

19. Udvælg fem virksomheder, I kender rigtigt godt 

a. Diskuter, hvor I vil placere virksomhederne i figur 11.6 

b. Diskuter, om virksomhederne alle skal arbejde mod at være i det 

fjerde stadie: Kreative virksomheder 

c. Diskuter, hvor jeres egen skole skal placeres i figur 11.6 i bogen 

80



Tre innovationsstrategier 

20. Diskuter, om konkurrencestrategierne i figur 11.2 i bogen passer 

godt/dårligt med de tre innovationsstrategier, du har læst om på side 

192. 

21. Find eksempler på virksomheder, der arbejder med de tre innovationsstrategier: 

a. Forskningsdreven innovation 

b. Prisdreven innovation 

c. Brugerdreven innovation 

22. Diskuter, om der er brancher, der særligt arbejder med forskningsdrevet 

innovation. 

23. Diskuter, om der er brancher, der særligt arbejder med prisdrevet 

innovation. 

Immaterielle rettigheder 

24. Hvad betyder immaterielle rettigheder? 

25. Hvilket fagområde hører immaterieller rettigheder til? 

Fagområde Sæt X (eventuelt flere X’er) og begrund 

Samfundsfag 

Jura 

Økonomi 

Sociologi 

Innovationsstrategi

KAPITEL 11 



26. Det er helt almindeligt, at virksomheder imiterer andre virk- 

somheders innovationer. Forklar, hvorfor virksomheder for- 

mentlig vil innovere mindre, hvis de ikke kan beskytte deres 

innovation mod konkurrenter (”lukke vinduet” for konkurrenter)? 

27. Hvad er et patent, og hvilke forhold skal være opfyldt, for at en 

person eller virksomhed kan få godkendt et patent? 

28. Registrerede patenter. 

a. Søg på internettet og find et patent, som er blevet godkendt 

inden for de seneste fem år. 

b. Forklar, hvad nyhedsværdien er i det patent du/I har fundet. 

c. Forklar begrebet opfindelseshøjde og diskuter, om det patent, 

I har fundet, har haft nemt ved at opfylde dette kriterie. 

Tip: Søg under Patent og varemærkenævnets hjemmeside www. 

dkpto.dk i online registre på: http://www.dkpto.dk/soeg-i-online-registre.aspx 

eller tidender: http://www.dkpto.dk/information/tidender.aspx. 

Et lidt nemmere tip: http://www.opfind.nu/blog/2011-august/ 

genopfindelser-begynd-med-at-undersoege-om-din-idé-er-ny. 

aspx 

29. Undersøg på www.opfind.nu, hvilken hjælp man kan få som 

opfinder – til at beskytte immaterielle rettigheder på en innovation. 

82



30. Hvad er ansøgningsproceduren for patenter? Lav en tidslinje og angiv, 

hvad der sker de næste 20 år, fra patentansøgningen er indleveret. Du 

kan finde relevante oplysninger på Patent- og varemærkestyrelsens 

hjemmeside http://www.dkpto.dk/. 

31. Diskuter, om det kun er radikale innovationer, der kan opnå patent. 

32. Hvad forstår man ved en brugsmodel? 

33. Hvad er forskellen mellem et patent og en brugsmodel? 

34. Søg på http://www.dkpto.dk/ og find ud, af hvilke lande der anerkender 

brugsmodeller. Hvilke af Danmarks tætte samhandelslande anerkender 

ikke brugsmodellen til beskyttelse af innovation? 

35. Hvad er et varemærke, og hvordan skal varemærker kunne udformes? 

36. Hvilke typer af innovationer (investeringer) beskytter et varemærke 

især? 

37. Hvilke specifikke typer af innovationer beskytter design? 

38. Hvilke specifikke typer af innovationer beskytter ophavsret? 

39. Udarbejd et skema, hvor du beskriver og sammenligner de forskellige 

former for immateriel rettigheder

KAPITEL 11 



Immateriel 

rettighed 

Patent 

Brugsmodel 

Varemærker 

Design 

Ophavsret 

Beskriv de krav, 

der skal være opfyldt 

for at opnå 

lovgivningsmæssig 

beskyttelse 

40. ”Der var engang en opfinder, der fik den lyse ide, at man kunne hæve 

sunkne skibe fra havbunden ved at pumpe små lette bolde ind i skibet. 

Men mandens ansøgning om patent blev afvist med den begrundelse, 

at opfindelsen allerede var offentliggjort i en historie i et Anders Andblad” 

1 . 

1 www.dkpto.dk 

Hvilke former for 

innovation gælder 

beskyttelsen for 

(beskriv)? 

Hvor lang tid varer 

den immaterielle 

beskyttelse 

(angiv antal år) 

Bruges der ansøgning 

(ja eller nej) 

84



Undersøg på www.opfind.nu, hvilke problemer der er mht. offentliggørelse 

af en ide – hvis man vil tage patent. 

41. Hvilke grunde kan der være til, at man vælger at sælge sit patent 

i stedet for selv at udnytte det? 

42. I faget Innovation C skal I lave en forretningsplan for jeres egen 

virksomhed. Diskuter hvilken strategisk tilgang I vil have til 

jeres kommende virksomhed: 

• Vil I arbejde med planlagt strategi eller fremvoksende strategi? 

• Hvilken konkurrencestrategi vil I umiddelbart vælge at 

følge? 

• Hvordan kan I arbejde med vinduesmetaforen (kom ind på 

alle fem faser)? 

• Hvor vil I placere jer i figur 11.6? 

• Hvilken innovationsstrategi vil i følge (se side 192)? 

• Vil I beskytte jeres immaterielle rettigheder – og hvilken 

form for beskyttelse vil I i givet fald vælge?

KAPITEL 12 

Forretningsplaner 


1. Hvad er en forretningsplan, og hvad er formålet med en forret- 

ningsplan? 

2. I hvilken fase (se figur 2.2 i bogen) arbejder entreprenøren med 

en forretningsplan? 

3. Se et eksempel på en udfyldt forretningsplan her: http:// 

www.100svar.dk/grafik-downloads/paytron-forretningsplan.pdf 

Diskuter: 

• Hvem er målgruppen for forretningsplanen? 

• Hvilke elementer i forretningsplanen er svære at udarbejde? 

• Hvilke elementer i forretningsplanen er de mest usikre? 

4. Diskuter på baggrund af denne artikel http://www.business. 

dk/ledelse/drop-forretningsplaner-og-moeder værdien af en 

forretningsplan. Diskussionen skal tage form af et rollespil, hvor 

to entreprenører er for og imod at arbejde med forretningsplaner. 

Inden rollespillet skal de to parter forberede fem argumenter henholdsvis 

for og imod. 

5. Hvad er forskellen på en forretningsplan og en forretningsmodel? 

Hvilken model foretrækker du at arbejde med? 

6. Man kan skelne mellem en ekstern og en intern forretningsplan. 

• Hvem er den eksterne forretningsplan rettet mod? 

• Hvem er den interne forretningsplan rettet mod? 

• Lav en sammenligning mellem indholdet i de tre eksempler på 

86



forretningsplaner. Hvor mange elementer er fælles mellem de 

tre eksempler? 

• I hvilket omfang er rækkefølgen ens, dvs. i hvilket omfang 

stemmer de tre eksempler på, hvad der skal være i afsnit 1, 2, 3 

osv. i forretningsplanen, overens? 

At udarbejde en forretningsplan 

7. Forklar, hvor man starter med at udarbejde budgettet til en forretningsplan. 

8. En forretningsplan indeholder tre typer af budgetter: 

• Driftsbudget 

• Etableringsbudget 

• Likviditetsbudget 

Beskriv, hvad formålet er med hvert af disse budgetter: 

Type budget Beskriv, hvilket formål hvert af disse budgetter har 

Driftsbudget 

Etableringsbudget 

Likviditetsbudget

KAPITEL 12 



9. Driftsbudget. Tag udgangspunkt i Kaspers webshop. For at få et 

Omsætning i alt 

Vareforbrug 

Dækningsbidrag 

Løn 

Øvrigt 

Resultat 

bedre overblik over økonomien i virksomheden ønsker Kasper, at 

du opgør hans væsentligste poster i driftsbudgettet pr. kvartal. 

Beregn følgende poster i driftsbudgettet: 

Første kvartal 

(jan. feb. & 

marts) 

Andet kvartal 

(april, maj & juni) 

Tredje kvartal 

(juli, aug. & sept.) 

Fjerde kvartal 

(okt., nov. & dec.) 

Note: Tallene for hele året kan bruges til at finde ud af, om man 

har regnet rigtigt ved at lægge tallene sammen vandret. 

Hele år 1 

88



10. I tabel 12.4 i bogen er der sat en ring om tallet -320.000 kr. Forklar, 

hvordan det maksimale likviditetsbehov i Kaspers webshop opstår. 

11. Dækning af finansieringsbehovet. 

• Forklar, hvordan finansieringsbehovet er dækket ud fra tabellen 

på side 212. 

• Beskriv, hvordan finansieringsbehovet ellers kan dækkes. 

12. Hvad er forskellen på ”indtægter” og ”udgifter” (”omsætning” og 

”omkostninger”) og ”indbetalinger” og ”udbetalinger”? 

13. Forklar, hvad 3 F betyder i forhold til finansiering? 

Finansieringsplan 

14. I figur 12.1 i bogen præsenteres nogle kilder til finansiering af nystartede 

virksomheder. 

Forklar, hvad der menes med udtrykkene, og forbered i grupper 

præsentation af konkrete eksempler for klassen. 

• Innovationsmiljøer (se fx: http://www.fi.dk/viden-og-politik/ 

anvendelse-af-viden/kommercialisering-og-ivaerksaetteri/innovationsmiljoeer 

) 

• Business Angels (se fx: http://www.businessangel.dk/ ) 

• Ventureselskaber (se fx: http://www.seedcapital.dk/dk/#dk/ ) 

• Vækstkaution (se fx: http://www.vf.dk/da/For%20laengiver/Vaekstkaution 

) 

• Pengeinstitutter 

Tip: Læs evt: http://www.dvca.dk/uploads/Publikationer/Venturekapital%20i%20Danmark%20Hvor%20gaer%20jeg%20hen.pdf

KAPITEL 12 



15. Hvis du skulle starte en internetbutik og havde brug for 100.000 

kr. til etablering og driftskapitel, hvem af dine 3 F’er ville du da 

kunne låne penge hos? 

3 F. Angiv navn eller din(e) 

relation(er) til personen 

Hvilket beløb forventer 

du at kunne låne? 

Angiv dine betingelser mht. 

renter og tilbagebetaling 

16. Hvad er forskellen på lån og ejerkapital? Tag udgangspunkt i 


17. Nogle påstår, at en forretningsplan i sig selv ikke er noget værd 

for en nystartet virksomhed, men at det er ”rejsen” og ”processen” 

med systematisk at gennemtænke de forskellige elementer 

i en forretningsplan, som har værdi. Diskuter påstanden. 

mv. 

90



18. Hvad er den vigtigste del af en forretningsplan for investorer? 

19. Diskuter, hvilke risici der er ved at låne penge fra 3 F’ere. 

20. Rollespil: 

Tre entreprenører tænker på at starte ny virksomhed. De har brug for 

et lån på 2 mio. kr. De har udarbejdet en forretningsplan og skal nu 

præsentere ideen for banken. Fra banken optræder to ansatte, der skal 

tage stilling til, om de vil yde lånet til iværksætterne. 

Forberedelse: 

De tre entreprenører forbereder sig grundigt inden rollespillet. De: 

• Sætter sig ned og forsøger at forudsige, hvad banken vil lægge vægt 

på. 

• Laver en elevatortale, hvor de skal fortælle om deres ide. 

• Udarbejder en præsentation af deres budgetter. 

De to bankfolk forbereder sig også grundigt inden rollespillet for at 

indsamle de informationer, de har brug for, når de skal tage stilling til, 

om de vil bevilge et lån. De: 

• Formulerer nogle spørgsmål, som de vil stille til de tre entreprenører.

KAPITEL 13 

Diffusion 


1. Definer begrebet diffusion og forklar, hvad begrebet har med innovation 

at gøre? 

2. I kapitel 1, figur 1.3, blev diffusion placeret som ”output” fra innovationsprocessen. 

Forklar placeringen af diffusion i forhold til innovationsprocessen 

og pentathlon-modellen ud fra definitionen på diffusion. 

3. Forklar alle elementerne i gæringsmodellen. Brug eksemplet på side 

214 i bogen med opfindelse af lagringsmidler til video. Forklar, hvad 

der menes med: 

• Gæringsepoke 

• Substitutionsperiode 

• Designkonkurrenceperiode 

• Inkrementel forandringsepoke 

• Teknologiske diskontinuitet 

• Dominerende design. 

Hvordan ser gæringsmodellen ud pt. med hensyn til måder at opbevare 

og se film på i hjemmet? Mener du, der er ved at danne sig en ny 

S-kurve eller ...? 

4. Find et eksempel på et produkt, der ikke er nævnt i bogen, og som 

viser faserne i gæringsmodellen. 

5. Forklar, hvad der menes med dominerende design? 

92



6. Tegn de teknologiske S-kurver samt gæringsmodeller for afspilning 

af film: Videokassettebånd, dvd-afspillere og blue ray-afspillere. 

Beskriv og forklar, hvad der menes med ”teknologisk fremskridt” 

mellem de tre typer af teknologi til afspilning af film. 

7. Find eksempler på produkter, der er i fase 3, den specifikke fase, i 

figur 13.4 og kom med forslag til nogle af de procesinnovationer, der 

er fulgt i kølvandet på produktinnovationen. 

8. Figur 13.4 i bogen består af fem adoptantkategorier. I den statistiske 

normalfordeling er de tre kategorier placeret i den første del og 

kun to i den sidste del. Diskuter, om det ikke lige så godt kan være 

omvendt med to adoptantkategorier til venstre og tre til højre. 

9. Hvor i adoptantmodellen (figur 13.4) mener du, at diffusionen af 

disse produkter er kommet til? 

• El-biler 

• iPad 

• Robot-støvsugere 

11. I definitionen af diffusion indgår også, at innovationen skal kommunikeres 

gennem bestemte kommunikationskanaler. Beskriv, hvilke 

kommunikationskanaler der anvendes i VHS-eksemplet side 216. 

10. I tabel 13.1 er vist seks faktorer, som påvirker hastigheden for spredning 

af innovationer. Hvilke af disse faktorer mener du spillede ind, 

da Betamax-videoformatet ikke opnåede maksimal succes? 

11. Forklar de seks faktorer i tabel 13.1. Beskriv, hvad der menes med 

”relative fordele”. Relativ angiver, at fordelen skal være i forhold til 

noget. Brug fx også tabel 10.2 til at begrunde dit svar.

KAPITEL 13 

Diffusion 


• Beskriv, hvad der menes med ”observerbarhed”. Du kan fx 

anvende højre side i tabel 4.1, ”bevis” i din beskrivelse. Find 

et eksempel på et produkt, hvor det nye er observerbart, og 

et eksempel på et produkt, hvor det nye ikke er observerbart. 

• Beskriv, hvad der menes med ”testbarhed”. Find et eksempel 

på et produkt, du har købt, der var testbart og beskriv et 

andet produkt, du har købt, der ikke var testbart. 

• Beskriv, hvad der menes med kompatibilitet. Giv et eksempel 

på et produkt, du har købt, som er kompatibelt med den 

måde, du normalt har foretaget brug på. Giv et eksempel på 

et produkt, du har købt, som ikke var kompatibelt (eller kun 

delvis kompatibelt) med tidligere erfaringer og brug. 

• Beskriv, hvad der menes med ”kompleksitet”. Giv et eksempel 

på et produkt karakteriseret ved at være komplekst, og 

giv et eksempel på et produkt, som er ikke komplekst. 

• Beskriv, hvad der forstås ved ”opfattet risiko”. Forklar, hvorfor 

det hedder ”opfattet risiko” og ikke blot ”risiko”? Giv et 

eksempel på et produkt, du har købt med høj og lav opfattet 

risiko. 

12. Tabel 16.1 i bogen kan også bruges som en tjekliste til at pege 

på områder, som kan forbedres for at opnå en bedre diffusion, 

dvs. en bedre kommercialisering = salg. Find et produkt, som 

er blevet lanceret på markedet inden for de senere år, og som 

ikke har opnået et godt salg. Brug faktorerne i tabel 13.1 til at 

pege på, hvordan et øget salg kan opnås. Vær ret konkret i dine 

anvisninger. 

94



13. Diskuter, om tabel 13.1 kan bruges til at vurdere en forretningside. 

14. Hvilke diffusionsstrategier benytter Apple, når de lancerer en ny iPad eller 

iPhone? 

15. Læs artiklen “ Flopflasker ridser Carlsbergs image” http://www.business. 

dk/foedevarer/flopflasker-ridser-carlsbergs-image. Kan tabel 13.1 bruges 

til at forklare, hvorfor Carlsberg ikke havde succes med sine nye flasker? 

Hvordan? 

16. Find et nyt produkt (google fx ”nyt produkt” – og gå ind under google billeder). 

Vælg et af produkterne og vurder mulighederne for diffusion ud fra 

tabel 13.1 i bogen. 

17. Lav en undervisningsfilm om kap. 13. Brug din mobiltelefon. 

18. Udarbejd et Power Point-oplæg, hvor I fortæller om diffusion. I skal i 

den forbindelse inddrage Schumpeters tanker om radikal/inkrementel 

innovation og kreativ destruktion.

Til Innovation C findes et opgavehæfte, der kan hentes her (5Mb)

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?