Linie 14 nr. 2 - Hvidovre Lærerforening

More documents

Recommendations

Info

Nr. 2 LINIE 2009 Psykisk arbejdsmiljø - hvor langt er vi nået? Samtale med Danmarks Lærerforenings konsulenter vedrørende psykisk arbejdsmmiljø Susanne Grove og ved Pia Møller Birthe Hansen I Linie 14 tilbage i februar 2000 var temaet ligesom nu ’Lærernes psykiske arbejdsmiljø’. Daværende formand for Branchearbejdsmiljørådet for undervisning og forskning, hovedstyrelsesmedlem fra DLF, Henrik Billehøj fastslog her: Det psykiske arbejdsmiljø er det hurtigst voksende problemområde for lærerne. I samme nummer redegjorde Laila Jensen, konsulent i DFL vedr. psykisk arbejdsmiljø, for foreningens indsats på området. LJ var projektleder fra 1993 -95 på det såkaldte RAMPAprojekt (Rådgivning af medlemmer med psykiske arbejdsmiljøproblemer). Resultaterne førte til af foreningen i 1995 forlængede rådgivningsprojektet, og nogle år senere etablerede DLF en permanent rådgivningsordning. Linie 14 har her 9 år senere talt med to af foreningens tre nuværende konsulenter vedr. psykisk arbejdsmiljø Susanne Grove og Birthe Hansen om udviklingen og den nuværende situation på området. Ikke mindst 2 forhold har gjort, at problemområdet - for det er det stadig! - har ændret sig: Det ene er, at arbejdsgiversiden er kommet på banen med forskellige tilbud. Det andet er, at DLF nu – udover den fortsatte rådgivningsvirkomhed - er i gang med nye tiltag af mere forbyggende karakter. De fortæller om projekt ’Stresshåndtering’, som netop fokuserer på forebyggelse.. Susanne Grove der startede i DLF i 1997, siger om udviklingen: Side 6 ”Vi er jo en af de fagforeninger som har været ret hurtigt ude og har taget psykisk-arbejdsmiljø-problematikken alvorligt ved at lave først RAMPA-projektet og siden den permanente rådgivning på en meget synlig måde over for både medlemmer og offentligheden. Og vi har da også fået en del ’bank’ i pressen med spørgsmål som ’Er alle lærere udbrændte’ osv. SP: I interviewet med Laila Jensen tilbage til 1999-2000 blev det nævnt, at omkring 3% af DLFs medlemmer benyttede sig af rådgivningen. Har det tal ændret sig? SG: ”Procentvis er det stadig knap 3%. I virkeligheden kan man sige, at indtil sidste år var antallet af henvendelser støt stigende – omkring 1160 henvendelser. Men kurven knækkede så lidt i 2008. Der kom lidt færre henvendelser, og det er første gang det er sket. Og der er ikke tvivl om, at det må ses som følge af de arbejdsgivertilbud om rådgivning og psykologbistand, der efterhånden er kommet i kommunerne. ” Et problemfelt, som blev bragt frem tilbage i 2000 var, at selv om det var DLF, der stod bag projektet, så var der faktisk arbejdsgivere/kommuner som ofte ville betale for psykologhjælp, men ordningen var sådan, at det kun kunne ske, hvis medlemmet sagde ja til at lade DLF søge om det. Nu har DLF lavet et såkaldt ’Danmarkskort’ med elektronisk oversigt over, hvilke kommuner der giver tilskud til hvad. (Nærmere herom senere. red.) SG: ”Alle medlemmer er stadig meget velkomne til at ringe ind til foreningen. Det er
Nr. 2 LINIE 2009 deres ret. Men hvis der skal psykologsamtaler til, så skal vi jo ikke ud og konkurrere med arbejdsgiverne. Hvis der er tilbud i en kommune om fx psykologsamtaler til medarbejdere med stress, så er det det tilbud, der skal benyttes. Men stadigvæk: Alle medlemmer er velkomne til en samtale med os. Den tidligere ordning om at vi, DLF, skulle søge på medlemmets vegne skal ses som en måde, hvor vi som fagforening kan lægge pres på arbejdsgiveren. Og nu er det så blevet meget nemmere med alle de lokale tilbud og ordninger, der er kommet.” Ændret fokus På DLFs hjemmeside står der under ’rådgivning’ flere mere specifikke områder. Susanne Grove og Birthe Hansen forklarer: ”Psykisk arbejdsmiljø er et begreb, der som en paraply dækker over mange ting. Udviklingen har gjort, at der er ændret fokus en smule. – Tilbage i 2000 var et af nøgleordene ’udbrændthed’. Nu er det ’stress’ der tales rigtig meget om. Og det hænger sammen med arbejdsmængde, arbejdspres, forandringer. Og vi kan se fra vores henvendelser, at faktoren ’arbejdspres’ har været stigende de seneste år. Herunder gemmer sig også ’stress’. Og ’stress’ er også en naturlig følge af, eller kan være årsag til samarbejdsproblemer. Henvendelserne her i 2009 handler i høj grad om, at nogle medlemmer synes, det er svært at følge med, svært at nå det hele… Det er desværre noget generelt på flere arbejdspladser, at der er sket en tempoopskruning og en stor forandringshyppighed.” På et spørgsmål om der kan ses tendenser til særlige geografiske ’problemområder’ svarer Susanne og Birthe: ”Som sagt er det jo kun de 3%, vi hører direkte fra, men det er ikke det samme, som at vi ikke har en fornemmelse af, hvad det handler om, men det er ret bredt fordelt. Vi registrerer henvendelserne i skemaer, så der kan udfærdiges statistik på området efterfølgende, men vi har dermed også mulighed for at få bekræftet, om vores fornemmelser af ’problemområder/skoler’ er korrekt. Side 7 Og når nu arbejdsgiverne – heldigvis da – har tilbudt mange forskellige foranstaltninger, så indebærer det selvfølgelig samtidig, at vores muligheder for et overblik ikke er de samme.” Hvad er et godt tilbud? Begge fastslår, at der er kommet et boom i arbejdsgivertilbud, men der hvor DLF så har en vigtig opgave i dag, er at vejlede om, hvad et tilbud så skal indebære for at være et godt tilbud. Det nytter fx ikke at tilbuddet til en lærer i krise er samtaler med skolepsykologen. Man kan ikke bruge en, som man til daglig er samarbejdskollega med. Det skal være en, man ikke kender. Og de understreger: ”Det er de lokale kredse der har mulighed for gå ind og påvirke, når vi hører om ordninger og tilbud, som ikke er tilfredsstillende. ” ’Danmarkskortet’ Sp: Hvor bredt dækker kommunernes tilbud? BH: ”Det er meget svært at svare på, for vi ved ikke hvad de forskellige tilbud dækker. Men vi har lavet en undersøgelse, hvor vi har sendt 4 spørgsmål ud til kommunerne, og ud fra svarene har vi lavet en registrering – og det er så det vi kalder ’Danmarkskortet’ og det ligger på DLFs hjemmeside under ’rådgivning’. Her kan man gå ind og se 5 kategorier* men selvfølgelig kan man ikke se kvaliteten. Det er kredsene, der har kendskabet til det, og vi henviser da også til den lokale kreds på hjemmesiden.” *De 5 kategorier er: 1) intet tilbud om psykologbistand 2) tilbud om psykologbistand efter vold og trusler om vold 3) tilbud om psykologbistand efter vold og trusler om vold eller stress 4) tilbud om psykologbistand efter vold og trusler om vold eller stress og andre arbejdsrelaterede problemer 5) tilbud om psykologbistand efter vold og trusler om vold eller stress og andre arbejdsrelaterede og private problemer. (Hvidovre er placeret i kategori 5. Red.)
Page 1 and 2: LINIE Hvidovre Lærerforening Nr. 2
Page 3 and 4: Nr. 2 LINIE 2009 Leder: Morgendagen
Page 5: Nr. 2 LINIE 2009 Rummelighed og/ell
Page 9 and 10: Nr. 2 LINIE 2009 overenskomst 2008.
Page 11 and 12: Nr. 2 LINIE 2009 Vi har benyttet os
Page 13 and 14: Nr. 2 LINIE 2009 I mange år har Da
Page 15 and 16: Nr. 2 LINIE 2009 Trivselsmåling og
Page 17 and 18: Nr. 2 LINIE 2009 Den følgende teks
Page 19 and 20: Nr. 2 LINIE 2009 Fra skolens hverda
Page 21 and 22: Nr. 2 LINIE 2009 Internationalt sam
Page 23 and 24: Nr. 2 LINIE 2009 Klokken er 10.00 o

Linie 14 nr. 2 - Hvidovre Lærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?