KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN

34
TEMA SIDEN
Gudstjenesten anno 1916
af Bent Lindhardt, præst i Berlin 1912-22
Vi holder den Dag i Dag vore Gudstjenester i Neuenburgerstrasse
3 i Nærheden af Belle Alliance Platz ved den sydlige
Del af den lange Friedrichstrasse. Dér har den gamle bøhmiske
lutherske Menighed, som holder i sine Gudstjenester
inde i Bethlehemskirken, en Ejendom med Bolig for
Sognepræst og Kirkens Funktionærer. Og bagved den hyggelige
Gaard ligger et lille Hus med Bedesal. Den svenske
Menighed brugte den de første 14 Maaneder, vi har holdt ud
indtil nu trods de beskedne Forhold. Salen, som kun rummer
godt 60 Siddepladser – Stole – er et lille Kapel med to
Vinduer af farvet Glas, et lille Alter med bøhmisk Indskrift
og et Harmonium. Bagved ligger en ganske lille Have, om
Sommeren fløjter Stæren ind gennem det aabne Vindue
som i en Landsbykirke. Rummet virker ganske hyggeligt, og
Gudstjenesten faar et fortroligt Præg, som har bidraget til
at samle en lille fast Kreds; men dansk virker Salen slet ikke
og vil aldrig kunne gøre det, selv om Altrets bøhmiske Indskrift
for længst er dækket af et smukt Alterklæde, skænket
af en Ven af Kirken. Adskillige af dem, der i Aar og Dag trofast
er kommen i Kirke, har sagt med et Suk: om dog Rummet
var lidt lysere eller lidt mere højtideligt, eller om man
kunde gemme sig lidt i en Krog, saadan som man kan det i
en Kirke! Vi har ikke kunnet faa noget bedre, og vi har forsøgt
at gøre vore Gudstjenester saa hjemlige og saa venlige
som muligt. En Blomsterkomité, som har dannet sig af sig
selv sætter hver Søndag Blomster paa Altret. Et Kor, som
ligeledes er trådt frivillige sammen, synger i Kirken. Efter
Gudstjenesterne staar vi og taler sammen i Gaarden foran
KIRKEHILSEN | okt | nov | dec | 2012
Kirken; med de store Afstande i Berlin, hvor vi danske saa
sjældent mødes, er dette en Nødvendighed og en Glæde.
Siden hin 25. Februar 1912 har der med Undtagelse af Sommerferien
været holdt dansk Gudstjeneste hver Søn – og
Helligdag kl. 10.30 i Neuenburgerstrasse, og Arbejdet er
gaaet sin stille Gang.
Om de forskellige Grene af Arbejdet, er i korthed følgende at
sige: Gennemsnitlig har vi haft op mod fyrretyve Mennesker
i Kirke, paa de store Helligdage betydeligt flere, til andre
Tider færre. Før krigen var det for den langt overvejende Del
unge Mænd fra K. F. U. M, men ved Krigens Udbrud forlod
de fleste af dem Berlin, og nu udgør de fastboende Familier
Flertallet. Antallet af Kirkesøgende er væsentligt det samme
som før. De unge Piger, som har Stillinger hernede, kan
sjældent komme. Hvorfor det i det hele taget er saa svært at
samle vore Landsmænd i Kirken skal senere paavises.
Men det er vel rigtigt, hvad en Ven af Kirken fra den første
Tid en Gang sagde, at i den lille Kirke er der mange aabne
Hjerter. Livet i en fremmed Storstad fører det med sig, at
Sindene bliver modtageligere, end de er det hjemme. Der
er ogsaa en og anden derhjemme, som med Glæde tænker
paa Gudstjenesterne i Berlin, hvor vi fandt noget af vort eget
midt i det fremmede!
(uddrag fra bogen Vor Kirke i Berlin (1987). Red: Eskild
Rousing Kraglund)