KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN

More documents

Recommendations

Info

4 PRÆSTENS KLUMME Musikken er en mægtig tjener, og meget er blevet den betroet af Iben Vinther Nordestgaard På en solbeskinnet søndag eftermiddag sidst i september fejrede vi med deltagelse af H.K.H. Prinsesse Benedikte jubilæumsgudstjeneste i Christianskirken for at markere, at vi i 100 år har kunnet mødes som dansk menighed i Berlin og fejre gudstjeneste på vores modersmål. Kirken var denne dejlige dag fyldt, og det kunne mærkes på salmesangen. 170 sjæles fælles lovpris fik nærmest taget til at løfte sig, og de gamle ord syntes sande, at det er i musik vi giver os selv mest umiddelbart; derfor lovpriser vi bedst, ærligst ved musik og sang, som altså bliver det oprigtigste offer, vi kan bringe. Mens tonerne lød, kom jeg uvilkårligt til at tænke på Martin Luther og hans betydning for os og vor salmesang. Som optakt til fejringen af 500 året for Reformationen i 2017 har den tyske kirke tilegnet hvert årstal i perioden 2008- 2017 et tema, og i 2012 er temaet „Musik og Reformation“. Netop Martin Luthers arbejde med en ny gudstjenesteordning (Deutsche Messe und Ordnung Gottesdienst) i 1526 bevirkede, at de liturgiske led i den gamle messe, hvor alene koret og præsten sang – og det på latin - , erstattedes af menighedssalmesang, og desuden at gudstjenestesproget nu blev modersmålet. Menighedssangen, der i realiteten havde været ude af den vestlige kirkes gudstjenestefejring <strong>KIRKEHILSEN</strong> | okt | nov | dec | 2012 i knap tusind år, var med reformationen atter en realitet. Det afgørende ved Luthers genskabelse af menighedssangen er, at når menigheden istemmer en salme, så bliver den medforkyndende. Det passive afløses af medansvar for forkyndelsen. I salmesangen træder det almindelige præstedømme derfor for alvor i karakter. Menighedssalmen skal formidle evangeliet, først og sidst skal salmen forkynde, dernæst oplyse og undervise og endelig sætte ord på menneskets henvendelse til Gud i lovprisning og bøn. Indgangssalmen ved vores jubilæumsgudstjeneste var et fint eksempel på dette. Men sine to første vers forklarede den på enkel og pædagogisk vis gudstjenestens hvornår, hvordan og hvorfor: Nu ringer alle klokker mod sky; Det kimer i fjerne riger. Hver søndag morgen højt på ny stor glæde mod Himlen stiger Det toner med lov og pris og bøn Fra jord mod Paradis-haven; Det var en søndag morgen skøn, vor frelser stod op af graven.
<strong>KIRKEHILSEN</strong> | okt | nov | dec | 2012 Men når vi tænker på musikkens plads ved gudstjenesten, så er der endnu en meget væsentlig ting at huske på, nemlig at gudstjenestens hele form og idé forudsætter, at det er en menighed, der er til stede. Lige fra indgangsbønnen og kollekterne til udgangsbønnen er der forudsat en menighed – og hvis man mener, at man ikke kan regne med denne forudsætning i vore dage, så bør hele gudstjenesten laves radikalt om. Men som det er, er en menighed til stede, det vil sige ikke et publikum, der altid består af enere, men et samfund, et fællesskab. Der bliver udtrykkeligt set bort fra al privatisme, fra den enkeltes private opbyggelse og ønsker og trang - sådan noget som bønnerne og kollekterne (bemærk ordet, der kommer af det latinske ord colligere: at samle sammen) viser det vel allerklarest. Fællesskabet skabes ved, at alle tiltales af ordet. Den enkeltes opbyggelse afhænger af, om han er - eller rettere bliver - en af menigheden, ved at høre og tro ordet; der er ikke og kan ikke i forvejen være taget hensyn til den enkeltes øjeblikkelige stilling, som han selv opfatter den; men om han tilhører menigheden, så når ordet ham, så deltager han i tilbedelsen og bønnen. “Det passive afløses af medansvar for forkyndelsen. I salmesangen træder det almindelige præstedømme derfor for alvor i karakter.” Ved at salmerne anbringes i gudstjenesten, bliver der udtrykkelig set bort fra den enkeltes lyst, behov og smag, og der synges her, hvad den almindelige kirke må give udtryk for i bøn, lovprisning, bekendelse og vidnesbyrd: forkyndelse. Som en bibemærkning til ovenstående kommenteres søndagens salmevalg da også ofte livligt efter endt gudstjeneste – både for og imod den enkeltes lyst, behov og smag. Ja sandelig! Musikken er en mægtig tjener, og meget er blevet den betroet. GLÆDELIG JUL! Den første egentlige danske salmebog, der imidlertid ikke er bevaret, blev udgivet af Malmø- præsten Claus Mortensøn i 1528. Der findes dog et tysk eftertryk fra 1536, og ud af det kan man se, at grundstammen i den oprindelige salmebog har været salmer til tidesangen morgen, aften og nat og desuden et afsnit med oversatte Luthersalmer. I 1535 udgav Hans Tausen En Ny Psalmebog, der var opbygget efter kirkeåret. Også her er det Luthersalmerne, der dominerer, desuden tilføjedes der nogle andre oversættelser af middelalderlige salmer og få egentlige danske. 127 salmer i alt. Reformationstidens vigtigste salmebog blev imidlertid Hans Thommissøns fra 1569. Denne salmebog er interessant, fordi den opnår kongelig autorisation, og dermed bliver eneste tilladte i riget. Den får simpelthen samme autoritative status som Bibelen, Kirkeordinansen og de egentlige liturgibøger; salmebogen hører nu til de bøger, som enhver kirke skal have liggende på alteret. Kilde: Harbsmeier og Raun. Iversens Praktisk teologi Foto: www.luther2017.de (billlede af Martin Luther) 5
Page 1 and 2: KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN DE
Page 3: KIRKEHILSEN | okt | nov | dec | 201
Page 7 and 8: KIRKEHILSEN | okt | nov | dec | 201
Page 33 and 34: d KIRKEHILSEN | okt | nov | dec | 2
Page 39 and 40: Christianskirken Brienner Strasse 1

KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?