KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN
KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN
KIRKEHILSEN FRA CHRISTIANSKIRKEN
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>KIRKEHILSEN</strong> | okt | nov | dec | 2012<br />
Men når vi tænker på musikkens plads ved gudstjenesten,<br />
så er der endnu en meget væsentlig ting at huske på, nemlig<br />
at gudstjenestens hele form og idé forudsætter, at det er en<br />
menighed, der er til stede. Lige fra indgangsbønnen og kollekterne<br />
til udgangsbønnen er der forudsat en menighed –<br />
og hvis man mener, at man ikke kan regne med denne forudsætning<br />
i vore dage, så bør hele gudstjenesten laves radikalt<br />
om. Men som det er, er en menighed til stede, det vil sige<br />
ikke et publikum, der altid består af enere, men et samfund,<br />
et fællesskab. Der bliver udtrykkeligt set bort fra al privatisme,<br />
fra den enkeltes private opbyggelse og ønsker og trang<br />
- sådan noget som bønnerne og kollekterne (bemærk ordet,<br />
der kommer af det latinske ord colligere: at samle sammen)<br />
viser det vel allerklarest. Fællesskabet skabes ved, at alle<br />
tiltales af ordet. Den enkeltes opbyggelse afhænger af, om<br />
han er - eller rettere bliver - en af menigheden, ved at høre<br />
og tro ordet; der er ikke og kan ikke i forvejen være taget<br />
hensyn til den enkeltes øjeblikkelige stilling, som han selv<br />
opfatter den; men om han tilhører menigheden, så når ordet<br />
ham, så deltager han i tilbedelsen og bønnen.<br />
“Det passive afløses af medansvar<br />
for forkyndelsen. I salmesangen<br />
træder det almindelige<br />
præstedømme derfor for alvor i<br />
karakter.”<br />
Ved at salmerne anbringes i gudstjenesten, bliver der<br />
udtrykkelig set bort fra den enkeltes lyst, behov og smag, og<br />
der synges her, hvad den almindelige kirke må give udtryk<br />
for i bøn, lovprisning, bekendelse og vidnesbyrd: forkyndelse.<br />
Som en bibemærkning til ovenstående kommenteres<br />
søndagens salmevalg da også ofte livligt efter endt gudstjeneste<br />
– både for og imod den enkeltes lyst, behov og smag.<br />
Ja sandelig! Musikken er en mægtig tjener, og meget er blevet<br />
den betroet.<br />
GLÆDELIG JUL!<br />
Den første egentlige danske salmebog, der imidlertid<br />
ikke er bevaret, blev udgivet af Malmø- præsten Claus<br />
Mortensøn i 1528. Der findes dog et tysk eftertryk<br />
fra 1536, og ud af det kan man se, at grundstammen<br />
i den oprindelige salmebog har været salmer til tidesangen<br />
morgen, aften og nat og desuden et afsnit med<br />
oversatte Luthersalmer. I 1535 udgav Hans Tausen En<br />
Ny Psalmebog, der var opbygget efter kirkeåret. Også<br />
her er det Luthersalmerne, der dominerer, desuden<br />
tilføjedes der nogle andre oversættelser af middelalderlige<br />
salmer og få egentlige danske. 127 salmer i alt.<br />
Reformationstidens vigtigste salmebog blev imidlertid<br />
Hans Thommissøns fra 1569. Denne salmebog er<br />
interessant, fordi den opnår kongelig autorisation, og<br />
dermed bliver eneste tilladte i riget. Den får simpelthen<br />
samme autoritative status som Bibelen, Kirkeordinansen<br />
og de egentlige liturgibøger; salmebogen hører<br />
nu til de bøger, som enhver kirke skal have liggende på<br />
alteret.<br />
Kilde: Harbsmeier og Raun. Iversens Praktisk teologi<br />
Foto: www.luther2017.de (billlede af Martin Luther)<br />
5