tematiseret De emner, der virkeligt er vigtige, bliver ikke drøftet i pædagogisk råd hos os: 40% uenig 30% uenig 26 / folkeskolen / 05 / 2013 krydspres på pædagogisk råd Lærerne er over en bred kam enige om, at pædagogiske råd har en vigtig funktion, men formen er udfordret. 27% Hverken enig eller uenig 27% Hverken enig eller uenig 29% enig 39% enig 3% ved ikke 5% ved ikke Scharling Research har spurgt fagbladet <strong>Folkeskolen</strong>s lærerpanel om deres opfattelse af medarbejderindflydelse i deres aktuelle skolevirkelighed. Medarbejdernes synspunkter bliver hørt: 16% uenig 29% uenig 31% Hverken enig eller uenig 34% Hverken enig eller uenig 50% enig 33% enig 4% ved ikke De vigtige emner drukner i mere perifere ting: Formen for møderne i pædagogisk råd hos os er effektiv: 5% ved ikke
lærer: Vi kan ikke undVære pædagogisk råd Pædagogisk råd er organet, hvor alle skolens pædagogisk ansatte har en stemme, men den kommende skolereform ser ud til at blive rådets endeligt. »Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne«. Sådan lyder det i regeringens reformudspil »Gør en god skole bedre«, der i øjeblikket bliver forhandlet i møder mellem folkeskoleforligskredsen og minister for børn og undervisning, Christine Antorini. Mens regeringen, KL og skolelederforeningen ikke ser problemer i at fjerne pædagogisk råd <strong>som</strong> en rettighed for medarbejderne, kommer de fleste lærere til at savne møderne i pædagogisk råd. Det fremgår af en rundspørge, <strong>som</strong> Scharling Research har foretaget for fagbladet <strong>Folkeskolen</strong>. Men der er også rum til forbedring: 15 procent mener, at de ikke bliver hørt på møderne i pædagogisk råd. Og hver fjerde mener, at dialogen på møderne er ufrugtbar. Det fremgår endvidere af lærernes svar såvel <strong>som</strong> af deres skriftlige uddybninger af svarene, at pædagogisk råd rigtig mange steder er et organ, der på den ene side har en vigtig funktion, og på den anden side har en form, der gør, at mange møder mangler skarphed. En af udfordringerne er, at møderne er for hele skolens pædagogiske personale. »I pædagogisk råd er både lærere og pædagoger samlet. Det er nogle gange svært at få indhold ind, der er lige relevant for begge faggrupper. Derfor er der oftest evalueringer af fælles projekter <strong>som</strong> fælles emneuge, fastelavn med mere«, skriver en lærer. Faktorer, der undergraver møderne i pædagogisk råd Generelt er der en række faktorer, der igen og igen bliver nævnt <strong>som</strong> undergravende for gode møder i pædagogisk råd: • For mange informationer og meddelelser • Envejskommunikation • Tidspres • Fravær af debat • Manglende engagement. Men samtidig fortæller flere, at den moderne skole, der mange steder betyder selvstyrende team og markant afdelingsopdeling, skaber behov for fælles møder. Medarbej- »skoleledelsen har ansvaret til slut, men vi udarbejder forslag med mere i pædagogisk udvalg, og pædagogisk råd har derefter indflydelse, inden noget sættes i gang«. Lærer i FoLkeskoLens scharLing-undersøgeLse derne har brug for at opleve, at de arbejder på en skole og ikke en række små autonome enheder. »Vi kan ikke undvære møderne i pædagogisk råd. Vi har for eksempel lige udarbejdet et nyt værdigrundlag for skolen, <strong>som</strong> ikke ville være blevet det samme uden pædagogisk råd. Uden pædagogisk råd ville vi have en skole, hvor man ikke ville vide, hvad der foregår i de andre afdelinger«, fortæller Anette Agerboe da Rosa, <strong>som</strong> er lærer på <strong>Læs</strong>ø Skole. Teammøder i stedet for pædagogisk råd Ifølge Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, fungerer skoler, hvor medarbejderne har indflydelse, bedre end skoler, hvor dialogen mellem profession og ledelse er fraværende. »På den anden side ved vi fra flere undersøgelser, at lærerne efterspørger en stærkere og mere markant ledelse. De to ting behøver heldigvis ikke at udelukke hinanden«, siger Per Fibæk Laursen. »Der er en udviklingstendens, der går på, at det er teamsamarbejdet, der får øget betydning, og man kunne også forestille sig, at der bliver udviklet samarbejdsformer på skolerne, så den forbindelse, der er mellem ledelse og lærere, går igennem de team, <strong>som</strong> er i stedet for møderne i pædagogisk råd«, tilføjer Per Fibæk Laursen. »Jeg kan godt forstå, at man kan være betænkelig ved at gøre pædagogisk råd frivilligt, for det kan svække lærernes samlede mulighed for at påvirke ledelsen, men jeg tror, det kan skabe et mere effektivt, pædagogisk orienteret samarbejde imellem lærerne, hvis det i højere grad er team, der bliver vejen fra den enkelte lærer til ledelsen«, siger Per Fibæk Laursen. Der kan dog være ulemper ved at lade mindre teammøder erstatte møder i pædagogisk råd, mener professoren. »Risikoen er, at der opstår klikedannelse på skolen, og at dele af medarbejderne kommer til at stå i modsætning til ledelsen. Det her kan betyde en svækkelse af lærerne, og det er noget, der stiller øgede krav til lederne, hvis man vil bevare det gode samarbejde«, siger han. »Hvis vi ser på den længere udvikling, hvor lærerrådet havde en central placering og selvstændigt kunne afgøre bestemte ting og havde en stærk, formel placering, og hen over pædagogisk råd, der nu bliver frivilligt, så er der sket en svækkelse af lærernes formelle indflydelse på skoleledelsen«, siger Per Fibæk Laursen. jvo@dlf.org / esc@.dlf.org folkeskolen / 05 / 2013 / 27
Change language