opdag hvordan du kan nå mere trimble totalstationer - Kort og ...

Fyret - og hvad så?
Af Thomas Wester-Andersen
Efter en fyring er alt med ét forandret.
Hvordan vi reagerer på en afskedigelse
afhænger meget af, hvem vi er og hvordan
omstændighederne har været. Nogle
kommer hurtigt videre, mens andre kan
havne i en alvorlig krise, som kan tage
lang tid. Men det kan også være starten
på noget nyt. For at komme godt igennem,
må man acceptere og tilpasse sig den nye
situation.
Peter Wagner har i ”Ved joblivets korsvej”
beskrevet de 4 faser man gennemgår når
man kommer i krise. At miste sit job, betegnes
i psykologien at være på niveau med
skilsmisse, alvorlig sygdom eller dødsfald
i den nærmeste familie. Hvor hurtigt man
kommer igennem faserne er individuelt.
Chokfasen
Typiske tegn er tomhed, benægtelse, bitterhed,
vrede, usikkerhed, angstanfald,
forhøjet puls og træthed. Følelserne for
frit spil, mens man kæmper med at få styr
på situationen. For at komme igennem
chokfasen er det vigtigt at kontakte sine
nærmeste og fortælle om situationen. Accepter,
at det kan være svært at forstå, både
for en selv men også for omgivelserne. Vær
opmærksom på sine reaktioner og bed om
hjælp hvis der er behov for det.
Reaktionsfasen
Typiske tegn er vrede, humørsvingninger,
træthed, manglende appetit, søvnløshed,
manglende energi samt ”selvtilliden får
4
et knæk”. Her er det godt at komme ud
med følelserne, tale med omgivelserne, se
konkret på situationen og prøve at være
fysisk aktiv. Man leder efter svar og mønstre,
”hvorfor mig”. Det er vigtigt at nå til
en forståelse for det skete, for at komme
videre.
Bearbejdningsfasen
Når man kan acceptere hvad der er sket og
se realistisk på forløbet, og tror på at det vil
bringe godt nyt, er man godt i gang med
bearbejdningsfasen. Man føler sig psykisk
stærkere og humøret er mere stabilt. Brug
tiden på at prøve noget nyt. Søg råd og
inspiration hos andre og tag imod kurser
og lignende. Tal med andre som har været
igennem samme situation.
Nyorienteringsfasen
Den værste krise er ovre og man kan se
nøgtern på hvad der er sket og glæde sig
til fremtiden. Man har lært en masse om
sine styrker og svagheder, er nysgerrig og
parat til at tage nye chancer. Udfordringen
er at forblive åben og optimistisk.
Disse faser har jeg oplevet på egen krop, da
jeg i foråret blev fyret. Mandag den 3. maj
skulle alle Rådhusansatte sidde på deres
pind mellem kl. 9 og 12, hvor der ville
blive ringet til dem der skulle fyres. Der
skulle spares et 2 cifret millionbeløb, så 65
stillinger blev nedlagt på Rådhuset denne
mandag formiddag. Min funktion skulle
overdrages til Staten, så jeg var rimelig
forberedt på fyringen, troede jeg. Efter
aftale med min chef blev jeg ikke fritstillet,
men skulle arbejde i opsigelsesperioden, 4
måneder. Den første måned var også ok,
men så begyndte jeg at have svært ved
både at passe mit job, være jobsøgende og
være familiefar. Jeg havde søgt 5 stillinger,
som lå lige til højre benet, uden at komme
i betragtning til en samtale. En situation
jeg aldrig havde prøvet før. Humørmæssigt
var jeg på vej ned i kulkælderen og
overvejede at sygemelde mig i resten af
opsigelsesperioden. I stedet for en sygemelding
opsøgte jeg i stedet en psykolog
for at få nogle gode råd og redskaber at
arbejde med. Det resulterede i at jeg tog
en samtale med min chef under 4 øjne over
et par øl på det lokale værtshus. Udfaldet
på samtalen blev en fritstilling samt en
outplacement aftale.
Jeg kontaktede FTF-A, for at finde ud af
hvad en jobkonsulent kostede og hvad vedkomne
kunne tilbyde. Min jobkonsulent
præsenterede mig for personlighedstesten
DiSC Classic, for at øge min selvindsigt,
hjalp mig med at sætte ord på mine kompetencer
og kortlægge mine visioner for et
fremtidigt job. Vi gennemgik jobmarkedets
nye vilkår og finpudsede mit brutto CV og
konceptet for mine ansøgninger. Efterfølgende
har jeg søgt 3 stillinger og været til
samtale på alle 3. I dag er jeg ansat i en
kommunal ejet forsyningsvirksomhed på
Midtsjælland, hvor jeg skal arbejde med
GIS og geodata. En stilling lige efter min
interesse, og hvor der også er plads til mit
hverv som formand for KLF. Jeg nåede
ikke at blive arbejdsløs.
Min erfaring er, at jobskifte i dag er meget
anderledes end for 4 år side, da jeg sidst
skiftede. I dag er der 100-200 ansøgninger
til hver ledig opslået stilling, og hvoraf
kun 20-25 af ansøgningerne er fagligt
relevante. Resten er ansøgninger fra folk,
der skal søge 2 om ugen for at opretholde
dagpengene. Det er i den syndflod man
skal navigere og skille sig ud. Så hvis man
bliver opsagt eller ønsker at skifte job,
kan det godt betale sig at søge hjælp og
rådgivning.
Held og lykke.
Målebladet NR4/10