SporvejsNyt Marts 2004 - Brothers Keeper

brotherskeeper.dk

SporvejsNyt Marts 2004 - Brothers Keeper

Side 17–20

Udlicitering

Opdeling af ÅS

Brancheafdelingens fagblad nr. 2 Marts 2004 52. år gang

Brancheforeningen

holder fl yttedag

Ind hold

LEDER s. 3

CHAUFFØRHJØRNET s. 5

FOKUS PÅ VOLD s. 6

FUMLEBY s. 24

HJERNEVRIDEREN s. 26


Bestyrelse / tillidsmænd

NORD:

NORD:

NORD:

Formand

Jan Nonboe

Tlf. 86 28 53 14

Nord

Stationsansvarlig

Bendt Bendtsen

Tlf. 23 72 11 69

Syd

Stationsansvarlig

Ib Rudbjerg

Tlf. 23 72 11 68

Pay Randlev

(fridagshold 8)

Tlf. 86 22 10 91

Sikkerhedsrepræsentanter

Jean Philip Ricard

(fridagshold 8)

Tlf. 86 15 19 26

Bendt Bendtsen

(fridagshold 6)

Tlf. 86 99 94 80

AUTOMATSKIFTER:

Hans Henrik Pedersen

SYD:

SYD:

SYD:

Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling

Østergade 42, 2. sal, 8000 Århus C, tlf. 86 13 93 47.

Træffetid: Stationerne, mandag kl. 11.00-13.00, torsdag 05.00-07.00.

Østergade, mandag/torsdag kl. 09.00-13.00. E-mail: bus@net.dialog.dk

Næstformand

Johnny C. Fischer

Tlf. 86 57 01 50

Nord

Jean Philip Ricard

Tlf. 86 15 19 26

Syd

Bent-Aage Andersen

Tlf. 86 11 25 85

Josef Stemborg

(fridagshold 6)

Tlf. 86 11 52 49

Ib Rudbjerg

(fridagshold 7)

Tlf. 86 29 15 59

Bent-Age Andersen

(fridagshold 3)

Tlf. 86 11 25 85

Billetkontrollørerne

Harry Dalgaard

Laursen

Tlf. 86 25 21 97

Nord

Pay Randlev

(fridagshold 8)

Tlf. 86 22 10 91

Syd

Gunnar Egense

Tlf. 86 84 51 83

P. kontrollører/billetkontrollører

Her er

plads til

dit billede !

Bestyrelses medlem

Teknisk sektor

Ole Bonde Petersen

Tlf. 86 22 33 39

Michael Madsen

Tlf. 86 21 10 91

Tjelevej26@privat.dk

Redaktion:

Tillidsmands

suppl.

Syd

2865

Bente Mikkelsen

Tlf. 86 29 14 57

Nord

3104

Anni Lundgaard

Tlf. 86 78 70 11

Tlf. 86 54 21 49

Niels K. Kirk

Tlf. 86 18 88 87

Niels Larsen

Tlf. 26 20 52 48

Larsen@linie26.dk

Layout og tryk: OBS:

Werks Offset A/S Næste nummer udkommer

Tlf. 8627 5499 medio april 2004

Oplag: DEADLINE:

1.000 28. marts 2004 kl. 12.00

2 Nr. 2 Marts 2004


Sporene skræmmer

På baggrund af indstillingen til byrådet om at opdele Århus Sporveje

i en Bestiller og Udfører organisation udtaler med arbejdersiden

i Århus Sporvejes MED-Udvalg følgende:

Overordnet set, er vi som medarbejdere og skatteydere interesseret

i en effektiv offentlig sektor, som levere en god service over for

borgerne, men som samtidig også tilbyder sine ansatte ordent lige

løn og arbejdsforhold. Den stadig større markedstænkning inden

for det offentlige system med kvalitets- økonomi- og målstyringsredskaber,

nye styre og ledelsesformer er ikke entydige forbedringer

og dækker mange gange over en manglende ledelses (politisk)

vilje til at tage ansvar.

En opdeling af vores arbejdsplads i en udfører og en udbyder

model – er ikke en fordel for den kollektive trafi k og Århus By.

Vi fi nder, at det fremlagte forslag vil skabe en stiv og ufl eksibel

organisation – en organisation med unødvendigt bureaukrati,

som efter vores opfattelse vil give en dårligere og dyrere kollektiv

trafi k på længere sigt – men som også allerede på kort sigt, kan

få betydning for os medarbejders arbejdsforhold.

Vi ser os selv som grundstenen for kvaliteten ved Århus Sporveje.

Vi oplever, at vores tilgang til jobbet har afgørende betydning for

passagerernes tilfredshed. At det herefter skulle være nødvendigt

at kontrollere det arbejde vi udfører, sådan som der er lagt op til i

indstillingen, er demotiverende for vores engagement.

Vi tror ikke på forslaget og kan ikke støtte det. Vi respektere selvfølgelig

politikernes ret til at kræve og ville forandringer – og vi del tager

gerne i forandringsprocesser, men sporene fra 15 år udlicitering

af den kollektive trafi k skræmmer. Vi har gentagne gange set,

at de fl otte ord om god service og ordentlige løn og arbejdsforhold,

er blevet afl øst af kravet om kortsigtede økonomiske gevinster.

Vi ønsker en effektiv kollektiv trafi k i vores by, med god service

over for passagerne og med ordentlige løn og arbejdsforhold for

de ansatte.

Vi har svært ved at se at forslaget skulle sikre os dette.

Nr. 2 Marts 2004

Le de ren

Sporvejsnyt udgives af:

Spor vejs funk ti o nær enes

brancheafdeling

Østergade 42

8000 Århus C

Tlf.: 8613 9347

Ansvarshavende:

Jan Nonboe

Redaktionen for be hol der

sig ret til at for kor te ind læg,

men det vil altid ske i

samarbejde med den,

der har skre vet ind læg get.

Der er in gen censur.

Læ ser bre ve og ind læg er

derfor ik ke nød ven dig vis

ud tryk for Redaktionens

eller Bran che af de lin gens

hold nin ger.

3


Fra en økonom til …

Delrapport fra et

faggruppelandsmøde

Udliciteringen af den kollektive trafi k i

vores land beskrives tit som en historie

om de mange sparede penge. Dette udsagn

sætter økonom (tidligere medlem

af Folketinget for Enhedslisten) Frank

Aaen kraftig spørgsmål ved med følgende

regnestykke: Udgangspunktet er Hovedstadsområdet

– men pointen er, at

man ikke skal “kasse” opdele regnestykket.

Det er ikke god samfundsøkonomi

kun at se på trafi kselskaberne, man

skal kikke på alle aktørerne. Efter HUR’s

(HT) egne tal så regner man med, at der

er sparet imellem 8 til 12% i forhold til

de udgifter man havde før udliciteringen

begyndte. Nu kan det måske virke

mærkeligt at “man regner” med (de må

da vide hvad der er sparet) men forklaringen

er den simple, at ingen helt konkret

ved hvad der er sparet, da man ikke kan

sammenligne direkte, og en sammenligning

derfor vil være som at sammenligne

æbler og pærer. Franks regnestykke ser

sådan ud: Offi cielle tal 8 til 12% i hovedstadsområdet

– men da skattevæsnet i

forbindelse med leasing af både busser

og andet fi nansierer (skatteyderne betaler)

imellem 5 til 7% på grund af den tyske

moms, samtidig med at kvaliteten af

busserne er blevet dårligere. Så er udgifterne

til udbud ikke medregnet, udgifterne

til kontrol er ikke med. Tabene ved

salg af garageanlæg og selskaber (Combus

siges at have kosten os skatteydere

langt over en halv milliard). Et andet tal

som glimrer ved sit fravær, er udgifterne

til ekstrakørsel eller det vi lokalt kalder

institutions- og skolekørsel. Ri-bus gik

som bekendt (glædeligt) konkurs med

en gæld på 6 millioner kr. og i forbindelse

med selve Ri-bus sagen har politiet

brugt over 30 millioner kr. til opretholdelse

af den offentlige orden. Ålborg solgt

for 5 kr. værdi to år før ca. 25 til 34 millioner

kr. – og så har vi slet ikke nævnt samfundets

udgifter til understøttelse, sygehusudgifter

og alt det andet som vil gøre

regnestykket til en dårlig forretning for

samfundet.

JN

4

Nr. 2 Marts 2004


Sikkerhedsvideo

i busserne

Af : red. Niels Larsen

Monteringen af sikkerheds-videoer

i Århus Sporvejes busser er sat i bero

Efter at Datatilsynet i pressen læste, at Århus

Sporveje var i gang med en større

montering af sikkerheds-videoer i busserne,

gjorde man Århus Kommune opmærksom

på, at de nødvendige tilladelser

ikke var indhentet.

Århus Kommune som helhed mangler

de fornødne tilladelser, og først når disse

foreligger, kan man internt i kommunen

give Århus Sporveje lov til at fortsætte

med projektet.

I øjeblikket er der en dialog i gang mellem

kommunen, Århus Sporveje og Datatilsynet,

hvor man fra Århus Sporvejes

side hurtigt svarer på de spørgsmål som

Datatilsynet måtte have, og samtidigt argumenterer

for det fornuftige i at montere

sikkerheds-videoer i busserne. Man

har valgt at sætte monteringen af sikkerheds-videoer

i bero, indtil de nødvendige

tilladelser er på plads.

Ved Århus Sporveje håber man, og forventer,

at Datatilsynet handler hurtigt

og giver de fornødne tilladelser, når alle

spørgsmål er besvaret og afklaret.

Det forventer buschaufførerne også,

da det vil være utåleligt, at formalia i alt

for lang tid skal spænde ben for en nødvendig

og fornuftig forbedring af chaufførernes

sikkerhed under udførslen af

arbejdet. De sikkerheds-videoer, der er

monteret, fungerer stadig, oplyser personalechef,

og leder af sikkerhedsarbejdet

ved Århus Sporveje, Bjarne F. Larsen.

Nr. 2 Marts 2004

Rettelse og uddybning

omkring signallamper ved

sikkerheds-videoerne i busserne

I SporvejsNyt nr. 9 2003 skrev jeg i en artikel

omkring monteringen af sikkerhedsvideoer

i busserne følgende :

“Fra video-busserne kender vi den røde

lampe, der lyser, hvis der er fejl på et kamera.

Dette bliver ændret i de igangværende

og kommende monteringer, til en grøn

lampe, der lyser når systemet fungerer fejlfrit.”

Ovenstående var baseret på oplysninger,

som jeg havde fået af teknisk chef

Preben Bach. Siden har der været nogen

uklarhed omkring signal-lamperne i busserne.

Bl.a. har jeg selv kørt en bus, 394,

der havde det nye kamerasystem monteret.

I denne bus lyste ingen grøn lam-

pe, men en rød blinkede. Jeg kaldte op,

og TCT undersøgte sagen og meldte tilbage,

at systemet ifølge garagemand var

i orden.

Som følge af denne uklarhed omkring

hvor vidt sikkerheds-videoerne er i orden

eller defekte har jeg igen henvendt mig

til teknisk chef Preben Bach, der oplyser

følgende :

“Ved fejl på sikkerheds-video blinker rød

lampe. Dette gælder alle vogne med video.”

Skriv altid fejlrapport ved fejl på sikkerheds-videoerne!

Eller få byttet vognen til

en med fungerende video. Den fredag aften,

hvor jeg kørte linie 18 i vogn 394, var

der ikke indsat videovogne på linien. Jeg

fi k uden besvær, efter kontakt til TCT, byttet

til videovogn 394, som jo så desværre,

viser det sig nu, ikke var i orden.

5


Hvad sker der i busserne med

hensyn til chikane og vold ?

Af redaktionen

6

Når vi som chauffører, kontrollører og pvagter

bliver udsat for eller indblandet i

episoder med chikane og vold, kontakter

vi Trafi kcentralen. Foruden at bistå med

hjælp og vejledning her og nu er det trafi kledernes

opgave efterfølgende at beskrive

situationen i et notat i døgnrapporten.

Døgnrapporten er bl.a. et registreret billede

af, hvad chaufførerne har meldt

og oplyst til Trafi kcentralen i løbet af et

døgn. Har en chauffør været ude for en

episode af en eller anden karakter uden

at kontakte Trafi kcentralen, vil episoden

ikke fremgå af døgnrapporten.

For at vi kan få et dækkende billede af,

hvad der foregår på vores arbejdsplads,

er det derfor vigtigt at vi informerer Trafi

kcentralen om alle episoder. Store som

små. Det er ligeså vigtigt at episoden bliver

registreret på en oplysende måde

af trafi klederne. Det tilstræbes, at der er

grundig, ensartet og forpligtende procedure

omkring registreringen af episoder

i busserne.

Kun 0-tolerance episoder indgår i

den offi cielle statistik fra Århus Spor-

? ??

Tema: Vold

veje ang. chikane og vold. Hvis en episode

ikke er meldt til Trafi kcentralen,

men der efterfølgende alligevel udfyldes

papirer/rapport, vil episoden indgå i

den offi cielle statistik. Hvis der undlades

at udfylde papirer/rapport efter en 0-tolerance

episode, der er registreret i døgnrapporten,

vil den ansvarlige på Personalekontoret

kontakte den ansatte og

sørge for, at papirer udfyldes.

Fremover vil der i SporvejsNyt hver måned

blive bragt en oversigt over episoder

i og omkring busserne. Alle 0-tolerance

tilfælde vil blive nævnt. Samt udvalgte

diverse-tilfælde og uhelds-tilfælde

hvis disse har relevans mht. chikane. Vi

bringer ikke, når politi f.eks. er rekvireret

til en billetkontrol eller fjernelse af berusere,

hvis der ikke har været chikane eller

vold i situationen.

Skulle der være læsere der i den følgende

oversigt savner beskrivelse af en

episode, som er meldt, så kontakt sikkerheds-

eller tillidsrepræsentanterne. Disse

vil så få opklaret, hvordan det hænger

sammen.

Nr. 2 Marts 2004


Tema: Vold

Februar 2004

Fra døgnrapporten:

Sø. 1. : 0-tolerance: Chikane. Under kørsel fra Toveshøj spytter to unge af udenlandsk herkomst på chf. , som afl øses,

så han kan blive vasket. Chf. kører senere selv turen færdig. Tur 18xx.

Ma. 2.: 0-tolerance: Chikane. Toveshøj. En gruppe 10-15 årige af udenlandsk herkomst chikanerer chf. Springer ud

og ind af døre og prøver at spytte på chf. Tur 05xx.

Diverse: Urolige drenge sættes af bus. Tur 04xx.

Ti. 3.: 0-tolerance: Vold. Kunde bliver sur over defekt billetautomat. Chf. anviser gratis kørsel og får en lussing. Tur 04xx.

0-tolerance: Chikane. En fl ok drenge generer og truer chf. på Gudrunsvej. Politi har ingen ledige vogne.

Drengene stikker af og udløser nødafbrydere til døre. Tur xxxx.

On. 4.: 0-tolerance: Chikane. Passagerer spytter på chf. Bussen var på vej ud i trafi kken, da passagerer ville af.

Chf. anviser afsætning ved næste stoppested. Tur 15xx.

Diverse: Chf. har det skidt og afl øses. Eventuel bivirkning fra tidligere overfald. Tur 09xx.

To. 5. : Diverse: Politi rekvireres til kontrollører i Lystrup. Tur xxxx.

Lø. 7.: 0-tolerance: Chikane. Brandslukker tømmes af ukendte. Natbus-disp. på rutebilstation.

Diverse: Politi rekvireres til kontrollører. Tur 14xx.

Sø. 8. : 0-tolerance: Stenkast. 3 unge mennesker kaster sten efter bus på Engdalsvej. Hul i rude. Chf. lider ikke overlast. Tur 17xx.

Ma. 9. : 0-tolerance: Chikane. En passager spytter efter chf. ved udstigning City Vest. Tur 16xx.

To. 12. : 0-tolerance: Chikane. En fl ok somaliere spytter på chf. Politi underrettet. Tur 04xx.

Fr. 13. : 0-tolerance: Chikane. Brabrand. 2 danske drenge spytter på chf. Kaster reklameskilte i hovedet på chf.

Bruger ukvemsord om chf. Politi underrettes og chf. afl øses. Tur 18xx.

Lø. 14. : 0-tolerance: Chikane. Holmstrup. Passager spytter umotiveret efter chf. Videovogn. Natbus.

Sø. 15. : 0-tolerance: Vold og røveri. Emiliehøj. Mand af anden etnisk herkomst end dansk slår chf. og stjæler dennes taske.

Chf. på skadestue. Politianmeldelse. Tur 12xx.

Fr. 20. : 0-tolerance: Stenkast. Trigeparken. Bus ramt af hård genstand. Bageste siderude smadres. Chf. ok.

Politianmeldt. Tur 03xx.

0-tolerance: Chikane. Ung mand stjæler pighammer og smadrer glas i den ene bagdør. Tur 01xx.

Lø. 21. : 0-tolerance: Stenkast mod bus ved AMU centret på Bjødstrupvej . Yderste lag i stykker.

Passager sad lige inden for. Tur 11xx.

On. 25. : 0-tolerance: Chikane. Unge mennesker spytter på chf. , da han afviser disse med samt to trækvogne. Chf. rystet.

Videovogn. Gode billeder. Tur 15xx.

Fr. 27. : 0-tolerance: Chikane. 5 store somaliske drenge generer de øvrige passagerer. Tur 04xx.

Diverse: Politi afhenter aggressiv beruser, der generer de øvrige passagerer. Tur 10xx.

Lø. 28. : 0-tolerance: Nogle unge af anden etnisk herkomst end dansk spytter på chf. , da de forlader bussen

på Banegårdspladsen. Tur 56xx.

Nr. 2 Marts 2004

7


Sne og buskørsel

– ros og ris

Af personalekonsulent Klaus Jensen.

Tirsdag den 13. januar 2004 blev Århus-området ramt af et kraftigt snefald,

samtidig med at myldretiden begyndte.

Alle jer , der den pågældende dag ydede

en udstrakt service til vore kunder og

som på grund af vejret kom senere hjem

end forventet, vil jeg gerne takke for den

store indsats.

På trods af den store indsats, der blev

ydet den dag, har Århus Sporveje fået fl ere

klager fra passagerer, der ikke blevet

taget med fra stoppestederne, som f.eks.

nedenstående:

Kl. xx.xx ankom en bus til stoppestedet

ved y-vej i retning mod nord. Bussen der ,

ifølge klageren, absolut ikke var fuld, kørte

ind til stoppestedet, satte et par passagerer

af og forlod igen stoppestedet

uden at medtage de kunder, der stod og

ventede.

På grund af den ekstreme vejr- og vejsituation

er det umuligt at fi nde de rigtige

chauffører til at besvare klagerne, derfor

har jeg valgt denne måde til at gøre

dem opmærksomme på den dårlige service,

de ydede denne dag.

Jeg håber, at I er bare lidt fl ove over

den måde, I lod vore passagerer i stikken,

da I af gode grunde ikke kan vide, hvornår

den næste bus kommer til stoppestedet,

når trafi kken er så kaotisk, som tilfældet

var.

Artiklen er fra Inform nr. 237, februar 2004,

udgivet af Århus Sporveje.

Personalekonsulentens indlæg i Inform

er blevet bemærket af chaufførerne, og

et par af dem har sendt nedenstående

kommentarer til SporvejsNyt.

8

Til personalekonsulent Klaus Jensen

Af 2865 Bente Mikkelsen

Det er altid dejligt med lidt moralsk støtte

fra lederne, det er bare en skam, at

man ved Å.S. aldrig lærer at lade være

med at skyde med sprede hagl. Hvis man

ikke lige ved, hvem chaufføren er, kan

man lige så godt skælde alle 400 ud. Nu

var det, som du selv skrev, en ekstrem

vejr- og vejsituation, så hvorfor ikke bare

undskylde over for kunden og lade være

med at komme med et surt opstød, der

ikke motiverer chaufførerne til at gøre en

ekstra indsats næste gang. Jeg var en af

de chauffører, som kørte den pågældende

dag, men jeg var heldig at køre på en

linie, der ikke var så ramt af trafi kken som

andre.

Mange af linierne var forsinkede pga.

vejret , hvilket var grund til, at chaufføren

enten fi k en mindre pause eller slet ingen.

Men det er der ikke nogle, der taler

om, for det bliver taget som en selvfølge.

Nu er det heller ikke nemt som chauffør

at vælge hvem af de 10 passagerer, der

står ved stoppestedet, der skal med, når

man kommer med en fuld bus, og der

kun er 2, der står af.

Som chauffører er der også en hel del

andre ting end lige passagerer, som vi

skal klare. Vi har nogle store fi ne nye busser,

der køre godt, men de er bare ikke lavet

til at køre i regn og snevejr, for så kan

chaufføren ikke se ud pga. dug. Jeg ved

godt, at vognudvalget kæmper en kamp

for at få styr på det, men det er vel nye

busser lavet i år 2003. Der er døre, der

først vil virke korrekt, hvis bussen har kørt

en omgang, for før er der ikke luft nok til,

at de kan lukke, og inden da må chaufføren

selv lukke dem med et skub eller få

en passager til det. Der er advarsel lamper,

der lyser i bussen, hvorefter man kalder

op og får af vide, at det ikke betyder

noget, bare skriv en fejlrapport. Men

det er der gjort fl ere gange før, og hvis

en lampe advarer mod noget, er det vel

fordi, at det skal laves. Ellers er der vel ingen

grund til, at den lyser. Så er der også

de andre medtrafi kanter, som vi skal holde

øje med, for vi må jo heller ikke få for

mange skader. Der er lastbiler og biler,

der kan holde alle steder, blot de sætter

havariblinket i gang, og cyklister der kører

i busgaden, hvor det af navnet kun er

busser der må køre.

Det er så bare en skam, at der nu går

en del chauffører rundt og synes, at de

ydede et godt stykke arbejde den 13. januar,

men siden blev skuffede for det der

tales mest om, er de nok få klager, de fi k,

fordi det nu lige skulle blive en ekstrem

vejr- og vejsituation, den dag chaufføren

skulle på arbejde. Men vi kan jo kun sige,

at vi også denne dag vurderede situationen

fra vores plads, det er jo det vi ofte

hører, at vi skal.

Men fat mod kollegaer, vi har stadig en

del passager, der var glade for, at vi kørte

og som syntes, at det var godt klaret.

Nr. 2 Marts 2004


Respons på “ros og ris” af

Personalekonsulent Klaus Jensen

Inform, 11 februar 2004

Af Bente Jagd 2527.

Jeg har netop læst et indslag fra Klaus

Jensen som han kalder ros og ris, det er

ikke det, jeg kalder den slags.

Hvad i alverden bilder Klavs Jensen sig

ind? Har han siddet så længe ved sit skrivebord

at han helt har glemt, hvad der

foregår ude i gaderne? Er en personalekonsulent

en person, der bestemt ikke er

på personalets side?

Først skriver han at nogle chauffører er

dygtige og fl inke til at hjælpe. JAMEN det

er vi da alle sammen.

Dernæst skriver han at der er nogle,

ikke hvor mange, heller ikke hvornår eller

hvor, der virkelig skal skamme sig, de

leverer ikke den service Århus Sporveje

lover.

Hvad er det da der loves?

Når der opstår kaos i trafi kken, hvad

enten det er sne, optog eller demonstra-

Nr. 2 Marts 2004

tioner, er vi rigtig mange der tilbyder at

medtage strandede pass. til andre stoppesteder

i byen uden at vi behøver meddele

TCT om ændringen.

Alle kender det udbredte fænomen, at

alle begynder at løbe mod bussen, uden

at se efter destination.

Hvis vi hver gang er nødsaget til at optage

nye pass, uanset hvor i byen de skal

hen, er vi vist ved at komme langt ud

over grænsen for, hvad Sporvejene kan

love, endsige overholde.

Sidste juleaften og nytårsaften var jeg

en af dem, der fartede rundt med strandede

pass, mens de fl este andre hastede

til garagen for at afl evere bussen og videre

hjem til familien for en ganske kort

visit.

Jeg har aldrig modtaget den mindste

tak. Det er ok, efter godt 10 år, har jeg

lært at tak er det samme som at vinde i

lotto.

MEN. Personalekonsulent Klaus Jensen,

du har virkelig grund til at være fl ov, for

jeg skal køre igen næste juleaften og så

må vi håbe at alle kommer tidsnok til julefesterne

rundt omkring, for opråb som

det du er udkommet med, får måske lysten

til at være sammen med familie til

julemiddagen eller i snekaos, til at komme

først.

Der er ikke noget værre end kollektive

skideballer, den der giver dem, ved måske

hvem der menes, men alle andre skal

lige slå op i kalenderen for at se om de er

dygtige eller uduelige.

Hvis Klaus Jensen ikke ved, hvem han

er ude efter, burde han undlade at udtale

sig og lade os på gaden være det vi er

gode til … Nemlig at være buschauffører.

9


Den offentlige sektor

kvæles i kontrol

Af Michael Bræmer, sakset fra ugebrevet A-4

Mistillid og kontrol er alt for udbredt i den offentlige sektors forhold til sine ansatte,

mener arbejdsmiljøprofessor Tage Søndergaard Kristensen. Arbejdsglæden i det offentlige

er i dag så lille, at han forudser store problemer med overhovedet at få nogen

til at løse fremtidige velfærdsopgaver.

Farvelfærd Danske politikere vil få det

med efterlønnen, nøjagtig som USA i øjeblikket

har det med Irak: Det var let nok

at erobre landet, men hvad så? Når politikerne

har gjort, som økonomerne i den

nedsatte Velfærdskommission er bestilt

til at anbefale dem – nemlig at afskaffe

efterlønnen – vil de opdage, at det var en

teknisk detalje, der nok var nødvendig,

men ikke i sig selv løste problemet.

For ud over en udvikling i befolkningssammensætningen,

der går i retning af

fl ere ældre, består velfærdssamfundets

krise af en række problemer, der ikke lader

sig løse af en enkelt lovændring. Og får vi

ikke rettet op på den måde, vi har misrøgtet

den offentlige sektor på, er vi på vej

mod et samfund, der ikke er bæredygtigt.

Sådan ser forskningsprofessor på Arbejdsmiljøinstituttet

Tage Søndergaard

Kristensen i hvert fald på problemet med

at sikre fremtidens velfærdssamfund.

Efter at have gennemført over halvdelen

af det femårige forskningsprojekt

PUMA (Projekt Udbrændthed Motivation

og Arbejdsglæde), der udelukkende omfatter

offentligt ansatte, har han oplevet

så stor frustration og utilfredshed blandt

velfærdssamfundets praktiske udøvere,

at han forudser alvorlige problemer med

at rekruttere arbejdskraft til at løse fremtidens

velfærdsopgaver.

“Vi risikerer rent ud sagt at komme i en

situation, hvor ingen gider at passe eller

undervise vores børn, behandle de syge

10

eller passe de gamle. Simpelthen fordi

det vil være for lidt attraktivt, sådan som

vi har indrettet og behandler den offentlige

sektor,” advarer han.

Besværlige kunder

Det er offentligt ansatte over en bred

kam, der klager over dårlig ledelse, uklare

arbejdsopgaver og stigende arbejdspres.

Samtidig udsættes de for trusler, vold og

chikane fra stadigt mere krævende og

besværlige borgere. At der er mere end

almindelig småbrok bag klagerne, viser

voksende sygefravær, udstødning, medarbejderfl

ugt og de problemer, der allerede

er med at skaffe arbejdskraft til den

offentlige sektor.

Ingen, der har fulgt den seneste tids

begivenheder i fængslerne, vil være i tvivl

om, at fængselsbetjente kan være truet

på arbejdet. Men truslerne sætter ind

længe, før det udvikler sig til fangeoptøjer.

“Vi ved godt, hvor dine børn går i børnehave,”

er blot et eksempel på de mange

trusler, betjentene løbende modtager.

Det største chok var nok, at jordemødrene

er den gruppe, som i PUMA-undersøgelsen

mere end nogen anden taler

om stigende antal besværlige kunder.

Det er blevet et tabernakel for moderne

kvinder at føde – det helt store og iscenesatte

show, og reaktionen er hård, hvis

kunderne ikke oplever, at personalet spiller

med.

Det vil næppe heller overraske nogen,

at P-vagterne ikke føler sig båret frem på

en bølge af popularitet. Men det kan måske

forarge, at hver tredje P-vagt i København

i løbet af et år bliver slået, spyttet på,

væltet omkuld, sparket, truet med kniv eller

udsat for, at bilister vil køre dem ned.

Ikke engang politibetjente har været i

stand til at bevare respekten for deres arbejde.

Volden mod dem steg med over

50 procent på fem år fra 1998 til 2002.

“Vi bliver mere og mere besværlige år

for år, og det går ud over alle grupper af

offentligt ansatte.

Ganske almindelige borgere slår synsinspektører

ned, hvis de ikke får godkendt

deres bil. Men det største chok

var nok, at jordemødrene er den gruppe,

som i PUMA-undersøgelsen mere end

nogen anden taler om stigende antal besværlige

kunder. Det er blevet et tabernakel

for moderne kvinder at føde – det

helt store og iscenesatte show, og reaktionen

er hård, hvis kunderne ikke oplever,

at personalet spiller med,” fortæller Tage

Søndergaard Kristensen.

Han mener, at det er et meget alvorligt

krisetegn, når danskerne begynder

at stille større krav til velfærdsydelserne

samtidig med, at de slækker på respekten

for dem, der skal levere ydelserne.

Ligeså problematisk fi nder Tage Søndergaard

Kristensen det, at politikerne

snakker om kvaliteten i velfærdsydelserne

uden at tage stilling til arbejdsbetingelserne

for dem, leverer dem.

Nr. 2 Marts 2004


“Og det er jo et paradoks af rang, at

man vil øge arbejdsstyrken ved at reducere

antallet personer på offentlige ydelser

samtidig med, at offentligt ansatte

har den største risiko for at ende på førtidspension,”

siger han.

Nedskæringer er en myte

Problemet for det offentlige er ikke mangel

på ressourcer, mener Tage Søndergaard

Kristensen. Hans pointe er tværtimod,

at Danmark har verdens største offentlige

sektor, og at problemerne og mistrivslen

er steget i takt med den offentlige

vækst.

“Nedskæringer er et løbende tema i

den offentlige debat, men det er en myte,

skabt af journalister. Faktum er, at den offentlige

sektor vokser og har gjort det siden

Anden Verdenskrig. Selv i den periode,

hvor der blev færre børn, blev der

ansat fl ere lærere. Man indførte så bare

færre børn i klasserne, sendte fl ere til

specialundervisning og lod lærerne undervise

færre timer,” påpeger han.

Et andet illustrativt eksempel er sygehusvæsnet,

der i 1935 havde 15 ansatte

per sygeseng. I 1995 var der 80 ansatte

for hver seng, og alle løb rundt og

var stressede. Det tvivler Tage Søndergaard

Kristensen ikke et øjeblik på, at de

var. Det skyldtes bare ikke mangel på ressourcer,

men derimod mangel på målsætning

samt dårlig ledelse og organisering.

“Vi har utroligt mange mennesker ansat

i det offentlige til at løse en dårligt

defi neret opgave, og så længe det er tilfældet,

kan man altid bruge nogle fl ere.

De fl este offentligt ansatte bruger langt

under halvdelen af deres tid på det, de er

ansat til. Derfor kan vi godt droppe troen

på, at hvis vi bare bliver nogle fl ere, så bliver

vi også mindre stressede,” siger han.

Tage Søndergaard Kristensen henviser

til undersøgelser i sundhedsvæsenet,

der viser, at hvis man bare ansætter mere

personale uden organisatorisk omtanke,

så opnår man kun fl ere kommunikationsfejl,

fl ere problemer med koordinering,

samarbejde og ledelse, mere ventetid og

spild samt mindre tid til kerneydelsen:

Patienterne.

Nr. 2 Marts 2004

Famler i blinde

Sundhedsvæsnet er dog enestående

for den offentlige sektor ved løbende at

foretage en evaluering af, om man når de

mål, man har sat sig. Ellers oplever forskningsprofessoren,

at de offentligt ansatte

famler rundt i blinde med en nagende

og nedbrydende bevidsthed om, at

uanset hvad de gør, så er det ikke godt

nok. Lærernes arbejdsbetingelser er efter

hans opfattelse et af de grelle eksempler.

“Vi har en af verdens dyreste skoler,

men alle spørger sig selv, hvad pengene

går til. Skolelærerne oplever at blive

hængt systematisk ud i medierne for ikke

at være gode til deres arbejde. Børnene

kan jo ikke læse eller skrive, siger rapporterne.

Oven i købet skaber skolen løbende

fl ere tabere og større social skævhed.

Man lægger karakterer for forskellige

skoler ud på nettet til sammenligning,

selv om de først og fremmest viser, at

børn fra socialt bedre stillede områder

får bedre karakterer end børn fra socialt

dårligere stillede områder. Lærerne straffes

altså for at undervise der, hvor der er

mest brug for det,” påpeger Tage Søndergaard

Kristensen.

I stedet for den mistillid og kontrol,

som vinder stigende indpas i den offentlige

sektor, efterlyser Tage Søndergaard

Kristensen klare målsætninger for arbejdet

og tiltro til, at de ansatte selv kan vurdere

deres arbejdsindsats i forhold til disse

målsætninger.

Det ville betyde et gevaldigt løft for arbejdsglæden

og motivationen i den offentlige

sektor, mener han. For eksempel

for hjemmehjælperne, der i disse år underkastes

det helt store kontrolapparat

med tidsstudier og opdelte arbejdsfunktioner.

“Hvis fru Hansen får tildelt fi re timers

hjemmehjælp om ugen, burde hun jo

sammen med hjemmehjælperen kunne

aftale, hvad der skal ske. Det er to voksne

mennesker, det handler om.

Men fra syerskerne og slagteriarbejderne

ved man jo, hvordan man ødelægger

et arbejdsmiljø, og nu skal succesen

åbenbart gentages,” siger Tage Søndergaard

Kristensen.

Erfaringer udnyttes ikke

Det undrer ham, at udviklingen kan få lov

til at gå den forkerte vej, alt imens forskningsrapporter

om plusser og minuser i

arbejdsmiljøet hober sig op. Der mangler

nemlig ikke værktøjer til at indrette

sig, så man både opnår et bedre arbejdsmiljø

og en bedre offentlig service. Det er

skraldemændene mønstereksemplet på.

Vi har utroligt mange mennesker ansat

i det offentlige til at løse en dårligt defi -

neret opgave, og så længe det er tilfældet,

kan man altid bruge nogle fl ere. De

fl este offentligt ansatte bruger langt under

halvdelen af deres tid på det, de er

ansat til. Derfor kan vi godt droppe troen

på, at hvis vi bare bliver nogle fl ere, så bliver

vi også mindre stressede.

“Deres arbejdet er baseret på gode

principper som tillid og selvforvaltning,

der er gode arbejdsforhold, fritidsfaciliteter

og mange personalegoder. Derfor

er det også blevet et højstatus-job i

Danmark med ventelister, hvor det internationalt

er et møgarbejde, der udføres

af folk i pjalter. Meget symptomatisk ser

man, at skraldemændene i modsætning

til andre har overskud til at engagere sig

i for eksempel opgaven med at integrere

indvandrere,” siger han.

Stik modsat lider postbudene under et

arbejdsmiljø, som takket være alle de forkerte

beslutninger er dumpet fra toppen

til bunden på kvalitetsskalaen i løbet af

godt 30 år. I en stor dansk undersøgelse i

1972 blev postbudenes arbejdsmiljø kåret

som landets bedste.

Forklaringen var ikke mindst, at postbudene

som nogle af de eneste fi k motion

på jobbet. Det “personalegode” har

senere regler om postkassers placering

udhulet. Samtidig har man udsat postbudene

for hele registret af mistillid: Opmåling,

intensivering af arbejdet og kontrol.

“Faren ligger i, at hele det offentlige

system degenerer til et enormt kontrolapparat.

Foreløbig er der intet, der

forhindrer det i at ske,” advarer Tage Søndergaard

Kristensen.

11


Indstilling fra Magistraten til Byrådet

om opdeling af Århus Sporveje

Organisationsforandring hos Århus Sporveje

1. Resume

Århus Sporveje ønsker gennem en opdeling

af organisationen i en bestiller- og

en udførerorganisation samt indførelse

af intern kontraktstyring mellem de to

enheder at sikre en øget gennemskuelighed

i det produkt, der leveres i form af

kollektiv trafi k i Århus. Herigennem ønskes

ligeledes en øget gennemskuelighed

i, hvad den leverede service koster.

Kontraktstyringen skal sætte fokus på

udviklingen af den kollektive trafi k i Århus.

Det forventes, at en mere præcis beskrivelse

af det ønskede produkt dels vil

kunne muliggøre en mere synlig prioritering

af udviklingen af den kollektive trafi

k, og dels vil kunne frigøremidler til at

skabe en bedre kvalitet af den kollektive

trafi k til gavn for borgerne i Århus.

Der har i efteråret 2003 været gennemført

en organisationsundersøgelse af Århus

Sporveje. Undersøgelsen peger i sine

konklusioner på, at hvis Århus Sporveje

skal levere kollektiv trafi k til konkurrencedygtige

priser, bør der ske en adskillelse

af bestiller-ogudførerfunktionerne

på Århus Sporveje. Undersøgelsen pegede

ligeledes på, at opdelingen i en bestiller-

og udførerorganisation skal følges op

af en udvikling af organisationens ledel-

12

sesstruktur, således at det også fremover

sikres, at Århus Sporveje er en effektiv og

attraktiv arbejdsplads.

Der har efterfølgende internt i forvaltningen

været igangsat et arbejde med

at få identifi ceret, hvilke opgaver og personer

som skal være i de to respektive

fremtidige organisationer. Denne proces

har været gennemført i et samarbejde

mellem ledelsen og medarbejdere, og

der er under processen blevet taget hensyn

til medarbejdernes ønsker og ideer.

Opdelingen af Århus Sporveje i en

fremtidig bestillerorganisation og en

fremtidig udførerorganisation indebærer,

at der pr. 1. januar 2005 vil ske en fysisk

adskillelse af de to organisationer.

Opdelingen af opgaver og personer viser,

at størstedelen af de i alt næsten 1000

medarbejderne vil være placeret i en

fremtidig udførerorganisation, og at den

fremtidige bestillerorganisation vil bestå

af ca. 90 personer (inklusiv 40 personer til

p- og billetkontrol).

De økonomiske konsekvenser af forandringsprojektet

afholdes indenfor Århus

Sporvejes nuværende rammer.

2. Tidligere beslutninger

Magistratens 5. Afdeling og Borgmesterens

Afdeling udarbejdede i efteråret

2001 en analyse af den fremtidige trafi kbetjening

af Århus borgerne som følge

af et forslag fra Det Radikale Venstres og

Venstres Byrådsgruppe. I forslaget ønskede

man således en udredning af fordele

og ulemper ved fi re forskellige scenarier

for Århus Sporveje, hvoraf opdeling

af organisationen i et trafi kselskab og et

transportselskab var en af dem. Den udarbejdede

analyse blev taget til efterretning

af byrådet den 12. juni 2002.

Byrådet vedtog den 21. maj 2003 en

evaluering af de igangsatte forsøg med

intern kontraktstyring på parkområdet

under Naturforvaltningen og for hele

Biblioteksvæsenet.

Byrådet vedtog den 4. juni 2003 Service-

og kvalitetsstrategi for Århus Kommune

2003-2005, hvori det beskrives, at

Århus Sporveje vil arbejde med indførelse

af kontraktstyring i 2003 og 2004.

I forlængelse heraf pegede forligspartierne

i budgetforliget 2004 på en adskillelse

af de nuværende bestiller- og udføreropgaver

hos Århus Sporveje som en

mulighed. Samt at denne organisatoriske

ændring i Århus Sporveje skete med

henblik på at forberede en konkurrenceudsættelse

af Århus Sporvejes busdrift

med henblik på kontraktindgåelse pr. 1.

januar 2008. Eventuelle opnåede mindreudgifter

skal gå til at forbedre den kollektive

trafi k

Det blev her samtidigt understreget,

at der med forliget ikke var taget endelig

stilling til en konkret fremtidig organisering

af Århus Sporveje, idet man ville afvente

anbefalingerne i rapporten.

Byrådet vedtog den 24. september

2003 indstilling om samordning af den

regionale og lokale busdrift i Århus. Indstillingen

var udarbejdet på baggrund af

et forslag fra den Konservative Byrådsgruppe.

Som følge heraf gennemføres

der en undersøgelse af den eksisterende

samordning med henblik på at undersøge

optimeringsmulighederne.

3. Beskrivelse af indstillingen

Baggrund

Den kollektive trafi k står overfor en række

udfordringer. Udviklingen i trafi kmønsteret

med mere privatbilisme og

Nr. 2 Marts 2004


faldende tilskud til den kollektive trafi k

medfører, at der er behov for nytænkning

i forhold til, hvordan den kollektive trafi k

skal planlægges og gennemføres.

Hvis den kollektive trafi k skal være et attraktivt

alternativ til andre trafi kformer, skal

der ske et kvalitetsløft for at undgå, at passagererne

fravælger den kollektive trafi k.

Den kollektive trafi k mødes fra passagersiden

af stigende krav til fl eksibel, hurtig og

billig drift samtidig med, at den kollektive

trafi k ikke tilføres nye driftsmidler.

Århus Sporveje har op gennem

90’erne arbejdet efter overskriften “bedre

service til færre omkostninger” og i

denne periode er der sket en reduktion i

personalet samtidigt med, at der er sket

en stigning i den leverede kørsel. Århus

Sporveje vurderer, at man gennem kontraktstyring

kan komme videre i arbejdet

med at sikre, at Århus Sporveje er en effektiv,

omkostningsbevidst og samtidig

attraktiv virksomhed.

Århus Kommune gennemførte i perioden

2000-2002 forsøg med kontraktstyring

på parkområdet under Naturforvaltningen

og for hele Biblioteksvæsenet.

Evalueringerne af forsøgene giver en positiv

vurdering af erfaringerne med intern

kontraktstyring. Det vurderes således,

at forsøgene har vist, at intern

kontraktstyring er et fl eksibelt styringsredskab,

der har et potentiale i forhold til

arbejdet med fortsat at udvikle og effektivisere

kommunens opgaveløsning.

Ved igangsættelsen af forsøgene blev

formålet med kontraktstyring beskrevet

som følgende:

Nr. 2 Marts 2004

1 At skabe viden om og gennemskuelighed

omkring kommunens serviceydelser

2 At give input til den overordnede målfastsættelse

i budget- og regnskabsmaterialet

3 At skabe en øget ressourcebevidsthed,

der kan medvirke til en mere hensigtsmæssig

udnyttelse af ressourcerne. En

bedre ressourceudnyttelse kan styrke

ydelsernes kvalitet og dermed bidrage

til at sikre tilfredsheden hos modtagerne

af ydelserne

4 At medvirke til en fortsat organisationsudvikling,

bl.a. med henblik på at

øge kvalitet og medarbejdertilfredshed.

Kontraktstyring er et styringsredskab,

som sætter fokus på kvaliteten af de offentlige

ydelser gennem en viderebygning

af den politiske målstyring. En

pris fastsættelse af ydelser gennem en

omkostningsregistrering synliggør dernæst,

hvad pengene bruges til, og hvad

produktionen og leveringen af de enkelte

ydelser koster. Evnen til at kunne omkostningsbestemme

ydelser og prissætte

serviceniveauet er endvidere meget afgørende

for en organisation, som ønsker

at være effektiv og omkostningsbevidst.

Kontraktstyring er således en metode

til at skabe gennemskuelighed i dels

kvaliteten og målopfyldelsen i konkrete

ydelser på den ene side, og gennemskuelighed

i, hvor mange ressourcer der anvendes

til konkrete ydelser. Kontraktstyring

kan endvidere benyttes til at skabe

en endnu bedre dialog mellem brugere,

medarbejdere og ledere på områder

som kvalitet og medarbejdertilfredshed,

og kontraktstyring kan derfor være et

nyttigt redskab i udviklingen af den enkelte

organisation.

I Århus Kommunes Service- og kvalitetsstrategi

2003-2005 har Århus Sporveje

således tilkendegivet, at man gennem

indførelse af kontraktstyring ønsker at

opnå en mere synlig sammenhæng mellem

økonomi og serviceniveau.

I forlængelse heraf pegede forligspartierne

i budgetforliget 2004 på en adskillelse

af de nuværende bestiller- og udføreropgaver

hos Århus Sporveje som en

mulighed. Samt at denne organisatoriske

ændring i Århus Sporveje skete med

henblik på at forberede en konkurrenceudsættelse

af Århus Sporvejes busdrift

med henblik på kontraktindgåelse pr. 1.

januar 2008. Eventuelle opnåede mindreudgifter

skal gå til at forbedre den kollektive

trafi k

Det blev her samtidigt understreget,

at der med forliget ikke var taget endelig

stilling til en konkret fremtidig organisering

af Århus Sporveje, idet man ville afvente

anbefalingerne i rapporten.

Ud over den selvstændige værdi i at

kende virksomhedens omkostninger vil

indførelsen af kontraktstyring dernæst

forberede Århus Sporveje til at kunne behandle

henvendelser fra private vognmænd

m.m. som følge af udfordringsretten.

Kontraktstyring vil ligeledes forberede

Århus Sporveje til at håndtere en udbudssituation.

I den forbindelse skal det

nævnes, at der er et EU-direktiv på vej

om tvungen udbud af kollektiv trafi k,

som, hvis det vedtages, vil betyde, at busdriften

i Århus Kommune skal udbydes.

Århus Sporveje ønsker gennem kontraktstyring

at sætte øget fokus på kvaliteten

af ydelserne indenfor den kollektive

trafi k i forhold til de ressourcer, der

anvendes. Opdelingen af Århus Sporveje

i bestiller- og udførerfunktioner, samt indførelsen

af kontraktstyring mellem de to

organisationer vurderes således at være

en mere hensigtsmæssig organisering af

opgaverne inden for kollektiv trafi k.

Formålet med forandringsprojektet er

at sikre borgerne mest mulig kvalitet og

13


service for pengene. Det er hensigten, at

en omorganisering af opgaverne kan frigøre

midler til at gennemføre en udvikling

af den kollektive trafi k til gavn for

borgerne i Århus.

Opdelingen af Århus Sporveje i en

bestiller- og udførerorganisation

Århus Sporveje igangsatte i sommer 2003

en organisationsundersøgelse. Undersøgelsen

blev foretaget af et eksternt konsulentfi

rma med inddragelse af medarbejdere

på alle niveauer på Århus Sporveje

og vigtige eksterne samarbejdspartnere.

Konsulentfi rmaet fi k som hovedopgave

at komme med et forslag til et organisationsdesign,

der tager udgangspunkt i

de udfordringer, som Århus Sporveje forventes

at møde i de kommende år. Herunder

en vurdering af om de overvejelser

om indførelse af kontraktstyring, man jvf.

ovenstående havde, var hensigtsmæssig.

Konsulentfi rmaets rapport forelå i oktober

2003. Rapportens hovedkonklusion

er, at der bør ske en fysisk såvel som

organisatorisk adskillelse af bestiller- og

udførerfunktionerne hos Århus Sporveje,

samt at der indføres intern kontraktstyring

i forholdet mellem bestiller- og

udførerorganisationen. Herudover er der

bl.a. følgende anbefalinger:

at der for udførerorganisationen indledes

en proces med at få trimmet organisationens

ledelsesstruktur og få

defi neret de fremtidige ansvars- og

kompetenceforhold med henblik på at

minimere omkostningerne.

at økonomi- og planlægningsfunktionerne

styrkes, således at Århus Sporveje

dels kan opprioritere den strategiske

trafi kplanlægningsfunktion – herunder

også samordningen af trafi kbetjeningen

med Århus Amt.

Rapporten peger på, at Århus Sporveje

leverer et godt produkt, men at virksomheden

ikke er forberedt til en fremtidig

konkurrencesituation. Rapporten er tidligere

fremsendt til byrådsmedlemmerne

og vedlægges originalsagen.

Der er efterfølgende igangsat en forandringsproces

hos Århus Sporveje, hvor

der arbejdes videre med rapportens konklusioner

og anbefalinger. Processen kan

inddeles i 4 faser:

14

Fase 1. Opdeling af opgaver og personer

i bestiller- og udførerfunktioner, således

at alle medarbejdere ved, hvor

de er placeret i den fremtidige organisation,

og at der i 1. kvartal 2004 kan

fremsendes byrådsindstilling om den

igangsatte proces.

Fase 2. Gennemførelse af omkostningsregistrering

af samtlige ydelser, fastlæggelse

af organisationsstrukturen i

de to organisationer og en forberedelse

af adskillelsen. Den fysiske adskillelse

gennemføres 1. januar 2005.

Fase 3. Løbende erfaringsudveksling,

tilpasning og forberedelse af kontraktindgåelse,

således at der pr. 1. januar

2006 kan indgås kontrakt mellem bestillerorganisation

og udførerorganisation.

Eventuelle ændringer som følge

af ad hoc udvalgets vurdering af opgavefordelingen

mellem magistratsafdelingerne

og kommunalreformen gennemføres

ligeledes i denne fase.

Fase 4. I perioden fra 2006-2008 skal

der ske en forberedelse til udbud, som

gennemføres i 2007.

Første fase af processen er gennemført,

og indeværende indstilling fremsendes

nu – midt i forandringsprocessen –

af hensyn til personalet. Århus Sporveje

ønsker således at give alle medarbejdere

vished om, hvor de er placeret i den

fremtidige organisation. Ved fremsendelsen

af rapporten til byrådsmedlem-

Figur 1. Fremtidig organisation af Århus Sporveje

merne blev det ligeledes tilkendegivet, at

man ville fremsende en byrådsindstilling

om den fremtidige organisation i løbet af

første kvartal 2004.

Konsulentrapporten anbefalede en

total adskillelse af bestiller- og udførerfunktionerne,

hvilket indebærer en fysisk

og organisatorisk adskillelse af de to

funktioner. Det foreslås imidlertid, at der

i første omgang sker en fysisk adskillelse

af bestillerfunktionerne og udførerfunktionerne

under én fælles direktør. Den fysiske

adskillelse indebærer, at udførerorganisationen

vil være placeret på de to

store stationer samt administrationsbygningen

på Bryggervej, mens der skal fi ndes

alternativt lejemål til bestillerorganisationen.

Der arbejdes pt. på forskellige

løsningsmuligheder.

Denne organisationsform er valgt med

baggrund i, at der i en overgangsperiode

vil være en del omstilling og tilpasning til

den fremtidige organisation. Der vil derfor

være behov for løbende evaluering af

processen og en stadig udveksling af erfaringer,

som lettes af, at de to organisationer

hører under samme ledelse. Der

bør dog under alle omstændigheder inden

en konkurrenceudsætttelse af Århus

Sporveje ske en fuldstændig adskillelse

af bestillerorganisationen og udførerorganisationen.

Figur 1 viser den fremtidige organisering

af Århus Sporveje.

Det skal bemærkes, at der kan ske æn-

Nr. 2 Marts 2004


Tabel 1. Overordnet opgavefordeling

Bestiller

Rute- og køreplanlægning (busdrift, institutions-kørsel,

arrangementskørsel, dublering og natbusser)

Driftsovervågning og kvalitetskontrol

Indtægtshåndtering

P-kontrol

Billetkontrol

Handicapkørsel

Servicebutik og publikumsrelateret kontakt

Udvendig vedligeholdelse af bygninger m.m.

Administration

Personalebehov på ca. 90 stillinger

dringer af denne organisering som følge

af Ad hoc udvalgets vurdering af kommunens

styreform og opgavefordelingen

mellem magistratsafdelingerne samt

af den kommende kommunalreform.

I den første af forandringsprocessens

nævnte fi re faser har Århus Sporveje

gennemført et internt arbejde med at

beskrive alle ydelser med henblik på at

kunne vurdere, hvilke opgaver der skal

varetages af den fremtidige bestillerorganisation,

og hvilke der skal varetages

af den fremtidige udførerorganisation.

Herefter er der gennemført en vurdering

af personalebehovet for løsning af

de pågældende opgaver og det nuværende

personale er blevet fordelt i de to

organisationer. Processen med fordeling

af opgaver og personale er blevet gennemført

i tæt samarbejde med personalet,

og der er taget hensyn til personalets

ønsker og idéer.

Nedenstående tabel viser et overordnet

billede af, hvilke hovedopgaver en

fremtidig bestillerorganisation skal tage

sig af, og hvilke hovedopgaver en fremtidig

udførerfunktion skal tage sig af.

Århus Sporveje har længe planlagt at

styrke planlægnings- og økonomifunktionerne,

idet disse to områder gennem

længere tid vurderes at have været underbemandet.

I forbindelse med denne

forandringsproces er planlægningsfunktionen

i bestillerorganisationen og økonomifunktionen

i udførerorganisationen

derfor styrket ved 2 nyansættelser. Det

vurderes at være nødvendigt for at imødekomme

de strategiske og udviklings-

Nr. 2 Marts 2004

mæssige behov, som den kollektive trafi k

står overfor. De to stillinger er fi nansieret

indenfor Århus Sporvejes nuværende

økonomiske midler.

Generelt er forventningen ved indførelsen

af intern kontraktstyring og dermed

en opdeling af organisationer i bestiller-

og udførerfunktioner, at der opstår

et yderligere behov for ressourcer til administrative

opgaver. Dette er en følge af,

at der for det første kommer en øget fokus

på beskrivelse og kontrol af de udførte

ydelser. For det andet, at de administrative

opgaver, man tidligere kunne

varetage samlet for én organisation, nu

skal varetages særskilt. Det er da også de

erfaringer, man har høstet andre steder

ved opdeling af organisationer efter bestiller-

og udførerfunktioner.

Under organisationsundersøgelsen og

processen med opdelingen af henholdsvis

bestillerfunktioner og udførerfunktioner

er der identifi ceret en række konkrete

udfordringer i forhold til ovenstående

problemstilling. Behovet for ekstra ressourcer

vedrører bl.a.

ressourcer til kontraktarbejde, administration

og økonomi i begge organisationer.

Dette ville uden intern opgaverevision

og opgaveomorganisering udløse et

behov for ekstra personale på ca. 6 fuldtidsstillinger.

Det forventes dog, at opgavevaretagelse

kan organiseres mere effektivt, og at

opgaverne således kan løses med det nuværende

personaleantal. Denne rationalisering

kunne umiddelbart gennemføres

uden en opdeling af bestiller- og udførerfunktionerne.

Det vurderes imidler-

Udfører

Vognturs- og tjenesteplanlægning

Chaufførdisponering- og back-up funktioner

Vognudsættelse

Radio- eller mobilkontakt til chauf fører i drift

Beredskab

Uddannelse og efteruddannelse af chauffører

Vedligeholdelse og reparationer af vognparken

Klargøring og rengøring af busser

Indvendig vedligeholdelse af bygninger m.m.

Administration

Personalebehov på ca. 900 stillinger

tid, at man gennem kontraktstyring kan

komme videre i arbejdet med at sikre, at

Århus Sporveje er en effektiv og omkostningsbevidst

virksomhed, idet man herved

opnår en mere synlig sammenhæng

mellem økonomi og serviceniveau.

Et eksempel på ovenstående behov

for ekstra ressourcer er, at den nuværende

trafi kcentral tager sig af både den

kunderelaterede kontakt og den radiobaserede

kontakt, der er mellem chauffører

på den ene side og værksted og

driftsovervågere på den anden side. Trafi

kcentralen er bemandet i hele driftsdøgnet,

dvs. fra kl. 4.25 om morgenen

til 01.00 om natten og fredag/lørdag/

søndag fra 04.55 til kl. 04.00 om natten.

Opdelingen af Århus Sporveje i en bestillerorganisation

og en udførerorganisation

medfører, at trafi kcentralen deles

lige over, idet bestilleren fremover tager

sig af den kunderelaterede kontakt, og

udfører fremover tager sig af den daglige

kontakt, som sikrer driften. Dette betyder

hvis opgaverne ikke omorganiseres,

at der nu skal være et døgnberedskab to

steder i stedet for et sted, og dette udløser

et ekstra behov for mandskab alene

til at dække driftsdøgnet.

Opgaverne kan imidlertid organiseres

på en mere hensigtsmæssig måde, således

at man på bestillersiden vil kunne integrere

visse af trafi kcentralens opgaver

med opgaverne i servicebutikken og administrationen.

På udførersiden kan opgavevaretagelsen

for eksempel integreres

med værkstedets opgavevaretagelse,

idet der i forvejen på værkstedet er en

døgnbemanding.

15


Hensigten er således, at opgaverne

fremover grupperes og organiseres på

en anden måde, således, at de samme

opgaver, som løses af Århus Sporvejes

medarbejdere, nu også kan løses af det

samme antal medarbejdere i de to fremtidige

organisationer.

Opdelingen af Århus Sporveje i en bestiller-

og en udførerorganisation ændrer

ikke på relationerne i fht. byrådet, idet Århus

Sporveje fortsat fra politisk side vil

være målstyret ud fra det sæt opstillede

mål og den økonomiske ramme, som er

tildelt. Opdelingen vil således blive gennemført

inden for de nuværende gældende

målsætninger. Dette betyder også,

at derikke ændres på det nuværende serviceniveau

overfor borgerne i Århus.

Opdelingen medfører imidlertid, at der

skal udarbejdes særskilt budget og regnskab

for de to fremtidige organisationer,

og her vil det således også være nødvendigt

at opstille særskilte målsætninger

for de to organisationer. Der vil blive

fremsendt indstilling herom på et senere

tidspunkt i processen.

Høring i Århus Sporvejes Medudvalg

Indstillingen har været behandlet på Århus

Sporvejes medudvalgsmøde torsdag

den 19. februar 2004. Der er udarbejdet

en udtalelse fra medarbejdersiden

hos Århus Sporveje. Udtalelsen er vedlagt

indstillingen. Af udtalelsen fremgår

det bl.a., at medarbejderne med henvisning

til en forventning om ringere service

samt løn- og arbejdsforhold ikke kan

støtte indstillingen. Man fi nder således,

at det fremlagte forslag på kort sigt vil få

16

betydning for medarbejdernes arbejdsforhold

og på lang sigt vil give en dårligere

og dyrere kollektiv trafi k.

Det skal hertil bemærkes, at det overordnede

formål med forandringsprojektet

er at sikre borgerne mest mulig

kvalitet og service for pengene. Det er

hensigten, at en omorganisering af opgaverne

kan frigøre midler til at gennemføre

en udvikling af den kollektive trafi k

til gavn for borgerne i Århus.

Derudover skal det bemærkes, at opdelingen

som nævnt tidligere vil blive gennemført

inden for de nuværende gældende

målsætninger, hvilket betyder, at der

ikke ændres på detnuværende serviceniveau

overfor borgerne i Århus. Dernæst

at Århus Sporveje fortsat er en kommunal

organisation underlagt Århus Kommunes

personalepolitik, som derfor fortsat vil

være gældende for både bestiller- og udførerorganisationen

hos Århus Sporveje.

4. Økonomiske konsekvenser

Århus Sporveje tildeles af byrådet en

økonomisk ramme baseret på et nettotilskud.

Dette ændres ikke, idet dette nettotilskud

fremover skal tildeles bestillerorganisationen.

Bestillerorganisationen har

herefter et udgiftsbudget, som kan deles

op i to: 1) udgiftsbudget, som vedrører

interne udgifter i bestillerorganisationen

og 2) udgiftsbudget, som vedrører

kontraktbetalingen til udførerorganisationen.

Bestillerorganisationen tildeles indtægtsrettighederne,

dvs. at alle indtægterne

fra busdriften tilfalder bestiller, som

derfor vil have et indtægtsbudget sva-

rende til disse indtægter. Nettotilskudet

til Århus Sporvejer er uforandret.

Processen med opdelingen af det nuværende

budget i et budget for bestillerorganisationen

og et budget for udførerorganisationen

er påbegyndt men ikke

tilendebragt. Dette forventes at være på

plads i kommunens økonomisystem senest

i oktober 2004, således at når den fysiske

adskillelse sker pr. 1. januar 2005, er

de to organisationer også adskilt i budgettet

for 2005.

Der vil i denne forandringsproces blive

tale om tilpasningsomkostninger til eksempelvis

fl ytning. Disse vil blive afholdt

inden for Århus Sporvejes nuværende

midler.

Indstillingen har således ingen bevillingsmæssige

konsekvenser ud over en

stigning i personalenormeringen på 2

stillinger.

5. Konsekvenser i forhold til mål

Organisationsforandringen hos Århus

Sporveje vil blive gennemført uden serviceforringelser

for borgerne, idet der

arbejdes under de samme målsætninger

som hidtil. Efter gennemførelsen af

opdelingen, vil de nuværende målsætninger

som nævnt tidligere blive revideret,

og der vil blive fremsendt en byrådsindstilling

med ændringsforslag.

6. Beslutningspunkter

Det indstilles,

at Århus Sporveje opdeles i en bestillerorganisation

og en udførerorganisation

Nr. 2 Marts 2004


Mandagmorgen

Offentlig sektor

Udlicitering giver højere buspriser

Markedskræfter. Svagere konkurrence på busmarkedet får kontraktpriserne til at stige i de kommende år

– Årsagen er ikke den stærke koncentration af busentreprenører, men at den oprindelige udliciterings feber

har lagt sig – De to største selskaber mener alligevel ikke, at den totale udlicitering har været en succes –

De savner samarbejde om at forbedre den kollektive trafi k

Udliciteringen af busdriften i Danmark vil

i de kommende år føre til nye takstforhøjelser,

hvis ikke det offentlige tilskud øges.

Siden slutningen af 90’erne har kontraktpriserne

med de private busentreprenører

været stigende, og det vil slå igennem

på trafi kselskabernes budgetter, når

de gamle aftaler på ny skal i udbud. Samtidig

har antallet af busselskaber været

stærkt faldende. To store udenlandske

operatører, Arriva og Connex, sidder

nu på næsten to tredjedele af det danske

marked. I hovedstadsområdet, der har

været frontløber for den totale udlicitering

af busdriften, har de to selskaber på

fem år øget deres markedsandel fra godt

halvdelen til næsten 80 pct. af den samlede

busdrift. I samme periode er kontraktpriserne

steget med 15 pct.

Både Arriva og Connex erkender, at

konkurrencen nu er mindre hård end i

årene umiddelbart før 1999. Men de påpeger,

at prisniveauet dengang var urealistisk

lavt og ikke engang dækkede deres

omkostninger.

Arrivas administrerende direktør, Johnny

B. Hansen, vurderer, at priserne nu har

fundet et mere rimeligt leje: “Mit indtryk

er, at konkurrencen på markedet stadig

er ret rå. Det er i hvert fald karakteristisk,

at de tre store selskaber, der opererer i

det indre København, ejes af store udenlandske

koncerner. Det kapitalberedskab

og den langsigtethed, der skal til for

at være i markedet, kan en lille operatør

ganske enkelt ikke bære i så stort et byområde.”

Ifølge administrerende direktør i Connex,

Hans Christian Baunsøe, var det den

unfair konkurrence fra det senere krise-

Nr. 2 Marts 2004

ramte statsejede Combus, der førte til

de tabsgivende priser: “Deres underskud

blev jo dækket af staten. Indebar deres

bud et dækningsbidrag på minus 15

pct., måtte vi andre komme med et bud,

der gav et underskud på 17 eller 20 pct.

på bundlinien. Siden Combus forsvandt,

har markedet rettet sig. Dog ikke så meget

som i de gode gamle dage, hvor man

tjente 15-20 pct. på en kontrakt. Der er

stadig et par hundrede aktører på markedet,

der kæmper indædt mod hinanden,

og overskudsgraden på kontrakterne

er ikke imponerende, men ligger

mellem 2 og 5 pct. Den stærke konkurrence

fremgår også af, at forskellen mellem

tilbuddene fra de forskellige selskaber

er meget små: Mellem 2 og 5 kr. ud af

en bustimepris på omkring 450 kr.”

Både Hovedstadens Udviklingsråd

(HUR) og Amtsrådsforeningen er enig

med de to store virksomheder i, at markedet

stadig er præget af betydelig konkurrence,

og at de sti gende priser er udtryk

for en rimelig tilpasning.

Til gengæld mener de to største operatører,

at den nu værende form for udlicitering

har overlevet sig selv. De efterlyser

et tættere partnerskab med de offentlige

myndigheder for at styrke samarbejdet

om at trække fl ere kunder til.

HURs udgifter

stiger med 100 millioner

Siden starten af 90’erne er stort set hele

Danmarks kollektive bustrafi k blevet udliciteret.

Inden da blev opgaven enten

udført af offentligt ejede selskaber (København)

eller private vognmænd, der

kørte på faste entreprenørkontakter

(provinsen). Det blev første gang ændret

med HT-loven, der foreskrev, at 45 pct. af

bustrafi kken i Hovedstadsområdet skulle

udliciteres inden 1994. Samme år begyndte

processen i det øvrige Danmark

med oprettelsen af bl.a. Nordjyllands Trafi

kselskab. I dag er der kun enkelte områder,

hvor der ikke er gennemført udbud.

Det gælder f.eks. bybusserne i Århus og

Odense.

Ser man bort fra den forbitrede Ri-Buskonfl

ikt i Esbjerg, der bl.a. satte fokus på

chaufførernes løn- og arbejdsforhold i

de nye selskaber, har der været tale om

en gradvis og forholdsvis smertefri proces

med bred politisk opbakning. Det har

også været en proces, som af mange er

blevet set som et skoleeksempel på, hvor

store økonomiske gevinster udliciteringer

kunne føre med sig. Og som – fordi

det var den første – er blevet brugt som

argument for at udvide bestræbelserne

til andre områder af samfundet.

At besparelserne er betydelige, kan

der ikke herske tvivl om. Men med de seneste

års prisstigninger bliver de økonomiske

fordele ikke så voldsomme, som

man tidligere har be regnet. I 1998 da

kontraktpriserne var lavest, regnede det

nu nedlagte Transportråd sig f.eks. frem

til en besparelse på 21-25 pct. De embedsmænd

i Amtsrådsforeningen og

HUR, der til daglig beskæftiger sig med

udlicitering, er ikke i tvivl om, at der fortsat

er tale om en besparelse. Men størrelsen

er et åbent spørgsmål. Kontraktchef

John Sørensen, HUR, mener ikke, at

det kan opgøres præcist, mens chefkonsulent

i Amtsrådsforeningen, Henrik Severin

Hansen, anslår, at der for amternes

17


18

Først ned - så op

Udvikling i vogntimepriser i Hovedstadsområdet siden 1990

600

550

500

450

400

350

300

Kr. pr. vogntime (2002-priser)

Udbud

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12.

90 90 92 94 96 97 98 99 00 01 02 03

Figur 1: HUR forventer, at det nuværende prisniveau vil holde. Men

det kommer til at koste penge, når de billige kontrakter løber ud og

skal erstattes.

Kilde: HUR.

vedkommende er tale om en besparelse

på 8-12 pct.

Ser man på udviklingen i Hovedstadsområdet,

gik udbudspriserne efter 1990

ned ad bakke, men vendte fra 1999. Se fi -

gur 1. Vurderingen i HUR er, at priserne

nu har nået et stabilt niveau. Ganske vist

faldt det i den seneste udbudsrunde i

2003. Men det skyldes først og fremmest,

at den gav entreprenøren mulighed for

bedre udnyttelse af busserne, og at forskellige

kvalitetskrav blev sænket. Derfor

skal man også være påpasselig med at

sammenligne bustimepriserne over tid.

Når HUR nødig vil give et bud på, hvad

udliciteringen set med dagens øjne har

betydet for prisniveauet, skyldes det først

og fremmest, at det er meget vanskeligt

at gøre op, hvad timeprisen var, før udliciteringen

blev sat igang i 1989.

Men antager man, at den første – meget

lille – udbudsrunde i 1990 førte til kontraktpriser

nogenlunde på niveau med,

hvad HT selv producerede busdrift til, er

der tale om en besparelse på 10-12 pct.

I samme periode er der sket en fuldstændig

omkalfatring af busmarkedet.

Hvor der før 1990 var ét stort offentlig

ejet selskab og en række mindre vognmænd,

er der i dag tre store selskaber,

mens de små vognmænd stort set er forsvundet.

En del af dem gemmer sig dog

bag sammenslutningen City-Trafi k, der

De store bliver større

Udviklingen i busentreprenørernes markedsandel, 1990-2003

100

80

60

40

20

Pct.

Ikke udbudt

kørsel*

Arriva Danmark

Connex

City-Trafik

0

Jan. Apr. Apr. Apr. Jun. Sep. Maj Maj Jul. Jun. Maj Maj Dec.

90 90 92 94 96 97 98 99 00 01 02 03 03

Figur 2: De to største selskaber, Arriva og Connex, har øget deres

markedsandel fra 50 til næsten 80 pct. Det hører dog med til billedet,

at Arriva har haft kontrakt på den ikke udbudte kørsel.

Note*: Kørtes af Arriva Danmark på kontrakt.

Kilde: HUR

er det tredjestørste selskab i Hovedstadsområdet.

Det blev i 1999 delvist overtaget

af det store franske selskab VIA Générale

de Transport et d’Industrie (GTI).

De tre store selskaber sidder på 90 pct. af

markedet. Se fi gur 2.

Ifølge HURs John Sørensen var det

især i de første år, at de mindre vognmænd

trak sig ud af markedet: “Der var i

høj grad tale om enkeltmandsvirksomheder,

som bl.a. valgte at træde ud, fordi

de nærmede sig pensionsalderen, og fordi

de første udbud rummede krav om, at

den nye entreprenør skulle overtage den

tidligeres busser og anlæg.”

Ligesom de to store selskaber vurderer

John Sørensen, at man efter den hårde

konkurrence med Combus er vendt

tilbage til prisniveauet fra umiddelbart

før det statsejede selskab gik ind på markedet

i 1997: “Det kan man vurdere som

markedsprisen. Men det vil selvfølgelig

komme til at koste HUR penge, når de

billige kontrakter løber ud og skal erstattes.”

Merudgifterne er ifølge HUR beregnet

til 100 millioner kr. Halvdelen er dækket

ind af kommuner og amter i år, mens

den anden halvdel venter til 2005.

John Sørensen vurderer til gengæld

ikke, at prisen vil stige yderligere på

grund af den øgede markedskoncentration:

“Vi offentliggør ikke, hvem der er bydere

i de forskellige udbudsrunder. Men

jeg kan konstatere, at der i den kommen-

de runde er kommet nye entreprenører

til. At der er konkurrence, fremgår også af,

at buddene ligger forholdsvis tæt. Det er

– set fra vores synspunkt – en god udvikling,

fordi det ikke frister de nuværende

selskaber til at tro, at der er monopolagtige

tilstande på området.”

Det hører dog også med til billedet af

de stagnerende priser, at HUR er kommet

entreprenørerne i møde ved at tillade en

større andel brugte busser og gøre det

muligt at byde med såkaldt busoverdragelse,

så selskaberne ikke risikerer at stå

med et større antal brugte busser efter

den seksårige kontraktperiodes udløb.

Konkurrencen er intakt

I det øvrige Danmark er udviklingen tidsmæssigt

forskudt i forhold til Hovedstadsområdet.

Den er også uensartet fra

amt til amt, idet de har grebet sagen an

på vidt forskellige måder og i vidt forskelligt

tempo.

Det overordnede billede ligner dog

Hovedstadsområdets til forveksling.

Også i provinsen gav de første udbud i

1994 forholdsvis moderate besparelser

– i omegnen af de 10 pct. Den tendens

forstærkedes i de følgende år med besparelser

på henholdsvis 17 og 21 pct.

og kulminerede, da konkurren cen med

Combus var på sit højeste. I de seneste år

er priserne imidlertid steget igen.

Det er ikke ikke urimeligt i forhold til

Nr. 2 Marts 2004


Voldsom markedskoncentration

Antal busentreprenører i hele landet, 1988-2001

500

400

300

200

100

0

Antal busentreprenører

88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 01

Figur 3: Fra slutningen af 80'erne er antallet af busselskaber i Danmark

faldet fra godt 400 til ca. 130.

Kilde: Amtsrådsforeningen.

selskabernes indtjening, vurderer Henrik

Severin Hansen fra Amtsrådsforeningen.

Han påpeger dog også, at prisstigningerne

også skyldes den prisregulering, der

er indbygget i kontrakterne, og som bl.a.

afhænger af oliepriserne. F.eks. har takstudviklingen

i provinsen fra 1998 til 2002

været 17,1 pct., mens pris- og lønudviklingen

kun har været 10,7 pct.: “Det betyder

ikke, at vi har snydt på vægten. For

vores kontrakter er i samme periode blevet

reguleret med 17,9 pct., fordi vi i den

periode løb ind i nogle gevaldige olieprisstigninger,”

siger han.

Når det giver forskelligt udslag fra

amt til amt, skyldes det naturligvis også,

at de enkelte trafi kselskaber og amter

håndterer prisstigningerne på vidt forskellig

måde: “Der er mange knapper at

dreje på. Man kan øge tilskuddet til trafi

kselskabet, man kan sætte taksterne i

vejret, indskrænke antallet af køreplantimer

eller slække på udbudskravene ved

f.eks. at tillade busser, der har kørt i en

kontraktperiode, at køre i den næste,” siger

han.

Markedskoncentrationen i provinsen

har dog været endnu mere markant end

i Hovedstadsområdet. Det hænger sammen

med, at bustrafi kken før udliciteringen

– med få undtagelser – blev varetaget

af mindre private vognmænd på

standardkontrakter. Hvor hele landet i

slutningen af 80’erne havde omkring 400

Nr. 2 Marts 2004

sådanne vognmænd, er antallet af busselskaber

nu faldet til ca. 130. Se fi gur 3.

Ligesom i Hovedstadsområdet er det

dog Arriva og Connex, der sidder på hovedparten

af markedet. Ifølge deres egne

opgørelser sidder de på henholdsvis 35

og 26 pct. af hele det danske busmarked.

Amtsrådsforeningen ser ikke den store

fare ved den nu værende koncentration:

“De sidst indgåede kontrakter tyder

faktisk på, at de to store selskaber er ved

at tabe terræn på bekostning af en række

mellemstore selskaber. Men konkurrencebetingelserne

i provinsen er også

helt anderledes end i København, fordi

trafi kintensiteten og stordriftfordelene er

langt mindre. Dertil kommer, at man naturligvis

er meget opmærksom på konkurrencesituationen

og derfor bestræber

sig på at sammensætte udbudene i

lidt mindre bidder, så de både er interessante

for store og små. Vi kunne måske

godt spare yderligere, hvis vi sammensatte

udbudde ne, så det kun var interessante

for de store. Men det ville vi formentlig

sætte til, når der kun var store udbydere

tilbage på markedet,” siger Henrik Severin

Hansen.

Han er heller ikke bekymret for, at den

konkurrencesitu ation er ved at blive sat

over styr: “De mest attraktive områ der i

Danmark er Hovedstaden og Aalborg.

Min vurdering er, at de andre store udenlandske

selskaber fra tid til anden ka-

ster et blik på de to områder for at se, om

Danmark fort-sat skal overlades til Arriva

og Connex, eller om markedet er blevet

så interessant, at de gerne vil være med.

Derfor vil der fortsat være en konkurrence,”

siger han.

Den samme opfattelse har Arrivas direktør:

“I det øjeblik priserne i København

bliver høje nok, vil dette marked også

blive interessant for andre udenlandske

operatører. Og så bliver konkurrencen

skærpet igen. Skandinaviens største busselskab,

Swebus, kører f.eks. rundt med

3.500 busser lige på den anden side af

vandet. De tager selvfølgelig København

med, den dag de synes, at pengene er

gode nok,” siger Johnny B. Hansen.

Selskaber: Priskonkurrence

skaber ingen udvikling

At markedet tilsyneladende fortsat fungerer,

og at skatteborgerne stadig sparer

penge, gør dog ikke udliciteringen

af området til en ubetinget succes. Begge

dominerende entreprenører mener

i hvert fald, at det nuværende system er

ved at have overlevet sig selv. På prisområdet

ser både Arriva og Connex med tilfredshed

på tendensen til at slække på

kvalitetskravet: “Et af de store økonomiske

problemer har været, at man i hver

enkelt udbudsrunde krævede nye busser.

Vil man have priserne længere ned,

skal man lade være med at stille krav om,

19


at alle holdestænger skal være gule, eller

at der skal være et bestemt sædebetræk

i bussen, men anvende materialet i dets

levetid,” siger Johnny B. Hansen.

Hans konkurrent i Connex, Hans Christian

Baunsøe, er enig: “Det er sikkert

godt, at kvaliteten af busserne er blevet

forbedret. Men på mange måder har det

økonomisk set også været hul i hovedet.

Trafi kselskaberne har jo gravet deres

egen grav ved at stille fl ere og stærkere

krav til, hvad de skal have kørende ude i

byen. Den klassiske situation har jo været,

at fi k man fornyet sin kontrakt, så kunne

den bus, som man havde kørt med i de

sidste fem år, ikke bruges igen, fordi trafi

kselskabet stillede krav om en helt anden

type. Det er f.eks. håbløst, at vi skal

have dobbeltdækkerbusser i København.

De kan kun bruges på de ruter, hvor der

ikke er broer, og så bliver kontrakterne

dyrere end nødven digt, fordi det selvfølgelig

hæmmer busselskabernes muligheder

for fl eksibilitet.”

Det alvorligste kritikpunkt fra selskaberne

er imidlertid, at den enøjede fokusering

på prisen har forringet muligheder

for en bedre fungerende kollektiv

20

trafi k. Hans Christian Baunsøe sammenligner

det med udliciteringen af rengøringsområdet:

“Man er gået efter laveste

pris og har derfor fået et kvalitetsniveau,

der lægger op til problemer fra starten.

Der er nu brug for en større grad af partnerskab.

Trafi kselskaberne bør i højere

grad samarbejde med branchen for

at fi nde ud af, hvordan man skaber den

bedst mulige kollektive trafi k.”

Johnny Hansen er på samme linie:

“Den nuværende priskonkurrence skaber

ingen udvikling. I øjeblikket har du

har en offentlig myndighed, som defi nerer

alt i detaljen, som ikke er i forbindelse

med, hvordan branchen udvikler sig,

som ikke har direkte relationer med kunderne,

og som ikke tænker specielt kommercielt.

Det gør, at man bliver låst. Den

model er årsagen til, at den nuværende

diskussion om frafaldet af passagerer

er endt i en ond cirkel. Tilsyneladende

er der kun to muligheder: Enten skærer

man ned på busdriften, eller også sætter

man taksterne op. Vi andre ville spekulere

i helt andre retninger: Hvordan får

vi fyldt bussen op? Hvordan skal vi arbejde

med taksterne for ikke at få for man-

ge tomme sæder? I øjeblikket skal selskaberne

bare gøre, hvad der bliver sagt. Det

er jo grundlæggende grotesk, at vi kører

på en fast timepris, uanset hvor mange

passage rer vi har med. Dermed dræber

man jo ethvert initiativ.”

Af samme grund afviser Connex’ direktør

at betegne udliciteringen som en

succeshistorie: “Det nuværende system

er ren og skær afregning pr. times kørsel

– uden smålig skelen til, hvordan vi får

fl ere passagerer ind i vores busser. I dag

præmieres vi i realiteten for at have færrest

muligt passagerer i busserne. For jo

færre passagerer vi har, jo mindre slitage,

vedligeholdelse og brændstofsforbrug er

der på vores busser,” siger han.

Poul Albret | pal@mm.dk

Referencer:

- Transportrådet: Udlicitering af bustrafi k,

december 1998.

- Konkurrencestyrelsen: Koncentrationsog

konkurrenceforholdene på busmarkedet,

april 1999.

- Hovedstadens Udviklingsråd: Budget

2003 og 2004.

Busstrejke i Nordjylland

50 buschauffører strejker mod horrible arbejdstider

Af : redaktionen.

Læst i Dagbladet Arbejderen, lørdag 6. marts 2004.

“Det her drejer sig ikke om penge, det

drejer sig i sidste ende om vores liv”, siger

Kjeld Larsen, som er formand for de omkring

50 buschauffører, som i går nedlagde

arbejdet i Aalborg.

Chaufførerne som kører under Nordjyllands

Trafi kselskab, arbejder for Connex.

Omkring 20 ruter blev berørt.

De strejkende buschauffører ville udtrykke

deres store utilfredshed med de

nye vagtplaner, som de er blevet præsenteret

for. Planer som medfører, at de to

eller tre gange om ugen skal have delevagter.

“Det betyder, at vi møder kl. 5 om morgenen

og arbejder til kl. 9 eller 10. Derefter

har vi fri indtil kl. 13 eller 14, hvor vi

igen skal møde og arbejde frem til kl. 18

eller 19.30”, forklarer Kjeld Larsen til Dagbladet

Arbejderen.

“I forvejen har buschaufførerne et elendigt

arbejdsmiljø. Mange af mine kolleger

døjer med forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme

på grund af en stresset

arbejdsdag. Dertil kommer at vi hverken

kan have et normalt familieliv eller fritidsinteresser

med den slags arbejdstider.”

Årsagen til de skæve arbejdstider skal

først og fremmest søges i, at Aalborg

Kommune har indført “metrobusser”. Det

vil sige, at der skal køre mange busser i

myldretiden og ind imellem færre.

“Vi kan ikke klare den slags arbejdstider,

derfor strejker vi i dag. Men vi genoptager

arbejdet i weekenden og håber

på en forhandling på mandag”, siger Kjeld

Larsen.

Buschaufførerne får et tillæg på 58 kroner

om dagen for en delevagt.

Nr. 2 Marts 2004


Hvor mange danske skattekroner

er med i dette overskud ?

Af : redaktionen.

Læst i Politiken / Ritzau

Godt år for Arriva

Det engelske selskab Arriva Plc. , der er moderselskab for Arriva Danmarks busser og tog, havde et godt år 2003. En fondsbørsmeddelelse

viser, at Arriva Plc. Sidste år fi k et resultat efter skat på 58 millioner engelske pund. Driftsoverskuddet var på 115 millioner

engelske pund, hvilket var en stigning på 5 % i forhold til året før.

Ud af Arriva Plc.’s samlede omsætning på 1,75 milliarder engelske pund udgør aktiviteterne uden for England 425 millioner engelske

pund, og aktiviteterne i andre lande er vokset i de seneste år. Således har Arriva udvidet aktiviteterne i Holland, Portugal og

Danmark, og det italienske marked er kommet til. I den engelske fondsbørsmeddelelse fra Arriva Plc. fremhæves Arriva Tog i Danmark

som den mest præcise togoperatør i landet i de sidste tre kvartaler af 2003.

Nr. 2 Marts 2004

Tilbuddet gælder selvfølgelig også de

overenskomstansatte chauffører, som er medlemmer af Brancheafdelingen

✁ ✁ ✁ ✁ ✁ ✁ ✁

Gør dig selv en tjeneste - mand

– tal altid forsikring med Tjenestemændenes Forsikring !

Ja tak – jeg ønsker et uforpligtende tilbud på / gennemgang af

mine forsikringer:

Jeg er ikke kunde i dag og er forsikret i: ______________________________________

Jeg er kunde og har kundenr. / cpr.nr.:________________________________________

Navn: __________________________________________________________________

Adresse: _______________________________________________________________

_______________________________________________________________________

Postnr.: ________________ By: ___________________________________________

Tlf. privat: ______________ Evt. mobil telefon: _______________________________

❏ Ja, jeg er medlem af

Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling

Tjenestemændenes Forsikring

Klausdalsbrovej 601

+++ 0100 +++

2750 Ballerup

21


Posten skal ud, men fremover

uden SporvejsNyt

Folketinget har vedtaget en lov, der fjerner

den billige portoordning for fagblade.

Det vil sige, at omkostningerne ved at

sende SporvejsNyt som post til alle Brancheafdelingens

medlemmer er blevet

væsentligt større.

Derfor har Brancheafdelingens bestyrelse

besluttet, at SporvejsNyt fremover

bl.a. vil ligge på stationerne.

Det vil altså sige, at de medlemmer,

som er interesseret i at læse bladet, selv

skal tage det op af en papkasse,

Afhængigt af hvor mange blade der

bliver taget, får både brancheafdelingens

bestyrelse og redaktionen på denne

måde et klart billede af medlemmernes

interesse for SporvejsNyt.

Tjenestemændenes Forsikring

– Et godt tilbud!

22

Da vi i januar 2003 holdt et møde i

Brancheafdelingens lokaler i Østergade

med det formål at få nye og fl ere medlemmer

med til at lave bladet, mødte der

ikke ét eneste medlem op.

Vigtigt ved

arbejdsskader

I tilfælde af arbejdsskader, er det

meget vigtigt, at arbejdsskadeanmeldelsen

bliver udfyldt korrekt

til mindste detalje, hvis man skal

gøre sig håb om erstatning.

Derfor …

Kontakt din sikkerheds-repræsentant

før du udfylder blanketten til

arbejdsskades-anmeldelse.

Med venlig hilsen

Sikkerheds-repræsentanterne

Nr. 2 Marts 2004


Nr. 2 Marts 2004

Medlemsopslag til:

Århus Sporvejes Sportsfi skerklub

Generalforsamling

Århus Sporvejes Sportsfi skerklub

Torsdag d. 25 marts 2004

Kl. 20.00 på Station Syd

Der vil blive serveret en platte med tilbehør

Derfor er tilmelding til formanden nødvendig,

Senest d. 22. marts på tlf. 77 33 90 69 mobil. 30 35 85 50.

eller pr. e-mail: buur@bolignet-aarhus.dk

Derefter er der generalforsamling.

Pkt. 1. Valg af dirigent

Pkt. 2. Formandens beretning

Pkt. 3. Kassererens afl æggelse af det reviderede regnskab

Pkt. 4. Behandling af indkommende forslag

Pkt. 5. Valg til bestyrelsen

På valg er

Næstformand Bent Rygaard – er villig til genvalg

Hans Jensen – er villig til genvalg

Niels Olesen – er villig til genvalg

Pkt. 6. Valg af bestyrelsessuppleant

På valg er

Poul Ustrup – er villig til genvalg

Toni Petersen – er villig til genvalg

Pkt. 7. Valg af revisor

På valg er

Ango Winter – er villig til genvalg

Jens Erik Jacobsen – er villig til genvalg

Pkt. 8. Valg af revisorsuppleant

Skal vælges en

Pkt. 9. Valg af udvalg

A: Bådudvalg

B: Aktivitetsudvalg

C: Bladudvalg

Pkt. 10. Evt.

Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen.

Skal sendes til formanden.

På bestyrelsens vegne

Jørgen Mikkelsen

Rosenhøj 7 B, st. th. · DK-8260 Viby J

Tlf..77339069 · mobil: 30358550 · E-mail: buur@bolignet-aarhus.dk

23


Skriv løsningen på om stå en de

kupon, smid den i post kas sen i

op holds lo ka let på Ba ne gårdsplad

sen, el ler send den til:

Sporvejsfunktionærernes

Bran che af de ling,

Østergade 42, 8000 Århus C.

senest den 28. marts 2004

kl. 12.00. Mærk ku ver ten

Hjernevri der en, så del ta ger

du i lod træk nin gen om 2

gan ge 2 fl a sker god rød vin.

Skriv dit fulde navn og num mer

på kuponen.

Vi har udtrukket viderne fra

februar-nummeret.

Løsningen var:

Garantibevis

Vinderne blev:

2265 Anna Nielsen

2322 Karen Stenfeldt Nielsen

Gevinsterne – 2 fl asker god

rød vin til hver – kan afhentes

i bran che af de lin gen.

24

Du Helge!

Har du hørt at FOA

måske vil sælge

strejkeretten i

overenskomsten

med Kristelig

Arbejdsgiverforening?

Pensionisten marts

Vel ankommet hjem fra en dejlig tur til Hou, er vi nu

atter klar til at tage på tur. Denne gang går turen til

hovedstaden. Vi skal besøge Folketinget, hvor der er rundvisning.

Derefter er der mulighed for en snak med Svend

Auken og frokost i Snapstinget. Alt dette sker tirsdag den

30. marts. Der er afgang fra station Nord kl. 07.30, så det

er med at komme tidligt op. Det er en billig tur, idet vi har

fået lidt hjælp til at klare transporten – tak for det.

Vi minder også om generalforsamlingen den 1. april

kl. 11.00 på station Nord. Husk, hvis der er forslag til generalforsamlingen,

skal de være bestyrelsen i hænde senest

14 dage før generalforsamlingen.

Pbv.

Ellen Petersen

Nåh, så må man

bede til, at de har

guderne på deres

side, hvis der

opstår problemer!

Nr. 2 Marts 2004


Nr. 2 Marts 2004

Bus på prøve og eksempel

på Cubabus-kamelen

(Foto: Leo Hansen 2714, Cuba 2004)

25


✁ ✁ ✁ ✁ ✁ ✁ ✁

Nr.: __________ Navn:______________________________________________________

Løsning: ____________________________________________________________________

26

Nr. 2 Marts 2004


VORE FORENINGER

Idrætsforeningen: Forretningsudvalg:

Formand: Hugo Bæk, Bondeshøjvej 3,

8382 Hinnerup, tlf. 86 91 02 11.

Næstformand: John Madsen, Jyllands Allé 33,

8000 Århus C, tlf. 86 14 41 76.

Kasserer: Poul Ger hard Niel sen, Kærvænget 41,

8310 Tran bjerg J., tlf. 86 29 05 08.

Sekretær: Jens Blom, Nat ter ga le vej 4,

8362 Hør ning, tlf. 86 92 25 29.

Udvalgsmedlem: Vinnie Mor ten sen, Ør ne da len 9,

8520 Lystrup, tlf. 86 22 90 60.

Badminton-afd.: Formand: Klaus Jensen, Ve ster møl le vej 266,

8380 Tri ge, tlf. 86 23 09 40.

Fodbold-afd.: Formand: Johanne Nissen, Kildehøjen 88,

8240 Ris skov, tlf. 86 21 07 25/ 27 11 18 98.

Håndbold-afd.: Formand: Palle Hansen, Max Müllersgade 16 st. tv.,

8000 År hus C.

Skytte-afd.: Formand: Hans Therkelsen, Vejlbygade 30 B,

8240 Risskov., tlf. 86 21 01 38.

Bowling-afd.: Formand: Karsten Skjerbæk, Tjelevej 15, 5th,

8240 Risskov., tlf. 86 21 26 31.

ÅS MC-klub: Formand: Teddy R. Jensen 86 26 32 61.

Kasserer og webmaster: Bjarne Fed der sen 87 85 21 19.

Sporvejenes Pensionist og Efterløn Klub:

Formand: Ellen Petersen, tlf. 86 16 54 92.

Kasserer: Leif H. Sørensen, tlf. 86 34 63 02.

Sekretær: Birthe Asserbo Rasmussen, tlf. 86 16 79 69.

Sporvejsfunktionærernes Orkester/SFO (www.sporvejsorkesteret.dk):

Formand: Gerda Nielsen, tlf. 86 77 08 95.

Næstformand og materielforvalter: Preben Andersen, tlf. 86 14 20 19

Kasserer: Jørgen Hedegaard Sørensen, tlf. 86 29 54 30

Sekretær: Kaj Orla Jensen, tlf. 86 22 08 25

PR- og IT-ansvarlig: Leif Eriksen, tlf. 86 25 57 31

(Sammenspil tors dag kl. 19.30-22.00 i un der vis nings lo ka ler ne

på sta ti on NORD).

Sporvejenes Tyrolere: v/Henry V. Petersen, tlf. 86 16 64 36.

LINIETALSMÆND M/K

Station NORD:

Liniegr. 02 2698 Jesper C. Kongsted................................................ 86 78 21 22

Liniegr. 03 0642 Jørgen Flemming Nielsen .................................. 86 15 28 35

Liniegr. 06 1112 Villy Isaksen.............................................................. 86 24 32 80

Liniegr. 07 1150 Lars Christensen..................................................... 86 23 11 56

Liniegr. 08 2293 Marianne Nissen .................................................... 86 20 13 86

Liniegr. 12 2147 Henning Jensen ..................................................... 86 23 11 35

Liniegr. 14 1880 Grethe M. Høeg ...................................................... 86 19 41 60

Liniegr. 16 0628 Troels Tønder........................................................... 86 99 20 30

Liniegr. 17 2599 Arne T. Sindal Pedersen ....................................... 86 78 60 22

Liniegr. 36 2627 Peter Wriedt ............................................................. 86 22 82 53

Liniegr. 37 2203 Jane Skittard ............................................................ 86 36 52 42

Liniegr. 38 2911 Carl Erik Madsen..................................................... 86 99 96 79

Liniegr. 54 1913 Jens Bendixen ......................................................... 86 20 12 72

Liniegr. 56 1006 Alex Stigsen Nielsen ............................................. 86 22 17 07

Liniegr. 58 1667 Henrik Laursen........................................................ 86 96 19 12

Liniegr. 61 1451 Anne Margrethe Nissen ...................................... 86 94 37 27

Liniegr. 62 0520 Finn Horte ................................................................ 86 94 91 00

Liniegr. 63 1296 Svend Christensen ................................................ 86 99 35 31

Liniegr. 99 2139 Kurt Madsen ............................................................ 40 74 46 62

Automaskifterne

1078 Hans Henrik Pedersen1

Instruktørerne

0524 John Nielsen ............................................................ 86 16 09 41

Nr. 2 Marts 2004

Sporvejenes Frimærke – og Møntklub:

Formand: Peder Møller, tlf. 86 24 72 54.

Kontakt personer: Flemming Sølvsted, tlf. 86 10 52 09,

Ib Isaksen, tlf. 86 25 35 95.

Sporvejenes Sportsfi skerklub:

Formand: Jørgen Mikkelsen tlf. 77 33 90 69 / 30 35 85 50

Kasserer: Lillian Berth tlf. 86 98 16 90

Sporvejenes Spare – og boligforening: Kontortid:

Onsdag kl. 10.00-14.00. Lige uger: Station Syd. Ulige uger: Sta ti on Nord.

Formand: Lars Petersen tlf. 89 40 10 52.

Kasserer: Freddy Thomassen tlf. 26 39 39 26.

Kunstforeningen ved Århus Sporveje:

Formand: Lis Sø ren sen, tlf. 89 44 55 84.

Kasserer: Jess V. Petersen.

Sekretær: Jens Nabe-Niel sen tlf. 86 52 17 66.

Sporvejsfunktionærernes Frimærkeklub Århus:

Formand: Niels L. Carl sen, tlf. 8622 7445.

Kasserer: Ole Pedersen, tlf. 8629 4979.

Køreteknisk klub ved Århus Sporveje:

Formand: John E. Nielsen, tlf. 86 16 09 41.

Kasserer: Jens T. Ve ster gård, tlf. 86 27 18 81.

Vi træ ner hver tirsdag i som mer halv året på station nord kl. 19-21.

Indkøbsforeningen ved Århus Sporveje:

Henvendelse og ind mel delse til Hans H. Therkelsen, Vejlbygade 30B,

8240 Risskov, tlf. 86 21 01 38.

Århus Sporvejes Jægerklub:

Kontaktmand St. Nord: Hanne Folkmann, tlf. 24 66 41 29.

SAFF Forsikringsforeningen v/Århus Sporveje.

Formand: Jens Dambro, tlf. 86 29 11 28.

Børne- og hjælpefonden v/Århus sporveje:

Formand: Elly Olesen tlf. 8625 9645.

Kasserer: Tove Høegh tlf. 86 98 83 73.

Den Dan ske Bank konto nr. 3283629341.

Uniformsdepotets åbningstider: Ons. og tors. kl. 12.30-13.30.

Station SYD:

Liniegr. 01 1174 Torben Krag Møller ............................................... 86 11 98 92

Liniegr. 04 2652 Ralf Petersen............................................................ 61 33 69 71

Liniegr. 05 2888 Orla Petersen........................................................... 86 11 63 20

Liniegr. 09 2808 Hans Jensen............................................................. 86 28 08 78

Liniegr. 10 2865 Bente Mikkelsen..................................................... 86 29 14 57

Liniegr. 11 2014 Heine Steen Eldrup............................................... 86 29 38 98

Liniegr. 15 2726 Poul Erik Grütter..................................................... 40 55 05 90

Liniegr. 25 3061 Lene Lauersen......................................................... 27 11 17 50

Liniegr. 26 0817 Henning Rye ............................................................ 26 20 08 17

Liniegr. 52 0959 Ove Jønsson ............................................................ 86 25 14 01

Liniegr. 55 1982 Tonny Sørensen...................................................... 86 36 70 10

Liniegr. 61 1239 Bent Rygaard .......................................................... 86 29 44 16

Linie. 62/67 2030 Charlotte Hansen................................................... 87 34 11 12

Liniegr. 63 2113 Michael Fagan......................................................... 86 24 63 12

Liniegr. 66 0735 Per Vissing ................................................................ 86 28 90 26

Liniegr. 98 0999 Erik Kaj Pedersen.................................................... 86 72 15 75

Instruktørerne

1061 Ole Reimer................................................................ 86 92 20 75

Fleksholdet Trafi k / Billet

Liniegr. 31 2973 Gert Holm ................................................................. 86 29 14 62

Kollegagruppen

(Nord) 1916 Henning Andersen................................................ 29 20 89 41

(Syd) 2596 Jens Arne Knudsen ............................................... 29 20 89 44

(Nord) 2579 Annette Due Bonde.............................................. 29 20 89 42

(Syd) 2667 Susanne Overgård................................................. 29 20 89 43

27

More magazines by this user
Similar magazines