SporvejsNyt Marts 2004 - Brothers Keeper

brotherskeeper.dk

SporvejsNyt Marts 2004 - Brothers Keeper

“Og det er jo et paradoks af rang, at

man vil øge arbejdsstyrken ved at reducere

antallet personer på offentlige ydelser

samtidig med, at offentligt ansatte

har den største risiko for at ende på førtidspension,”

siger han.

Nedskæringer er en myte

Problemet for det offentlige er ikke mangel

på ressourcer, mener Tage Søndergaard

Kristensen. Hans pointe er tværtimod,

at Danmark har verdens største offentlige

sektor, og at problemerne og mistrivslen

er steget i takt med den offentlige

vækst.

“Nedskæringer er et løbende tema i

den offentlige debat, men det er en myte,

skabt af journalister. Faktum er, at den offentlige

sektor vokser og har gjort det siden

Anden Verdenskrig. Selv i den periode,

hvor der blev færre børn, blev der

ansat fl ere lærere. Man indførte så bare

færre børn i klasserne, sendte fl ere til

specialundervisning og lod lærerne undervise

færre timer,” påpeger han.

Et andet illustrativt eksempel er sygehusvæsnet,

der i 1935 havde 15 ansatte

per sygeseng. I 1995 var der 80 ansatte

for hver seng, og alle løb rundt og

var stressede. Det tvivler Tage Søndergaard

Kristensen ikke et øjeblik på, at de

var. Det skyldtes bare ikke mangel på ressourcer,

men derimod mangel på målsætning

samt dårlig ledelse og organisering.

“Vi har utroligt mange mennesker ansat

i det offentlige til at løse en dårligt

defi neret opgave, og så længe det er tilfældet,

kan man altid bruge nogle fl ere.

De fl este offentligt ansatte bruger langt

under halvdelen af deres tid på det, de er

ansat til. Derfor kan vi godt droppe troen

på, at hvis vi bare bliver nogle fl ere, så bliver

vi også mindre stressede,” siger han.

Tage Søndergaard Kristensen henviser

til undersøgelser i sundhedsvæsenet,

der viser, at hvis man bare ansætter mere

personale uden organisatorisk omtanke,

så opnår man kun fl ere kommunikationsfejl,

fl ere problemer med koordinering,

samarbejde og ledelse, mere ventetid og

spild samt mindre tid til kerneydelsen:

Patienterne.

Nr. 2 Marts 2004

Famler i blinde

Sundhedsvæsnet er dog enestående

for den offentlige sektor ved løbende at

foretage en evaluering af, om man når de

mål, man har sat sig. Ellers oplever forskningsprofessoren,

at de offentligt ansatte

famler rundt i blinde med en nagende

og nedbrydende bevidsthed om, at

uanset hvad de gør, så er det ikke godt

nok. Lærernes arbejdsbetingelser er efter

hans opfattelse et af de grelle eksempler.

“Vi har en af verdens dyreste skoler,

men alle spørger sig selv, hvad pengene

går til. Skolelærerne oplever at blive

hængt systematisk ud i medierne for ikke

at være gode til deres arbejde. Børnene

kan jo ikke læse eller skrive, siger rapporterne.

Oven i købet skaber skolen løbende

fl ere tabere og større social skævhed.

Man lægger karakterer for forskellige

skoler ud på nettet til sammenligning,

selv om de først og fremmest viser, at

børn fra socialt bedre stillede områder

får bedre karakterer end børn fra socialt

dårligere stillede områder. Lærerne straffes

altså for at undervise der, hvor der er

mest brug for det,” påpeger Tage Søndergaard

Kristensen.

I stedet for den mistillid og kontrol,

som vinder stigende indpas i den offentlige

sektor, efterlyser Tage Søndergaard

Kristensen klare målsætninger for arbejdet

og tiltro til, at de ansatte selv kan vurdere

deres arbejdsindsats i forhold til disse

målsætninger.

Det ville betyde et gevaldigt løft for arbejdsglæden

og motivationen i den offentlige

sektor, mener han. For eksempel

for hjemmehjælperne, der i disse år underkastes

det helt store kontrolapparat

med tidsstudier og opdelte arbejdsfunktioner.

“Hvis fru Hansen får tildelt fi re timers

hjemmehjælp om ugen, burde hun jo

sammen med hjemmehjælperen kunne

aftale, hvad der skal ske. Det er to voksne

mennesker, det handler om.

Men fra syerskerne og slagteriarbejderne

ved man jo, hvordan man ødelægger

et arbejdsmiljø, og nu skal succesen

åbenbart gentages,” siger Tage Søndergaard

Kristensen.

Erfaringer udnyttes ikke

Det undrer ham, at udviklingen kan få lov

til at gå den forkerte vej, alt imens forskningsrapporter

om plusser og minuser i

arbejdsmiljøet hober sig op. Der mangler

nemlig ikke værktøjer til at indrette

sig, så man både opnår et bedre arbejdsmiljø

og en bedre offentlig service. Det er

skraldemændene mønstereksemplet på.

Vi har utroligt mange mennesker ansat

i det offentlige til at løse en dårligt defi -

neret opgave, og så længe det er tilfældet,

kan man altid bruge nogle fl ere. De

fl este offentligt ansatte bruger langt under

halvdelen af deres tid på det, de er

ansat til. Derfor kan vi godt droppe troen

på, at hvis vi bare bliver nogle fl ere, så bliver

vi også mindre stressede.

“Deres arbejdet er baseret på gode

principper som tillid og selvforvaltning,

der er gode arbejdsforhold, fritidsfaciliteter

og mange personalegoder. Derfor

er det også blevet et højstatus-job i

Danmark med ventelister, hvor det internationalt

er et møgarbejde, der udføres

af folk i pjalter. Meget symptomatisk ser

man, at skraldemændene i modsætning

til andre har overskud til at engagere sig

i for eksempel opgaven med at integrere

indvandrere,” siger han.

Stik modsat lider postbudene under et

arbejdsmiljø, som takket være alle de forkerte

beslutninger er dumpet fra toppen

til bunden på kvalitetsskalaen i løbet af

godt 30 år. I en stor dansk undersøgelse i

1972 blev postbudenes arbejdsmiljø kåret

som landets bedste.

Forklaringen var ikke mindst, at postbudene

som nogle af de eneste fi k motion

på jobbet. Det “personalegode” har

senere regler om postkassers placering

udhulet. Samtidig har man udsat postbudene

for hele registret af mistillid: Opmåling,

intensivering af arbejdet og kontrol.

“Faren ligger i, at hele det offentlige

system degenerer til et enormt kontrolapparat.

Foreløbig er der intet, der

forhindrer det i at ske,” advarer Tage Søndergaard

Kristensen.

11

More magazines by this user
Similar magazines