Oktober 2004 (pdf) - på dansk - Aarhus Universitet

mit.biology.au.dk

Oktober 2004 (pdf) - på dansk - Aarhus Universitet

Leder

Altså!

Biogas

Kulten

Rusfest

Ekstern

Regnskov

Førstehjælp

Anmeldelser

Fredagsbaren

NR. 7

OKTOBER

2004


2

Indlæg til Bio-Geo Bladet

Indlæg modtages efter følgende opskrift:

♦ Alle ordinære indlæg (tekster) indleveres:

1. På diskette (Word-format!!!) senest deadline i postkassen ved 116.

2. Hvis man benytter 116's computer til at skrive indlægget, gemmes den

færdige tekst under Dokumenter/Biogeo/Biogeo 2003/

3. I Bio-Geo Bladets mailbox (biogeo@biology.au.dk)

4. Almindelig korrespondance foretages lettest redaktørens e-mail

(rasmus.pedersen@biology.au.dk) eller 22 97 91 50.

♦ Fotos og andet billedmateriale kan indleveres

♦ Redaktionen skal være bekendt med, hvem der står bag indlæggene.

♦ Indlæg til Reiter’s Bureau lægges i postkassen ved 116.

Redaktionen dette nummer:

Rasmus Pedersen (Ansvh. redaktør)

Michael Hansen (Med-redaktør)

Bjørn Pañella (Med-redaktør)

Karen Marie Hansen (Leder-skribøse)

Heidi Brixen (Hænger)

Redaktionelt

Bio-Geo Bladet

Biologiens hus, lokale 116 tlf: 89423171

Universitetsparken

8000 Århus C

e-mail: biogeo@biology.au.dk

OBS!

Meninger, der kommer til udtryk i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Biologisk

Studienævns holdning. Derudover skal bemærkes, at enhver lighed med nulevende

såvel som afdøde personer er aldeles utilsigtet men desværre uundgåelig…

Bio-Geo Bladets hjemmeside findes : http://www.biology.au.dk/~bfu


NEDER-LEDER

Bum bum bum, lad mig se. Lederen. Så er det noget med vejret og eksamen og den slags. Så er der

noget til alle. Mangler bare lidt ekstra pep – måske skal jeg skælde lidt ud regeringen. Kan lige

checke nyhederne om der er noget voldsomt inspirerende. [længere række af overspringshandlinger].

Nå, get on with it. [kig ud af vinduet]. Vejret: På sin vis OK, lidt regn og lidt solskin.

Eksamen: Husk at spise noget for at holde blodsukkeret oppe, f.eks. et æble. Ingen panik. [mere

pause]. Så prøver vi lige med lidt sammenhæng…

Efteråret kom for alvor, og bragte som sædvanligt intens aktivitet med sig, især for russerne og

tutorerne. I dette nummer af Bio-Geo Bladet kan vi bl.a. præsentere en reportage fra rusfesten og et

gensyn med den klassiske galla-guide ”For RUS-eyes only” af den lige så klassiske KC. I den

forbindelse skal jeg lige huske at minde russerne om, at de skal huske at melde betale deres eksterntilmelding

og i øvrigt have kontanter med. I det hele taget kan man godt glæde sig – ja, jeg husker

endnu da jeg selv var rus og hyttetur, disse minder, disse minder. Fodboldkampen!

Hotlæsningen! Gallamiddagen! At skubbe Rewitzbussen 80 kilometer gennem frådende snestorm!

Og et kræmmerhus bolcher kostede kun 25 øre…

Ahem. For nu at vende tilbage til noget mere seriøst: Biogas. Det var ærgerligt, at der ikke kom

flere til festen i fredags – i yderste konsekvens kan det ende med, at det ikke kan løbe rundt og vi

må undvære Biogasfesterne. Husk at støtte op! Det samme gælder i øvrigt Tilbudstimer. Det kan

godt være, at der er tidlig weekend og man skal hjem til mors kødgryder eller i Baren – men derfor

kan man da godt lige nå et foredrag inden. Det går hverken mor eller Baren i stykker af!

Og endnu mere seriøst (og for de lidt ældre studerende): Bemærk, at der i midten af november

holdes et specialeseminar, specielt rettet mod de studerende, der står lige for at skulle i gang – men

alle andre må også gerne høre med.

Til allersidst: nu kan jeg ikke holde det for mig selv længere: Jeg vil gerne lykønske Magnus

Wahlberg (zoofys) med hans Ig Nobel Award i biologi. Hvad er nu det, vil man måske spørge? Som

de selv udtrykker det: “Every Ig Nobel Prize winner has done something that first makes people

LAUGH, then makes them THINK.” Årets vindere i andre discipliner inkluderer opfinderen af

karaoke, folkene bag afhandlingen "The Effect of Country Music on Suicide," og Vatikanet for at

outsource bønner til Indien. Magnus fik prisen for at have været med til at vise, at sild anvender

prutter til at kommunikere…

Læs mere http://www.improb.com/ig/ig-top.html, og i det interview, vi regner med at kunne

bringe i næste nummer. I selv samme nummer håber vi også at kunne bringe en række

anmeldelser af det kommende forårs fag, som supplement til fagorienteringen i Tilbudstimer.

Indtil da: Ingen panik og fred jorden!

Rasmus

3


4

ALTSÅ!!

Engagement er godt, og mere engagement er også udmærket, men et sted må tingene finde en ende!

Der er en stigende tendens henimod at engagere sig i alskens foretagender, nutidens rastløse

ungdom bruger ikke tid til fordybelse og indsigt, her er det resultater der tælles! Hvor meget har du

læst idag? Ikke, har du fattet noget af de sider der blev skimmet mens du lavede mad og snakkede

med din mor i telefonen og så Oprah?!

Dette er ikke en opfordring til at sidde sin dertil indrettede dag ud og dag ind og reflektere over

tilværelsen og de med tiden kommende siddesår, men blot et surt opstød.

For det er ikke altid at mere er bedre!

Fordybelse, reflektion, og bare noget så simpelt som lidt fred og ro til hovedet en gang imellem er,

mener undertegnede, en sund og nødvendig ting som det er vigtigt at TAGE sig TID til! For det er

det, vi studerende er nød til at gøre! Der er altid endnu en artikel der burde læses, et pattedyrsskelet

vi burde kende bedre, hvorfor palmerne ikke er rigtige træer og er et jordbær nu også en nød?

Men vi må gribe øjeblikket, vælge ingenting til og nyde stilheden inde i hovedet når bøgerne lukkes

i, og pensum for en stund bliver en by i Rusland.

Det er nemt at engagere sig i alt for meget. Som ny (og ældre) studerende mødes man af masser af

tilbud om denne og hin forening, det være sig alt fra strikkeklubber, bibellæsning, fiskeforeninger,

til studenterpolitik. Baren, Biogas og tutorforeningen er jo også sjovt, og hvorfor så ikke blive aktiv

i Greenpeace og WWF – man er vel naturven?!

Men, men, men! Dette er dagens budskab:

Man kan ikke både blæse og have mel i munden!!

Der er en ydre grænse for, hvor meget et enkelt menneske kan nå et døgns 24 timer! Forsøger

man at nå mere end det, sker der sære ting og sager:

1) Man går midt i det ene møde for at nå det næste, og opdager aldrig rigtig hvad nogle af dem

egentlig handlede om.

2) Man melder afbud (i sidste øjeblik, eller lidt senere) til omtrent halvdelen af ens aftaler i

håbet om at nå resten.

3) Man vågner en morgen og indser at man aldrig får set sine (snart tidligere) venner fordi man

har så travlt med at redde regnskoven og hjælpe enlige ældre damer med deres klub for

retarderede kanariefugle.

4) Man indser sit problem, og bliver bedre til at prioritere og vælge mellem de retarderede

fugle og f.eks Biogasfesterne og måske blir man tilgivet af ens venner

Anyways, hvad jeg forsøger at sige er dette: Det går ikke kun ud over én selv, når man ikke har sine

prioriteringer i orden men forsøger at nå mange flere ting, end man har mulighed for eller tid til.

Der sidder en hel del mennesker derude og undrer sig over hvor man bliver af når manikke lige når

sit møde, eller kommer for sent, eller faldt i søvn grund af stress over alle kanariefuglene. Så

prioritér! Ikke kun for jeres egen skyld, men også for alle demses, der venter os derude!

I samme åndedræt vil jeg gerne sige undskyld til resten af redaktionen der sidder uden mig og laver

Bio-geo fordi jeg var nødsaget til at melde afbud i aftenda jeg har haft så travlt den sidste måned, at

jeg ikke kan klare det mere ;)

For øvrigt er det måske en ide at forsøge at puste med kokosmel istedet?

Karen Marie


TILMELDING TIL 2. KVARTERs

EKSAMEN VINTER 2004/05

25. oktober til 1. november 2004.

Du skal tilmelde dig via selvbetjeningen www.au.dk/da/studerende

Kan du huske dit password? Ellers brug Har du glemt dit password? selvbetjeningen

Tilmeld dig kun de fag du afslutter efter 2. kvarter. Du skal ikke tilmelde dig de

kurser der fortsætter i 3.kvarter.

Lige fra den allerførste eksamen, du skal deltage i, er det dit eget ansvar at tilmelde

dig. Bemærk, at eksamen kan være mange ting: skriftlig, mundtlig, hjemmeopgaver,

aktiv undervisningsdeltagelse og meget mere. Ligegyldigt, hvilken eksamensform

kurset har, skal du tilmelde dig eksamen (evaluering)!

Du kan også afmelde en eksamen www.au.dk/da/studerende. Sidste frist for rettidig afmelding af

en given eksamen er otte dage før kursets første eksamensdag. Det gælder også, selvom du først

selv skal op et senere tidspunkt. Ved for sen afmelding bruger du et eksamensforsøg - du

registreres som for sent afmeldt.

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Aarhus Universitet

4. oktober 2004

5


6

Frist til ansøgning om midler fra rådsbidragsfonden

(1. og 2. kvarter 2004)

Alle kan søge, men visse krav skal være opfyldt. Der skal være faglig eller

social relevans og tilbuddet skal være åbent for alle.

Man kan f.eks. søge om penge til en felttur, foredrag mm.

Man kan max. få 1500 kr. pr. gang, eller 100 kr. pr. deltager til

arrangementet.

Ansøgningen afleveres til Uddelingsudvalget, eller en Fu´er i 116.

Ansøgningsfrist: 26 oktober.

Der er normalt ansøgningsfrist en gang pr. kvarter, opslag herom vil blive

hængt op BFU´s opslagstavle.

Det er op til uddelingsudvalget, at vurdere hver enkelt ansøgning.

Ansøgningerne godkendes herefter af BFU.

Mvh. uddelingsudvalget

Sofie, Jens, Hans og Øllan


ORDENSREGLER FOR BIOLOGIENS HUS

September 2004

1. ENHVER, DER BENYTTER BIOLOGIENS HUS, HAR ANSVAR FOR HUSETS

TILSTAND.

2. KØKKENET HOLDES RYDDELIGT AF ENHVER, DER BENYTTER DET.

3. OPVASKEMASKINEN SKAL TØMMES NÅR DEN ER FÆRDIG. BRUGT SERVICE

SÆTTES I OPVASKEMASKINEN.

4. MØBLER BEHANDLES EFTER DERES FORMÅL.

5. MØBLER DER FJERNES FRA UNDERVISNINGSLOKALER OG GRUPPERUM SKAL

EFTER BRUG SÆTTES TILBAGE TIL DER/DE LOKALER, DE KOM FRA.

6. SERVICE DER MEDTAGES I GRUPPERUM SKAL RETUR TIL

OPVASKEMASKINEN.

7. SERVICE MÅ IKKE MEDTAGES I UNDERVISNINGSLOKALER.

8. TOMME FLASKER RETURNERES TIL KASSER I KØKKENET.

9. HOVEDDØRE MÅ IKKE HOLDES ÅBNE MED KILER ELLER LIGNENDE.

10. DEN SIDSTE, DER FORLADER COMPUTER RUMMET, SMÆKKER DØREN.

11. RYGEREGLERNE RESPEKTERES.

12. DØRE LUKKES/LÅSES OG VINDUER LUKKES, NÅR HUSET FORLADES.

13. OPSLAGSTAVLERNE- OG KUN OPSLAGSTAVLERNE- BENYTTES TIL OPSLAG

OG RENOVERES EFTER BEHOV.

14. DE SIDSTE, DER FORLADER HUSET EFTER ET ARRANGEMENT RYDDER OP OG

GØR RENT- ET SELVFØLGELIGT HENSYN TIL RENGØRINGSPERSONALET.

15. HENSTILLINGER FRA TEKNISK FORVALTNING EFTERKOMMES MED DET

SAMME.

ALT SAMMEN REGLER, DER BURDE VÆRE SELVFØLGELIGE OG DERMED

OVERFLØDIGE

HUSSTYREGRUPPEN

7


Projektzone.dk: Få dit cv ud til erhvervslivet

Et praktikophold giver dig styr , hvad du kan, og hvad du har lyst til at arbejde med som

færdiguddannet. En ny it-portal, www.projektzone.dk, hjælper dig med at finde et godt praktiksted

eller et spændende erhvervsprojekt.

Hvad er det egentligt, jeg vil med min uddannelse? Det er et spørgsmål, som de fleste studerende

stiller sig selv et tidspunkt. Et praktikophold kan hjælpe dig til at finde ud af, hvad vej din

uddannelse skal gå. Som studerende er det også svært at vide, hvordan vilkårene er

arbejdsmarkedet, når du har siddet skolebænken næsten hele dit liv. Et praktikophold giver dig

vigtig erfaring, og du finder ud af, hvad du kan. Med det i bagagen kan du bevise overfor en

arbejdsgiver, at du har lavet andet end at granske støvede bøger, at du har prøvet at omsætte teori til

praksis en arbejdsplads.

Læg dit cv ud til erhvervslivet

Studenterrådet har været med til at udforme en ny, stor projekt- og praktikbørs internettet, som

Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Aarhus netop har lanceret. Her kan du ikke blot finde en

praktikplads, men også søge efter virksomheder, der er interesserede i at deltage i

studenterprojekter.

I dag er det oftest de studerende selv, der, uopfordrede eller gennem instituttet, kontakter

virksomhederne – men fremover bliver det langt nemmere. På www.projektzone.dk kan

arbejdsgivere opslå praktikpladser og studenterprojekter, og du nemt og hurtigt lægge dit cv og et

foto internettet – og så er det ellers bare at gå i gang med at lede! Der er allerede mange praktik-

og projektforslag hjemmesiden.

8

- Dina Bloch, Studenterrådet ved Aarhus Universitet


SIDE 9-SVAMPEN

BIOSVAMP SIGER FANDME!!!

Hvis I ikke har opdaget det endnu,

er det blevet efterår og det vil sige

svampe tid.

Vi starter derfor en fast tradition:

MÅNEDENS SVAMP.

Denne måneds svamp bliver

honningsvampen Armerillaria sp.

Honningsvampen er en udmærket

spisesvamp som i modsætningen til

andre svampe findes i store

mængder hvor de gror. Den er

vej med de første frugtlegemer i

skrivende stund og vil være

abundant indtil frosten sætter sine

første modbydelige spor.

Svampen er meget letgenkendelig;

brun-orange til brun hat med en

noget lysere stok. Den vokser i

knipper eller i nærheden af

stubbe eller døde/døende træer.

Støvet er meget karakteristisk hvidt

og lægger sig som et fint lag støv

svampene under hatten.

Svampen har næsten altid en

tydelig ring stokken, men

sjældne arter mangler denne. Vi

anbefaler honningsvampen pga.

smag, let genkendelighed men først

og fremmest tilgængeligheden!!!

Væmlig hilsen og snarligt gensyn

/BIOSVAMP

9


10

Cand. Hvad?

Karriere i kulturlivet

Onsdag d. 27. oktober kl. 16.00 - 18.30

Dansk Magisterforenings lokaler

Frederiksgade 77 B (i gården til højre), 2. sal

8000 Århus C

Oplægsholdere:

Projekt- og porteføljekonsulent ved Hovedbiblioteket

Marie Østergård

Cand.mag i engelsk og medievidenskab

Kunstnerisk leder af Kulturhus Århus

Pia Buchardt

Cand.phil i dramaturgi

Generalsekretær ved Århus Festuge

Martin Lumbye

Bachelor i dramaturgi

www.magister.dk/studerende

Med venlig hilsen DMstud. i Århus


Borneo's glemte verden skal udforskes

Den uberørte regnskov i Maliau Basin Borneo giver enestående muligheder for forskere i

biologi, geologi, hydrologi og tværgående discipliner. Nye faciliteter muliggør en udforskning af

det isolerede område, og samtidig er et nordisk netværk af forskere med interesse for området i

støbeskeen.

Omkranset af høje bjerge til alle sider ligger et næsten cirkelformet område 59.000 hektar i den

malaysiske delstat Sabah Borneo. Områdets navn er Maliau Basin, men kaldes mere poetisk for

"Sabah's tabte verden". Indtil for få år siden vidste verden næsten intet om, hvad området gemte, da

det er ubeboet og særdeles utilgængeligt. Af samme grund har Maliau Basin undgået de motorsave,

der ellers nu har degraderet eller ødelagt langt størstedelen af Borneos oprindelige regnskove - og

udgør i dag et særdeles velegnet område til studier af regnskovens økologi.

En af landkortets sidste hvide pletter

Maliau Basin blev opdaget i 1947, da en pilot med nød og næppe undgik at styrte ind i de høje

bjergsider. I 1982 fandt en forskergruppe for første gang vej derind, efter at flere tidligere forsøg

at entre området var mislykkedes. Der var tale om en pilotekspedition, og så sent som i 1988 fandt

den første egentlige forskerekspedition i Maliau Basin sted.

I løbet af de seneste 4 år har et projekt finansieret af DANIDA fulgt op med flere undersøgelser af

områdets flora, fauna, hydrologi og geologi, og har samtidig åbnet vejen for en mere omfattende

udforskning af området. Ud over at tilvejebringe megen ny viden har projektet bidraget stærkt til at

området er sikret for eftertiden, og der er etableret en række nye faciliteter som led i projektet.

Endelig er der gennem projektet udpeget en bufferzone 134.000 ha, der omgiver hele det strengt

beskyttede område.

Artsrig og varieret

Studier har vist at området rummer 10-12 forskellige skovtyper med tilsvarende variation i højde

(200-1700 m.o.h.) samt i næringsstof- og fugtighedsforhold. Det samlede antal arter er vurderet til

omkring 240.000 - svarende til 38 % af Borneos samlede antal arter - hvoraf mange er rødlistede

eller endemiske. Kun en brøkdel af det anslåede antal arter er hidtil identificeret.

Selve Maliau Basin er et isoleret og uberørt økosystem. Modstykket hertil udgøres af bufferzonen

omkring bassinet, hvor der er forskellig grad af menneskelig virkning ikke mindst i form af

tømmerhugst. Den store variation i habitater, højdegradienter, næringsstofforhold samt menneskelig

virkningsgrad over et forholdsvist lille areal gør området velegnet til studier af økologiske

sammenhænge.

Maliau Basin er yderst vandrigt og rummer blandt andet Sabah's få ferskvandssøer, et tætvævet

netværk af floder og bifloder samt talrige vandfald. Endvidere byder området unikke muligheder

for at forske i sammenhængen mellem klima og skovøkologi, idet der er tale om et lukket

hydrologisk system uden anden forurening end, hvad der kommer fra luften.

Nordisk engagement

Maliau Basin har stor lokal og national bevågenhed. Planer om at udnytte kullagre i områdets

11


undergrund er blevet kuldkastet af Sabah's delstatsregering, og Malaysia har for nylig taget skridt til

at få det udpeget som World Heritage Site under FN's Verdensarvskonvention. En vidtgående

forvaltningsplan for området, udviklet af det danske projekt, er allerede blåstemplet af

myndighederne.

Der er også udtalt støtte til forskning fra lokal side. Et forskningslaboratorium og andre faciliteter

er i fuld gang med at blive etableret i Belian Camp i udkanten af Maliau Basin, hvor der allerede er

etableret 3 klimastationer samt 42 permanente plots til studier af økosystemer og flora.

Opbygningen af feltfaciliteter er et led i en satsning både lokal og international forskning.

Foreløbig har Harvard University Herbaria, USA i 2002 indgået en femårig aftale om støtte til

forskning i området.

De nordiske lande - især den danske regering og svenske IKEA - har bidraget betydeligt til at

området er bevaret for eftertiden, og lokalt ser man gerne at det nordiske engagement i området

udbygges i form af et engagement i områdets udforskning. Der er derfor planer om at etablere et

nordisk forskernetværk, der skal forbedre især nordiske forskeres muligheder for at gennemføre

studier i området.

Idéen er undfanget af parterne bag det fireårige projekt, den malaysiske organisation Sabah

Foundation og den danske rådgivende virksomhed NEPCon.

Uvejsomt terræn

Før man begiver sig ud feltophold i Maliau, er det dog en god idé at tjekke sit kondital.

Feltstudier i Maliau Basin kræver en forholdsvis god fysik og mod at arbejde under vanskelige

forhold.

Fra den nærmeste større by er der 4 til 6 timers kørsel af dårlige tømmerveje indtil feltstationen

(Maliau Basin Studies Centre), hvorfra al forskning i området koordineres. Fra feltstationen

fortsætter man normalt til fods eller via helikopter til en af de få helikopter-landingspladser, der er

etableret inde i selve området. Der er oprettet enkelte primitive satellitlejre inde i området, som kan

bruges som base under feltarbejde. Feltstudier kan enten foregå i umiddelbar nærhed af

feltstationen, lejrene eller via fodture rundt i terrænet.

Det sidste kan dog kræve et større spejderkursus, da Maliau Basin er helt uden veje. Floderne er

desuden svære eller umulige at besejle grund af mange vandfald, og terrænet er gennemskåret af

dybe kløfter. Desuden kan det være sin sag at planlægge sin rute når vandstanden i en flod kan stige

med op til 2 meter en halv time som følge af flash floods. En flod man fint har kunnet passere

om formiddagen, kan vise sig umulig at krydse om eftermiddagen.

Men den, der trodser besværlighederne, kan sandsynligvis se frem til en stor oplevelse - fagligt og

personligt.

Hans Skotte Møller er MSc i biologi og ansat som koordinator i Nordisk Ministerråd. Han

arbejdede i perioden 1999-2003 for NEPCon som leder af det fireårige Danida-financierede

projekt"Management of Maliau Basin Conservation Area."

Anne-Sofie Forfang er MSc i biologi og ansat som konsulent i NEPCon.

Yderligere oplysninger om forskernetværket: NEPCon, Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100

Århus C. Telefon +45 86 18 08 66, Fax +45 86181012, Email asf@nepcon.dk, hjemmeside:

www.nepcon.dk

Yderligere oplysninger om Maliau: www.maliaubasin.org

12


! " # "

13


Videoaften Rødkløvervej

14

Studenterpræstens oktoberprogram

ONSDAG D. 13. OKTOBER KL.19.00 I STUDENTERMENIGHEDENS HUS

De, der ikke fik chancen, har den nu!

Som en opfølger til arrangementet med Annette K. Olesen byder vi indenfor til en hyggeaften med

de to film ”Små ulykker” og ”Forbrydelser”.

Kom og vær med, og medbring gerne en pose slik eller chips.

International gudstjeneste

SØNDAG DEN 17. OKTOBER KL. 10.00 I MØLLEVANGSKIRKEN

Vi fejrer international gudstjeneste sammen med udenlandske studerende fra primært en lang række

afrikanske og asiatiske lande. De opholder sig forskellige uddannelsesinstitutioner i Danmark i

dette efterår og mødes i Århus i denne weekend, bl.a. for at fejre gudstjeneste sammen med

Studentermenigheden og Møllevang sogn. Traditionen tro medvirker vores udenlandske gæster med

prædiken og musikalske indslag. Efter gudstjenesten er der frokost i sognegården, en blandet buket

interkulturel underholdning, og midt eftermiddagen slutter vi af med kaffe i

studenterpræsteboligen.

Er menneskesynet det samme i kristendom og islam?

Debatmøde med stiftspræst, dr.theol. Lissi Rasmussen og imam Fatih Alef

ONSDAG D. 20.OKTOBER KL.19.00 I MØLLEVANGSKIRKEN

Islam og kristendom har fælles historiske rødder, som går tilbage til historien om Abraham. Begge

indeholder troen én Gud, der har skabt verden og mennesket. Der er også grundlæggende

forskelle, f.eks. i opfattelsen af, hvad et menneske er og kan.

Hvilke konsekvenser får denne forskel f.eks. i synet dommedag, paradis, skyld og skam? Har

den også betydning for synet samfund og forholdet mellem religion og politik? Dette er nogle af

de spørgsmål, som Lissi Rasmussen og Fatih Alef debatterer denne aften.

Ved den indledende gudstjeneste prædiker cand. theol. og pastor Berit Schelde Christensen.

Fællesspisning kl.18.00 i sognegården. Tilmelding til præst eller Studentermenighedens kontor.


Videoaften med fokus den engelske socialrealisme

FREDAG D. 22. OKTOBER KL.19.00 I STUDENTERMENIGHEDENS HUS

Den mørke og triste efterårstid indbyder til indendørs hygge, så kom og vær med denne aften, hvor

programmet vil byde to film af Ken Loach ”Family Life” og ”Riff – Raff”.

Ken Loachs styrke er det sociale engagement og en evne til at skildre almindelige menneskers

konflikt med samfundet i almindelighed og myndighederne i særdeleshed.

Medbring gerne en pose slik eller chips.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Løsningen verdens store problemer er den lokale kirke

- mød ildsjælen Jens Patrick McDonald

ONSDAG DEN 27. OKTOBER KL. 19.00 I STUDENTERMENIGHEDENS HUS

Som barn oplevede Jens Patrick McDonald, at hans familie blev opløst som følge af en tragisk

trafikulykke. I sin søgen efter mening kom han vidt omkring, bl.a. overvejede han at blive medlem

af IRA (da han har irske aner), men fandt til sidst trøst og tryghed i kristendommens budskab om

Gud som de faderløses fader.

Efter som 19-årig selv at have set gadebørns kummerlige vilkår en rejse til Colombia, gik det op

for ham, at det, der var brug for, var et organiseret netværk mellem de lokale kirkers velmenende,

men ueffektive gadebørnsarbejde. Viva Network blev til. Fra at have været et idealistisk

amatørforetagende har Viva Network siden sin spæde begyndelse ændret karakter til en professionel

institution med 50 fuldtidsansatte og mange frivillige. Den store succes skyldes, at de i stedet for at

gå ud og skabe nye institutioner, effektiviserer de lokale kirkers allerede eksisterende

børnehjælpsarbejde. Essensen i arbejdet er netop at ændre verden ved at mobilisere den lokale

kirke, som allerede findes overalt i verden. For som Jens Patrick McDonald igen og igen pointerer:

“Løsningen verdens store problemer er den lokale kirke!”

Kom og hør mere om Viva Network, der er årets indsamlingsprojekt i SMÅ

Kom og mød en ildsjæl, der vil forandre verden!

Åbent hus - med valg til rådet og ”Mizmor”

FREDAG DEN 29. OKTOBER KL. 19 I STUDENTERMENIGHEDENS HUS

Denne aften slår Studentermenigheden dørene op for alle, der gør brug af

et eller flere af SMÅs tilbud – eller KUNNE TÆNKE SIG at gøre brug

af SMÅ og er nysgerrige efter at vide mere og blande sig lidt!!!

Aftenen vil byde følgende:

- orientering om program og udvalg i SMÅ

- brainstorming SMÅs fremtid

- opstilling og valg til rådet

- pølse/ostebord og rødvin

- (pølse/ost er gratis; vin kan købes eller medbringes)

15


- derefter musik:

”Mizmor” v. Tommy Corfixen og Runi Hammer

Ca. 5 musikere guitar, piano, steelguitar, bas, jazztrommer og sang

vil spille teo-swingfolk, så længe de gider, og stemmerne og dansegulvet

kan holde til det!

Hvad skal litteratur egentlig gøre godt for?

16

! " #$ % ! $&

Litteratur er et vidt begreb. Nogle gange er det ren underholdning eller tidsfordriv – men

god litteratur er altid noget mere. Hvad er dette mere, og hvorfor opsøger vi det igen og igen, både

som læsende og som skrivende, i boghandlerne og i biografmørket, hvor de fleste film efterhånden

er romaner omsat i billeder? Til de borgerlige dyder har altid hørt, at det var vigtigt

at have bøgerne i sit liv. Sådan lød det. Men hvorfor er det vigtigt, når man ikke skal bruge det til

noget i sit daglige arbejde? Og penge er der da slet ikke i skidtet.

Disse og ganske givet flere spørgsmål vil der blive kredset om denne forfatteraften. Dorthe Nors

vil også introducere sit forfatterskab: Soul (2001) og Stormesteren (2003). Der vil blive snakket

myter, eksistensfilosofi og Nikolaj og Julie. Erhvervslivets opdagelse af fortællingen som ressource,

vil også blive perspektiveret.

Arrangementet indgår i den Vidensfestival med temaet ”Hjerner og Hjerter”, der er i uge 40 i

anledning af Studenterhus Århus’ åbning. Gratis adgang. Drikkevarer og snack kan købes.

Hvad skal vi med Det gamle Testamente?

En aften ved Bibelselskabets generalsekretær cand.theol. Tine Lindhardt i to akter!

ONSDAG DEN 3. NOVEMBER KL. 19.00 I MØLLEVANGSKIRKEN

Første akt: Vandring og forandring

Gudstjeneste og foredragsaften ved generalsekretær i Bibelselskabet cand. theol. Tine Lindhardt.

Tine Lindhardt har i sit virke som præst, som underviser i Det gamle Testamente Universitetet

og nu som generalsekretær i Bibelselskabet beskæftiget sig meget med bibelfortælling. Hun vil

medvirke som fortæller ved aftenens gudstjeneste, hvor temaet er ”Vandring og forandring”.

Menneskene vandrede ud af Paradisets Have, fortæller Bibelen. Nu vandrer vi udenfor, hvor der er

tjørn og tidsel, fødsel med smerte, arbejde i ansigtets sved og død. Men vandrer vi også fremad, -

frem mod Haven ny? Eller er vort liv kun som den ørkesløse ørkenvandrers? Gudstjenesten vil

kaste lys over temaet gennem fortællinger om vandring og vandrere.

Andet akt: ”Den røde tråd i Bibelen – eller spørgsmålet om, hvad vi skal med Det gamle

Testamente, når vi har fået et nyt”

Mange mennesker spørger, hvad vi skal med Det gamle Testamente, når vi har fået et nyt!


For er der andet end ”gode” (underforstået ”røver”) historier i Det gamle Testamente? Og hvordan

med Gud i Det gamle Testamente? Er Han ikke meget vred, hævngerrig og krigerisk – og meget lidt

barmhjertig?

Kom og hør svaret – eller i det mindste Tine Lindhardts svar – når vi efter gudstjenesten samles i

sognegården.

Fællesspisning kl.18.00 i sognegården. Tilmelding til præst eller studentermenighedens kontor.

Værdierne - taget over vores fælles hus

Udviklingshistorier Naturhistorisk Museum

Eksperterne fortæller historier om udviklingen af den levende verden

Med udgangspunkt i ”Livsformer” – den nye særudstilling Naturhistorisk Museum – beretter museets

medarbejdere og inviterede evolutionseksperter om dyr og planter og menneskets udvikling. Emnerne

spænder vidt – fra det store overblik til udviklingen af bemærkelsesværdige, men stort set ukendte dyr.

Seks mandage fra den 25. oktober til den 29. november fra kl. 19 til ca. 20.30

25. oktober

Udviklingskapløb og gensidig tilpasning

Ved lektor Jens Mogens Olesen, Aarhus Universitet

Blomstrende planter har gennem milloner af år udviklet et intimt samarbejde med pattedyr, fugle og insekter

som bestøvere, frugtspisere og frøspredere. Dyr og planter har gensidigt haft fordel af samarbejdet, som har

antaget mange overraskende former.

1. november

Da livet gik land

Ved lektor Erik Thomsen, Aarhus Universitet

Udstillingen rummer en afstøbning af eksemplar nr. 7 af den berømte ”blå fisk”. Med udgangspunktet i

denne vores nærmeste slægning blandt fiskene fortæller Erik Thomsen om dengang, livet gik land. Om de

udfordringer og farer, en fisk skulle tilpasse sig for at blive landdyr og forfader til padder, krybdyr, fugle,

pattedyr og mennesker.

8. november

Er mennesket lavet tilfældigt?

Ved professor Jesper Boldesen, Syddansk Universitet, Odense

Med udgangspunkt i kranier fra middelalderen af jyder, fynboer og sjællændere fortæller Jesper Boldesen om

overlevelse, naturlig udvælgelse og udvikling i middelalderens Danmark og stiller spørgsmålet, om

mennesket er færdigudviklet.

15. november

Hvordan virker evolutionen?

17


Ved museumsinspektør Jan Gruwier Larsen, Naturhistorisk Museum

En levende organisme – en rose eller en bananflue er det mest komplicerede objekt i det kendte univers.

Denne utrolige kompleksitet er opstået og udviklet ved en ganske enkelt mekanisme, som evolutionsteorien

forklarer. Med udgangspunkt i udstillingen fortæller Jan Gruwier Larsen om variation og selektion som

udviklingens mekanisme.

22. november

Sære, små livsformer bringer bud fra en fjern fortid

Ved lektor Peter Funch, Aarhus Universitet

Ringbærer, korsetdyr og kæbedyr er nogle nyopdagede smådyr i havet. De er hver for sig så forskellige fra

alle andre dyr, at det har været nødvendigt at oprette helt nye kategorier til dem. De udgør et ”missing link”

mellem de øvrige store grupper i dyreriget og giver oplysninger om hele dyrerigets udvikling og

mangfoldighed.

29. november

Livets opståen og udvikling

Ved seniorforsker Poul Hansen, Naturhistorisk Museum

Det er den brede pensel og det store overblik – livets historie fortalt en enkelt aften. Poul Hansen fortæller

om de nyeste teorier angående livets opståen Jorden, og om hvordan de første encellede organismer

udviklede sig til kodens nuværende vrimmel af liv.

Det skal måske lige nævnes, at priserne for at deltage i foredragene er normal

entré til Museet:

Voksne 40 kr.

Biologistuderende 0 kr.

18

Malene Sell


Biologiske processer i tekniske anlæg

Hvad er det egentlig der sker i

Århus’ kommunale

biogasreaktor, og hvorfor virker

det ikke bare så vi kan komme

tilbage til de grønne poser?

Kan det virkelig passe at en økologisk

mark lækker mere kvælstof til

grundvandet end en konventionel?

FAQ’s til en Kedeldragtbiolog

Hvordan kan 100

m 2 pap fjerne lugten

af gris i Thy?

Rodzoneanlæg – var det ikke i

1980’erne? Er der virkelig

stadig perspektiver i den slags?

Hvorfor lugter motorvejen

ved DAKA mindre end

nogensinde, men alligevel

nogle gange mere end andre?

Hvordan er det nu lige det virker med

denitrifikation i renseanlægget? Og

hvorfor virker det nogle gange IKKE?

Se det er alt sammen spørgsmål du kan blive i stand til at give svar efter at have fulgt kurset

”Biologiske Processer i Tekniske Anlæg.”

Kurset blev udbudt for første gang i foråret 2004, og vil blive udbudt igen i foråret 2005. Det tager

udgangspunkt i de biologiske processer vi benytter os af, når vi vil have mikrober og planter til at

arbejde for os, og sætter tal hvad der sker. Nu bliver biologer jo ofte skræmte over ordet TAL,

men faget giver en god introduktion til at tænke i samme spor som ingeniørerne gør – med den

forskel, at ingeniørerne ikke altid ved hvorfor tallene er som de er, fordi de mangler overblik over

de biologiske processer og deres koblinger, mens man med en biologisk baggrund kan savne at

kunne sætte processerne i et anvendt perspektiv. Altså, ingeniørerne ved meget om rørene, men lidt

om biologien, vi ved meget om biologien, men lidt om rørene. Og når vi nu alligevel skal ud og

slås om de samme jobs...

Kurset er baseret kollovier/seminarer tre timer ugentligt og tre heldagsekskursioner med

afrapportering. Seminarerne består af alm. forelæsninger, eller som oftest oplæg ved

gæsteforelæsere fra den virkelige verden. Altså de folk der går rundt med fingrene i reaktorerne, og

sidder tilbage med lorten når rensningsanlægget ikke virker.

Forudsætningerne for at følge faget er bestået Limnologi, Marin Økologi, Mikrobiologi: Mikrobiel

Økologi og Biogeokemi eller Planternes Økologi. Umiddelbart vil jeg anbefale at man har fulgt et

kursus i mikrobiologi, da mange af processerne er baseret de mikrobielle, om ikke andet så i

samspil med højere organismer. Men det meste kan naturligvis læses i bøger fra førstedelskurserne.

Kurset giver et godt indblik i de processer vi er så afhængige af, og er dejligt virkelighedsnært. Den

kvantitative tilgang til processerne gør det pludseligt sjovt at beregne, og manipulere med

processerne. Imponer din nabo ved at designe et passende rodzoneanlæg til baghaven, giv et bud

omsætningen i Århus’ kommunale biogasanlæg, og bliv i stand til at lure hvornår Dakas naboer

ikke bør planlægge grillfest – og ikke mindst – hvorfor forholder det sig sådan.

19


Kurset er ligeledes krydret med spændende ekskursioner til relevante anlæg, hvor man får mulighed

for at se det hele ske, eller måske via næsen forsøge at aflure hvilke processer der i gang.

Eksamen består i udarbejdelsen af en skriftlig opgave omkring et selvvalgt emne, samt en mundtlig

eksamen med forsvar af opgaven. I mit eget projekt designede jeg et nyt rensningsanlæg til daka,

baseret en anden form for mikrobiel omsætning end den der anvendes nu. Andre projekter tog fat

i processer og omsætninger i naturlige miljøer, i feks. vådområder udlagt under Vandmiljøplan II.

Yderligere informationer kan findes kursets hjemmeside:

http://www.biology.au.dk/kursus/biolpro/

20

/KarenS

!

" !

!

!

# $% & ' & (()

(& * + & , -& " . ) / %

#

01 * 2 3 * '& " . 4 )

5

Et kaffekort i lommen er et værn mod et spark i vommen, og en tur ud over

balkonen.

6


Regnskovskampagne!

Nepenthes søger frivillige, der er

interesseret i at engagere sig i en kampagne

for verdens regnskove.

For 15 år siden startede Nepenthes en kampagne for opkøb af regnskov.

250.000 danskere har til dato støttet kampag-nen og sikret bevarelsen af

vigtige regnskovsområder i Costa Rica og Ecuador.

Den illegale fældning af regnskoven fortsætter dog med uformindsket

styrke, og der er stadig hårdt brug for en indsats. Derfor starter vi nu en ny

kampagne for bevarelse af regnskoven. Der vil være mulighed for at

arbejde med:

• Formidling

• Kommunikation / Pressearbejde.

• Aktiviteter / Events

• Hjemmesideredaktion

• Foredrag

Hvis du er interesseret så mød op til informationsmøde:

!"#$%& !% !'&

Lok. 127 bygn. 222

(Biologiens Hus overfor Naturhistorisk museum)

For mere information se www.nepenthes.dk eller kontakt Kia Rasmussen tlf. 51373101. eller

kiasofie@oncable.dk.

21


22

Kom til Tilbudstime / Klagen til Folket!

I den seneste tid har vi indset, at der ikke er mødt ret mange op til Tilbudstimerne. Hvor er I alle

henne? Timerne er et tilbud primært til de 1. og 2. års studerende, men selvfølgelig også til

årgangene derefter, som ekstra information omkring studie-relaterede emner, men uden et pensum.

Faktisk har vi fri netop 12.00 om fredagen, fordi Tilbudstimerne er tilpasset skemaet. Det er super

spændende og alsidige emner der kommer op, og man lærer faktisk meget af dem. Desuden er det

ret pinligt at stå med en gæsteforelæser, der har brugt timer at forberede foredraget, og så møder

der kun 5 mennesker op! Konsekvensen bliver i den sidste ende desværre, at vi helt må stoppe med

at afholde Tilbudstimerne!!! BUM FÆRDIG!

Lidt info om de næste par Tilbudstimer:

(

Heine (tidl. studerende – nu biolog!) vil fortælle om sit speciale samt sit jobophold Mauritius (en

tropisk ø ved Afrikas kyst). Her fandt han hele 7 nye edderkoppearter, samt fik afprøvet sin kunnen

i praksis. Meget meget spændende!

) *

En religion-studerende med interesse i naturvidenskaben vil holde oplæg omhandlende polemikken

i de to aspekter. Kan man forene troen Gud med vores naturvidenskabelige opfattelse af verden,

eller er de to aspekter helt adskilte? Et foredrag der lægger op til en god debat.

Se bag Bio-Geo Bladet om hvornår den næste Tilbudstime afholdes.

Vi fra udvalget håber at denne meddelelse vil få folk op af stolene og møde op til Tilbudstimerne.

Det er jo for jeres skyld at timerne er der.

Tilbudstimeudvalget: fordi grimme væsner ikke har noget nervesystem…


Lommeulken

I den sidste tid har fiskeriet været godt i de danske åer. Det er derfor, at vi ser frem til vores åtur den

10/10. Turen Går til Gudenåen, og vi har fået Ole med som ”guide”. I sidste uge fik både Anders og

Kasper laks i åen, så det kan lade sig gøre!!!

Ellers vil vi gerne sige tak til alle deltagere og tilskuere ved vores årlige unisøkonkurrence, som

som sædvanlig forløb uden de store problemer, og et stort tillykke til vinderne – Kim og Christian.

Rent økonomisk gik det ok, og vi fik et lille overskud ud af det! Der ud over var der som altid de

små sjove episoder, som da Thomas Moesgaard spiste en lille levende skalle med halen først, måske

en ny sushidelikatesse? Eller da Hans mistede en stor fisk, som flere mente var en gedde da den

tilsyneladende bed linen over. For ikke at nævne Sten, der lige måtte en tur i vandet for at teste

temperaturen.

I den nærmere fremtid kan vi også se frem til en tur kysten i slutningen af måneden, Det er den

30 det går løs!

Tjek for øvrigt hjemmesiden – nu med nye billeder, efter at FiskerAllan har overtaget

webmasterjobbet.

Stemningsbillede fra årets konkurrence

Kristian/redaktøren

23


24

Oktober! Mørk og kold!

Nu er det igen årstiden, hvor vi mærker en dejlig kold vind fra Vores kammerater i øst! Det er

denne årstid, hvor fredagsbaren serverer de allerbedste kældervarme øl, så nyd dem. Der findes

intet bedre end en varm øl i maven, når man kæmper sig hjem i stiv kuling med regnen pjaskende i

hovedet.

Oktober og Novembers barprogram byder flere dejlige arrangementer. Den 29 okt. er det en

klassiker som lang bar med husorkesteret Red Garnet. Fredagen efter er det endnu en klassisk bar

der presser , nemlig Kræsenbar, kom og oplev de liflige øl fra vore europæiske kammerater! D.

19. sept. afholdes Chancebaren; lad heldet været med de heldige.

Den 26. nov. vil de biologi verdenskendte Biosvinene give et brag af en koncert. December

byder bl.a. Øl-ludo, hvor vi deler fantastiske øl ud gratis til deltagerne. Senere vil Karaokebaren

give dig mulighed for at blotlægge dit talent, eller manglen samme, foran en talstærk, frådende

skare af biologer. Hold i denne forbindelse øje med den farlige dræberkanin, der har tradition for at

stikke af til Tyskland. Vi slutter af med Rarbar m. Poul T, og Nytårsbar d. 31. december.

Arrangement: Dato:

Alm. bar 15/10

Eksamensbar (Almen Biokemi) 20/10

Gamle Sure Mænd-bar 22/10

Lang bar m. Red Garnet 29/10

Kræsenbar 5/11

Bioboldbar 12/11

Chancebar 19/11

Langbar m. Biosvinene 26/11

ØL-ludo 3/12

Karaokebar (lang bar) 10/12

Barens Tysklandstur 11/12

Rarbar m. Poul T. 17/12

Nytårsbar 31/12

Som en ekstra service vil Fredagsbaren TM holde en kasse Jolly Cola køl i biohusets svaleskab:

Dette fungerer efter ”tag selv – og betal!” princippet. Denne service er afhængig af jeres gode

samvittighed, som i kender det fra vore brødre i Sorte Klat.

Prisen er 5 kr. og man betaler i Mao koppen.

/Creww


+ , -, ./+ 0

Hvis du har overvejet at tage eller genopfriske et førstehjælpskursus får

du nu muligheden. Vi gentager succesen og opretter i februar måned et

kursus i GRUNDLÆGGENDE FØRSTEHJÆLP i samarbejde med Beredskabs-

Forbundet.

'

- Kunstigt åndedræt

- Udvendig hjertemassage

- Standsning af store blødninger

- Behandling af forbrændinger,

forfrysninger og ætsninger

- El-ulykker

- Forgiftninger

- Hjernerystelse og kraniebrud

- Knoglebrud og forstuvninger

- Ulykker arbejdspladsen

- Psykisk førstehjælp til chokerede

- Dagligdags småskader

Naturligvis er kurset myndighedsgodkendt og

kompetencegivende til uddannelser, hvori et

førstehjælpskursus er krævet.

( )* *

Kurset strækker sig over fire dage á tre timers

undervisning. Såfremt der er nok tilmeldinger

oprettes to hold i februar måned. Hold 1

undervises fire mandage i træk med første dag

den 7.02.05, hold 2 undervises ligeledes fire

tirsdage i træk med første undervisningsdag

den 8.02.05, begge hold fra klokken 18 til 21.

Hvert hold har plads til 15 personer og

tilmeldingen kører efter først-til-mølleprincippet.

0

Førstehjælpskurset får støtte af staten og derfor ligger prisen for 12 timers undervisning

inklusive materialer og kursusbevis kun kr. 125,- per person.

Tilmelding sker til Frants Jensen nedenstående e-mail - husk at skrive foretrukne kursusdag(e)

samt telefonnummer.

Frants Jensen E-mail: Faranthir@hotmail.com

25


26

FREDAGSBAR VS. BIOGAS?

Biologistudiet AU er, som I alle sikkert ved, velsignet med to generøse og festlige foreninger,

Biogas og Fredagsbaren. Foreninger med hver deres store personligheder og ideologiske

standpunkter, og ikke mindst stor opbakning blandt de menige biostuderende. Der er tale om to

vigtige foreninger, hvis arbejde man kun kan komplimentere som nogle af de absolut største

bidragsydere til det sociale miljø biologistudiet ved Århus Universitet, og det er derfor i den

dybeste respekt for disse foreninger, deres arbejde, og særligt deres sociale funktion, at grundlaget

for de følgende tanker er dannet. Dette skal tolkes udelukkende som en subjektiv betragtning af

disse foreningers struktur og organisation, foretaget af undertegnede (for dennes regning alene). På

denne baggrund bør det tilføjes, at jeg, som enhver anden biologistuderende, er aktiv bruger af de to

foreningers tilbud, men at jeg står udenfor medlemskab af begge.

Mine initierende betragtninger af disse to foreninger danner grundlag for den følgende

antagelse; At begge i bund og grund kæmper for nøjagtigt den samme sag! Nemlig at skabe gode

fester og arrangementer for de biologistuderende og disses udefrakommende relationer (kærester,

venner, familie, kæledyr og andet godtfolk). Denne antagelse synliggør en tydelig redundans, som

jeg vil betegne som dobbeltadministration! Dertil kan tilføjes en række argumenter baseret

udelukkende subjektive betragtninger, jeg således kun kan formidle efter denne pragmatik. Disse

betragtninger står for min egen regning, og bør også fortolkes derefter.

Rent organisatorisk forekommer foreningerne ens, og administrativt dækker de grundlæggende

over de samme arbejdsopgaver og ansvarsområder. Det bør understreges, at begge grupper yderst

professionelt og med stor ansvarlighed imødekommer disse arbejdsopgaver og der kan identificeres

en tydelig erfaringsmæssig kvalitet i begge foreninger.

I erkendelsen af dette afdækkes den eneste markante forskel mellem disse foreninger som

værende medlemsrepræsentationen! Dertil kommer, at der, til trods for de gode medlemmers

mangfoldighed og forskelligheder, som tidligere nævnt tydeligt kan identificeres en ensartethed i

intentioner forud for indgåelse i disse medlemskaber.

Fordele og ulemper ved et organisatorisk/strukturelt indgreb i de to foreninger kan, som jeg ser

dem, ikke analyseres og opsummeres i dette skrift, grundet Bio-Geo Bladets omfangsmæssige

begrænsning. Jeg har derfor valgt at fremhæve det, fra mit synspunkt, vigtigste og mest

iøjnefaldende aspekt af problematikken.

Ved den markante separation af disse foreninger, som i dag er tilfældet, holdes foreningernes

individuelle ressourcer ligeledes separate. Eksempelvis kan et Fredagsbar-medlem der har en idé til

en biogas-fest, ikke formidle denne idé i rette forum, grund af den gældende separation. Et andet

eksempel kan være erfaringer med økonomisk styring, eller udveksling af bar personel, øl og

spiritus leverancer etc. Dette kan altså genfindes adskillige niveauer i denne organisatoriske

struktur, hvor den frie idé og erfaringsudveksling bremses af den organisatoriske opdeling. På den

baggrund kan det formodes, at idéer og inspiration til udvikling af bedre fester og arrangementer går

tabt. Da det som tidligere antaget er denne udvikling, foreningernes arbejde reelt omhandler, kan

det formodes, at der tabes en vis mængde entusiasme for arrangementerne, både for medlemmer og

ikke-medlemmer. Tab af entusiasme medfører lavere PR-niveau, hvilket i den sidste ende direkte

vil resultere i et mindre fremmøde af festdeltagere. I yderste konsekvens kan dette altså betyde, at

der sker en særdeles uheldig svækkelse af det sociale miljø studiet.


Konkluderende foreslår jeg derfor, at der skabes et centraliseret fællesfestudvalg, som

overordnet styrer og planlægger for de to separate foreninger (Fredagsbar og Biogas). Dette vil

skabe fri idé-udveksling og frit mobilt medlems- og arbejdsengagement. Desuden opstår

muligheden for sammenkoordineret og målrettet PR, som vil udbygge og endegyldigt cementere

disse foreningers bidrag til det biologiske studentermiljø. Betegnelsen for dette centrale

styringsorgan, lyder under navnet ”FREDAGSBIO” som i sagens natur logisk forbinder de to

foreninger. Forslaget kan i sin simpleste form skitseres som figur 1:

I DAG: I MORGEN:

Fredagsbar Biogas

Figur 1, Planskitse af den strukturelle foreningsomlægning

FREDAGSBIO

Fredagsbar Biogas

Kristian Gjesing

Biologistuderende og RUS anno 2004

Hold 3

27


Har du lyst til noget hyggefeltning i sommerferien.

Et par år før jeg startede biologi var der nogle studerende der tog sig sammen til at arrangere en

slags forlænget biotur i sommerferien. Turen var så vidt jeg har hørt en udbredt succes og det virker

derfor oplagt at se om noget lignende kunne gøres igen i næste sommerferie.

Turen kunne vare et par uger og tage til Østeuropa f.eks. Polen eller et af de baltiske lande. En

mulighed kunne være at tage af sted i nogle minibusser og fylde en eller flere med salatsamlere, en

eller flere med ornitopater og en eller flere med tåber der render rundt og jagter sommerfugle med

net.

Hvis noget af dette har fanget din interesse kan du enten møde op onsdag den 27. oktober klokken

19.30 i vandrehallen eller kontakte mig (Søren Faurby) mumlesmoelf@hotmail.com eller

89427242.

28

Red Garnet

Trillegården, fredag d. 22/10

FredagsBaren, fredag d. 29/10

Efter en lang sommerferie er gutterne i Red Garnet tilbage i stor stil. De er velforberedte og tændte

at tage publikum med storm Trillegården (fredag d. 22/10) og i FredagsBaren (fredag d.

29/10). De vil selvfølgelig levere en god gedigen gang rock, men repertoiret er blevet udvidet, og

der har endda sneget sig et par dansevenlige numre med. Hvem har f.eks. ikke prøvet at vride sig

rundt dansegulvet til klassikere som ”Stayin’ Alive”, ”Hot Stuff” og ”Play that funky music”…

Disse numre har selvfølgelig udviklet sig under Red Garnets kyndige hænder.

I må ikke gå glip af disse to koncerter, så mød op i godt humør og gi´ den gas. Kender I ikke bandet

i forvejen, så er det nu i skal gribe chancen!


For RUS-eyes Only

Så sidder I endelig med et splinternyt Bio-Geo Blad i hånden, og undrer jer sikkert over alle de

spøjse indlæg, som i mange tilfælde er totalt uforståelige for jer, fordi I endnu ikke har noget rigtigt

forhold til de folk og foreninger, som står bag. Derfor kommer her et par sider, som udelukkende er

til ære for jer - nyd det, for dem bliver der ikke mange af…

Så med introugen vel overstået og rus-festen i frisk erindring, er det tid at rette blikket frem mod

nye horisonter. Og her snakker jeg ikke om "Planter", "Natur og Teori" og "Calculus", samt dertil

hørende pensumlister og eksamener. Den dag kommer tids nok, hvor I kan begynde at panikke over

slige ubetydeligheder.

Langt mere aktuelt er det nært forestående "Externe Ruskursus" i slutningen af efterårsferien, en

begivenhed som ingen ved sine fulde fem bør gå glip af! I denne forbindelse bør det ikke være

forbigået nogens opmærksomhed, at der lørdag aften er inviteret til Gallafest med alt hvad dertil

hører. Lad der ikke herske nogen tvivl om, at vi mener det meget seriøst, når vi siger "Galla" - med

andre ord: Vi gider simpelthen ikke se nogen komme vandrende i fleece, Fjällräven, og

feltudrustning - en sådan smagsløs mundering vil prompte afføde et serveringsforbud i baren

resten af turen (eller tilsvarende korporlig afstraffelse) .

Fortvivl dog ikke, thi hjælpen er vej, her i form af en lille guide i anstændig klædning, når

invitationen er ført bemærkningen "Galla".

For damernes vedkommende (og visse herrer), er problemet til at overskue - her snakker vi lang

aftenkjole, cigaretrør og diamanter! Skulle ens Dior- eller Guccikjole være til rens, kan mindre også

gøre det, men kjole er ikke desto mindre et must! - Lang eller kort sort eller grøn er op til den

enkelte, men bukser er, siger og skriver, strengt forbudt!

For herrernes vedkommende er situationen lidt mere problematisk. Galla i ordets strengeste

betydning dikterer egentlig kjole og hvidt (pingvin-suit, white tie), men man må jo desværre nok

konstatere, at de færreste mænd i dag råder over en sådan garderobe. Derfor ser vi os nødsaget til at

lempe lidt kravene og tillade at man ankommer iført smoking, hvilket de fleste af jer bør enten

eje, leje eller i det mindste kunne låne jer til. Som en sidste nødløsning kan jakke og slips

accepteres, man da dette kun bør forekomme som absolut nødløsning, vil jeg ikke omtale dette

antræk yderligere her.

Skulle du være af en sådan klasse, at du ejer et kjolesæt, har du tydeligvis så meget stil, at du

alligevel ikke behøver nogen instruktion i at bruge et sådan og nærmere omtale er defor

unødvendig.

Med hensyn til smokingen vil jeg dog her nævne nogle regler, som bør overholdes, og dermed også

mane en del misforståelser i jorden:

Den engelske og franske betegnelse for smoking er henholdsvis black tie og cravatte noir, hvilket

bør give en indikation af, hvilken farve sløjfen har. Røde, grønne, blå eller gule sløjfer med

dertilhørende seler, lommetørklæde og skærf (cummberbund) i matchende farve er noget af det

29


styggeste. Sløjfen er sort, lommetørklædet i hvidt silke, og, alt efter ønske, seler og/eller skærf

(evt. vest) i sort. Mht. skjorten, så er den hvid med skjulte knapper og dobbelte manchetter.

Skjorteflippen kan enten være en knækflip, mens en almidelig flip er lige så korrekt. Da festen

holdes indendørs og efter klokken 18.00, kan man vælge at bære laksko, men et par almindelige

blankpudsede lædersnørresko kan også anvendes.

30

Og så er der lige den sidste lille detalje: Sløjfen er af

selvbindertypen. Kan man finde ud af at iføre sig et pænt

smokingsæt, kan man også finde ud af at binde sin sløjfe selv.

Af samme grund findes der her en guide til, hvorledes man

binder sin butterfly selv, så nu har I ingen undskyldninger for at

stille med andet. Skulle der extern stadig være nogle, som

endnu ikke har lært kunsten (og det er ikke så svært endda), vil

der i løbet af weekenden blive givet et udførligt kursus, så alle

vi lækre fyre kan nyde den opmærksomhed, det giver fra det

flotte køn, når man sidst aftenen trækker sløjfen op og kækt

lader den dingle i vinden under de sidste danse. Og til alle de

søde piger, bør der lyde den advarsel/opfordring, at hvis I

trækker en mands sløjfe op, betyder dette det samme, som hvis

han havde kysset jer i håndfladen! (og det ved I selvfølgelig alt

om betydningen af!!!)

Med denne lille gennemgang af korrekt klædning ved extern

ruskursus, burde der ikke være nogen tvivl om, hvorledes en

rigtig biolog bør gå klædt. Dog bør I trods alt ikke gå helt i panik, hvis I ikke kan opdrive en

smoknig eller en lang sort kjole - så længe i bare gør jer lidt umage for at komme pænt klædt , så

er vi godt tilfredse. Det er trods alt sjovere, hvis vi alle er med ideen og gør denne aften til noget

helt specielt at huske tilbage !

Med stilfulde hilsner – KC

2004-udgave af Rasmus


RUSFESTEN 2004 – en reportage

Traditionen tro blev der i år holdt fest for de kære små russer. Med

udklædning, underholdning og hele molevitten.

Årets tema var ”Tegnefilm”: Hvert rus-hold fik tildelt et tegnefilmsselskab,

(Disney, Cartoon Network, Looney Toons eller Pixar) og

skulle dække bord, klæde sig ud og lave 10 minutters underholdning

i henhold til dette tema. Tutorerne var til gengæld klædt ud som

superhelte.

Kaptajnens chorda

var knækket i løbet

af aftenen…

Der var mange fine præstationer. Desværre var

de retfærdige dommere nødt til at diskvalificere hold 4, da de havde valgt

at droppe Pixar til fordel for Fragglerne. På trods af stande om, at

Pixars næste film kommer til at handle om Fragglerne var der ingen nåde.

Hold 4 måtte se sig slået af hold 3, Looney Toons. Denne sejr kunne til

dels tilskrives dette holds rigelige bestikkelse af dommerne med GD – og

onde tunger vil også stå, at deres brug af dyresex scenen var en del

af forklaringen…

Aftenens dramatiske højdepunkt indtraf kort

efter udnævnelsen af hold 3 som vindere.

Ophidsede folkemængder bevægede sig under

parolen ”buksevand!” ud toilettet. Det var

umuligt at trænge igennem til der, hvor der foregik noget.

Efterfølgende viste det sig, at kravet om buksevand var tiltænkt Jon,

og at denne efter sigende skulle have svigtet sit eget hold 4.”Tude

Ulla” skiftede til hold 3 lørdag i intern. Dvs. der i dommerpanelet ikke

var en dommer fra hold 4, men to fra hold 3.

Jon var selvfølgelig ikke stolt af situationen. Han følte sig som

”Batman er

George W. Bush!”

Michael Moore i det republikanske konvent. Bitterheden kom op i hold 4,

og som Jon så det var hold 4 at sammenligne med det republikanske

konvent, og Batman var George W. Bush.

Senere udtalte Jon dog, at han elsker sine russere. Han mente, at de skulle

have vundet. Svindel og overfladen gjorde, at de ikke vandt. –og sådan

var det også ved sidste valg! De kan stadig nå at markere sig som hold,

bl. a. ved at møde op til BFU-møder og fredagsbar. Og der er jo stadig en

ekstern. Rusfesten er at betragte som et midtvejsvalg. Han tror og håber

de vinder i den sidste ende.

Resten af aftenen fortaber sig i sanseløs druk og uartikuleret sang.

Her følger nogle stemningsbilleder…

Skål, Skipper!

Buksevand! Buksevand!

Buksevand! Buksevand!

Af Rasmus og Alu

31


”Alting var bedre i gamle dage...” ”Niveauet var lavt. Var der nogen, der tog Heine? Nej!

Var det nogen der bestak DJ’erne? Nej! Til dels er det

tutorernes skyld. Der manglede oplysning! -Og var der

nogen der bestak de opsøgende journalister? Nej!!!”

”Du ringer bare i morgen, Tobey!”

”Raphael is cool but rude…”

32

Kemikerne fra Alkymia

prøvede også at komme ind…

Man kan ikke drikke en kvinde

noget, som hun allerede er.

Hun kunne ikke huske et eneste ord fransk,

men hun kunne stadig styre sine russere.

”Det er korrekt at vi

kryptodire skildpadder

transpirerer med anus.”

…men de slap ikke forbi den til

lejligheden klonede dørmand.

Bad ass ghetto Poul T.


Som aftenen skred frem blev

folk desperate. Først fandt Hans

og Kragh sammen igen…

Nogle stive russere – og Hellboy.

BORN TO BE WIIIILD!!!

…og selv Uffe endte med at score!

33


Anmeldelse af Natur og Museum 34. Årgang nr 2, juni 1995. Danmarks

guldsmede.

For omkring et år siden fik jeg lagt at anmelde dette

34

hæfte i Natur og Museum hvilket jeg lovede at jeg

ville gøre meget hurtigt så her er min meget hurtige

anmeldelse.

Hæftet er velskrevet og der er en række flotte billeder

hvilket skyldes at forfatteren også er en dygtig

naturfotograf

Bagerst i hæftet er en udmærket mellemting imellem

en nøgle og en beskrivelse hvormed voksne hanner

kan artsbestemmes.

Der er dog visse problemer i hæftet. Et er at man kun

har valgt at give en bestemmelse til hanner selv om

hunner ikke er meget sværere at bestemme. For

mange af arterne er karaktererne for bestemmelse

endda de samme. Det ville derfor være fordelagtigt

hvis forfatteren i det mindste nævnte hvilke arter der ser ens ud for hanner og hunner så i hvert fald

hunner af disse arter også kunne bestemmes.

Et andet problem efter min mening er at forfatteren konsekvent har nægtet at bruge danske navne.

Nogle af arterne havde tilsyneladende ikke danske navne, da hæftet blev skrevet, men for de fleste

nævner forfatteren de danske navne i en artsliste bag i hæftet og forbigår dem ellers i resten af

teksten. Det bliver ganske vist sværere af at mange danske navne ikke er særligt stabile og flere af

guldsmedene har andre navne i dette hæfte end i bogen ”De danske guldsmede” skrevet af samme

forfatter tre år senere.

Brugen af danske navne burde dog alligevel være forsøgt især da Natur og Museum er en serie der

prøver at formidle naturhistorie til almindelige mennesker.

Samlet fortjener hæftet 3 ud af 5 stjerner og kan især anbefales hvis man er hyggefeltning men

ikke gider slæbe rundt en større bog.

Søren Faurby.


KULTENTUR TIL SALTEN LANGSØ

Tømmermændstågerne ligger stadig tungt over jydernes hovedstad, da jeg søndag morgen klokken

7, vågner ved de opmuntrende toner fra Mc Hammers helt nye hit, der brager ud af min alt for højt

stillede klokradio.

Jeg får mig slæbt ud i køkkenet, sat vand over til en ordentlig

termokande kaffe, og smurt et par lækre leverpostejsmadder. Noget

skal der jo indtages, for at kunne holde sukkerbalancen et

nogenlunde niveau, den kommende kraftpræstation af en

ekskursion.

På vejen uden for køkkenvinduet, minder en ensom og meget

slingrende bil mig om, at det stadig er lørdag for de mest

standhaftige.

Men monstro om ikke min søvn forsvandt hurtigt fra mine

øjenkroge, da jeg endelig fik arbejdet mig ned til Biohuset, og set

den forsamling, der efterhånden havde taget opstilling foran et vrag

af en turbil. Magen til en flok nørder skal der ledes længe efter,

tænkte jeg mens jeg fik sat cyklen, og med et smil læben, falder

det mig ind, at jeg er en af dem.

Med et standardudstyr bestående af gummirøjser, Haglöf

turrygsække og kamera– og kikkertudstyr for et par mio. kr. i store

tasker hængende over skuldrende, så de fleste af deltagerne lettere

krumryggede og tyngede ud.

Med et par kvikke bemærkninger og lidt beroligende hyggesnak,

fik arrangørerne os stoppet ind i det bil-lignende køretøj. Vi erfarede kort efter at bilen rent faktisk

kunne starte, og indså samtidig at det ikke blev til yderligere hyggesnak før vi nåede til rejsens

første mål, for øsen larmede som 3 damplokomotiver.

Ja, ja billigt skal det jo være… Des bedre var det da også at komme ud i den friske luft og høre de

mange opmuntrende fuglefløjt som omgav os ved parkeringspladsen ved Klostermølle, beliggende

ved Mossø vest for Skanderborg.

Frem med de 4 tons udstyr, og så af sted mod

Sukkertoppen med os.

Snart er alt om træthed og larm glemt, nu er det

blevet tid til at strække hals og forlænge synet

med kikkerter, for at kunne se glimt af de

fantastisk mange små fugle som hoppede rundt

overalt. Det er helt fantastisk så dum man kan

se ud, når man sætter hånden bag øret. Men

hvad gør man ikke for at kunne høre

spætmejsens korte dråbelignende pip, eller

kernebiderens afstumpede svirpende tone.

Sikken en udsigt udover den morgenfriske

Gudenådal, dog ingen fiskeørn eller isfugl i

sigte, men der var da et par køer i horisonten.

35


Så skiftede vi fra kikkerter over til et par ketsjere, for nu skulle den lille kanal der ligger mellem

Gudenåen og Mossø finkæmmes. Gulsmedelarver, vårfluelarver, døgnfluelarver, skorpionstæger,

skøjteløbere i massevis… Ja selv en lille hundestejle blev det til.

Videre ned til Mossø gik vi, hvor vi havde regnet med at kunne sidde i ro og mag, og spise de

medbragte leverpostejmadder, men nej. Lige pludselig kom fiskeørnen til syne ude over søen, og

folk stormede hen for at se i kikkerter, næsten samtidig kom en isfugl pilende hen over

vandoverfladen, så et øjeblik havde ingen øje for vores lækre mad. To meget tamme og nærgående

æsler, havde fået færten af vores delikate madder, men heldigvis fik vi afværget katastrofen, og vi

kunne i selskab med et par prustende muler, hygge os i solen.

Tiden oprandt til turens hovedattraktion. Ind i smadrekassen igen og op til Salten Langsø, og de

berømte sydvendte lyngbeklædte skråninger.

Det første vi stødte var et lille firben, som så meget andet denne kultentur, blev fotograferet

ivrigt. Nu var det blevet tid til at vise hvor hærgende en flok biologer kan være i naturen. Det var

blevet tid til at grave efter Mariehøne edderkop (Araneae eresidae), og fugleedderkoppen (Atypus

affinis). Efter en kort graveperiode var begge arter fundet, og blev overmåde ivrigt fotograferet.

Herligt at ligge i den dugvåde lyng, grave efter og pille ved en lille edderkop, som slet ikke var

interesseret i at blive fotograferet. Vi var så heldige at kun en enkelt lille byge kiggede forbi, så der

var sol og glade dage skrænten, selv et par flotte rovfugle syntes at det så så underligt ud, med en

flok homo Sapiens liggende fladt jorden, at de kiggede forbi.

Da vidunderne var blevet fotograferet nok, havde en lille snog bestemt sig for at hoppe i

”dyrepasserens” net, så nu var endnu et smukt fotoobjekt hoppet i fælden, trods den lettere

ubehagelige lugt den afgav i forsvar.

Tid til lidt facts om slanger:

Der findes to slags slanger, de ubehagelige Reptiler,

og så dem man kan blive venner med Ventiler.

Så har de skind , hun-slangens kalder man for

hende, og ja… Han-slangens den… Æhh… Nåh ja

den kalder man for ham! Det smager skide godt

æggekage for resten.

Nu sidder i sikkert og tænker: ”Hvor´n boller to

slanger?” Det er edermageme også kedeligt, for hunslangen

har overhovedet ikke nogen patter man kan

rive i, og hun kan heller ikke sprede benene.

Nå… men nu blev det tid til sidste arrangerede

besøgsemne. Hvepseedderkop. Og trods lidt vind, knipsede kameraerne løs.

Da alt ligesom var overstået var der lidt ekstra tid, og vi gik lidt rundt og daskede. Lige pludselig ud

af den klare blå luft blev en Orange Hjulspinder fundet. Russerne, der var med, stod lidt

uforstående, for pludselig blev der ringet til alle mulige der skulle høre om fundet. Det viste sig, at

Orange hjulspinder kun er set ganske få steder i landet (3-4 steder), så der var stor begejstring

blandt edderkoppenørderne.

Det var så den ekskursion, en helt fantastisk tur, og specielt edderkoppe-delen af den, var utrolig

spændende. (Det skal lige nævnes, at jeg her kun nævner nogle at de dyr og insekter vi fandt, og

selvfølgelig flest at de mest interessante.)

Ret underligt at vi desværre kun var 9 stykker af sted, da disse kulten-ture er ekstremt lærerige og

sjove. Ja, alt det de folk fra kulten ved om natur, det er simpelthen ikke værd at vide! ;)

36


Jeg selv, fik yderligere svampe med hjem til et måltid.

Næste Kultentur går til Blåvand i slutningen af oktober, hvor der overnattes den lokale

fuglestation ved fyret. Har du hang til at se trækfugle, sæler eller kronhjorte, så er der

ingen undskyldning for ikke at tage med tur.

Af: Mathias

Foto: Morten og Claus

Alle fra hold 3!!!

Kulten tur til Skagen

Den sidste weekend i april havde Kulten traditionen tro planlagt tur til Skagen med forhåbninger

om at ramme et par gode dage med rovfugletræk. Så en nipersoners Rewitz-bus blev lørdag morgen

pakket med alskens feltgrej og forventningsfulde studerende. Turens første stop blev ved Viskum

Kirke, hvor de fugtige enge i ådalen husede rå mængder af vadefugle og svømmeænder, der den

tid af året er vej nord over til yngelpladserne. Foruden de traditionelle gæster havde en sydlandsk

specialitet forvildet sig til lokaliteten, den langbenede Stylteløber.

Efter endnu et par timer i den larmende bus nåede vi Skagen, der i dagens anledning naturligvis var

indhyllet i dis, så forhåbninger om det helt store rovfugletræk blev hurtig skruet ned. Det blev dog

til en enkelt Fiskeørn, 80 Musvåger og 20 Spurvehøge før dagen var omme. På småfugle-fronten

blev det Ringdrosslerne der løb med opmærksomheden. En fin gammel han med en nydelig

halvmåne brystet kunne nydes boldbanerne i byens centrum. Før turen gik til overnatningen

Østerklit Camping, kørte vi ud Grenen for at bruge dagens sidste lys at se aftentrækket.

Dette bød bla. Rørdrum, Gråmåge og Mosehornugle. Samtidig ventede vi at koret af

Strandtudser skulle gå i gang. I tusmørket begyndte de første strandtudser af kvække fra de

lavvandede strandsøer, og i takt med at mørket faldt, øgedes intensiteten af det høje snerrende

kvækken, så vi til sidst var omhyldet af et massivt, larmende kor af kvækkende Strandtudser. Et par

Strandtudser blev fanget og kunne studeres nærmere af de entusiastiske turdeltagere.

Efter en regnfuld nat skulle morgentrækket ude ved Nordstranden tages, men det dårlige vejr havde

tilsyneladende også virket fuglene, så det blev kun til en middelmodig morgenobs. Dog sås der

igen nogle Rindrossler og en enkelt trækkende Tejst. Vi blev derfor enige om at forlade Skagen for

at prøve Sandmilen – der ligger i klithede området syd for Skagen – i håb om kunne få et glimt af

de Traner, der yngler i området. Den højeste klit Sandmilen blev besteget og skop’erne sat op,

så hele området kunne overskues. Og som forventet blev der i noget rørskov langt ude i området

fundet to Traner. Sandmilen bød desuden Dværgfalk og Hedelærke samt både Liden og

Almindelig Ulvefod.

På vejen syd over tilbage til Århus gjorde vi hold i Frederikshavn, hvor vi fandt en Toplærke.

Toplærken er efterhånden blevet en meget sjælden ynglefugl i Danmark, så det vakte stor glæde

blandt deltagerne da denne fugl blev fundet. Turen sidste stop blev ved Lille Vildmose og Tofte Sø,

her kunne en immatur Havørn og en Stor Hornugle føjes til turens artsliste som de sidste arter.

Kulten planlægger en tur til Blåvand primo november, så hold øje med opslag.

Kulten/Rasmus og Klaus

37


38

Finally, after several months of considering the review; how to explain the different sea

slugs/snails; when to put a picture of an animal in the right context; should I make a trip to the sea

to key some sea snails, qualifying the animal key from “Natur og Museum”?; or how to make the

review as digestible for the readers as possible; or… Anyhow, I’ve realized that it will take me

some additional months to prepare all those questions, so the actual issue of the “Natur og

Museum”- review will be in the “Bio-Geo bladet” in the spring of 2005. Maybe, maybe not!

But to stay in the same topic as from the last issue “How to Cook a Whale found Dead”, I will now

turn (only this time) to a terrestrial animal, and the topic was how to prepare animals found dead.

And as usual I’ve written this issue in English and… Well as you know, I’m doing it all for you, the

reader! Relaxing “don’t-have-to-remember-non-special-biological-terms” topics and still keeping

your mind sharp regarding reading the English language. And if not, actually to be quite frank, I

don’t really care!

Anyway, the headline for this monthly issue of “Natur og Museum” is:

CARMELIZED MUSKRAT ONAPLANK (MUSKRAT ON A PLANK)

1 Fresh Muskrat (Bisamrotte) (Road Kill, or otherwise made available Dead)

1 Hickory plank, slightly larger than the muskrat

1 tsp Cooking oil

1 tsp Salt

2 Green onions

1 Pepper

1 tsp Fish sauce

Skin the fresh muskrat and discard the skin. (Can be saved and

tanned into leather.)

Nail the muskrat to the hickory plank, carefully stretching out.

Chop the green onion fine. Heat the oil in 2 quart pot, and add the

onion and the remaining ingredients. Sauté, stirring, on medium

heat until the sauce is done. (about 5 minutes or more).

Place planked muskrat in a large pot, add 4 cups of water and

simmer, uncovered, on medium heat for one hour. Add the fish

sauce and continue to simmer on medium heat one more hour.

Most of the water will be absorbed by the meat and the remainder

will be slightly thick, or caramelized. Be careful not to burn it.

Remove the muskrat from the pot carefully! Separate the muskrat

from the plank, and place meat to one side. Pour the sauce from the pot over the plank. Totally

discard the muskrat and eat the plank! Serve hot as a main dish, with lots of rice.

Bon Appetite.

Kindly issued by Ariel


FC Frygtens Herrer – om Rusprygl anno 2004

Rundt omkring i krogene i Biohuset hviskes der om at en dyster og altoverskyggende ondskab der

er begyndt at røre sig. Russerne rapporterer om flere mystiske oplevelser med tutorer der lusker

rundt i sportstøj og fodboldstøvler. FC Frygtens Herrer er med andre ord trapperne og atter en

gang klar til at indmelde Russerne i FC Røde Blodtud. Bio-Geo har traditionen tro fanget

holdkaptajnerne til et lille interview og en status inden ekstern.

Hej Anders og Sten!

Anders: Hej!

Sten: Hej!

. 6

1 2 1 2 3 2 4 5

Anders: Ja det har du ret i! Derfor er vi også

gået i skarp træning. Vi har i år et hold der

både har rutinerede spillere og flere nye spillere

som er ivrige for at give Russerne klø for første

gang så det kan ikke gå galt.

Sten: Vi har lagt en sikker træningskurs hvor vi

blander indtaget af bajere med hård fysisk

træning. En taktik der før har været anvendt

med stor succes.

3 78 3 2

9

Sten: Ja, vi har jo for det første Dennis i målet.

Bedre målmand er ikke set siden Røde Kim i

hans velmagtsdage!

Anders: Så er der jo Hélène den iltre franskmand der brillerer med flere grove frispark hver gang til

træning. Hun står selv at hun er bange for at spille med herrerne, men det billede er vist

efterhånden blevet vendt om!

Sten: Ja det leder os jo automatisk over til Batman som forhåbentlig lever op til sit navn sammen

med den rutinerede langhårede satan, Hans.

Anders: Krags fantastiske entusiasme smitter af hele holdet og så viser det sig faktisk at Anders

N. udover at spille plastic-sax stik mod forventning også kan spille fodbold! - Ja og så er der jo dig

Sten!

Sten: Ja for ikke at snakke om dig Anders!

39


2 9

40

1 8 3

Anders: Ja det er korrekt. Af hensyn til det lave optag biologi i disse år, ser vi os nødsagede til at

redde de Russer vi kan. Vi kan dog garantere at vi vil gå lige så hårdt til den som vi er vant til.

Sten: Ja vi har jo trods alt et publikum der vil se blod og de vil ikke blive skuffede! Desuden har

flere af tutorerne det seneste taget kursus i førstehjælp så det bliver ikke noget problem i år.

*1 2 1 9

Anders: I bedste fald 6-0 og i værste fald 3-0 til Frygtens Herrer.

: ; 23 * 6

Sten: Saddam havde vundet krigen hvis han havde haft FC Frygtens Herrer til rådighed!


Brevkassen

Kære biolog

Jeg overvejer at rive min udestue ned. Er der noget jeg bør overveje inden jeg

går i gang?

Kh. Jytte Hansen

Kære Jytte

Gør det ALDRIG! En udestue er det eneste fæstningsværk mellem denne verden og

Helvede!! River du din udestue ned giver du Lucifer direkte adgang til vores

verden og vær vis at han vil spise alle dine småkager og kilde dig under

fødderne når du sover! Han vil invitere Hitler og Saddam (hvis amerikanerne får

ram ham inden) og danse polka dit plankeværk. Så Jytte, gør det aldrig!

En udestue er vores eneste værn mod den ultimative ondskab. Gør det aldrig!

Mvh. Biologen

Kære brevkasse

Hvordan kan det være at dværgene i Danmark bliver mindre når det regner?

Mvh. Mikkel

Kære Mikkel

Der findes et meget logisk svar dit spørgsmål, som du også ville vide hvis du

havde hørt efter i zoofys timerne. Forklaringen er ganske enkelt, at vand leder

varme/kulde bedre end luft (Se, hvis du har helt vildt meget lyst, tabel 7.3 i

Animal Physiology (Schmidt-Nielsen, K. –red.) hvis du vil have beviser…). Og vi

ved jo alle, at koldt vand kan få øhh… ting til at krympe til næsten uhyggelige

små dimensioner.

Dværge optrådte første gang i historien hos fortællingerne om en kendt

indianerstamme som ofte dansede regndans.

Kh. Biologen

Kære biolog.

Som snart halvgammel hænger, har jeg tænkt meget over hvordan det kan være, at

man får flere og flere hår andre steder kroppen når det forsvinder fra

hovedet… Findes der en logisk forklaring?

Kærlig hilsen Mumle

Kære Mumle

Ørkenens sønner sang engang en meget inspirerende sang som forklarede om

fænomenet, at kraften, som engang fik håret hovedet til at gro med alderen

bliver brugt andre steder kroppen. I modsætning til disse fantastiske

forbilleder for den danske ungdom er vi biologer udstyret med et meget uheldigt

gen, b766639 genet, som redistribuerer kraften til at udvikle en pels, som kan

være handy, når man er i felten. Møder du andre end biologer med en behåret

krop, skulle de have været det, men har bare lavet en række dybt forkerte valg i

deres liv og er derfor ikke kommet ind dette studie.

Ønsker du ar kraften skal dirigeres til mere favorable steder af din anatomi, må

du droppe ud af studiet og underkaste dig en ny type genbehandling som med 99%

sikkerhed ændrer dette gen. Desværre har behandlingen den mindre bivirkning, at

du dør indenfor 8-9 måneder efter behandlingen. Dog mener vi her redaktionen

at dette må være at foretrække frem for at gå med pels.

Mvh. Biologen

41


Kære biolog.

Hver gang jeg er date er jeg så nervøs, at jeg hele tiden tror jeg skal

skide. Derfor render jeg toilettet hele tiden, men der sker aldrig noget… Det

har ødelagt mange dates – hvad skal jeg dog gøre?

Hilsen den nervøse

Kære nervøse.

Tag 5 løg, et kg peanuts og blend det med sveskejuice. Smag eventuelt til med

chillibeans. Det giver dig en ting mindre at bekymre dig om. Giver måske ikke

gevinst med daten, men du får tømt ryggen!

Og husk nu, at vi altid er klar at besvare alle spørgsmål, så længe de er

gode, så send os en mail spoergbiologen@hotmail.com.

Hilsen biologerne

42


Susanne Juhler: ”Jeg er også

blevet bedækket af alt

muligt mærkeligt bagi.”

”Hvordan optages

radioaktive stoffer i fisk.”

Tine: ”Efter at blodet har

været i gællerne så løber det

i lungerne…”

Hans Jørgen: ”Nogle gange så

sidder man gulvet alle

fire og gør det med hånden.”

Camilla: ”Børn er kun et

resultat af skedeprutter der

ikke er kommet ud…”

Camilla: ”Det er ligesom en

cocktailpølse i KB-hallen.”

Jens: ”Ja den smager vel også OK.”

Vibz: ”Rasmus

er utrolig lang.”

Mumle om en rus:

”Han var også fuld af

kæp sidste år!”

Borrelia-Henrik: ”Jeg tabte sgu stangen!”

Julefrokost hold 5 2003 (til pakkeleg)

Anne: ”Hvis jeg ikke får 6 i aften er der

så ikke nogen der vil dele?”

Lars: ”Hvis du ikke får sex, er det bare

fordi du spørger de forkerte!”

Vibz: ”Der er for meget forspil.”

REITER’S BUREAU

Claus Oxvig, histologi

LØ: ”De har været i den

samme livmor, stort set.”

Faurby: ”Det er forbudt at

urinere i offentlig tilstand!”

Reptilicus: ”Jeg kan ikke

finde ud af at holde den.”

På pubcrawlen:

Anne: ”Så længe man får

penge for det, er alt i orden.”

Niclas Hold 4, 02 til

Heine. ”Jeg behøver

ikke tage dig i enrum.”

Søren F: Der er ikke så

mange der ved det, men jeg

er faktisk et lille nips.

Mia Larsen: ”Ja, som pige

ved man jo ingenting.”

43


*

11.-24. Læseferie.

14. Vice-redaktøren har fødselsdag.

15. Vice-redaktøren har tømmermænd.

21.-24. Ekstern.

44

KALENDER

25. Eksamenstilmelding for 2. kvarter starter.

26. Ansøgningsfrist for midler fra Rådsbidragsfonden.

28. Fogh udskriver til lyn-valg d. 14. november.

29. Tilbudstime om ”Edderkoppers jagt- og parringsteknik”.

30. Bio-Geos Redaktør opstiller som løsgænger til valget.

8 *

3. Sidste dag for eksamenstilmelding for 2. kvarter.

12. Tilbudstime om ”Tro kontra Videnskab”.

14. Til alles overraskelse vinder Bio-Geos redaktør valget og bliver ny

statsminister.

16. Bio-Geo bliver landsdækkende.

17. Artikler i Bio-Geo overbeviser USA om at engagere sig helhjertet i Kyotoaftalen.

More magazines by this user
Similar magazines