By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

bygningskultur.dk

By & Land - September 2005.pdf - Bygningskultur Danmark

HVEM SKAL BÆRE

KOMMENTAR

BEVARINGSBYRDEN?

RET OG PLIGT BELYST VED ET PAR AKTUELLE SAGER, HVOR STAT

OG KOMMUNE SYNES AT SNYDE UDENOM

Jeg og det Parti, hvortil jeg

hører, hævder paa det bestemteste

Ejendomsretten, men her er

et Punkt, hvor der maa sættes en

Grænse for den private Ejendomsret,

fordi disse gamle

Bygninger ikke i Almindelighed

er Enkeltmandseje, og

Samfundet har Ret og Pligt til at

værne om dem. Men med Retten

følger her som paa andre

Omraader Pligten.

Sådan lød det på tinge for små

90 år siden, da Højres ordfører,

baron Sporon-Fiedler fik sagt et

par borgerlige ord til forsvar for

den fredningslovgivning, der var

under forhandling til sikring af

kulturarven. Den gode højremand

havde næppe tanke for, at

det offentlige i lige så høj grad

bør tåle grænser for sin ejendomsret,

og da især når offentlige

instanser udviser en spekulationssans,

der ikke lader den private

noget efter.

Vesterport S-tog Station var et

oplagt fredningsemne som

eksempel på fin funkis, første

offentlige rulletrappe – Ny tid,

moderne City-liv, velbevaret,

renoveret og teknisk tidssvaren-

de og i fuld funktion efter 70 års

effektivt brug. Det Særlige

Bygningssyn og Kulturarvsstyrelsen

var da også enige om

fredningen. DSB klager: problematisk

med fredning, hvis fremtiden

kræver mere fleksibilitet

etc., men fremhæver desuden, at

en fredning vil gribe ind i

byplanlægning i henseende til en

mulig overdækning af Vesterport

banegraven (ejerskabet til ”luften”

over banegravene har været

et stående stridspunkt mellem

DSB og kommunen – hvem skal

score gevinsten ved en sådan

mulig byggegrund?). DSB

flæber ikke for døve ører, og

Kulturministyeriet omgør fremkommeligtfredningsbeslutningen

for Vesterport. – Selvfølgelig

vil ind- og tilpasning være

mulig, selv hvis DSB skal være

spekulant, men det siger sig selv,

at diskussionen bliver en helt

anden, når udgangspunktet ikke

bygger på en fredning.

Kommunalt kan det også

knibe med forståelsen for bevaringsværdier

i tekniske anlæg. Vi

oplevede det med gasbeholderne

på Frederiksberg. Her er et frisk

eksempel fra nabokommunen:

Kun et stenkast fra Vesterport

ligger Københavns gamle vandværk

(inspirerende profileret i

b marts 2005). Det

blev ikke indstillet til fredning,

er ikke i funktion, utilgængeligt,

bortset fra Pumpehuset, og er

lige så nationalt historicistisk,

som Vesterport er 30’rnes internationalisme.

Alligevel er det

nærliggende at trække paralleller

mellem de to anlæg.

Vandværk, grund og bygninger

tilhører kommunen/Københavns

E, og gentagne gange har bl.a.

Foreningen til Hovedstadens

Forskønnelse under hensyn til

den betydelige kultur- og bevaringsværdi

ledsaget af konstruktive

genanvendelsesforslag

anmodet kommunen om en

bevarende lokalplan. Det har

ikke gjort indtryk på kommunen,

der i området kun vil se en

komfortabel byggegrund, for

hvilken der nu er udskrevet en

arkitektkonkurrence om et nyt

hovedbibliotek – man er vel

grundejer, og så må bevaringshensyn

jo vige.

Det ville være såre kærkomment,

hvis vor tids Højre-ordfører,

kulturminister Brian

Mikkelsen kunne formås til at

opdatere Sporon-Fiedlers noble

tanker ved også at sætte Grænse

for det Offentliges Ejendomsret,

så Ret og Pligt ikke kun gælder

de Private.

Bonnie R. Mürsch

3

More magazines by this user
Similar magazines