Hent Børge Møller-Madsens artikel om Frederikskirken, udgivet af ...

Frederikskirken
Skåde sogn
Artiklen er skrevet af Børge Møller-Madsen til et lille skrift udgivet af Frederikskirkens
menighedsråd i 1991.
Alle billeder er fotograferet af Thomas Pedersen og Poul Pedersen.
Frederikskirken er sognekirke for Skåde sogn, omfattende Skåde, Højbjerg og Saralyst,
et sogn på ca. 7000 indbyggere. Kirken ligner til forveksling en gammel middelalderkirke
("en typisk dansk landsbykirke", skriver Trap: Danmark), hvidkalket, med kamtakkede gavle
og rødt tegltag og beliggende på en bakketop med vid udsigt. Kirken er dog først opført i
årene 1942-1944, indviet den 3. december 1944, første søndag i advent. Det var midt under
den tyske besættelse under den anden verdenskrig, og sognets beboere var enige om
at ønske - og flittigt bidrage til - opførelsen af en typisk dansk kirke.
Frederikskirken 1991
Frederikskirken er den sidst opførte kirke herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen;
i årene efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de mange nyopførte kirker
gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-
Jensen (Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumklo-

ster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).
Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte, men dengang nyopførte RIO-biograf i
Højbjerg (hjørnet af Rosenvangsalle og Oddervej) blevet brugt som gudstjenestelokale - i
sig selv et stykke moderne kirkehistorie: en kirke, der begynder i et biografteater!
FREDERIKSKIRKEN var i de første fem år annekskirke til Holme, og Holmes sognepræst
var dens første præst, men Skåde sogn blev udskilt som selvstændigt sogn i 1949 og fik
egen sognepræst. Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen
med disse ord: "SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren). År 1941, i Kong Christian d.
X’s 30. Regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i
Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de
ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat
af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke
til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---."
Man gav kirken navnet Frederikskirken efter daværende kronprins Frederik, den senere
kong Frederik den Niende, efter forud indhentet tilladelse. På de 4 øverste stolestader ses
initialerne for det daværende kongepar: Chr. X og dronning Alexandrine, og kronprinseparret
Frederik og Ingrid.
Kirkerummet
Kirkerummet, hvori både tårnrummet og det store kor indgår, bærer fra arkitektens side
præg af skiftende tiders byggestil. Den store korbue, triumfbuen, der hviler på svære søjler
med terningekapitæler, leder tanken hen på vore ældste romanske kirker, inspireret af
Veng klosterkirke ved Skanderborg. De små rundbuede vinduer i nordsiden, der modsvarer
store gotiske, spidsbuede vinduer i syd, samt krydshvælvingerne i loftet, minder om senmiddelalderen.
Rummet er hvidkalket og lyst uden kalkmalerier. Der er siddeplads til 175.
Inventar
Prædikestol og alter er som i mange gamle kirker i en anden stil end selve rummet. Altertavlen
er i bruskbarak, prædikestolen i tillempet renæssancestil, med smukt udført billedskærerarbejde
og malet i omhyggeligt afstemte farver. Det samme gælder den store fornemt
udførte orgelfacade.

Alter
Selve alterbordet er muret op af store teglsten i munkestensformat med et par pudsige
"kaminer" i sidefladerne, inspireret fra Løgumkloster kirke, som Lønborg-Jensen tidligere
havde restaureret.
Alterbilledet er malet af den dengang 83-årige Axel Hou; det havde før kirkens indvielse
været udstillet på Charlottenborg: "Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for
hele folket", englene der viser sig for hyrderne på Betlehem mark - et ret usædvanligt alterbilledmotiv
(hvor nadverbilleder eller korsfæstelsesmotiver er de almindeligste). Kirken
har som gave erhvervet kunstnerens skitse til maleriet; den er ophængt i sognesalen.

På alteret står to tunge malmlysestager, skænket af daværende kronprins Frederik til kirkens
indvielse.
Foran alteret blev der i 1983 lagt et smukt vævet tæppe i gyldne farver. Det skal med sit
lyse parti i midten symbolisere lyset, der vælder ud fra Kristi opstandelse. Altertæppet er
vævet af Esther Bové Reintoft, Solbjerg, specielt til dette sted; hun har også vævet det tilsvarende
pultklæde, der hænger ned fra prædikestolen. Kirkens oprindelige altertæppe,
der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i sognet
mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også
dronning Alexandrine har broderet et af felterne.
Prædikestol
Den smukt udskårne og malede prædikestol krones af en lydhimmel med en figur af Kristus
med sejrsfanen plantet på jordkloden. På prædikestolen kan læses med gamle gotiske
bogstaver: "Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det". Og "Den, som følger mig,
skal ikke vandre i mørket, men have livets lys". alt murer-, tømrer-, snedker- og billedskærerarbejde
er udført af lokale håndværkere.
Birum
Til det 34 m lange og 8.7 m brede kirkerum er knyttet nogel birum: våbenhuset, det tilsvarende
dåbsventeværelse, praktisk udstyret med puslebord og ting til børnepasning og udsmykket
med et vævet kunsthåndværk med kristne symboler, fremstillet af væverparret
Kirsten og John Becker, Holte. I forbindelse med orgelpulpituret findes et koristværelse,
ligesom der i kirkens øst-ende er tilbygget præsteværelse. Under koret findes en krypt,
hvorfra der lejlighedsvis holdes begravelser.
Orgel
Kirkens orgel er på 20 stemmer og bygget af orgelfirmaet A.C. Zachariasen, Århus, men
senere flere gange ombygget og nyintoneret.
Døbefont og dåbsfad
Til den tunge og enkle granitdøbefont bruges ved dåbshandlinger et gammelt tin-dåbsfad
fra 1687, med et billede af Kristi dåb omgivet af et stiliseret tulipanrankemotiv af hollandsk
oprindelse. Fadet er oprindeligt skænket til Holme kirke af baron Constantin Marselis og

hustru Sophia Carisius (hendes slægt stammede fra Karise på Sjælland, deraf det fine
navn!) de var ejere af Marselisborg gods, under hvilket Holme kirke en tid hørte. Fadet
havde været bortkommet i mere end 200 år, men dukkede op på en kunstauktion i København,
mens Frederikskirken var under opførelse, og det blev med en del besvær, på foranledning
af kirkekomiteen, af en privat køber hjemkøbt til sognet og skænket til Frederikskirken,
som jo dengang endnu lå i Holme sogn. Det bærer blandt andet indskriften: "Et Døbefad
af Tin foræres Holme Kjerke - Gud, lad dit Naade - Bad os alle døbte vircke". Fadet er
signeret med initialerne H N [S] (i kronebånd med rose). Det er fremstillet af Hans Nielsen
Gotlænder i 1687.
Klokker
I det 21 m høje tårn hænger 4 klokker, heraf en jernklokke fra krigsårene, fremstillet på de
Smith’ske Jernstøberier, Aalborg, at det skritjerne, som dengang var det eneste, man kunne
får til klokkestøbning. Efter 25 års trofast tjeneste blev den i 1969 afløst af tre malmklokker
stemt i tonerne g, b og c, det såkaldte Te-Deum-motiv. Malmklokkerne er støbt i
London på The Whitechapel Bell Foundry, det samme gamle klokkestøberi, der har fremstillet
den berømte Big Ben ved det engelske parlament. For øvrigt er Frederikskirkens
klokker de første, det navnkundige støberi har leveret til en dansk kirke, det er senere blevet
til flere. Kirkeministeriets daværende orgel- og klokkekonsulent Hans Nyholm skriver, at
de tre klokkers afstemning er sket med overordentlig stor nøjagtighed, og at Frederikskirkens
malmklokker er dem, han med størst glæde lytter til. for at værne om traditionerne
bruges den gamle jernklokke stadig een gang om året: ved den anden ringning (kl. 9.45)
på den første søndag i advent, kirkens fødselsdag.
Kirkeskib
Over midtergangen hænger kirkeskibet "Southern Cross" (Sydkorset), en model af en teclipper
fra forrige århundrede, bygget og senere istandsat af en fingersnild sømand og
skænket til kirken i 1953 af en anonym giver; også andre dele af kirkens inventar er gaver:
de to alterduge, hvormed alterbordet skiftevis dækkes, krucifikset over døbefonten, billedskærerarbejder
m.v.

Frederikskirkens kirkeskib "Sydkorset"
Artiklen er skrevet af Børge Møller Madsen til kirkebladet "Kirke og Sogn" 15.2 .1982.
Det er en speciel dansk skik at hænge en skibsmodel op i en kirke, og det får mange udlændinge
til at spærre øjnene op og stille forundrede spørgsmål. Hvorfor gør vi det? Skikken
kendes ikke ret mange andre steder. Ikke mindst i vore søkøbstæder er der mange
eksempler på kunstfærdigt og minutiøst udførte skibsmodeller - på steder med særligt rige
søfartstraditioner som Marstal, Ærøskøbing og på Fanø lader man sig ikke nøje med et
enkelt skib, man kan have 6-7 eller endnu flere skibe hængt op. Ikke alene kan et sådant
skib være en smuk dekoration i sig selv, men det er jo også udtryk for en letfattelig symbolik
om livet som en sejlads mellem de to havne, vugge og grav, om skæbnefællesskab, om
at være i samme båd. Selve kirkerummet kaldes som bekendt fra gammel tid skibet.
Også Frederikskirken har sit kirkeskib, i vores tilfælde det stolte skib Southern Cross (Sydkorset),
en nøjagtig model af en hurtigsejlende te-clipper fra forrige århundrede. Modellen
er i sin tid bygget af en jysk langfarts-sømand. Skibet var i privat eje og blev anonymt
skænket til kirken i 1953, hvor der skete det mærkelige, at da man henvendte sig en en
gammel sømand for at få ham til at gøre modellen sagkyndigt i stand, kiggede han forundret,
næsten forelsket på den: det viste sig, at det var ham selv, der i sine unge dage havde
bygget den!
Selv i de mest moderne og utraditionelle kirkebygninger, hvor man fastholder skibstraditionen,
holder man sig til de dekorative stolte gamle sejlskibe - endnu har ingen dristet sig til i
en kirke at ophænge en model af en moderne supertanker, et passagerskib som Dana Regina
eller en af vore storebæltsfærger. Hvorfor egentlig ikke? Symbolikken er jo stadig den
samme, de moderne skibe er smukke på deres måde og i mange af vore nyere kirker har
man jo ikke været bange for at følge med tiden rent udsmykningsmæssigt (Belysning med
PH-koglelamper er f. eks. ikke noget særsyn i danske kirker). Nå - det var en strøtanke - i
Frederikskirken ville et moderne skib nok ikke passe!
Det kan tilføjes, at den "anonyme" giver af kirkeskibet var den dengang meget kendte slagtermester
Harry Hansen, Højbjerg, som i mange år havde forretning på hjørnet af Rosenvangsalle
og Oddervej (hjørnet ved Riobygningen). Han skænkede skibsmodellen til sin
sognekirke, Frederikskirken i Skåde, i 1953, hvor skibet blev ophængt under festligt højtidelige
former i forbindelse med en gudstjeneste.
Sognegården Frederiksgården
I tilknytning til kirken opførtes i 1971 en sognegård, FREDERIKSGÅRDEN, der primært
rummer lokaler til konfirmandundervisning samt kordegne- og kirkegårdslederkontor og
lokaler til kirkegårdspersonale, men som tillige danner en fortræffelig ramme om mange
sogneaktiviteter, mødevirksomhed, ældresammenkomster, børne- og ungdomsarbejde og
meget andet, et hus med mange muligheder. Bygningen er tegnet af arkitekt Aage Kristensen
og var den første egentlige sognegård, der blev bygget i Århus-området.
Opdateret 7.7.2001
Artiklerne er overført fra en ældre hjemmeside og let redigeret af Kaj Jensen februar 2011