27.07.2013 Views

FOKUS PÅ RESSOURCER FRIVILLIGHED ... - Fountain House

FOKUS PÅ RESSOURCER FRIVILLIGHED ... - Fountain House

FOKUS PÅ RESSOURCER FRIVILLIGHED ... - Fountain House

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

MedleMshistorie<br />

EN REJSE FOR<br />

LIVET<br />

Et af <strong>Fountain</strong> <strong>House</strong>s medlemmer, en kvinde i 30’erne, fortæller om sin recovery.<br />

Helt fra min tidlige barndom har jeg<br />

været det, man kan kalde psykisk sårbar<br />

– et følsomt og ængsteligt barn,<br />

som var mørkeræd m.m. Jeg kommer<br />

fra en familie, hvor der bliver lagt stor<br />

vægt på ens forpligtelse overfor familien,<br />

og hvor tingene foregår på en<br />

meget rigid måde efter helt fastlagte<br />

mønstre, og det var utrolig svært at<br />

fornemme, at man kun var god nok,<br />

hvis man ”fulgte reglerne”. Jeg har<br />

heldigvis en glad og udadvendt side,<br />

som ofte hjalp mig igennem mødet<br />

med nye mennesker, f.eks. i forbindelse<br />

med skolestart.<br />

Men jo ældre jeg blev, jo mere manifesterede<br />

min sårbarhed sig i form<br />

af tiltagende angst i sociale sammenhænge,<br />

depressive perioder og<br />

deciderede sammenbrud, som blev<br />

udløst af den stress, min angst fremkaldte,<br />

og som bagefter krævede en<br />

hvileperiode.<br />

Indtil jeg blev bachelor i sommeren<br />

2005, lykkedes det mig dog, i stadigt<br />

langsommere tempo, at fortsætte<br />

med skole, gymnasium og videregående<br />

uddannelse, bl.a. fordi jeg havde<br />

gået i forskellige former for terapi, siden<br />

jeg var 20, og i 2003 var begyndt<br />

at tage antidepressiver. Men i løbet af<br />

den efterfølgende sommerferie eksploderede<br />

min sociale angst, så da<br />

jeg i september startede på overbygningen,<br />

var angsten blevet så slem,<br />

at jeg måtte bore neglene ind i håndfladerne<br />

for ikke at skrige, når jeg var<br />

på instituttet, og jeg endte med helt at<br />

holde op med at komme efter kun to<br />

ganges undervisning.<br />

Nedtur<br />

Det blev begyndelsen på en periode<br />

på ca. tre år, hvor jeg isolerede mig<br />

fra omverdenen – jeg var sygemeldt<br />

og hverken arbejdede eller studerede.<br />

Det er en glidebane, noget der sker<br />

gradvist, uden man helt lægger<br />

mærke til det. Jeg havde det bare så<br />

dårligt, at jeg følte, at jeg var nødt til<br />

at beskytte mig imod de situationer,<br />

der fik mit meget skrøbelige indre<br />

til at dirre. Så jeg isolerede mig, trøstespiste,<br />

tog på, fik forhøjet min<br />

medicindosis og blev mere og mere<br />

deprimeret og ængstelig. Jeg ansøgte<br />

også om førtidspension.<br />

I marts 2007 sendte Jobcentret mig<br />

til en samtale i <strong>Fountain</strong> <strong>House</strong> med<br />

henblik på en arbejdsprøvning. Jeg<br />

havde været meget frustreret over<br />

det, jeg opfattede som manglende<br />

lydhørhed fra de forskellige sagsbehandlere<br />

hos Københavns Kommune,<br />

så at komme til <strong>Fountain</strong> <strong>House</strong> og<br />

blive mødt af en medarbejder, som<br />

lyttede til mig og respekterede det,<br />

jeg sagde, var helt fantastisk. Da<br />

samtalen var slut, sagde han, at han

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!