FOKUS PÅ RESSOURCER FRIVILLIGHED ... - Fountain House
FOKUS PÅ RESSOURCER FRIVILLIGHED ... - Fountain House
FOKUS PÅ RESSOURCER FRIVILLIGHED ... - Fountain House
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MedleMshistorie<br />
EN REJSE FOR<br />
LIVET<br />
Et af <strong>Fountain</strong> <strong>House</strong>s medlemmer, en kvinde i 30’erne, fortæller om sin recovery.<br />
Helt fra min tidlige barndom har jeg<br />
været det, man kan kalde psykisk sårbar<br />
– et følsomt og ængsteligt barn,<br />
som var mørkeræd m.m. Jeg kommer<br />
fra en familie, hvor der bliver lagt stor<br />
vægt på ens forpligtelse overfor familien,<br />
og hvor tingene foregår på en<br />
meget rigid måde efter helt fastlagte<br />
mønstre, og det var utrolig svært at<br />
fornemme, at man kun var god nok,<br />
hvis man ”fulgte reglerne”. Jeg har<br />
heldigvis en glad og udadvendt side,<br />
som ofte hjalp mig igennem mødet<br />
med nye mennesker, f.eks. i forbindelse<br />
med skolestart.<br />
Men jo ældre jeg blev, jo mere manifesterede<br />
min sårbarhed sig i form<br />
af tiltagende angst i sociale sammenhænge,<br />
depressive perioder og<br />
deciderede sammenbrud, som blev<br />
udløst af den stress, min angst fremkaldte,<br />
og som bagefter krævede en<br />
hvileperiode.<br />
Indtil jeg blev bachelor i sommeren<br />
2005, lykkedes det mig dog, i stadigt<br />
langsommere tempo, at fortsætte<br />
med skole, gymnasium og videregående<br />
uddannelse, bl.a. fordi jeg havde<br />
gået i forskellige former for terapi, siden<br />
jeg var 20, og i 2003 var begyndt<br />
at tage antidepressiver. Men i løbet af<br />
den efterfølgende sommerferie eksploderede<br />
min sociale angst, så da<br />
jeg i september startede på overbygningen,<br />
var angsten blevet så slem,<br />
at jeg måtte bore neglene ind i håndfladerne<br />
for ikke at skrige, når jeg var<br />
på instituttet, og jeg endte med helt at<br />
holde op med at komme efter kun to<br />
ganges undervisning.<br />
Nedtur<br />
Det blev begyndelsen på en periode<br />
på ca. tre år, hvor jeg isolerede mig<br />
fra omverdenen – jeg var sygemeldt<br />
og hverken arbejdede eller studerede.<br />
Det er en glidebane, noget der sker<br />
gradvist, uden man helt lægger<br />
mærke til det. Jeg havde det bare så<br />
dårligt, at jeg følte, at jeg var nødt til<br />
at beskytte mig imod de situationer,<br />
der fik mit meget skrøbelige indre<br />
til at dirre. Så jeg isolerede mig, trøstespiste,<br />
tog på, fik forhøjet min<br />
medicindosis og blev mere og mere<br />
deprimeret og ængstelig. Jeg ansøgte<br />
også om førtidspension.<br />
I marts 2007 sendte Jobcentret mig<br />
til en samtale i <strong>Fountain</strong> <strong>House</strong> med<br />
henblik på en arbejdsprøvning. Jeg<br />
havde været meget frustreret over<br />
det, jeg opfattede som manglende<br />
lydhørhed fra de forskellige sagsbehandlere<br />
hos Københavns Kommune,<br />
så at komme til <strong>Fountain</strong> <strong>House</strong> og<br />
blive mødt af en medarbejder, som<br />
lyttede til mig og respekterede det,<br />
jeg sagde, var helt fantastisk. Da<br />
samtalen var slut, sagde han, at han