December - Januar - Februar 2006/2007 - Balle Kirke

Balle Sogns Kirkeblad
December - Februar 2006 / 2007
Balle Sogn • Balle Bygade 3 • 8600 Silkeborg • www.ballesogn.dk

Redaktionen
Kirkekontoret: Balle Bygade 3
tlf. 8681 2755, fax. 8681 2690.
Åbent man.-fre. kl. 9-13.
Torsdag tillige 16-18.
Kordegn: Jørgen Lundholm Jensen
e-mail: jlje@km.dk
Kordegnassistent: Anny Elisa Calundan
e-mail: aec@km.dk
Sognegården: (køkken) tlf. 8681 6108
Sognepræst: Lars Kirkeby, Dalvejen 55, tlf.
8681 2353, e-mail: kirkeby@post.tele.dk.
Træffes bedst tirsdag og torsdag 11-12,
mandag 10-11. Træffes ikke fredag.
Sognepræst: Martin Ishøy, Frejasvej 17, tlf.
8681 6812, e-mail: martinis@webspeed.dk
Træffes inden for rimelighedens grænser.
Træffes ikke mandag.
Sognepræst: Helle Kampmann,
Dalvejen 55, tlf. 8681 2353,
e-mail: h.kampmann@post.tele.dk.
Træffes bedst tirsdag 18-19, torsdag 12-13.
Træffes ikke fredag.
Sognemedhjælper:
Lone Skaaning Rasmussen
Hagenstrupvej 21, 8860 Ulstrup,
tlf. 8681 2755. Privat 8767 5501
e-mail: lone.skaaning@get2net.dk
Graver og kirketjener:
Hans Friis Christensen,
Særkærparken 72, 7500 Holstebro
Graveren har kontortid tirsdag 14-16 og
torsdag 10-12 på tlf.: 8685 5749/3086 1749
2
Redaktion:
Martin Ishøy (ansvarsh.)
Lars Kirkeby
Helle Kampmann
Anne Marie Andersen
Villy Larsen
Anna Sonne
Lone Skaaning Rasmussen
Anny Elisa Calundan (sekretær)
Kirketjener i Hvinningdal:
Dianna Marciniak, tlf. 4092 5612.
Hvinningdal Kirke: Tlf. 8680 1884
Buskelundvej 3, 8600 Silkeborg
Organist: Jørgen Sonne,
Hedebyvej 18, tlf. 8682 8364
e-mail: joergensonne@mail.dk
Formand: Helen Holse
Hermann Bangsvej 10, tlf. 8681 3545
Næstformand: Arne Braüner,
Hedebyvej 29, tlf. 8682 3587
Kirkeværge: Villy Larsen,
Hvinningdalvej 67, tlf. 8682 9119
Balle FDF
Kontaktperson: Kristine Maj Nielsen,
Jeppe Aakjærsvej 17, 8600 Silkeborg.
tlf. 2815 0225
De grønne pigespejdere BALLEHUSET
7-10 år: Conni Gregersen Petersen,
Hjejlevej 24, tlf. 8682 5824.
10-18 år: Vivian Edlund,
Ege Alle 216, tlf. 8681 2321
De grønne pigespejdere HVINNINGDAL
Hanne Toksvig,
Sankelmarksvej 26,tlf. 8681 5271.
Balle Pensionistforening
Vera Juul, Balle Kirkevej 43 A, tlf. 8685 5089.
Forsidebillede:
Maria med Jesusbarnet, malet af en minikonfirmand
fra Skægkærskolen

Velkommen til Sogneindsamling 2007
Den første søndag i marts sætter Sogneindsamlingen
2007 fokus på AIDS – og
den kendsgerning, at den grusomme
epidemi kun kan stoppes, hvis vi hindrer,
at smitten bliver givet til den næste generation.
Spredningen af HIV og AIDS kan forebygges.
Det har de nyeste globale opgørelser
vist, og det ved Folkekirkens
Nødhjælp. Den rigtige indsats virker, når
den målrettes direkte til alder og køn.
Derfor går de indsamlede penge til forebyggelse
- især blandt unge piger i Afrika,
som er i stor risiko for at få AIDS.
I Danmark tager de fleste det for en selvfølge,
at de har ret til at bestemme over
deres egen krop. Nogle steder i Afrika
forholder det sig anderledes – i hvert
fald hvis man er pige. Mange steder er
piger underlagt normer, traditioner og familiemønstre,
som ikke giver dem ret til
at sige nej til ældre drenges og mænds
tilbud og pres. Sammen med fattigdommen,
som kan friste unge piger til at tage
imod et godt tilbud, har det givet hiv og
aids særlig gode vilkår i Afrika.
Men børn og unge kan standse aidsepidemien
med viden og styrke. De skal
Tumani er 35 år. Hun er en af de mange
kvinder i Tanzania, som lever med hiv
og aids. Tumani er medlem af en gruppe,
hvor kvinderne prøver at støtte hinanden.
3
Fokus
vide, hvordan de undgår at blive smittet –
og de skal have styrke til at tage vare på
sig selv. Samtidig skal de voksne vide, at
de har et ansvar for at beskytte de unge.
Det nytter ikke at lære de unge at sige
nej, hvis ikke de voksne respekterer det.
Aids kan standses - også i Afrika. Det
viser de nyeste statistikker. Men viden,
forebyggelse og effektiv beskyttelse koster
penge. Derfor håber vi, at vi søndag
den 4. marts kan sende så mange indsamlere
på gaden, at alle i vores sogn
får mulighed for at putte et bidrag i en
indsamlingsbøsse
Meld dig som indsamler!
Du kan melde dig som indsamler ved at
kontakte indsamlingsleder Knud Hansen
på telefon 8680 4893, e-mail:
knud.birthe@teliamail.dk
eller sognepræst Martin Ishøy 8681 6812,
e-mail: martinis@webspeed.dk
Hver eneste dag bliver flere end 10.000
mennesker smittet med hiv.
Hver anden af de nysmittede er en ung
mellem 14 og 24 år.
I Afrika er tre-fjerdedele af de nysmittede
unge kvinder, som fristes til usikker sex
på grund af fattigdom.
De bliver smittet, fordi de ikke ved nok
om, hvordan man undgår at blive smittet.
De bliver smittet, fordi de ikke har mulighed
for at få effektiv beskyttelse.
Og de bliver smittet, fordi kvinders ret til
at bestemme over egen krop ofte ikke
respekteres.

Kristentro
Traditionen at bede for
de døde er ældgammel
og går tilbage til både
katolsk og hedensk tid.
Man kunne i middelalderen
hos præster og
munke købe regelmæssige
forbønner for ens
døde. Det forsvandt med
reformationen i 1536. I
den katolske tradition
var der undertiden den
misforståelse, at man med forbønnen for de
døde kunne forkorte deres tid i skærsilden,
den ild, hvor man blev renset for ondskab og
skyld. En afart af denne tradition var de såkaldte
afladsbreve, der gjorde forbønnen til
ren forretning sidst i middelalderen. Med Luther
blev tanken om en skærsild afvist som
uden begrundelse i Bibelen, og de mange
”sjælemesser” forsvandt fra vor kirke.
Når man stilles overfor spørgsmålet om at
bede for de døde, så kan det nogen gange
virke som ren overflødighed. De døde er jo i
Guds gode og barmhjertige hænder, og det
med om de vil modtage Guds barmhjertighed,
det er jo på en måde afgjort. Vel kan
der undertiden være mennesker, hvor vi har
tvivl på deres vegne, om de nu modtog Guds
nåde, men den tvivl kan vi aldrig bruge til
noget opbyggeligt. Den må vi lægge fra os.
Men de døde, som vi har holdt af, som betød
noget godt og velsignet for os, har vi ikke lov
at bede for dem? Er det helt overflødigt?
Nej, det er det så sandelig ikke, når det
gælder vort eget forhold til de døde. Når
det gælder den trøst og det levende håb, vi
trænger til. Undertiden, ja ret ofte, er der en
forsoning, som også står i evighedens lys.
En forsoning, vi ikke nåede her på jorden.
Mennesker, der skilles i vrede eller afmagt,
for aldrig at mødes igen her på denne jord.
Men først og sidst har vi brug for forløsende
ord, når det gælder dem, vi har elsket. Forløsende
ritualer, traditioner. Hver religion har
sine til selve begravelsen eller bisættelsen.
Men bagefter? Det at gå tur på kirkegården
er for mange også en fortsat samtale med
den døde. En samtale, der også kan finde
sted andre steder. Måske i et brev eller i en
dagbog.
At bede for de døde – Fadervor i nyt lys
4
Forleden læste jeg om journalisten Marcus
Rubin, der havde mistet sin mor. Familien
kommer fra en jødisk tradition, men som for
så mange danskere var det med Gud blevet
noget fjernt og uvirkeligt.
Marcus Rubin fortæller:
” Mere end noget andet har jeg altid frygtet
min mors begravelse, og så sent som dagen
inden været alvorligt i tvivl, om jeg ville kunne
komme igennem det. Det var helt overflødigt.
Begravelsen var den lette del. Her er
man mandsopdækket af familie og venner.
Pakket i et tykt lag følelsesmæssigt vat, der
ligesom bedøvelsen hos tandlægen tager
det meste af smerten.
Men før eller siden letter bedøvelsen og afløses
af en hul, dunkende smerte. En protest
over at noget vitalt er revet ud af ens liv,
og kroppen og sindet skal anstrenge sig til
det yderste for at omorganisere sig til den
nye virkelighed. Og med afslutningen af den
offentlige sorg - som i tråd med tidens effektiviseringsånd
er kortet ned til et par uger
- forventes man at være nogenlunde sig
selv igen. Hvad man naturligvis ikke er, og
i takt med at savnet blev stadig mere ulideligt,
gik det op for mig, at jeg ikke anede,
hvordan man sørger. Som agnostiker havde
jeg ingen ritualer at falde tilbage på, ingen
hellige huse at vende mig til og ingen Gud
at klage min nød til og bede om vejledning
fra. At sørge var ikke noget, vi havde lært i
skolen eller gået til aftenskoleundervisning i
på Studieskolen.”
Marcus Rubin kigger på de gamle fotoalbum
og andre minder. Han læser selvhjælpsbøger,
men finder særlig fred i en bog af den
amerikansk-jødiske forfatter Leon Wieseltiers
bog ‘Kaddish’.
Kaddish er en ældgammel jødisk bøn, som
børn, særligt den ældste søn, skal bede en
gang om dagen i et år. Man kan måske godt
forestille sig, at det sidst på sørgeåret mest
var en sur pligt for nogle, men Marcus Rubin
opdager noget helt andet: at det er ord, der
forløser.

Læg mærke til, at der i denne bøn fokuseres
meget lidt på lidelse og død og
grave. Det er vi så at sige gode nok til
at fokusere på selv. Men der ses hen til
den nye virkelighed, der kommer fra Gud
selv.
Noget af det, der slog mig ved Kaddishbønnen
(ordet betyder ”helliges”, altså
blive hellig) er slægtskabet med vores
eget Fadervor.
”Helliget vorde dit navn” svarer til ”Herrens
store navn skal ophøjes og helliges
i den verden, som Han har skabt efter
sin vilje”
”Komme dit rige” finder vi i ordene: ” Gid
Han vil regere sit rige i jeres levetid
og i jeres dage og i hele Israels levetid,
nu og i nær fremtid.”
I det jødiske ord ”fred” (sjalom) ligger også
forsoning og nåde, som Jesus fremhæver
endnu tydeligere i vort Fadervor:
Den gamle kaddish-bøn
kan oversættes sådan:
Herrens store navn skal ophøjes og helliges
i den verden, som Han har skabt efter sin vilje.
Gid Han vil regere sit rige i jeres levetid
og i jeres dage og i hele Israels levetid,
nu og i nær fremtid.
Dertil siges: Amen!
Herrens store navn være lovet
til evig tid og i evighedernes evighed.
Lovet og priset, forherliget og ophøjet,
opløftet og hyldet, berømmet og lovprist
være den hellige, lovet være Hans navn.
Han skal være lovet ud over al den lov og sang,
pris og trøst, der kan udtales i verden.
Dertil siges: Amen!
Gid der fra himlen må komme
den altomfattende fred og liv for os og hele Israel.
Dertil siges: Amen!
Han, som stifter fred i sine høje himle,
måtte Han i sin barmhjertighed
stifte fred for os og for hele Israel!
Dertil siges: Amen!
5
Kristentro
”Forlad os vor skyld, som også vi forlader
vore skyldnere.”
Marcus Rubin oplevede stor forløsning
ved det ældgamle ritual. Lad det så også
være mit råd til de sørgende, der har
svært ved at finde sig selv efter tabet af
en af deres kære, at man tager livsvisdommen
i denne gamle tradition til sig.
Man kan inden sit Fadervor sige: denne
bøn beder jeg både for mine kære her på
jorden, for mig selv, men også for NN,
som jeg savner !
Man kan måske på hver af ugens 7 dage
særligt tage en af de syv bønner og se
den trøst, der ligger i netop denne bøn.
Og så altid bede i det lys, at døden er en
adskillelse, som blev overvundet af ham,
der gav os bønnen Fadervor.
Lars Kirkeby

Tilbageblik
Også i år var vores
sogn stærkt involveret
i årets Kristendoms-
og Kulturuge
(KK44). Allerede fra
den indledende søndag
var vi på banen
med en kombination
af BUSK-gudstjeneste
og familieløb i Hvinningdalområdet.
BUSK (børn-ungesogn-kirke)
er en landsdækkende begivenhed,
der hvert år finder sted den sidste søndag
i oktober. Her i Balle sogn tilrettelægges
gudstjenesten altid i samarbejde med De
grønne pigespejdere og FDF, et samarbejde
vi sætter stor pris på. I år var BUSK-temaet
”Paradisets have”, og da KK44-ugens tema
var ”Den søgende Gud og det søgende
menneske”, besluttede vi i forbindelse med
gudstjenesten at lave et løb, hvor man kunne
søge spor af Gud i naturen.
Gudstjenesten fandt sted i Hvinningdal kirke
og ungdomskorpsene havde fået alle mand
af huse, så kirken var næsten propfyldt. Efter
gudstjenesten viste vejret sig heldigvis
fra sin gode side, og løbet som var tilrettelagt
af FDF og De grønne pigespejdere,
blev sat i gang. På ruten mødte deltagerne
forskellige opgaver. Blandt andet skulle man
se, hvor mange mariekiks man kunne have i
munden og stadig kunne fløjte. Så vidt vides,
lød rekorden på 6 kiks!! Et andet sted skulle
man sidde ved bålet og spise en fransk hotdog.
Det var en glad dag.
Et par af morgenerne
havde sognemedhjælperen
og
præsten et projekt
på Ferskvandscenteret
Aqua, hvor vi
sammen med naturvejlederne
dér modtog
sjette årgange,
bl.a. fra Hvinningdalskolen.
Målet var at
give de store børn
en naturerfaring med fokus på stilhed, fascination
og eksistentiel dybde. Gennem
indledende og afsluttende samtaler (bl.a. i
et telt med stearinlys) samt en gåtur, hvor
eleverne blev ”sat” én og én, alene og uden
Kristendoms- og kulturugen 2006
6
mobiltelefoner i 15-20 minutter, lykkedes det
mange af eleverne at opleve en slags mental
eller åndelig berigelse. Med deres egne
ord talte de om hygge og om synet af bladene,
der faldt af træerne. Fra ”kirkesiden”
talte vi med de store børn om selv at være
et stykke gudskabt natur og om at opleve
naturen på en religiøs måde … ligesom Moses
i Biblen oplevede en brændende tornebusk
i ørkenen, og syntes, han kunne høre
Guds stemme og mærke Hans nærhed.
Et tredje KK44-arrangement,
hvor vi bidrog,
var ”Den store
Kristoffer i Krypten.”
Børn og voksne var
indbudt til en middelalderoplevelse
i krypten
under Silkeborg
kirke, og omkring 75
børn og voksne i alle
aldre tog imod tilbuddet,
som sognemedhjælperne
fra Balle, Mariehøj og Them stod
bag. De indbudte fik fortalt helgenlegenden
om den store Kristoffer, der søger efter den
mægtigste herre i verden, og til sidst finder
Kristus, som selv djævelen er bange for.
Efter fortællingen var der middelalderdans,
hvor deltagerne fik fortalt historien igen via
sang og dans.
Krypten var kun oplyst af stearinlys og der
var en meget fin middelalderstemning i de
smukke, gamle lokaler.
På KunstCentret Silkeborg Bad holdt en
af sognets pianister, Karen Minna Nielsen,
sammen med Jens Grøn Virklund på
violin og præsten Martin Ishøy en skumringsgudstjeneste
med det store panoramavindue
som baggrund. Efter et oplæg v.
Ph.d. Pernille Carstens om labyrinter og
deres kristne brug gennem tiderne holdt vi
en meget stemningsfuld gudstjeneste, hvor
hver gudstjenestedeltager brugte en udleveret
fingerlabyrint, hvor de med fingeren
eftergjorde den bevægelse, som de talte meditationer
(miniatureprædikener) hensatte
sind og tanker i.
Endelig var vi også med i årets pilgrimsvandring,
som passede så godt til KK44-temaet
”Den søgende Gud - det søgende menne-

ske”. Her var
det føddernes
rytme, der ledsagede
sindets
og tankernes bevægelser
på en
vandring, som
viste, at selv om
der er forskelligetrosretnin-
Sognerejse til Løgumkloster
Fredag den 8. september drog vi en flok
af sted fra Balle. Vi drog af sted i samlet
flok mod Løgumkloster i det sønderjyske.
Efter knap to timers kørsel ankom vi til
Løgumkloster Refugium, hvor et veldækket
kaffebord ventede os. Efter en kort
velkomst blev vi indkvarteret på vore
værelser, og der var en kort pause, inden
middagen ventede os. Efter middagen
var der aftensang i klosterkirken og
derefter rundvisning i kirken og klostret.
Derefter kaffe i dagligstuen og socialt
samvær. De fleste af os gik tidligt til ro.
Lørdag blev vi vækket af klokkespillet i
Løgumkloster. Så vidt vides det største
klokketårn i Danmark. Lørdag var dagen
for heldagsudflugten, der gik til Slesvig. I
Slesvig besøgte vi den danske kirke og
fik fortalt om stedet af Ansgar kirkens
præst Morten Mortensen. Der spiste vi
også den medbragte frokost. Derefter
var der besøg i Slesvig store og smukke
domkirke, der bestemt var et besøg værd.
Vi havde vor egen guide med, nemlig refugiemedarbejder
Gunvor Sandvad. Vi
fik også en guidet tur rundt i byen, og vi
sluttede med at drikke kaffe øverst oppe
i et højhus med udsigt over Slien. At
dømme efter lagkagens størrelse burde
vi nok have taget trappen ned igen!! Alt
i alt en fin dag. Da vi ankom til Refugiet,
ventede der endnu en dejlig middag. Og
om aftenen var der koncert med et stort
kor fra Fyn i slotskirken.
Søndag formiddag var vi til gudstjeneste
i slotskirken, og over middag gik turen til
Emil Nolde Museet. Vejret viste sig fra sin
smukkeste side med den dejligste sep-
7
Tilbageblik
ger i Silkeborg – apostolikere, baptister,
katolikker, folkekirkekristne m.fl. – er vi
fælles om at søge den treenige Gud. Og
Han søger og finder os alle!
Lone Skaaning Rasmussen
og Martin Ishøy
tember blå himmel. Især nød vi det gode
vejr i Noldes have, der var en symfoni af
blomster i alle farver. På hjemturen var
vi en tur i marsken, også under kyndig
vejledning, nu af vores chauffør. Det lykkedes
os også at se en del fugle. Om aftenen
var der lysbilledforedrag med en
lokal købmand. Foredraget hed ”I Noldes
landskaber” og bestod af de mest fantastiske
naturfotografier fra marsken fra
alle fire årstider.
Mandag var hjemrejsedag, men formiddagen
bød på en guidet byvandring i Løgumkloster.
Efter endnu en dejlig og veltillavet frokost
gik turen tilbage til Balle. Jeg tror, alle var
enige om, at turen havde været vellykket.
Løgumkloster Refugium og hele området
er et utroligt dejligt og spændende
sted, der absolut er et besøg værd. Det
eneste, vi godt kunne klage lidt over, var,
at bukserne strammede lidt, da vi kom
hjem efter al den gode mad.!!
I skrivende stund planlægger vi en tur til
næste år. Hold øje med kirkebladet eller
kontakt undertegnede.
Lone Skaaning Rasmussen

Debat
Folkekirken er udfordret. På mange måder!
En af de mere positive udfordringer
til Folkekirken kommer fra miljøet, det
fysiske miljø, klodens tilstand.
Det er meget oplagt, at Folkekirken må bekymre
sig for miljøet. Vi tror, Gud er verdens
skaber. Når vi ser natur og miljø lide overlast
og blive offer for snæversynet økonomi,
dårlig planlægning samt ren og skær tankeløs
ligegyldighed, må den kirke, som tror på
Gud som skaberen, naturligvis reagere.
Rundt omkring i Europa og den øvrige verder
har mange kirker taget kampen op. Der
arbejdes intenst på at forbedre energi- og
miljøstandarden i kirker og kirkelige bygninger
inklusivt tjenestebiler og enhver form for
daglig drift. Der udarbejdes miljørapporter
på specifikke områder, der gives ligefrem
anbefalinger til landenes regeringer. Der
arbejdes endvidere med miljøuddannelse
af alle kirkeligt ansatte, der laves grønne
gudstjenestetiltag, grøn konfirmationsforberedelse,
foruden miljøteologi på de kirkelige
uddannelsesinstitutioner.
I Sverige har kirken været i miljøbevægelse
i henved 15 år og har derfor opsamlet en
hel del gode og mindre gode erfaringer. Nu
8
Miljø og kirke – Af Martin Ishøy
er der opstået en forening ved navn ”Etik &
Energi”, som på kommerciel basis tilbyder
menighederne bistand med energiforbedringer;
både besparelser og omlægning til
vedvarende og fornybare energikilder. De
har erfaringer med at kunne skære mellem
10 og 30% af kirkernes energiudgifter, svarende
nogle steder til et mindsket energiforbrug
på helt op til 55%! Meget lignende
erfaringer har man indhøstet i det sydvestlige
Tyskland. Men det kræver selvfølgelig
en indsats; både af dem der bestemmer, og
dem der arbejder i kirken.
De naturandagter, som vi har holdt et par
stykker af i Balle Sogn, er inspireret af en
anden del af det miljøengagement, som er
langt mere fremskredent i de fleste andre
kirker, som vi kan sammenligne os med.
Inspirationen kommer fra de europæiske
kirkers fælles opfordring til at betragte tiden
fra begyndelsen af september til 4. oktober
som kirkeårets ”skabelsestid”. Der findes et
initiativ, som hvert år udarbejder et gudstjenestemateriale
til ”skabelsestiden”, ligesom
der gennem flere år er udgivet bøger, som
arbejder på at genbeskrive en kristen forståelse
af og holdning til natur og miljø.
Mange af de aktiviteter, som finder sted
Et eksempel på småskala selvforsyningsenergi ved en kirke på Orkney-øerne.

undt omkring i Europa, samles op af
et netværk af mennesker, som arbejder
på miljøfronten i de europæiske kirker;
det være sig biologer, miljøfolk, præster,
andre teologer, kirkelige undervisere, alskens
aktivister og andet godtfolk. Dette
netværk, som hedder ECEN (European
Christian Environmental Network), afholder
ca. hvert andet år en samling, hvortil
Folkekirken også modtager invitationer.
Derfor har jeg nu to gange været udsendt
af Det Mellemkirkelige Råd i den
forbindelse.
En meget vigtig aktivitet for netværket
er imidlertid dens hjemmeside, hvor alle
kan hente inspiration og oplysninger.
Adressen er www.ecen.org
Se også den svenske forening på adressen:
www.etikochenergi.se
Hvordan går det så med miljøet i Folkekirken?
Fornylig foretog Folkekirkens
Infocenter i København en rundringning
til 14 sogne for at høre, hvordan det gik
med miljøet dér på stedet. Mange steder
svarede man, at man da brugte sparepærer
i sognelokalerne og tilmed slukkede
dem om natten! Men meget mere
foretog man sig ingen steder. Mon ikke
det er situationen på landsplan?
Når jeg kalder miljøets udfordring til Folkekirken
positiv, er det fordi, det er en udfordring,
som kirken kan gøre noget ved.
At vi alle sammen i én eller anden grad
bliver påvirket af diverse gudsfornægtende
højttalere i verden, er det svært
for kirken at stille noget op med. Men på
miljøfronten kan vi faktisk gøre noget. Vi
9
Debat
kan umiddelbart tage ved lære af svenskere,
tyskere, englændere, nordmænd
og finner. Og vi kan udvikle vores egne
tilgange og gøre vores indsats lige fra
konkret miljøteknik i vores bygninger
over inddragelse af miljøperspektivet i
den kirkelige undervisning til udvikling af
grønne tankegange for gudstjenester og
teologi.
Hvad er den største hindring? Det er
kombinationen af, at miljø let bliver opfattet
som ”noget politisk”, og så den lige så
misforståede som lammende tanke om,
at kristendom og politik ikke har noget
med hinanden at gøre. Kristendommen
kræver ligestilling mellem mennesker.
Det er en simpel konsekvens af næstekærlighedsbuddet.
Kristendommen kræver
ansvarlighed overfor skaberværket.
Det er en simpel konsekvens af skabelsestanken
og et hav af steder i Bibelen.
Er det politisk eller apolitisk? Det rigtige
i adskillelsen af kirke og politik består ret
beset i, at kirken ikke med vold må tvinge
nogen til noget, som de ikke vil. Det skal
overlades til landets lovlige regering.
Derimod både kan og skal den tænke sig
om og ytre sig i tale og skrift om, hvad
den tænker. Og den skal handle indadtil,
så den ikke ved sin adfærd modbeviser,
hvad den ud fra sin kristne tankegang
siger.
Som Kristi kirke bør Folkekirken træde i
karakter og vedkende sig sit ansvar overfor
natur og miljø. Som det hedder i det
afsluttende dokument fra årets samling
i ECEN:
Herre, fyld os med din energi, så vi
udmønter vore tanker i kærlighed og
vores kærlighed i handling til gavn for
andre og til bedste for dit skaberværk.
AMEN.

Kunst
Engle er noget af det dejligste, der findes.
Hele historien er fuld af engle. Og det er
fremtiden også; tør vi håbe. For engle bringer
glæde og håb. Man kan også sige, at de
bringer bud fra Gud. Det er derfor de bringer
glæde og håb.
Hvad er derfor mere nærliggende end at
fejre adventstiden med en engleudstilling i
Balle sognegård? Og vi garanterer, at Voksenskolen
fra Lysbro vil give glæden og håbet
fuld skrue, når de adventstiden igennem
og indtil februar fylder vores sognegård med
engle af mange forskellige slags.
Mange forskellige slags; det er lige hvad
engle er. De er Guds budbringere, men
hvordan de ser ud, lader sig ikke afgøre én
gang for alle. Nogle vil vide, at de slet ingen
krop har. Andre mener derimod, at de har
en krop, men at den er skabt af et andet stof
end alle jordens andre skabninger. Nogle af
dem er nok skabt af det stof, som drømme
er gjort af. Måske er det denne forskellighed
fra os, som til alle tider har fået kunstnere
til at fremstille englene på utallige måder:
lige fra Biblens ottevingede serafer og keruber
over de små fede men bedårende basunengle
til de milde engle, som sidder på
sengekanten, når én skal sove eller én skal
dø. For ikke at nævne den moderne maler-
10
Velkommen igen Guds engle små
kunsts engle. Eller de engle som bare går
gennem stuen.
Engle bringer glæde og håb. Fordi vi kender
dem og alligevel ikke kender dem. De
lader os glæde os og håbe på det, som vi
aner, men som endnu ikke er blevet til virkelighed.
Var det ikke netop, hvad englene
gjorde julenat, da himlen over marken uden
for Betlehem med ét var fuld af engle som
lovpriste Gud og sang ud over hele verden:
”Ære være Gud i det højeste og på Jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag”.
Når englene bringer mennesker glæde og
håb, ærer de Gud. For glæden og håbet er
Hans fortjeneste. Vi kan glæde os og håbe
året rundt, for håbets fakkel er blevet tændt,
og året igennem bringer englene os dens
lys. Men fremfor alt glæder vi os i adventstiden
og håber på en lykkelig jul.
Dertil hjælper os alle Voksenskolens engle:
Kom op i Balle Sognegård og få syn for glæden
og håbet.
Martin Ishøy

For børn og andre barnlige sjæle
Her i Balle sogn har vi en del aktiviteter
og arrangementer for børn og deres familier.
Her skal nævnes to af dem. Lørdag
den 7. oktober havde vi inviteret til
dåbstræf i Balle kirke. Vi begyndte i kirken
med en kort og børnevenlig gudstjeneste.
I sognegården var der chokoladekage,
saftevand og kaffe. Efter kaffen
blev et spritnyt dramastykke opført med
præst og sognemedhjælper i hovedrollerne.
Sognemedhjælperen var den
tvivlende discipel Peter og præsten var
selveste Jesus. Børn og forældre var disciple
ombord på en båd i havsnød. Det
var selvfølgelig ”Stormen på søen”.
Efter uropførelsen var der uddeling af gaver
til dåbsbørnene, det vil sige de børn,
som indbydelsen var rettet imod, nemlig
de børn der var fyldt 4 år, eller fylder 4 i
løbet af efteråret. Gaven var en såkaldt
”Fadervor bamse”. En bamse som børnene
sammen med deres mor eller far
hver aften skal bede fadervor med inden
sengetid. Alt i alt en hyggelig eftermiddag.
Et andet velbesøgt arrangement var vores
såkaldte ”landgangsbrødsgudstjeneste”.
(I kan nu bruge ordet næste gang
i spiller Scrabble.) Denne gudstjeneste
løb af stablen i Hvinningdal Kirke onsdag
den 11. oktober kl. 17.00. Kirken var
stopfyldt af børn og voksne, men hel-
11
Børnesiden Musik
digvis blev det taget med godt humør,
at der manglede et par siddepladser. Vi
begyndte med en kort gudstjeneste, og
den forløb i overraskende god orden, når
man tænker på antallet af børn samlet
på et sted!! Og det var lige før taget lettede,
da der blev bedt fadervor. Dejligt
med sådan et engagement fra børnenes
side.
Da gudstjenesten var forbi, blev de stakkels
deltagere gennet udenfor, undtagen
de som viste stor hjælpsomhed med at
sætte borde op til spisningen. Så blev
der serveret - godt nok ikke landgangsbrød,
men forskellige sandwich og franske
hotdogs til børnene. Efter spisningen
blev der lavet tre hold, og så var der bibelquiz.
Og hvis vi havde bekymret os,
om spørgsmålene var for svære, tog vi
ganske fejl. Børnene kunne svare på
alle spørgsmålene med lidt hjælp fra de
voksne.
Omkring kl. 18.30 takkede vi af, og ca.
5 minutter senere var kirken ryddet for
borde, stole og affald takket være alle de
hjælpsomme gæster. – TAK - Se vores
hjemmeside eller kirkebladet for næste
arrangement.
Lone Skaaning Rasmussen

Børnesiden
Hver tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag
fra august til midt i november har Hvinningdal
Kirke været fyldt af sjove, søde,
kvikke, frække og mest af alt dygtige minikonfirmander
fra Hvinningdalskolen. Minikonfirmander
går i 3. klasse. Hver eftermiddag
er begyndt med lystænding for Fader,
Søn og Helligånd, et par salmer, Fadervor
og Trosbekendelse. Derefter det allervigtigste,
nemlig boller, saftevand og bibelhistorie.
Vigtigheden i nævnte rækkefølge!!
På et tidspunkt kan minikonfirmander ikke
holde ud at høre på mere snak, så derfor
har vi næsten hver gang lavet et eller andet
kreativt. Og hvilken iver der arbejdes med.
Vi har lavet nøgleringe af krympeplast med
kristne symboler, lavet små minibibler med
Fadervor trykt indeni til brug ved sengetid,
hvis Fadervors ordlyd ikke helt er på plads,
lavet drama over ”Den barmhjertige samaritaner”,
og hvilke drabelige røvere der overfaldt
den stakkels mand.
Som ses på billedsøjlen, har minikonfirmanderne
malet små ikoner over påskens
Musik
Murmansk kirkekor synger traditionen tro 1.
søndag i advent, d. 3. december kl. 10.30.
Koret har rødder i den ortodokse kirke, hvad
man tydeligt kan høre på både stilen og repertoiret.
Arr.: Jørgen Sonne
Koncert i Balle Kirke
Tirsdag den 5. december kl. 19.30 spiller
Balleskolens Blæsere julekoncert under ledelse
af Jens Nørby. Efter koncerten er der
julehygge i Sognegården.
Arr.: Jørgen Sonne
Minikonfirmander fra Hvinningdal Skole
12
begivenheder. Lige fra indtoget i Jerusalem
til påskemorgens opstandelse. Derudover
har børnene været på besøg i Balle Kirke,
hvor vi så på kirken og kirkegården. Vi har
haft besøg af kirkens præster, som børnene
senere skal konfirmeres af, lært at synge
salmer af organisten og mødt de fleste af
kirkens øvrige medarbejdere.
Hvert minikonfirmandforløb afsluttes med
en gudstjeneste, hvor børnene opfører et
dramastykke og viser forældrene, hvad de
har lært. I denne sæson opførte to klasser
”Den fortabte søn” og den tredje klasse lavede
drama over H.C. Andersens ”Klokken.”
Dramastykket ”Klokken” opførte 3.C også
på plejehjemmet ”Ballelund” i forbindelse
med KK44-ugen.
Her fra Balle Sogn skal der lyde en stor tak
til alle minikonfirmanderne fra Hvinningdalskolen
og især til forældrene, der har bakket
så fint op om forløbet.
Lone Skaaning Rasmussen
Koncertgudstjeneste i Balle Kirke
Birgit Sonnes tværfløjteorkester spiller 2.
søndag i advent, d. 10. december kl. 10.30.
Orkestret bidrager til gudstjenesten med
klassiske værker til præludium, motet, nadver
og postludium.
Arr.: Jørgen Sonne
Tirsdag den 12. december kl. 19.30
synger Ballekoret ved Bitten Malling Beck
sammen med kirkens børnekor. Efter koncerten
er der julehygge i Sognegården.
Arr.: Jørgen Sonne

Spaghettigudstjeneste
Spaghetti-gudstjeneste i Balle Kirke.
Vi indbyder hermed til spaghetti-gudstjeneste,
tirsdag den 16. januar kl. 17.00.
Vi begynder med en kort og børnevenlig
gudstjeneste. Derefter er der mad og hygge
i sognegården for hele familien.
Pris: 20 kr. pr. voksen. Børn gratis.
Af hensyn til maden er der tilmelding til
kirkekontoret på 8681 2755 senest mandag
den 15. januar.
Ungdomsgudstjeneste
Søndag den 21. januar kl. 16.00 er
der ungdomsgudstjeneste i Hvinningdal
Kirke. Ved denne gudstjeneste medvirker
Martin G. Pedersen, som er kendt fra
”Stjerne for en aften”. Ungdomsgudstjenesten
vil ligeledes tjene som afslutning
på et kunstprojekt lavet i samarbejde
med Hvinningdalskolen. Så kom og vær
med til en garanteret anderledes og
spændende gudstjeneste.
Vi glæder os allerede!
Fastelavnsgudstjeneste
Til gudstjeneste med Spiderman, trolde
og prinsesser.
Den 18. februar kl. 14.00 er der fastelavnsgudstjeneste
i Balle Kirke. Vi indleder
med en børnevenlig og garanteret
festlig gudstjeneste. Hvordan kan det bli-
13
ve andet i selskab med Superman, Spiderman,
fæle trolde og hekse, yndige
prinsesser og alskens andet godtfolk?
Efter gudstjenesten er der traditionel tøndeslagning
med kåring af kattekonge og
-dronning. Når alle strabadserne er vel
overstået, trænger selv Spiderman til et
hvil, så derfor serveres der varm kakao
og boller til alle mand.
Så grib chancen og mød op til en festlig
eftermiddag. Husk også voksne kan
klæde sig ud!! Arrangementet er gratis.
Vi glæder os allerede til at se jeres flotte
og sjove udklædninger. Vi ses!!
Babysalmesang
Det Musik sker
Som noget nyt her i Balle sogn vil vi tilbyde
babysalmesang i det nye år. Babysalmesang
er et tilbud til mødre/fædre og
deres små børn under et år. Det virker
stimulerende for det lille barns udvikling.
Vi regner med opstart i februar. Det vil
foregå en formiddag i Hvinningdal Kirke.
Når tiden nærmer sig, så kontakt sognemedhjælper
Lone Skaaning Rasmussen
eller tjek vores hjemmeside for yderligere
oplysninger.

Det sker
Syng sammen i Balle Sognegård
Den første torsdag i måneden kl. 10.30ca.11.30
synger unge, voksne og ældre
sammen i Sognegården. Vi bruger salmebogen
og højskolesangbogen omkring et
tema. I er meget velkomne til at medbringe
børn. Anette Benfeldt passer børn, Jørgen
Lundholm Jensen synger, Jørgen Sonne tilrettelægger
og spiller.
Der serveres kaffe/the/saftevand og småkager.
De næste gange bliver torsdagene
d. 7. dec., d. 4. jan. og d. 1. feb.
Livskvalitet i kirken og på kroen
Sogneaften m. sognepræst Anne Kirstine
Langkjer og krokone Ellen Dahl Sørensen,
begge Kolind.
Torsdag den 18. januar kl. 19.30 er der
sogneaften i Balle sognegård. Aftenens
overskrift er: ”Livskvalitet i kirken og på kroen.”
Vore oldeforældre var tilfredse, bare de
overlevede, vore forældre bare de fik fjernsyn,
men vi vil mere. Vi vil have livskvalitet.
Og hvor og hvordan finder vi så den? Nogle
finder den måske på kroen – andre i kirken.
Disse spørgsmål vil sognepræst Anne
Kirstine Langkjer og krokone Ellen Dahl
Sørensen, begge fra Kolind, komme og fortælle
om. Det sker både med sang, optrin og
foredrag. Kom og vær med til en garanteret
fornøjelig aften. Entre inkl. kaffe: 25 kr.
Arr. Aktivitetsudvalget
1
”Kys dit kaos.”
Sæt alligevel kryds i kalenderen!
Onsdag den 7. marts 2007 kommer præst,
virksomhedskonsulent og klummeskriver
Anna Mejlhede
og skuespiller
Natasja Arcel
og holder foredrag
om deres
bestsellerbog
”Kys dit kaos”
i Balle sognegård.
Hvis du er til ”Simple Living”, ”Feng
Shui” og andre slags livsstilsfænomener
eller måske træt af samme, så mød op til
en garanteret spændende og udfordrende
aften i selskab med to nytænkende og moderne
kvinder.
Se endvidere vores hjemmeside og næste
kirkeblad.
Nye ansigter på Balle Kirkegård
Pr. 1. oktober 2006 er
Hans Friis Christensen
ansat som graver &
kirketjener i Balle Sogn.
Hans kommer fra en
stilling som gravermedhjælper
ved Hodsager
kirke.
Menighedsrådet byder
Hans Friis Christensen
velkommen til Balle Sogn og ser frem til et
godt samarbejde.
Pr. 1. oktober 2006 er
Kirsten Wiehe ansat
som gravermedhjælper
i Balle Sogn. Kirsten er
kendt med kirkens arbejde,
idet hun har haft
midlertidig ansættelse i
de sidste måneder.
Menighedsrådet byder
Kirsten Wiehe velkommen
til Balle Sogn og ser frem til et godt
samarbejde.
På menighedsrådets vegne
Arne Braüner
Næstformand og kontaktperson

Balle Pensionistforening
i samarbejde med Balle Menighedsråd
1
Det sker
Julehygge torsdag d. 7. dec. kl.13.00 i Øster Bording Forsamlingshus.
Personale fra Korsbakkes Planteskole laver dekorationer og andet til julen. Derefter lotteri om de
fremstillede dekorationer og skænkede gevinster. Kaffebord
Organist Jørgen Sonne og kordegn Jørgen Lundholm Jensen underholder med sang og musik
passende til julen.
Dagen slutter med Luciaoptog og små overraskelser. Pris: 75 kr.
Tilmelding inden 3. nov. på tlf. 8685 5089 eller 8682 6617 gælder også kørsel.
Torsdag d. 25. jan. 2007 kl. 14.00 Sang og Musikeftermiddag i Balle Forsamlingshus.
Fra Sønderjylland kommer Søstrene Thyra og Anne Lise og underholder med egne tekster, sjove
sange, gamle revynumre, skillingsviser, vitser og andet godt. Indimellem drikker vi kaffen.
Pris 30 kr. Kørsel: tlf. 8685 5089 eller 8682 6617.
Torsdag d. 22. feb. kl. 14.00 i Balle Sognegård
Pensioneret Kriminaltekniker Bjørn Pauli, Åbyhøj.
Bjørn Pauli har arbejdet ved rejseholdet gennem 43 år. Han vil i sang, musik og fortælling berette
om livet på ”landevejen” i forbindelse med sit arbejde.
Pris: 30 kr. Kørsel: ring taxa 8680 6060, dagen før og sig, det er kirkebil til Balle Sogn.
Gudstjenester i samarbejde med Ballelund
(kaffe ca. kl. 14)
12. december Adventshygge kl. 14.00 præsterne
24. december - juleaftensdag kl 10.45
(åben for alle) Helle Kampmann
9. januar med nadver Helle Kampmann
23. januar Lars Kirkeby
6. februar med nadver Sejling-præsten
20. februar Lars Kirkeby
6. marts med nadver Martin Ishøy
INDSAMLINGER
1. søndag i advent: Balle sognepleje
2. søndag i advent: Kirkeligt samfunds arb. i Sydslesvig
Juleaften: Folkekirkens Nødhjælp
1. Juledag: Børnesagens fællesråd
Nytårsdag: Bibelselskabet
1. søndag e.h.3 konger: Kirkens Korshær
Sidste søndag e.h.3 konger: Balles sognepleje
Menighedsrådsmøder
i Sognegården kl.19.30
Tirsdag d. 30.01.2007 kl. 19.30,
ordinært menighedsrådsmøde
Torsdag d. 22.03.2007 kl. 19.30,
ordinært menighedsrådsmøde
Deadline:
For næste kirkeblad er den
17. januar 2007
Legestue
For børn 0-6 år med forældre
eller anden voksen
Fredage kl. 9.30-12.00
i Balle Sognegård.
Onsdage kl. 10.00-12.00
i Hvinningdal Kirke.
Pris: 30 kr. pr. måned.
Legestuen ledes af sognemedhjælper
Lone Skaaning Rasmussen.
Yderligere oplysninger:
tlf.: 8681 2755 eller 8767 5501.
Bemærk at legestuen er lukket i
skolernes ferier.

December
Balle
Kirke
Hvinningdal
Kirke
Søndag 3. 1. søndag i advent 10.30 MI 10.30 LK
www.ballesogn.dk
12.00 LK -
Søndag 10. 2. søndag i advent 10.30 MI 16.00 MI
Søndag 17. 3. søndag i advent 10.30 HK 19.30 HK
Søndag 24. Juleaften 13.00 HK -
14.30 MI 14.30 LK
16.00 LK 16.00 MI
Mandag 25. Juledag 10.30 HK 10.30 LK
Tirsdag 26. 2. Juledag - 10.30 MI
Søndag 31. Julesøndag 10.30 MI -
Januar
Mandag 1. Nytårsdag - 14.00 LK
Søndag 7. 1. søndag e.h.3 konger 10.30 LK 10.30 MI
Søndag 14. 2. søndag e.h.3 konger - 10.30 LK/LR
Tirsdag 16. Spaghetti-gudstjeneste 17.00 LK/LR -
Søndag 21. 3. søndag e.h.3 konger 10.30 HK 16.00 HK
Søndag 28. Sidste søndag e.h.3 konger 12.00 MI 10.30 MI
Februar
Søndag 4. Septuagesima 10.30 MI 10.30 LK
Søndag 11. Sexagesima - 10.30 MI
Søndag 18. Fastelavns søndag 14.00 MI/LR -
Søndag 25. 1. søndag i fasten 10.30 LK 10.30 HK
LK – Lars Kirkeby HK– Helle Kampmann
MI – Martin Ishøy LR – Lone Rasmussen
NL Tryk 86829263