Juni 2007 - Diabetes.dk

diabetes.dk

Juni 2007 - Diabetes.dk

TEMA

Livet med diabetes –

leves i alle aldre

Læs bl.a.:

Ikke ualmindeligt

at gå i sort

Pædagog med type 2

diabetes

Simon skal leve livet

fuldt ud

3 · Juni 2007 · Diabetesforeningen · www.diabetes.dk

Se flere billeder fra

Sukkersyge Børns Dag

den 28. april 2007


Forskellige mennesker

Forskellige behov

Vi vil gerne gøre det nemt for dig at vælge blodsukkerapparat!

OneTouch UltraEasy: Ét ord siger det hele. Easy.

– Hvis du ønsker et enkelt og diskret apparat.

OneTouch Ultra2: Udviklet af diabeteseksperter. Til dig.

– Nemt at bruge og giver dig nyttig information om din diabetes,

f.eks. gennemsnitsværdier.

OneTouch UltraSmart: Apparat og logbog i ét.

– Det optimale apparat, hvis du ønsker at tage kontrol over din diabetes.

Tre apparater – som alle bruger den samme nøjagtige 1 teststrimmel!

1. OneTouch Ultra Brand Test Strips: Meter equivalence and proven accuracy. Data on file. Lifescan 2006.

OneTouch® er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. ©LifeScan Danmark 2007.

Hvilket apparat

passer bedst til dig?

Du kan få mere information om

apparaterne på:

www.lifescan.dk

Du kan bestille et apparat ved at

kontakte LifeScan kundeservice på:

7022 6071 eller

kundeservice@lifescan.dk

6

Indhold

20 Simon skal leve livet fuldt ud

23 DAWN-programmet:

Personen med diabetes

DAWN YOUTH – ung med diabetes

24 Al opmærksomhed forsvandt fra mig

“Koblet af eller overansvarlige børn i voksenroller”

28 Teenageår og trods: Den usynlige sandhed

“God nok og som de andre”

32 Du bliver ikke 50

35 Diabetesforeningen opfordrer til leg

38 Motivationsgruppernes mor takker af

32

48

4 Leder: Livet med diabetes leves

5 Tema: Når livet banker på

6 Musiker med type 1: “Det tog mig 23 år

at acceptere min diabetes”

10 Ikke ualmindeligt at gå i sort

13 Nye produkter

14 Pædagog med type 2: “Det føles underligt,

at lige jeg har en depression”

16 Når trætheden udmatter

18 Sluk tørsten

19 Ferie

20

Diabetes nr. 3 | Juni 2007 3

41 Motivationsgrupper

46 Kun for unge:

42,2 km i benene – løb dem i Berlin

Sommertur for unge

En drøm om livet på det åbne hav

48 Legater til gavn for diabetikere

50 Arv og testamente

51 Klummen

52 Bagsiden: SMS og støt Sukkersyge

Børns Dag


Sorteret Magasinpost

ID-nr. 42275













L e d e r

Livet med diabetes leves

Det er både barnet, den unge teenager, den studerende,

den erhvervsaktive og den ældre

samfundsborger, der får konstateret diabetes. I

dag lever 220.000 mennesker i Danmark med sygdommen

hvert eneste minut, døgnet rundt. Men også resten

af familien: Forældre, søskende, kæreste eller ægtefælle

bliver påvirket og lever med, når diabetes rammer ned i

en familie.

I Diabetesforeningen lægger vi vægt på, at livet kan leves

og med høj livskvalitet, når blot man passer sin diabetes.

For de fleste er det vigtigt at holde fast i, at det er muligt

at opretholde en normal tilværelse og gøre de ting, man

kunne før – blot med en anden holdning til mad, motion

og medicin. Men det er ikke nødvendigvis altid så nemt.

Det kræver blod, sved og tårer, som Signe Wenneberg,

mor til Simon på 11, der har type 1 diabetes, udtrykker

det i en artikel inde i bladet. Og nogle gange er det end

ikke nok.

Personer med diabetes har dobbelt så stor risiko for at opleve

angst, depression og spiseforstyrrelse, som personer

uden sygdommen.

Alligevel mangler det etablerede behandlersystem ofte

at se på “det hele menneske” med diabetes. Blodsukkerværdier,

kostomlægninger og motionsråd levner ikke

megen tid og opmærksomhed til de psykosociale aspekter,

der følger med at få diagnosen diabetes. Det efterlader

ofte den enkelte med en oplevelse af at være alene

med sine følelser, bekymringer og frygt for fremtiden.

Flere oplever det som et svaghedstegn, når de mærker

humøret dale og har svært ved se lyst på fremtiden.

TEMA

Livet med diabetes –

leves i alle aldre

Læs bl.a.:

Ikke ualmindeligt

at gå i sort

Pædagog med type 2

diabetes

Simon skal leve livet

fuldt ud

Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007

3 · Juni 2007 · Diabetesforeningen · www.diabetes.dk

Se flere billeder fra

Sukkersyge Børns Dag

den 28. april 2007

Lørdag den 28. april var

Sukkersyge Børns Dag.

Her legede børn bl.a. på

Nytorv i København.

Læs mere på side 35-37.

Foto: Johnny Wichmann.

Diabetes 3 · 2007 · Årgang 67

Medlemsblad for Diabetesforeningen

Landsforeningen for Sukkersyge

Udkommer 6 gange årligt

Oplag: 67.500

Hovedkontor

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908

Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652

E-mail: df@diabetesforeningen.dk

Web-site: diabetes.dk

Telefon- og kontortid

Omstilling

Mandag til torsdag kl. 9-15. Fredag kl. 9-14

Diætister

Mandag til torsdag kl. 9-12

Socialrådgiver

Mandag og torsdag kl. 9-15

Det billede skal vi have vendt!

Diabetesforeningen ønsker at skabe yderligere opmærksomhed

og information om de psykosociale aspekter.

Det gør vi ved at sætte fokus på Livet med diabetes

– hvordan oplever forskellige mennesker at leve med eller

tæt på diabetes? Og hvad gør sygdommen ved livet

som helhed? Det ved vi meget lidt om i dag. Der findes

ikke mange danske undersøgelser, der beskæftiger sig

med mennesket med diabetes, og hvordan den enkeltes

velbefindende spiller sammen med regulering af

sygdommen og dermed også den enkeltes livskvalitet.

Derfor opprioriterer vi videnindsamling og forskningen

inden for feltet Mennesket bag sygdommen – vi har bl.a.

ansat forskere til at varetage netop patientperspektivet.

Diabetesforeningen ønsker, at personer med diabetes

i fremtiden vil møde et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt

i netop deres livssituation. Vi arbejder for et

sundhedsvæsen, der sætter individet i centrum og tager

udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, viden og muligheder.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Allan Flyvbjerg

formand for Diabetesforeningen

professor, overlæge, dr.med.

Diafonen

Alle hverdage, tlf. 6312 1416

E-mail: mail@diafonen.dk

Web-site: diafonen.dk

Redaktion

Annette Wognsen Frederiksen

ansv. redaktør

awf@diabetesforeningen.dk

Dorte Lund Toftelund

sekretær, annoncesalg

dll@diabetesforeningen.dk

Malene Bagger

Vibeke Uldall Wilhelmsen

Jens Dinsen

Lars Bonne Christensen

Kathrine Rayce

Layout/tryk

KreativGrafisk Aps

Stibo Graphic A/S

Clausen Offset ApS

Redaktionen påtager sig ikke ansvar

for annoncerede produkter eller

for manuskripter, der indsendes

uopfordret.

Artikler må kun gengives efter aftale

med redaktionen.

Artikelforslag til næste nummer af

Diabetes skal være redaktionen i

hænde senest den 15. juni 2007.

Bladet udkommer også digitalt (DVD).

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 64.062 i

perioden 1. juli 2005-30. juni 2006

Foto: Shutterstock

Foto: Knud Sejersen,

Inferno Reklamefotografi

Når livet

banker på

I Danmark lever 220.000 personer

livet med diabetes. Alt for ofte sætter

omverdenen fokus på den mad, de spiser,

deres blodsukker og hvor meget de bevæger

sig. I dette temanummer har vi derfor valgt

at stille skarpt på personen og det liv, der

leves med diabetes som uventet gæst.

Umiddelbart handler diabetes om medicin, om grønsager

og fibre, fedt eller ikke fedt, eller om det rigtige fedt. Diabetes

handler om de mange tjek hos lægen, måske om stik

og blodsukkermålinger. Og så handler diabetes om at røre

sig og om at være opmærksom på sin krop. Men diabetes

er ikke alt. For livet banker på, trænger sig på. Uanset om

du har diabetes eller ej.

Diabetes kan ikke adskilles fra alt det andet og mindst

ligeså vigtige: Familie, legekammerater, venner, kærester,

ægtefæller, ambitioner, drømme, skoler, job og karriere…

Hvordan opleves det at have diabetes som med- og modspiller

i alle livets forhold?

Med fortællingerne i bladet føres du som læser ind i de

universer, mennesker rundt om i landet befinder sig i.

Læs hvordan de lever deres liv, og hvilke udfordringer eller

forhindringer de takler i deres hverdag. Alle har en

pointe eller en mening med det, de fortæller.

Et eviggyldigt tema

Rigtig mange har henvendt sig som reaktion på

vores efterlysning til dette temanummer om Livet

med diabetes. Her i bladet finder du et lille udsnit

af de historier, der venter på at blive fortalt. Men

vi når slet ikke rundt om alle facetter af livet med

diabetes, derfor vil vi også i de kommende numre

fortæller sjove, tankevækkende og alvorlige historier

om livet med diabetes.

Tak for de mange henvendelser.

Redaktionen.


Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 7

“…Folk, der har været tæt på døden,

bestiger ofte bjerge og den slags

efterfølgende, men jeg vil faktisk

hellere slå græs i kolonihaven…„

Musiker med

“ Det tog mig 23 år at

acceptere min diabetes”

Søren Bom-Bom, som han hedder i det københavnske musik- og teatermiljø,

fik type 1 diabetes som 12-årig. Men først som 35-årig fortalte han det

til sine nærmeste venner og kolleger.

Af Merete Rømer Engel, journalist. Foto: Christian Grønne

Glæden ved musik, smukke ting og hygge med

vennerne mærkes straks man træder ind i

Søren og Birgittes lejlighed på Gl. Kongevej i

København. Birgitte er designer, og i arbejdsværelset står

Sørens grej. Computerudstyret henviser til deltidsjobbet

som it-mand for et børneteater og til hans mangeårige engagement

i London Toast Theatre, hvor han hvert år står

for trommer og lydeffekter i Crazy X-mas Cabareten. Hans

tredje job er som sanger og trommeslager i Sørens Orkester,

der bl.a. spiller Frank Sinatra og Lisa Ekdahl.

- Når en ny læge hører, at jeg er musiker, ser han altid

bekymret på mig og spørger, hvor meget jeg drikker. Men

lige på det punkt har jeg heldigvis aldrig haft det store

behov, smiler Søren.

Smøgerne måtte han derimod droppe, da han for fem år

siden på dramatisk vis blev tvunget til at tage ansvar for

sin diabetes og dermed gik ind i en helt ny og spændende

fase af sit liv.

- Jeg tror, man kan sige, at jeg var et helt andet sted, fra

jeg var 12, til jeg var 35. Jeg arbejdede, spillede, tog min

insulin tre gange om dagen, blev kæreste med Birgitte,

som i dag er min kone. Men ud over insulinen lukkede jeg

fuldstændig øjnene for, at jeg havde en sygdom. Jeg var

ikke bange. Det havde bare ikke noget med mig at gøre.

Skitur, skilsmisse og sprøjter

Søren var 12 år og på skiferie, da hans diabetes blev opdaget.

- Min mor og far var lige blevet skilt. Jeg var storebroren,

der forsøgte at få tingene til at glide i en turbulent tid for

familien, tror jeg. Så min diabetes blev noget underligt

uvirkeligt noget.

Dengang var det noget med kanyler og små flasker med

insulin, som skulle vendes på hovedet, når man fyldte

sprøjten.

- Jeg kan huske mig selv siddende med den der flaske og

sprøjten på toiletter på skolen, i restauranter, og når jeg

var på besøg hos folk. Der var sådan lidt narkoman over

det. Noget uvirkeligt, siger Søren.

Han havde ofte skænderier med sin mor, som mente, at

han skulle spare på smørret og mayonnaisen.

- Men som teenager reagerede jeg vist bare med at spise

endnu mere usundt, griner Søren.

I dag undrer han sig over, at ingen læger tog en pædagogisk

snak med ham.

- Helt indtil jeg var 35 år, indsatte jeg opfundne tal i mine

tabeller for langtidsblodsukre, inden jeg skulle til tjek. Jeg

havde kun målt tre blodsukre på et halvt år. Jeg udfyldte

det udelukkende for lægernes skyld.

Snyd, cabaret og bypass

Men hvordan kunne han leve et ungdomsliv, uden at nogen

opdagede hans diabetes?

- To minutter efter jeg havde spist en stor kage, havde

jeg glemt alt om den. Jeg gik til masser af fester og drak

også øl og vin som de andre. Jeg tog min insulin diskret,

og når jeg en sjælden gang målte mit blodsukker, var det

altid tårnhøjt.

- Jeg var bange for, at vennerne skulle se mig som sådan

en lille bleg fyr, man skulle passe på, derfor sagde jeg ingenting.

Søren fortrængte sin diabetes i 23 år, men så kunne kroppen

ikke mere. I en pause mellem 1. og 2. akt i X-mas

Cabareten inde i Glassalen i Tivoli fik han ondt i brystet.

Fortsættes >>


Diabetes nr. 3 | Juni 2007

Det viste sig at være en lille blodprop

i hjertet.

- Umiddelbart var det ikke så slem

en blodprop. Hjertet havde ikke taget

skade.

Men hospitalet ville tjekke årerne

med kontrastvæske, og resultatet blev

et chok for Søren, hans kæreste og familien.

- Mine årer var totalt forkalkede, fordi

jeg ikke havde passet min diabetes i

alle de år.

Søren fik en tredobbelt bypass-operation.

- Heller ikke der gik det rigtigt op for

mig, hvor alvorligt det var. Sygeplejersken

sagde, at jeg nok skulle regne

med at få en form for depression efter

tre måneder. Det syntes jeg lød temmelig

overdrevet.

Terapi, kolonihave og graviditet

Men da tristheden alligevel begyndte

at brede sig nogle måneder efter operationen,

besluttede Søren og Birgitte,

at de 100.000 kr., som de havde

modtaget fra hans forsikring, skulle

bruges til bl.a. terapi.

- Jeg var omkring flere forskellige

psykologer og læger. Først den fjerde

svingede jeg med, så der har jeg gået

et par år. I dag går jeg indimellem hos

en kvinde, som ikke er terapeut, men

“… Jeg var bange for,

at vennerne skulle se

mig som sådan en lille

bleg fyr, man skulle

passe på, derfor sagde

jeg ingenting…„

skuespiller og meget klog og stærk.

Hun hjælper mig med at få tingene

ned på jorden.

Han ryger ikke længere og har det

strålende med at spise lidt sundere

og cykle lidt mere, men han arbejder

stadig som musiker til langt ud på

natten.

- Jeg vælger aldrig mine jobs og spontaniteten

fra, men jeg har det strålende

med at være blevet mere ansvarlig.

Mine langtidsblodsukre er helt fantastiske

nu.

Søren og Birgitte venter deres første

barn om to måneder, og snart rykker

de ud i kolonihaven for sommeren.

- Jeg glæder mig utroligt meget til at

blive far. Men det kan godt være lidt

skræmmende at tænke på, om jeg nu

bliver en far, der holder i rigtig mange

år eller ej. Jeg vil gøre mit bedste.

Og kolonihaven?

- Det er helt nyt for os med kolonihave,

og det lyder måske lidt sat. Folk,

der har været tæt på døden, bestiger

ofte bjerge og den slags efterfølgende,

men jeg vil faktisk hellere slå græs i

kolonihaven. Det har taget mig 28 år

at komme hertil med min diabetes.

Det er nok min måde at gøre tingene

på. Nu tror jeg, at jeg er ved at være

der, hvor jeg kunne tænke mig at

være i dialog med nogle andre type

1’ere. Et foredrag med en diætist på

det lokale bibliotek er ikke lige mig,

men jeg kunne måske en dag lave mig

en blog på nettet, slutter Søren. ■

Stol på dit udstyr

Vælg insulininjektionssystem i samråd med behandler.

Læs venligst indlægssedlen nøje før pennen tages i brug for en

sikker injektion allerede første gang.

* I forhold til NovoPen ® 3

Novo Nordisk Scandinavia AB

Arne Jacobsens Allé 15

2300 København S

Tlf.: +45 45880800

Nyhed!

Fax: +45 4532463298

scandinavia@novonordisk.com

www.altomdiabetes.dk

www.novonordisk.dk

• Se

Tre gange større dosisvælger. *)

Let at læse for korrekt indstilling.

• Mærk

Halvt så mange kræfter for at injicere. *)

Kort stempelgang sikrer hurtig dosering.

• Hør

Tydeligt klik når injektionen er fuldført.

– forskellen.

The reliable choice

OgilvyHealthworld April 2006


10 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 11

Ikke ualmindeligt

at gå i sort

Når bare du passer din diabetes, kan du leve et godt liv med sygdommen.

Sådan lyder det ofte om diabetes. For nogen er det helt rigtigt, andre

oplever, at det ikke er så ligetil. Men det er ikke nemt at sige højt, for hvem

vil stå frem og sige, at man har svært ved at magte det hele.

Af Annette Wognsen Frederiksen

Foto: Brian Rasmussen

Diabetes-psykolog Anne Hvarregaard

Mose, Århus Universitetshospital,

Skejby, møder

hver dag patienter, voksne og børn,

der har problemer med at takle deres

diabetes. Det er forskellige problemstillinger,

de møder op med, men fælles

for mange af dem er, at de er dybt

kede af det eller bange for, hvad sygdommen

vil betyde for deres fremtid i

forhold til venner, familie, arbejdsliv.

Kan de nu blive ved med at arbejde,

vil de blive meget syge, få voldsomme

senkomplikationer og dø tidligt?

Dobbelt op på risikoen

Det kan også være svære problemer

med angst, depression eller spiseforstyrrelser.

Alle tre komplikationer,

som diabetikere har dobbelt så stor

risiko for at få, sammenlignet med

før de fik konstateret diabetes. Eksempelvis

kan følelsen af ikke at have

kontrol være en udløsende faktor for

depression, og her er personer med

diabetes ekstra udsatte – nogle diabetikere

oplever, at blodsukkeret er

en uregerlig størrelse, selvom de lever

strengt efter alle anbefalingerne.

Børn ramt på psyken

Lidt over en tredjedel af de patien-

ter, Anne Mose taler med, er børn

eller forældre til børn. Det er børn,

der oplever at blive drillet i skolen.

Det er børn, der omkring skolealderen

bliver frygteligt kede af at skille

sig ud, og som går i konflikt med

forældrene, fordi de vil have lov til

at gøre som de andre børn. Og det er

børn, der enten gør oprør mod forældrenes

konstante holden-øje eller

søger grænser, som forældrene misforstået

ikke får sat, fordi de har ondt

af barnet.

Is i maven

Børn med diabetes har brug for det

samme som andre børn. Der skal

sættes grænser, kæmpes kampe, og

de skal have lov til stille og roligt at

kappe navlestrengen.

- Børn begynder meget tidligt en helt

naturlig frigørelsesproces, og her kan

de mange restriktioner, der følger med

sygdommen, komme til at spænde

ben. Formår forældrene ikke at løsne

grebet lidt og lægge låg på deres egne

følelser og sorg over, at barnet har fået

diabetes, kan der nemt opstå problemer.

Der kan hurtigt komme til at udspille

sig en kamp om mad og insulin.

Jeg har mødt forældre, der står på hovedet

for at få barnet til tage sin insulin.

I sidste ende gør det barnet utrygt

og ulykkeligt, hvis der ikke bliver sat

grænser, siger Anne Mose.

Hendes råd til forældrene er at hjælpe

barnet med at udvikle sit selvværd.

Den vigtige – men ofte svære – balance

er at bruge så lidt følelsesmæssig

energi og tankevirksomhed på sygdommen

som muligt, samtidig med at

den passes bedst muligt. Til gengæld

skal der være fokus på “barnet bag

diabetes”. Kunsten er nogle gange at

have is i maven og give barnet lov til

at lave de samme ting som andre børn.

Hun nævner også balancegangen mellem

kontrol og ansvar. Det er vigtigt,

at barnet ikke føler sig overkontrolleret,

men samtidig at man ikke lægger

hele – eller for meget – af ansvaret

over på barnet. En undersøgelse fra

Børneafdelingen på Skejby tyder på,

at for meget ansvar kan føre til forringet

livskvalitet hos børnene. Spørgsmålet

er ikke så meget, hvordan man

får overdraget ansvaret til barnet,

men mere hvordan man, afhængigt af

barnets alder, får det delt på en konstruktiv

måde. Her er Anne Moses

Når krisen rammer

Man er i krise, når man er kommet

i en sådan situation, at ens

tidligere erfaringer, indlærte reaktionsmåder

og handleberedskab

ikke er tilstrækkeligt til, at man

kan forstå, overskue og håndtere

den aktuelle belastning.

Når man bliver ramt af en kronisk

sygdom, går mennesket ofte i en

større eller mindre krise. Man taler

om krisens år. Til at begynde

med befinder man sig i en tilstand

af chok, dernæst sorg, vrede og

selvbebrejdelse, og sidst en periode,

hvor man skal finde ud

af, hvordan man mestrer livet

med den sygdom, man har fået.

Kilde: Anne Hvarregaard Mose,

Århus Universitetshospital, Skejby.

Diabetes-psykolog Anne Hvarregaard Mose møder hver dag patienter, som har problemer med at takle deres diabetes.

råd at indgå aftaler med barnet, eksempelvis

om målinger, så forældrene

ikke hele tiden skal spørge til barnets

blodsukker, men at barnet måler det

til en aftalt tid og fortæller forældrene

det.

Alene i verden

De voksne, Anne Mose møder i sit

job, er kendetegnet ved en af fem

problemstillinger. De kan have svært

ved at acceptere, at de har diabetes.

De kan være i en sorg- eller krisetilstand.

Og andre igen lider af problemer

med angst, depression eller spiseforstyrrelser.

Fælles for mange af dem er, at de gennem

lang tid har været kede af det,

men ikke har delt deres følelser med

omverdenen. De har nemlig en oplevelse

af, at det er deres egen skyld, og

at deres nedtrykthed er et svaghedstegn.

- De bliver utrolig lettede over at

høre, at det er helt normalt at reagere,

som de gør. Det er helt naturligt at gå

i krise, når man får en sygdom som

diabetes. Det rejser mange spørgsmål,

tvivl og bekymringer for fremtiden.

Men krisen behøver ikke være knyttet

til sygdommen. Mange, af dem jeg

møder, har haft diabetes i flere år, og

når vi får talt deres livssituation igennem,

viser det sig, at de er blevet skilt

har mistet deres job eller noget helt

tredje. Og at det er det, der har været

den udløsende faktor. Men det påvirker

som regel deres regulering, og det

er det, der har fået lægen til at henvise

dem til mig.

Fordomme isolerer

- Personer med diabetes er ekstra

hårdt ramt. Udover at diabetes i sig

selv giver en fordobling i risiko for at

få en depression, så oplever de også,

at det er en sygdom, som omverdenen

har mange holdninger til, uden

overhovedet at kende særlig meget til

sygdommen. Det er helt almindeligt

at blive mødt med kommentarer som:

“Du skal jo bare spise, som vi andre

burde gøre” eller “hov, du må da ikke

spise kage”.

- Det er en enorm belastning og giver

for manges vedkommende en skyldfølelse,

som er helt uberettiget. For-

Fortsættes >>


12

Diabetes nr. 3 | Juni 2007

>> Undersøgelser om

depression

Her finder du eksempler på

undersøgelser om depression

og diabetes:

Flere undersøgelser peger samstemmende på,

at forekomsten af moderat til svær depression

hos voksne diabetikere er ca. dobbelt så høj

som hos den øvrige befolkning.

Anderson RJ, Clouse RE, Freedland KE & Lustman

PJ. The Prevalence of Comorbid Depression

in Adults With Diabetes. A meta-analysis. Diabetes

Care 2001; 24 (6): 1069-78.

I en meget stor international interview-undersøgelse

af over 5.000 diabetikere og næsten

4.000 behandlere, angav 41 % af patienterne,

at de oplevede deres trivsel og livskvalitet forringet.

Peyrot M, Rubin RR, Lauritzen T, Snoek FJ, Matthews

DR & Skovlund SE. Psychosocial problems

and barriers to improved diabetes management:

results of the Cross-National Diabetes Attitudes,

Wishes and Needs (DAWN) Study. Diabetic Medicine

2005; 22: 1379-85.

En livskvalitetsundersøgelse blandt 2.800

danske diabetikere viser, at det øjensynligt

er langt de færreste, der opsøger professionel

hjælp for at løse den angst og nedtrykthed, der

kan opstå som en følge af at have en kronisk

sygdom.

Diabetesforeningen. Diabetes og påvirkning af

hverdag og livskvalitet. En rapport om 2.800 insulinbehandlede

diabetikeres holdninger, følelser

og oplevelser i relation til at leve med diabetes.

Odense: Diabetesforeningen, 2002.

Depression påvirker ikke alene livskvaliteten

negativt, men også regulationen hos de berørte.

Ciechanowski PS, Wayne JK, Katon J, Russo JE &

Hirsch MD. The relationship of depressive symptoms

to symptom reporting, self-care and glucose

control in diabetes. Generel Hospital Psychiatry

2003; 25: 246-52.

Kilde: Anne Hvarregaard Mose, Århus Universitetshospital,

Skejby.

dommene, også diabetikerens egne, er med til at fastholde

diabetikeren i en negativ spiral, hvor han/hun ikke har

lyst til at fortælle om sine problemer med at håndtere sin

sygdom eller lyst til at møde andre med diabetes – af frygt

for enten at afsløre, hvor svært han/hun har ved at få styr

på det hele eller af frygt for at møde personer med voldsomme

følgesygdomme.

Humøret svinger

Mange diabetikere oplever også, at humøret svinger op

og ned i takt med blodsukkeret. Det er der en fysiologisk

forklaring på, men der kan også være andre forklaringer.

- Når en person henvender sig med humørsvingninger,

beder jeg ham/hende om at skrive sine følelser ned over

en given periode for at se, hvilke følelser der er på spil,

og hvad der evt. kan være med til at udløse dem. Specielt

mænd, der er deprimerede, kan få en kort lunte, og de får

måske ikke gjort noget ved problemet, før konen går, eller

netværket er begyndt at smuldre, fortæller Anne Mose.

Fokus på psyken

En af Anne Moses kæpheste er, at hele behandlersystemet

bliver nødt til at forstå og anerkende psykosociale problemer

som en væsentlig komplikation til diabetes.

- Vi bliver nødt til at sige det højt igen og igen. Der skal udgives

materialer om emnet: Diabetes og depression, diabetes

og angst, diabetes og spiseforstyrrelser. Vi skal oprette

netværksgrupper – også segmenterede grupper, eksempelvis

rene mandegruppe og/eller grupper fordelt på alder mv.

Med ganske få spørgsmål kan behandleren ofte udlede,

om en person er på vej ned – der kan sagtens være en

forsinkelse på den enkelte diabetikers reaktion, eller der

kan være sket noget i familien, der får læsset til at vælte.

Derfor skal lægerne hver gang have fokus på, hvordan patienten

har det følelsesmæssigt.

- Men det er ikke nok at være opmærksom. Det skal følges

op med tilbud om undervisning, egenomsorgsprogrammer

og selvfølgelig også tilbud om psykologhjælp, opfordrer

Anne Mose.

- Sidst men ikke mindst ville det være godt med meget

mere forskning på området. Der er en del forskning, men

vi mangler danske undersøgelser. Der er brug for dokumentation

af, hvad diabetes betyder for livskvaliteten, de

menneskelige relationer, og hvilken indflydelse psyken

har på reguleringen af sygdommen.

Nye produkter

Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige

produkter, der er velegnede til personer med diabetes og andre, der gerne vil leve sundt.

Mejeriprodukter

Skyr er islandsk yoghurt med 0,2 % fedt. Konsistensen er

tyktflydende, og smagen er frisk og let syrlig. Skyr naturel

kan anvendes i madlavningen og til desserter.

Skyr kan købes i Kvickly og SuperBrugsen.

Brød & Bagværk

Focacciabrød med skinke og Focaccia med soltørrede

tomater er nye brød i serien ”Det blå køkken” fra

Hjem-Is. 1 Focacciabrød med skinke (95 g) indeholder

39 g kulhydrat og ca. 5 g fedt. I 1 Focaccia med soltørrede

tomater (100 g) er der 43 g kulhydrat og 4 g fedt. Brødene

spises, som de er fx i madpakken. Dog kan de ikke

erstatte rugbrød, da indholdet af kostfibre er lavt.

Brødene købes i pakker med henholdsvis 8 og 10 stk. hos

Hjem-Is.

Kanelsnegle og æblemuffins er nye fedtfattige kager fra

De Danske Vægtkonsulenter. 1 kanelsnegl (50 g) indeholder

ca. 17 g kulhydrat og ca. 3 g fedt. 1 æblemuffin (50 g)

indeholder 15 g kulhydrat og stort set intet fedt.

Kagerne købes dybfrosne og forhandles i SuperBest.

Ring og få råd

Diætrådgivningen

Du kan ringe til Diabetesforeningens

diætrådgivning: Tlf. 6612 9006.

Træffetid: Mandag til torsdag fra kl. 9.00-12.00.

E-mail: mad@diabetesforeningen.dk

Socialrådgivningen

Du kan ringe til Diabetesforeningens

socialrådgiver: Tlf. 6612 9006.

Træffetid: Mandag og torsdag

fra kl. 9.00-15.00.

E-mail: sh@diabetesforeningen.dk

Færdigretter

Fru Stryhn’s frikadelle, Let variant er et nyt produkt

fra Stryhn’s. Indholdet af fedt er 7 g pr. 100 g. De lette

frikadeller kan spises til middag, frokost eller i madpakken

med fx groft brød og grønsager til.

Frikadellerne købes på køl i bl.a. Bilka, Føtex, Kvickly,

SuperBrugsen og Irma.

Desserter & Is

Lightbæger Jordbær og Lightpind Ananas er nye is

fra Hjem-Is. Begge is er sødet med aspartam. 1 Lightbæger

Jordbær indeholder ca. 8 g kulhydrat og 3 g fedt. I 1

Lightpind Ananas er der ca. 7 g kulhydrat og 3 g fedt.

De 2 nye is købes hos Hjem-Is.

Drikkevarer

Aqua d’or Fruit findes i 2 varianter: Appelsin og Æble.

Drikkene er sødet med acesulfam K og aspartam, der ikke

giver stigning i blodsukkeret. Indholdet af naturligt kulhydrat

er 0-1 g pr. 100 g i Aqua d’or Fruit Appelsin, der

derfor kan drikkes frit. I varianten med æblesmag er indholdet

af kulhydrat 2 g pr. 100 g. Dvs. den giver stigning i

blodsukkeret, hvis man drikker meget af den.

Aqua d’or Fruit købes fx i større supermarkeder og i kiosker.

Diafonen

Ring og få råd af en erfaren

diabetiker: Tlf. 6312 1416.

Træffetid: Alle hverdage.

E-mail: mail@diafonen.dk

Diabetes nr. 3 | Juni 2007 13

Læs mere på www.diafonen.dk

Se Diafonen side 52.

Diafonen holder ferie i ugerne 28-29-30-31.


1 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 1

Pædagog med

“ Det føles underligt, at lige

jeg har en depression”

Annelise Olsen elsker sit arbejde i en børnehave på Amager, hvor hun har været

pædagog i 11 år. Alligevel fik arbejdspres og træthed hende ned med nakken.

Af Merete Rømer Engel, journalist. Foto: Christian Grønne

Annelise byder på røde jordbær

og bagerboller, men selv

om de friske tulipaner i vasen

varsler den snarlige sommer, og

alt er rent og pænt, så er der noget

stillestående over den lille lejlighed.

Ligesom når man kommer hjem fra

ferie, og møblerne har stået og kedet

sig lidt, imens man har været væk.

Men da vi begynder at snakke, sker

der lige så langsomt en forandring.

Annelise fortæller både om sine to depressioner

og om handskedukkerne,

sprogkufferten, digtene, malerierne

og fremtidsdrømmene. Hun finder

sjove ting i skabene, og efterhånden

er lejligheden fyldt med kreativitet.

- Var I kommet for en måned siden,

havde der ikke været spor ved mig.

Det er en meget mærkelig fornemmelse

at få en depression og stort set

ikke kunne holde ud at være sammen

med mennesker, når man ellers er aktiv

og udadvendt, smiler Annelise.

Den seneste måned har hun været

sygemeldt fra sit job som pædagog,

og ifølge lægen skal hun vente lidt

endnu med at vende tilbage.

Annelise uddannede sig til pædagog

i en voksen alder og har lige siden

været meget glad for sit arbejde med

bl.a. tosprogede børns sprogudvikling.

Men siden hun fik konstateret

type 2 diabetes for et par år siden,

har hun mærket, at den træthed,

der for hende følger med sygdommen

kombineret med arbejdspresset

i en daginstitution, kan være svær at

overkomme.

- Jeg elsker jo at lave sjov med handskedukkerne

i børnenes spisepause

og at hygge med dem, men jeg kunne

mærke her før min seneste depression,

at min lunte blev kortere og

kortere.

“ Jeg kunne simpelthen ikke

holde larmen ud, og det

går jo ikke, når man er

pædagog


Stress, pres og en drøm

Selv om Annelise nok burde have sygemeldt

sig allerede på det tidspunkt,

hvor larmen blev for meget, gjorde

hun det ikke.

Jeg tog på arbejde, selv om jeg stort

set ikke havde sovet om natten og

næsten ikke kunne hænge sammen.

Min drøm er at gå på efterløn, når jeg

om to år bliver 60 og så lave noget frivilligt

socialt arbejde. Det kunne give

den ro, som jeg har brug for. Men det

kan jeg ikke, hvis jeg forinden er blevet

fyret pga. for mange sygedage. Det

stresser mig, siger hun.

Presset skyldes også, at hun for et år

siden havde en længere sygemelding

i forbindelse med sin første depression.

“ Første gang vidste jeg

slet ikke, at det var en

depression. Jeg havde det

bare rædselsfuldt


Men nu hvor den er kommet igen, og

min læge har stillet diagnosen, kan

jeg se, at det er det samme. Jeg er en

følsom og lidt nervøs type, der har

meget svært ved at sige nej. Og især

når jeg så er meget træt, kan jeg ikke

finde overskuddet til at sige fra.

Psykolog, ro og motion

Grunden til, at Annelise har døjet så

meget med træthed, er, at hendes diabetes

har været svær at regulere. Det

har taget halvandet år, før blodsukrene

blev nogenlunde stabile – i dag

med to slags medicin.

Men hvad hjælp er der så at hente, når

man er på vej ind i en depression?

Ikke frygtelig meget, synes Annelise.

Hun har en god praktiserende læge,

som hun taler med hver eller hver

anden uge, og så har hun selv fundet

frem til en psykologistuderende, som

hun er meget glad for at gå hos.

- Jeg så et opslag for nogle måneder

siden i Brugsen. Hun læser psykologi

på tredje år, så hun er ikke så dyr.

Hun hjælper mig med at få orden på

mit liv. Hende vil jeg absolut blive ved

med at gå hos, også når depressionen

slipper sit tag i mig for denne gang.

Derudover har Annelise nu så småt

genoptaget sine to ugentlige besøg i

motionscentret og er begyndt at tage

ud til den nærmeste familie på små

afpassede besøg.

- Min kæreste i Hedehusene besøger

jeg hver weekend. Han har været en

enorm støtte for mig, og så er han så

opmuntrende. Han er engageret i en

masse socialt arbejde med handicappede

og har selv en autistisk søn, som

jeg også er en slags mor for. Vi har

en masse interesser tilfælles omkring

pædagogik. Hvad angår motionen, så

hjælper træningen i motionscentret

fantastisk godt på min diabetes. Jeg

kan aflæse det på mine blodsukre.

Den vil jeg ikke undvære.

Ensomhed trods familie,

kæreste og venner

Annelise er et menneske med en masse

gode relationer – med barnebarnet

Tobias på 9 år, som altid gerne vil

hjem til farmor og spille Trivial Pursuit,

søsteren og hendes børn, som

bor lige rundt om hjørnet og veninderne

i samme gade. Alligevel føler

Fra Annelises digt:

Hvorfor er jeg delt op i to,

min krop får ikke fred og ro

Hende den glade og frie

jeg ved, hvad jeg vil sige

Dage hvor jeg er positiv,

der mærker jeg det gode liv,

smiler, pjatter og ler

Men lige pludselig smutter mit held,

aner knap nok, hvad der sker med mig selv

stresset, søvnløs, forvirret og træt

hun en stor ensomhed i forbindelse

med sin diabetes.

“ Jeg mangler nogle andre

diabetikere at snakke med.

Nogle, der forstår mine

bekymringer, når der sker

noget i min krop, som jeg

ikke forstår


Det er ikke, fordi jeg vil sidde og

svælge i sygdom, men jeg mangler

nogle ikke-behandlere at vende tingene

med. Ens familie og kolleger kan

jo ikke blive ved med at høre på det,

og det skal de heller ikke.

Hun har brugt Diabetesforeningens

rådgivningsservice Diafonen, når hun

har haft brug for konkrete råd. Og

hun har faktisk også ringet til foreningen

og efterlyst grupper på Amager.

- Der var ikke lige en motivationsgruppe

her. Jeg fik så et telefonnummer

angående en gruppe, der mødes

hver torsdag eftermiddag. Men det

kan jeg jo ikke, når jeg går på arbejde.

Det, jeg efterlyser, er at kunne ringe

til Diabetesforeningen og fortælle om

mine behov og min situation, og at

de så kunne matche mig med nogle

andre diabetikere. Det ville være fantastisk,

siger Annelise Olsen. ■


1 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 17

Når trætheden udmatter

Diabetes og arbejdsliv kommer i fokus i et nyt projekt i Diabetesforeningen – ikke mindst

sammenhængen mellem diabetes, træthed, stress og arbejdsevne. Formålet med projektet

er at finde frem til, hvordan personer med diabetes får et godt arbejdsliv, hvor der tages

hensyn til deres særlige behov – men uden usaglig diskrimination.

Af Signe Hasseriis, Liv Brandstrup og Malene Bagger, Diabetesforeningen. Foto: Shutterstock

Kan jeg få hjælp til at arbejde færre timer? Er der

mulighed for at blive fritaget for aften- og natarbejde?

Hvordan er min situation, hvis jeg ikke

længere kan klare et fuldtidsarbejde? Spørgsmål af den

type stilles meget ofte i Diabetesforeningens rådgivning.

Svaret er, at det kommer an på, om kommunen anerkender,

at arbejdsevnen kan være nedsat som følge af diabetes.

Jo mindre konkret, målbar og dokumenteret den

nedsatte arbejdsevne er, jo sværere er det at få hjælp.

Det betyder, at personer med diabetes, der oplever træthed

– en sygelig træthed eller udmattelse – som det største

problem, kan have meget svært ved at få den nødvendige

hjælp som fx skift til fleksjob. Samtidig er erfaringen fra

rådgivningen, at træthed og vanskeligheder ved at klare et

stressende arbejde er et stigende problem.

Diabetes og stress

Stress på arbejdspladsen er et kendt fænomen, men for

personer med diabetes er problemet ekstra stort, da sygdommen

i sig selv kan være en psykologisk belastning.

Diabetes er en sygdom, hvor man selv har ansvaret for at

udføre behandlingen i dagligdagen. Det personlige ansvar,

som følger med diabetes, kræver mange ressourcer og kan

i længden føre til udmattelse.

Udmattelsen ved stress kan også være fysiologisk. Når

man er stresset, stiger koncentrationen i blodet af forskellige

stresshormoner. Disse hormoner har stor indflydelse

på kontrollen af blodsukkeret. Ved at udsætte folk for

stressfulde situationer har man set, at blodsukkeret i timerne

efter er meget ustabilt. Det betyder, at stress giver

Høj koncentration af

stresshormoner bevirker især:

• Ubalance i blodsukkerniveauet

– ofte hyperglykæmi.

• Stigning i blodtrykket.

• Svækkelse af immunforsvaret.

personer med diabetes et endnu mere ustabilt blodsukker

end normalt – og det i sig selv kan føre til udmattelse.

Udenlandsk forskning

Diabetikeres forhold på arbejdsmarkedet er ikke undersøgt

i Danmark. Men i fx Holland og USA er der gennemført

større undersøgelser. Undersøgelserne giver ikke

et entydigt billede. Nogle viser, at personer med diabetes

ikke føler sig mere udmattede på arbejdspladsen end deres

kollegaer, mens andre viser, at personer med diabetes

rapporterer om udmattelse dobbelt så ofte som deres kolleger.

De modstridende resultater kan skyldes forskellige

undersøgelsesmetoder. I visse tilfælde er det kun dem, der

stadig er på arbejdsmarkedet, der indgår i undersøgelserne.

Og de må forventes at have et bedre helbred, end dem,

der har måttet forlade arbejdslivet.

Undersøgelserne viser dog tydeligt, at mange forskellige

faktorer spiller ind:

• De, der finder det problematisk at være på arbejdsmarkedet,

har gennemsnitligt større fravær end deres kolleger.

Det større fravær skyldes, at nogle få diabetikere

er meget fraværende, mens mange andre ikke har større

fravær end deres kollegaer uden diabetes.

• Ofte er det ældre med fremskreden diabetes og med

eventuelle følgesygdomme, som finder det problematisk

at være på arbejdsmarkedet.

• Ofte er det personer med type 2 diabetes, som har problemer.

Dette kan bl.a. skyldes, at type 1 diabetes ofte er

kommet tidligt i livet, og at type 1 diabetikeren derfor

har lært at leve med det og har kunnet tage hensyn til

sygdommen ved valg af uddannelse og job.

• Nogle diabetikere er bedre til at håndtere den stress,

der opstår pga. arbejdets karakter, fordi de er vant til at

håndtere stress omkring deres sygdom.

• Mænd med diabetes forsøger ofte at blive på arbejdsmarkedet

på fuld tid, hvilket kan resultere i mange sygedage.

Kvinder med diabetes, derimod, beder ofte om

nedsat arbejdstid og nedsætter derved sygefraværet.

Definitioner:

Træthed:

• Mangel på søvn, behov for søvn.

• En akut tilstand – efter en god søvn er

man frisk igen.

Udmattelse:

• En sygelig træthed med manglende evne

til at opretholde styrke – psykisk og

fysisk.

• En kronisk tilstand – opstår over lang

tid og er lang tid om at forsvinde igen

– fysisk, mental og følelsesmæssig

udmattelse. Psykosomatiske symptomer

fx depression.

Klæd arbejdsgiveren på

Måske skyldes problemer i arbejdslivet, at arbejdsgiveren

ikke er klar over, hvad det medfører at have diabetes. I

USA har man forsøgt at rette op på den situation med

et sæt officielle anbefalinger (The Job Accommodation of

Network, a service of the Office of Disability Employment

Policy of the US Department of Labor, 2005).

Disse anbefalinger fremhæver følgende:

• Der skal være et sted, hvor insulin og mad/drikke kan

opbevares.

• Der skal være et sted, hvor man kan måle blodsukker

og evt. tage sin insulin.

• Der skal være et sted, hvor det er muligt at hvile sig,

hvis det er nødvendigt (specielt efter hypo- eller hyperglykæmiske

perioder).

• Der skal være tilladelse til at holde små pauser til at

spise/drikke/hvile, når det er nødvendigt.

• Der skal tages hensyn til evt. følgesygdomme og brug af

evt. hjælpemidler.

Selvom vi ikke har sådanne officielle anbefalinger i Danmark,

kan det være en god idé at forklare sin arbejdsgiver,

at det kan være nødvendigt, at disse ting er opfyldt for at

kunne blive i jobbet.

Diabetesforeningens projekt

Hvad kan der gøres for at mindske problemerne med

stress og træthed på jobbet for diabetikere i Danmark?

Diabetesforeningen ser det som en væsentlig opgave at

undersøge den problemstilling og dermed være med til at

sikre flere diabetikere et godt arbejdsliv.

Vi har tidligere spurgt både fagfolk og diabetikere om deres

syn på sagen. Ligesom de udenlandske undersøgelser antyder

de svar, vi fik, at mange faktorer har betydning. Det nye

projekt om diabetes og arbejdsliv skal derfor afklare, hvilke

faktorer vi kan påvirke, og om information i stil med de

amerikanske anbefalinger er vejen frem. ■

webmed

Betaler du selv dine

teststrimler?

og kræver du samtidig

kvalitet til en

lavere pris? Kvalitets

teststrimler i beholder

eller enkeltvis

foliepakkede.

Kun kr. 250

(valgfri pakke á 50

tests) Gratis valgfrit

kvalitetsapparat

ved første bestilling

af 100 teststrimler

til de første 500

kunder! Ingen fordyrende

mellemled.

Direkte salg via internettet

på: www.

webmed.dk

Diaclin-Webmed

Tlf. 30 45 13 55

info@webmed.dk

Kvalitet-helt enkelt!

www.lowreklame.dk


1 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 19

Sluk tørsten

Sommer, sol og varme betyder, at kroppen har behov for mere væske end

normalt. Dvs. der skal drikkes mere – gerne vand og/eller andre drikke uden

tilsat sukker. Vi sætter derfor fokus på udbuddet af drikkevarer.

Af Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist. Foto: Shutterstock

Hvor meget skal man drikke?

Kroppens behov for væske er 2-2½ liter om dagen.

En del af væsken får vi fra maden, og kroppen

danner selv lidt væske, når næringsstofferne

forbrændes. Resten skal vi drikke, og det vil

under normale omstændigheder sige 1-1½ liter

væske i døgnet. Hvis vi sveder meget fx pga.

varme og/eller høj fysisk aktivitet, øges behovet

for væske.

Væskebehovet kan variere fra person til person,

Diabetesforeningens anbefalinger

for drikke er:

Drik frit af vand, kildevand, danskvand,

kaffe og te.

Læskedrik, sodavand o.lign.

Drik frit af drikke med højst 1 g kulhydrat

pr. dl drikkeklar drik.

Mælk, kakaomælk og andre mælkedrikke

Drik gerne ½ liter om dagen af produkter

med højst 1,5 g fedt og 6 g kulhydrat

pr. 100 g.

Frugtsaft m.m.

Drik op til ½ l af saft med højst 2 g kulhydrat

pr. dl fortyndet saft om dagen.

Juicedrik* og grønsagsjuice

2 dl juicedrik eller grønsagsjuice med ca.

5 g kulhydrat pr. 100 g kan drikkes om

dagen.

* Juicedrik er fortyndet frugtjuice, der er

tilsat kunstigt sødestof.

Obs: 1 dl = 100 g = 100 ml

så der er ikke nødvendigvis noget galt, hvis ens

behov for væske er større eller mindre end beskrevet.

Når man spiser mad med mange kostfibre

fx fra grønsager og groft brød, har kroppen

brug for mere væske, da nogle af kostfibrene

opsuger væske. Hvis man er meget tørstig, kan

det være pga. for højt blodsukker. Det kan derfor

være en god idé at måle blodsukker eller kontakte

lægen, hvis man gennem længere tid er mere

tørstig end normalt.

Sodavand mærket “light” kan i de fleste

tilfælde drikkes frit. Men læs altid varedeklarationen,

så du sikrer dig, at den

pågældende sodavand udelukkende er

sødet med kunstigt sødestof og ikke tilsat

fx druesukker. Indholdet af kulhydrat må

være højst 1 g pr. 100 g.

På vores hjemmeside www.diabetes.dk

finder du en række eksempler på produkter,

der kan drikkes enten frit eller i begrænset

mængde jævnfør anbefalingerne.

Der er også oplysninger om bl.a. smagsvarianter

og anvendte sødestoffer i drikkene.

Informationerne findes på www.

diabetes.dk/wm5951

Foto: Shutterstock

Ferie

Diabetesforeningens kontor er åbent hele sommeren.

Telefonen er åbent i tidsrummet kl. 9.00-12.00 i hele juli.

Ekspedition af bøger og pjecer m.m. kan blive forsinket som følge af ferieperioden.

Tid til at hygge

- småkager med ny og bedre smag

Hermedicos småkager har altid været perfekte til en sukkerfri

hyggestund – og nu er de blevet endnu bedre. De håndlavede

vanillekranse, fi nskbrød og kokossnitter har fået bedre smag

og konsistens.

www.hermedico.dk

- her kan du fi nde yderligere information om produkter og priser.

Hermedico a/s

Vermundsgade 38

2100 København Ø

Telefon: 33 25 69 69

Telefax: 33 25 69 02

E-mail: kundeservice@hermedico.dk

Diætist Susanne Elman Pedersen har ferie

i ugerne 28-29-30-31.

Småkagerne er bagt efter gode gamle traditioner - men

sukkerfri, der gør dem velegnede til blandt andet diabetikere. Småkager, 150g

alle typer

Diætist Lisa Heidi Witt har ferie

i ugerne 30-31-32.

Socialrådgiver Signe Hasseris har ferie i

ugerne 29-30-31.

23 kr.

Diafonen holder sommerferie

i ugerne 28-29-30-31.

Prisen er vejledende og ekskl. efterkravs- samt leveringsomkostninger.


20 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 21

Simon skal leve livet fuldt ud

Signe Wenneberg og hendes 11-årige søn Simon prøver hver dag at få en så normal

hverdag som overhovedet muligt. Det koster blod, sved og tårer – og en masse

planlægning. Men det nytter at kæmpe. Også selv om Signe nogle gange er ved at

kaste op af bekymring.

Af Gitte Didriksen, journalist. Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Simon kan og vil alt. Han er lige kommet hjem fra

to rejser. Den ene en reportagetur til Indien med

mor, hvor temperaturen sneg sig op på 41 grader.

Den anden en rejse til Afrika, hvor han var på safari med

farmor og farfar.

- Simon har altid vist os, at han kan alt det, andre børn

kan. Endda rejse så langt væk som Sydafrika og selv tage

ansvar. I hans tilfælde handler det jo ikke om at passe

på myg eller andre petitesser, det handler om selv at tage

ansvar for sin sygdom: For målinger, insulin, at spise ordentligt

og en hel masse andet sygdomsrelateret, fortæller

Signe Wenneberg.

Men selv om Simon kan og vil alt, så er livet med diabetes

en udfordring. Signe lægger ikke skjul på, at det var en

omvæltning for familien, da Simon fik konstateret diabetes

for ni år siden. Simon var 2½ år, og hun husker stadig

alt fra besøget hos lægen:

- Det var den 15. maj om formiddagen 1998. Simon var

begyndt at tabe sig, var meget tørstig og havde ikke længere

energi til at gå op ad trapperne. Lægen konstaterede

hurtigt, at Simon havde diabetes, og så brød min verden

sammen. Simon spurgte, om han nu skulle dø. Det var

forfærdeligt.

Familien blev sendt på Glostrup Hospital, hvor de var i fem

dage. Simon kom ikke tilbage til sin dagpleje. Signe kom

ikke tilbage på arbejde. Livet blev aldrig det samme igen.

Stort ansvar

Signe har ikke sovet normalt, siden Simon fik konstateret

diabetes. Fordi der skal måles blodsukker otte gange

i døgnet, også om natten – og fordi hun hele tiden har et

halvt øre på Simons vejrtrækning. Hun er altid på vagt. 24

timer i døgnet. Endda også når Simon ikke er hjemme.

- Det er et kæmpe ansvar at stå med som forældre. Hvis

du ikke gør det godt nok, er det dig, der er skyld i, at dit

barns livskvalitet bliver forringet. Det kan også være svært

for bedsteforældre at tage ansvar. De synes ofte, det er meget

kompliceret. Heldigvis er Simons farfar supertjekket

til alt det med sukkersygen.

Nogen har diabetes, andre er rødhårede…

For lillebror Noah på 7 år er det helt naturligt, at Simon

har diabetes. Han har aldrig kendt til andet.

- Da Noah var lille, spurgte han, hvornår han fik sukkersyge,

lidt som at lære at gå og cykle. Det måtte jeg så fortælle

ham, at han nok ikke skulle have. Og som 3-årig talte han

om type 1 og type 2. Han er også meget omsorgsfuld over

for Simon. Allerede som 5-årig kunne Noah komme ind fra

haven og fortælle mig, at Simon var bleg og nok trængte til

noget. Han elsker at få lov til at give Simon et glas æblejuice

eller et stykke druesukker. Noah har aldrig givet udtryk for,

at der er for meget fokus på Simon. Selv om Simon ofte

kommer i første række, sådan er det jo bare.

- Over for begge mine drenge har jeg valgt den positive

vinkel. Der er meget, der er værre end diabetes. Og vi

kan faktisk se positivt på, at det for eksempel har tvunget

mig til at arbejde hjemmefra, og at jeg har haft et fag, der

har gjort det muligt. Jeg nægter at have for stort fokus

på sygdommen og har for eksempel sidestillet det at have

diabetes med at have rødt hår. Noah er rødhåret – det er

ikke altid sjovt. Heller ikke når han på grund af sin lyse

hud skal smøres ekstra meget med solcreme om sommeren

og skal bade med t-shirt. Så snakker vi om, at der er

noget med alle mennesker. Nogen har diabetes, nogen har

rødt hår og nogen noget helt andet.

Simon har oplevet nogle begrænsninger som diabetiker,

og det vil han også gøre fremover.

- Det kan jeg ikke gøre noget ved. Det, jeg kan gøre noget

ved, er måden, vi takler udfordringerne. Jeg nægter at pive

over det her eller skjule sygdommen på nogen måde. Jeg

har også lært Simon, at det her ikke er noget at skamme

sig over eller have alt for meget fokus på.

- Simon tager det ufatteligt pænt. Og det har han altid

gjort. Især, når man tænker på, hvor frustrerende det er,

at lige meget hvor meget umage man end gør sig, så er der

dage, hvor blodsukkeret ikke vil, som vi vil: Hvor varme,

kulde, hormoner, sport, sneboldkampe, fastelavn, fødselsdag,

sommer, vinter, rejse, feber, roskildesyge, mekaniske

fejl, batteristop, en tilstoppet nål – eller hvad pokker det

nu er – spænder ben for al vores omhu.

Man skal sluge en elefant

Ud over at blodsukkeret er forkert, betyder det skyld,

angst, søvnløshed, bekymringer, kontrol af alt fra mad til

motion til personlig frihed. Fordi der hos diabetikeren og

de pårørende altid er en helt reel frygt.

- Selv om Simon aldrig har haft et insulinchok, er jeg da

bange for, at han skal få brug for hjælp en dag, og at jeg eller

hans far ikke er der. Derfor skal man sluge ikke bare en

kamel, men en elefant, ved som mor at lade sin søn færdes

og rejse fuldkommen frit. Men det er vigtigt at sluge elefanten,

for at drengen ikke lærer den lektie, som så mange

diabetikere i tidligere generationer har lært: At diabetes

hindrer den personlige frihed og nedsætter livskvaliteten.

Derfor har min søn allerede som 4-årig været langt væk

på koloni med børnehaven. Og senest i Afrika uden far

og mor. Selvfølgelig er jeg ved at kaste op af bekymring.

Hvorfor får han så lov? Fordi sukkersygen ikke skal hindre

ham i at leve livet fuldt ud, lyder det overbevisende fra

Signe Wenneberg. ■

Mere information

Signe Wenneberg er journalist og forfatter, og vi

kender hende bl.a. fra haveprogrammer i tv og bøger

om mad og have.

Signe er igen bogaktuel, denne gang med Barndommens

Have – sådan skaber du en god have til dine

børn, som udkom 15. maj. Bogen indeholder idéer

til, hvordan man kan indrette haven, så børn får

mulighed for at røre sig. Signe fortæller bl.a. i bogen,

at hun direkte har kunnet aflæse, hvordan leg

og bevægelse påvirker Simons blodsukker.


Tlf. 39 77 01 90 · www.abbottdiabetescare.dk

GrafiskHus_00132 04-07

Forskellige mennesker

Forskellige målere

Til en hverdag

fyldt med

aktivitet

Til en roligere

hverdag

Til hverdagsbrug.

Ekstra

tryghed.

Personen med

diabetes

I 2001 iværksatte International Diabetes

Federation (IDF) og Novo Nordisk en

storstilet, international undersøgelse om

de psykosociale aspekter hos personer

med diabetes. Undersøgelsen var en del

af flere initiativer i DAWN-programmet,

der har til formål at sætte fokus på

mennesket med sygdommen.

DAWN-programmet (Diabetes Attitudes Wishes and

Needs) blev oprettet i 2001, fordi over halvdelen af alle

mennesker med diabetes ikke får et godt helbred og en

god livskvalitet trods adgangen til effektiv medicinsk behandling.

Netop derfor har Diabetesforeningen fra programmets

begyndelse fulgt DAWN med stor interesse.

Undersøgelsen fra 2001 viste bl.a., at social støtte og følelsesmæssigt

velbefindende er afgørende for effektiv egenomsorg.

En sygdom, der rammer hårdt

Undersøgelsen viste også, at 85 % af de adspurgte havde

stærke negative følelsesmæssige reaktioner som chok,

skyldfølelse, vrede, angst, depression og hjælpeløshed i

forbindelse med de fik diagnosen, og for mange tog det

flere år at acceptere sygdommen. Undersøgelsen viste

desuden, at jo hårdere diagnosen ramte psykisk, jo dårligere

var personen til at tage vare på sin sygdom. Ligesom

hyppigheden af dårlig psykisk trivsel var dobbelt så høj

blandt personer med diabetes, som i befolkningen som

helhed.

Læs meget mere om DAWN og resultaterne på

www.dawnstudyweb.novonordisk.dk

DAWN

DAWN

DAWN

Diabetes nr. 3 | Juni 2007 23

DAWN

DAWN

DAWN

DAWN YOUTH

– ung med diabetes

I 2007 sætter Diabetesforeningen fokus på børn og unge

med diabetes. Et tema, der også internationalt er på dagsordenen

i 2007 med IDF’s “Year of the Child”.

I forlængelse af DAWN-undersøgelsen i 2001 står IDF,

ISPAD og Novo Nordisk derfor bag endnu en international

undersøgelse, der har til formål at undersøge, hvordan

diabetes indvirker på livet for en ung person med diabetes,

men også hvordan diabetes indvirker på livet for den

unges familie.

Den danske undersøgelse

Diabetesforeningen har indgået et samarbejde med Novo

Nordisk om den danske del af undersøgelsen. Undersøgelsen

har fokus på børn og unges følelser og oplevelser

i forbindelse med det at have diabetes og er tænkt som

et supplement til den kliniske forskning, der foregår på

området. Desuden bliver forældre spurgt om følelser og

oplevelser ved at have et barn/en ung med diabetes i familien,

ligesom behandlere også spørges om deres erfaringer.

Undersøgelsen finder sted i juni, juli og august.

Sådan deltager du i undersøgelsen

Børn og unge (med både type 1 og type 2 diabetes) til

og med 25 år kan deltage ved at besvare et spørgeskema

via internettet. Du kan allerede nu tilmelde dig på www.

dawnsurvey.com, så får du besked, når der er åbent for

besvarelser.

De 18-25-årige svarer selv på spørgeskemaet.

De 12-18-årige svarer sammen med forældre, ligesom de

6-12-årige.

For de 0-6-årige er det alene forældrene, der udfylder skemaet.

De første resultater af undersøgelsen forventes at være klar

i efteråret 2007.


2 Diabetes nr. 3 | Juni 2007

Al opmærksomheden

forsvandt fra mig

Da Malene Just Petersen var otte år fik hendes tre-årige lillebror diabetes.

Det var et chok for storesøsteren – lige som for resten af familien. Men for

Malene betød lillebrorens sygdom også, at hun mistede en stor del af den

opmærksom, hun tidligere havde nydt godt af.

Tekst & foto: Ulla Blankholm, journalist

Det er pisseirriterende at

have en bror, der lige pludselig

tager al opmærksomheden,

lyder det fra 20-årige Malene

Just Petersen.

Som otte-årig stod hun pludselig i en

situation, som mange andre søskende

til diabetesbørn også står i, da hendes

tre-årige lillebror fik konstateret diabetes:

Opmærksomheden forsvandt.

- Alle sagde, at det var så synd for

ham, og jeg blev enormt jaloux over,

at alt drejede sig om ham. Men jeg

kæmpede ikke selv for opmærksomheden

– jeg ventede på, at mine forældre

selv henvendte sig, fortæller

Malene, som skynder sig at tilføje, at

hun har et rigtigt godt forhold til sin

lillebror i dag.

Det havde hun nu også dengang. Det

var den manglende opmærksomhed,

som var det altoverskyggende problem.

- Min forældre gav Martin en gave,

hver gang han havde fået målt sit

blodsukker, og det var bare så snyd.

Men jeg skulle jo ikke stikkes, sagde

de til mig.

Ville du selv have gjort det anderledes?

- Nej. Jeg havde jo ikke gjort noget for

at få gaven, så i dag forstår jeg godt,

hvorfor de gjorde det, siger Malene,

der mener, at alle søskende til diabetesbørn

vil føle, at opmærksomheden

forsvinder fra dem i starten.

Ud over problemet med opmærksomheden

var selve det, at hverdagen blev

en anden også en voldsom forandring

for den otte-årige Malene. På et tidspunkt

snakkede hun ikke med sine

forældre i tre-fire uger, fordi de holdt

Martin fast, når han skulle stikkes.

- Han råbte og skreg, og jeg forstod

ikke, at han kunne dø, hvis de ikke

gjorde det.

Ny hverdag

Hverdagen blev også en anden rent

praktisk. Nu skulle der spises på bestemte

tidspunkter, og forældrene

skulle altid lige have noget ekstra

mad med til Martin, når de skulle

noget. Familien vænnede sig langsomt

til det, men Martin selv havde

problemer med, at han pludselig var

anderledes.

- Han følte, at han var anderledes

end sine klassekammerater, og derfor

blev han meget negativ. Det påvirkede

vores familie meget, for det var

svært selv at være i godt humør, når

han ikke var det. Selv om jeg synes,

det var irriterende, var det også synd

for ham, fortæller Malene, der ikke

kunne lide at være alene med Martin,

fordi hun var bange for, at han fik så

lavt blodsukker, at han ikke var til at

komme i kontakt med. I dag ved hun,

hvad hun skal gøre.

Martin blev på et tidspunkt tjekket

for, om han havde en depression.

Det havde han ikke, og efter et halvt

års tid vendte hans humør, fordi han

fandt ud af, at folk accepterede ham,

selvom han skulle stikke sig.

Da Malene var omkring 15 år, følte

hun ikke længere, at Martin tog al

opmærksomheden fra hende.

- Måske var det, fordi jeg selv var blevet

ældre, men også, fordi at Martin

var blevet ældre, og mine forældre

ikke længere var så bekymrede for

ham, siger Malene, der i dag selv kan

blive helt bekymret for sin nu 15-årige

lillebror.

- Jeg ringede til ham forleden dag,

hvor han skulle i byen med sine venner,

og der kunne jeg mærke, at jeg

havde en beskyttende rolle. Han ville

have nogle øl med, og det kan jo

være farligt, fordi han måske ikke kan

mærke, hvis han får for lavt blodsukker.

Men han er fornuftig, og det er

hans venner også.

Sidder dybt

Malene, der arbejder som pædagogmedhjælper

i Birkerød, er stolt af sin

lillebror, fordi han cykler og laver

mange andre ting i sin fritid – han lader

sig ikke påvirke af sin diabetes.

Men oplevelsen med, at hendes lillebror

fik diabetes, og hun lige pludselig

manglede opmærksomhed, har

påvirket hende.

- Det sidder dybt indeni mig i dag, at

det har været sådan. Jeg søger tryghed,

og så er det vigtigt, der bliver

lagt mærke til mig. Især med materielle

ting som gaver, for når jeg får

ting, så føler jeg, at folk holder af mig,

fortæller Malene.

Hun mener, at det er vigtigt, at forældre

til diabetesbørn prøver at holde

fokus på begge børn, selv om det

ikke kan undgås, at det er det syge

barn, der får mest opmærksomhed i

starten.

- Børn ved ikke, hvad diabetes er, så

det er vigtigt at fortælle dem om det.

Man behøver ikke at tage familiens

søskende med hver gang til undersøgelser,

men nogle gange kan det

være godt, så finder de hurtigere ud

af, hvad det er. Jeg var selv med nogle

gange, og det hjalp. Det gjorde også,

at det ikke kun var mine forældre,

der var alene med Martin om sygdommen,

men at vi var fælles om det

– som familie.

Malene ville ikke have handlet

anderledes end sine forældre, da hendes

lillebror fik diabetes. Men hun savnede

forældrenes opmærksomhed, da den

pludselig blev rettet mod lillebroren.


… jeg blev enormt jaloux over,

at alt drejede sig om ham„

Fortsættes >>


2 Diabetes nr. 3 | Juni 2007

Autoriseret psykolog Jørn Callesen, Psykologkontoret,

om de såkaldte “skyggebørn” og deres situation i familien:

“ Koblet af eller overansvarlige børn

i voksenroller”

Tekst & foto: Danny Schjødt Pedersen, journalist

- Jeg har selv været med til at introducere

en model, der netop handler

om at komme “i skygge” af en bror

eller søster med diabetes. Jeg kalder

det indimellem også for “solkongesyndromet”,

når det handler om den

opmærksomhed, børn får, hvis de får

diabetes. Om det meget lys, der ofte

bliver mellem barn og mor, hvor der

tit er en særlig symbiose, der bliver

forstærket.

- Det er en situation, der også giver

risiko for skygge mellem de voksne.

Man hører om par, der har fået diabetikerbørn,

hvor de fx ikke har haft sex

i det første halve år efter diagnosen.

- For søskende er det en situation,

hvor de måske føler, at de “bliver klaret

med venstre hånd”. Så det er reelt

utilfredsstillende for alle parter. Også

for diabetesbarnet selv.

- Samtidig er det vigtigt at huske på,

at diabetesfamilien ikke kun er diabetesfamilie.

De kan jo også have andre

problemer, selvom man ofte antager,

at det hele handler om diabetes. De

kan have almene samværsproblemer

som enhver familie. De bliver ofte

bare forstærket, når et barn får konstateret

diabetes.

Del sol og vind lige

- Hos skyggebørnene ser vi, at de ofte

føler sig koblet af. Eller at de modsat

bliver overansvarlige og tager en

voksenrolle på sig, fordi det giver noget

opmærksomhed, hvis de på den

måde hjælper til.

- Det handler ofte om, at forældrene

skal være gode til at dele sol og vind

lige mellem børnene. Fx at de tager

på “alene-ture” med det barn eller de

børn, der ikke har diabetes. Samtidig

skal de slippe angsten for, at diabetesbarnet

ikke kan klare sig selv. Og det

er en god investering at bruge noget

tid på skyggebørnene – også for diabetesbarnets

skyld.

Mere information

- Det koster både tid og ressourcer for

alle i familien at forholde sig til diabetes.

For eksempel for forældrene, der

hele tiden skal forholde sig til, hvad

der er rigtigt, når det gælder insulin,

mad og alle de andre aspekter. Det er

meget krævende og vigtigt at huske,

at man ikke kan være perfekt på dette

område.

At snakke med andre forældre

- Det er meget nyttigt at snakke med

andre forældre om, hvordan de takler

situationen. Det kan både være, når

det gælder diabetes generelt, parproblemer

og meget andet. Altså de problemer

man ellers ikke taler så meget

om. For eksempel kan det også være

en god idé med individuel terapi

eller fælles parterapi. Og generelt er

det vigtigt, at man kan snakke sammen

og se løsninger i forhold til børnene.


Om Jørn Callesen

Uddannet psykolog i 1986. Har siden arbejdet i en

lang række sammenhænge og funktioner, hvilket

har givet ham kendskab til mange emner og områder.

Samtidig er han far til fire børn, hvoraf de

to har diabetes. Den ene, en datter på 11 år, fik

konstateret diabetes allerede, da hun var 10 måneder.

En 9-årig søn fik konstateret diabetes for to

år siden. Jørn Callesen har tidligere afholdt kurser

for Diabetesforeningen og holder foredrag om en

række emner. Den odenseanske psykolog driver

i dag egen klinik, Psykologkontoret, i centrum af

Odense.

Ascensia ® CONTOUR ® . Nu endnu bedre.

Tlf. 45235000

E-mail.: diabetes@bayer.dk

www.bayerdiabetes.dk

Ny CONTOUR ®

NU OPGRADERET!

Stadig INGEN KODNING

5 sekunders testtid

Hukommelse 480 målinger

Kan sidde i etuiet, mens der måles

ENDNU BEDRE!

GRØSET 7.07.A.DK


2 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 29

Teenageår og trods:

Den usynlige sandhed

Redaktionen bag Diabetes havde linet op til et portræt, hvor både mor, far og

teenagerdatteren med diabetes kom til orde. Og fotografen var klar til at tage

de nødvendige billeder. Det viste sig dog, at forældrenes idé om at fortælle

deres historie ikke helt matchede datterens ønsker. En udvikling i sagen, der

siger mere end ord. Pigen på 18 år ønskede, at hendes diabetes skulle forblive

en usynlig sandhed.

Af Danny Schjødt Pedersen, journalist

For Annette, der er mor til teenageren,

gør det ingen forskel,

at hun er anonym. For hende

og hendes mand er det vigtigste, at de

måske kan gøre en forskel for andre

ved at sætte ord på deres oplevelser i

de fire år, datteren har haft diabetes.

Fire år hvor datteren har haft svært

ved hele tiden at fastholde en erkendelse

af, at hun er syg, og at sygdommen

er hendes:

- Hun erkender indimellem sygdommen,

men glemmer den meget let i

hverdagen, når tingene går godt. Det

gælder målinger, insulin, god kost osv.

Så hun trodser helt klart sygdommen

og har holdningen: “...jeg er ikke syg”.

Samtidig skal det hele foregå skjult.

Hun vil fx ikke have en pumpe, så man

ikke kan se hendes maveskind. Hun vil

ikke måle blodsukker eller tage insulin

midt på dagen, hvor nogen eventuelt

kan se det. Og de madpakker, vi har

smurt ud fra en snak med diætisten,

har jeg fundet skjult rundt omkring,

fortæller Annette.

- I en periode tog hun ikke sin insulin

og havde den ikke engang med. Det

har hun dog nu. Og noget, der i den

forbindelse flyttede hende meget, var,

da vi en dag i ambulatoriet så en pige,

der bare helt åbenlyst tog sin insulin.

Helt usynlig

Udover at ville skubbe sygdommen

fra sig, er det tydeligt, at Annettes

datter har ønsket at gøre sig helt

usynlig. At hun ikke vil vække opsigt

eller være til besvær:

- Jeg kan huske, at vi engang var til en

fest, hvor der blev serveret en særlig

dessert for hende. Og hvor jeg kunne

se på hende, at det var et mareridt.

For hun følte, at der var spotlight på

hende hele tiden, fortæller Annette,

der dog oplever en forbedring i den

senere tid. Datteren har trods alt åbnet

sig så meget omkring sin sygdom,

at hun har glæde af dialogen med andre

unge med diabetes. I ungdomsgrupper

er de unge i dialog og kan

udveksle deres erfaringer.

- Tidligere har vores datter deltaget

i kurser på Skejby og på en idrætshøjskole,

men hun siger fra overfor

tilbud fra Diabetesforeningen, der

ellers har mange gode kursustilbud.

Vi betaler og fastholder dog medlem-

skabet. Men det er altså bare endnu

et eksempel på hendes fornægtelse af

sygdommen.

Dramatisk debut

Da Annettes datter fik konstateret

diabetes, var det en dramatisk debut.

Hun havde i længere tid haft det

skidt, uden at familiens læge kunne

forklare hvorfor:

- Vores datter havde inden for to måneder

haft et tydeligt vægttab. Og da

hun i forvejen er en stille pige, frygtede

vi måske, at det var anorexi. Jeg

begyndte at spørge lidt til det, men

kunne ikke finde ud af, hvad der var

galt, indtil hun en dag sagde: “Jeg er

så tørstig hele tiden og har ondt i maven...”

Så var der pludselig noget, der

passede sammen.

- Det, der står allermest tydeligt for

mig fra den første tid, er, da min datter

sagde: “Hvad har jeg gjort, mor?

Hvorfor lige mig?”. Da ville jeg ønske,

at jeg kunne have taget sygdommen

på mig, fortæller Annette om den første,

hårde tid, hvor den nye situation

og de mange følelser skulle håndteres

bedst muligt.

Krisehjælp til psykisk nedtur

Da datteren blev indlagt på det lokale,

mindre sygehus blev de godt

behandlet af personalet, fremhæver

Annette, der selv arbejder som socialog

sundhedsassistent. Det, der efter

hendes mening manglede, var til gengæld

et set-up, der kunne give dem

en regulær krisehjælp:

- Folk får i så mange andre situationer

psykologisk krisehjælp. Den krisehjælp

manglede vi til håndteringen af

den psykiske side af sagen. Jeg kunne

godt have brugt en at snakke med

om, hvorfor det lige skulle være mig

og min datter.

- Det var jo generelt noget af en psykisk

nedtur, da hun fik konstateret

diabetes og havde holdningen: “Det

her drejer sig ikke om mig”. Og det

hele var for os alle meget svært at

takle. Fx fordi vi havnede på en almindelig

børneafdeling, hvor kun få

vidste noget om diabetes. Vi benyttede

os derfor af muligheden for frit

sygehusudvalg og valgte Skejby, der

Modelfoto

har specielle afdelinger for diabetikere,

fortæller Annette, der som professionel

har et par gode råd til, hvordan

man måske bedre kunne takle unge

med diabetes og deres familier:

- Man skal kigge på det hele menneske

og ikke kun behandle det fysiske,

men også det psykiske. Samtidig skal

rådgivningen være synlig. Og jeg ville

meget gerne, at der blev givet mere

hjælp til de unge og deres forældre i

teenageårene.

Fortsættes >>


30 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 31

Autoriseret psykolog Jørn Callesen, Psykologkontoret i centrum,

om teenagere med diabetes og deres familie:

“ God nok og som de andre”

Nogle forældre oplever et hjælpsomt

personale, men har brug for større

opmærksomhed. Fx i form af en psykolog,

der kan give dem krisehjælp.

For nogen er personalet “nok”, for

andre kan der være et andet behov.

Her er det vigtigt at fastslå, at behovet

er forskelligt fra familie til familie.

En oplevelse af mindreværd

- Når man er 18 år, vil man gerne

være som de andre, og man føler, at

man ikke er god nok, hvis man ikke

er som de andre. Derfor knytter der

sig ofte en oplevelse af mindreværd

til en diabetes. Det kan for eksempel

være den unge mand, der ikke fortæller

kæresten, at han har diabetes,

fordi han er bange for, at hun så ikke

vil have ham. Eller den unge pige, der

spørger: “Hvordan ser mit maveskind

ud?”

- Jeg oplever specielt hos pubertetsbørn,

at de mener, at de ikke må være

anderledes. Det skyldes, at deres ud-

Kursustilbud

vikling af en selvstændighed jo først

er ved at komme i gang. Den udvikler

de i første omgang i forhold til en

gruppe, som de har brug for at være

en del af.

Samtalekultur

- Der er hos mange unge sandsynligvis

en stor modstand mod at tage

deres diabetes alvorligt. Jeg oplevede

det selv i forbindelse med et kursus,

hvor jeg optrådte for unge 16-18årige

diabetikere. De kastede næsten

rådne tomater efter mig, fordi det var

ubehageligt for dem at høre, at de

ikke burde drikke øl og spise alt det

slik, som de gjorde.

- Skal man i den situation have fat i

de unge, skal det ske gennem samtale.

Ikke bare tale, men SAMtale,

hvor man hører om den unges situation

og skaber nærvær ved at

lytte til, hvordan den unge selv oplever

tingene. I den forbindelse er

det vigtigt, at man allerede ret tid-

ligt og inden puberteten får etableret

en god samtalekultur i familien.

Forældreuddannelse

- Det kunne i den forbindelse være

nyttigt med noget coaching af forældrene.

Fx omkring, hvordan de kan

være ens i deres måde at løse opgaven

på, så forældrene ikke hele tiden

går til opgaven på en vidt forskellig

måde. En mere ens tilgang vil gøre

det nemmere for børnene.

- Generelt gør vi for lidt ud af forældreuddannelse

i Danmark, hvor der

bliver kigget for meget på diabetesbarnet

og for lidt på hele familien.

Vi er enormt dårlige til at kigge på

læreopgaven i familien. Det gælder

både for familier med og uden diabetesbørn.

Og husk i den forbindelse

på, at det ikke handler om at være

perfekt. Det handler mere om at løse

opgaverne sammen i familien. ■

Diabetesforeningens temadage for forældre til en teenager med diabetes

På temadagen vil du, sammen med andre forældre, få

muligheden for at få viden og information om diabetes

og uddannelse, familie, fest, alkohol, sex, at flytte hjemmefra/bo

alene, rejselyst og alt det, der fylder eller vil

komme til at fylde i jeres familie.

På temadagen vil tre oplægsholdere belyse emnerne fra

tre forskellige vinkler, de professionelles, forældrenes og

den unges, ligesom der vil være rig mulighed for at stille

spørgsmål og dele sine erfaringer med andre forældre/

danne netværksgrupper.

Temadagene afholdes i tidsrummet

10.00-1 .00 i følgende regioner:

■ Hovedstadsregionen

7. oktober 2007 på Danhostel Ishøj Strand.

■ Region Sjælland

28. oktober 2007 på Ankerhus Seminarium i Sorø.

■ Region Syddanmark

23. september 2007 på Brogaarden i Middelfart.

■ Region Midtjylland

9. september 2007 på Vildbjerg Sport & Kulturcenter.

■ Region Nordjylland

4. november 2007 på Nordjyllands Idrætshøjskole i

Brønderslev.

Temadage for forældre til en teenager med diabetes

Ved deltagelse i temadagen er der en egenbetaling på 100 kr. pr. deltager.

Medlemsnr.:

Navn:

Adresse:

Postnr. / By:

Navn på evt. ledsager:

Diabetes?

Så er Ubberup H jskole stedet for dig

Vi tilbyder et spændende, udfordrende og struktureret ophold med

individuel kostvejledning af klinisk diætist, en bred vifte af forskellige

motionsformer samt personlig udvikling og kreative fag.

Vi arbejder med sundhed, velvære og livskvalitet. Du kan få gode

vaner, motivation og succesoplevelser.

Ubberup Højskole er kendt for sit dejlige, fedtfattige køkken med

masser af groft og grønt.

Livsstilskurser 2007

Sommer A: 8. juli - 21. juli • Sommer B: 29. juli - 11. august

4 ugers: 19. august - 15. september

Efterår: 16. september - 15. december

U b b e r u p H ø j s k o l e , H ø j s k o l e v e j 6 , 4 4 0 0 K a l u n d b o r g • T l f. : 5 9 5 0 0 0 8 0 • w w w. u b b e r u p . d k

Tilmelding senest 22. juni 2007 til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C

eller e-mail: jd@diabetesforeningen.dk


32 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 33

Ruth, 31 år.

Kort om insulinens historie

I 1889 opdagede Oskar Minkowski og Josef

von Mering en sammenhæng mellem bugspytkirtlen

og diabetes. De fjernede bugspytkirtlen

fra en hund og kunne derefter observere,

at den udviklede tegn på diabetes: Højt

indhold af sukker i blod og urin. Gentagne

eksperimenter viste, at man ved at fjerne

bugspytkirtlen fremkaldte diabetes.

Insulin blev første gang anvendt på et menneske

den 11. februar 1922. Det var de canadiske

læger Banting og Best, der året før

havde haft succes med at isolere hormonet

for første gang.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

Ruth i Malaya

1948.

Ruth gør sig gode

venner med en

lille Malaypige

på vores flodtur.

Mine to dejlige piger, da de var unge.

Ruth sammen med sin ene datter og sit barnebarn.

Du bliver ikke 50

I januar kunne Ruth Carlsson fejre 75 års jubilæum med type 1 diabetes

som fast følgesvend gennem et liv med rejser, børn og hemmelige cykelture.

Af Annette Wognsen Frederiksen

Ruth Carlsson var lige fyldt 9 år, da hun i januar

1932 fik konstateret type 1 diabetes.

- Dengang var der ikke mange, der havde diabetes.

Der var kun mig og en ung mand i hele Kalundborg.

Han døde desværre, fortæller Ruth Carlsson.

Som 16-årig fik hun selv en ubehagelig spådom fra en

læge. Han mente ikke, at hun ville nå at opleve sin 50 års

fødselsdag. Men heldigvis tog lægen fejl. Til januar fylder

Ruth Carlsson 85. - Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var

dumt sagt af ham, men ellers tog jeg mig ikke af det.

Da bevidstheden forsvandt

Ruth erindrer, at hun var træt og drak meget, kort inden

hun fik konstateret diabetes. Faderen havde haft sine

bange anelser: “Bare du ikke har sukkersyge”, sagde han

kort forinden. Alligevel nåede hun at miste bevidstheden,

før lægerne fandt ud af, at hendes krop var holdt op med

at producere insulin.

- Jeg vågnede op på hospitalet. Lægerne havde givet mig

insulin i rygmarven og fortalte mig, at det var lige ved at

være for sent.

En stærk vilje til liv

Selvom jeg blot møder Ruth som en stemme i telefonen,

fornemmer jeg straks, at der er en viljestærk kvinde i den

anden ende af røret. Hun lader sig ikke sådan slå ud eller

diktere af autoriteter. Og allerede som lille pige gik hun

imod lægernes velmenende råd.

Det var ikke meget, de vidste om sygdommen, da Ruth

blev syg. Men de få råd, lægerne gav hende, var stik imod,

hvad vi ved i dag. Hun fik at vide, at hun skulle bevæge

sig så lidt som muligt, og at fed mad var det bedste for

hende. Heldigvis var moderen ikke meget for fed mad. Og

Ruth selv trodsede autoriteterne – hun kunne simpelthen

ikke holde ud at lade cyklen stå. Så når forældrene ikke

var opmærksomme, sprang hun op på den og sørgede for

at cykle hver dag.

- På en eller anden måde har jeg altid haft en fornemmelse

af, hvad der var bedst for mig. Jeg kan huske, at jeg

tænkte: “Nu skal du klare det. Du gør, hvad du har lyst

til”. Derfor lod jeg ikke cyklen stå. Jeg tror, den fornem-

melse og mit gode humør har gjort, at jeg altid har haft det

godt med min diabetes. Jeg har levet sundt, uden at være

fanatisk, og min familie har altid taget passende hensyn

til mig.

Fik børn i Singapore

Da Ruth var 24 år, mødte hun sin mand. Han stod overfor

en udstationering i Malaysia, og Ruth ville med.

- Jeg fik klar besked fra Steno. (Niels Steensens Hospital,

som allerede fra grundlæggelsen i 1932 blev kaldt Steno. I

1991 blev hospitalet slået sammen med Hvidøre Hospital,

og blev til Steno Diabetes Center, red.) Det kan du ikke

klare, lød beskeden ganske enkelt. Men jeg tog med alligevel.

Vi boede der i ti år, og det gik rigtig godt.

I begyndelsen gik det dog knap så godt. Ruth fik det dårligt

af den insulin, hun selv kunne skaffe i Singapore. - Jeg

tog kontakt til doktor Hagedorn og fik ham til at sende

insulin ud til mig. Det hjalp.

Men nemt var det ikke, da Ruth Carlsson blev gravid.

Hun vil ikke nærmere ind på detaljerne i telefonen, men

fortæller stille, at det var svært. - Heldigvis var der et amerikansk

missionshospital i Singapore. De amerikanske

læger var dygtige og vidste meget om diabetes. Jeg fødte

begge mine piger på hospitalet.

De tykke nåles tid

Ruth Carlsson glæder sig over udviklingen inden for diabetesbehandling.

- Jeg fik noget insulin til at begynde med. Men der var kun

en slags. Det var dårligt, og jeg fik store bylder af det. Jeg

kan huske, at det var nogle meget store sprøjter, vi brugte.

Det var ikke rart. Min mor havde det også svært med at

stikke mig. Jeg tror, hun blev lettet, da jeg efter noget tid

selv begyndte at stikke mig. Den gang stak jeg mig morgen

og aften, men kunne ikke måle blodsukkeret i løbet

af dagen. I dag er det meget nemmere med de mange forskellige

slags insulin, der findes.

Ruth Carlsson har ingen følgesygdomme. Hun motionerer

stadig hver dag, gør rent og laver selv sin mad. ■


Gratis

opdatering af dit

blodsukkerapparat

Ved at opdatere dit blodsukkerapparat til , opnår du en

en hurtigere måletid, med en mindre blodmængde. Den store teststrimmel

er nem at tilføre blod og må berøres overalt.

korrigerer temperatur-, fugt,- og andre skader på

teststrimlen, så du altid får en korrekt måling af dit blodsukker.

Måletid 26 sekunder 5 sekunder

Blodmængde 4.0 µl 0.6 µl

Designet til at måle rigtigt første gang? Ja Ja

www.accu-chek.dk

Hvis du ønsker en gratis

opdatering af dit blodsukkerapparat,

skal du kontakte vores kundeservice på 36 39 99 54

eller dk.accuchek@roche.com

Diabetesforeningen

opfordrer til leg

Det var det perfekte vejr til leg i

gaden, da Diabetesforeningen

lørdag den 28. april samlede ind

til fordel for børn og unge med

diabetes. Og netop under mottoet

Skal vi lege? inviterede Diabetesforeningen

samtidig børn og voksne

til at lege sig i form. På Nytorv i

København mødte Sebastian Klein

op for at lege med.

Af Annette Wognsen Frederiksen

Foto: Johnny Wichmann

Skal vi lege? lyder invitationen i

Diabetesforeningens kampagne

i forbindelse med Sukkersyge

Børns Dag.

Diabetes nr. 3 | Juni 2007 3

Fortsættes >>


I København var Sebastian Klein med til at gøre det hele endnu sjovere

som bl.a. dommer på et kartoffelvæddeløb.

Under overskriften Skal

vi lege? afholdt Diabetesforeningen

i år sin

årlige indsamling lørdag den 28.

april på Sukkersyge Børns Dag.

Rundt omkring i landet var frivillige

på gaden for at samle ind

– og mange steder fik forbipasserende

også mulighed for leg.

Budskabet var enkelt: Motion er

mere end en sur pligt – det kan

faktisk også være sjovt!

Gør motionen sjov

Ud over at rejse penge til diabetessagen

var håbet, at indsamlingsdagen

på en positiv og sjov

måde kunne få alle – og især forældre

– til at reflektere over deres

livsvaner. De fleste er godt klar

over, at motion og fysisk aktivitet

er vigtigt, men mange føler, at

det er svært og surt at komme i

gang. Derfor opfordrer Diabetesforeningen

til at gøre motionen

sjov igennem leg.

Også den store røde hoppepude

trak børnene til.

Det gælder om at holde tungen helt

lige i munden, medmindre man er

forrest og elegant kan holde både ske

og kartoffel fast i håndfladen.

Diabetes nr. 3 | Juni 2007 37

Her gør to piger sig klar til

at dyste i den svære kunst at

løbe alt, hvad man kan med en

kartoffel liggende på en spiseske.

Der blev også samlet penge ind

til fordel for børn og unge med

diabetes.


3 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 Diabetes nr. 3 | Juni 2007 39

Motivationsgruppernes mor

takker af

Mandag den 30. april 2007 var sidste dag på jobbet for Diabetesforeningens

energiske igangsætter og ildsjæl, regionskonsulent Inge Hyllested. Efter 17

års utrætteligt arbejde med vægt på sund livsstil stopper hun for at få mere

tid sammen med familie, børn og børnebørn.

Af Karin Mulvad, journalist. Foto: Johnny Wichmann

Inge Hyllested kan ved sin afsked

ikke blot aflevere et flot stykke

arbejde i “sin” Region Hovedstaden,

der udover København også

omfatter Nordsjælland og Bornholm.

I kraft af regionens størrelse og kompleksitet

har rigtig mange det seneste

års tid kunnet nyde godt af Inge Hyllesteds

store erfaring og kreativitet, og

gennem alle årene har Inge beriget for-

eningen som den dynamiske projektleder

og det kompetente bindeled til

Diabetesforeningens mange frivillige.

Livet på landevejen

Etablering af foreningens nye organisation

i kølvandet på den nationale

strukturreform har krævet en massiv

arbejdsindsats af samtlige konsulenter,

og Inge Hyllested er glad og lettet

Inge elsker at bevæge sig – og at motivere andre til at gøre det samme.

over, at det er lykkedes at få stort set

alle aftaler på plads, inden hun “afmønstrer”.

- Jeg er helt på det rene med, at der

fortsat forestår et stort og vigtigt arbejde,

men jeg mener, at vi det seneste

år er nået rigtig langt de fleste steder.

Det har derfor også været et meget

travlt år, hvor arbejdet er kommet i

Det vil fremover blive til mange gå- og løbeture langs vandet, hvor Inge bor.

første række. Det håber jeg nu på at

kunne råde bod på over for familien.

Når jeg ser tilbage på mit virke i Diabetesforeningen,

er ringen nu sluttet.

Jeg begyndte på landevejene, og jeg

sluttede på landevejene – jo jeg kender

efterhånden geografien ret godt,

ler Inge Hyllested.

Primus motor

Inge blev i sin tid ansat som organisationssekretær

med ansvaret for frivillige

i hele landet, og det krævede derfor

mange timer “på landevejen”, når

der skulle holdes møder, og hun skulle

medvirke ved de mange aktiviteter.

Og der kom nye aktiviteter til. I takt

med, at antallet af type 2 diabetikere

steg, blev det også mere og mere tydeligt,

at de mange nye diabetikere

ikke blev tilbudt samme systematiske

undervisning, som type 1 diabetikere

fik på ambulatorierne. Derfor

begyndte Inge at arbejde målrettet på

en vision om, at de frivillige skulle

inddrages i nogle lærings- og erfaringsforløb

– udover tilbuddene fra

sundhedssystemet. Det var også vigtigt

at få de ansvarlige politikere gjort

opmærksom på de manglende tilbud

– og ikke mindst konsekvenserne,

hvis der ikke blev gjort noget.

Ud af dette blev Diabetesforeningens

Motivationsgrupper for type 2 diabetikere

født, og siden 2000 har grupperne

i Inges kyndige hænder vokset sig til

en landsdækkende succes.

Gør en forskel

Med en ernæringsfaglig og sundhedspædagogisk

uddannelse i bagagen har

Inge været en skattet oplægsholder og

projektleder. Hendes faglige kunnen

sammenholdt med hendes fine formuleringsevne,

humor og dynamiske

tilgang til tingene, er der mange, der

har haft glæde af gennem årene.

- Jeg har været privilegeret ved engagerede

kolleger, der også brænder

for sagen. Jeg tror, det er vanskeligt at

arbejde i en patientforening uden en

god portion idealisme i kroppen. Og

jeg har holdt utrolig meget af arbejdet

i Diabetesforeningen – både i Odense

og ude lokalt blandt vore engagerede

frivillige, understreger Inge.

Initiativrig motivator

Diabetesforeningen har brug for gode

ambassadører, og Inge er – og vil fortsat

være – en af de bedste. Hun er

altid selv gået foran, når projekterne

skulle søsættes, og det gælder ikke

mindst projekt “sund livsstil”. Inge

elsker at bevæge sig. Og hun elsker at

motivere andre til det.

Da initiativet “Tæl dine skridt” løb af

stabelen for et par år siden, og hvor

det gjaldt om at nå op på 10.000 daglige

skridt, benyttede Inge ventetiden

på Nyborg Station til at give den i rask

trav hen ad perronen og tilbage igen.

Som den naturligste ting i verden.

At nogle spekulerede over, hvad den

pæne dame havde gang i, rørte hende

ikke. Tværtimod lykkedes det hende

at overbevise nogle af de ventende

med-pendlere om det fornuftige i at

bruge ventetiden konstruktivt. Så de

gik med.

Inge indrømmer da også, at hun nu,

hvor hun skal nyde sit otium, ikke

stopper med at bevæge sig. Hun vil

fortsat spille tennis, men også “motionere

intelligent” – altså indarbejde

fysisk aktivitet i de daglige gøremål.

Jo, Inge kan det der med motivationen

og motionen. ■


NovoFine ® 32G Tip Superfl ow ®

– markedets tyndeste nål fra Novo Nordisk.

Tyndere nåle giver mindre smerte. Derfor har Novo Nordisk udviklet

NovoFine ® 32G Tip Superfl ow ® , som er den tyndeste nål på markedet.

NovoFine ® 32G Tip Superfl ow ® er en 6 mm engangsnål til insulinbehandling.

Passer til alle insulin injektionssystemer fra Novo Nordisk

(FlexPen ® , NovoPen ® 4, NovoPen ® Junior, Innolet ® og NovoLet ® ).

Læs mere på: www.altomdiabetes.dk og www.novonordisk.dk

changing diabetes

Hos Novo Nordisk forandrer vi diabetes. I vores tilgang til at udvikle behandlinger.

I vores engagement til at fungere både profi tabelt og etisk. I vores søgen efter

helbredelse. Vi ved, vi ikke bare behandler diabetes. Vi hjælper rigtige mennesker

med at leve et bedre liv. Den forståelse ligger bag vores beslutninger og handlinger,

og driver vores passion for at ændre behandlingen, opfattelsen og fremtiden for

diabetes.

Novo Nordisk Scandinavia AB

Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S

Tel +45 8020 0240 • Fax +45 4588 3200

kundeservice@novonordisk.com

• Ekstra tynd nål – mindre

smerte

• Designet til at give bedre

insulinfl ow

• En del af Novo Nordisk

insulin injektionssystemer

Maj 2007

Motivationsgrupper

for type 2 diabetikere

Diabetesforeningen har Motivationsgrupper

mange steder i landet.

En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type

2 diabetes, der mødes med en instruktør en gang om

ugen i et 12 ugers forløb. I gruppen indgås faste aftaler

om at motionere, lave sund mad og udveksle erfaringer

om egenomsorg og egenkontrol.

Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler

deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og

spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en

pårørende med. Der oprettes kun grupper, der hvor der

er instruktører.

Motivationsgruppe-instruktøren, der selv er diabetiker

eller pårørende til en diabetiker, har gennemført et 30

timers kursus. Instruktørerne får ikke løn.

Tilmelding til Motivationsgrupperne kan ske ved at indsende

kuponen her på siden eller via Diabetesforeningens

hjemmeside www.diabetes.dk.

Tilmelding til Motivationsgruppe

Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe

med start i september 2007.

Evt. medlemsnr.:

Fødselsdato:

Type 2 diabetes konstateret år:

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Kommune:

Region:

Tlf.:

E-mail:

Træffes bedst i tidsrummet:

Diabetes nr. 3 | Juni 2007 1

Sæt kryds:

tabletbehandlet kan deltage om aftenen

diætbehandlet kan deltage om dagen

insulinbehandlet har været på diabetesskole

er interesseret i at blive instruktør

Navn på pårørende, der evt. deltager:

Kuponen sendes til

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1,

5000 Odense C, mrk. Motivationsgrupper


2

Diabetes nr. 3 | Juni 2007

Kort nyt Kort nyt

Allan Flyvbjerg modtager

Præcisering til

Knud Lundbæk-prisen 2007 Rejseguiden

Rønne

Diabetesforeningens formand, professor

Allan Flyvbjerg modtog søndag

den 13. maj Knud Lundbæk-prisen

2007. Prisen, der er opkaldt efter den

legendariske århusianske diabeteslæge

Knud Lundbæk, er én af de mest

prestigefyldte internationale priser

inden for diabetesområdet.

Allan Flyvbjergs forskningsgruppe er

nationalt og internationalt kendt for

at forske i årsagerne til udvikling af

diabetisk nyresygdom – en tilstand,

der i værste fald kan ende i dialysekrævende

nyresvigt og udvikling

af andre diabeteskomplikationer fx

hjerneblødning, blindhed, blodprop

i hjertet og amputationer.

Allan Flyvbjerg har tidligere modtaget

en lang række priser for sit bidrag til

forståelse af mekanismerne bag og behandling

af diabeteskomplikationer.

Allan Flyvbjerg har desuden publiceret

tæt ved 400 artikler, hovedparten

Langt fra en kur

- Et skridt i den rigtige retning, siger Diabetesforeningens

formand Allan Flyvbjerg om en ny undersøgelse,

der lover godt for helbredelsen af type 1 diabetikere.

Han og flere forskere er dog skeptiske.

Hos personer med type 1 diabetes er det personens

eget immunforsvar, der angriber kroppen. Det er

denne proces et brasiliansk forskerhold har forsøgt at

bremse. Forskerne har for nyligt afsluttet et lille forsøg

med 15 unge type 1 diabetikere, der har fået transplanteret

stamceller fra deres egen knoglemarv.

Inden for seks uger efter de fik konstateret type 1 diabetes,

udtog forskerholdet stamceller fra de unge dia-

i ledende internationale tidsskrifter,

og han er medlem af videnskabelige

paneler for flere internationale tidsskrifter.

Han er desuden medforfatter

af lærebøger og aktiv formidler af sin

viden ikke mindst til glæde for Diabetesforeningens

medlemmer.

betikeres knoglemarv. Mens stamcellerne blev dyrket i

laboratoriet, fik de en immundæmpende behandling,

der slog immunforsvaret ud og stoppede nedbrydningen

af betaceller. Herefter fik de sprøjtet de dyrkede

stamceller ind i blodet.

Forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen, der

arbejder med stamcelleforskning hos Novo Nordisk

siger, at forventningen om en egentlig kur i bedste fald

ligger 15 år ude i fremtiden.

Læs mere om undersøgelsen på www.diabetes.dk/

wm5939

Foto: Ole Friis

48

I Diabetes nr. 2, april 2007 anbefaler vi i Rejseguiden

side 48, at du opbevarer din insulin i enten håndbagagen

eller kufferten.

Diabetes nr. 2 | April 2007 Diabetes nr. 2 | April 2007 49

R e j s e g u i d e :

Rejs sikkert

med diabetes

Diabetes behøver ikke at være en hindring for at

rejse på ferie. Med den rigtige forberedelse kan en

rejse sagtens gennemføres med stort udbytte – på trods af din diabetes.

Der er dog visse ting, du skal være opmærksom på. Her følger nogle gode

råd, som forhåbentlig kan være med til at sikre dig en god rejseoplevelse.

Af Charlotte Rulffs Klausen og Rune G. Jensen, Diabetesforeningen

Fotos: Shutterstock

Før rejsen

Du skal have styr på din diabetes, før

du rejser på ferie i udlandet. Den skal

være i en rolig tilstand, hvor blodsukkeret

ikke svinger alt for meget. Derfor

er det, alt andet lige, en god idé

med kontrol inden rejsen. Enten hos

egen læge eller på diabetesambulatoriet.

Lægebesøget kan desuden have

betydning over for sygesikringen,

hvis du skulle få brug for at dokumentere,

at du ikke var “behandlingskrævende”,

da du rejste.

Orden i papirerne

Det er ubehageligt at stå i lufthavnen

eller i et fremmed land og mangle vigtige

papirer. Derfor bør du have styr

på alle formalier i god tid, inden din

afrejse. På den måde undgår du unødig

stress med at få skaffet de nødvendige

papirer.

Det er samtidig en god idé, hvis du

medbringer dit medlemskort til Diabetesforeningen.

Her står der, at du

er diabetiker. I øvrigt anbefales det,

at du uopfordret viser kortet ved sikkerhedskontrollen

i lufthavnene. Det

er desuden en god idé, hvis du medbringer

et brev på engelsk, der dels

beskriver din sygdom, dels indeholder

en beskrivelse af, hvilken medicin

du tager.

Håndbagagen

Efter de ulykkelige hændelser i USA

den 11. september 2001 er flysikkerheden

blevet skærpet på en lang

række områder og i hele verden. Her

er det vigtigt, at du holder dig for øje,

at reglerne er meget forskellige fra

land til land.

Inden for EU

Den 6. november 2006 vedtog EU

nye regler for håndbagage. Reglerne

har specielt skærpet kravet til den

mængde af væske, som flypassagerer

må transportere i håndbagage.

Den gode nyhed for diabetikere er,

at reglerne ikke indbefatter medicin,

der er undtaget fra forbuddet. Du

må altså godt tage flydende medicin

med i en større mængde end de 100

milliliter, der efter de nye regler ellers

er den højst tilladte mængde. Til

gengæld skal du være forberedt på,

at personalet i sikkerhedskontrollen

kan forlange bevis på varens ægthed

– gerne på engelsk.

Du er heller ikke begrænset til, at beholderne

med medicin skal være i en

gennemsigtig, genlukkelig pose med

et rumfang på en liter. Det skal dog

kunne bevises, at det rent faktisk er

medicin, du har med. Der er ikke sket

ændringer, når det gælder indchecket

bagage.

Flyver du fra lufthavne i andre EUlande,

kan du blive stillet over for et

krav om en lægeerklæring på engelsk

med oplysninger om, hvilken medicin

du bruger.

De nye regler for håndbagage gælder

alle flyafgange fra lufthavne inden for

EU. Men kravene til dokumentation

Vi skal i den forbindelse præcisere, at uanset hvor du

opbevarer insulinen, er det vigtigt, at du sikrer dig, at

den ikke kommer ud for større udsving i temperaturen,

end medicinens indlægsseddel anbefaler.

Eksempelvis vil insulinens virkning blive ødelagt af et

ophold i en håndbagage under store varmepåvirkninger,

eller i flyets kolde lastrum, uden nogen form for

termobeskyttelse af insulinen.

Få flere gode råd med på rejsen på www.diabetes.

dk/wm5361

>>

50

Diabetes nr. 2 | April 2007

Hvis du bliver involveret i et ulykkestilfælde,

vil du i forsikringsmæssig

henseende være dækket af din almindelige

familie- og ulykkesforsikring. I

forbindelse med en akut skade på dig

selv eller dine nærmeste, vil du være

dækket af det gule sygesikringsbevis.

Det blå sygesikringskort

Pr. den 1. juni 2004 kom der et nyt

blåt EU-sygesikringskort, hvorefter

alle med en kronisk sygdom, fx diabetes,

kan få lægehjælp under rejser

i EU-lande. Det er kommunerne, der

udsteder det blå sygesikringsbevis.

Det er i øvrigt gratis. Yderligere information

om EU-sygesikringskortet

findes på Den Sociale Sikringsstyrelses

hjemmeside: www.dss.dk > information

> nyhedsbreve.

EU-sygesikringsbeviset giver ret til

“al nødvendig lægehjælp” i udlandet

modsat den offentlige rejseforsikring,

der kun dækker “akut lægehjælp” via

det danske gule sygesikringskort. EU-

for medicinens ægthed kan variere fra

land til land.

Uden for EU

Hvis du skal rejse til og i lande uden

for EU, er det vigtigt at være opmærksom

på, at reglerne især uden for EU

kan være endnu skrappere.

Derfor bør du tage kontakt med de

forskellige landes ambassader her i

landet eller rejseselskabet for at høre,

hvilke regler der gælder for dit rejsemål.

USA

Med hensyn til indrejse til USA gælder

der de samme retningslinjer, som

i øvrigt er gældende inden for EU.

Her er medicin undtaget fra reglerne

om håndbagage. Men du bør være

opmærksom på, at de generelle regler

til netop USA er meget strenge.

Ud over en række helt åbenlyse farlige

effekter som våben og knive, er

lightere, tændstikker og mindre lommeknive

også forbudt i kabinen på fly

til USA.

sygesikringsbeviset, der maksimalt

gælder for 1 år ad gangen, gælder

ved forretningsrejser, au pair-ophold,

ulønnet praktik og studieophold samt

ved ferie- eller studierejser på mere

end 30 dage. Beviset skal anvendes

ved rejser til andre EU-lande, Norge,

Island, Liechtenstein eller Schweiz,

hvor rejsen ikke er dækket af den offentlige

sygesikring.

Dækningen omfatter læge- og hospitalsbehandling,

tandlægehjælp, medicin

m.m., der er nødvendig under

opholdet. Dækningen er på samme

vilkår som for landenes egne borgere.

Hvis der er egenbetaling for lægebehandling

i det pågældende land, hvor

du søger behandling, skal du selv betale

den del. Der er ikke dækning for

behandling på privathospitaler eller

på særlig sygehusklasse. Med mindre

den offentlige sygesikring i opholdslandet

yder den dækning til landets

egne borgere. Udgifter til eventuel

hjemtransport er heller ikke dækket.

Har du fx en lighter på dig, inden

du går ombord på et fly mod USA,

bliver din lighter konfiskeret. Og du

skal ikke forvente, at du får den at se

igen. Lad derfor den dyre lighter blive

hjemme – eller læg den i kufferten,

der tjekkes ind som bagage.

Tidligere var også neglefile og mindre

sakse på den forbudte liste, men dem

må du nu godt igen tage med i din

håndbagage. Men undgå lommeknive

– også de helt små. Statens Luftfartsvæsen

har på deres hjemmeside

en opdateret liste over forbudte ting,

der ikke må tages med i håndbagagen

– og på rejsen i det hele taget.

Se i øvrigt Statens Luftfartsvæsen for

yderligere information: www.slv.dk.

Håndbagagen bør indeholde

Insulin, nåle, tabletter, testudstyr til

blodsukkermåling til mindst antallet

af rejsedage plus en uge. Fordel evt. i

håndbagage og kuffert.

Oplys ved check-in, at du i håndbagagen

medbringer et mindre antal

Tidsforskelle

Er der tidsforskydninger på rejsen,

skal der både tages hensyn til disse

og til spisetiderne på turen. Rejser

du mod vest, bliver døgnet længere,

mod øst kortere. Man må så finde ud

af, om virkningstiden af insulin og/eller

tabletter er passende. Hyppigere

blodsukkermålinger anbefales for at

justere måltider og medicin.

Er skaden sket

Hvis man under ferie har haft behov

for lægehjælp, skal man anmelde skaden

til Europæiske Rejseforsikring senest

seks måneder efter hjemkomst.

Mere information

Yderligere information om Europæiske

Rejseforsikring findes på

deres hjemmeside: www.europaeiske.dk

nåle til din insulin. Du bør medbringe

insulin, tabletter eller andet udstyr

til diabetesbehandling, herunder insulinpenne,

i original pakning, så tolderen

kan se indholdet af medicinen

– og se, at det er udskrevet til dig af

et apotek.

Når du sidder i flyet, er det en god idé

at oplyse kabinepersonalet om, at du

er diabetiker og derfor medbringer

pen og nåle til eget brug.

Forsikringer og rejsesygesikring

Der er en række fordele og muligheder

forbundet med at tegne forsikringer,

når du skal ud at rejse.

Er der tale om ferie, der skal holdes i

Europa, har du en basisdækning gennem

Den Offentlige Rejsesygesikring

(det gule sygesikringsbevis), der gælder

ved rejser op til 1 måned.

Denne dækning kan du supplere

gennem en rejseforsikring eller en

forsikring, der præcist er tilpasset din

rejse.

Fortsættes >>

Udviklet af diabeteseksperter...

5 sek. testtid

OneTouch ® er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. ©LifeScan Danmark 2007.

som læser af Diabetes

får du disse kør-selv-tilbud:

Horsens – i international klasse

6 dage på Hotel Danica

i Horsens

Horsens har for alvor fået sat sit navn på danmarkskortet!

Store koncerter med internationale

navne. Kendte kunstneres værker hænger på

museerne. Det levende teater viser spektakulære

forestillinger. Et væld af temabegivenheder, torvemarkeder,

gøgl og meget andet pryder bybilledet.

Horsens er en levende by året rundt. I bor

på det 4-stjernede Hotel Danica, der ligger lige i

hjertet af byen. Besøg det store badeland Aqua

Forum - et eldorado for vandhunde. Danmarks

største velværecenter ligger tæt ved hotellet, og

her kan I fylde feriedagene med velvære.

Gode børnerabatter:

2 børn op tiil 7 år gratis i forældres seng.

2 børn op til 15 år halv pris i forældres værelse.

6 dages ferie på

hotel i Rheinland-Pfalz

Er I på udkig efter en ferie fuld af afslapning og

selvpleje i skønne omgivelser? Så tag til det 3stjernede

Hotel TerraVentura i byen Gondorf 10

km fra Bitburg og 35 km fra Trier. På hotellet kan

I slappe af i den skønne wellnessafdeling - her

finder I både swimmingpool med en 42 m lang

vandrutschebane, spabad, sauna, dampbad samt

mulighed for forskellige former for massage (mod

gebyr). Hvad med chokolademassage eller Himalayasaltpeeling?

Gode børnerabatter:

1 barn op til 4 år gratis i forældres seng.

1 barn op til 12 år halv pris i forældres værelse.

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes! Inkl. slutrengøring.

Ekspeditionsgebyr kr. 59,-. Med forbehold for udsolgte

datoer, trykfejl og specialtilbud.

5 overnatninger

5 morgenbuffeter

5 aftenbuffeter

Fri adgang til badelandet

Aqua Forum

fra kr 1799,pr.

person i dobbeltværelse

Ankomstdatoer:

Juni: 3. 10. 17. 24. 29.

Juli: 4. 9. 19. 24. 29.

Aug.: 3. 8. 13.

Ankomst 09.07. - 24.07.2007 -

pristillæg kr. 100,- pr. person.

Ren afslapning i Tyskland

... til dig

OneTouch

LifeScan kundeservice

Telefon: 7022 6071

(man-fre kl. 8-16)

kundeservice@lifescan.dk

® Ultra ® 2 anvender

samme teststrimmel og erstatter

OneTouch ® Ultra ® .

YderliGere inFormAtion oG bestillinG hos

www.lifescan.dk

NYHED

Vi spurgte diabetessygeplejersker og

patienter i mange forskellige lande om,

hvordan vi kunne udvikle OneTouch ®

Ultra ® til at blive et endnu bedre og

endnu mere brugervenligt apparat.

Vi har blandt andet forbedret:

Et mere læsevenligt

display med baggrundslys

Op- og nedknapper

Større hukommelse

- 500 resultater

Gennemsnit for 7, 14 og

30 dage

5 overnatninger

5 morgenbuffeter

5 to-retters

middage/buffet

kr 1999,pr.

person i dobbeltværelse

Ankomst:

Tilbudet gælder med valgfri

ankomst indtil 13.12.2007

& 02.01. - 26.05.2008.

Vi er forbrugerens foretrukne e-butik

Vinder e-handelsprisen 2007

www.dtf-travel.dk

DTF travel 70 23 14 10

www.dtf-travel.dk – din annoncekode: diabetes


Diabetes nr. 3 | Juni 2007

Kort nyt

“ Test dig selv med kompasset”

– en sjovere vej til en sundere livsstil

Nye type 2 præparater

på markedet

Der er kommet en helt ny type præparater til behandling

af type 2 diabetes, der kort fortalt hjælper kroppen

med selv at regulere blodsukkeret.

Præparaterne er beregnet som et supplement til tabletbehandlingen

hos personer med type 2 diabetes.

Kombinationen ser ud til at være lige så effektiv, som

den hidtidige kombination af tabletter og insulin. Der

ud over har der for nogle af præparaterne vist sig et

vægttab på gennemsnitligt 2,5 kg i forhold til behandling

med insulin. Præparaterne tages enten som indsprøjtning

eller som tabletter.

Kontakt din diabetesbehandler og hør, om du kan

have glæde af et af de nye præparater.

Læs mere på www.diabetes.dk/wm5947

Fødevarestyrelsen lancerer i uge 23 en ny personlig

webtest: “Test dig selv med kompasset”. Her kan du få

et overblik over, hvilken kurs du har sat med din livsstil

og få gode råd til at navigere i Fødevarestyrelsens

8 officielle kostråd.

Den lærerige test er din digitale livsstilsvejleder. Her

kan du på en sjov måde blive fortrolig med de sunde

råd og få konkrete tips til en livsstil i balance.

Du kan teste dig selv og få en personlig sundhedsprofil

fra uge 23 på www.altomkost.dk.

Og du kan allerede nu gå ind og læse mere om de 8

kostråd.

Diabetesforeningen støtter op om de 8 kostråd.

Behovsundersøgelse

– hvad forventer du?

Diabetesforeningen gennemfører i juni en behovsundersøgelse

blandt frivillige og medlemmer. Målet med

undersøgelsen er at afdække den bedst mulige måde

at servicere såvel frivillige som medlemmer på.

Undersøgelsen vil blive gennemført ved hjælp af et

spørgeskema. Samtlige frivillige vil få tilsendt materiale

om undersøgelsen med posten. Også et repræsentativt

udsnit af den øvrige medlemskare vil blive

bedt om at deltage i undersøgelsen.

Behovsundersøgelsens resultater forventes at ligge

klar i september 2007.

Kort nyt

Ingen nye regler

om kørekort

Vi er blevet kontaktet af mange, der har læst

Chaufførnyt – Landsbladet for chauffører,

nr. 2, april 2007.

Bladet fremhæver fejlagtigt, at der er kommet

nye regler på området for kørekort og

diabetes i forhold til såvel almindeligt kørekort

som stort kørekort. Det er der ikke.

Men der er stadig forskel på reglerne for udstedelse

af kørekort, alt efter om en diabetiker

er i ikke-medicinsk (diæt) behandling,

insulinbehandling eller tabletbehandling.

Der er således strengere regler for erhvervelse

af kørekort, hvis du er insulinbehandlet

diabetiker, og stort kørekort udstedes kun i

ganske få tilfælde.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Diabetesforeningen.

Vigtig information til dig,

der bruger Mixtard® 10

eller Mixtard® 20

Hvis du er bruger af Mixtard® 10 eller Mixtard®

20, skal du skifte insulin inden den 31. december

2007, hvor denne type ikke længere er på markedet.

Der findes en række passende erstatninger for de insuliner,

der udgår. Konsulter din diabetesbehandler

og få råd og vejledning i forhold til din behandling

og dine daglige rutiner, når du skifter insulintype.

Du kan også læse

Novo Nordisks informationsfolder


www.diabetes.dk/

wm5948

21 099

BD Micro-Fine TM + 5 mm

Udviklingen går fremad!

BD Micro-Fine TM + 5 mm

– Kortere findes ikke!

• Minimerer risici for

intramuskulære

injektioner.

• Lettere at variere

stiksted.

• Kan anvendes af

både børn og voksne.

• Passer til alle

insulinpenne.

BD Micro-FineTM+ 5 mm

BD Medical Diabetes Care

Park Allé 290

2605 Brøndby

Tel: 43 43 45 66

Fax: 43 43 41 66

www.bddiabeteseurope.com

BD, BD logo, BD Micro-Fine are trademarks of Becton, Dickinson and Company. © 2007 BD.


Diabetes nr. 3 | Juni 2007

2,2 km i benene

– løb dem i Berlin

Den 30. september 2007

skydes den 34. udgave af

Berlin Marathon i gang med

over 40.000 løbere fra hele

verden. Ungdomsudvalgets

maratonløbere er med,

og inviterer andre unge

diabetikere med.

Af Philip Eckert og Søren Lilleøre

Tag med på en firedages tur til Berlin,

hvor du får mulighed for at stifte bekendtskab

med den klassiske maratondisciplin

samt opleve en af Europas

flotteste byer.

Undervejs på de 42,2 km kommer vi

forbi et hav af seværdigheder i byen,

hvor publikum tæller over en million

festglade, musikspillende og tiljublende

tilskuere på en rute, hvor du

aldrig er alene.

Hvornår

Fra fredag den 28. september til

tirsdag den 2. oktober 2007.

Pris

1.100 kr. inkl. transport, logi og morgenmadsbuffet

på hotellet.

Sommertur

for unge

12.-1 . juli 2007

Deltagere

Unge diabetikere med mod på at løbe

et maraton. Det er ikke en forudsætning

at deltage i Berlin Marathon for

at deltage på turen. Turen er i lige så

høj grad en social tur med fokus på at

møde andre unge diabetikere og nyde

atmosfæren i en af Europas smukkeste

byer.

Løbet

Søndag den 30. september kl. 9.00.

Pris fra 410-710 kr. afhængig af, hvornår

du tilmelder dig løbet. Prisen for

løbet er IKKE inkluderet i prisen for

turen. Hver deltager er selv ansvarlig

for at tilmelde sig løbet.

Foto: Shutterstock

Tilmelding

Turen tilmeldes ved indbetaling af

1.100 kr. på konto i Danske Bank:

Reg.nr: 4263 Kontonr: 4263022912.

Husk navn!

Send desuden også mail med personlige

oplysninger til e-mail: eckertphilip@hotmail.com.

Tilmeldingsfrist er den 1. juli 2007.

For yderligere information og oplysninger

skriv til Philip Eckert på

e-mail: eckertphilip@hotmail.com.

Se også løbets hjemmeside:

www.berlin-marathon.com

Diabetesforeningens Ungdomsudvalg

står bag årets fedeste sommertur for

unge mellem 16 og 18 år.

Læs mere om turen og tilmeld dig på

www.ungdiabetes.dk

Foto: SCC-running

En drøm om livet

på det åbne hav

Diabetesforeningens Ungdomsudvalg

inviterer unge med diabetes på

sejltur med skonnerten Fulton.

Af Jakob Pedersen

Har du godt kunnet tænke dig at hygge på en

skonnert, mens solnedgangen ses i det fjerne?

Har du nogensinde overvejet, hvordan det er

at holde et skib oven vande?

Og… har du forestillet dig, hvor sjovt det kunne

være, hvis dem ombord var 24 andre unge

med diabetes i alderen 18-30 år?

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående

og ønsker at tage del i sommerens bedste

tur for unge med diabetes – med mulighed for

at finde andre unge i samme båd samt tage del

i den fysiske aktivitet det er at holde skibet

oven vande – så klik forbi www.ungdiabetes.

dk, hvor du kan læse meget mere om turen.

Planen er, at vi lægger til kajs løbende i udvalgte

byer undervejs på turen, så du får mulighed for

fast land under fødderne. Overnatning foregår

dog på skonnerten Fulton.

Tid: Fra onsdag 22. august 2007 (vi mødes om

aftenen) til søndag 26. august 2007.

Sted: I Fynsområdet.

Pris: Følg løbende www.ungdiabetes.dk for

oplysninger.

Oplysninger om skibet: www.fulton-stiftelsen.dk

Meld dig til på www.ungdiabetes.dk eller

kontakt Jens Dinsen, Diabetesforeningen, på

e-mail: jd@diabetesforeningen.dk eller på tlf.

6312 9076.

Foto: Fulton Stiftelsen

Nu introduceres

“EN ÆGTE 32G KANYLE”

- kun 0,23 mm i hele nålens længde

Hurtig, skånsom og

smertefri injektion

32G

Kanylen er:

*

ultra tynd

* slebet på 3 sider

* silikonebehandlet

* har stor indre diameter

Findes ikke tyndere på det danske marked!

Fås i 6 og 8 mm stikdybde.

Sikker injektion:

Anti-splint behandlet for at

undgå frigørelse af fragmenter

fra gummimembranen

Vælg næste gang du bestiller kanyler.

Du har fuld returret, hvis du mod forventning ikke synes om den.

Bestil Insupen G32 på www.reamed.dk

eller på tlf. 97 93 46 00

ReaMed • Diabetesspecialisten • Todbølvej 16 • 7752 Snedsted

Tlf. 97 93 46 00 • Fax 96 19 03 18 • www.reamed.dk


Diabetes nr. 3 | Juni 2007

Legater ydes primært

til diabetikere, der ikke

tidligere har fået legat.

Har man søgt et legat i

Diabetesforeningen, får

man svar på ansøgningen

senest en måned efter

ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningsskema kan

fås via www.diabetes.dk

eller ved henvendelse til

Diabetesforeningen.

Legater til gavn for

diabetikere

Den Sociale Fond

Fundats:

Der kan ydes støtte, hvis der foreligger

en ændring af ansøgerens økonomiske

og sociale forhold, som er en

sandsynlig følge af sukkersyge eller

dens komplikationer.

Endvidere kan der ydes støtte til

diabetikere og deres pårørende til

deltagelse i oplysende, sundhedspædagogiske

diabeteskurser på fx

husholdningsskoler, højskoler o.l.,

såfremt de pågældende ikke selv har

økonomisk mulighed for at afholde

udgifterne.

Det er en betingelse, at kurset er arrangeret

i samarbejde med Diabetesforeningen,

eller at kurset har været

annonceret i tidsskriftet Diabetes.

Adresse: Diabetesforeningen

Legatportion: Variable beløb

Ansøgningsskema: Ja

Ansøgningsfrist: 31/3-30/6-30/9 og

31/12

Udbetaling: Ca. 1 måned efter ansøgningsfristens

udløb

Eivind Vig-Nielsens Mindelegat

Fundats:

Støtte værdige og trængende unge

mænd og kvinder (max. 35 år), der

lider af sukkersyge og derved hindres

i at udøve deres erhverv på tilfredsstillende

måde.

Adresse: Diabetesforeningen

Legatportion: 1.500 kr.

Ansøgningsskema: Ja

Ansøgningsfrist: 26. juni

Udbetalingsdato: 26. juli

Aage Caspersens Legat

Fundats:

Til sukkersygepatienter, der har behov

for en økonomisk håndsrækning.

Adresse: Diabetesforeningen

Legatportion: Variable beløb

Ansøgningsskema: Ja

Ansøgningsfrist: 1/9 og 1/3

Udbetaling: Ca. 1 måned efter ansøgningsfristens

udløb

Tømrermester Axel Kastrup-

Nielsen og hustru Eva

Kastrup-Nielsens Legat

Fundats:

At give støtte til bekæmpelse af sukkersyge

og at give understøttelse til

lindring for sukkersygepatienter.

Adresse: Diabetesforeningen

Legatportion: Variable beløb

Ansøgningsskema: Ja

Ansøgningsfrist: 1/9 og 1/3

Udbetaling: Ca. 1 måned efter ansøgningsfristens

udløb

Legatet til støtte for

diabetesramte børn og unge

Legatet er en sammenslutning af

følgende legater:

Kaptajn Christian Valdemar Frederiksen

og hustru Angela Betty, født Jacobsens

Mindelegat.

Enkefru Emma Sofie Kirstine Hansen

af Slagelses Legat.

Gunhild Marie Buchardt Hansens Legat.

Anna Cæcillie Nielsen, født Brobergs

Legat.

Bogholder Søren Karl Tomsen og hustru

fru Margrete Tomsens Legat.

Fundats:

Legatets formål er generelt at støtte

børn og unge med diabetes.

Adresse: Diabetesforeningen

Legatportion: Variable beløb

Ansøgningsskema: Ja

Ansøgningsfrist: 1/9 og 1/3

Udbetaling: Ca. 1 måned efter ansøgningsfristens

udløb

Else Qvist Pedersens Fond

Fundats:

Anvendes til diabetesbørns uddannelse

efter Diabetesforeningens

bestemmelser.

Adresse: Diabetesforeningen

Legatportion: Variable beløb

Ansøgningsskema: Ja

Ansøgningsfrist: 1/9 og 1/3

Udbetaling: Ca. 1 måned efter ansøgningsfristens

udløb

Redaktør Otto Petersens

Mindelegat

Fundats:

Anvendes til hjælp for unge sukkersyge

under uddannelse.

Adresse: Diabetesforeningen

Legatportion: Variable beløb

Ansøgningsskema: Ja

Ansøgningsfrist: 1/9 og 1/3

Udbetaling: Ca. 1 måned efter ansøgningsfristens

udløb

Sven Wellejus og Kirstine

Svenssons Mindelegat

Fundats:

At støtte unge diabetikere under uddannelse.

Eventuelt således, at der

udbetales hjælp til disses ferierejser.

Adresse: Diabetesforeningen

Legatportion: Variable beløb

Ansøgningsskema: Ja

Ansøgningsfrist: 1/9 og 1/3

Udbetaling: Ca. 1 måned efter ansøgningsfristens

udløb

Ane Sofie Andersens Mindelegat

Ane Sofie Andersens Mindelegat opløses

over 3 år, og det betyder, at flere

børn og unge her og nu kan nyde

godt af legatet.

Fundats:

Til børn i alderen indtil det fyldte 14.

år (se dog § 4) f.s.v. disse enten lider

af sukkersyge eller tuberkulose, og de

ikke selv – eller deres forældre – er i

stand til at ofre noget særligt på deres

helbredelse. Børn, lidende af sukkersyge,

vil være fortrinsberettigede.

§ 4: Legatportionen tildeles for 1 år

ad gangen. Gentildeling kan dog finde

sted, og hvis det skønnes, at en

afbrydelse af en påbegyndt understøttelse

vil virke hæmmende på legatmodtagerens

helbredelse, kan gentildeling

undtagelsesvis finde sted indtil

det fyldte 18. år.

Adresse: Diabetesforeningen.

Legatportion: 1.000-2.000 kr.

Ansøgningsskema: Ja.

Ansøgningsfrist: 15. januar.

Udbetalingsdato: 3. februar.

Marie Bendtsens Legat

Dette legat gælder, at ansøgningen

ikke skal sendes til Diabetesforeningen,

men til adressen nedenfor.

Fundats:

Personer, der lider af polio eller sukkersyge

og på grund heraf er ude af

stand til at tjene til livets ophold ved

eget arbejde.

Legatportion: Variable beløb.

Ansøgningsskema: Ja, kan fås hos

advokat Peter Hald og Diabetesforeningen,

og sendes til:

Adresse:

Advokat Peter T. Hald

Nikolajgade 22

1068 København K

Ansøgningsfrist: 1. marts.

Den Sociale Fond

Der er pr. 31. marts 2007 uddelt

i alt 41.000 kr. fra Den

Sociale Fond:

19 har fået en legatportion,

og 55 har fået afslag.

Diabetes nr. 3 | Juni 2007 9

diafonen

– spørg om diabetes

Få personlig råd og

vejledning om alt

vedrørende diabetes:

Højt og lavt blodsukker,

graviditet, fødder, egenomsorg,

sult, adoption, føling, mestring,

følelser, medicin, bivirkninger,

mad, smerter, skolestart,

pubertetsproblemer, angst,

neuropati, sex, insulin, træthed,

agression, hjælpemidler,

pårørende, rejser, arbejdsmarked,

komplikationer, motion og

meget mere…

Diafonen har sommerferie

i ugerne 2 -29-30-31

Ring

6312 1416

diafonen.dk

mail@diafonen.dk


50

Diabetes nr. 3 | Juni 2007

Arv og testamente

Testamentariske gaver betyder meget

for Diabetesforeningens arbejde. Når

Diabetesforeningen hvert år yder støtte

til forskning i diabetes, så skyldes det i

høj grad, at vores medlemmer betænker

Diabetesforeningen i deres testamente.

Det sker, at Diabetesforeningen kontaktes af medlemmer

eller medlemmers pårørende med spørgsmål om muligheden

for at betænke diabetessagen med en testamentarisk

gave. Vi vil her forsøge at give nogle generelle svar på

nogle af spørgsmålene.

En testamentarisk gave er en gave, som man giver gennem

sit testamente. Det vil sige, at gaven er en del af den

arv, som udbetales, når man dør. Den testamentariske

gave kan have mange former. Man kan vælge at betænke

diabetessagen med et bestemt beløb eller med en bestemt

procentdel af arven. Der er også mulighed for at testamentere

hele arven, hvis man fx ikke har andre arvinger. Med

andre ord bestemmer man helt selv. Og det kan sagtens

lade sig gøre at sikre sin familie og samtidigt støtte Diabetesforeningen.

Det er en god idé at kontakte en advokat, hvis man vil

skrive testamente. Advokatens hjælp kan sikre, at man

ikke glemmer vigtige ting, eller at nedfældede beslutninger

ikke strider imod lovgivningen. Og man undgår dermed

også, at testamentet erklæres helt eller delvist ugyldigt.

Medlemsnr.:

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Tlf.:

Få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål om testamentariske gaver eller om andre

måder at give støtte til diabetessagen på, så kontakt

Diabetesforeningen ved at sende en e-mail til kampagneog

marketingchef Heidi Lausen Purup på hlp@diabetesforeningen.dk

eller send et almindeligt brev til Diabetesforeningen,

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C.

Vil du vide mere om Diabetesforeningens arbejde og historie

kan du bestille hæftet Med din hjælp – om testamentariske

gaver på nedenstående kupon.

Ja tak – send mig et eksemplar af hæftet Med din hjælp – om testamentariske gaver

Kuponen sendes til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, mrk. testamente

K l u m m e n

Matilde Lønsmann Mejlholm

Ikke en vanesag

Jeg er sådan indrettet, at har jeg sat mig noget i

hovedet, så skal det lykkes – det betyder, at det

er som at få en hammer i hovedet, hver gang

min indre stemme minder mig om:

- Du kan ikke kurere Dia1. Du bliver aldrig fri for

det. Du bliver aldrig fri for at forklare, hvorfor du

ikke kan spise alt etc.

Det er også møgirriterende, at jeg i visse situationer

ikke selv kan få mit blodsukker op på normalt niveau.

Fx er det for mig et nederlag, når jeg må få en

af mine venner eller Matias (min kæreste) til at hente

en juice til mig. I det øjeblik jeg spørger om det, føler

jeg mig total handlingslammet.

Det gør jeg også, når jeg kommer til kontrol på

Børneambulatoriet. Der er Kaj og Andrea bamser

overalt. Der er dyr, man kan lege med, hvis man

vil. Hver gang, jeg skal derud, håber jeg også på, at

jeg får lov til at komme ind på astmastuen. Så jeg

kan blæse i det rør, der får den sjove, sjove klovn til

at hamre løs på en pind. Det er nemlig hyleskægt.

– Nej, det er ikke. Lav et ambulatorium for dem over

14, eller send os over på voksenafdelingen. TAK!

Mit syn har forværret sig de seneste år. Det kan skyldes,

at mit gennemsnitsblodsukker ikke altid er lige

godt. Det er skræmmende at tænke på, at hvis mit

gennemsnitsblodsukker ikke er lige perfekt hver

gang, bliver jeg “straffet” på den måde. Selvfølgelig

kan jeg da godt se, at jeg ikke rigtig kan gøre noget

Diabetes nr. 3 | Juni 2007 51

Jeg hedder Matilde Mejlholm, jeg er 17 år gammel og

går på Fjerritslev Gymnasium i 2g. Jeg fik i februar

2001 konstateret type 1 diabetes. Jeg synes, det kunne

være interessant at fortælle en historie, der ikke kun

viser de gode sider med Dia1. En historie, der ikke

kun handler om, at “det er en vanesag at leve med en

kronisk sygdom”, som man hører så tit. Sådan skrev

17-årige Matilde Lønsmann Mejlholm til redaktionen.

Her fortæller hun sin historie.

ved det, men jeg synes virkelig, at tanken er skræmmende.

Jeg ved, at der i den by jeg kommer fra, er en

ældre dame, der sidder i kørestol og mangler begge

ben pga. et dårligt HbA1c i alt, alt for lang tid. Man

kan selvfølgelig sige, at det er hendes egen skyld,

men jeg ved bare, hvor svært det kan være at få det

rigtige tal frem på sit blodsukkerapparat, og hvis

man får et dårligt tal frem hele tiden, vil man på et

tidspunkt køre træt i det. Jeg tror ikke på, at det kan

undgås.

En dag, da min læge ringede til mig for at fortælle

mig det seneste tal, var det selvfølgelig højt – for højt

– men så spørger hun, om det tal egentlig ikke betyder

noget for mig.

Jeg fortryder stadig, at jeg ikke sagde noget. Men jeg

blev bare så forbavset over, at hun kunne spørge om

det. Jeg havde haft et højt tal i så lang tid, at jeg til

sidst egentlig blev ligeglad med, hvad mit gennemsnitsblodsukkertal

var. Er det ikke forståeligt nok?

Jeg håber meget, at jer, der har læst dette, ikke nu

sidder med en tanke om, at verden er total brudt

sammen for mig. Det er den bestemt ikke, jeg fortæller

bare, at det ikke altid er så rosenrødt det hele eller

bare en vanesag at få Dia1. Om 5 år håber jeg selvfølgelig

på, at jeg er den lykkelige ejer af en pumpe

og kan kalde mig insulinpumpepatient (det lyder da

ret godt). Jeg har hørt, det skulle gøre en kæmpe

forskel, og forhåbentlig ville det kunne hjælpe mig

til at holde mine tal lidt pænere.


Ændringer vedr. abonnement

Ring venligst på tlf. 6612 9006

Diabetesforeningen

Rytterkasernen 1

5000 Odense C

Sorteret Magasinpost

ID-nr. 42275

More magazines by this user
Similar magazines