C. No 4.
C. No 4.
C. No 4.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tiaaret<br />
1851-60.<br />
C. Nu. <strong>4.</strong><br />
Hele Riget. Christiania Stift. I Christiansands Stift. Bergens Stift. Trondhjems Stift. Tromsø Stift.<br />
1$61 Tiaaret<br />
1851-60.<br />
1861.<br />
Tiaaret<br />
1851-60.<br />
1861.<br />
Tiaaret<br />
1851-60.<br />
1861.<br />
Tiaaret<br />
1851-60.<br />
1861.<br />
Tiaaret<br />
1851-60. 1861.<br />
Under 1 Aar 199, 3 178,1 185,5 169,7 206,9 187,2 246,8 225,6 162,8 147,4 223, 1 112, 7<br />
mell. 1-3 - 85,00 122,8 103,3 131,8 92,1 128,9 57,7 89,4 63,2 120,7 66,8 130,2<br />
- 3-5 - 38,5 64,1 47,5 62,6 34,0 52,6 26,3 43,4 33,6 86,9 32,8 85,2<br />
-- 5-10 - 39,6 69,6 47,0 64,9 37,7 50,5 27,8 41,9 34,7 89,o 35, 7 132,E<br />
-- 10-20 - 48,6 56,2 48,3 50,4 54,8 60,8 39,5 45,8 49.8 56,6 53, 1 88,o<br />
#<br />
- 20-30 - 71, 4 59,7 65,8 54,9 71,4 63,7 67,7 66,3 75,6 54,1 97,6 70,5<br />
-- 30-40 - 68,0 60,2 67,3- 59,5 64,3 59,3 67,5 60,3 65,7 59,4 82, 1 66, 2<br />
- 40-50 - 59,9 52,2 57,9 52,7 59.0 53,6 60,7 60,8 63,1 47,4 64,9 41,9<br />
- 50 -60 - 75, 4 56,8 72,, 57,2 71,4 59,6 79,0 63,0 85,8 55,8 76, 3 42,8<br />
- 60-70 - 109, 7 94,1 111,2 102,0 100,4 93,9 111,0 93,5 118,5 92,3 102, 9 65,9<br />
- 70-80 - 114, 8 104,7 109,2 109,8 115,8 101,2 123,6 122,3 133,7 106,9 95,1 59,4<br />
- 80-90 - 73, 7 67,7 70,3 72,5 76,7 77,2 76,9 72,2 91,6 63,3 52,1 32, 9<br />
1<br />
L<br />
-90-100 - _ 15,6 1 13, 4 14,1 11,6 15,0 11,4 15,2 15,3 21,3 19,2 16,4 12,3<br />
over 100 Aar 0,5 0,4 0,5 0,4 0,5 0,2 0,2 0,2 0,6 1,0 0,5 0,0<br />
Tabellen viser, saavel for det hele Rige som for hvert enkelt<br />
Stift, for 1861 en Forøgelse i de Dødes Antal i alle<br />
Aldersklasser mellem 1 og 20 Aar. Denne Forøgelse er<br />
mindst i Klassen mellem 10 og 20 Aar, medens den for de<br />
lavere Aldersklasser over 1 Aar er betydelig, og navnlig i<br />
Trondhjems og Tromsø Stifter overordentlig stor. Aarets<br />
forholdsvis store Dødelighed kan saaledes overalt antages at<br />
have beroet paa de herskende Børnesygdomme, og navnlig,<br />
soin det af Fremstillingen af de enkelte Sygdommes Forekomst<br />
vil sees, paa Mæslinger og Diphtherit, af hvilke den først-<br />
nævnte udøvede en mere jevn Indflydelse rundt omkring i<br />
alle Stifter, medens den sidstnævnte fortrinsvis gjorde sig<br />
gjeldende i det nordligste Stift.<br />
De fleste Dødsfald indtraf i Mai (3071), Marts (2927),<br />
Januar (2896), April (2870), <strong>No</strong>vember (2858), December<br />
(2553), de færreste i Februar (2302), Juli (2337), August<br />
(2366), September (2376), Oktober (2381), Juni (2534).<br />
Sygdomskonstitutionen kan heller ikke i dette ligesaalidt<br />
soin i de to foregaaende Aar for større Strækninger af<br />
Landet paavises at have havt nogen særegen udpræget Ka-<br />
rakter. Fra samtlige Amter udenfor Christiania Stift betegnes<br />
den, naar den vexlende Aarstidskonstitution sættes ud af Be-<br />
tragtning, som indifferent; kun i Bergens By siges den at<br />
have været afgjort adynamisk. I Christiania Stift derimod<br />
gjorde paa flere Steder en mere udtalt adynamisk Sygdomskonstitution<br />
sig gjeldende, navnlig i Christiania By og i forskjel-<br />
lige Egne af Akershus, Hedemarkens og Christians Amter.<br />
En næsten for det hele Land fælles kold Eftervinter i Maa-<br />
nederne April og Mai medførte et endnu større Antal Ca-<br />
tarrher og Betændelsessygdomme end paa denne Aarstid sæd-<br />
vanlig, og Sygdomskonstitutionen betegnes saaledes for denne<br />
Aarstid meget almindelig som catarrhalsk - inflammatorisk,<br />
en Betegnelse, som i enkelte Egne ogsaa tillægges Aarets<br />
Sygdomskonstitution i det Hele. Den sædvanlige Sommer-<br />
gastricismq omtales især som fremtrædende i Soløer og Oda-<br />
lens Lægedistrikt af Hedemarkens Amt samt i Buskeruds<br />
Landfysikat, medens den i Almindelighed neppe har været<br />
særdeles udtalt.<br />
Veirliget udmærkede sig navnlig ved en skarp og streng<br />
Eftervinter, som i Maanederne April og Mai fulgte efter en<br />
paa ruange Steder tidlig indtraadt Vaar; endvidere ved en<br />
varm og meget tør Forsommer, der igjen paafulgtes af en<br />
usædvanlig regnfuld Eftersommer. Disse Veirligets Eiendom-<br />
meligheder vare fælles, saavel for Landets sydlige, som for<br />
dets vestlige og nordlige Egne. Ligeledes stemme Beretnin-<br />
gerne fra Landets forskjellige Egne overens i, at Høsten var<br />
særdeles stormfuld ; saagodtsom fra hele Landets Kyststræk-<br />
ning omtales en den 25de <strong>No</strong>vember herskende sydlig Orkan.<br />
Beretningerne om Aarets Afgrøde lyde derimod temmelig for-<br />
skjellig, idet efter de lokale Forhold snart Høhøsten, snart<br />
Kornhøsten og navnlig Vaarsæden lede mest af Veirliget,<br />
medens derimod næsten overalt Poteterne paa Grund af Hø -<br />
stens Fugtighed bleve tilbøielige til at raadne. Mellem Aarets<br />
mindre gode Veir- og Frugtbarhedsforhold paa den ene Side<br />
og dets ugunstige Sundheds- og Dødelighedsforhold paa den<br />
anden Side synes dog i det Hele ikke nogen bestemt Sam-<br />
menhæng at kunne paavises; vistnok bevirkede den strenge<br />
Eftervinter, som før omtalt, et temmelig stort Antal catar-