Lrervejledning - Moesgård Museum

Moesgård Museum • Unesco Materialesamlingerne – Afghanistan B 

AFGHANISTAN B 

DAGLIGLIV 

Klaus Ferdinand & Asta Olesen 

1966 (1975, 1980) 

Revideret år 2000 ved Kristian Dall 

Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: 

www.moesmus.dk/unesco 

Lærervejledning................................................................................................................................................ 2 

Generel introduktion til Afghanistan............................................................................................................... 9 

Geografi ......................................................................................................................................................... 9 

Etniske grupper........................................................................................................................................... 10 

Baggrunden for den nuværende situation i Afghanistan ...................................................................... 12 

Afghanistan i en regionalpolitisk sammenhæng .................................................................................... 13 

Forholdet mellem land og by .................................................................................................................... 15 

Kultur ............................................................................................................................................................ 16 

Introduktion til det afghanske køkken.......................................................................................................... 19 

Diastekster....................................................................................................................................................... 23 

Generel serie om Afghanistan.................................................................................................................. 23 

Landsbybilleder, vinter............................................................................................................................... 26 

Flygtningeliv i Pakistan .............................................................................................................................. 28 

Mohammed Younus....................................................................................................................................... 32 

Artikler .............................................................................................................................................................. 34 

Genstandsliste ................................................................................................................................................ 37 

Børns dagligdag: ............................................................................................................................................ 69 

11-årig dreng i Deh Hamza:...................................................................................................................... 69 

11-årig pige i Deh Hamza: ........................................................................................................................ 70 

Side 1 af 71

Lærervejledning 


Revisionen af samlingen: 

Den gamle Afghanistan-samling er blevet suppleret med nye indkøb og fotografier i 1998. 

Dette arbejde blev varetaget af Christian Jacobsen og Kristian Dall med glimrende assistance af vores 

lokale medhjælper, Naimullah. 

I forbindelse med revisionen har vi omdøbt samlingen fra 'Hjemmet' til 'Dagligliv'. 

Materiale: 

'Dagligliv i Afghanistan' er en samling, der indeholder: 

1 lærervejledning (denne tekst) 

340 genstande. 

3 diasserier - med i alt 195 lysbilleder. 

16 fotostater. 

2 VHS-film. 

1 mappe med 67 avisudklip 

1 mappe med 11 politiske plakater 

52 forskellige tekster (bøger/fotokopier/hæfter) 

Samlingens idé: 

Samlingen forsøger at formidle den kulturelle og religiøse virkelighed, som mennesker i Afghanistan 

må forholde sig til. 

Men samtidig har vi naturligvis ambitioner om, at eleverne gennem arbejdet med samlingen kan 

identificere sig med de levede liv, der aldrig kan reduceres til at være produkter af traditioner og 

religion. 

Videnssystemerne anviser blot normer og adfærd, som mennesker må forholde deres oplevelse af 

virkeligheden til. 

Hovedvægten i samlingen er derfor lagt på beskrivelsen af dagligdagen, som man kan møde den i 

Afghanistan. 

Da materialet spænder over alt fra ganske almindelige hverdagsting til tekstmateriale om abstrakte 

politiske og religiøse forhold, håber vi at samlingen vil kunne anvendes på mange forskellige 

klassetrin. Det synes derfor også oplagt, at samlingen kan anvendes til tværfaglige emneområder. 

Didaktiske overvejelser: 

Arbejdet med en UNESCO-samling kræver, at læreren/lærerne aktivt er med til at fortolke 

undervisningsmaterialet og bestemme den vinkel, man vil lægge i sin undervisning. 

Det følgende er derfor blot overvejelser, som vi fra UNESCO-samlingen har gjort om, hvordan 

materialet eventuelt kan anvendes. 

Genstande: 

Samlingen åbner mulighed for, at man kan diskutere de forskellige genstande hver for sig ud fra 

genstandslisten. 

Her kunne man måske med baggrund i genstandslisten forsøge at kategorisere genstandene i forhold 

til forskellige modsætningspar (mænd/kvinder - voksne/børn - religiøse/ikke-religiøse) eller i forhold til 

deres funktion (skole/leg/hjemmet etc.). 

Man kunne også bede eleverne vælge hver deres genstand og derefter fortælle om den (materiale, 

anvendelse, alder - hvordan de oplever den). 

I samlingen er der endvidere vedlagt oplæg til rollespil, der tager udgangspunkt i brug af 

genstandende (vil man forsøge at udvikle sit eget rollespil kan man jo hente inspiration til scenografien 

i lysbillederne og fotostaterne!). 

Endelig er der også mulighed for at anvende tingene til at bygge en bazar. 

Man kunne inspirere eleverne med lysbillederne, og derefter give dem til opgave at stille genstandene 

op som i en bazar. Salget i bazaren er kendetegnet ved, at butikkerne er meget specialiserede i at 

sælge bestemte produkter (fodtøj, skoleartikler, husholdningsartikler, legetøj etc.). 

Side 2 af 71


Diasserierne: 

Der indgår tre diasserier i samlingen. 

Serien med flygtningeliv er lavet, så den kan vises uden for mange kommentarer. Serien viser mange 

mennesker, og vil derfor måske lettere fængsle yngre elever. 

"Vinter i en afghansk landsby" er også forholdsvis let tilgængelig. 

Den generelle serie om Afghanistan er der imod noget tungere, og egner sig måske derfor bedre til 

ældre klasser. 

Vi forestiller os, at samlingens billedmateriale kunne lægge op til, at eleverne skulle skrive et lille 

essay om et billede, de har set i samlingen (fotostat, et fotografi i artikelsamlingen eller et lysbillede). 

Videoerne: 

"Mændene i Deh Hamza" er en meget informationsmættet film, der givetvis hurtigt vil kede de små 

klasser. 

"Rambo 3" - tager udgangspunkt i modstandskampen mod Sovjetunionen, og er lagt i samlingen, fordi 

den vil kunne lægge op til diskussioner af forskellige fremstillinger af Sovjetunionens krig i 

Afghanistan. 

Dermed er filmen tænkt i sammenhæng med den danske debat om Afghanistan i artikelsamlingen 

(læg mærke til, hvordan forskellige kilder betegner mujahedinerne som henholdsvis frihedskæmpere 

og oprørere. Artiklerne fra ”Land og Folk” er velegnede i denne sammenhæng). 

Dette spændende emne kræver dog et forhåndskendskab til Den Kolde Krig. Da filmen endvidere er 

meget voldelig, bør den kun vises for elever, der er på mindst 8. klassetrin. 

Det skriftlige materiale (artikelsamlingen, teksterne og bøgerne). 

Det skriftlige materiale i samlingen finder man enten i den 'Pædagogisk meddelelsesprotokol', 

'Lærermateriale - tekstmappe 1-2' eller i plakatmapperne (1 og 2). I denne samling er det skriftlige 

materiale samlet i kasse 7 - øverste lag. 

Vi forestiller os fra UNESCO-materialesamlingens side, at brugerne, på baggrund af tesktbeskrivelsen 

i denne lærervejledning, selv kan navigere rundt mellem fotokopier, bøger, aviser, artikler og 

magasiner. 

Det skriftlige materiale giver mulighed for, at forskellige grupper i klassen kan arbejde med forskellige 

emner. 

Oplagte emner kunne være: 

Krigen i Afghanistan (politisk og historiske forhold). 

Afghanistan set i et regionalpolitisk perspektiv. 

Fremstillinger af krigen i Afghanistan (se ovenfor om Rambo 3-videoen) 

Taleban 

Mujahedin 

Opiumsproduktion i Afghanistan. 

Kønsroller i Afghanistan. 

Afghansk stammetradition (hvad betyder: 'pashtu', 'pashtunwali', 'purdah' og 'namues' ??) 

Islam i Afghanistan (højtider, daglig praksis, profeten Mohammed) 

Børn i Afghanistan (arbejde/lege) 

Afghanske eventyr og digte 

Beklædning (hvad siger tøjet om den person, der bærer det) 

Flygtninge 

En del af denne opgave kunne bestå i selv at opsøge mere information på internettet og på 

biblioteker. 

Efter at have arbejdet med emnet et par dage kunne grupperne fremlægge deres resultater - gerne 

ved at inddrage de genstande, de synes, der relaterer sig til emnet. 

Et stykke henne i arbejdet med samlingen kunne man endvidere anspore eleverne til at begynde at 

sammenligne deres nye viden om Afghanistan med erfaringer fra en dansk dagligdag. 

Side 3 af 71

Man kunne diskutere: 

- Hvordan vi forholder os til religion i Danmark. 

- Hvad der bestemmer vores opfattelse af rigtigt og forkert. 

- Kønsroller i henholdsvis Afghanistan og Danmark. 


En god måde at nuancere diskussionerne kunne være at bede eleverne om at nævne fem gode ting 

og fem dårlige ting ved måden, man gør tingene på - både i Afghanistan og Danmark. 

Eksempel - Afghanistan: 

Man har en fast placering i verden i kraft af sin familie og gennem sin tro. Til gengæld er individet 

pålagt mange restriktioner - især kvinderne, der kan risikere at skulle leve sammen med en 

ondskabsfuld mand og/eller svigermor! 

Ingen ensomhed, (næsten) ingen forurening, mange miner og ikke mange skoler. 

I samlingen er der endvidere vedlagt en tekst om det afghanske køkken. I teksten er der skrevet fire 

opskrifter på afghansk mad. Derudover er vedlagt en engelsk bog med flere afghanske madopskrifter. 

Ud fra disse opskrifter skulle det være muligt at afprøve det afghanske køkken. 

Kommentarer til det skriftlige materiale i samlingen: 

Vi har valgt at opdele materialet i forhold til emner. Således vil man hurtigt kunne skabe sig et overblik 

over, hvilke tekster der er specielt relevante i forhold til et bestemt emne. 

Desværre må vi beklage, at mange af bøgerne efterhånden har nogle år på bagen. Vær derfor 

opmærksom på, at situationerne kan have ændret sig siden bøgerne blev skrevet. 

Måske ville det derfor være en god idé at frekventere skolebiblioteket for at se, om der ikke skulle 

være noget nyere litteratur. 

Hvor andet ikke er nævnt er teksterne af Kristian Dall. 

Generelt om Afghanistan: 

• "Afghanistan" 

af Gert Holmertz - 1999 - 'lande i lommeformat' - udenrigspolitisk selskab. 

Glimrende generel introduktion til landet 

AFG.B. 343 (tilgår samlingen i februar 2000) 

• "Generel introduktion til Afghanistan" 

Fokus på etniske grupper, nyere politisk udvikling (nationalt/regionalt), stammetradition. 

AFG.B. 344 

• "Afghansk kronologi" 

Kortfattet historisk oversigt. 

AFG.B. 345 

Politik: 

• "Hvad skjuler Taliban under sløret" 

af Asta Olesen, 'Den ny verden' - april 1997 

Meget grundig og svær! 

Afg.B - 346 

• "For Islam, ære og hjemland" - Politik og religion i Afghanistan 

af Asger Christensen, 'IF-Blad for International Solidaritet”, nr.3, 1983. I teksthæftet 

AFG.B. 347 

• "Afghanistan - mellem Mekka og Moskva" 

C.J. Charpentier, 'Mellemfolkeligt Samvirke' - 1980 

Side 4 af 71

AFG.B. 348 

• "Rapport fra ”Fact-finding mission til Afghanistan" 

Udlændinge Styrelsen - 1998 

Meget detaljeret - og forholdsvis indforstået - 

AFG.B. 349 


• Avisartikelsamlingen - se artikelmappen med oversigtslisten i omslaget. 

AFG.B. 341 (67 artikler) 

• Samlingen af politiske plakater - se plakatmappen. 

Propagandaplakaterne egner sig til diskussioner af kampen om at definere krigen i Afghanistan. 

De kræver derfor et historisk forkundskab. 

AFG.B. 342 (11 politiske plakater) 

Krig, flygtninge og hjælpearbejde: 

• "Flugten til Pakistan" 

af Henrik Thomsen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1984 

AFG.B. 350 - 3 eksemplarer 

• "Afghanistan - genopbygning i et minefelt" 

af Torkil Sørensen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1990 


• "Rejsen til Pakistan" 

red. Jeremy Watts, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1987 


• Kalender fra "Afghan Campaign to ban Landmines" - 1997 

Save the Children, USA & Rädda Barnen, Swedish Save the Children 

Kalenderen er bygget op af børnetegninger af oplevelsen af miner. 

AFG.B. 276 

• "Indus Pumpen" 

af Torkil Sørensen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1988 


• DACAAR - Annual Report 1997 

AFG.B. 355 

• DACAAR - Annual Report 1998 

AFG.B. 356 

• DACAAR - Sewing Project 

AFG.B. 357 

• Afghanistan - Rural Rehabilitation Programmes 

UNOPS, 1997 

AFG.B. 358 

• "Elefantens fot" 

Afghanistan Nytt - nr.2 /1996 

AFG.B. 359 

Side 5 af 71

Interviews: 


• "Tog hjem fra USA for at hjælpe" - Interview med Mohammed Arif. 

Flygtninge nr.4/1997 

AFG.B. 360 

• Interview med Mohammed Younus 

AFG.B. 361 

Kvinders rolle i det afghanske samfund: 

• "Hus, jord, kvinder og ære - kvindens stilling blandt Pashtunerne i Østafghanistan" 

af Inger W. Boesen, 'Jordens Folk' 15.årg. Nr.3 - 1980. 

Vanskelig! 

AFG.B. 362 

• "Baggrundsmateriale til filmen - Kvinder i Afghanistan" 

af Inger W. Boesen, 'Statens Filmcentral' - 1979 

- Vi beklager, at det har været umuligt for os at skaffe filmen. 


• "A Special Destiny for Women" 

Af André Singer - udddrag af bogen 'Guardians of the North-West Frontier' 

Liberty Books - 1982 

Bogen beskriver en engelsk antropologs møde med en pashtunsk landsby i nærheden af 

Peshawar - kapitlet giver en meget fin introduktion til kvindernes rolle i den pashtunske dagligdag. 

AFG.B. 364 

Dagligdagen: 

• "Hjemme hos Mohammed Gul" 

v. Asta Olesen og Gorm Pedersen - august 1980 

En meget fin beskrivelse af dagliglivet i en afghansk familie. 

AFG.B. 365 

• "Oplæg til rollespil" 

Som udkast til rollespil er en forholdsvis udførlig beskrivelse af et afghansk landsbybryllup 

AFG.B. 366 

• "Børns dagligdag" 

Teksten viser et typisk dagsskema for henholdsvis en pige og en dreng i en landsby i Afghanistan. 

Derudover er vedlagt et kapitel fra bogen "Guardians of the North-West Frontier" (se "A Speciel 

Destiny for Women" - Afg.B -364) . I det engelske kapitel vises der eksempler på pashtunske 

børnelege. 

AFG.B. 367 

Rejsebeskrivelser: 

• "Fire dage i Mazar i Sharif" 

Per Falkenberg, 'Herlovianeren', 76. Årg. Nr. 104 - juni 1998 

En dansk læge beskriver sine oplevelser i Afghanistan. 

AFG.B. 368 

Side 6 af 71


• "Kabul" 

af Per Falkenberg, 'Herlovianeren' - 76. årg. Nr. 104 – dec. 1998 

En dansk læge beskriver sine oplevelser i Afghanistan. 

AFG.B. 369 

• "Indsamling og filmproduktion i en afghansk landsby" 

i 'Dansk Tidsskrift for Museumsformidling' nr.17, 1997 

Beskriver hvordan filmen i samlingen blev til. 

AFG.B. 370 

• "Gæst i Bal-i-Murghab - Miljø og Mennesker" 

Svend Ove Olsen - 'Gads Forlag' - 1975 


Poesi, madtradition og udsmykning: 

• "Afghanske eventyr og historier" 

af Grethe Enevoldsen, 'Café Victor' -1985 

AFG.B. 372 

• "Oh Måne - skynd dig - stig op og skin" 

af Jens Enevoldsen, 'Dansk Pathanmission' - 1967 

AFG.B. 373 

• "Art on Wheels" 

af Renata von Oppen - 'Ferozsons' - 1992 

Selv om bogen beskæftiger sig med udsmykning af køretøjer i Pakistan, så er den samme 

udsmykningsstil gældende i Afghanistan. 

AFG.B. 374 

• Introduktion til det afghanske køkken 

AFG.B. 375 

• "Afghan Cookery" 

af Doris McKellar, 'Afghan Book', Kabul, Afghanistan - 1972 

AFG.B. 376 

Islam: 

• "Introduktion til islam - Historien" 

Jørgen Mentz & Karl-Johann Hemmersam, 'Islamudstillingerne - 1996', Nationalmuseet, 

Moesgård Museum, Davids Samling. 

AFG.B. 377 

• "Profeten Muhammed" 

Fazl Ahmad, 'Islamisk Ungdomsforbund' - 1979 

AFG.B. 378 

• "Muhammeds natlige færd" 

Sophie Pommier & Marie Mallard, 'Forlaget Hjulet' - 1996 

Børnebog 

AFG.B. 379 

Side 7 af 71

• "Islam i Afghanistan" 

Asta Olesen og Gorm Pedersen - 1980 

Meget væsentlig og grundig introduktion til emnet. 

AFG.B. 380 

Diastekster: 

• "Flygtningeliv" 

AFG.B. 381 

• "Landsbybilleder, Vinter" 

AFG.B. 382 

• "Generel serie om Afghanistan" 

AFG.B. 383 


Afghanske tekster: 

I samlingen er vedlagt fire aviser og fire magasiner. 

De to laminerede magasiner er interessante, fordi fotografierne af kvinderne står i radikal kontrast til 

fotografierne i artiklesamlingen. Magasinerne illustrere derfor den politiske udvikling, som de større 

afghanske byer, har undergået. 

De to andre magasiner er fra henholdsvis februar og marts 1998. De indeholder hver især korte 

engelske referater. 

De afghanske tekster har numrene: 

Afg.B: 384 - 391 

Fotostat-tekster - til plancherne 1-16 

AFG.B. 392 

________ 

Internetsider om Afghanistan: 

1. http://headlines.yahoo.com/Full_Coverage/world/Taliban 

Her finder man opdaterede nyheder om den politiske situation i Afghanistan, samt en række links. 

2. http://www.afghan-web.com/ 

En side om afghansk kultur. 

3. http://www.taleban.com/ 

Taleban-bevægelsens hjemmeside. 

___________ 

Efter arbejdet med samlingen: 

Vi vil herfra UNESCO-materialesamlingen, opfordre brugere til at skrive kommentarer om brugen af 

samlingen i den pædagogiske meddelelsesprotokol, så brugerne kan inspirere hinanden, og at vi 

fortsat kan udvikle idéen med samlingerne. 

God fornøjelse!!! 

Side 8 af 71

Generel introduktion til Afghanistan 

Geografi 


Afghanistan ligger i det område vi kalder Centralasien. 

I dag er Afghanistan omgivet af staterne: Iran, Pakistan, Turkmenistan, Uzbekistan, Tadjikistan og 

Kina. Afghanistan er et bjergrigt land og har ingen kyststrækninger. 

Afghanistan er med et areal på 650.000 km2 ca. 15 gange større end Danmark. 

Det anslås, at der bor mellem 20 og 22 millioner mennesker i Afghanistan. 

Langt hovedparten af befolkningen bor på landet. I de største byer bor der omkring 3-4 millioner 

mennesker. 

En lille del af befolkningen i Afghanistan lever som nomader – vel omkring 1-1½ million mennesker. I 

takt med årstidernes skiften vandrer de langs de samme ruter år efter år, for derved hele tiden at 

kunne finde græsning til deres husdyr. 

Det anslås, at 85 % af befolkningen er analfabeter. Blandt kvinder er analfabetismen på over 95 %. 

Den gennemsnitlige levetid er på omkring 45 år. Afghanistan er et af de eneste lande i verden, hvor 

kvinder dør tidligere end mænd. Den meget lave gennemsnitlige levetid hænger sammen med, at 

hvert 5. spædbarn dør inden toårs-alderen – det svarer til 200 ud af 1000 nyfødte. I Danmark dør der 

til sammenligning 3-4 spædbørn ud af hver 1000 fødte. 

Store byer: 

De største byer i Afghanistan er: 

Kabul er hovedstad; Kandahar i syd, Herat i vest, Mazar i Sharif i nord-vest, og Jalalabad i øst. 

Klima: 

Afganistan har tempereret fastlandsklima de fleste steder. Desuden er klimaet præget af de store 

højdeforskelle. 

Det betyder at der kan være meget store forskelle på vejret forskellige steder i landet. 

De varmeste egne er dalområderne i øst, der grænser op til Pakistan, mens de koldeste områder 

naturligvis findes i det centrale bjergmassiv. 

Kabul er beliggende på en højslette i 1800 meters højde. Således ligger byen på vejen fra 

dalområderne i øst mod bjergene i det centrale Afghanistan. 

Landets beliggenhed har også stor betydning for nedbøren. Afghanistan påvirkes af den indiske 

monsun, og størstedelen af nedbøren falder om foråret. Da smeltevandet fra bjergene endvidere når 

lavlandsområderne om foråret, er det ofte en våd årstid med stor betydning for agerbruget. 

Landbrug: 

Selvom 85 % af befolkningen lever af landbrug, er det kun 10 % af landet, der kan opdyrkes. 

Hovedparten af landbrugsjorden dyrkes som tørlandbrug. Her kan man kun dyrke én afgrøde om året. 

Oftest hvede eller byg. 

Det kunstvandede landbrug foregår ved, at man enten afleder vand fra floderne direkte til sine marker, 

eller ved at man finder højtbeliggende grundvand i bjergsiderne og derefter fører vandet ned til 

landbrugsjorden gennem underjordiske vandkanaler, de såkaldte 'karezer' (se tegning af princippet i 

karezerne i appendiks A) 

På de kunstvandede marker kan der høstes en eller to afgrøder om året. 

De hyppigste afgrøder er: Hvede, ris, majs, bomuld, sukkerrør, sukkerroer, frugt, citrusfrugter, druer, 

mandler, melon, bananer og nødder. 

Naturligvis er udbudet af afgrøder afhængigt af det lokale klima. 

Foruden de her nævnte afgrøder bliver der også dyrket mange valmuer. Valmuen bruges til 

fremstilling af opium, der forarbejdes til heroin. Man regner med, at Afghanistan producerer omkring 

2/3 af den råopium, der ender som heroin i Europa. 

Side 9 af 71


Husdyr: 

De vigtigste husdyr i Afghanistan er: 

Geder, får, kvæg, kameler, æsler og - i de nordlige områder - heste. 

Derudover har man vagthunde og jagthunde – de såkaldte afghanske mynder. 

Desuden er det ikke unormalt at holde fugle i bur. Fuglene værdsættes – som herhjemme – for deres 

kvidder og sang. 

Etniske grupper 

Den afghanske befolkning udgøres af en lang række etniske grupper. Det etniske tilhørsforhold 

betyder naturligvis meget for folks selvforståelse, og det afspejles i en lang række praksisser. Alligevel 

kan man ikke sige, at det etniske tilhørsforhold alene er afgørende for folks selvforståelse. 

Selv om Afghanistan aldrig har været en velfungerede nationalstat, så har de sidste hundrede års 

politiske udvikling, bevirket at alle afghanere føler et stærkt tilhørsforhold til deres fædreland. 

Når det er sagt, kan vi fortsætte med en kort redegørelse for de forskellige etniske grupper i 

Afghanistan. 

Hvor de forskellige grupper geografisk er hjemhørende kan man orientere sig om på kortet i 

Appendiks A. 

For størsteparten af de etniske gruppers vedkommende forholder det sig sådan, at deres traditionelle 

tilhørsområde strækker sig ud over staten Afghanistans grænser og ind i nabostaterne. Eksempelvis 

bor der uzbekere bade i Afghanistan og i Uzbekistan, pashtuner findes bade i Afghanistan og Pakistan 

og en gruppe som baluch, findes i både Afghanistan, Pakistan og Iran. 

Pashtunere: 

Denne gruppe består af ca. 10 mill. mennesker, og er saåledes den største enkeltgruppe i 

Afghanistan. Hovedparten er bofaste, men blandt pashtunerne finder vi også den største gruppe af 

nomader. 

Pashtunerne har en stærk stammeorganisation med et net af undergrupper (afstamningsgrupper). 

Dette har stor betydning for det politiske spil, hvor pashtunerne traditionelt har været den dominerende 

gruppe. Kongedynastierne har alle været pashtunere. 

Pashtunerne har siden det 18. århundrede haft den militære magt, og siden 1940'erne har de i 

stigende grad fortrængt bl.a. tadjikker fra positioner indenfor den økonomiske og administrative sektor. 

Taliban-militsen, der regerer størstedelen af Afghanistan i dag (år 2000!) er næsten udelukkende en 

pashtunsk milits (om pashtunsk levevis - se 'Pashtunwali'). 

Pashtunerne taler Pashtu, og næsten alle pashtunere er sunni-muslimer. 

Tadjikker 

Tadjikkerne er en rent bofast befolkningsgruppe på 5-6 mill. mennesker. De er fremherskende i 

byerne samt i de nordlige og vestlige dele af landet. I modsætning til pashtunerne har de ingen 

stammeorganisation, hvilket åbner mulighed for en lettere tilpasning af fremmede. 

Tidligere var tadjikkerne dominerende indenfor handel og administration. 

Tadjikker taler dari - en afghansk dialekt af persisk. Nogle tadjikker er sunni-muslimer, mens andre 

tadjikker bekender sig til shia-islam. 

Hazara 

Denne befolkningsgruppe på ca. 2 mill. er den eneste større gruppe, der er shia-muslimer (mens 

hovedparten af resten af befolkningen er sunni-muslimer). De bebor området Hazarajat i Afghantstans 

centrale højland. De er traditionelt bofaste agerbrugere og har tillige ofte en dyreavl baseret på 

'sæterdrift'. Jordmangel i det bjergrige højland har imidlertid ført til, at hazara'er i stadig stigende 

grader er flyttet til Kabul. 

Hazarajat var selvstændigt helt frem til 1892 og blev først på dette sene tidspunkt erobret og underlagt 

den afghanske kongemagt. Der blev dengang erklæret 'hellig krig' mod hazara'erne på grund af deres 

Side 10 af 71


forskellige opfattelse af islam. Dette medførte bl.a, at de efter nederlaget udgjorde den mest 

ringeagtede gruppe i Afghanistan. De udfører stadig det hårdeste og dårligste arbejde i Kabul og de 

andre større byer. 

Siden Taleban dukkede op på den politiske arena i 1994, har hazaraerne til stadighed stået i 

opposition til den pashtunske milits. Der verserer således rygter om, at Talebans leder, den enøjede 

mullah Omar, skulle have betegnet hazaraerne som hedninge. Dette mulliggør, at kampen mod 

hazaraerne igen kan begrundes som en hellig krig. De fleste steder i landet hersker der således en 

spændt atmosfære mellem hazaraer og Taleban. 

Hazaraer taler Dari og er shia-muslimer. 

Uzbekere 

Uzbekerne udgør ca. 1 mill. mennesker. De har en nomadisk baggrund, men er i dag overvejende 

bofaste agerbrugere. De var tidligere organiseret i emirater med den politiske og økonomiske 

interesse rettet mod nord - mod de centralasiatiske handels- og magtcentre Bokhara og Samarkand. 

Sovjet-revolutionens gennemførelse i Centralasien forårsagede, at en del uzbeker (og turkmener) i 

192o'erne flygtede til Afghanistan. 

Uzbekere taler uzbeki, der er et tyrkisk sprog. De fleste uzbeker er sunni-muslimer. 

Turkmenerne 

Turkmenerne i Afghanistan udgør ca. 5oo.ooo. De er nomader, halvnomader og bofaste i forskellige 

grader. Ligesom uzbekerne var også turkmenerne tidligere orienteret mod de gamle centre i nord, og 

de havde ikke meget at gøre med folk på den sydlige side af Hindukush-bjergene. 

Det er blandt uzbekerne (og specielt turkmenerne), man knytter de kendte røde afghanske tæpper til. 

Tæppenavne som Tekke, Yomud og Salor er i virkeligheden turkmenske stammenavne. 

Turkmenere taler turmensk, der er et tyrkisk sprog. De fleste turkmenere er sunni-muslimer. 

Baluch 

Der er måske op mod l5o.ooo baluch i Afghanistan. De bor spredt i det nordvestlige og vestlige 

Afghanistan samt i de sydlige lavlandsområder, der grænser op til provinsen Baluchistan i Pakistan. 

Som blandt pashtunerne finder vi også både nomader og bofaste balusch 

Baulch taler baluchi, der er et iransk sprog og er sunni-muslimer. 

Nuristanere 

Nuristanere bor i små landsbysamfund i snævre, svært tilgængelige dale. De lever af agerbrug og 

kvægavl. De udgør ca. loo.ooo, men er underopdelt i en række mindre grupper med betydelige 

sproglige og kulturelle variationer - så meget, at man sine steder ikke forstår sproget, der tales i 

nabodalen. 

Nuristanernes oprindelse har været lidt af et mysterium for forskere, og man har endnu ikke nogen 

sikker viden på dette felt. En skrøne siger, at nuristanerne skulle være efterkommere efter Alexander 

den Stores hær. 

Nuristan blev først underlagt den afghanske kongemagt i slutningen af forrige århundrede - og først på 

dette sene tidspunkt blev nuristanerne omvendt til Islam. 

Andre etniske grupper 

Foruden de ovenfor omtalte etniske grupper findes et antal mindre grupper spredt ud over landet. 

Blandt disse er: 

Kirghizere, aimaqere, arabere, hinduer, sikher, qizelbash. 

Den sidste jøde, skulle ifølge avisartikler, have forladt Afghanistan i 1999. 

Side 11 af 71

Baggrunden for den nuværende situation i Afghanistan 


Der har været krig i Afghanistan siden 1979. 

I løbet af halvfjerdserne oplevede man en stigende utilfredshed blandt den afghanske befolkning. En 

fejlslagen høst og hungersnød var blandt årsagerne. 

Blandt de intellektuelle i universitetsmiljøet i Kabul var man i øvrigt bekymret over mangel på udvikling 

af den offentlige administration. En begyndende arbejdsløshed blandt de universitetsuddannede 

medvirkede til, at man i stigende grad lod sig inspirere af marxistiske og maoistiske idéer. 

I april 1978 blev præsident Daoud styrtet ved et kommunistisk kup støttet af venstreorienterede 

officerer i hæren. 

Den nye kommunistiske regering havde blandt andet som sit projekt, at omfordele jorden, så de 

mange fattige bønder kunne få mere jord. Jordreformerne var imidlertid i opposition til den islamiske 

arvelovgivning, der godt kan legitimere forskelle i omfanget af besiddelser. 

Konsekvensen blev, at religiøse ledere og stammeledere forenede sig mod regeringen. 

De mange jordløse bakkede naturligvis op om oprøret, der jo kunne legitimiseres ved både islam og 

tradition. 

Efterhånden som oprørerne truede med at overvinde regeringsstyrkerne, blev de interne problemerne 

mellem de to fraktioner i kommunistpartiet større. 

På trods af den kommunistiske ideologis fokus på alle menneskers ligeværd blev partiet delt i forhold 

til etnisk tilhørsforhold snarere end i forhold til politiske meningsforskelle. 

For at undgå, at det kommunistiske Afghanistan skulle kollapse, invaderede Sovjetunionen i 1979 

landet. 

Nu fulgte 10 års sovjetinvasion og en ekstremt grusom krig. 

Sovjettropperne og de afghanske kommunister havde kontrollen med de større byer, mens oprørerne 

havde kontrollen med landområderne. 

Oprørerne ville ofte angribe kommunisterne om natten i små overraskelsesangreb. 

Regeringstropperne hævnede sig ved at minere oprørsstierne i bjergene, forgifte vandkanaler og 

kaste - miner forklædt som kuglepenne - ud over landsbyerne. 

I løbet af krigen flygtede omkring 4-5 millioner afghanere til udlandet; de fleste til nabolandene Iran og 

Pakistan. 

Yderligere 1-2 millioner afghanere flygtede til andre områder af landet. 

De mest uddannede afghanere flygtede til USA, Canada, Tyskland og Australien. I disse vestlige 

lande stod dørene altid åbne for læger, tandlæger, ingeniører og universitetslektorer. 

Mange uddannede kommunistiske afghanere flygtede dog også til Sovjetunionen, hvor de blev 

betragtet som kommunistiske kammerater. 

Man regner med at op mod 1½ million mennesker døde på grund af krigen. 

De sovjetiske soldater levede ofte under forfærdelige vilkår – mange solgte deres udrustning for at 

kunne købe lidt mad. De fleste hadede at udkæmpe denne krig mod en befolkning, de ikke kendte. 

Der døde omkring 15.000 sovjetiske soldater i Afghanistan. 

Oprørshæren var styret fra Pakistan, hvor en lang række kommandanter oprettede politiske partier, 

som så hvervede soldater i flygtningelejrene i grænseområderne. Overordnet blev modstandskampen 

koordineret af den pakistanske efterretningstjeneste ISI og CIA. 

I midten af firserne besluttede CIA så at sende stinger-missiler til oprørsgrupperne - de såkaldte 

mujahediner – hellige krigere. 

De varmesøgende missiler viste sig at være særdeles velegnede til at bekæmpe de sovjetiske 

kamphelikoptere, der indtil da havde kunnet terrorisere oprørsgrupperne fra luften. Og missilerne blev 

et vendepunkt i krigen. 

Krigen kostede Sovjetunionen enorme ressourcer og i forbindelse med perestrojka og glasnost, 

besluttede Gorbatjov at trække Sovjetunionen ud af Afghanistan i 1989. 

Side 12 af 71


I Afghanistan fortsatte krigen mellem den svækkede kommunistregering og oprørsgrupperne, der 

begyndte at bekæmpe hinanden indbyrdes i forventning om, at netop deres oprørsparti ville kunne 

vinde regeringen, når kommunisterne endelig ville falde i Kabul. 

På grund af disse indbyrdes stridigheder, og en formindsket støtte fra USA og Saudi-Arabien, kunne 

kommunisterne holde stand i Kabul fra 89-92. Herefter tilfaldt hovedstaden så endelig oprørne, der 

straks begyndte at bekrige hinanden i forskellige skiftende konstellationer. 

Et gennemgående mønster var dog, at hovedfjenderne var tadjikkernes gruppe under ledelse af 

kommandanten Massoud og en pashtungruppering under ledelse af Hekmatyar. 

Hazaraerne og uzbekerne skiftede ofte side i denne borgerkrig, som primært udkæmpedes omkring 

Kabul. 

Resultatet var, at hovedstaden - et af de eneste områder i landet, der havde klaret sig uskadt gennem 

sovjetinvasionen - blev ødelagt. 

I resten af landet udbredte der sig en generel lovløshed. Lokale kommandører terroriserede 

befolkningen med voldsomme afgifter på handel, med røverier og kidnapninger. 

Travlt optaget af krigen omkring Kabul kunne de overordnede hærledere ikke stille noget op overfor 

deres underordnede kommandanter. 

Som et resultat af denne lovløshed blev en ny milits med navnet Taleban oprettet. Taleban er arabisk 

og betyder religiøse studenter. Med et fundament af unge mænd fra koranskoler i flygtningelejrene i 

Pakistan, lykkedes det i 94 bevægelsen at erobre kontrollen med den sydlige by Kandahar. 

Bevægelsen indførte straks lov og orden, og henrettede den berygtede lokale kommandant. Med sit 

stærke fokus på koranen lovede militsen at bekæmpe lovløsheden. Da talebanernes unge krigere 

samtidig opretholdt en høj moral og virkede ubestikkelige blev bevægelsen hilst velkommen i det 

sydlige Afghanistan. Talebanerne var næsten alle pashtunere og deres strenge fortolkning af koranen 

passede fint med den pashtunske tradition, Pashtunwali. 

Mange unge pashtunere sluttede sig til den religiøse og lovlydige taleban-bevægelse og mange af 

kommandanterne fra de andre partier, blev købt eller truet til at slutte sig til den fremstormende milits. 

En anden forklaring på bevægelsens succes synes at være en massiv støtte fra Pakistan i form af 

penge og moderne pick-up trucks, der viste sig at være yderst velegnede til hurtige 

overraskelsesangreb. 

I efteråret 96 lykkedes det Taleban at erobre hovedstaden Kabul. 

Siden 96 har Taliban erobret kontrollen med 85 % af landet – Det er kun den såkaldte Panjshir-dal, 

der stadig kontrolleres af Massouds tadjikkere. 

Og her fortsætter kampene så stadig. 

Afghanistan i en regionalpolitisk sammenhæng 

Når der nu har været krig i Afghanistan siden 1979, så kunne man forledes til at tro at afghanerne er 

et specielt krigerisk folkefærd. På trods af traditionens betoning af ære og hævn, er intet imidlertid 

mere forkert. 

De fleste analytikere synes at være enige om, at den fortsatte tragedie skyldes fortsatte udenlandske 

interesser i afghanske affærer. Nødhjælpsarbejdere vurderer, at for hver 10 amerikanske dollar, der 

investeres i Afghanistan, er de 9 til våben og fortsat krigsførelse, mens kun 1 dollar går til 

genopbygning. 

Det er en udbredt vurdering, at de kommandører, der fører krigen, fortsætter kampene for at kunne 

tjene penge til at udbetale løn til deres soldater og derved opretholde deres personlige magt og 

prestige. 

Men hvilke interesser har udlandet så i Afghanistan: 

USA: 

Under kampen mod Sovjetunionen kunne USA bruge krigen i Afghanistan til at dræne Sovjetunionen 

for ressourcer. USA støttede derfor massivt oprørsgrupperne med penge, våben og træning. 

Side 13 af 71


Efter Sovjetunionens tilbagetrækning, mener man, at USA har været med til at støtte Taleban i de 

første år af bevægelsens levetid. 

Ved at støtte Taleban kunne USA styrke Pakistans regionale indflydelse på bekostning af ærkefjenden 

Iran. Da Pakistan traditionelt set har været en god allieret af USA, synes denne forklaring meget 

fornuftig. Ydermere kunne man håbe på en kæmpe kontrakt om opbygning af en olieledning fra 

Turkmenistan til Karachi i Pakistan. Denne ledning skulle gå gennem Afghanistan og indbringe 

milliarder af dollars til et amerikansk oliefirma. 

Efter at Taleban imidlertid har givet ophold til den formodede terrorist Osama bin Laden, der tidligere 

kæmpede mod Sovjetunionen i Afghanistan, er forholdet mellem USA og Taleban imidlertid på 

nulpunktet. 

Dette blev eksemplificeret, da amerikanerne i efteråret 98 sendte krydsermissiler mod formodede 

terrorist-træningslejre i Afghanistan. 

Betydningsfulde kvinde- og menneskerettighedsgrupper i USA lægger endvidere pres på den 

amerikanske regering for at få lagt en hård kurs overfor Taleban. I efteråret 1999 fik USA (med støtte 

fra Rusland) indført en FN-resolution, der indefryser afghanske tilgodehavender i udlandet. 

Rusland: 

Efter tilbagetrækningen fra Afghanistan synes Ruslands regionale politik at have som hovedformål at 

holde islamiske ekstremister så langt fra russisk territorium som muligt. Derfor er der meget, der tyder 

på, at russerne nu støtter deres tidligere hovedfjende Massoud, der synes mere moderat end Taleban. 

Ved at holde krigen gående i Afghanistan undgår russerne også, at afghanerne begynder at involvere 

sig i Tadjikistan og eksempelvis Tjetjenien, hvor russerne allerede har massive problemer med 

islamiske oprørere. 

I januar 2000 anerkendte emiratet Afghanistan (Taleban), som det første land i verden, som de 

tjetjenske oprøreres regering i Tjetjenien. 

Pakistan: 

Pakistans hovedinteresse i Afghanistan er at sikre sig en loyal regering i Kabul. 

En loyal regering er i pakistanske øjne en regering, der ikke tager grænsedragningen mellem Pakistan 

og Afghanistan op til diskussion. 

Den kunstige grænse (såkaldte Durrand-linje), markerede tidligere grænsen for den britiske 

indflydelse i Indien indtil 1947. Derfor skærer grænsen tværs gennem de pashtunske områder mellem 

Afghanistan og Pakistan. Tidligere nationalistiske regeringer i Afghanistan har gjort krav på disse 

pashtunske områder i Pakistan, og har dermed gjort krav på pakistansk territorium. 

En loyal regering i Kabul vil samtidig kunne begrænse det shia-muslimske Irans indflydelse og være 

en god støtte mod Indien i kampen om Kashmir. 

Iran: 

Iran forsøger at sikre sig maksimal indflydelse i Afghanistan ved hovedsaligt at støtte den 

shiamuslimske minoritet, hazaraerne. Derudover vil man med en ikke-pashtunsk regering i Kabul 

kunne begrænse pakistansk indflydelse. I en ikke-pashtunsk regering vil man i kraft af det persiske 

sprog også ganske naturligt orientere sig mod Iran. 

En sådan regering ville være afhængig af hjælp udefra – hvis Iran kunne levere denne hjælp, kunne 

man også få garantier for indflydelse i afghansk politik. 

Indien: 

Støtter formodentlig nord-alliancen for at begrænse pakistansk indflydelse. I forbindelse med 

flykapringen af et indisk passagerfly, der blev fløjet til Kandahar i Sydafghanistan i december 1999, 

blev Talebans håndtering af affæren dog rost af den indiske regering. Talebans anerkendelse af de 

tjetjenske oprørere har dog igen kølet forholdet mellem Indien og Taleban. Indien hævder endvidere, 

at afghanske krigere kæmper sammen med pakistanske soldater og muslimske oprørere i Kashmir. 

Side 14 af 71


Turkmenistan: 

Har begrænset indflydelse, men ønsker øjensynligt fred i Afghanistan, da man så ville kunne bygge en 

olieledning, der ville kunne skabe afsætning for de massive olieforekomster i Turkmenistan. 

Det virker som om, at Turkmenistan primært tror på, at Taleban kan skabe denne fred. 

Uzbekistan: 

Støtter uzbekerne i Afghanistan. Den uzbekiske general Dostum, spillede tidligere en væsentlig rolle i 

kampen mod Taleban. Det virker imidlertid som om, at han nu er ved at have udspillet sin rolle i 

landet. 

Tadjikistan: 

Landet er selv plaget af borgerkrig og lovløshed. Talebans hovedfjende, Ahmed Shah Massoud, har 

baser i landet. Herfra kan han så planlægge kampen mod Taleban. Tadjikkerne i Afghanistan og 

tadjikkerne i Tadjikistan deler det persiske sprog, men tilhører ikke en stamme, som pashtunerne gør 

det. 

Kommentar: 

På grund af disse nationalistiske interesser blandt nabolandene, synes det desværre utænkeligt, at 

krigen kan løses, uden at man i selvsamme lande begynder at prioritere den afghanske befolknings 

velfærd højere end egne nationale interesser. 

Mange afghanerne føler derfor, at de er taberne i et større regionalt magtspil. 

Forholdet mellem land og by 

På landet: 

Håndhævelsen af de mange regler, som Taleban-militsen har indført i Afghanistan, varierer meget i 

forskellige områder af landet. I de fleste landområder har lovene ikke medført nogle reelle 

forandringer. På landet har man traditionelt levet meget i overensstemmelse med de talebanske 

påbud. 

I landsbyen er der endvidere tradition for at de ældre mænd, selv træffer beslutninger i forhold til 

eventuelle interne problemer i landsbyen. 

Det er derfor sjældent at bevægelsen indfinder sig i de afsides landsbyer. 

For landbefolkningen har Taleban derfor hovedsaligt medført forbedret sikkerhed i forhold til transport 

af landbrugsprodukter til byerne. 

Dog er der på landet en spirende utilfredshed med, at Taleban synes at modarbejde hjælpearbejde – 

specielt i forhold til undervisning af piger. 

I byen: 

De større byer – hovedsaligt Kabul, Herat og Mazar-i-Sharif - har traditionelt været meget mere 

liberale end de pashtunske landområder. 

Under kommunismen oplevede man i de større byer, at kvinder og mænd officielt blev ligestillet. 

Kvinder gik i vestligt tøj og bar make-up (se de ældre modeblade i Afghanistan B- samlingen), kvinder 

arbejdede i offentlige stillinger og læste på universitetet - i samme klasser som mændene (se 

lysbilledserierne). 

I byerne kunne man se vovede indiske kærlighedsfilm i biograferne, og i enkelte tilfælde blev 

kærlighedsægteskaber endog accepteret. 

I byen blev landbefolkningen opfattet som værende lidt primitiv og simpel, og i 30’erne forsøgte 

kongen endog at forbyde traditionel beklædning i byen. 

For landbefolkningen synes byen til gengæld at være et eksempel på dekadence og sædernes forfald. 

På denne baggrund giver det mening at opfatte taleban-bevægelsens hårde kurs mod bybefolkningen 

som en form for hævn for den ringeagt, deres leveform har været genstand for i byen. 

Side 15 af 71


Med den brutale fremfærd i specielt Kabul, siger man i én eller anden forstand tak for sidst for de 

ydmygelser, som bønderne tidligere har følt sig udsat for. 

Det spiller naturligvis også ind, at bybefolkningen i langt højere grad støttede kommunisterne end 

landbefolkningen. 

Den brutale fremfærd medfører dog blot et forstærket had til bevægelsen blandt bybefolkningen. 

I byen reagerer man eksempelvis ved at lave vittigheder om nye love, som Taleban efter sigende 

skulle have fundet på. 

Under undertegnedes ophold i Kabul i 1998, blev jeg eksempelvis bildt ind, at Taleban havde påbudt 

landmænd at de skulle sørge for, at deres æsler bar bukser, som skjulte dyrenes kønsorganer. 

Selv om påbudet var en vittighed, vidner episoden om, hvor latterlig Talebans politik tager sig ud 

blandt byboere. 

Resultatet af talebanernes kompromisløse stil i byen har derfor været forøgede lidelser for 

bybefolkningen – i ekstremt høj grad blandt kvinderne i byen – og et deraf følgende had til 

talebanerne. 

Hadet er naturligvis særlig stærkt blandt ikke-pashtunere, der ofte mistænkes for spionage og 

diskrimineres på anden vis. 

Hjælpearbejdet: 

I øjeblikket udgøres de eneste vesterlændinge i Afghanistan af hjælpearbejdere og en lille håndfuld 

journalister. 

Hjælpearbejdet udføres af en lang række forskellige organisationer, der arbejder ud fra en mængde 

forskellige principper og idéer. FN forsøger i et begrænset omfang at koordinere hjælpeaktiviteterne 

og står får uddeling af akut nødhjælp. 

Hjælpearbejdet fokuserer på fødevarer, sygdomsbekæmpelse, landbrug, vejkonstruktion, 

vandforsyning og skolebyggeri. 

Generelt forsøger hjælpearbejderne at være neutrale i forhold til politiske anliggender, men Talebans 

menneskefjendske politik har flere gange resulteret i uoverensstemmelser med myndigheder. På 

lokalplan er det dog ofte lykkedes for hjælpearbejdere at forhandle aftaler med lokale kommandører, 

der således ender med at se gennem fingre med drift af eksempelvis pigeskoler, selv om de officielt 

ikke accepteres af bevægelsen. 

Kultur 

Den afghanske kultur er domineret af religionen og stammetraditionen. Naturligvis påvirkes kulturen 

løbende af andre videnssystemer. Det giver selvfølgelig ikke mening, at henføre konkrete handlinger 

til bestemte videnstraditioner. Alligevel kan det være perspektiverede for forståelsen af den daglige 

praksis, at beskrive videnstraditioner som abstrakte systemer. 

Islam 

Islam er beskrevet udførligt og selvstændigt i 

'Afghanistan A og B: Islam i Afghanistan' - af Gorm Pedersen og Asta Olesen (1980) 

Dette materiale er vedlagt i begge samlinger. 

Kommentar til materialet: 

Materialet dækker stadig forholdene i Afghanistan, selv om forventningen om at øge skolegangen vil 

modificere forståelsen af religion og folketro, ikke er blevet indfriet på grund af krigene. 

Endvidere må man bemærke, at Taleban, med den meget korannære fortolkning af islam, skriver sig 

ind i en tradition, der står i opposition til folketro og sufisme. 

Pashtunwali: 

Som begrundelse for handling finder vi ved siden af islam også stammetraditionen. 

Side 16 af 71


De fleste etniske grupper i Afghanistan bekender sig grundlæggende til de samme adfærdsnormer, 

som er angivet i den pashtunske tradition, pashtunwali. 

Pashtunwali betyder ”at følge pashtu”, der er navnet på det pashtunske sprog, men også betyder ”at 

følge den rette vej”. 

Pashtunwali udgør derfor de regler, man skal overholde, for at følge den rette vej. 

Det helt centrale begreb i pashtunwali er ære – og ære er noget, som kun mænd kan have. 

En mands ære er nemlig funderet i hans evne til at beskytte sin jord og den ærbarhed, samt de 

kvinder, han har ansvaret for, er i besiddelse af. 

Hvis æren krænkes skal manden eliminere årsagen til krænkelsen for at kunne genoprette sin ære. 

Som et led i beskyttelsen af kvindens ærbarhed (namues), skal hun bære en dragt (burqa), der 

fuldstændig dækker hendes krop og ansigt, når hun færdes offentligt (det gælder dog ikke, hvis hun 

eksempelvis skal hjælpe til med markarbejdet). 

Derudover skal hun fortrinsvis færdes bag de høje mure, der omgiver hjemmet. 

Dette regelsæt for kvinders færden hedder 'purdah'. 

Kvinden skal leve i purdah, der altså betyder beskyttelse eller tildækning. 

Denne beskyttelse er både mod kvindens egne tilbøjeligheder (kvinder anses ikke for at have lige så 

meget viljestyrke som mænd) men også mod andre mænd. 

I vestlige øjne er dette system groft undertrykkende – men man må samtidig huske på, at det også gør 

kvinden meget vigtig ved at tillægge hende betydningen for mandens og familiens ære. 

Ærekrænkelser forekommer således oftest i forbindelse med kvinder og jord. 

En situation, som ofte er årsag til æreskrænkelser i Afghanistan, drejer sig om tyveri af jord. På grund 

af de muslimske arveregler (alle brødre arver lige meget af faderens jord - døtre arver halvt så meget 

som sønner (i Afghanistan arver døtre dog ingenting!!!)) vil jordstykkerne være delt af en række fætre 

efter blot to generationer. Således vil store marker efter forholdsvis kort tid blive inddelt i små og 

ineffektive havebrug. Når det sker, oplever man ofte, at fætre begynder at diskutere om rettighederne 

til bestemte jordstykker. Disse diskussioner kan hurtigt føre til æreskrænkelser, som kræver 

blodhævn. 

Det pashtunske ord for fætter, ´taboor', betyder således også fjende eller rival. 

Hvis man ikke aktivt udviser vilje til at genoprette sin ære, mister man enhver anseelse og bliver 

regnet for en skamplet på klanens ære. En mand har derfor både en individuel ære og en anpart i hele 

klanens ære, der igen har en andel i hele stammens ære. På stammeniveau kan ære krænkes, hvis 

repræsentanter (ældre betydningsfulde mænd – 'hvidskæggede') fra en klan fornærmes i en større 

forsamling af forskellige klanledere. Derved kan der opstå fjendskab mellem klanerne, som kan 

resultere i skyderier. 

Foruden blodhævnen kan æren genoprettes ved, at landsbyens ældre mænd diskuterer sagen i et 

ældreråd (jirga) og anbefaler et forlig, der tilgodeser den krænkede part. 

Ære handler dog ikke alene om hævn og mord. Et vigtigt element i pashtunwali er således også 

påbudet om gæstfrihed. En pashtun kan vinde megen respekt og derved understøtte sin ære/anseelse 

ved at udvise gavmildhed. 

Vestlig videnskab 

Den grundlæggende tro, som gælder indenfor vestlig videnskab – (vestlig kultur i det hele taget), 

handler om, at man først accepterer forklaringer, når de kan bevises. 

Med forklaringer om atomer, molekyler og tyngdekraft, har man i vores del af verden udviklet en 

række teknologier, som vi kan fremstille ting med. Ting, som vi indretter vores verden med, selv om de 

færreste af os til fulde, kan forklare de komplicerede processer, der får en bil til at køre, eller hvorfor 

penicillin kan kurere betændelse. 

Vi ved bare, at bilen kan køre og at penicillinen får betændelsen til at forsvinde. 

Det ved man naturligvis også de fleste steder i Afghanistan. 

Men på grund af de andre videnssystemer - traditionen og islam - er det sværere at have ubegrænset 

tillid til videnskaben. 

Når piller eksempelvis virker, så er det for troende afghanere, kun fordi Gud har besluttet, at de skal 

virke. 

Hvor vi i Vesten ofte ser videnskaben som stående i modstrid med religionen, så bekræfter 

videnskaben egentlig kun Guds eksistens for afghanerne. 

Side 17 af 71


Det faktum, at videnskaben har medført en lang række avancerede teknologier i Vesten og ikke i 

muslimske lande, fortolkes som Guds prøvelse af de rettroende. 

Gud har givet de vantro teknologien for at teste muslimernes rettroenhed. 

Der har eksisteret universitet, militærakademi og ingeniørskole i Kabul fra 1930-erne indtil 

begyndelsen af 90-erne. 

Her har mange af de afghanere, som arbejder for hjælpeorganisationerne, fået deres uddannelse. 

Men også blandt disse veluddannede afghanere, tror man på, at Gud kan forårsage mirakler. 

Undertegnede oplevede under opholdet i Afghanistan i 1998, at uddannede afghanere forklarede, at 

en mand havde overlevet et år i en sammenstyrtet vandkanal, fordi Gud havde sørget for vand og 

mad. Og jeg er ganske overbevist om, at mine afghanske venner opfattede historien som pålydende. 

Opsummerende kan man sige, at afghanerne i det store hele ikke opfatter noget modsætningsforhold 

mellem religion, tradition og videnskab. 

Naturligvis er disse videnssystemer også så selvfølgelige, at afghanerne ikke tænker på, hvorfor de 

handler, som de gør. I forhold til almindelige praktiske gøremål (som eksempelvis at lappe et 

punkteret bildæk) er det mere en almindelig praktisk fornuft, som er baggrunden for, hvordan man 

håndterer problemet. 

Side 18 af 71

Introduktion til det afghanske køkken 


Generelt: 

De fleste afghanere opfatter kød som en guds gave til mennesket. Det var således et tilbagevendende 

problem for Hans Christian Jacobsen, der var fotograf under indsamlingsprojektet, at skulle forklare at 

han ikke spiste kød. Da det var helt umuligt at få lokalbefolkningen til at forstå, at han ikke kunne lide 

kød, forsøgte han at forklare, at han ikke kunne tåle kød. Denne forklaring lød dog heller ikke plausibel 

for vores værter. De opfattede Hans Christian som værende syg, og opfordrede ham derfor i endnu 

højere grad til at spise kød, som menes at give fornyede kræfter. Foruden fjerkræ, kalv, okse, får og 

lam spiser man ænder og eventuelt andet vildt såsom harer og kaniner. Derudover byder floder og 

vandløb sine steder på muligheder for frisk fisk. 

Som grundelement i det afghanske køkken finder vi det rektangulære naan brød eller det 

cirkelformede og meget flade og sprøde chiapati brød. Begge typer brød er lavet af hvede. 

Ved mere festlige lejligheder er brødet suppleret med kartofler og ris. 

Som tilbehør iøvrigt findes hjemmelavet yoghurt og kogt spinat. 

Derudover serveres ofte forårsløg, kinaradisser og frisk chilli i små separate skåle. 

I hjemmet er det altid kvinden, der står for madlavningen. Hvis hun har døtre eller svigerdøtre, vil hun 

have en mere overordnet rolle i forhold til at uddelegere og koordinere opgaverne. 

På restauranter og ved grillstederne i bazaren er det derimod altid mænd, der laver maden. 

Krydderier: 

Krydderierne i det afghanske køkken er fortrinsvis salt og chilipeber (der serveres i salt- og 

peberbøsserne), spidskommen, kardemomme, sort peber og kanel. 

Morgenmåltidet: 

Som oftest består morgenmåltidet alene af brød og thé (og eventuelt småkager). 

Ved festlige lejligheder og blandt mere velhavende afghanere serveres der dog også spejlæg til 

morgenmåltidet. 

Middagsmåltidet: 

Middagsmåltidet er ofte baseret på levninger fra dagen før. Det kan enten bestå af en brødsuppe kogt 

op på resterne af gårsdagens brød. Som tilbehør vil der være lidt koldt kød, forårsløg og en 

kinaradisse. 

Hvis ikke middagsmåltidet er baseret på levninger, så serveres de samme retter som til aften. 

Aftensmåltidet: 

Aftensmåltidet er det vigtigste for afghanerne. 

Nu er familien igen samlet efter dagens gøremål (hvis der er gæster spiser konen dog i køkkenet!). 

Hvis husholdningsbudgettet muliggør det, er det således til aftensmåltidet, at man vil servere 

kødretterne. 

Som eksempel på sådanne afghanske kødretter har vi nedenfor oversat tre afghanske opskrifter. 

Desserter og mellemmåltider: 

Som dessert serveres gerne egnens frugt: æbler, appelsin eller banan. 

Til théen spiser man forskellige typer nødder og rosiner kombineret med sukkerslik. 

Efter théen afsluttes pausen med at tobaksbrugerne indtager deres tobak (snustobak, cigaretter eller 

en sjælden gang en vandpibe). 

Kager spises kun meget sjældent. Det meste bagværk indeholder pistacie og nødder. 

Side 19 af 71


Måltidets forløb: 

Inden måltidet vaskes og tørres hænderne. Det foregår ved at den tilstedeværende mand (hvis det er 

et herreselskab) fra værtsfamilien med mindst social prestige (i forhold til alder eller anseelse) vil gå 

rundt med et vaskefad, en kande med vand og et håndklæde over den ene arm. 

Man sætter sig omkring den dug, der er rullet ud på gulvet. Man vil sætte sig, så den tilstedeværende 

med mest prestige vil sidde længst fra døren på de bedste puder. 

Inden man får sig sat omkring dugen, vil der ofte foregå en række diskussioner om, hvem der skal 

sidde hvor. Ved at opfordre andre til at sætte sig på den plads længere fra døren, som man selv er 

nærmest, udviser man ærbødighed og anerkender sin sidemand som ligemand. 

Som oftest vil diskussionerne dog ende med, at man får sig sat således at placeringen tydeligt 

afspejler det sociale hierarki i gruppen. 

Tættest ved døren vil 'håndvaskeren' være placeret. Han vil så under måltidet skulle sørge for at hente 

mere mad og vand. Efter måltidet vil han igen skulle gå rundt med vaskefadet og sidenhen sørge for 

at servere dessert, the og slik. 

Under måltidet spiser de tilstedeværende med højre hånd af de fælles fade. 

I hjemmet foregår måltiderne naturligvis mere afslappet - selv om det naturligvis er kvinden og 

børnene, der skal sørge for manden. 

Information om afghansk madlavning iøvrigt: 

Hvis man har interesse i at afprøve det afghanske køkken i et omfang, der ikke kan indfries af de her 

nævnte opskrifter, så er der mulighed for at finde flere opskrifter i den vedlagte bog: 

"Afghan Cookery". 

Bogen er på engelsk men forholdsvis let læst. 

Selv om den er fra 1972, så er opskrifterne stadig gældende. 

Den indeholder - foruden opskrifter på flere kødretter - også anvisninger på bagning af det afghanske 

brød samt kageopskrifter. 

Hvis det heller ikke skulle være nok, så søg mere information om afghansk kogekunst på 

http://www.afghana.com/Directories/Recipes.htm 

http://www.afghansite.com/view.asp?cat=3 

http://www.world-cuisines.com/Top_Home_Cooking_World_Cuisines_Asian_Afghan.html 

Her er et par eksempler på afghanske kødretter (4-5 personer) 

Navn: Kabuli Palau 

Forberedelsestid: ca. 2 timer 

Ingredienser: 

1 kg lammekølle, okseklump eller kylling 

3 kopfulde ris (basmati eller lignende) 

3 kopfulde 

¾ kop majsolie 

3/4 kop olie 

3 gulerødder (skåret på langs) 

2 ½ salt 

2 ½ tsk sort peber 

1 tsk rosiner 

2 tsk fulde kanel 

1 tsk stødt kardemomme 

1 løg 

Side 20 af 71


Forberedelse: 

Skræl et middelstort løg og brun det i 1/2 kop olie. Tilfør derefter 1 kg kød 

(okseklump/lammekølle/kylling) skåret i stykker. 

Når kødet er brunt tilføres 2 kopper vand, 1 tsk salt, 1 tsk kanel, 1 tsk stødt kardemomme, 1 tsk peber, 

1 tsk spidskommen. Dæk gryden og lad retten simre indtil kødet er mørt (omkring en time). 

Hæld derefter væden (kødsovsen) over i en separat gryde. 

Tilfør 3 kopfulde basmatiris, 1 1/2 tsk salt og vand nok til at risene kan dækkes med ca. 5 cm væde. 

Kog indtil væden er absorberet og risen er blød og fast uden at være blevet klæg. 

Sautér 3 gulerødder og en tsk sukker i 1/4 kop olie indtil de er let brunede. Fjern dem derefter fra 

olien. 

Rosinerne steges derefter i den resterende olie, indtil de svulmer op. 

Arrangér kød, ris, gulerødder og rosiner sådan at kødet er gemt inde i risen, mens rosiner og 

gulerødder anvendes til at pynte retten. 

Når retten er arrangeret kan den med fordel bages ved 150 grader i 30 minutter inden den serveres. 

Retten serveres i ovale fade. 

God fornøjelse! 

Navn: Kufta (afghanske kødboller) 

Forberedelsestid: ca. 3/4 time 

Ingredienser: 

hakket oksekød 1kg 

tomater ½ kg 

hakkede løg 4 stk 

salt, peber efter ønske 

majsolie 100 ml 

friske røde chilier efter ønske 

mel 2 spsk 

mellemstore æg 2 stk 

frisk koriander ½ bundt 

stødt ingefær, stødt kanel og stødt koriander efter ønske 

vand efter forgodtbefindende 

Forberedelse: 

Hak tomaterne og skær chilierne i meget fine skiver. Bland tomater og chilier med kød, løg, salt, 

peber, mel, æg, koriander, ingefær og kanel. 

Når blandingen har nået en fin sammenhængende og ikke alt for klistret konsistens (juster med mel og 

vand) formes blandingen til små kødboller (ca. 3x3 cm). 

Majsolien opvarmes på panden, og kødbollerne steges i ca. 15 - 20 min ved lav til middel temperatur. 

Sørg for at kødbollerne ikke ligger for tæt på panden! 

Kødbollerne serveres med basmatiris og/eller brød. 

God appetit! 

Side 21 af 71

Navn: Murgh Shorowa (hønsekødssuppe) 

Forberedelsestid: ca. 1 t. 

Ingredienser: 


Kyllingebryst ½ - 3/4 kg 

Vand 1 ½ liter 

Majsolie 30-40 ml 

Hakket løg 1 stk 

Hvidløg 1 - 1½ stk 

Jalapeno peber 1 stk 

Sort peber 1 tsk 

Salt 2 tsk 

Tomater 3 stk 

Ægnudler 1-3 'blokke' 

Stødt koriander 2 tsk 

Forberedelse: 

Hæld vand og olie i en stor suppegryde. Tilfør kyllingebrystet (uden fedt), det hakkede løg, hvidløg, 

jalapeno peber, salt og sort peber. Dæk gryden og lad retten koge indtil kødet er mørt (ca. 25-30 min). 

Tag derefter kyllingebrystet op af gryden og skær det i fine stykker, før det igen lægges tilbage i 

gryden. 

Hak tomaterne fint og hæld dem i suppen sammen med den stødte koriander. 

Efter fem minutter tilføres ægnudler (1-3 blokke - alt efter forgodtbefindende). 

Lad retten koge indtil nudlerne er bløde. 

Retten serveres med brød, der med højre hånd bruges til at 'samle'/suge suppen op. 

God appetit! 

Side 22 af 71

Diastekster 

Generel serie om Afghanistan 


1. Nyere moske i Kabul fotograferet i 1976. I dag er de fleste byninger i Kabul beskadigede eller 

ødelagte. 

2. Helligdom ved Ali’s grav i Mazar i Sharif. Dette er det vigtigste valfartsted i Afghanistan først og 

fremmest i forbindelse med nytår - Naw roz, 21.marts. 

3. Helligdom ved Ali’s grav i Mazar i Sharif. Tilslørede kvinder på vej ind i den indre gård. Inden 

Taliban overtog kontrollen med størstedelen af landet var det almindeligt at kvinder valfartede til 

helligdommene i lige så høj grad som mændene. Nu må kvinder imidlertid kun færdes offentligt i 

følgeskab med deres bror eller mand. 

4. Ældre boligkvarter i Kabul ved vintertide. Husene er af ringe standard og opvarmes med træfyret 

kakkelovn eller et trækulsbækken. Vinterens brændselsudgifter er en stor økonomisk belastning for 

alle. Billedet er taget i 1976, men situationen er ikke blevet bedre i hovedstaden efter mere end 20 

års krig. Specielt de mange interne flygtninge lider under den kolde vinter. 

5. Gadebillede fra Kabul i halvfjerdserne. I dag har Talibanmilitsen pålagt mændene at have langt 

skæg, hvilket tidligere (som billedet viser!) var ganske usædvanligt i den mere moderne indstillede 

by. 

6. Tilsløret kvinde i bazargade i Kabul i 1974. 

7. I halvfjerdserne forsøgte regeringen at modernisere landet ved at opbygge en egentlig industri. Her 

ser vi et smedeværksted i Mazar i Sharif fotograferet i 1978. 

8. Legeplads udenfor Kabul fotograferet sidst i halvfjerdserne. De mere end tyve års krig har gjort 

tilværelsen meget meget sværere for børnene i byen, der nu kaldes for verdens mest minerede 

hovedstad. 

9. En typisk afghansk mujahed (hellig kriger): De afghanske frihedskæmpere blev støttet af USA og 

Pakistan i deres kamp mod regeringen og de sovjetiske styrker (1980’erne) 

10. Det var et gennemgående mønster i modstandskampen, at mujahedinerne kæmpede i tre måneder 

inde i Afghanistan, før de tog tilbage til flygtningelejrene i Pakistan eller Iran. Her lod de sig afløse 

af et andet familiemedlem, således at alle familier hele tiden stillede med mindst èn våbenfør 

mand. Under den besværlige vej ind og ud af landet fik krigerne mad og husly hos landsbyboerne. 

Ofte overnattede krigerne i landsbymoskeerne. 

11. Det lykkedes regeringen og sovjettropperne at opretholde kontrollen med Kabul indtil 1992. 

Herefter begyndte mujahedinerne at bekæmpe hinanden indbyrdes i en borgerkrig. Det er således 

de tidligere afghanske frihedskæmpere, der i deres indbyrdes kampe har ødelagt hovedstaden. På 

billedet kan man ane skudhuller i den karakteristiske silo i byens vestlige område (1997). 

12. En stor del af Kabuls befolkning er afhængig af direkte nødhjælp. Her er en FN-konvoj på vej 

gennem Khyber-passet, der udgør den afghansk-pakistanske grænse. 

13. Størstedelen af de afghanske veje er ødelagte. Man ser derfor overalt de vuggende lastbiler, der 

slæber sig gennem de hullede hjulspor. 

14. Tørlandbrug i det centrale højland. De mørke rektangulære felter er opdyrket jord. Hvede dyrket på 

disse marker regnes for særligt godt brødkorn. I det samme område har nomaderne 

sommergræsgange (1975). 

15. Kun få steder i det centrale højland findes store brede dale - som her Bamian-dalen. I forgrunden 

ses en mark forarbejdet i mønster, således at kunstvandingsvandet løber roligt gennem hel marken 

uden at forårsage erosion. Denne vandingstektik (med småvolde) bruges på grøntsagsmarker og 

er ikke nødvendig på kornmarker (1975). 

16. Efterårspløjning - her ved Jalalabad i Østafghanistan - skal forberede jorden til såning af 

vinterhvede. 

17. Markarbejdet foregår stadig ved håndkraft. Selv om billedet er fra halvfjerdserne er traktorer stadig 

meget sjældne de fleste steder. 

18. Udsigt ud over landsbyer ved Ghazni. Her går hovedvejen mellem Kabul og Kandahar (1997). 

19. Udsigt ud over landby ved Ghazni. Læg mærke til at husene (qalaerne) er omgivet af høje mure 

(1997). 

Side 23 af 71


20. Landsbyliv. Mændene slapper af i læ ved en solbeskinnet mur og underholder sig med snak og 

fuglefløjt (Ghazni 1996). 

21. Hus ved hovedvejen mellem den pakistanske grænsen og Jalalabad (1996). 

22. En typisk større ‘qala’ (landejendom) i Bamian, Centralafghanistan. Qalaen er bygget som et lille 

fort med høje mure og hjørnetårne. Når qalaen bygges, er der normalt en åben plads i midten. I 

takt med at familien udvides, bygges der ekstra rum inden for qalaens mure. Denne qala er opdelt i 

to adskilte halvdele med fælles indgang og med fælles gæsterum i det firkantede tårn i midten. 

Gæsterne kan ledes til deres afdeling uden at krænke familiernes privatliv (1975). 

23. Det er ganske normalt at hver familie råder over et skydevåben. Den sovjetiske kalashnikov 

repræsenterer mandeverdenen, mens den fornemt broderede pude er et resultat af kvindernes 

færdigheder. 

24. Symaskiner var tidligere et ret udbredt statussymbol blandt landbokvinder. Mange piger fik af 

forældrene en symaskine med i medgift. Det var et betydeligt plus i svigerfamiliens øjne. I dag er 

symaskinerne mere almindelige, så kvinderne har lidt lettere ved selv at sy familiens tøj (1975). 

25. Mor med børn i en sommerlejr af omvandrende småhandelsfolk. Kvinderne blandt disse folk 

forestår normalt udelukkende de huslige aktiviteter, mens mændene driver deres 

småhandelsvirksomhed fra en bylt på ryggen. Billedet er fra 1975. I dag er meget af småhandelen 

blevet udkonkurreret af importerede plasticvarer. Når man blot kan købe en ny blikgryde, er der 

ingen brug for folk, der kan samle potteskår. 

26. Det er altid kvindens opgave at stå for madlavningen i familien. Her er en ung pige i gang med at 

forme dejen. 

27. I den runde ovn i baggrunden af billedet bages brødene (1979). 

28. Efter at risen er afskallet må kvinderne ved hjælp af en sigtebakke rense den omhyggeligt for 

avner, småsten og andre urenheder, inden den kan koges til afghanernes nationalspise, pilaw. 

(1975). 

29. Spinding og vævning af uld hører til kvindernes traditionelle arbejde. Kvinden her væver en æselsaddeltaske 

af uld fra familiens egne får (1979). 

30. Mens kvinderne varetager det meste arbejde i hjemmet, er det kun mænd, der arbejder offentligt. 

Her ses en skomager i bazaren i Ghazni (1996). 

31. På grund af de restriktioner, der er pålagt kvindernes bevægelsesfrihed, er det ofte mændene, der 

forestår familiens daglige indkøb af fødevarer m.v. (1975). 

32. Handelen med klæder, syartikler og bijouteri varetages også af mændene (1975). 

33. I bazaren er der mange muligheder for at få sig et hurtigt varmt måltid. Ofte er det lynstegt kalveeller 

lammekød. Her ser vi en ‘grill’ i Ghazni (1996). 

34. Eventuelt kan kebaben spises med hjemmelavet tilbehør (Ghazni 1996). 

35. Typisk købmandsbutik. Her er et udvalg af trykkogere (til ris), flåede tomater og koste - enten de 

traditionelle i forgrunden - eller de mere moderne i baggrunden. Når butikken lukker, pakkes 

varerne hurtigt sammen og ‘garageporten’ klappes ned og låses med en hængelås (Ghazni -1997). 

36. Unge mænd ‘hænger ud’. Motorcyklen er fremstillet i Sovjetunionen (Ghazni 1997). 

37. Smed i arbejde. Flere steder i Afghanistan forsøger man at genanvende stålet fra gamle 

kampvogne og afskudte projektiler (Ghazni 1997). 

38. Børnene får smurt kohl på øjnene, fordi det anses som en beskyttelse mod onde øjne, og fordi det 

menes at beskytte mod øjensygdomme. Onde øjne er forestillingen om, at andres misundelse kan 

skade dét, misundelsen er rettet mod. Misundelsen behøver ikke at være bevidst for at kunne 

volde skade. For at beskytte sig mod at få kastet onde øjne på sig, kan man smøre kohl om 

øjnene, bære amuletter med koraninskribtioner eller forsøge at forvirre det skadevoldende blik ved 

at hænge kulørte bånd om halsen på sine bedste husdyr. (Ghazni 1997) 

39. Turbaner og lange skæg er karakteristiske for talibanmilitsen. Dette udseende har traditionelt været 

kendetegnende for den pashtunske landbefolkning. Talibans gøren brug af netop denne måde at 

klæde sig på, afspejler derfor militsens nære tilknytning til den pashtunske levevis. Pashtunerne 

taler pashtu og er sunni-muslimer (Peshawar 1998) 

40. - se 39 - (Peshawar 1998) 

41. Pakohlen (uldhatten) bruges fortrinsvis blandt tadjikkerne. Under kampen mod Sovjetunionen blev 

hatten et symbol på frihedskampen. I dag associeres pakohlen med den tadjikkiske kommandør, 

Massoud, der altid bærer pakohl. Den mandlige hovedbeklædning bærer dog ikke alene disse 

etniske og politiske konnotationer. Blandt de afghanske ingeniører og teknikere, der arbejder i 

nødhjælpsorganisationerne, er pakohlen også den foretrukne hovedbeklædning, da den associeres 

Side 24 af 71


med et højere uddannelsesniveau. Man skal dog være varsom med at fremstille tingene alt for 

firkantet, da mange afghanske mænd skifter mellem pakohl og turbanen. Tadjikkerne er sunnimuslimer 

og taler persisk. 

42. Den tredjestørste etniske gruppe (efter pashtunere og tadjikker) udgøres af hazaraerne. Hvor både 

pashtuner og tadjikker er sunni-muslimer, så bekender hazaraerne sig til shia-islam. Foruden deres 

trosretning adskiller hazaraerne sig ved deres mongolske ansigtstræk. Hazaraerne er altid blevet 

ringeagtet af pashtuner og tadjikker, og de har traditionelt ernæret sig som daglejere, hvilket også 

gør sig gældende for de to unge mænd, som her på fotografiet i Ghazni bazar i 1996. Hazaraerne 

bor primært i det bjergrige centrale Afghanistan. Hazaraerne taler persisk. 

43. De mongolske ansigttræk finder vi dog ikke alene hos hazaraerne. Her er en ung usbekisk mand i- 

færd med at farve uld til tæppevævning. Usbekerne adskiller sig fra hazaraerne ved at bekende sig 

til sunni-islam. Usbekerne lever primært i de nordlige områder, der grænser op mod Usbekistan. 

Usbekerne taler usbekisk (Peshawar 1998). 

44. Nomaderne er ikke en selvstændig etnisk gruppe. Betegnelsen dækker over en levevis, selv om 

man i overvejende grad oplever, at det er pashtunere, der lever som nomader. Nomadernes 

levevis består i at følge årstidernes skiften og flytte langs de samme ruter år efter år. Om foråret 

flytter man mod sommerlejrene i bjergegnene, og om efteråret vandrer man mod de varmere 

dalegne. Bemærk tre amuletter i en snor om barnets hals samt påsyede sølvmønter og skaller på 

barnets hovedtøj. De tjener allesammen det formål at bekytte barnet mod onde øjne, ånder og 

andet uvæsen (1976). 

45. Kvindelige nomader danser til et bryllup i deres traditionelle klædedragter (1975). 

46. Sommerlejr for Østafghanske pashtunnomader. Fotografiet er taget i det centrale højland nær 

Bamian i 1975. På trods af krigene fortsætter mange nomadegrupper stadig deres traditionelle 

levevis. Enkelte steder har deres ruter dog måtte lægges om på grund af minefarer. 

47. Her ser vi en vinterlejr for pashtunnomader i Laghman-provinsen i 1975. Boligen er det sorte 

gedehårstelt. 

Side 25 af 71


Landsbybilleder, vinter 

(Billederne er fra landsbyen, Deh Hamza, der ligger ca. 10 km. nordvest for Ghazni. Filmen i 

samlingen er optaget i samme landsby.) 

1. Hovedvejen mellem Kabul og Ghazni kort før solnedgang. 

2. Landevej lidt uden for Ghazni. Flagene i forgrunden markerer gravsteder. 

3. Det er god skik og brug at give andre rejsende et lift! (mellem Kabul og Ghazni) 

4. Snefaldet om vinteren har stor betydning for det kommende års høstudbytte. 

Her marker udenfor landsbyen Deh Hamza ved Ghazni. 

5. Transport foregår som hovedregel med håndkraft – her transporteres brændstof. 

6. Sneboldekamp! 

7. De større drenge har ryddet et areal i udkanten af landbyen og spiller volleyball. 

8. Officielt er drageflyvning forbudt i Afghanistan, da legen fratager de unges opmærksomhed fra 

religiøse studier. De fleste steder ser man dog gennem fingrene med denne form for 

underholdning. 

9. Koncentrationen er stor, når der spilles mølle med cigaretskodder og småsten. 

10.De unge mænd fordriver vintertiden med at gå på jagt. Man jager fortrinsvis fugle (eksempelvis 

ænder) og kaniner. Men man går dog heller ikke af vejen for en eventuel ulv. I området omkring 

Ghazni går der endvidere rygter om en mand, som skulle have skudt en sneleopard. 

Det er dog sjældent, at jagtlykken står de unge bi. 

11.Et typisk lerklinet hus i landsbyen, Deh Hamza, der ligger 10 kilometer fra Ghazni. Ofte oplever 

man at flere familier beslægtet gennem fædrene bor sammen i husene. 

12.En vandkanal løber gennem landsbyen. Herfra dirigerer landsbyboerne vandet ud på deres 

marker. 

13.På bakkedragene, der ligger mellem landsbyen og bjergene, løber vandkanalerne under jorden. 

For at holde kanalerne rene er det nødvendigt at kravle ned i kanalerne og fjerne mudder fra 

sammenstyrtninger. 

Arbejdet ledes af en omrejsende specialist, der rejser fra landsby til landsby. Til at hjælpe sig har 

specialisten nogle unge mænd fra landsbyen. Arbejdssjakket aflønnes i forhold til, hvor mange 

meter kanal, de har renset. (se tegning! – NR. ??) 

14.Lønnen afhænger af jordlagenes karakter. Da der er større risiko for sammenstyrtninger i sand, 

giver dette arbejde den største løn. Lønnen for at arbejde i stenlag tilsvarer naturligvis dets 

besværlige karakter. 

15.Det mudder, som fjernes nede i kanalen, fyldes i spande (lavet af brugte bildæk) og hejses op til 

jordoverfladen, hvor de tømmes. 

16.Når arbejdet foregår udendørs, er det nødvendigt med termokande for at holde den vigtige te varm. 

17.Det er typisk et børnearbejde at holde styr på husdyrene. Her går det ud over kalkunflokken. 

18.Mændene samles udenfor den lokale købmand. Om vinteren er det kun rensning af 

vandkanalerne, som kræver arbejde. Så der er derfor god tid til en snak. 

19.Et kig ind i købmandsforretningen i Deh Hamza. 

20.Der er et typisk kvindearbejde at vaske tøj. Her ser vi nogle af landsbyens piger vaske tøjet i en af 

de vandkanaler, som løber gennem landsbyen. 

21.Der findes ingen plejehjem i Afghanistan, så familierne tager sig af dem, som ikke kan klare sig 

selv. Her er det ’landsbytossen’ i Deh Hamza. 

22.Ligesom andre håndværk foretages hårklipning som hovedregel ved at omrejsende specialister 

besøger landsbyerne. 

23.Næsten al socialt samvær foregår over en kop te med masser af sukker. Teen ledsages næsten 

altid af tobak – enten i form af snus eller som cigaretter. 

24. Typisk diskuteres lokale forhold, men den politiske situation i landet får dog også gerne et par ord med på 

vejen. 

Side 26 af 71


Side 27 af 71


Flygtningeliv i Pakistan 

(hvor andet ikke er angivet er fotografierne taget omkring Peshawar i 1996-1998) 

Serien er omfattende, men den kan eventuelt deles op i mindre enheder. 

Billederne 20-26 fortæller en lille historie om Ahmadullah, der er afghansk flygtning og bor i Nasir 

Bagh lejren. 

Billederne 27-33 viser en bryllupsmiddag i lejren. 

Billederne 34-48 handler om skolegang i flygtningelejren. 

Billederne 83-89 er om et lille bageri i Peshawar. 

Billederne 90-95 handler om drenge, der arbejder med tæppefremstilling. 

Billederne 96-103 fortæller om flygtninge, der arbejder med at få nye tæpper til at se ældre ud. 

Billederne 104-124 fokuserer på hjælpearbejde og beretter om den danske hjælpeorganisation 

DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees). 

Der skulle således være mulighed for at springe lidt i serien - God fornøjelse! 

1. Udsigt over flygtningelejren Nasir Bagh nær Peshawar i Pakistan. 

2. I lejren bor omkring 60.000 mennesker. 

3. Flygtningelejren blev oprettet i begyndelsen af 1980’erne, da de første afghanere begyndte at 

flygte fra den sovjetiske invasionsstyrke. 

4. Der kommer stadig nye flygtninge til lejrene i Pakistan. Her har en far og søn lige fået bygget et 

enkelt rum til hele familien. 

5. For de nye flygtninge er livet ofte hårdt, og man lever på et absolut eksistensminimum. 

6. --- 

7. Badende børn udenfor lejren. 

8. --- 

9. Selv om legetøjet er primitivt, kan man godt ha’ det sjovt. 

10. Husene ligger tæt op af hinanden, når man skal bo mange på et lille område. 

11. I flygtningelejrene er der elektricitet (hvilket der ikke er på landet i Afghanistan). Derfor ser man 

også pakistansk TV. De afghanske flygtningebørn er blevet inspireret af den pakistanske 

nationalsport, cricket. 

12. --- 

13. --- 

14. --- 

15. Døden er altid nærværende i flygtningelejren. Her leger børnene lige ved siden af en af de mange 

gravpladser, der ligger lige rundt om lejren. 

16. I flygtningelejren er der en selvstændig bazar, med en række forretninger. Her kigger vi ind hos 

skrædderen. 

17. Enkelte flygtninge tjener penge ved at fremstille lersten, som de kan sælge til de nye flygtninge, der 

har råd til at bygge hus. 

18. Lerstenene stilles til soltørring. 

19. Her afvejes brændsel, der bl.a. anvendes til madlavning. 

20. (Billede 20-26 er om Ahmadullah) Ahmadullah er computeroperatør hos den danske organisation, 

DACAAR. Her sidder Ahamadullah og skriver noter i sit hjem i flygtningelejren. Ahmadullahs famile 

var blandt de første flygtninge, der bosatte sig i Pakistan. 

21. Inden middagsbønnen vasker Ahmadullah hænder og fødder. 

22. Her er vi på gårdspladsen (hujraen) i Ahmadullahs families hjem. Ahmadullah bor sammen med tre 

farbrødre og en lang række fætre og brødre, samt deres koner og børn i det samme 

boligkompleks. 

23. Ahmadullahs fætter kommer med vaskefadet inden middagsmåltidet. 

24. Her ser vi to senge i den såkaldte ‘hujra’, som er betegnelsen for gæsterummet. Her sover gæster 

og familiens ugifte unge mænd. Familiens kvinder må ikke vise sig i dette område af hjemmet, når 

der er gæster. På samme måde må gæsterne ikke bevæge sig i andre områder af 

familiekomplekset. 

25. Samme gård (hujraen) set om aftenen. 

26. Ahmadullah på arbejde i kontoret hos DACAAR. 

27. Så er der gjort klar til bryllupsfest i flygtningelejren. (Billede 27-33) 

Side 28 af 71


28. Gæsterne begynder at indfinde sig. 

29. Mændene hilser på hinanden ved at give knus. 

30. Man spiser med højre hånd af de fælles fade. 

31. Jo mere betydningsfuld man er, jo længere sidder man fra indgangen. De ældre mænd bærer 

turban og sidder inde i selve gæsterummet. 

32. --- 

33. Selv om det er en god fest, kan man jo godt blive træt! 

34. (Billede 34-48 handler om skolegang i flygtningelejren). Udkanten af Nasir Bagh flygtningelejren. 

Her bor de nyankomne flygtninge i telte. 

35. a) Lille pige i en skole i udkanten af flygtningelejren. Her tillader man også piger at gå i skole, 

hvilket er forbudt af taliban-militsen i Afghanistan. 

35.b) Skoledreng i 'turtles-trøje'. 

36. Skolelæreren i skolegården. 

37. Generte piger i skolegården. 

38. Klasseværelset 

39. Oplysningsplakat ved indgangen til skolen. Plakaten oplyser, at det ikke er godt at dyrke opium, 

fordi opium kan ødelægge livet for andre mennesker. 

40. Skolegårdens rutschebane. 

41. ---- 

42. Her er vi i en anden skole i den ældre del af flygtningelejren. Denne skole er kun for drenge. 

Skolen er finansieret af en schweizisk hjælpeorganisation. 

43. Her har vi skolegården. 

44. Plakaten advarer mod miner. Der ligger mange miner i Afghanistan. 

45. En elev læser højt for klassen. 

46. --- 

47. Interesserede elever ved at det er vigtigt at lytte til læreren. Det gælder både i Danmark og i en 

flygtningelejr i Pakistan. 

48. Man tager fodtøjet af inden man går ind i klassen. 

49. I udkanten af den pakistanske by, Peshawar, finder man et marked, der næsten udelukkende er 

forbeholdt afghanske flygtninge. 

50. --- 

51. --- 

52. --- 

53. (høns). 

54. Det er fortrinsvis mænd, der handler i bazaren. Det er helt umuligt, at kvinder kan drive selvstændig 

forretning. Men i enkelte tilfælde kan flere kvinder godt købe ind sammen. 

55. Børnene sælger forfriskninger, cigaretter, plasticposer eller pudser sko. 

56. Her sælges friskpresset saft fra sukkerrør. 

57. Kunne det friste med en kreaturklov? 

58. Eller hvad med friskslagtet høne? 

59. I bazaren er der også rig lejlighed for lidt spidsstegt lammekød. 

60. Kvinderne syer selv familiens tøj, men det er mændene, der sælger og køber tekstilerne. 

61. Skosælger, der har specialiseret sig i handel med genbrugssko fra Vesten. 

62. Ostehandler. 

63. Fugle værdsættes for deres kvidren. Derfor er der også et marked for salg af fuglebure. 

64. Vi er igen i afdelingen for slagtervarer. Her hænger et friskslagtet fedthalefår. 

65. På grund af den omskiftelige politiske situation i Afghanistan skifter valutakurserne ofte fra dag til 

dag. Der er derfor et marked for at veksle mellem pakistanske rupees og afghanske afghani. 

66. I et område af bazaren ligger markedet for vestligt genbrugstøj. 

67. Man finder naturligvis også rigtige restauranter i bazaren. Forhænget i baggrunden adskiller 

mandeafdelingen fra familieafdelingen. Bag forhænget kan man således spise uforstyrret med sin 

kone. Kvinder må ellers ikke spise i samme rum som mænd. 

68. Restauranten tilbyder forskellige risretter og lamme- eller oksekød. Af drikkevarer tilbydes vand 

eller cola. 

69. Det er vigtigt for mænd at demonstrere styrke i den afghanske og den pakistanske kultur. En stærk 

handlekraftig mand kan beskytte sin familie og derved opretholde familiens ære og anseelse. 

70. Reklame for tandlægen. 

Side 29 af 71


71. Her er der mulighed for at få taget røntgenbilleder. 

72. De to mørkklædte mænd midt i billedet er sandsynligvis afghanske talibansoldater. Den afghanske 

milits forsøger at påvirke livet blandt de afghanske flygtninge i Pakistan med deres meget 

fundamentalistiske opfattelse af islam. 

73. På vejen mod den afghanske grænse møder vi endnu en bazar. ‘Kar Khrano-bazaren’ har 

specialiseret sig i handel med smuglervarer. Området mellem Peshawar og den afghanske grænse 

er et såkaldt stammeområde, hvor den pakistanske lovgivning kun gælder i meget begrænset 

omfang. 

74. --- 

75. De handlende beskyttes af bevæbnede vagter. 

76. Det er muligt at købe meget avanceret elektronik i smuglerbazaren. Varerne sendes officielt til salg 

i Afghanistan. Når varerne kommer fra eksempelvis Japan, indskibes de i Karachi i Pakistan og 

køres derefter ind i Afghanistan. Efter at være blevet kørt gennem hele det sydøstlige Afghanistan 

køres de igen over grænsen til Pakistan ved Peshawar. Her kan de så sælges uden pakistansk told 

og afgift. 

77. --- 

78. Transporten gennem Afghanistan foregår som oftest med lastbil. Men i mangel af bedre kan man jo 

også forsøge at tjene lidt penge ved at smugle et par cykler over grænsen. 

79. Transportsektoren i Peshawar er næsten totalt domineret af de afghanske flygtninge. Den unge 

mand, der står i døråbningen foran, opfordrer folk til at tage med ved at råbe og banke på bussen. 

Manden i bagenden hjælper folk op i bussen og tager i mod betalingen. 

80. Både busser og lastbiler er altid flot udsmykkede. 

81. Den trehjulede ‘rickshaw’ er en taxi med plads til en enkelt eller maksimalt to passagerer. 

82. De afghanske flygtninge i Pakistan holder - ligesom pakistanerne - meget af indiske film. Man 

kunne således sagtens forestille sig, at billedet forestiller en indisk filmhelt. 

83. (Billederne 83 - 89, handler om et lille bageri). Vi kigger nu inden for i et lille bageri i Kar Khrano - 

(smugler)-bazaren. Bageriet laver blandt andet de friske brød, som serveres overalt på 

restauranterne i bazaren. De afghanske flygtninge, der arbejder i bageriet, er alle tadjikker. Hver 

dag producerer de 15 ansatte ca. 2500 brød. Lønnen afhænger af den jobfunktion, man har. Først 

skal dejen dog laves af mel og vand. 

84. Dernæst deles dejen op i passende portioner. 

85. --- 

86. Så formes dejen. Det karakteristiske prikkemønster laver man med fingrene. 

87. Når brødet er forme, lægges det op på en våd aflang pude, der er lavet af hårdt presset strå. 

88. Ved hjælp af denne pude kan brødet klaskes op på indervæggen af gasovnen. 

89. Når brødet er færdigbagt, tages det op af ovnen med en metalstang. 

90. (Billederne 90-95 handler om en drengs arbejde på en tæppefabrik) Børnearbejde er forbudt af 

FN’s konvention om børns rettigheder. I Pakistan og andre u-lande er der dog talrige eksempler på, 

at børn sættes til forfærdeligt tvangsarbejde. Billedserien viser, hvordan afghanske flygtningebørn 

arbejder med at producere tæpper. Vi oplevede ikke, at drengene blev udsat for tvang eller nogen 

form for mishandling på denne fabrik. De fleste af drengene var blevet sat til at arbejde på 

fabrikken for at kunne hjælpe til med at forsørge familien. Drengene var således i en slags 

mesterlære og deres yderst beskedne løn afhang af, hvor langt henne de var i deres læreproces. 

Drengene på tæppefabrikken var alle tadjikker, og de gav alle udtryk for, at arbejdet var meget 

hårdt, og at de meget hellere ville gå i skole. 

91. --- 

92. --- 

93. Pause! 

94. Efter en kort rygepause er det igen tid til at arbejde. 

95. --- 

96. (Billederne 96 - 103 handler om arbejdet på et ‘tæppevaskeri’. Der er et stort marked for tæpper i 

Pakistan. Tæpperne er især efterspurgte af vesterlandske hjælpearbejdere og af den pakistanske 

overklasse. Men der eksporteres naturligvis også mange tæpper til udlandet. De ældste tæpper er 

de mest efterspurgte, og er derfor også de dyreste. På billederne kan man se, hvordan en gruppe 

afghanske flygtninge har specialiseret sig i at få nye tæpper til at se ældre ud. Flygtningenes 

mongolske ansigtstræk viser, at de er uzbekere fra det nordlige Afghanistan). 

97. --- 

Side 30 af 71


98. --- 

99. (- eksisterer ikke!-) 

100.Foruden arbejdet med tæpperne, har flygtningene også specialiseret sig i at farve uld. 

101.--- 

102. Den farvede uld hænger til tørre. 

103.... 

104.(Billederne 104 - 124 handler om den danske hjælpeorganisation, DACAAR (Danish Committee 

for Aid to Afghan Refugees)). Lige siden den sovjetiske invasion af Afghanistan har den 

pakistanske by, Peshawar, været udgangspunktet for modstandskampen og nødhjælpen til de 

afghanske flygtninge og frihedskæmpere. I dag er byen stadig centrum for hjælpearbejdet i 

Afghanistan. Der findes en lang række organisationer, som udfører hjælpearbejde. 

105.Her er vi udenfor et FN-kontor, der arbejder for bedre vilkår for mineskadede afghanere. 

106.De fleste organisationer er primært finansieret af de lande, de kommer fra. Her ser vi indgangen til 

hjælpeorganisationen ‘Røde Halvmåne’ fra Saudi-Arabien. 

107.Her ser vi porten til sycentret, der drives af den danske hjælpeorganisation, DACAAR. Idéen med 

sycentret er, at afghanske flygtningekvinder kan tjene penge ved at sælge deres meget fornemme 

traditionelle broderier. De fleste kvinder syer i deres hjem, men enkelte sidder også og udfører 

deres håndarbejde i huset bag porten. Der er vedlagt eksempler på flygtningekvindernes broderier i 

samlingen. 

108.Her ser vi indgangen til DACAAR’s kontor i Peshawar. Man har altid en portner til at kontrollere, at 

det kun er ansatte, der bevæger sig ind på kontorerne. Det er næsten udelukkende afghanske 

flygtninge, der er beskæftiget i den danske organisation. Og næsten alle ansatte er naturligvis 

mænd. 

109.Her ser vi Dad Mohammed, der er chefsekretær. Arbejdet planlægges naturligvis på computeren. 

110.Et hurtigt kig ind på lønkontoret. 

111.Her er afghanske ingeniører i landmålings-enheden i gang med at studere et kort over et 

projektområde i Afghanistan. 

112.Fazl Ahmad er portner ved sycentret. Hans dag starter med skolegang fra kl. 8-13. Dernæst gør 

han rent i sycentret fra kl.14-16. Så følger et engelsk kursus fra kl. 16-18. Derefter er der igen 

rengøring på sycentret fra kl. 19-23. Fazl bor på sit eget værelse på sycentret. Fazl Ahmads 

forældre bor inde i Afghanistan, og de er begge analfabeter. Som løn får Fazl kost, logi og 

skolepenge. Fazl’s største drøm er at blive uddannet til læge i USA, for så at komme tilbage og 

hjælpe til med at genopbygge sit fædreland. 

113.DACAAR har specialiseret sig i at bygge brønde og sørge for vandforsyning i Afghanistan. Her 

støbes brøndelementer på en fabrik i Peshawar. 

114.--- 

115.Færdige pumpehoveder til brøndene. 

116.Brøndringe bliver læsset af en lastbil udenfor Kandahar i Sydafghanistan. 

117.DACAAR har stået for størstedelen af vandforsyningen i de afgahnske flygtningeljre i Pakistan. 

Denne brønd er fotograferet i Nasir Bagh lejren ved Peshawar. 

118.--- 

119.--- 

120.DACAAR arbejder dog også med andre aktiviteter end vandforsyning. På billedet forsøger en 

DACAAR-ingeniør at forcere indgangen til et landbrugsprojekt, der har til hensigt at effektivisere 

dyrkningsmetoder (Ghazni 1997). 

121.DACAAR ingeniører inspicerer en brønd (Kandahar 1997). 

122.En ingeniør demonstrerer, hvor let det er at montere pumpen (Kandahar 1997). De lokale skal 

selv sørge for det fysisk krævende gravearbejde, inden DACAAR leverer brøndelementer og 

pumpesystemet. 

123.DACAAR-ingeniører under et internt seminar i staff-huset i Kandahar (1997). 

124. Et måltid i staff-huset i Ghazni. Retten består af sammenkogte ris serveret med tørret mælk/ost 

og brød. ‘Kuruth’, som retten hedder, anses ikke for at være et festmåltid. Ingeniøren, der leder 

staff-huset - sidder længst fra døren, hvorfra fotografiet er taget. I forgrunden med ryggen til 

(nærmest døren) sidder den unge kok/hushjælp. Det er ham, der har den laveste sociale position 

i gruppen. Det er hans opgave at sørge for at hente mere brød, sørge for håndvask før og efter 

måltidet, samt at sørge for at hente den uundværlige te efter måltidet (1997). 

Side 31 af 71

Mohammed Younus 


Interview med Mohammed Younus, der er ingeniør og arbejder for den danske hjælpeorganisation, 

DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees). 

April måned 1998 har netop meldt sin ankomst. Vinteren er ved at være forbi i den lille afghanske 

landsby Deh Hamza. Den danske hjælpeorganisation DACAAR er så småt ved at genoptage det stort 

anlagte landbrugsprojekt efter vinterpausen. 

Jeg sidder i organisationens nyligt opførte staff-hus sammen med den afghanske ingeniør Mohammed 

Younus og nyder en varm kop te. Som så ofte før fortæller han historien om landets mange 

problemer. 

Værelset vi sidder i er spartansk udstyret med et gammelt skrivebord, en plasticstol og to 

drømmesenge, som ingeniørerne kan sove på, når de i flere uger ad gangen arbejder udstationeret i 

landsbyen. 

Væggene er lerklinede (som resten af huset) og den varme te får dugdråberne til at sætte sig på 

vinduerne. Der hænger et stort kort over lokalområdet på væggen. 

Yonus ser sig om i værelset og kommenterer: 

"I Afghanistan er der ikke 1 ud af hver 100 mennesker, der har så fint et værelse, mens I i Europa og 

USA ikke engang lader jeres dyr bo sådan" 

Det er næsten en nationalsport i Afghanistan at overdrive. Jeg siger dog ingenting, for der er alt for 

megen sandhed i hans udtalelse til, at det er morsomt. 

Da en 12-årig dreng kommer med endnu en kande te, fortsætter Yonus: 

"Jeg bliver gammel, når jeg tænker på, at denne dreng sikkert er sulten døgnet rundt og passer kvæg i 

stedet for at gå i skole". 

Yonus fik selv sin eksamen ved landbrugsskolen i Kabul i 1984. 

Dengang var hovedstaden kontrolleret af Sovjetunionen og de afghanske kommunister. Her mærkede 

man ikke meget til den voldsomme borgerkrig, der herskede i resten af landet. 

"Før 1978, hvor kommunisterne i april måned kuppede præsidenten, kunne alle dem, som bestod 

deres eksamen ved universitetet, få et stipendium til fortsatte studier i udlandet, efter blot at have 

arbejdet to år for regeringen. Efter den kommunistiske magtovertagelse eksisterede denne mulighed 

fortsat, men nu kunne man dog kun studere i andre øst-lande. 

Jeg arbejdede to år for regeringen, men nåede aldrig at få et stipendium til udlandsstudier på grund af 

krigen". 

Yonus ser træt ud, da han fortsætter: 

"Dengang jeg arbejdede for regeringen tjente jeg 3000 afghani (møntfoden i Afghanistan) om 

måneden. Det kunne jeg forsørge min familie for og samtidig spare 200 afghani op hver måned. Og så 

havde vi alligevel råd til at spise kød en gang ugentligt. 

Nu tjener jeg 5 millioner afghani om måneden (ca. 1000 kr.) og har aldrig råd til kød" 

Krigen har medført en enorm inflation, hvilket bevirker, at importerede varer bliver dyrere. Samtidig 

gør forsyningsproblemer, at efterspørgslen på en del varer, er større end udbuddet. Derfor stiger 

priserne. Og selv om Yonus tjener det 4-dobbelte af eksempelvis en daglejer, så har han svært ved at 

få økonomien til at hænge sammen. 

Jeg tier. Yonus kigge længe ud gennem de duggede ruder, og han fortsætter uden at dreje hovedet: 

"Hvis jeg havde penge, så ville jeg rejse væk i morgen for at få al elendigheden på afstand. 

Og tænk sig, at FN har regnet ud, at Afghanistan er så velegnet til landbrug, at landet burde kunne 

brødføde 200 millioner mennesker". 

Side 32 af 71


Der bor 20 millioner mennesker i landet, og mange af dem er afhængige af direkte nødhjælp for at 

kunne overleve. 

Yonus fortsætter: 

"Andre steder tænker folk på, hvordan de kan skaffe sig en bedre fremtid. Her er det eneste folk 

bekymrer sig om, hvordan de skal blive mætte i morgen!" 

Inden vi stopper samtalen, imødegår Yonus eventuelle bemærkninger, om den uspolerede skønhed 

som landet har bevaret, ved aldrig at være blevet moderniseret: 

"Chefen for CARE (en anden international organisation, der arbejder i Afghanistan), hvor jeg 

arbejdede før, plejede at sige, at Afghanistan havde en fantastisk frisk luft. 

Men til det, vil jeg bare svare:” Hvad nytter det, når man ikke bliver mæt af den!" 

Kristian Dall 1998. 

Side 33 af 71

Artikler 


Dato Forfatter Avis 

Temaer 

Nr.1 Juni-81 Asger Christensen 

Politisk Revy nr.402 Krigsforbrydelser-analyse Nr.2 

13/10-84 Peter Wivel Information 

Vesten og Afgh Nr.3 10/12-84 

?? Amnesty Nyt 

Krigsforbrydelser Nr.4 23/12-84 

Lis Garval Aarhus Stiftst. Pol.Analyse + 

Dansk debat Nr.5 30/12-84 Lederen 

Aarhus Stiftst. Dansk debat om Afgh. Nr.6 

17/1-85 Michael Seidelin 

Land og Folk Oprørernes terror 

Nr.7 31/1-85 Michael Seidelin 

Land og Folk Reportage 

Nr.8 25/4-85 Michael Sedelin 

Land og Folk Regeringspolitik 

Nr.9 10/5-85 Michael 

Seidelin Land og Folk USA/Oprørere Nr.10 

30/11-85 Uddrag af FN-rapport Information 

Soc. Forhold Nr.11 17/12-85 

John Danstrup Politken Pol.Analyse 

Nr.12 20/12-85 Benito Scocozza 

Politiken Dansk debat om Afgh. Nr.13 

22/12-85 Jørn J. Sørensen Aarhus Stiftst. 

Dansk debat om Afgh. Nr.14 24/12-85 

Troels Aagaard Information Reportage 

Nr.15 26/12-85 Erik Thomle 

Jyllands-Posten Reportage 

Nr.16 27/12-85 Leon Nikulin Aarhus Stiftst. 

Politisk analyse Nr.17 29/12-85 

Torben Størner Aarhus Stiftst. 


Vagn Jelsøe Aarhus Stiftst. Dansk debat om Afgh. 

Nr.19 3/1-86 Thure Christiansen 


5/1-86 Asger E. Kjærgaard Aarhus Stiftst. 


Lederen Aarhus Stiftst. 


Peter Dahlhoff-Nielsen Information Medier/propaganda 

Nr.23 10/1-86 Torben Størner 


13/1-86 Leif Brogner Aarhus Stiftst. 


Jørn J. Sørensen Aarhus Stiftst. 

Dansk debat om Afgh. Nr.26 20/10-86 Peder Maltha 

Aktuelt Pol.Analyse 

Nr.27 22/11-86 Olivier Roy Information 

Pol.Analyse - Krigens udvik Nr.28 27/12-86 

Lis Garval Aarhus Stiftst. Reportage 

Side 34 af 71


Nr.29 21/2-88 Karl Jack 

Aarhus Stiftst. Russiske soldater Nr.30 

19/6-88 Erik Thomle Jyllandsposten 

Reportage Nr.31 26/6-88 

Erik Thomle Jyllands-Posten 


Judith Vidal-Hall Information Politisk 

analys Nr.33 7/2-89 Barry 

Renfrew + PW Information Situationsrap. + kommentar Nr.34 28/7-90 

Keld Broksø Jyllands-Posten 

Krigens ofre Nr.35 29/7-90 

?? Jyllands-Posten 


Nils Thorsen Politiken Reportage 

Nr.37 3/10-90 Nils Thorsen 

Politiken Flygtninge Nr.38 

22/10-94 Erik Ettrup Politiken 

Opiumsdyrkning i Afgh. Nr.39 23/10-94 Erik Ettrup 

Politiken Danske læger i Afghanistan Nr.40ab 

15/2-95 Jean-Pierre Perrin 

Information Taliban og lokalbefolkn. Nr.41 ? 

Nr.42 

???-96 Keld Broksø Jyllands- 

Posten FN-Taliban Nr.43ab 18/8-96 

Jan Dagø Berlingske Tidende Fotoreportage 

fra Kabul Nr.44 29/9-96 Alistair Lyon 

Politiken Talibans erobring af Kabul Nr.45 

6/10-96 Kristian Nystrøm 

Jyllands-Posten Taliban-Baggrund/Kultur 

Nr.46 ? 

Nr.47ab 13/10-96 E.Ettrup+J.Ladefoged 

Politiken Foto-reportage Nr.48 

? 

Nr.49 19/10-96 Lasse Ellegaard 

Information Analyse af Taliban Nr.50 10/12-96 

Pernille Bramming Politiken Analyse af 

Taliban Nr.51 ? 

Nr.52 ????-97? Keld Broksø 

Jyllands-Posten Taliban-regler 

Nr.53ad ? 

Nr.54 21/9-97 

Jan Dagø Jyllands-Posten Fotoreportage 

Nr.55ab 4/7-97 C. 

Aagaard+N.Howalt Information Foto-reportage 

Nr.56 27/9-97 Keld Broksø 

Jyllands-Posten Pol.Analyse Nr.57 

25/1-98 Kurt Schork Aarhus Stiftst. 

Opiumsdyrkning i Afgh Nr.58 4/2-98 

Börje Almqvist Information 

Øko. interesser i Afgh. Nr.59 8/3-98 

Christina Holm Politiken Kvinder 

Nr.60 25/6-98 

Side 35 af 71


Stephen Grey Alt for Damerne 

Kvinder Nr.61 23/8-98 

Erik Ettrup Politiken 

Taliban/Terror/Bin Laden Nr.62ab 14/2-99 

B.Mühlhausen+N.Olsen Politiken Reportage/Pol.Analyse 

Nr.63 15/2-99 G Holmertz 

Aarhus Stiftst. Politisk Analyse Nr.64 

15/2-99 Berit Mühlhausen 

Information Politisk Analyse. 

Nr.65 16/2-99 Ulla Strudsholm 

Aarhus Stiftst. Kvinder 

Nr.66 22/6-99 Iver H. Andersen 

Information Hjælpearbejde Nr.67 

22/12-99 Jan Lund Jyllands-Posten 

Reportage-Pol.Analyse 

Side 36 af 71

Genstandsliste 


AFG.B. 1 

Metalfad 

Fortinnet kobberfad til madlavning, f.eks. til rensning og iblødsætning af ris og til at ælte dej i. I dag i 

høj grad erstattet af blikfade. Se Afg. B-2. 

(Kabul 1964). 

AFG.B. 2 

Blikfad 

Blikfad til madlavning. Samme funktion som Afg. B-1. Blikfade med samme form fås i flere størrelser, 

og de anvendes eksempelvis også til tøjvask. 

(Peshawar 1998). 

AFG.B. 3 

Pande 

Rund pande med metalring så den kan hænges på væggen. Panden anvendes til brødbagning. 

(Peshawar 1998). 

AFG.B. 4 

Blikgryde m. låg 

Gryden anvendes eksempelvis til at koge kartofler, kød og eventuelt ris i. 

(Peshawar 1998) 

AFG.B. 5 

Blikgryde m. låg 

Gryden anvendes eksempelvis til at koge kartofler, kød og eventuelt ris i. 


AFG.B. 6 

Flettet taburet 

Når man befinder sig udendørs, sidder man normalt med korslagte ben direkte på jorden eller på en 

flettet seng. Hvis man befinder sig i det indendørs opholdsrum, hvor man modtager gæster (hujraen), 

så sidder man på en flad aflang hynde, der er lagt langs væggen ovenpå et tæppe. I byområder er det 

dog også ganske normalt at benytte stole og sofaer. I landområder anvendes taburetten i forbindelse 

med madlavning, hvor kvinden således ikke behøver at sidde direkte på det lerklinede gulv. Derudover 

anvendes taburetten eksempelvis ved udendørs spisesteder i bazaren. 


AFG.B. 7 

Vaskepulver 

Vaskepulveret anvendes i forbindelse med tøjvask. Tøjet bæres til den nærmeste vandkilde, enten en 

brønd eller en bæk med rindende vand. Her vaskes/skrubbes tøjet i et blikfad med vand og enten 

vaskepulver eller et vaskesæbestykke. Når tøjet er sæbet ind, skylles det, og sæbe og vand slås ud af 

tøjet med en trækæp, mens det ligger på en sten. Herefter hænges tøjet til tørre på en tørresnor. 

Vaskepulveret er fremstillet i Iran. 


AFG.B. 8 

Vaskesæbestykke 

Vaskesæbestykket anvendes til tøjvask. Se: AFG.B. 7. Fremstillet i Rusland. 


AFG.B. 9 

Æske med lilla sytråd 

Sytråden anvendes af kvinder i forbindelse med håndarbejde. 

Side 37 af 71


AFG.B. 10 

Nåle 

Nålene anvendes af kvinder i forbindelse med håndarbejde 


AFG.B. 11 

Palietter 

Palietterne påsyes kvindekjoler som pynt. 



AFG.B. 12 

Skræddersaks 

Saksen er indkøbt i 1975, men samme model anvendes stadig af kvinder i forbindelse med 

håndarbejde. Bladene er fremstillet af fjederstål fra lastbiler, mens håndtaget er støbt i messing. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 13-17 

Fem beholdere m. røde 

Låg. Fremstillet i plast. Plastbeholderne anvendes til opbevaring af krydderier, the, sukker, ris, etc… 


AFG.B. 18 

Salt/peber/tandstikker 

Serveringssæt i plast. Sættet benyttes til at servere salt, chilipeber og tandstikkere i forbindelse med 

måltiderne. Det ses oftere anvendt på restauranter end privat. 


AFG.B. 19 

Tepotte m. låg (gul) 

Gul emaljepotte med låg. Benyttes til servering af the for en enkelt person. Thekanden er importeret 

fra Kina. Den er købt i 1975, men er stadig den mest udbredte på restauranter og i thehuse. Den 

anvendes dog også privat. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 20 

Tre glas 

Glassene benyttes til servering af the i private hjem, hvor theen enten bringes ind i en termokande 

eller i en thekedel. Glassene er fremstillet i USSR. 


AFG.B. 21 

Sukker øseske af blik 

Teskeen anvendes til at øse sukker i theen. Afghanere bruger gerne 3-4 teskefulde sukker i deres te. 

Hører sammen med sukkerdåsen af blik (AFG.B. 65). 

(Købt brugt i en landsby nær Ghazni, 1998). 

AFG.B. 22 

Spiseskeer 

Spiseskeerne anvendes i forbindelse med måltider. Normalt vil alle deltagere i måltidet have deres 

egen ske, hvormed man vil spise direkte af de fælles fade med ris. Når man spiser suppe bruges brød 

i rigelige mængder til at suge suppen op, så den kan føres til munden uden brug af ske. 


Side 38 af 71

AFG.B. 23 

Spiseske 

Se: AFG.B. 22. 

(Kabul 1975) 


AFG.B. 24 

Gaffel 

I landområderne anvendes gaflen sjældent. I de større byer spiser rigere familier dog med kniv og 

gaffel som herhjemme. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 25 

To store skeer 

Skeerne benyttes i forbindelse med madlavning. Denne type ske anvendes til at fjerne overflødigt 

fedtstof fra suppen, til at håndtere ris og til eventuel omrøring. 


AFG.B. 26 

Paletske 

Den brede korte ske anvendes til at håndtere ris i forbindelse med anretning af risretter på de ovale 

serveringsfade (Se: AFG.B. 34). 


AFG.B. 27 

Kniv 

Kniven benyttes eksempelvis til at skrælle æbler, der i nogle områder ofte serveres som dessert efter 

hovedmåltidet. Mange afghanere bryder sig ikke om at spise æbleskrællen. Kniven er fremstillet i 

Brasilien. 


AFG.B. 28 

Krydderiskål 

3-delt skål til servering af krydderier på thehuse – almindeligvis salt, chilipeber og tørret, stødt 

morbær. 

Købt i 1975, men er stadig meget udbredt. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 29 

3 stk. Emaljeskåle 

Emaljeskålen benyttes til servering af små sideretter til risretten Pilaw eller andre risretter. Bruges 

både i thehuse og i hjemmet. Købt i 1975 men stadig udbredte. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 30 

Lille flad bliktallerken 

Den lille flade bliktallerken benyttes til servering af sukkerslik, karameller eller nødder. Kan dog også 

anvendes som askebæger. 


AFG.B. 31 

Lille dyb bliktallerken 

Den lille dybe bliktallerken anvendes som AFG.B. 30. 


AFG.B. 32 

Salt/peber serveringssæt 

Side 39 af 71


Fremstillet i plast. Serveringssættet anvendes til servering af salt og chilipeber både på restauranter 

og i hjemmet. 


AFG.B. 33 

To plasttallerkener 

Plasttallerkenerne benyttes til servering af kød, rå løgringe, kartofler, peberfrugt eller andet tilbehør. 

Hver deltager i måltidet har således ikke sin egen tallerken, men tager direkte fra de fælles ovale fade 

med risretter og de runde tallerkener med tilbehør. Tallerkenerne fås i både glas, porcelæn og plast. 


AFG.B. 34 

Ovalt plastfad 

Det ovale serveringsfad bruges til at servere pilaw og andre risretter. De ovale serveringsfade fås 

også i porcelæn. 


AFG.B. 35 

Dejrulle 

Dejrulle drejet i træ. Købt i 1975 men anvendes stadig. 

(1975) 

AFG.B. 36 

Thekopper fremstillet af glas - 2.stk. 

Disse thekopper af glas er fremstillet i Frankrig. 


AFG.B. 37 

Rundt plastfad med 3 ”rum” 

Det runde plastfad er delt i 3 rum, så det muliggør servering af tre typer thetilbehør (karameller, 

sukkerslik, nødder, glaserede mandler) på samme tid. 


AFG.B. 38 

Muse/rottefælde 

Muse-/rottefælden er fremstillet af blikrester. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 39 

Gul plastlommelygte 

Lommelygten er fremstillet i Kina eller Taiwan. I mange afghanske flygtningelejre i Pakistan er der 

indført elektricitet. I Afghanistan (med undtagelse af Kabul og eventuelt et par andre store byer) er der 

ingen central elforsyning, og al elektricitet må derfor fremskaffes ved hjælp af en generator. I hjemmet 

anvendes enten petroleumslamper eller olielamper. Lommelygten anvendes derfor primært, hvis man 

har udendørs ærinder efter solnedgang. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 40 

Indrammet billede af Kabaen i Mekka 

Billedet viser Kabaen i Mekka, der er målet for muslimernes pilgrimsfærd (hadj). Pilgrimsfærden udgør 

en af islams fem søjler, og er således en pligt for enhver rettroende muslim, der har mulighed for at 

realisere rejsen. Motivet er klassisk, og det er udbredt blandt alle muslimer. 

(Indrammet og købt i Kabul 1974) 

AFG.B. 41 

Rund glastallerken 

Glastallerkenen anvendes på samme måde som plasttallerkenerne (Se: AFG.B. 33). 

Side 40 af 71



AFG.B. 42 

Porcelænstallerken 

Porcelænstallerkenen anvendes på samme måde som plasttallerkenerne (Se: AFG.B. 33). 

Porcelænstallerkenerne er dog naturligvis noget dyrere end plasttallerkener. Fremstillet i Kina. 


AFG.B. 43 

Termobeholder 

Blå plastiktermobeholder som anvendes til at hindre, at vand opvarmes for hurtigt. Samtidig muliggør 

beholderen at opbevare vand i køkkenet. Den nærmeste vandkilde vil på landet ofte udgøres af en 

bæk eller en brønd i landsbyen. Den danske hjælpeorganisation DACAAR (Danish Committee for Aid 

to Afghan Refugees) har eksempelvis forsynet landsbyer i et meget stort område af Østafghanistan 

med brønde. Termobeholderen er fremstillet i Iran. 


AFG. B. 44 

Petroleums-primus 

Grøn petroleumsprimus anvendes til madlavning, og er således et alternativ til et ildsted, der benytter 

træ og kviste som brændsel. På landet benytter man lerklinede ovne, men i flygtningelejrene er de 

ikke altid tilgængelige. De mange væger gør primussen effektiv. 


AFG.B. 45 

Trykkoger 

Trykkogeren anvendes til at koge ris i. Trykkogeren forbruger mindre energi end åben ild, og er derfor 

meget påskønnet blandt flygtninge, der ofte kun har begrænset råd til brændsel. Fremstillet i Iran. 

(Købt brugt i Peshawar 1998) 

AFG.B. 46 

Ildsted 

Ildsted til trækul lavet af genbrugsblik. Ildstedet er købt i 1975, men samme model er stadig meget 

udbredt i Afghanistan. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 47 

Spytbakke/skål 

Spytbakken/skålen benyttes til det snustobak, som man ikke længer ønsker at holde i munden. 

Snustobak er meget udbredt blandt ældre mænd. Denne model er meget almindelig. 


AFG.B. 48 

Koranhylde 

Træhylden anvendes hyppigt til at opbevare et eksemplar af koranen. Koranen svøbes ind i et 

klædestykke og lægges på hylden, så den er højt hævet over jorden. 


AFG.B. 49 

Spand 

Spanden er lavet af gummi, der stammer fra gamle bildæk. Gummispande anvendes primært til 

landbrugsarbejde. Denne spand er købt i 1975, men gummispande og andre produkter fremstillet af 

gamle dæk sælges stadig i butikker, der har specialiseret sig i netop disse produkter. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 50 

Strygejern 

Side 41 af 71


Strygejernet er fremstillet af jern. Man opvarmer en sten og lægger den ind i strygejernet, hvorefter det 

kan anvendes. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 51 a+b 

a) Metalkande m. låg 

b) Drikkekrus af metal 

Kanden anvendes til at skænke koldt drikkevand ved måltiderne. Vandet skænkes i metalkruset, som 

deltagerne i måltidet deles om. Når man drikker, undgår man, at munden rører kruset. Drikkevand 

serveres altid i metalkrus, aldrig i glas. 


AFG.B. 52 

Blikspand 

Spanden anvendes primært i forbindelse med husholdningen. I forbindelse med landbrugsarbejde 

anvendes spande af gummi fra kasserede dæk (AFG.B. 49) 


AFG.B. 53 

Skål 

Fortinnet kobberskål til mad. Skålen er indkøbt i 1964. Denne type skål er meget sjælden i dag. 

(Kabul 1964) 

AFG.B. 54 

Blank Kedel 

Kedelen anvendes til at tilberede og servere the i. Vandet bringes til kogning, hvorefter teen kommes i. 

Denne kedel anvendes indendørs. 


AFG.B. 55 

Mat Kedel 

Samme anvendelse som AFG.B. 54. Denne kedel anvendes dog primært udendørs. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 56 a-c 

Samowar 

Samowaren anvendes til at opvarme vand ved større gæstebud, hvor man har brug for meget 

kogende vand. Denne samowar er af blik, og den bliver hurtigt utæt, da blikket udvider sig ved 

opvarmning. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 57 

Olielampe 

”Flagermuslygte” Lygten anvendes primært til belysning indendørs, men man kan også bringe den 

med sig udendørs. (vedr. Belysning se: AFG.B. 39) 

(Brugt; Ghazni 1998) 

AFG.B. 58 a-b 

a) Flettet fuglebur 

b) Metalkrog 

Fugleburet hænges op i metalkrogen. Mange afghanere sætter pris på fuglesang og de anskaffer sig 

derfor en lokal fugl. 


AFG.B. 59 

Lerbæger 

Side 42 af 71


Lerbægeret spændes (ved hjælp af elastikker) fast til fugleburets inderside. Her kan det så anvendes 

til fuglefrø eller vand. 


AFG.B. 60 

Lerbæger 

Se: AFG.B. 59. (Peshawar 1998) 

AFG.B. 61 

Petroleumslampe 

Petroleumslampen anvendes til indendørs belysning. Den giver et noget kraftigere lys end olielampen. 

Det kræver en smule øvelse at betjene lampen, der kan være farlig at anvende, hvis man ikke ved, 

hvordan den skal håndteres. Denne lampe er ikke længere funktionsdygtig, så det anbefales, at man 

lader være med at eksperimentere med den. På filmen ”Mændene i Deh Hamza” kan man i scenen, 

hvor der synges lovsang, se hvilken type belysning lampen giver. Om belysning i øvrigt – Se: AFG.B. 

39. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 62 

Termokande 

Termokanden anvendes til at bevare theen varm. Denne termokande er fremstillet i Kina. Generelt 

anser afghanerne termokander (fremstillet i Tyskland) for at være bedre end de kinesiske. 


AFG.B. 63 

Knagerække 

Knagerækken benyttes til at hænge tøj, paraply og eventuelt hat (pakohl) på. Det er meget udbredt at 

have en knagerække på væggen i sit hjem. 

AFG.B. 64 

Paraply 

Paraplyen er lavet i Japan. 


AFG.B. 65 

Blikdåse m. låg 

Blikdåsen anvendes til opbevaring/servering af sukker. Til at øse sukkeret op i theen anvendes en lille 

ske (AFG.B. 21). 

(Brugt, Ghazni 1998) 

AFG.B. 66 og B-67 

Tekopper 

Glaseret keramik. Thekopper, egentlig kinesisk-japanske risskåle. At thedrikning er kommet til 

Afghanistan fra Kina gennem Centralasien ses ved, at the i det nære og mellemste Østen (som på 

russisk hedder chai (tjai))(og disse ord for the), kan føres tilbage til nordkinesiske dialekter. I 

Vesteuropa hedder det tea, the, te o. lign., hvilket viser at theen er kommet til os fra Sydkina (ad 

søvejen). Disse kopper er nu i vid (1998) udstrækning blevet erstattet af almindelige russiske eller 

franske glas – eller i mere velhavende hjem – af porcelænskopper med hank. Dog anvendes de stadig 

ofte, når man i bazaren drikker en kop te ovenpå veloverstået handel. 

(Kabul 1966) 

AFG.B. 68 

Stegepande 

Stegepanden anvendes eksempelvis til at spejle æg i til et ekstra luksuriøst morgenmåltid. De fleste 

afghanere har kun råd til at spise spejlæg ved ganske særlige lejligheder. 


Side 43 af 71


AFG.B. 69 

Grøn vaskesten 

Hjerteformet, grønglaseret vaskesten. Bruges til gnubning af hænderne og føddernes overside i 

forbindelse med afvaskning. Købt udenfor en offentlig badeanstalt i Kabul i 1964, men anvendes også 

i almindelige hjem. Vaskestenen er dog ikke længere (1998) så udbredt som tidligere. 

(Kabul 1964) 

AFG.B. 70 

Skål i metal (rusten) 

Skål til tilberedning af mad direkte over trækulsild. Skålen er banket ud af genbrugsblik. 

Skålen er købt i Kabul 1975, men samme type ses stadig ofte anvendt ved spisestederne i bazaren 

(1998). 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 71 

Sæbestykke til tøjvask 

Sæbestykket anvendes i forbindelse med tøjvask (Se: AFG.B. 7). Det er fremstillet i Rusland. 


AFG.B. 72 

Øse i metal (rusten) 

Flad øseske til madlavning – bl.a. til friturestegning. Lavet af genbrugsblik. Hører sammen med 

AFG.B. 70. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 73 

Paletkniv m. rødt plasthåndtag 

Paletkniven anvendes i forbindelse med madlavning. 


AFG.B. 74 

Øse af aluminium 

Øsen anvendes eksempelvis til at fjerne overskydende fedtstof fra supper. 


AFG.B. 75 

Blank serveringsbakke 

Serveringsbakken anvendes til at servere the på. Det er altid det tilstedeværende medlem af 

værtsfamilien med den laveste sociale position, der sørger for håndvask og serverer theen for resten 

af selskabet. 


AFG.B. 76 

Fejebakke i plast 

Fejebakken er købt brugt i en butik, der har specialiseret sig i køb og salg af brugte plastvarer. 


AFG.B. 77 

Kort stråkost 

Stråkosten anvendes til den daglige rengøring af hjemmet. Det er kvindens og pigens arbejde at stå 

for rengøring af hjemmet. 


AFG.B. 78 

Lang stråkost 

Samme anvendelse som AFG.B. 77. 

Side 44 af 71



AFG.B. 79 

Vifte i rødt plast 

Viften anvendes til at holde ild i trækullene, hvor man rister kød. Kan også bruges til at holde fluerne 

borte med. 


AFG.B. 80 

Vifte af plantemateriale 

Viften anvendes som AFG.B. 79. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 81 

Bedetæppe rødt 

Bedetæppet benyttes i forbindelse med de fem daglige bønner. Det bredes ud, så den bedende har 

ansigtet rettet mod Mekka under bønnen. I mangel af et bedetæppe anvendes et sjal. 


AFG.B. 82 a-d 

Vaskesæt af messing 

Vaskekanden med tilhørende messingbækken med løst låg bruges ved vask af hænder og ved 

mundskylning før og efter hvert måltid. Sættet er købt i Ghazni i 1965 og forhandles ikke længere. 

I dag benyttes oftest vaskesæt fremstillet af blik. Det er altid det tilstedeværende medlem af 

værtsfamilien med laveste sociale position, der betjener vandkanden. 

(Ghazni 1965) 

AFG.B. 83 a-b 

Koran og koranklæde 

Koranen indeholder Allahs (Guds) budskab til menneskene. Bogen behandles derfor altid med stor 

respekt. Man kysser bogen før og efter brug, ligesom man aldrig lægger den på jorden. I hjemmet 

lægges bogen gerne indsvøbt i et klædestykke på en hylde, der er højt hævet over jorden. 

(Kabul 1968) 

AFG.B. 84 

Vægur 

Uret har været anvendt i et hjem i en landsby nær Ghazni. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 85 

Vaskekande af rød plast 

Vaskekanden anvendes til at vaske hænderne efter toiletbesøg eller inden bønnen. 


AFG.B. 86 

Voksdug 

Voksdugen bredes ud på tæppet i forbindelse med måltidet, og den tjener dermed som dug. 


AFG.B. 87 

Tæppe ”Kelim” 

Dette tæppe er en såkaldt kelim. Det er således håndknyttet og ikke vævet. Det anvendes til at dække 

gulvet i opholdsrum. Kelimtæpper laves mange steder i Afghanistan, og de er således meget 

udbredte. 


AFG.B. 88 

Side 45 af 71


Herresjal ”Patou” 

Sjalet benyttes af alle afghanske mænd. Det slynges om skuldrene og kan både benyttes udenpå 

skjorter, veste og jakker. Sjalet kan også benyttes til at bede på. 


AFG.B. 89 

Herresjal ”Patou” 

Sjalet benyttes af alle afghanske mænd. Det slynges om skuldrene og kan både benyttes udenpå 

skjorter, veste og jakker. Sjalet kan også benyttes til at bede på. 

(Kabul 1974) 

AFG.B. 90 

Udgangsslør for kvinder 

”Burqa”, blå. Udgangssløret er påbudt afghanske kvinder at bære af den regerende Taleban-milits. 

Påbuddet implementeres dog kun i byerne, og det associeres af uddannede mennesker med primitive 

landsbyforestillinger om anstændighed. Det karakteristiske slør har altid været meget symbolladet. 

Tidligere fungerede det således også i en periode som en tilkendegivelse af at kvinden bag sløret, 

ikke behøvede at arbejde. Sløret syes i Peshawar af kvinder i flygtningelejrene, før det sælges videre i 

bazaren. 


AFG.B. 91 

Klædestykke ”Dug” 

Klædestykket er købt i Kabul 1975. Det bredes ud på gulvet, og det tjener som dug under måltidet. I 

dag er de dog ikke længere udbredte, men de er erstattede af voksduge (AFG.B. 86). 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 92 

Vægudsmykning 

Klædestykke med fuglemotiv. Klædestykket hænges op på væggen som udsmykning. 

Klædestykkerne fremstilles af kvinder, og de anvendes kun i eget hjem eller foræres væk som gave. 

Klædestykker af samme type og med ens motiver (blot mindre) benyttes også til at servere brød på 

ved måltiderne. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 93 

Vægudsmykning 

Klædestykke med fuglemotiv. Se: AFG.B. 93 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 94 

Klædestykke 

Dragtpose hvid, broderet på forsiden. Klædestykket beskytter tøjet mod støv. Tøjet hænges på en 

bøjle, hvorefter klædestykket trækkes ned over tøjet. 

(Købt brugt i Ghazni 1998) 

AFG.B. 95 

Sort kvindesjal 

Sjalet benyttes til at dække hoved og skulder. Den regerende Taleban-milits har påbudt kvinder at 

bære den såkaldte burqa (AFG.B. 90 og AFG.B. 102), men i landsbyen er den for upraktisk i forhold til 

kvindens mange gøremål og påbuddet implementeres ikke. 


AFG.B. 96 

Hvidt kvindesjal 

Se: AFG.B. 95 


Side 46 af 71


AFG.B. 97 

Kvindesjal af chiffon 

Hvidt, sjalet hører til bukserne: AFG.B. 110 og kjolen AFG.B. 113. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 98 

Pudebetræk til stor pude. 

Puden benyttes som rygstøtte ved måltider og almindelig sammenkomst i opholdsrummet. 


AFG.B. 99 

Aflangt pudebetræk 

Blomstret, pudebetrækket fyldes med presset bomuld. Derved opnår man en madras, der dels kan 

benyttes til at sove på, og dels kan benyttes til at sidde på med korslagte ben. 


AFG.B. 100 

Pudebetræk til stor pude. 

Puden benyttes som rygstøtte ved måltider og almindelig sammenkomst i opholdsrummet. 


AFG.B. 101 

Aflangt pudebetræk 

Blomstret. Se: AFG.B. 99 


AFG.B. 102 

Udgangsslør for kvinder 

”Burqa”, gul. Se: AFG.B. 90 


AFG.B. 103 

Grøn kvindebluse 

Kunststof, blusen hører sammen med nederdelen AFG.B. 104. Dette sæt anvendes udelukkende af 

moderne orienterede kvinder i byerne, og de anses for at være et symbol på vestlig/kommunistisk 

dekadence af landbefolkningen. 


AFG.B. 104 

Nederdel til kvinder 

Brun/grøn, nederdelen hørere sammen med blusen: AFG.B. 103. 


AFG.B. 105 

Kvindekjole 

Grøn, guldtrådsbroderier, på forsiden. Kvindekjolen hører sammen med bukserne: AFG.B. 106 og 

sjalet: AFG.B. 107. Dragten benyttes ved festlige lejligheder, og de ville kunne anvendes både i byer 

og på landet. 

(1982) 

AFG.B. 106 

Kvindebukser 

Bukserne hører sammen med kjolen: AFG.B. 105 og sjalet. AFG.B. 107. 

AFG.B. 107 

Chiffon sjal 

Side 47 af 71


Grønt, sjalet hører sammen med kjolen AFG.B. 105 og bukserne AFG.B. 106. Den regerende 

Taleban-milits (1998) har påbudt kvinder at bære den såkaldte burqa (se: AFG.B. 90 og AFG.B. 102), 

når de færdes offentligt. Dette påbud implementeres dog ikke på landet, hvor kvinderne blot dækker 

håret med et sjal. 

AFG.B. 108 

Sort kvindekjole 

Dekoreret forstykke. Denne type kvindekjole stammer fra 1975, men ses stadig anvendt blandt 

nomader og blandt landbefolkningen i nogle områder. Derudover er den ikke særlig udbredt i dag 

(1998). Brugen af spejle på klædedragter stammer oprindeligt fra Afghanistan. 

AFG.B. 109 

Kvindebukser 

Ensfarvede, sorte. Kvindebukser af god kvalitet. Man kunne forestille sig, at de bliver anvendt ved 

særlige lejligheder eller af kvinder i velhavende familier. Da de er sorte, kunne de også sættes 

sammen med kvindekjolen AFG.B. 108, hvis man ville lave et sæt. 

(1982) 

AFG.B. 110 

Kvindebukser 

Ensfarvede, hvide. Kvindebukser af god kvalitet. Anvendes ved særlige lejligheder. Hører sammen 

med kjolen: AFG.B. 113 og sjalet: AFG.B. 97. Sættet er både almindeligt på landet og i byen. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 111 

Grøn kvindesweater 

m. indlagt sølvtråd. Sweatere af denne type anvendes næsten udelukkende af kvinder i byerne, og de 

kunne tænkes at blive benyttet sammen med strømpesokkerne og sættet: AFG.B. 103 og 104. 


AFG.B. 112 

Grøn kvindevest 

m. indlagt sølvtråd. Vesten hører sammen med sweateren: AFG.B. 111 


AFG.B. 113 

Kvindekjole 

Rød/guld. Kjolen er syet som et sæt sammen med de hvide bukser AFG.B. 110 og det hvide sjal: 

AFG.B. 97 af en skrædder i Ghazni. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 114 

Rød dametaske/pung 

m. indlagte spejle. Tasken er fra 1975, og den er sjælden i dag, dog anvendes samme type 

sandsynligvis stadig i nogle landområder. Tasken kan bruges til at opbevare en mindre taske med 

antimon og sværtepind til at sværte øjnene, men kan naturligvis også benyttes som pung. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. (115-118) 

Sæt med kvindeundertøj 

Lyseblåt i æske. Sættet med kvindeundertøj anvendes primært af mere moderne indstillede bykvinder. 

På landet er det ikke så udbredt at anvende undertøj. 


AFG.B. (119-122) 

Sæt med kvindeundertøj 

Lyserødt i æske. Se: AFG.B. 115 

Side 48 af 71



AFG.B. 123 

Strømpesokker 

I plastindpakning. Strømpesokkerne anvendes fortrinsvis af moderne orienterede kvinder i byerne. 

Mens kommunisterne ledede Kabul var det ganske almindeligt at se kvinder gå klædt som i 

Vesteuropa. 


AFG.B. 124 

Dametaske/pung 

m. forgyldt bagside. Tasken/pungen kan indeholde spejl, sminke og smykker, som kvinden måtte 

ønske at medbringe – eventuelt på et besøg hos hendes søskende eller forældre. Denne type 

henvender sig primært til moderne orienterede kvinder i byerne. 


AFG.B. 125 

Sort dametaske 

Imiteret læder/læder. Tasken anvendes typisk af kvinder i byerne. Tasken kan eventuelt benyttes til 

smykker, sminke og penge. I Afghanistan er det blevet forbudt kvinder at handle i bazaren uden 

følgeskab af en nær mandlig slægtning eller deres ægtemand. I de afghanske flygtningebazarer i 

Pakistan ses flere kvinder til tider at købe ind sammen uden følgeskab af mænd. 

AFG.B. 126 

Bomuldsskjorte 

Naturfarvet. Skjorten er vævet af en landsbyvæver. Tidligere var denne type mandsdragter ganske 

almindelige, særligt blandt bagere, da det groftvævede klæde er meget svedopsugende. I dag ses de 

ikke længere anvendt. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 127 

Bomuldsbukser 

Bukserne hører til skjorten, AFG.B. 126 Naturfarvet. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 128 

Herreskjorte 

Blå, bomuld. Herreskjorten knappes i venstre side. Denne skjorte er købt i Kabul i 1975, men samme 

type er stadig meget udbredt. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 129 

Herrebukser 

Blå, bomuld. Bukserne hører til herreskjorten AFG.B. 128. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 130 

Ternet herrevest 

Denne type ternet vest ses ofte anvendt blandt afghanere, der arbejder i hjælpeorganisationerne. På 

landet foretrækker de fleste afghanere ensfarvede mørke veste. 


AFG.B. 131 

Grøn herrevest 

Armygrøn. Vesten påskønnes på grund af de mange lommer. Det er meget udbredt for afghanske 

mænd at bære vest – både praktiske veste som denne og mere pæne veste til festlige lejligheder. 

Side 49 af 71


Denne vest har været brugt af en afghaner, der arbejdede som vagt/praktisk medhjælper hos 

hjælpeorganisationen DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees). 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 133 

Herrejakke 

Grøn. Jakken anvendes primært af moderne afghanere. Den ses således ofte anvendt blandt 

afghanere ansat i hjælpeorganisationerne. Jakken værdsættes primært på grund af lommerne. 


AFG.B. 134 

Turbanklæde 

Blåt, bomuld. Turbanklædet vikles om en lille rund hat (kulaa) og danner derved en turban. Turbanen 

anses af landbefolkningen for at være den fornemmeste og mest hellige hovedbeklædning en mand 

kan bære. Turbanklædet behandles derfor med respekt og lægges ikke på gulvet. I dag (1998) er de 

fleste turbaner fremstillet af kunststof. Det er mest ældre mænd, der bærer turbaner af bomuld. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 135 

Herresokker 

Brune. Sokkerne anvendes i koldt vejr eller ved festlige lejligheder, ellers bærer de fleste afghanske 

mænd deres fodtøj uden sokker. Det gælder dog ikke kondiskoene, som altid benyttes sammen med 

sokker. 


AFG.B. 136 

Herresokker 

Blå. Se: AFG.B. 135 


AFG.B. 137 

Kalot 

”Kulaa”, sølvfarvet. Kulaaen anvendes enten alene eller til at vikle en turban omkring. Når afghanere 

beder, skal deres hoved være dækket. Sølv- og guldfarvede kulaaer benyttes mest af uuddannede 

afghanere. 


AFG.B. 138 

Brun uldhue til mænd 

”pakohl”. Pakohlen er fremstillet af kameluld. Huen stammer oprindeligt fra Nuristan og omkringliggende 

egne. Den blev under modstandskampen mod kommunisterne et symbol på 

frihedskæmperne (mujahedin – hellige krigere). Nu (1999) benyttes den af den tadjikkiske 

kommandant ”Massoud”s milits. Militsen, der har base i Pansjir-dalen, er i øjeblikket den eneste 

tilbageværende modstander mod Taleban-militsen. Taleban-soldater bærer altid turban. Huen er dog 

også meget udbredt blandt afghanere, der arbejder i hjælpeorganisationerne. 


AFG.B. 139 

Brun uldhue til mænd 

”Pakohl”. Se: AFG.B. 138. Denne pakohl er købt i 1975 og adskiller sig en smule fra de nye 

pakohlhuer. 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 140 

Lyserødt håndklæde 


Side 50 af 71

AFG.B. 141 

Lyseblåt håndklæde 



AFG.B. 142 

Kvindesko, plast 

Skoene er fremstillet på Kabuls plastikfabrik i 1975. Fabrikken blev ødelagt i forbindelse med krigen i 

Afghanistan, og den fungerer således ikke længere (1998) 

(Kabul 1975) 

AFG.B. 143 

Kvindesko 

Hvide, lak. Skoene ses ofte i brug i afghanske byer, men er ikke anvendelige i landsbyerne. 

Associeres derfor med mere moderne afghanske kvinder. 


AFG.B. 144 

Damesnabelsko 

Damesnabelsko med guldtrådsbroderi. Denne form for fodtøj benyttes ikke længere. 

AFG.B. 145 

Herresko 

Sorte af gummi. Disse sko er meget udbredte blandt landsbyboere i Afghanistan. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 146 

Herresandaler 

Sorte, læder og gummi. Sandalerne er meget typiske for det subtropiske område omkring Peshawar. 


AFG.B. 147 

Herrekondisko 

Kondiskoene anvendes primært af mere moderne orienterede afghanere. Således benyttes de ofte af 

afghanske ingeniører, der arbejder i hjælpeorganisationerne. 


AFG.B. 148 og 149 

Tøjbøjler i plast 


AFG.B. 150 til 153 

Ørenringe, forgyldte 

Ørenringe anvendes af kvinder. Naturligvis foretrækkes smykker af guld. Selv fattige mænd vil gøre 

meget for at kunne forsyne deres koner med guldsmykker. Guldsmykkerne kan også opfattes som en 

økonomisk reserve. 


AFG.B. 154 og 155 

Kohlpung og pind til at påsmøre kohl 

Kohlsættet anvendes til at opbevare og påsmøre kohl. Kohl anses for at pynte, og det bruges af både 

kvinder og mænd. Nogle afghanere hævder, at kohl endvidere modvirker, at øjnene bliver trætte – 

eksempelvis hvis de arbejder foran en computerskærm i et kontor i en af hjælpeorganisationerne. 


AFG.B. 156 

Fingerring til kvinder 


Side 51 af 71

AFG.B. 157 og 158 

Fingerringe til mænd 


AFG.B. 159 

Fingerring til kvinder 


AFG.B. 160 

Pincet 

Anvendes eksempelvis til at fjerne uønskede ansigtshår. 


AFG.B. 161 

Negleklipper 

Tre i en. 


AFG.B. 162 og 163 

Kohlpung og pind til at påsmøre kohl 

Se: AFG.B. 154 og 155 



AFG.B. 164 

Halssmykke 

Farvede perler. Halssmykket af denne type (men af bedre kvalitet!) anvendes primært af 

landbefolkningen og blandt nomader. 


AFG.B. 165 

Halssmykke, imiterede mønter 

Smykker af denne type anvendes af landbefolkningen, og de opfattes i byen som gammeldags. 


AFG.B. 166 

Barberkost 

I Afghanistan er det forbudt for mænd at barbere sig. I flygtningelejrene er afghanerne dog under 

pakistansk lovgivning, og de kan derfor barbere deres skæg. 


AFG.B. 167 

Barberskraber 

I grøn plastboks. Se: AFG.B. 166. 


AFG.B. 168 

Toiletspejl 


AFG.B. 169 

Crème. Niwa 

Cremen er en kinesisk kopi af det velkendte Niveaprodukt. 


AFG.B. 170 

Vaseline 

Side 52 af 71

Vaselinen benyttes blandt andet som læbepomade. 


AFG.B. 171 

Shampoo 

Ranke af shampoo. (Ghazni 1998) 

AFG.B. 172 og 173. 

Herreparfume 

Parfumen blandes efter eget ønske i bazaren. 


AFG.B. 174 

Kvindeparfume i æske 



AFG.B. 175 

Henna 

Henna anvendes af både mænd og kvinder til at farve hænderne i forbindelse med festlige lejligheder. 

Det er dog kun kvinderne, der laver mønstre. 


AFG.B. 176 

Hårfjerningscreme 


AFG.B. 177 

Papæske med kohlflaske og pind til at påsmøre kohl 


AFG.B. 178 

Mascara 


AFG.B. 179 

Make-up 


AFG.B. 180 

Øjenvippesaks 

Saksen anvendes af kvinder til at bøje øjenvipperne opad. 


AFG.B. 181 

Plastarmbånd 

10 stk. Armbånd er meget populære blandt afghanske kvinder. 


AFG.B. 182 

Herreur 

Forgyldt herreur af denne type er udbredt blandt landbefolkningen. De ses også ofte blandt talebansoldater. 

Ure af guld er et typisk investeringsobjekt blandt afghanere, der har arbejdet i golfstaterne. 


AFG.B. 183 

Hårspænde 

Plast. 

Side 53 af 71


AFG.B. 184 

Hårspænde 

Plast 


AFG.B. 185 

Mavebælte til piger 


AFG.B. 186 

Halskæde 

Plast 


AFG.B. 187 

Halskæde 

Forgyldt 


AFG.B. 188 

Halskæde 

Plast 


AFG.B. 189 

Halskæde 

Blodsten. Forgyldt metal 


AFG.B. 190 a-c 

Halskæde. Forgyldt 



AFG.B. 191 a-b 

Pimpsten med sølvdække. 

Pimpsten benyttes til at fjerne hård hud under fødderne. Problemet er meget almindeligt i 

Afghanistans tørre klima, hvor man sædvanligvis går uden strømper. Strømper hører traditionelt kun 

hjemme i koldere egne af Afghanistan – til vinterbrug især. Pimpsten er stadig meget udbredt. 

(Kabul 1966) 

AFG.B. 192 

Håndsæbe. Lux 


AFG.B. 193 

Hårshampoo. 

Hårshampooen er produceret i Iran. 


AFG.B. 194 

Hudafblegende crème 

Cremen anvendes af kvinder til at afblege huden. Blandt nogle moderne orienterede afghanske 

kvinder associeres mørk hud med landarbejde. For ikke at blive forbundet med landlighed benyttes 

derfor crème af denne type. 


Side 54 af 71

AFG.B. 195 

Lilla kam af plast 


AFG.B. 196 

Hårbørste 



AFG.B. 197 

Tandbørste af plast 

Tandbørster af plast anvendes fortrinsvis af moderne orienterede afghanere. 

Blandt landbefolkningen foretrækkes tandrensning med specielle rødder og grene. 


AFG.B. 198 

Tandbørster 

Rødder/grene Tandbørster af rødder/grene er fortrinsvis udbredt blandt landbefolkningen. Enkelte 

afghanere foretrækker også denne type, da de repræsenterer sunnat (profetens sædvane). 


AFG.B. 199 

Hårspænde 

Forgyldt plast 


AFG.B. 200 

Hårspænde 

Røde blomster 


AFG.B. 201 

Lusekam af træ 

(Kabul 1982) 

AFG.B. 202 

Hårbøjle 

Sølvfarvet. Glimtende 


AFG.B. 203 a-e 

Sminkesæt 

Sminkesættet udgøres af kindrødt, læbestift, neglelak, mascara og eyeliner. 


AFG.B. 204 

Beskæringssaks 

Saksen anvendes til at beskære frugttræer, der er meget almindelige i området omkring Ghazni. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 205 

Pudsebræt 

Pudsebræt anvendes i forbindelse med husbyggeri. Det er meget almindeligt, at husbyggeriet foregår i 

flere etaper og således står på over mange år. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 206 

Side 55 af 71


Segl 

Seglet anvendes til at høste korn (hvede og byg), lucerne og andet grønfoder. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 207 

Sav 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 208 

Lille lommelygte 

Lommelygten er ganske udbredt i Afghanistan. Vedrørende belysning, se: AFG.B. 39. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 209 

Hængelås 

Hængelåsen er fremstillet i Kina. Hængelåsen er ofte den eneste låsetype, man finder anvendt på 

landet i Afghanistan. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 210 

Lommeregner 

Lommeregneren benyttes af næsten alle afghanske mænd til at holde styr på de omskiftelige 

kursforhold mellem den pakistanske rupee og den afghanske afghani. Lommeregneren er derfor helt 

uundværlig for afghanere, der ofte krydser grænsen mellem Pakistan og Afghanistan. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 211 

Radio 

Radioen hører til i alle afghanske hjem. I radioen følger man dels med i regionale nyheder, men også i 

de meget populære radioteaterudsendelser produceret af BBC i Peshawar. Hørespillene tager 

udgangspunkt i velkendte situationer fra den afghanske dagligdag. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 212 

Snusdåse 

Snusdåsen benyttes af alle mænd, der bruger snus. Snus er meget udbredt blandt ældre mænd – og 

enkelte ældre kvinder. 


AFG.B. 213 

Snusdåse 

Snusdåsen her med sølvstjerner på grøn baggrund er købt i Kabul 1968. I dag er den i nogen grad 

fortrængt af den fladere ensfarvede model: AFG.B. 212. 

(Kabul 1968) 

AFG.B. 214 

Snustobak. Presset 

Snustobakken købes i de små plasticposer. 


AFG.B. 215 og 216 

Snustobak. Løs 

Snustobakken købes i posen og puttes derefter i snusdåsen. 


AFG.B. 217 a-b 

To pakker cigaretter Hi-lite 

Side 56 af 71


Cigaretterne er fremstillet i Japan. Cigaretrygning er mest udbredt blandt yngre mænd. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 218 

Herrepung af plast 


AFG.B. 219 

Biludsmykning 

Plast. Biludsmykningen hænges eventuelt i bakspejlet. De fleste afghanere mener, at det er godt at 

have religiøse ord omkring sig. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 220 

Biludsmykning 

Plast. Se: AFG.B. 219 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 221 

Nøglering 

Denne type nøglering er mest anvendt blandt landbefolkningen. På nøgleringen er kabaen i Mekka 

afbildet. På den anden side står: ”Allah!”. 


AFG.B. 222 

Bedekrans 

Sort/hvide plastperler 

Bedekranse har traditionelt 99 eller 101 perler, der hver symboliserer et af Guds 99 eller 101 navne - 

navn nummer 100 er skjult for mennesker. 

Bruges til at tælle bønner eller blot som tidsfordriv. 


AFG.B. 223 

Bedekrans 

Hvide plastperler. Se: AFG.B. 222 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 224 

Plastkort m. koranvers 

På kortet er trykt koransuraen ”Yaseen”, der opfattes som koranens hjerte, der sammenfatter Allahs 

retningslinjer for mennesket. Mange afghanere tillægger det positiv betydning at have Guds ord 

omkring sig. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 225 

Plastkort med religiøst motiv. 

Plastkortet viser moskeen i Medina og kabaen i Mekka. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 226 

Plastkort med religiøst motiv. 

Samme motiv som AFG.B. 225. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 227 Udtaget 

Side 57 af 71


AFG.B. 228 

Plastkort med religiøst motiv 

Kortet viser kabaen i Mekka og moskeen i Medina, samt en koran på en koranstol. 

AFG.B. 229 


Kortet viser Kabaen i Mekka. 

AFG.B. 230 Udtaget 

AFG.B. 231 


Kortet viser en sura fra koranen. Denne sura anses for at have helbredende virkning, hvis den læses 

højt. Man kunne således forestille sig, at man havde kortet i lommen på sin vest og læste det op ved 

lejlighed. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 232 

Kreaturklokkebånd 

Båndet hænges om halsen på kreaturerne for at pynte dem, men også for at beskytte dem mod 

”onde” øjne. Onde øjne er betegnelsen for et misundeligt blik. Det misundelige blik antages at kunne 

skade det, som blikket rettes mod. Onde øjne kan både kastes bevidst og ubevidst. Pynt, der 

tiltrækker sig opmærksomhed, distraherer det onde øje, og beskytter således det, som blikket rettes 

mod. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 233 

Metalsigte 

Metalsigten med nylonnet anvendes indenfor husholdningen til at rense ris i. 


AFG.B. 234 

Træsigte 

Sigte med net lavet af gedeskindsstrimler – det traditionelle materiale. Bruges til rensning af korn o. 

lign. Fremstilles af omvandrende håndværkere. Denne sigte er fra 1975. 

(1975) 

AFG.B. 235 

Sort te 

Sort the, er sammen med grøn the, de to typer te, der drikkes i Afghanistan. Teen drikkes med rigeligt 

sukker. Afghanske mænd holder af at drille hinanden med at den type the, de ikke selv drikker, men 

som drikkes af deres venner, er kvindehte. Ligeledes mener mange afghanere, at specielt den grønne 

the, er godt for helbredet. 


AFG.B. 236 

Glaserede mandler 

De glaserede mandler serveres i forbindelse med thedrikning. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 237 

Glaserede mandler 

Se: AFG.B. 236. 

AFG.B. 238 

Tørrede chilier 


Side 58 af 71

AFG.B. 239 

Hel koriander 



AFG.B. 240 

Stødt chilipeber 

Sammen med salt, hører chilipeber til ethvert måltid. Man drysser den ønskede mængde på det 

område af de fælles fade, som man spiser af. 


AFG.B. 241 

Fennikel 


AFG.B. 242 

”Kastanjer” 

”Kastanjerne” har en helbredende effekt. De opvarmes og lægges derefter på det syge sted på 

kroppen. 


AFG.B. 243 

Knust semulje 


AFG.B. 244 

Tamarinth 


AFG.B. 245 

Spidskommen 

Spidskommen er meget udbredt i afghansk madlavning. 


AFG.B. 246 

Hel semulje 


AFG.B. 247 

Krydderiblanding 


AFG.B. 248 

Knust koriander 


AFG.B. 249 

Gurkemeje 


AFG.B. 250 

Kanel 


AFG.B. 251 

Birkes 

Side 59 af 71


AFG.B. 252 

Hele sort peber 



AFG.B. 254 

Karameller 

Karameller af en type der serveres i forbindelse med tedrikning. 

AFG.B. 255 

Karameller. 

Se: AFG.B. 254. 

AFG.B. 256 a-d 

Vandpibe. Messing 

Vandpiben benyttes primært af ældre mænd som et alternativ til snustobak. Yngre mænd foretrækker 

cigaretter. 

(Ghazni 1998) 

AFG.B. 258 

Kassettebånd 

Båndet indeholder kærlighedssange, og de synges på sproget dari, der har været det talte sprog 

blandt hoffet i Kabul og blandt tadjikker og hazaraer. 


AFG.B. 259 

Kassettebånd 

Båndet indeholder kærlighedssange, som synges på sproget pashto. Pashto er sammen med dari det 

officielle afghanske sprog. Pashto tales af pashtunerne. 


AFG.B. 260ab 

Videobånd 

”Mændene i Deh Hamza”. Mændene i en afghansk landsby fortæller om modstandskampen mod 

Sovjetunionen, problemer med mangel på vand og om deres syn på fremtiden. Danske undertekster. 

(1997) 

AFG.B. 261-275 

Plakater 

AFG.B. 276 

Kalender 1997 

"Save the Children" & "Rädda Barnen". Kalenderen er bygget op af børnetegninger, som illustrerer 

nogle af deres oplevelser med miner. 

AFG.B. 277 

Hæfte 

"When there is peace". Hæftet er udgivet af UNESCO. Det er et skriftligt tillæg til de meget populære 

BBC-radiospil (på dari og pashtu), der bliver sendt på langbølge til radiolyttere i Afghanistan. 

AFG.B. 278 

Skoletaske 

AFG.B. 279 

Lineal 

Side 60 af 71


AFG.B. 280 

Penalhus 

Penalhus med 3 små linealer, 2 passere, 2 blyantspidsere 1 viskelæder, 1 lille blyant til passer, 

viskelæder, blyantspidser i én. 

AFG.B. 281 

Blæk 

Rødt blæk i papetui. 

AFG.B. 282 

Penneskaft 

Penneskaft, anvendes i forbindelse med blækskrift. 

AFG.B. 283 

Blyant 

AFG.B. 284 

Matematikbog 

Matematikbog til 5. klasse. 

AFG.B. 285 

Bog 

Bog om tro og lov for 5. klasse. 

AFG.B. 286 

Bog 

Bog om geografi/samfundsfag for 5. klasse. 

AFG.B. 287-288 

Hæfter 

Hæfterne er købt i Baard Bazar, Peshawar. De anvendes til undervisning. 

AFG.B. 289-290 

Matematikbøger 

Hæfterne er købt i Baard Bazar, Peshawar. Det anvendes til undervisning i matematik. På bagsiden af 

hæftet er der en tegning af en mine. 

AFG.B. 291 

Læsebog 

Læsebog 5. klasse. 

AFG.B. 292-293 

Bog 

Hæftet er købt i Baard Bazar, Peshawar. Intercom-systemet er det mest populære 

undervisningsmateriale til engelskundervisning blandt afghanske børn (primært drenge!). Systemet er 

støttet af International Red Cross. Gode kundskaber i engelsk opfattes af de fleste afghanere som en 

forudsætning for et godt job. 

AFG.B. 294 

Hæfte 

Hæfte med tegning af moské. 

AFG.B. 295 

Kladdehæfte 

Kladdehæfte, omslaget er en reklame for biler. 

Side 61 af 71

AFG.B. 296 

Læsebog 

Læsebog på Dari til 5. klasse. 


AFG.B. 297ab 

Bold og bat 

Hjemmelavet cricketsæt. Cricket er Pakistans nationalsport. Sættet, der er købt af afghanske 

flygtninge i Pakistan, afspejler derfor, hvordan flygtningene har ladet sig inspirere af deres nye 

opholdssted. 

AFG.B. 298-299 

Propgevær 

Anvendes af drenge i forbindelse med leg. Propgeværet er købt i Ghazni og fremstilles lokalt. 

AFG.B. 300 

Dukke 

Af plastik. Købt i Baard Bazar, Peshawar. Læg mærke til at dukken har lys hud. 

AFG.B. 301 

Dukke 

En typisk traditionel dukke fra Afghanistan. Denne dukke er købt i Kabul i 64. 

AFG.B. 302 

Bil 

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Bilen er et eksempel på "moderne" legetøj. 

AFG.B. 303 

Legetøjstusindben 

Købt i Baard Bazar. Endnu et eksempel på "moderne" legetøj. 

AFG.B. 304 

Plastikpistol 

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Pistolen er et eksempel på "moderne" legetøj. 

AFG.B. 305 

Slangebøsse 

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Slangebøsserne er fremstillet lokalt af afghanske flygtninge. De 

anvendes til jagt på små fugle. Skal behandles forsigtigt 

AFG.B. 306 

Rickshaw (trehjulet - taxi) 

Købt i University Town, Peshawar. Rickshawen er håndbygget af en afghansk flygtningefamilie, der 

har specialiseret sig i fremstillingen af meget detaljerede og nøjagtige miniaturemodeller af lokale 

køretøjer. Den 3-hjulede rickshaw er et udbredt syn i gadebilledet i Peshawar såvel som i den 

østafghanske by Jalalabad. Købes (næsten) udelukkende af vesterlændinge, der opfatter modellerne 

som souvenirs. Mange afghanske flygtninge i Peshawar arbejder indenfor transportsektoren. 

OBS - Rickshawen er ikke legetøj og skal behandles forsigtigt 

AFG.B. 307 

Kam 

Tidligere var kammene altid lavet af træ. Kammen kan derfor opfattes som et eksempel på, hvordan 

plastic efterhånden fortrænger andet materiale. 

AFG.B. 308 

Hårnåle 

Anvendes af piger i forbindelse med leg. Hårnålene har ikke traditionelt set været anvendt i 

Afghanistan. 

Side 62 af 71


AFG.B. 309 

Make-up boks 

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Beautyboksen anvendes af piger i forbindelse med leg. Fremstillet i 

Taiwan. 

AFG.B. 310ab 

Kondomer 

Købt i Ghazni Bazar. Kondomerne anvendes primært som legetøj for børn, der puster dem op som 

balloner. Oprindeligt importeret til Pakistan. Herfra er de transporteret videre til Afghanistan. De fleste 

mullaher (muslimske præster) ønsker ikke at man anvender kondomer som prævention. Det skal 

fortsat være op til Gud at bestemme, hvornår menneskene skal have børn. Mange afghanske kvinder 

ville ønske, at de selv kunne bestemme, hvor mange børn de får. 

AFG.B. 311 

Sut 

Sutter anvendes hovedsaligt i uddannede og mere vestligt orienterede familier. 

AFG.B. 312 

Æske med 8 fingerringe 

Ringene er til små piger, der bruger dem til leg. 

AFG.B. 313 

Skopudsersæt m. 24 dele 

Skopudsersættet er købt i Baard Bazar, Peshawar, af en afghansk dreng, der opsøgte gæsterne ved 

spisestederne i bazaren for at foretage sin forretning. Plastsandalerne anvendes af kunden, mens 

drengen pudser skoene. 

AFG.B. 314 

Cigaretbakke 

Købt i Baard-bazar, Peshawar, af en afghansk dreng med 12 pakker, der solgte cigaretterne til de 

handlende i bazaren. 

AFG.B. 315 

Vest m. plastikposer 

Til barnevesten er fastgjort en del sorte plastposer med to sikkerhedsnåle. Vesten blev båret af en ca. 

10-årig pige, der tjente lidt penge ved at rive plastposerne af enkeltvis og derefter sælge dem til de 

handlende. Vesten blev købt af pigens far for 240 rps. 

AFG.B. 316 

Pung 

Broderet pung fra DACAAR-projektet. (Om DACAAR - Se årsrapporterne og AFG.B. 355-357) 

AFG.B. 317 

Taske 

Broderet taske fra DACAAR-projektet. 

AFG.B. 318 

Bogmærke 

Broderet bogmærke fra DACAAR-projektet. 

AFG.B. 319 

Klokkestreng 

Broderet klokkestreng fra DACAAR-projektet. 

AFG.B. 320ab 

Gummistøvler 

Side 63 af 71


Plastikstøvlerne er et meget hyppigt anvendt fodtøj til børn. Formentlig fremstillet i enten Pakistan eller 

Iran. 

AFG.B. 321ab 

Pigesko 

Plastikskoene er et alternativ til gummisandaler for pigerne. Skoene er designet som typiske "voksne" 

kvindesko. 

AFG.B. 322-323 

Tørklæde 

Tørklædet anvendes blandt andet til at vikle om koranen. 

AFG.B. 324-325-326 

Kalot 

Sort kalot. Den hæklede 'kulaa' benyttes specielt blandt uddannede afghanske mænd (jvf lysbillederne 

af ingeniørerne 'Flygtningeliv - DACAAR'). Oftest foretrækkes den hvide farve. Anvendes gerne i 

forbindelse med bøn. Denne type kalot foretrækkes ofte i forbindelse med bønnen. 

AFG.B. 327 

Tørklæde 

S/H tørklæde. Tørklædet anvendes blandt andet af drenge til at vikle om hovedet eller eventuelt som 

klud. 

AFG.B. 328 

Vest 

Vest med "guldbroderi". De meget pyntede beklædningsgenstande er mest udbredte blandt pashtuner 

og balusch i Sydafghanistan. 

AFG.B. 329ab 

Skjorte og bukser 

Shalwar kamees (bukser + skjorte) til dreng. I flygtningelejrene omkring Peshawar er det vel kun 

omkring halvdelen af børnene, der får syet deres eget tøj. Den anden halvdel af børnene går i 

genbrugstøj. 

AFG.B. 330ab 

Skjorte og bukser 

Som ovenfor. 

AFG.B. 331 

Baret 

Grøn baret. Baretten danner sammen med bukserne (AFG.B. 333) og skjorten (AFG.B. 332) et 

skoleuniformssæt for en dreng. Købt i Sardar bazar, Peshawar. 

AFG.B. 332 

Skjorte 

Som ovenfor. 

AFG.B. 333 

Bukser og bælte 

Som ovenfor. 

AFG.B. 334-335 

Fletningsforlængere 

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Fletningsforlængerne anvendes af piger. De associeres med 

landbefolkningen. 

Side 64 af 71

AFG.B. 336 

Sjal 

Sjalet anvendes af kvinder. 


AFG.B. 337abc 

Kjole, bukser og vest 

Købt i Sardar Bazar, Peshawar. Den fabriksfremstillede dragt associeres mest med pakistansk 

overklasse, og den vil sjældent ses anvendt blandt afghanske flygtninge. 

AFG.B. 338-339 

Vævet bånd 

Brikvævet bånd. Købt i Baard bazar, Peshawar. De vævede bælter købes separat og sættes i 

løbegangen i de brede pyjamasbukser. Tages ud af bukserne ved vask. Oftest anvendes hvide 

ensfarvede bælter. 

AFG.B. 340 (forår 1998) 

Pengesedler 

10.000 afghanske afghani, som svarer til 3 danske kroner. 

AFG.B. 341 

(67 artikler) 

Avisartikelsamlingen - se artikelmappen med oversigtslisten i omslaget. 

AFG.B. 342 

(11 politiske plakater) 

Samlingen af politiske plakater - se plakatmappen. 

Bemærk: følgende tekster er mere udførligt beskrevet i lærervejledningen. 

- der er ikke skelnet mellem bøger, fotokopier, aviser og magasiner!! 

AFG.B. 343a-e 

"Afghanistan" af Gert Holmertz - 1999 - 'lande i lommeformat' - udenrigspolitisk selskab. 

AFG.B. 344 

"Generel introduktion til Afghanistan" 

AFG.B. 345 

"Afghansk kronologi" 

AFG.B. 346 

"Hvad skjuler Taliban under sløret" af Asta Olesen, 'Den ny verden '- april 1997 

AFG.B. 347 

"For islam, ære og hjemland" - Politik og religion i Afghanistan" af Asger Christensen, 

'IF-blad for International Solidaritet, nr.3 – 1983” 

AFG.B. 348 

"Afghanistan - mellem Mekka og Moskva" C.J. Charpentier, 'Mellemfolkeligt Samvirke' - 1980 

AFG.B. 349 

"Rapport fra Fact-finding mission til Afghanistan" Udlændinge Styrelsen - 1998 

Side 65 af 71


AFG.B. 350 

"Flugten til Pakistan” 3 eksemplarer af Henrik Thomsen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1984 

AFG.B. 351 

"Afghanistan - genopbygning i et minefelt" 3 eksemplarer af Torkil Sørensen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 

1990 

AFG.B. 352 

"Rejsen til Pakistan", 2 eksemplarer red. Jeremy Watts, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1987 

AFG.B. 353 

Rambo 3 - VHS-video 

AFG.B. 354 

"Indus Pumpen" 4 eksemplarer af Torkil Sørensen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1988 

AFG.B. 355 

DACAAR - Annual Report 1997 

AFG.B. 356 

DACAAR - Annual Report 1998 

AFG.B. 357 

DACAAR - Sewing Project 

AFG.B. 358 

Afghanistan - Rural Rehabilitation Programmes. UNOPS, 1997 

AFG.B. 359 

"Elefantens fot" Afghanistan Nytt - nr.2 /1996 

AFG.B. 360 

"Tog hjem fra USA for at hjælpe" - Interview med Mohammed Arif. Flygtninge' nr.4/1997 

AFG.B. 361 

Interview med Mohammed Younus 

AFG.B. 362 

"Hus, jord, kvinder og ære - kvindens stilling blandt pashtunerne i Østafghanistan" 

af Inger W. Boesen, 'Jordens Folk' 15.årg. Nr. 3 - 1980 

AFG.B. 363 

"Baggrundsmateriale til filmen - Kvinder i Afghanistan". 2 eksemplarer af Inger W. Boesen, 'Statens 

Filmcentral' - 1979 

AFG.B. 364 

"A Special Destiny for Women" Af André Singer - uddrag af bogen 'Guardians of the North-West 

Frontier'. Liberty Books - 1982 

AFG.B. 365 

"Hjemme hos Mohammed Gul" v. Asta Olesen og Gorm Pedersen - august 1980 

AFG.B. 366 

"Oplæg til rollespil" 

Side 66 af 71

AFG.B. 367 

"Børns dagligdag" 


AFG.B. 368 

"Fire dage i Mazar i Sharif" Per Falkenberg, 'Herlovianeren', 76. Årg. Nr. 104 - juni 1998 

AFG.B. 369 

"Kabul" af Per Falkenberg, 'Herlovianeren' - 76. årg. Nr. 104 – dec. 1998 

AFG.B. 370 

"'Dansk Tidsskrift for Museumsformidling" nr.17, 1997 

AFG.B. 371 

"Gæst i Bal-i-Murghab - Miljø og Mennesker". 2 eksemplarer. Svend Ove Olsen - 'Gads Forlag' - 1975 

AFG.B. 372 

"Afghanske eventyr og historier" af Grethe Enevoldsen, 'Café Victor' -1985 

AFG.B. 373 

"Oh Måne - skynd dig - stig op og skin" af Jens Enevoldsen, 'Dansk Pathanmission' - 1967 

AFG.B. 374 

"Art on Wheels" af Renata von Oppen - 'Ferozsons' - 1992 

AFG.B. 375 

Introduktion til det afghanske køkken 

AFG.B. 376 

"Afghan Cookery" af Doris McKellar, 'Afghan Book', Kabul, Afghanistan - 1972 

AFG.B. 377 

"Introduktion til islam - Historien" Jørgen Mentz & Karl-Johann Hemmersam, 'Islamudstillingerne - 

1996', Nationalmuseet, Moesgård Museum, Davids Samling. 

AFG.B. 378 

"Profeten Muhammed" Fazl Ahmad, 'Islamisk Ungdomsforbund' - 1979 

AFG.B. 379 

"Muhammeds natlige færd" Sophie Pommier & Marie Mallard, 'Forlaget Hjulet' - 1996 

AFG.B. 380 

"Islam i Afghanistan" Asta Olesen og Gorm Pedersen - 1980 

AFG.B. 381 

Diastekster til serien: 'Flygtningeliv' 

AFG.B. 382 

Diastekster til serien: "Landsbybilleder, Vinter" 

AFG.B. 383 

Diastekster til serien: "Generel serie om Afghanistan" 

AFG.B. 384-387 

Afghanske aviser 

AFG.B. 388-391 

Afghanske magasiner. OBS - med engelsk resumé 

Side 67 af 71

AFG.B. 392 

Tekster til fotostater 

AFG.B. 393 

Pædagogisk meddelelsesprotokol 


AFG.B. 394 

Diasserie 1-47. Generel 1-24 Dagligliv. 101-124. Flygtninge 

AFG.B. 395 

Diasserie 1-100. Flygtninge 

Side 68 af 71

Børns dagligdag: 


I samlingen er vedlagt eksempler på børns legetøj og på genstande, der fortæller om børns arbejde. 

I diasserien om flygtningeliv er det endvidere muligt at se, hvordan drenge i 6-12 års-alderen arbejder 

med tæppefremstilling i nærheden af flygtningelejrene i Peshawar. 

En enkel lysbilledtekst i serien om den danske hjælpeorganisation, DACAAR, fortæller lidt om Fazl 

Ahmad, der er 18 år og arbejder som portner. 

I diasserien om 'Vinter i en afghansk landsby' er der endvidere mulighed for at se fotografier af børn, 

der spiller mølle med småsten og cigaretskodder. De ældre børn spiller volleyball i udkanten af 

landsbyen. 

På de følgende sider er angivet et dagsskema for henholdsvis drenge og piger. Skemaet viser, 

hvordan en dag kunne foregå i landsbyen. 

Derefter følger et fotokopieret materiale fra en engelsk bog, der fortæller om pashtunske børnelege. 

Måske kunne læreren hjælpe med en oversættelse, så klassen selv kan prøve de pashtunske lege. 

God fornøjelse! 

11-årig dreng i Deh Hamza: 

Vinter: 

Solopgang: Vasker sig / bøn. 

7-8.30: I moskeen: koranlæsning (se sekvens i "Mændene i Deh Hamza"). 

8.30: Morgenmad: te og brød. 

9 - 12: Skole i nabolandsbyen. 

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / spiser middagsmad. 

12.30 - 14: Passer 9 får og 6 lam. (fodring etc. ). 

Vasker sig og beder bøn. Læser lektier og leger (rundbold, drageflyvning, skyder småfugle med 

slynge eller slangebøsse, spiller med nødder). De ældre drenge går på jagt eller spiller volleyball. 

19.30: Vasker sig og beder bøn / spiser aftensmad. 

19.30 - 21.30: Læser lektier /varter faderen og eventuelle gæster op. 

Solnedgang: Vasker sig og beder bøn. 

21.30: Går i seng. 

Sommer: 


7-8.30: I moskeen: Koranlæsning. 

8.30: Morgenmad. 

9 - 12: Hjælper faderen med markarbejdet, høster græs til vinterfoder/brændsel. 

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / spiser middagsmad. 

12.30 - 14: Hjælper fortsat med at gå til hånde eller leger (Fårene passes af en hyrde). 

14-19: Vasker sig og beder bøn. Leger / hjælper til med markarbejdet. 

Side 69 af 71


19.30: Vasker sig og beder bøn / spiser aftensmad. 

19.30 - 21.30: Varter faderen og eventuelle gæster op. 

Solnedgang: Vasker sig og beder bøn 


11-årig pige i Deh Hamza: 

Vinter: 


7-8.30: I moskeen: koranlæsning (se sekvens i "Mændene i Deh Hamza"). 

8.30: Hjælper moderen med morgenmad: te og brød /spiser morgenmad 

9 - 12: Hjælper moderen med husholdningen: Passer små søskende, tøjvask, 

rengøring, madlavning. 

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / forbereder middagsmad /spiser middagsmad. 

12.30 - 14: Hjælper eventuelt til med at passe får / hjælper fortsat med husholdning 

14-19: Vasker sig og beder bøn. Hjælper fortsat moderen / leger (hinker) / kigger på 

afstand på drengenes leg 

Vasker sig og beder bøn / forbereder aftensmad / spiser aftensmad 

19.30 - 21.30: Tager af bordet / laver te / vasker op 



Sommer: 


7-8.30: I moskeen: Koranlæsning. 

8.30: Hjælper moderen med morgenmad: te og brød /spiser morgenmad. 

Hjælper moderen med husholdningen: Passer små søskende, tøjvask, 

rengøring, madlavning. 

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / forbereder middagsmad /spiser middagsmad 

12.30 - 14: Hjælper eventuelt til med at passe får / hjælper fortsat med husholdningen. 

Vasker sig og beder bøn. Hjælper fortsat moderen / leger (hinker) / kigger på 

drengenes leg. 

19.30: Vasker sig og beder bøn / forbereder aftensmad / spiser aftensmad 

Side 70 af 71


19.30 - 21.30: Tager af bordet / laver te / vasker op 



Side 71 af 71

Lrervejledning - Moesgård Museum

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?