COWIfeature nr. 6 2003 DK.pdf

Internationalt kundemagasin fra COWI januar 2003 nr. 6
Ung forsker:
Varme fra træfl is
kan blive stort
Veje bør bygges
med Mozart
Mere metro til maj

4
10
32
4 Ophugning På jagt efter værfter, der kan
ophugg e skibe på en forsvarlig måde
9 Chokolademælk Cocio opvarmer sin
fabri k med energi fra chokolademælk
10 Mozart En vej skal have rytme som et klassisk
musikstykke
14 England skal opdages igen
18 Fra borgerkrig til brobygger
20 Verden i tre dimensioner
Bygninger i cyberspace
25 Citrusdufte skaber dårligt indeklima
26 Træfl is En spand træfl is i timen er nok til at
forsyne et hus med el og varme vinteren igennem
29 Rådgiver, forsker og far til fi re
32 Mere metro til maj
38 Håb for Afrikas største sø
40 Tretten-taller Sociale evner er lige så
vigtige som faglige
Forside: Jens Dall Bentzen
civilingeniør i COWI.
Foto: Tao Lytzen.

Ny teknologi på
gammel viden
Foto: Tao Lytzen
Udgiver COWI A/S
Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby
Tlf. 4597 2211 Fax. 4597 2212
www.cowi.dk
COWI er en fagligt førende rådgivningsvirksomhed,
der er uafhængig af leverandører
og entreprenører. Sundhed, sikkerhed, sociale
forhold og miljø indgår naturligt i vores
rådgivning, der fi nder sted over hele verden.
COWI er en fondsejet, forretningsmæssig
sund virksomhed med base i Danmark.
COWIfeature er et magasin, som bli ver
sendt til kunder og samarbejds partnere.
Det udkommer på dansk og engelsk.
Redaktion
John Jørgensen ansvh. jhj@cowi.dk
Christina Tækker cht@cowi.dk
Susanne Grum Junge sgn@cowi.dk
Jette Kingod
Forgasning af biomasse kan blive stort, spår en
ung forsker i det te num mers forsidehistorie. Inspira
tion en til et såkaldt to trins-for gas ningsanlæg
kommer fra en teknologi, der blev udbredt alle rede
under 2. verdenskrig. Den gang var det bl.a. almindeligt
at køre med en biogasgenerator, der omdannede
træ til gas i stedet for benzin, som var svært
at opdrive på det tidspunkt.
Den viden, man fi k om forgasning under krigen,
gik dog tabt fra 50erne og op til 80erne. Først i
slut ningen af 80erne begyndte man igen at kigge
på forgasning, for at Danmark kunne bli ve del vist
selvforsynende med energi. I dag er de gamle metoder
forbedret, både når det gælder energi, miljø
og proces. Læs den spændende hi sto rie om arbejdet
med at udvikle forgas nings an lægget på Danmarks
Tek niske Universitet side 28-32. Forskerne
søger i øjeblikket en industri partn er, der vil færdigudvikle
og producere anlægget.
John Jørgensen
ansvarshavende redaktør, COWIfeature
Design & layout
Josina W. Bergsøe
Patrick Andresén
Jytte Dowell
Redaktionen sluttet 13. dec. 2002
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Oplag 8.000
Tryk: Saloprint a/s
ISSN 1600-6186
NORDISK MILJØMÆRKNING
541 Tryksag 038

Foto: Scanpix
Kæmpeskibe som strandede hvaler
på indiske strande. Sendt til ophugning
af europæiske redere. Barfodede
og ubeskyttede arbejdere på en farlig og
beskidt opgave. Nu er man på jagt efter
værfter, der kan ophugge skibene på en forsvarlig
måde. For kort tid siden afl everede
Frank Stuer-Lauridsen, COWI, sin rapport til
Miljøstyrelsen: Konklusionen er, at de primitive ophugningsstrande
i Østen er ved at udkonkurrere de
europæiske ophuggere

Strandede hvaler
til ophugning

6
Af Jette Kingod
Frank Stuer-Lauridsen er på jagt efter muligheder
for miljørigtig ophugning af store skibe. Han er i
fuld gang med at undersøge, om værfter i OECDlandene
kan klare opgaven. De foreløbige resultater
af en analyse, der blev afl everet til Miljø sty-
r elsen i december, er nedslående. Der fi ndes ganske
vist enkelte værfter i bl.a. Spanien, Italien og
Mexico, som har erfaring med større skibe, men
de siger samstemmende, at det ikke rigtig kan betale
sig økonomisk. Omkostningerne er for høje, og
prisen på skrot i OECD-landene er simpelthen for
lav.
»Der er bred enighed om at fi nde et alternativ
til den ophugning, der fi nder sted på strande i
Tyrkiet, Indien, Pakistan og Bangladesh,« siger biolog
Frank Stuer-Lauridsen, COWI. »Men det er
kompliceret at fi nde en løsning, som alle kan leve
med, og som på sigt også forpligter for eksempel
redere, hvis skibe er indregistreret i fl agskibsstaterne.«
Ophugning af tankere og andre store skibe på
asiatiske strandbredder er kommet i søgelyset efter
dokumentation for, at arbejdet foregår under rystende
arbejdsmiljøforhold og uden sikkerhed for
»Et skib er ikke længere en
knirkende tremaster, men en
moderne transportmaskine«
miljøet. Det gjorde også miljøminister Hans Chr.
Schmidt yderligere interesseret i sag en, at et par
danske skibe var blevet ophugget under lignende
forhold på en strand i Tyrkiet. Her lå skibene som
store strandede hvaler og udgjorde en trussel for
både mennesker, der arbejdede med dem, og
miljøet .
Farligt på kryds og tværs
Danmark har tiltrådt Basel-konventionen, som
skal dæmme op for grænseoverskridende transport
af farligt affald, ikke mindst den fra OECD til
lande uden for OECD. Grundholdningen er, at pro-
ducenten selv skal skaffe sig af med produkter,
der indeholder farlige stoffer og kemikalier. De må
ikke sendes videre, dels fordi transporten i sig selv
kan være farlig, dels fordi et rigt land med miljølovgivning
ikke må eksportere pro blemet til et fattigt
land uden lovgivning.
Et skib er ikke længere en knirkende tremaster,
men en moderne transportmaskine. Lige som industrianlæg
på land er det fyldt med en række installationer,
som indeholder farlige stoffer. F.eks. er
rør og kedler isoleret med asbest, de hydrauliske
olier kan indeholde PCB, der er måske kviksølv i
Juridisk blindgyde
Under Basel-konventionen er der sat mange projekter i gang. Bl.a. er man ved at udvikle et juridisk
grundlag i samarbejde med FN’s Internationale Maritime Organisation, IMO.
Juridisk er det mere end almindeligt kompliceret at fi nde de rette regler, og hvornår de skal anvendes:
Et skib er underlagt søfartsregler, når det sejler, men hvis det allerede er besluttet at
skrotte skibet, er det transport af affald. Ansvar for overholdelse af regler er også et vanskeligt
emne, når rederen er fra land 1, skibet fra fl agstat 2, kaptajnen fra land 3, skibet ligger i land 4
eller i internationalt farvand på vej fra land 5 til land 6, og måske skal hugges op i land 7. Der er
da heller ingen, som er i tvivl om, at regler er nødvendige.

Det er vanskeligt at gennemføre
lovgivning i stater, hvis eneste
indtægtskilde er at huse skibe,
påpeger Frank Stuer-Lauridsen.
Foto: Tao Lytzen.
7

8
termometrene og ventiler, og malingen af skroget
indeholder tributyltin, TBT, som er yderst giftigt for
vandmiljøet. Når skibet hugges op, er der pludselig
en del affald, der kan være farligt for både mennesker
og miljø. Og set over et skibs livscyklus er
skibsfart formentlig det mest grænseoverskridende
i verden, fordi skibe bygges, ejes, indregistreres,
opererer, skaber indtjening og til slut bortskaffes
på kryds og tværs af grænser.
Teknisk muligt
Miljøstyrelsen er det danske forbindelsesled til
Basel-konventionen og har påtaget sig et hjørne af
det store arbejde med at fi nde en bæredygtig
løsning .
COWI har fået opgaven at identifi cere værft er i
OECD-lande, hvor der foregår ophugning af store
skibe i dok eller ved kaj.
Værfternes kapacitet er
undersøgt, og det er kontrolleret,
om ophugningen
fore går miljørigtigt og under
betryggende arbejdsmiljøforhold. Ana lysen har
vist, at det er teknisk muligt at foretage miljørigtig
ophugning i OECD-landene.
Asiatiske arbejdere får få
krone r i timen. Det var DRudsendelsen
Operation Hvidvask,
der første gang dokumenterede
arbejdsforholdene på de asiatiske
strandværfter. Foto: DR Arkiv.
Økonomisk umuligt
»Men desværre er tekniske muligheder ikke nok,«
siger Frank Stuer-Lauridsen. »Værfterne i OECD er
for 10-15 år siden udkonkurreret af strand ingsværfterne
i Asien, når vi taler ophugningen af store
skibe. Det hænger naturligvis sammen med, at
OECD-landene har regler for miljø og arbejdsmiljø,
som faktisk bliver efterlevet; at lønning erne er højere
og ikke mindst, at efterspørgslen på genbrugsstål
er lavere end i ulandene. Det betyder, at et ophugningsværft
på en strand i Indien simpelthen
kan tilbyde en reder fl ere penge for et gammelt
skib, end vi kan i EU og OECD.«
er ingen afbrænding af kabler og dermed heller ingen
dioxinafgivelse, de ansatte bruger personlige
værnemidler, og nogle af værfterne er certifi cerede.
Kapaciteten er også til stede. Ophug gerne
kan godt klare store skibe – en enkelt af dem endog
de helt store på over 300 meter.«
Det haster
Det haster med at fi nde et alternativ til den uholdbare
ophugning på fjerne strandbredder. Fra 2016
må tankskibe med enkeltskrog ikke længere sejle
på verdenshavene. Hvis de ikke har dobbeltskrog,
skal de hugges op. Det vil fordoble ophugningsbehovet
fra syv mio. tons pr. år til næsten 14 mio.
Miljømæssigt acceptabelt
Biolog Frank Stuer-Lauridsen, fsl@cowi.dk
Besøg på nogle af de tilbageværende ophugnings- @
værfter i Sydeuropa har vist, at miljø- og arbejdsmiljøforholdene
er acceptable.
»Ophugning af skibe
er jo ikke kontorarbejde.
Det er beskidt og hårdt
arbejde med røg, støj og møg. Men på de sydeuropæiske
værfter, vi har besøgt, er der orden på
pladserne. Af tapning af olie foregår forsvarligt. Der
»Set over et skibs livscyklus er
skibsfart formentlig det mest
grænseoverskridende i verden«

Chokolademælk opvarmer fabrik
Cocio Chokolademælk opvarmer
sin fabrik i Esbjerg
med energi fra chokolademælk
Af Christina Tækker
Cocio Chokolademælk opvarmer nu sin nye fabrik i
Esbjerg med energi fra chokolademælk. Når chokolademælken
er tappet på fl asker, skal den varmebehandles
i store beholdere, såkaldte autoklaver. Hvor
man tidligere brugte damp, anvender fabrikken nu
et hedtvandsanlæg, som gør det muligt at spare
vand og udnytte overskudsvarme. Efter et års
produktion har Cocio sparet ca. 40 procent af
vand- og varmeforbruget. Besparelsen udgør
850.000 kr. årligt i forhold til den gamle
fabrik.
»Mine forventninger til projektet var, at
vi kunne spare det halve af, hvad vi rent
faktisk gør. Cocios nye fabrik kan nu producere
fem gange så meget chokolademælk
som tidligere,« siger Jesper Toft Mathiasen,
der er produktionschef på Cocio.
Energirigtig løsning
Cocio ønskede at ændre arbejdsmetoderne,
da dampen, som man brugte til at opvarme
autoklaverne på den gamle fabrik med, var vanskelig
at genvinde varmen fra. Det betød, at Cocio smed
mange kubikmeter varmt vand i kloakken samtidig
med, at fabrikken købte vand og varme for at opvarme
nyt procesvand. Da COWI projekterede den nye fabriks
procesanlæg, valgte projektleder Niels Stausholm
at vende problemerne til en energirigtig løsning.
Hedtvand på 170 grader opvarmer indirekte procesvandet
i autoklaverne, som via dyser sprøjtes ned
på fl askerne. Efter hver autoklavering køles vandet og
chokolademælken ned til 40-50 grader. Overskudsvarmen
bliver via veksler ledt ud til en tank, der står
uden for bygningen. Tanken, som kan indeholde
100.000 liter, er et stort energilager, hvor fabrikken
tapper varme til at opvarme produktionslokaler
og administration. Desuden bliver den
brugt til at forvarme enkelte processer i mejeriet
som pasteurisering, sterilisering og
fl askerens.
Projektet er støttet med 300.000 kr. fra
Energistyrelsen.
@
Projektleder Niels Stausholm, nsj@cowi.dk
9

Veje skal have

Strandvejen nord for København slynger sig gennem skov,
forbi hav og smukke bygninger. Den har rytme - også i
regnvejr, mener arkitekt Michael Varming og vejingeniør i
COWI Klaus Hoffmann-Petersen. En vej skal have rytme
ligesom et klassisk musikstykke. Både for at give os en
oplevelse og for at undgå ulykker
rytme
Foto: Stig Stasig.
11

12
Af Christina Tækker
Det er ikke svært at forstå, at bilister holder i kø
hele vejen op ad Strandvejen i weekenderne.
Strækningen gennem skov og krat, forbi pompøse
villaer, udsigt til de solbadende på Belle vue Strand
en sommerdag, lugten af saltvand og synet af
Arne Jacobsens smukke arkitektur er hele turen
værd. Vejen bevæger sig gennem landskabet med
Veje med rytme
Rytme på vejene er ikke nogen ny erkendelse.
Selvom bilisterne måske ikke tænker
over, hvordan rytmen eller det æstetiske forløb
er, kan et uheldigt design give problemer
og ulykker. Alle rede i 1936 lavede den tyske
psykolog Wil helm Siegloch en række undersøgelser
om singleulykker på de tyske motorveje.
Her fandt han ud af, at de forbavsende
mange singleulykker typisk skete om natten,
når der var lav trafi k. Ofte efter små sving efter
lange, rette veje. Arki tekt Michael Varming
fulgte op på resultaterne i 1967 ved at
lave en undersøgelse på Statens Bygge forsknings
institut, hvor han bl.a. interview ede trafi
kanter på Halsskov-motorvejen og nærlæste
politirapporter. Det viste sig, at de fl este
singleulykker skete efter en lang, lige strækning,
hvor der kom et forholdsvis skarpt
sving. Bilist erne var kørt ind i autoværn »som
følge af et øjebliks uopmærksomhed«, som
der stod i rapport erne. Der skete for lidt til at
holde bilisterne vågne.
»Der er ikke noget, der har så
lang levetid som en vej. Via Appia
blev anlagt før Kristi fødsel.
Den bliver brugt den dag i dag«
en god rytme, der forhindrer, at bilister kører galt
på lange vejstrækninger. Det mener en vejingeniør
og en af Danmarks føren de vejtegnere. Men de
har hver deres ind gangs vinkel til at tilrettelægge
vores kommende vejstrækninger.
»De, der har været bedst til at skabe smukke
rytmiske forløb, er wienerklassikerne som Mozart,
Schubert, Haydn og Beethoven. Deres symfonier
er bygget op efter en skabelon med en hurtig sats
efterfulgt af en langsom. Herefter følger en menuet
og endnu en hurtig sats. Jeg prøver at lære
af de gamle mestre om deres syn på det nødvendige
og tilstrækkelige i folks opfattelse af et godt
rytmisk forløb. Hvis der sker for meget, bliver vi for-
virrede. Hvis der sker for
lidt, falder vi i søvn eller bliver
døsige. Og det forstod
wienerklassikerne. På samme
måde handler det om
at give bilisterne den optimale
opmærksomhed –
også for at give den bedste trafi k sikker hed,« siger
arkitekt Michael Varming.
Inspiration fra lærebøger
Den måde arbejder man ikke på i COWI. Men det
betyder ikke, at vejingeniørerne glemmer rytmen.
COWI kommer som oftest først ind i et større vejprojekt
i de senere faser, hvor bygherren har fastlagt
korridoren, udpeget særligt følsomme om råder
og fastlagt linieføringen i grove træk.
Men det er ikke altid, at bygherren synes, at
det er relevant med ekstra omkostninger til en arkitekt.
Ingeniørerne henter da inspiration i bl.a. lærebøger
fra DTU og Vejdirektoratets vejledninger i at
anlægge smukke veje. Her får de anvisninger på,
hvordan man skaber et harmonisk sam spil mellem
det horisontale og vertikale forløb af vejen og undgår
det såkaldte tunnelsyn, der kan opstå, når
man kører på meget lange lige strækninger.
»Arkitekter er langt fra overfl ødige. I kraft af deres
uddannelse har de en mere visuel og æste tisk indgangsvinkel
til at placere en vej i landskabet. Som
eksempler på, hvor vi i samarbejde med arkitekter
har rådgivet om og planlagt rytmen af nye vejstrækninger,
kan nævnes Vest broen over Storebælt
og den planlagte forbindelse mellem Qatar og
Bahrain. Her anbefalede vi store bløde kurver på
den 40 km lange bro- og dæmningsstrækning,« siger
vejingeniør i COWI Klaus Hoffmann-Petersen.
Vej fra før Kristi fødsel
For at skabe et ideelt rytmisk forløb kræver det et
samspil mellem en arkitekt, en ingeniør og en pro-
jektleder, mener Michael
Varming. Når han i øjeblikket
er med til at tegne på de tre
motorvejsløsninger til og fra
Sønder borg, spadserer han
sam men med projektlederen
og vejingeniøren gennem
land skabet med et par solide gum mi støvler og et
Camera lucida. Et gammelt instrument fra 1820.
Det bruger han til at tegne landskabets konturer
på en plade, hvor der i forvej en er monteret en
CAD-perspektivtegning (Com puter Aided Design)
af vejen set fra det sted, hvor man står. Instru mentet
hjælper ham til at tegne, hvordan vejen kan komme
til at slynge sig forbi beplantning, landsbykirker,
små høje eller andre seværdigheder. For som
arkitekten udtrykker det, er det vigtigt at tilrettelægge
vejene ordentligt fra begyndelsen. Bordet
fanger meget hurtigt i de tidlige faser af planlægningen:
»Der er ikke noget, der har så lang levetid som
en vej. Via Appia blev anlagt før Kristi fødsel. Den
bliver brugt den dag i dag.«
Ingeniør Klaus Hoffmann-Petersen, khp@cowi.dk
@
Arkitekt Michael Varming, mvarming@mail.dk
»De, der har været bedst til
at skabe smukke rytmiske
forløb, er wiener klassikerne
som Mozart, Schubert,
Haydn og Beethoven«
@
Læs mere på www.cowi.dk under news

Foto: H.H. Mikkelsen.
Pris for smukt glasbyggeri
Selv et lille reservevarmeværk kan være
smukt. Aalborg Kommune har tildelt Aalborg
Fjernvarmeforsynings nye reservecentral en
pris for den fi ne formgivning af bygningen,
Plejeboliger med fællesskab
I 2004 fl ytter de første beboere ind i 50 nye
plejeboliger i Ammershøj i Bramsnæs Kommune
på Sjælland. Der er lagt vægt på, at bebyggelsen
ikke har institutionspræg. Bolig erne
er udformet, så den enkelte beboer kan være
selvhjulpen og en del af et fællesskab, hvor der
Svovlsyre tager dårlig lugt fra kartoffel
Nu er det dokumenteret, at
svovl syre er et effektivt middel
i kampen mod lugt fra opbevaring
af spildevand. Det
har givet færre nabo klager. I
hvert fald i området omkring
Karup Kartoffelmel fa brik, der
deltog i et forsøgsprojekt sammen
med COWI.
M a ng e k a r t o f f e lme l f a b r ik -
ker sprøjter fortsat deres
mar k er med spildevand fra
produktionen. Reglerne mod
brug af affalds produkter som
gødningsmiddel er stram met
de sidste ti år, og fra oktober
til februar er det forbudt. I
den periode opbevarer fabrikker
ne derfor spilde vandet
i beholdere – med store lugtpro
blemer til følge.
Tilsætning af svovlsyre
m e d f ø r e r, a t s p i l d e v a n d e t f å r
en lav pH-værdi. Det nedsætter
mange bakteriers aktivitet.
Tidligere COWI-undersøg -
elser har vist, at kemisk stabilisering
med svovlsyre ud
fra en miljø- og energimæssig
betragtning var attraktiv i
forhold til andre renseløsning
er. Energi styr el sen tog
derfor sidste år initiativ til at
fi nansiere et projekt på Karup
Kartoffel mel fabrik med det
formål at demonstrere og dokumentere
brug en af svovlsyre
mod lugt.
»Fabrikkerne havde
selv forsøgt sig
med svovlsyre løsning
en for nog le
år siden, men lidt
på lyk ke og fromme,«
fortæller seniorspecialist
i COWI, Tho-
der indeholder de tekniske installationer i et ti
meter højt rum. Som totalrådgiver var COWI
fødselshjælper på projektet.
»Reserve central en er nærmest indkapslet
af sandblæste glaselementer. Det virker utroligt
fl ot – og falder godt ind med nabobygningerne,«
siger afdelingschef i COWI Mogens Bo
Knudsen.
Komitéens argument for prisen var bl.a.:
»At området virkede rodet med store vejanlæg
og uensartede bebyggelser. Den nye, enkle
bygning og beplantning tilfører stor kvalitet til
området. Friis & Moltke A/S var arkitekt på
byggeriet og Willy Rossell landskabsarkitekt.«
@
Afdelingschef Mogens Bo Knudsen, mbk@cowi.dk
er nærhed og tryghed. Det skulle være godt for
krop og sjæl. Beboere i plejeboliger har en gennemsnitsalder
på 83 år.
COWI skal sammen med NCC og arkitektfi
rmaet Friis & Moltke A/S stå for byggeriet.
@
Projektleder Claus Nyvang Kristensen, cnk@cowi.dk
mas Due holm. »I projektet
havde vi mulighed for at gå i
dybden og gennem målinger
dokumentere, at det havde en
gavn lig effekt.«
Projektet blev primært genn
e m f ø r t s o m e t s a m a r b e j d e
mellem Karup Kartof fel melfabrik
og COWI.
@
Seniorspecialist Thomas
Dueholm, tdu@cowi.dk
Vi er ikke talnørder
Frygten for at blive en nørd,
der kun tænker på tal og regneark,
er overhængende. Derfor
svigter mange unge de
tekniske uddannelser. Men
sådan er virkeligheden ikke.
Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA) tilbyder nu landsdækkende
kur ser, hvor elever i
folkeskolen og gymnasiet kan
få besøg af en rigtig ingeniør
fra fl ere af landets ingeniørvirksomheder.
»Kurserne er med til at få
ingeniørfaget ned på jorden,«
fastslår bygningsingeniør Søren
Andersen, der underviser
skoleelever i Esbjerg.
COWI i Esbjerg står for kurset
»COWI – vi bygger hus«.
Her tegner eleverne selv et
hus under hensyntagen til økonomi,
lovgivning, konstruktioner
og almindelig byggeskik.
I forbindelse med undervisningen
besøger eleverne en
af COWIs byggepladser. Projektet
afsluttes med en evaluering
af elevernes projekter.
@
Ingeniør Søren Andersen,
snd@cowi.dk
13

14
England skal
opdages igen

Navigatør i Kampsax, Allan Theill,
kan på den såkaldte touch screen
bl.a. vælge fl yveruter og overvåge fotoopgavens
forløb. En com put er sender
besked til kameraet i forgrunden
om, hvornår billederne skal tages.
Kameraet er monteret på en gyrostabiliseret
ramme i et hul i bunden af
fl yveren. Foran kameraet er
styreenhed er, der bl.a. kompenserer
for hastighed og sidevind.
Foto: Morten Larsen.
Pilot Jacob Greve og navigatør Allan
Theill styrer billedoptagelserne i
Kampsax’ egne fl y. Det sker ofte i op
til 4.000 meters højde. Med sig i fl yet
har de foruden kamera – computere,
GPS-modtager og styreenheder.
Foto: Morten Larsen.
Små Cessnafl y bevæbnet med avanceret fotoudstyr
er ved at kortlægge store dele af Storbritannien.
Opgaven er den hidtil mest betydningsfulde for
Kampsax Geografi sk Information, der er førende
inden for digital kortlægning
15

16
Sådan kortlægger man
DDOBy: Danmarks Digitale Ortofoto for byområder er enkelt,
overskueligt og brugervenligt. DDOBy leveres med
en pixelstørrelse på 10 cm, som giver en hidtil uset detailrigdom.
Af Christina Tækker
Storbritannien skal de næste
fem år kortlægges med avanceret
fotoudstyr fra ca. 1.500 meters
højde. Det er Kampsax, der
skal overfl yve og fotografere
store dele af landet med små
Cessnafl y, der har bugen fyldt
med fotoudstyr.
Det sker efter engelske
Ordnance Survey (OS) og COWIs
datterselskab i efteråret indgik
et strategisk vigtigt partnerskab.
Ordren, som er på ca. en kvart
milliard kr., er den mest betydningsfulde
i Kampsax Geo grafi
sk Informations 40-årige historie.
En historie, der bl.a. involverer
kortlægnings- og matrikule-
ringsopgaver i Bolivia i forbindelse
med matrikulering af kokainmarker
og kortlægning af store
landområder i El Salvador og
Irland.
»Herhjemme har behovene
for kortlægning ændret sig meget
gennem årene. Fra at registrere
landområder, grønne arealer
og busstoppesteder til at
planlægge beredskabsplaner ved
EU’s topmøder og se sit hus fra
oven hos ejendomsmægleren,«
siger Lars Flemming, der er kartograf
i Kampsax.
Kampsax er førende
Kampsax har mange års erfaring
med luftfototeknologi og digitale
oversigtskort og ejer selv
fl y, kameraer og fuld produktionskapacitet.
I dag er de førende
inden for digital kortlægning og
gennemfotograferer bl.a. Danmark
til at ajourføre digitale
kortprodukter, Kampsax Danmarks
Kort (KDK) og Dan marks
Digitale Ortofoto (DDO).
De landsdækkende kortprodukter
bliver brugt som beslutningsværktøj
i den kommunale
planlægning i forbindelse med
byplanlægning eller som baggrundskort
i GIS-systemer (Geo-
Ordbog
Digitale ortofotos – målestoksfaste luftfotos,
kan bl.a. bruges til at tolke egne temaer.
Behovet for en præcis og visuel gengivelse
af virkeligheden er stor blandt mange
kommuner .
DDO – Danmarks Digitale Ortofoto. De er
skabt ved at overfl yve og gennemfotografere
Danmark fra 4.000 m højde med to avancerede
Zeiss-kameraer. Billeder scannes og
omsættes til en digital billedmosaik.
DDH – Danmarks Digitale Højdemodel.
Sammen med DDO repræsenterer DDH en
unik datasamling. I sommeren 2002 opdaterede
Kampsax det digitale Danmarkskort på
ny.

KDK er et landsdækkende kartografi sk standard produkt,
som anvendes som et generelt orienteringskort eller som
baggrundskort for præsentation af andre data. KDK kan
integreres på f.eks. en virksomheds webside.
grafi ske Informations Sy stemer).
I private virksomheder bliver kortene
bl.a. anvendt til at lokalisere
virksomheder, turistattraktioner
og campingpladser.
Smag for kortlægning
Allerede i midten af 60erne fi k
danske kommuner smag for geografi
sk kortlægning, som dengang
var på analog form. Det
skyldtes ikke mindst, at man i
stor stil udstykkede jorden til
bl.a. parcelhuse. Begyndelsen af
80erne indledte den digitale
tidsalder. Naturgassens indtog
gjorde, at behovet for tekniske
kort voksede eksplosivt. Det var
med til at gøre det muligt for
kortlægningsfi rmaerne at foretage
de nødvendige investeringer,
som overgangen til digital
kortlægning betød. Med de digitale
kortlægninger var det nu
også muligt at registrere ledningsnet
som f.eks. vand, kloak,
telefon, el m.m.
»Kort har altid været vigtige
til at planlægge og registrere efter.
Modsat tidligere manuelle
optegninger er geografi ske kortlægninger
– digitale luftfotos –
nøjagtige og yderst detaljerede.
Flyfotos rummer store mængder
af information og er samtidig
meget enkle at forstå,« siger
Lars Flemming.
Derfor indtager netop ortofotos
(målestoksfaste luftfotos) og
kort, fremstillet på baggrund af
fl yfotos, en central plads i vores
samfund. Det er kort, som danner
rygraden i et GIS-system og
som kombineret med relevante
data bliver brugt både som beslutningsgrundlag
og informationsværktøj.
@ www.kampsax.dk
Kartograf Lars Flemming,
lrf@cowi.dk
www.kortal.dk
DDH er en landsdækkende højdemodel, som giver en
3-dimensionel beskrivelse af landskabets højdeforhold -
bakker og dale - og de naturlige og menneskeskabte
ændringe r.
17

18
Fra borgerkrig til brobygger
Bygningsingeniør Ahmed Bile
arbejder tæt sammen med
ingeniør Thomas Rudbeck og
teknisk designer Lis Sølbeck
omkring et projekt i Vejle.
Foto: Niels Åge Skovbo.
Ahmed Bile fl ygtede fra borgerkrigen i Somalia. Nu
arbejder han som ingeniør i Kolding. Det er vigtigt at give
nydanskerne en chance. Vi har meget at give, siger han

Af Christina Tækker
Bygningsingeniør Ahmed Bile
kigger et øjeblik på tegningerne
til det kommende byggeri med
luksuslejligheder og klinikker i
Vejle, inden han opdaterer ingeniør
Thomas Rudbeck og teknisk
designer Lis Sølbeck om
projektet.
Endelig har han fået det job,
som han altid har drømt om.
Men vejen for at nå så langt har
været lang. Han fl ygtede fra
borg er krigen i Somalia, blev uddannet
bygningsingeniør i In di en
og har siden 1994 forsøgt at begynde
en ny tilværelse sam men
med sin familie i Danmark.
Men trods eksamenspapirer
og de rette kvalifi kationer fi k han
afslag på alle sine ansøgninger.
Han kunne ikke få det job som
ingeniør, han havde ud dannet
sig til – og den kontakt til det
danske samfund, som han ønskede
for at blive integreret. For
at opkvalifi cere sig videreuddannede
Ahmed Bile sig til ITadministrator
og byggetekni ker
for at lære danske byg gestandarder
og miljøregler. Han
arbejdede sågar som truckfører,
indtil et jobtræningskursus på
det lokale AF-center bragte ham
i praktik på COWIs kontor i
Kolding. En plads, der førte til
fast job som bygningsingeniør.
Siden september 2002 har han
arbejdet med VVS, dimensionering
og projektering.
»Min drøm er gået i opfyldelse.
Men hvis integrationen
skal lykkes, er det vigtigt, at nydanskere
får en chance i de danske
virksomheder. Et arbejde giver
selvværd og status. Vi ønsker
også at være med til at bidrage
til landets økonomi. Vi vil
ikke kun nyde – også yde. Det
giver medierne ofte et forkert billede
af,« mener den 33-årige
Ahmed Bile, der bor i Kolding
med sin kone og fi re børn.
Somalier i mit hjerte
Ahmed Bile blev født i Somalias
hovedstad som den ældste af en
søskendefolk på ti. Hans far,
som tidligere var borgmester og
arbejdede som politiker i det so-
maliskelandbrugsministerium, tog
ofte familien
med på sine
rejser i Euro -
pa og Asien.
»Jeg ser tre barrierer
for at blive integreret
i det danske sam fund
som nydansker:
U viden hed, intolerance
og sprog«
Men bor g erkrigen i Somalia
tvang familien til at fl ygte til
Kenya og videre til Cairo, hvor
de havde et hus. Det betød, at
Ahmed Bile, der er uddannet fra
universitetet i Mangalore i Sydindien,
ikke kun ne vende hjem
og bruge sine kvalifi kationer.
Hjem måtte han dog – for at
hente sin kommende kone, der
ventede på ham. Efter et ophold
som fl ygtning i Kenya, hvor han
arbejdede inden for byggeri og
fi skeri, søgte hans kone asyl i
Danmark. Et år efter blev familien
forenet i Kolding, da Ahmed
Bile søgte om familiesammenføring.
Jobbet i COWI har bragt
Ahmed Bile tæt ind på livet af
danskerne og deres mentalitet.
At arbejde selvstændigt som ingeniør
og overholde deadlines
har været nye discipliner for
Ahmed Bile, der er vant til, at ingeniører
og arkitekter arbejder
tæt sammen i større grupper. Til
gengæld håber han på, at han
med sin faglige baggrund og kultur
kan tilføre COWI en viden om,
hvordan man gebærder sig som
ingeniør i Kenya og Indien. På
sigt håber han på at blive udstationeret
eller løse konkrete pro-
jekter i den
tredje verden.
»Jeg har tilpasset
mig meget.
Ikke kun
på ar bejdspladsen,
men
også i samfundet. Ligesom andre
danske mænd vasker jeg tøj,
laver mad og køber ind. Men jeg
kan aldrig glemme min kultur.
Derfor vil jeg altid være somalier
i mit hjerte,« siger Bile, der ser
sin gerning som at være ambassadør
for Somalia i Dan mark og
Danmarks repræsentant i Soma-
lia.
Hjælper med at løse konfl ikter
Som aktiv i lokalområdet, somaliske
netværk, Inte grations råd et
og et landsdækkende radioprogram
for somaliere kender han
alt for godt de problemer og barrierer,
som landets 13-14.000
somaliere står overfor, når de
kommer til Dan mark. Et af hans
budskaber til de nye danskere
er at deltage aktivt i kurser og
møde danskerne på aftenskoler.
I dag, hvor han selv er velintegreret,
har han overskud til at øse
ud af egne erfaringer og hjælpe
med at løse konfl ikter og integrere
somaliere i det danske
samfund.
»Jeg ser tre barrierer for at
blive integreret i det danske samfund
som nydansker: U viden hed,
intolerance og sprog. Det ligger
i arbejdsmarkedet, at man skal
tale et perfekt dansk, før man
får et job. Men jeg mener ikke,
at det behøver at være en hindring,
hvis man har en accent,«
siger Ahmed Bile.
»Der er mange nydanskere,
som modtager bistandshjælp.
Men det er ikke altid deres valg.
Flere af dem er højtuddannede.
Man bør i højere grad hjælpe
dem til at opkvalifi cere deres
kvalifi kationer, så de er parate
til at komme ud i det danske erhvervsliv.
Der er jo mange fi rmaer,
der mangler arbejdskraft.«
@
Bygningsingeniør Ahmed Bile,
rab@cowi.dk
19

Illustration: Artpol Media
Foto: Stig Stasig
De bygger
med sanserne
i cyberspace

Bygningen er allerede færdig. Men den eksisterer kun i
digital form. Med 3D-briller på næsen går planlæggerne
ind i et virtuelt miljø, hvor de kan sætte sig på stolene
og vurdere lys, lyd og farver

22
Af Christina Tækker
Den nye SAS-bygning i Helsingfors er ved at tage
form, mens arkitekten sidder i Finland, entreprenøren
i Frankrig og ingeniøren i Danmark. På
tværs af landegrænser og kulturelle barrierer styrer
projektteamet byggeriets faser og fastlægger
lyd-, lys- og varmeforhold, byggepladsindretning
og opførelse .
Men selv om bygningen tilsyneladende allerede
er færdig, kan man ikke fi nde den, hvis man kører
gennem gaderne i Helsingfors. Det lyder som en
rebus. Men svaret er enkelt. SAS-bygningen fi ndes
nemlig foreløbig kun i digital form i en tre- og
fi redimensionel verden. Projektet hedder Divercity,
og er et værktøj til at hjælpe bygherrer, arkitekter,
ingeniører og entreprenører med at visualisere og
koordinere byggeriet i alle dets faser.
»Fordelene ved Divercity er, at man får en virkelig
oplevelse af det fremtidige byggeri, inden man
har bygget det. Man får mulighed for at samarbejde
synkront og kan i fællesskab vælge samlede
løsninger ud fra den optimale dimensionering af
lys, lyd og varme – og dermed undgå fejl,« siger
projektleder Jens Ove Skjærbæk, der arbejder på
COWIs kontor i Aalborg.
Lydsimuleringer
Han mener, at en af de væsentligste fordele ved
de principper, der ligger bag Divercity, er, at man
arbejder i én fælles model, hvor alle detailløsninger
er knyttet sammen i en helhed – og hvor man tydeligt
kan se kollisioner og løse dem i én arbejdsgang.
Med et klik med musen kan projektteamet ændre
vægkonstruktioner i modellen og undersøge,
hvor meget støj der vil være i stillerummet ved siden
af kantinen. Blot ved at lytte til computerens
tredimensionelle lydsimuleringer. På samme måde
arbejder teamet med lyset. Ved at gå ind i rummet
med 3D-briller på næsen befi nder de sig i et virtuelt
miljø, hvor de kan sætte sig på kontorstolen og
Tre år med Divercity former som f.eks. partnering, kræver det nogle
Divercity er et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt,
som blev afsluttet i oktober
2002. Det er et samarbejde med ti virksomhed
er fra fem forskellige lande: Danmark,
Frankrig, Finland, England og Italien. Der er
udført tre test forsøg. Håbet er, at Diversity
kan blive videreudviklet under EU’s sjette
ramme pro gram.
COWI er underleverandør til Aalborg Univer
sitet. De har i tæt samarbejde opstillet detaljerede
kravspecifi kationer til programmet,
formidlet de udviklingsønsker, som industri en
har over for fremtidens arbejde, og sørget for,
at de er blevet realiseret i programmet.
vurdere, om lyset er for blødt eller for hårdt, eller
refl eksionen fra væggene er for kraftig.
På en tidsplan får projektteamet overblik over
byggeriets faser fra start til slut – og ved hjælp af
kommunikationsdelen kan de samarbejde i den
samme projektmodel, uanset hvor de sidder i verden.
Det har fl ere fordele: Teamet kan inddrage
specialister fra hele verden. Bygherren kan følge
med i projektets fremdrift og løsninger. Arkitekt og
ingeniør kan samarbejde på den samme løsning
og undgå at sende stakkevis af tegninger frem og
tilbage. Og endelig kan entreprenøren planlægge
byggeriet samtidig med, at der bliver projekteret.
Der med får han stor indfl ydelse på, hvordan byggepladsen
bliv er optimeret.
Nedbryde kulturelle forskelle
»Divercity er et udtryk for, at der er brug for nye
samarbejdsformer på grund af internationalisering,
krav om effektivi ser ing og konkurrence. Hvis vi reelt
skal indføre nye samarbejds- og organisations-
værktøjer, der gør det muligt for alle deltagere at
samarbej de uden nødvendigvis at mødes,« siger
Jens Ove Skjærbæk.
Forsøg fra tre testprojekter viser, at modellen
lever op til forventningerne. Men endnu er der for
lidt båndbredde i de offentlige net til at transmittere
virtuelle bygningsmodeller. Jens Ove Skjærbæk
forventer dog, at programmet er på hylderne
om tre til fi re år:

»Hvor sproget let kan
skabe misforståelser
er billeder universelle«
»Jeg tror, at samarbejdsmetoderne i Divercity
kan være med til at nedbryde kulturelle forskelle
ved hjælp af virtuelle billeder. Hvor sproget let kan
skabe misforståelser, er billeder universelle. Det
bliver langt nemmere at vise sine ideer omkring
byggeriet frem. Ikke mindst for kunden, som jo altid
er i centrum.«
@
Projektleder Jens Ove Skjærbæk, jeo@cowi.dk
www.e-divercity.com
Foto: Stig Stasig
23

24
VVS-mand i en virtuel verden
Specielle briller med indbyggede prismer og GPS-sender i lommen.
Et EU-projekt undersøg er, hvordan arbejds metoderne bliver en del
af hverdagen for byggeindustrien i Europa
Af Christina Tækker
Da VVS-manden går ind i huset for at montere en
pumpe, farer han vild. Men hjælpen er nær. På
hans specielle briller er der indbygget et prisme,
der virker som en lille dataskærm.
Her kan han se
den virtuelle bygningsmodel,
der viser, hvordan bygningen
kommer til at se
ud, når den er færdig.
I hans lomme ligger en
GPS-sender, der ved hjælp
af modellen på brilleglasset
guider ham ned til kælderen, hvor han skal
montere pumpen. Da han når frem, starter han en
videofi lm for at se, hvordan han monterer pumpen
trin for trin.
Der er tale om en vision. Men selv om langt de
fl este bestanddele i visionens teknologi er velkendte,
mangler man stadig de sidste skridt, der
gør dem anvendelige. Derfor stiller et EU-pro jekt
nu skarpt på den europæiske bil-, fl y- og byg gebranche.
Brancherne hører til de største industrier i
Euro pa og har igennem de seneste år oplev et en
stigende konkurrence og krav om effek tivisering.
For at klare de øgede krav i fremtid en skal bran-
cherne derfor kunne tack le nye samarbejdsformer,
standarder for dataudveksling og nye tekniske muligheder.
Med andre ord. Den skal være i stand til
at jonglere med visualiseringer,
simuleringer og virtual
reality lige så hjemmevant
som arkitekttegning
er og projektskitser.
Derfor er repræsentanter
fra de tre branch er nu
gået sammen for at undersøge
menneskelige bar ri erer,
teknologiske udfordringer og se på, hvor dan de
får medarbejdere til at indgå i fremti d ige samarbejdsformer
de næste ti år.
Den menneskelige barriere
»Det ser ud til, at den menneske lige barriere er
den største. Der for bliver en af udfordringerne at
undersøge, hvordan vi får virksomhedernes og industriernes
or ganisationer til at indgå i de fremtidige
samarbejdskonstella tioner og accep tere fælles
standarder for dataopbygning og -ud veks ling,«
siger projektleder i COWI Jens Ove Skjær bæk, der
re præsenterer den euro pæiske byggebranche i
projektet.
Vejen til fremtiden
Målet med Future Workspaces er at bringe nøglespillere fra fl y-, bygge- og bilindustri en i Europa
sammen for at fi nde ud af, hvilke individuelle og fælles behov brancherne har.
Undersøgelsen bygger på interview med centrale personer, der i en række scenarier fortæller
om branchernes forventninger til fremtiden, hvilke samarbejdsformer og værktøjer de bruger, og
hvilke problemer det giver.
Projektet er et såkaldt Roadmap-projekt under Information Society Technologies Programme
( IST), som skal vise vejen til fremtiden. I projektet deltager otte virk som heder og forskningsinstitutioner
fra fem EU-lande. Blandt deltagerne er FIAT, Air bus, British Telecom samt universiteter i
England og Tyskland.
Projektet, som hedder Future Workspaces – fremtidens
arbejds rum – skal hjælpe EU-Kom mis sionen
med at igangsætte og udbyde udviklingsprojekter
under det sjette rammeprogram. Pro jekt et, som
bliver afsluttet i foråret 2003, er et ud af fl ere, der
hjælper EU med at understøtte fællesskabets udvikling.
Større krav
Efter Jens Ove Skjærbæks mening skal brancherne
i højere grad lære at udnytte hinandens individuelle
ressourcer. For eksempel omkring en
fælles samarbejdsplatform, der gør det nem mere
at udveksle tegninger og anden dokumentation.
Des uden vil brancherne også komme til at arbejde
i en fælles bygningsmodel, som indeholder alle oplysninger
om materialer, pris, levetid, manualer,
tidsplaner m.m. Men organisering af samarbejdet i
byggeriet, f.eks. partnering, bliver også afgørende
for at realisere visionen om at effek tivisere og løse
brugernes ønsker .
@ www.avprc.ac.uk/fws/
Projektleder Jens Ove Skjærbæk, jeo@cowi.dk

Vaske- og rengøringsmidler kan
medføre gener. Både for dem,
der bruger dem ofte og de, der
arbejder i lokaler, hvor der er
gjort rent
Af Christina Tækker
Der skal dufte af frisk citrus eller
fyrrenåle, før det er rigtigt
rent. Den holdning synes at være
udbredt. Men fl ere vaske- og
rengøringsmidler med dufte inde
holder æteriske olier eller essenser,
der selv i små koncentrationer,
kan give overfølsomhedsreaktioner
eller irritere hud,
øjne og luftveje. Både hos dem,
der ofte gør rent og de, der arbejder
i lokaler, hvor der er gjort
rent. Hvor man i en årrække var
meget opmærksom på vaske-
og rengøringsmidlers betydning
for miljøet, er der nu også fokus
på problemer, der opstår i indeklimaet.
Hidtil har det dog været svært
at dokumentere, at stofferne er
til stede og kan medføre problemer,
da de lever et kort og fl ygtigt
liv.
Men undersøgelser, som bl.a.
er gennemført af den ameri kanske
professor, Charles Wesch l er,
bringer nyt. Weschler har senest
udført sin forskning på DTU med
støtte fra COWI fonden.
Rengøring bør foregå ved
effektiv ventilation.
Foto: Scanpix/Nordfoto.
Citrusdufte
skaber dårligt
indeklima
»Forskningen peger på, at stoffer,
som opstår ved en reaktion
mellem ozon og for eksempel
stoffet limonen, der indgår i citrusolie,
kan give gener, selv om
de kun optræder kortvarigt. Under
søgel serne viser også, at stofferne
har lettere ved at blive dannet,
når der er dårlig ventilation.
Så rengøring bør foregå ved effektiv
ventilation eller udluftning,«
siger Sonja Hagen Mik kelsen og
Anne Abildgaard, der er konsulenter
i COWI.
Duftstoffer er unødvendige
COWI har erfaring med at rådgive
om vaske- og rengøringsmidlers
betydning for sundhed en i kommunalt
og privat regi. Med et større
fokus på vores indeklima – forventer
konsulent er ne, at der fremover
kommer et større pres på at
løse indeklimaproblem er n e. Speci
elt i storrum, hvor det kan væ-
re svært at lufte ordentligt ud.
»Man forbinder duftende vaske-
og rengøringsmidler med
noget naturligt og effektivt. Det
er dog ikke tilfældet. Selv om
nogle duft stoffer forekommer naturligt,
kan de godt medføre
sundhedsmæssige problemer –
og de har sjældent nogen rengørende
funktion i produkterne,« siger
Sonja Hagen Mikkelsen.
Vil man undgå duftstoffer, er
det ikke engang nok at gå efter
miljømærkede vaske- og rengøringsmidler.
De kan også indeholde
allergi fremkaldende stoffer,
da mærkningsordningen ikke
stiller krav til indholdet af duftstofferne.
Derfor er det vigtigt
med oplysning, understreger Anne
Abildgaard: »Man kan jo godt
gøre rent, uden at der skal lugte
af citron er.«
@
Konsulent Anne Abildgaard,
aab@cowi.dk
25

26
»Biomasse benyttes i vid udstrækning
til varmeproduktion, idet prisen er en
tredjedel af alternativerne: olie og gas
(inkl. afgifter). Hvis biomasse skal benyttes
til elproduktion skal den konkurrere
med billigt importeret forurenet
kul, der ikke er pålagt afgift, eller sågar
fransk a-kraft i et liberaliseret elmarked.
Det er jo helt urealistisk,« mener
civilingeniør Jens Dall Bentzen, COWI.
Foto: Tao Lytzen.
En spand træfl is er

nok
Forgasningsanlægget på DTU ligner en
George Gearløs-model. Men det virker.
Rådgiver i COWI Jens Dall Bentzen (th)
har sammen med lektor på DTU, Ulrik
Henriksen (tv), svært ved at fi nde en industripartner,
der vil sætte anlægget i
produktion. Foto: Tao Lytzen.
To kilo træfl is i timen er nok til at
forsyne et hus med el og varme
vinteren igennem. Tek no logien er
allerede udviklet. Alligevel tøver
industrien med at investere i den
miljørigtige energi
27

28
Af Christina Tækker
Forgasningsanlægget på Danmarks
Tekniske Universitet ( DTU)
ligner en model, som George
Gearløs kunne have fundet på.
Godt hjulet af Lille Hjælper. I en
silo ligger bunker af træfl is, der
med 20 kilo fl is i timen bliver
tran sporteret ind til forgasningsanlægget.
Her bliver træfl isen
ført gennem to beholdere for at
blive tørret og forgasset. Gassen
bliver brændt af i en gasmotor,
som producerer både el og varme.
Når et sådant anlæg kommer
i produktion, vil et parcelhus
bruge to kilo fl is i timen på en
vinter fra et centralanlæg – uden
at forurene naturen og udlede
CO2-gasser.
»Jeg tror på, at det kan blive
stort. Der er en masse biobrændsel
i verden og mange,
der gerne vil have strøm. Men
forgasning af biomasse mangler
et teknologisk gennembrud. Det
kan vi skabe med denne proces,«
siger civilingeniør Jens
Dall Bentzen fra COWI.
Metoden, han hentyder til, er
en såkaldt totrins-proces, der
ved forgasning af biomasse kan
omdanne halm, fl is eller briketter
til en brændbar gas, som
man brænder af i gasmotorer,
gas turbiner eller brændselsceller.
Mangler politisk opbakning
Ulrik Henriksen, der er lektor på
DTU, er manden bag totrinspro
cessen. Efter hans mening
ad skiller denne proces sig fra
andre forgasningsprocesser ved
at producere gas med et lavt
»Der er en masse biobrændsel i verden
og mange, der gerne vil have strøm«
tjæreindhold og samtidig opnå
høje el- og varmevirkningsgrader.
Men trods de indlysende fordele
er det ikke lykkedes DTU og
COWI at fi nde en industripartner,
der vil færdigudvikle og producere
anlægget. For godt nok har
processen bevist, at den kan
producere strøm til en håndfuld
parcelhusejere. Men hvis en virksomhed
skal satse på modellen,
skal anlægget bevise, at det kan
køre ubemandet og uproblematisk.
»Danske virksomheder har i
dag opnået en unik knowhow og
ledende position inden for bioenergiområdet
– et område, der
også prioriteres meget højt i EU.
Den manglende udbygning skyldes
i høj grad, at der ikke er politisk
opbakning: biomasse må
ikke fortrænge naturgas, der er
udbredt i stort set hele Dan mark,
og der er ikke klare regler for elafregning
for bioenergi. Det bevirker,
at virksomheder og anlægsværter
naturligvis ikke har
turdet investere i udvikling og opførelse
af anlæg,« siger Jens Dall
Bentzen, der har været med til at
videreudvikle og forbedre totrinsprocessen
på DTU siden 1995.
Vi har råd
Ifølge Jens Dall Bentzen bliver
det dyrere at producere ren
energi frem for på traditionel vis.
Men det er ingen hindring, mener
han. Den væsentligste post
på elregningen er energiskatter,
og hvis man vil formindske energiskatten
på vedvarende energi,
kan man sagtens konkurrere.
Samfunds økonomisk kan det
nem lig godt løbe rundt, da en
øg et brug af biomasse-kraft varme
vil øge beskæftigelsen og
eks port af dansk biomasse,
men er Jens Dall Bent zen. Desuden
er miljøgevinsten og forsy-
Brændsel
25 ˚C
Motor
Fjernvarme Luft
Røggas
250 ˚C
40 ˚C
Tørring og pyrolyse
ningssikkerheden ikke uvæsentlige
argumenter for at benytte
biomasse:
»Vi har råd til at fremstille
strøm lidt dyrere, end vi gør i dag.
Især når beskæftigelse, ek sport
og miljø tages med i betragt ningen,«
siger Jens Dall Bentzen.
Brev til politikerne
Interessen for at udnytte biomassen
fi k han på en toårig rygsæksrejse,
hvor han oplevede
dan ske vindmøller i Californien,
og hvordan indbyggere på New
Zealand stort set kun får strøm
fra store vandkraftanlæg. Da han
kom hjem, gik han i gang med at
studere vedvarende ener gi og
energibesparelser på DTU, hvilket
blev startskuddet til hans
karriere inden for forgasning af
biomasse.
Jens Dall Bentzen brænder
så meget for sagen, at han i sin
fritid gør politikere og medier opmærksomme
på den alternative
energi. I sin egenskab af bestyr-
550 ˚C
Køling og gasrensning
Kondensat Partikler Fjernvarme
Luftforvarmning
500 ˚C
Forgasning
800 ˚C
elsesmedlem af Dansk Bio masse
Forening skrev han i efteråret
et brev til Folketingets Energi politiske
Udvalg. Her foreslog han,
at regeringen tillader miljøvenlig
bioenergi i områder, hvor der er
naturgas, og at de fastlægger en
afregningspris af strøm, der er
produceret ved bioenergikraftvarme.
»På Christiansborg foregår
di skussioner og forhandlinger om -
kring elafregning fra biomas se,
så jeg håber, at mit brev har påvirket
beslutningen i den rigtige
retning,« siger Jens Dall Bent zen.
@ www.bgg.mek.dtu.dk
Civilingeniør Jens Dall
Bentzen, jdb@cowi.dk
Aske
Læs mere på www.cowi.dk
under news
Forgasningsanlægget er
en totrins-proces, hvor
pyrolyse og forgasning er
adskilt. Metoden betyder,
at tjæreindholdet i gassen
bliver meget lavt, og det
bliver nemmere at styre
og regulere processen.
Tilmed bliver anlægget
mere miljøvenligt, mere
robust og har en højere
virkningsgrad end andre
forgasningsanlæg.
Partiel oxidation
1000 ˚C

Rådgiver og forsker Jens Dall
Bentzen sammen med sine
fi re børn. Fra venstre:
Mathias, Nanna, Bastian og
Karoline. Foto: Tao Lytzen.
Rådgiver, forsker
og far til fi re
Jens Dall Bentzen er civilingeniør, rådgiver,
forsker og far til fi re. De mange roller går op
i en højere enhed, når han forener forskning
på DTU med rådgivning i COWI
29

30
Af Christina Tækker
Den 34-årige civilingeniør Jens
Dall Bentzen er en travl mand.
Foruden et glødende engagement
i den danske energipolitik
har han i fi re år fungeret som
både forsker og rådgiver. To
dage om ugen kører han til
Danmarks Tekniske Universitet
(DTU) i Lyngby på Institut for
Mekanik, Energi og Konstruktion.
Resten af ugen drejer han
den modsatte vej og kører til
COWIs hovedsæde i samme by,
hvor han arbejder i afdelingen
for energi. Desuden er han gift
og far til fi re børn i alderen et til
syv år. En kombination, der i høj
grad kan lykkes i et hjem uden
tv, som han selv udtrykker det.
Biomasse
Biomasse dækker over organisk
materiale, biogas, hushold
ningsaffald, træfl is, halm.
At have dobbeltjob og
være far til fi re er en
kombina tion, der i høj
grad kan lykkes i et hjem
uden tv, mener civilingeniør
Jens Dall Bentzen,
COWI. Foto: Tao Lytzen.
Med sit dobbeltjob fortsætter
han et mangeårigt samarbejde
mellem DTU og COWI om forgasning
af biomasse. DTU og
COWI har bl.a. udviklet en såkaldt
pyrolyseenhed, som udgør
første trin af den totrinsforgasningsproces,
som Jens
Dall Bentzen nu arbejder videre
med.
»Jeg søgte til COWI, fordi jeg
havde lyst til at løse virkelige opgaver
og ønskede at fortsætte
med at forske og udvikle totrinsprocessen.
Men min mission var
også at fi nde en industripartner,
der havde lyst til at færdigudvikle
og producere forgasningsanlægget,«
siger Jens Dall
Bentzen.
I shorts og sandaler
Med jobbet på DTU holder Jens
Dall Bentzen sig ajour på forskningsfronten.
Specielt inden for
forgasning af biomasse, hvor
DTU er førende på forskningsområdet.
Siden 1995 har han
været med til at videreudvikle og
forbedre totrins-processen. Han
assisterer bl.a. ved forsøg og
opsamling af data og deltager
ved mere forskningsprægede
opgaver som analyse af asker
og undersøgelse af materialer.
I COWI arbejder han bl.a.
med at udbrede kendskabet til
totrins-forgasning. Desuden har
han været med til at forbedre
affaldsfor brændingsanlæg og
arbejdet med biomasse og energi
i bl.a. Rumænien og Estland.
For tiden er han med til at renovere
kedler i Litauen og ombygge
Høng Fjern varmeværk fra
halm til fl is.
Selv om Jens Dall Bentzen
ubesværet forener forskning
med rådgivning, er der tale om
to helt forskellige miljøer. Hvor
der er åbne kontorlandskaber og
lange glasgange på COWIs kon-
tor, er holdningen mere afslappet
på DTU, hvor Jens Dall
Bentzen holder til. Området er
omkranset af skæve jerngitre.
På jorden er forskellige modeller
af solfangere sat op. Græsset
vokser højt, og i de gamle skurvogne,
der egentlig skulle have
været midlertidige kontorer,
sidder en række forskere og
udtæn ker idéer til fremtiden inden
for biomasse og alternativ
energ i.
»Den store forskel er, at jeg
på DTU kan komme på arbejde i
shorts og sandaler – og det gør
ikke noget, at jeg bliver beskidt
ved at give en hånd med i værkstedet.
Den går ikke i COWI. Her
er trods alt en hel anden mentalitet,
og jeg skal være klædt på
til at repræsentere COWI ved
enhver lejlighed,« siger Jens Dall
Bentzen.
@
Civilingeniør Jens Dall
Bentzen, jdb@cowi.dk

Følger produkter
fra vugge til grav
LCA Center er navnet på et
nyoprettet center, der skal
udbrede danske virksomheders
brug af LCA og livscyklustankegangen.
Centeret
ret ter sig mod den del af erhvervslivet,
som har behov
for hjælp til et mere produktorienteret
miljøarbejde
og dermed viden og konkrete
værktøjer.
dk-Teknik, Instituttet for
Produktion ( IPU) på DTU og
COWI er de tre hoveddeltagere,
der skal drive centret
i fællesskab. Ingeniør
Erik Hansen fra COWI er
med i centerledelsen og fortæller,
at livscyklusvurderinger
vinder større og større
udbredelse, idet værktøjet
som det eneste er holistisk
og omfatter alle miljøaspekter.
Centret, der ligger hos
dk-Teknik i Gladsaxe, yder
uvildig rådgivning og har fået
bevilget ni millioner kr. til
de første fi re år.
Livscyklusvurderinger
følg er produkter fra vugge
til grav for derigennem at
do kumentere på virkninger
på miljøet.
@
Ingeniør Erik Hansen,
ehn@cowi.dk
Modelbillede: KHRAS.
Nyt center for stjerner
David Bowie, Bob Dylan og
Tom Jones har allerede været
i byen. Men der kommer helt
sikkert fl ere stjerner i fremtid
en. Horsens får nu et kultur-
og sportscenter i sværvægtsklassen.
Forum Hor sens,
som åbner somme ren 2004,
bliver en markant bygning
med plads til bl.a. en svømmehal
og en opvisningshal,
Et hus med solfanger eller en lille vindmølle.
Landbefolkningen i Namibia kan nu se frem til
lettere adgang til el. COWI skal yde teknisk assistance
til et Danida-fi nansieret projekt med
fokus på at udvikle energisystemer til byer,
der er isolerede fra det nationale el-net. Dermed
kan lokalbefolkningen i det sydafrikanske
land, hvor store dele er ørken, producere
energi uafhængig af eksterne forsyningssystemer.
hvor der kan afholdes store
idrætsstævner og koncerter.
Alene scenetårnet i den store
opvisnings- og koncerthal
match er forholdene i Det Kgl.
Teater. Til koncerter giver hallen
plads til 4.500 tilskuere.
»En af de store udfordring
er har været at kombinere
krav ene til akustikken
så led es, at man oplever både
Solfangere og vindmøller til Namibia
@
sport og musik optimalt i den
store hal. Det er lykkedes gennem
den krumme form på taget
og nye løsninger til det
akustiske materiale på lofter
og vægge,« siger senior projekt
leder i COWI Lars Ros holm .
COWI er rådgiver på alle
in geniørdiscipliner og løser
op gaven sammen med KHR
ar kitek t er og Knudsen og
Hal ling.
Og jo. Den første danske
koncert er allerede fastlagt.
Når dørene for går op for publikum
i september, står Ørkenens
Sønner på scenen i
Horsens nye sports- og kulturperle.
@
Seniorprojektleder Lars
Rosholm, lrj@cowi.dk
»Projektet fokuserer på at bruge en enkel teknologi
med vægt på sol og vind. Energisystemerne
skal være bæredygtige og lette at vedligeholde,«
siger Réne Maillet fra COWI, der
har det tekniske ansvar.
Til at løse opgaven samarbejder COWI med
the Global Training Research Centre (GTRC),
der har specialiseret sig i miljøforhold i ørkener
.
Projektleder Réne Maillet, rpm@cowi.dk
31

Med en kombination af den
nyeste teknologi, skandinavisk
funktiona lisme og
dagslys, der strømmer helt
ned til 20 meters dybde, er
der ingen tvivl om, at
Køben havn har fået verdens
mest moderne metro.
Foto: Polfoto.

Vi får mere
metro til maj
Metrobyggeriet er langt fra færdigt. Allerede til maj
åbner den næste strækning til Frederiksberg. Ultimo
2003 forventes strækningen til Vanløse åbnet.
Senere følger ruten til Kastrup Lufthavn. Og metroen
slutter måske ikke her. I øjeblikket er metrobyggerne
ved at skitsere en metroetape under det
gamle København – den såkaldte Cityring. Den kan
stå færdig i 2012
Foto: Scanpix Nordfoto/
Bardur Eklund.

34
Af Jette Kingod og Christina Tækker
Da de første betalende passagerer gik ned ad
trappen til metrostationen på Nørreport den 21.
oktober, varmede det projektdirektør i COWI,
Anders Odgård, om hjertet.
Det var som om, at ingen ænsede, hvor meget
arbejde, der lå bag det otte år lange projekt. At ingen
tænkte på, hvilke udfordringer, der havde været
ved at bore sig gennem Københavns undergrund,
anlægge tunneler, broer, skinner og stationer,
udvikle en helt ny togtype med avancerede
elektroniske styresystemer, at opbygge en driftsorganisation
fra grunden og uddanne ansatte i at betjene
verdens mest avancerede metro. Passa ge rerne
steg bare om bord på metrotoget. Som om det
altid havde været der. Det var den største hyldest.
Men metrobyggeriet er langt fra færdigt – og
der er ikke tid til at hvile på laurbærrene. Efter den
første etape, der strækker sig over 11 km, skal
den næste strækning fra Nørreport til Frederiksberg
åbnes allerede i maj. I december skal resten
af etape 2 fra Frederiksberg til Vanløse være klar
til at åbne. Tredje etape fra Lergravs park en til Kastrup
Lufthavn ventes åbnet i 2007. Denne etape
Cityringen
er nu i udbud. Og endelig er metroens fjerde etape,
Cityringen, på skitseplanet. Hvis Folketinget vedtager
den, får hovedstaden en 14 km lang stræk ning,
som dækker dele af City, Østerbro, Nørrebro,
Frede riksberg og Vesterbro, hvor der ikke er togdrift
i forvejen.
»De næste etaper til Vanløse kræver nye udfordringer.
Vi har overstået anlægsarbejdet. Nu handler
det om integration, afprøvning og idriftsættelse.
Vi skal fortsætte arbejdet med de næste etaper
samtidig med, at togene er i drift og går til tiden på
etape 1. Det har vi ikke prøvet før,« siger Anders
Odgård.
Strammere kontraktstyring
COWI har siden 1994 været hovedrådgiver for Ørestadsselskabet
med den overordnede bygge- og
projektledelse og er også projektleder på udbudet
af etape 3. Anders Odgård og Torben Johansen,
der er teknisk direktør i Ørestads selskabet, har
gen nem årene arbejdet tæt sammen om at styre de
mange parter, rådgivere og entreprenører gennem
Foto: Scanpix Nordfoto/
Jens Nørgaard Larsen
Cityringen
Cityringen er en mulig udvidelse af Metronettet,
som løber i en ring i Køben havn mellem
Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og det indre
Frederiksberg.
Ørestadsselskabet er af sin ejerkreds
blev et bedt om at stå for gennemførelse af
en undersøgelse af perspektiverne i at etablere
og drive en Cityring. En Cityring giver
trafi kanterne i den centrale del af byen et attraktivt
tilbud samtidig med, at presset på
trafi kken på gaden bliver mindre. For undersøgelsen
skal omfatte et overslag på en anlægspris,
trafi kprognoser og vurdering af
drifts- og samfundsøkonomi. Efter at forundersøgelsen
bliver afl everet i anden halvdel
af 2003, vil det blive besluttet, om man skal
fortsætte med at forberede en Cityring.
Næs te skridt er en konkret projektering.
Trafi kministeriet, Københavns Kom mune,
Frederiksberg Kommune og HUR står for forundersøgelsen.
Ørestads sel skab et bistår
med teknisk assistance.
Kilde: Ørestadsselskabet.

Københavns Metro er populær.
I november havde over
en million passagerer allerede
kørt med de førerløse
tog. Foto: Scanpix Nordfoto/
Jens Nørgaard Larsen.
35

36
I slutningen af sidste år samlede
København verdens førende
metrobyggere, da COWI sammen
med Metroens andre partnere
organiserede et todages videnseminar.
Der var bl.a. indlæg om
de stramme miljøkrav, erfaringer
med de førerløse tog og arkitektoniske
visioner.
Foto: Polfoto.

kontrakter. Og det har ikke været problemfrit.
Etape 1 er to år forsinket.
»Det vanskelige i et stort og kompliceret projekt
som dette er at styre entrepriser, hvor entreprenørerne
på et tidligt tidspunkt konstaterer, at de
har underskud på kontrakten,« siger Torben
Johan sen. »Problemet er, at ved store kontrakter
som denne fungerer de normale kontraktmekanismer
ikke. Vi er derfor nødt til fi nde andre metoder
fremover. Normalt kan man true med bod eller fyre
entreprenørerne, hvis de ikke overholder kontrakten,
men det har ikke samme effekt i et projekt
som dette. Det er også et problem, at de store
konsortier ikke har et egentligt fi rmarenommé at
tage vare på. Hvis noget går galt, kan de skyde
skylden på de andre deltagere i konsortiet. På
grund af de strenge krav til udbud har vi som offentlig
myndighed ikke engang mulighed for at
udelukke entreprenører, selv om vi har dårlige erfaringer
med dem.«
Både teknisk direktør
Torben Johansen,
Ørestadsselskabet, og
projektdirektør Anders
Odgård, COWI er enige
om, at det er et komplekst
projekt at skulle
sikre anlæg og drift af en
højmoderne metro.
Foto: Stig Stasig.
»Vanskelighederne med at styre kontrakterne på
første etape har bevirket, at vi har valgt en anden
strategi på de senere etaper. Vi har opdelt arbejdet
i mindre leverancer fremfor – som på etape 1 – at
satse på to store hovedentreprenører,« siger
Anders Odgård. »Desuden bliver vi nødt til at styre
tidsplanen endnu strammere. Erfaringerne fra
denne etape har nemlig vist, at en masse småting
kunne være bragt i orden langt tidligere. Siden
byggeriets start i 1994 har vi udført traditionel
pro jekt ledelse, men i de sidste uger før åbningen
bed vi folk i haserne som små foxterriere,« tilføjer
Torben Johansen.
København som metropol
Med en kombination af den nyeste teknologi,
skandinavisk funktionalisme og dagslys – der
strøm mer helt ned i 20 meters dybde og giver metroen
en fornemmelse for tryghed – er der ingen
tvivl om, at København har fået verdens mest mo-
derne metro. Med den nye mulige metroetape,
City ringen, som eventuelt bygges som en 14 km
lang strækning under jorden, er der endda håb for,
at hovedstaden også er på vej til at opnå en status
som metropol. Forbindelsen vil nemlig få stor trafi -
kal betydning. Sammenlignet med i dag forventer
man at fordoble eller tredoble passagertallet.
»Jeg forventer, at de første passagerer kører
med Cityringen i 2012. Når det sker, bliver hele
den centrale del af byen dækket med stationer,
som man kan nå inden for en rimelig gåafstand.
Dermed bliver København en metropol,« siger
Torben Johansen.
@
Projektdirektør for Metroen Anders Odgård,
aso@cowi.dk
www.orestadsselskabet.dk
37

38
Håb for Viktoriasøen
Efter halvandet års studier slår rådgivere fast, at
Afrikas største sø har det bedre end forventet.
Men det er vigtigt at begynde med miljøbeskyttelse
allerede nu
EQUATOR
RWANDA
DEMOCRATIC
REPUBLIC
OF CONGO
SUDAN
UGANDA
Lake
Victoria
BURUNDI
Kilimanjaro
5895 m
TANZANIA
ETHIOPIA
KENYA
Mt Kenya
5199 m
Indian
Ocean

Disse fi skere er med til
at brødføde 30 mio.
mennesker omkring
Viktoria søen.
Foto: BAM.
Af Christina Tækker
Afrikas største sø har det bedre end forventet. Det
er det lykkelige budskab, efter at en gruppe danskere
i samarbejde med et team af afrikanere har
arbejdet halvandet år for at fi nde ud af, hvorfor
øko systemet har ændret sig i søen.
Verdensbanken satte naturprojektet i gang, da
man mente, at vandkvaliteten over de sidste 40 år
var blevet forringet. Med den forringede vandkvalitet
frygtede man, at det ville få katastrofale konsekvenser
for fi skeriet – en vigtig indtjeningskilde for
de 30 mio. mennesker, som bor omkring søen. De
tydelige tegn var blågrønne alger langs bredden og
en bund, som fl ere steder var død. Men selv om
blågrønne alger stadig ligger ved fl odmundingerne,
der støder op til Viktoriasøen, og langs kysten ved
de store byer i Tanzania, Uganda og Kenya, som
grænser op til søen, har en stor del af søen det
godt.
»Det kommer bag på mig, at Viktoriasøen har
det bedre, end medier og folk gerne vil have.
Grunden til at man troede, at søen ikke havde det
godt, skyldtes manglende data. Desuden troede
man, at hvis man målte vandkvaliteten et sted, udtrykte
det hele søens tilstand. Men vores studier
viser, at det ikke lader sig gøre, da søen er så stor
og uhomogen,« siger projektchef Ross Warren fra
COWI, der har udført projektet sammen med DHI
Vand og Miljø.
Rent vand midt i søen
Resultatet af rådgiverteamets undersøgelser munder
nu ud i en række anbefalinger til, hvordan man
kan rette op på problemerne, og hvad der giver
anledning til forureningen. Til at løse opgaven har
rådgiverne bl.a. sammenlignet vandprøver med 40
år gamle målinger fra Vikto riasøen. Prøverne viste,
at forholdene er værre end i 60erne, men over årene
er der store variationer i udledningen af fosfor
og kvælstof. Det skyldes ikke menneskeskabte klimaændringer,
påpeger Ross Warren, men naturlige
variationer i vejret.
Vandet er dog rent i en stor del af Vikto riasøen.
Midt på søen er der så klart, at man kan se ned til
otte meters dybde. I danske søer kan man ofte kun
se en til to meter ned, før vandet bliver grumset.
Alger langs kysten
Men der ér problemer med vandkvaliteten i søen.
Over 100.000 ton atmosfærisk kvælstof om året
får algerne til at gro lystigt. Ifølge Ross Warren er
det et globalt problem snarere end et lokalt.
Selv om en mindre mængde kvælstof og fosfor
kommer fra industri, spildevand og opland, peger
han på, at netop denne udledning er skyld i de store
algeproblemer i bugterne og langs kysten .
Derfor kan man med fordel bygge afl øbssystemer i
byerne, samle og rense spildevandet, der nu er
spredt over fl ere områder, og uddanne landmænd
til at ændre deres måde at dyrke jorden på.
»Det vil være mest praktisk at formindske udledningen
af fosfor. Alene det, at landmændene lader
en meter af markens kanter stå brak, vil virke
som en stopklods for udledningen af fosfor. Men
det kræver træning af landmændene og en stor
holdningsbearbejdning til at få dem til at ændre
dyrkningsmetoder,« siger Ross Warren.
Største succes
Han spår, at man vil se de første forbedringer i
Viktoriasøen om ti til 20 år, hvis man følger anbefalingerne.
Der er således tale om en langsigtet
handlingsplan, som ikke stopper efter, at rådgiverne
er taget hjem.
En stor del af projektet har netop været at uddanne
afrikanerne til at tage systematiske vandprøver
og hydrauliske målinger fra søen samt at
analysere prøverne i laboratoriet. Og det skal de
blive ved med. Verdensbanken vil med stor sandsynlighed
bevilge 2,5 mia. kr. til at fortsætte projektet
over en 15-årig periode.
»Det er betryggende at vide, at det arbejde vi
har sat i gang ikke stopper her. Afrikanerne er godt
rustede til at fortsætte arbejdet og har en stor vilje
og entusiasme til at løse problemet på tværs af
landegrænserne. Jeg vil næsten sige, at denne del
af projektet har været den største succes,« siger
Ross Warren.
@
Projektleder Ross Warren, row@cowi.dk
39

13-taller er ikke nok
Sociale evner er lige så vigtige som
faglige, mener projektchef i COWI
Af Christina Tækker
Flid er en god egenskab. Men
gode karakterer er ikke længere
altafgørende for at komme i betragtning
til et godt job. Hvor
man tidligere
stort set kun
kig gede på an -
søgernes eksamensbevis
i COWI, tæl ler per son lige egenskaber
nu også højt. Her lægger
man også mærke til ansøgernes
kommunikative evner. Det skyl des,
at kundekontakten er blevet
vigtigere i den skærpede konkur
rence. Derfor kan det være et
plus at være aktiv inden for sport
eller andre fritidsinteresser, hvor
man har en stor berøringsfl ade.
»Det er ikke nok at være super
mand. Man skal kunne være
sammen med sine kollegaer otte
timer om dagen og være parat til
»Det kan være et plus
at være aktiv inden
for sport eller andre
fritids interesser«
at kæmpe til kl. tre om natten,
hvis det er nødvendigt. Men det
er også vigtigt, at man kan kommunikere
med kunderne. Hvor
det tidligere var
få ansatte, der
hav de kundekontakt,
er der nu en
meget bred ere
be rørings fl ade,« siger Jens Christof
fer sen, der er projektchef i
afdelingen for Tra fi k og Infrastruktur
i År hus.
Ikke en stribe sekstaller
Da ugeavisen Ingeniøren i ef teråret
lavede en rundringning til
de ti største ingeniørvirk somhed
er i Danmark, udtalte koncerndirektør
Lars Krag fra Carl
Bro, at en karakter blot viser,
hvor dygtig man er, da man er
færdig. Men ikke noget om, hvordan
man er som 35-årig.
»Vi vil selvfølgelig bemærke
en hel stribe sekstaller, men det
afskrækker os ikke, for de menne
ske lige egenskaber tæller
meg et,« udtalte han til Ingen i øren.
Men så langt vil Jens Christof
fersen ikke gå:
»Jeg kan forstå, at man for
eksempel får dårlige karakterer,
hvis man lige er kommet til landet,
og sproget skal læres parallelt
med studiet. Men uden sådanne
særlige omstændigheder
er der ingen gode undskyldninger
for en ren stribe sekstaller.
Karakteren viser med al tydelighed,
at man ikke har interesse
for faget. Og den tror jeg ikke,
man får, blot man bliver ti år
ældre .«
@
Projektchef Jens Christoffersen,
jec@cowi.dk
»Det er ikke nok at være
supermand. Man skal også
kunne kommunikere med
kunderne,« siger projektchef i
COWI Jens Christoffersen.
Foto: BAM.