Del 2: Statistisk bosætningsanalyse - Aalborg Kommune

aalborgkommune.dk

Del 2: Statistisk bosætningsanalyse - Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012

Bosætningsmønstre og

boligpræferencer i

Aalborg Kommune

Del 2: Statistisk bosætningsanalyse

-Bosætningsmønstre


Indholdsfortegnelse

Indledning........................................................................................................................................ 2

1. Befolkningssammensætning fordelt på alder .................................................................................... 3

2. Befolkningstilvækst .......................................................................................................................... 6

3. Flyttemønstre .................................................................................................................................. 7

4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper ..........................................................................10

5. Forskellige boligvariable .................................................................................................................12

6. Udviklingen i forskellige boligvariable ..............................................................................................21

7. Ledighedskapacitet .........................................................................................................................25

Side 1 af 26


INDLEDNING

Formålet med denne undersøgelse er at afdække

forskellige bosætningsmønstre i Aalborg Kommu-

ne. Dette gøres på forskellige niveauer og med

forskelligt fokus.

Løbende gennem rapporten differentieres analy-

sen på følgende 10 geografiske områder i Aalborg

Kommune: Midtbyen, Nørresundby, Vest Aalborg,

Øst Aalborg, Nordområdet, Sydvestområdet,

Sydøstområdet, Sejlflodområdet, Halsområdet og

Nibeområdet samt på forskellige aldersgrupper,

hvor det er muligt. Herved er det muligt at under-

søge forskelle i bosætningsmønstre afhængigt af

aldersgrupper og geografi.

Nedenfor følger en analyse af bosætningsmøn-

strene i Aalborg Kommune. Først undersøges

befolkningssammensætningen i Aalborg Kommu-

ne i forhold til alder, hvilket sammenlignes med

Aarhus, Odense og Københavns kommuner. Der-

næst analyseres flyttemønstre, herunder til- og

fraflytning i forhold til Aalborg Kommune, udspeci-

ficeret på aldersgrupper og sammenlignet med de

øvrige tre universitetskommuner. Herefter analy-

seres befolkningsfremskrivning fordelt på alder.

Slutteligt findes en analyse på forskellige boligva-

riable i Aalborg Kommune samt en analyse af

udviklingen i disse variable.

Side 2 af 26


1. BEFOLKNINGSSAMMENSÆTNING

FORDELT PÅ ALDER

Der bor knap 200.000 mennesker i Aalborg Kom-

mune. Eftersom Aalborg er en universitetsby,

forventes Aalborg Kommune at have lighedstræk

med landets øvrige universitetskommuner, hvorfor

der til sammenligning af nedenstående tabel kan

aflæses indbyggertallet i henholdsvis Aarhus,

Odense og Københavns kommuner. Der er en

næsten ligelig fordeling mellem kønnene i Aalborg

Kommune. Når der sammenlignes med de andre

tre universitetskommuner, er denne meget lige

fordeling speciel, eftersom der særligt i Køben-

havns og Aarhus Kommune er forholdsvis mange

kvinder sammenlignet med mænd. Dette fremgår

af nedenstående tabel.

Indbyggertal Kvinder Mænd

Hele landet 5.580.516 2.813.740 2.766.776

Aalborg

Kommune

Odense

Kommune

Aarhus

Kommune

Københavns

Kommune

201.142 100.537 100.605

191.610 97.553 94.057

314.545 160.076 154.469

549.050 277.632 271.418

Tabel 1 Indbyggertal og kønsfordeling for Aalborg, Aarhus,

Odense og Københavns Kommune, pr. 01. januar 2012. Kilde:

Danmarks Statistik

1.1 De fire universitetskommuner

Af figur 1 ses, at der er en overvægt af 20-29 åri-

ge (17 procent) i Aalborg Kommune, hvilket også

gør sig gældende i de øvrige universitetskommu-

ner. Aldersgruppen udgør dog en større andel i

Aarhus Kommune og Københavns Kommune

sammenlignet med Aalborg Kommune. Den stør-

ste andel af 30-39 årige bor i Københavns Kom-

mune, hvor hver femte person (20 procent) er

mellem 30-39 år.

Sammenlignes der med landsgennemsnittet for

befolkningssammensætningen ses, at alle alders-

grupperne udgør omtrent en lige stor andel af den

samlede danske befolkning. Således er det altså

særligt, at der i universitetskommunerne bor en så

stor andel af 20-29 årige.

I Aalborg Kommune udgør personerne på 70 år

og derover den mindste andel af befolkningen

med 11 procent, hvilket svarer til landsgennem-

snittet.

Ca. hver fjerde person (23 procent) i Aalborg

Kommune er over 59 år, hvilket svarer til lands-

gennemsnittet. Det er en stor andel sammenlignet

med Aarhus Kommune og Københavns Kommu-

ne (hhv. 19 procent og 15 procent).

Side 3 af 26


Befolkningssammensætning i fire universitetskommuner, 2011

Aalborg

Kommune

Aarhus

Kommune

Odense

Kommune

Københavns

Kommune

Hele landet

1.2 De 10 områder

Aldersfordelingen i Aalborg Kommune ændrer sig

markant, når der differentieres på kommunens 10

geografiske områder. Dette er anskueliggjort i

figur 2 og figur 3, som viser aldersfordelingen i

områderne 1 .

7%

8%

8%

10%

9%

9%

11%

12%

13%

13%

12%

12%

11%

11%

11%

13%

13%

11%

11%

12%

13%

13%

12%

11%

11%

11%

13%

12%

13%

12%

13%

13%

12%

11%

0% 5% 10% 15% 20% 25%

15%

17%

17%

20%

22%

23%

0-9 år

10-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

Figur 1 Befolkningssammensætning i Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune og Københavns Kommune fordelt

på aldersgrupper, pr. 1. oktober 2011. Kilde: Danmarks Statistik

70+ år

Side 4 af 26


Befolkningssammensætning i byområderne, 2011

Midtbyen

Nørresundby

Vest Aalborg

Øst Aalborg

5%

5%

8%

8%

7%

10%

9%

10%

12%

14%

13%

14%

13%

12%

12%

12%

13%

12%

12%

14%

12%

15%

13%

13%

14%

13%

14%

12%

10%

9%

18%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

5%

7%

6%

7%

7%

7%

9%

13%

14%

13%

16%

13%

14%

11%

14%

14%

14%

16%

13%

13%

13%

15%

12%

16%

15%

14%

10%

14%

13%

13%

16%

13%

14%

11%

12%

13%

12%

15%

14%

16%

14%

13%

14%

14%

14%

13%

13%

43%

0-9 år

10-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

Figur 2 Befolkningssammensætning i de fire byområder i Aalborg Kommune fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 2011. Kilde:

Aalborg Kommune

Befolkningssammensætning i oplandsområderne, 2011

Nordområdet

Sydvestområdet

Sydøstområdet

Sejlflodområdet

Halsområdet

Nibeområdet

11%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

70+ år

0-9 år

10-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

Figur 3 Befolkningssammensætning i de seks oplandsområder i Aalborg Kommune fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 2011. Kilde:

Aalborg Kommune

70+ år

Side 5 af 26


Det bliver af figur 2 og figur 3 tydeligt, at andelen

af unge mellem 20-29 år er størst i de fire, geo-

grafisk set, mest centrale områder i Aalborg

Kommune, her betegnet byområderne 2 . I byområ-

derne er der ligeledes (foruden Vest Aalborg) en

overvægt af 20-29 årige sammenlignet med de

øvrige aldersgrupper. Andelen er specielt stor i

Midtbyen med hele 43 procent.

I de seks områder, der geografisk er placeret

mest yderligt i forhold til Midtbyen, her betegnet

oplandsområderne 3 , er det derimod aldersgrup-

pen 40-49 år, der udgør den største andel af be-

folkningen (mellem 14-16 procent), mens de 20-

29 årige udgør den mindste andel (mellem 5-7

procent).

Kun hver tiende person er mellem 0-19 år i Midt-

byen (10 procent). Andelen er betydelig større i de

tre øvrige byområder, men størst i oplandsområ-

derne, hvor ca. hver fjerde person er mellem 0-19

år (mellem 25-28 procent).

Til sammenligning med de resterende geografiske

områder er der en forholdsvis lille andel af perso-

ner over 59 år i Midtbyen. Derudover er andelen

af 30-39 årige nogenlunde ens i alle 10 områder,

hvor den dog er størst i Midtbyen samt Nibeområ-

det og lavest i Vest Aalborg, Sydøstområdet og

Halsområdet.

2. BEFOLKNINGSTILVÆKST

Der har i de seneste år været en kraftig positiv

vækst i befolkningen i Aalborg Kommune. I perio-

den fra 1997 til 2005 steg befolkningen med

10.000 personer, hvilket svarer til omkring 6,5

procent 4 . I 2006 skete der, som følge af kommu-

nesammenlægningerne, en markant forøgelse i

befolkningstallet. Efter 2006 er befolkningstilvæk-

sten forsat. Denne stigning er tydeliggjort i figur 4,

der viser udviklingen i befolkningen i Aalborg

Kommune og de tre andre store universitetskom-

muner samt for hele landet fra 2006 til 2011.

Befolkningen primo 2006-2011

7%

6%

5%

4%

3%

2%

1%

0%

2006 2007 2008 2009 2010 2011

København Kommune Odense Kommune

Aarhus Kommune Aalborg Kommune

Hele landet

Figur 4 Befolkningsudvikling i Aalborg, Aarhus, Odense og

Københavns Kommune samt hele landet, perioden 2006-2011.

Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser, der er sket en gradvis stigning i

befolkningstallet for hele Danmark fra 2006 til

2011 på ca. 2 procentpoint, mens stigningen er en

smule større for Aalborg Kommune med en stig-

ning på næsten 3 procent.

Sammenlignes der med Aarhus Kommune,

Odense Kommune og Københavns Kommune,

fremgår det, at der i disse kommuner ligeledes har

været en befolkningstilvækst over perioden. Be-

folkningstilvæksten er, med en stigning på ca. 7

procentpoint, størst i Københavns Kommune.

Befolkningstilvæksten i Aalborg Kommune er stør-

re end tilvæksten i Odense Kommune, der som

den eneste af de fire kommuner ligger under

landsgennemsnittet.

Side 6 af 26


3. FLYTTEMØNSTRE

I nedenstående afsnit fokuseres der på

flyttemønstre i Aalborg Kommune.

3.1 Til- og fraflytning

Til- og fraflytning, Aalborg Kommune,

2006-2011

9200

9000

8800

8600

8400

8200

8000

7800

7600

7400

7200

7000

2006 2007 2008 2009 2010 2011

Tilflyttede Fraflyttede

Figur 5 Flytninger til og fra Aalborg Kommune, perioden 2006-

2011

I forrige afsnit blev det belyst, at der over perioden

2006-2011 samlet set er sket en befolkningstil-

vækst i Aalborg Kommune. Af figuren ovenfor

fremgår til- og fraflytningen for Aalborg Kommune

i samme periode. Her ses det, at der fra 2006 til

2007 er en lidt større fraflytning end tilflytning til

kommunen, hvorefter tilflytningen bliver større.

Særligt fra 2008 til 2011 er der et stort antal tilflyt-

tere sammenlignet med fraflyttere. I 2011 flytter

8.700 personer til Aalborg Kommune, og nettotil-

flytningen udgør 800 personer.

3.2 Nettotilflytning fordelt på alder

I nedenstående undersøges flytninger til og fra

Aalborg Kommune i forhold til alder.

Nettotilflytning til Aalborg Kommune,

2006-2011

800

600

400

200

-200

-400

-600

-800

0

2006 2007 2008 2009 2010 2011

0-9 år 10-19 år 20-29 år

30-39 år 40-49år 50+ år

Figur 6 Nettotilflytning til Aalborg Kommune fordelt på aldersgrupper,

perioden 2006-2011. Kilde: Danmarks Statistik

Af ovenstående figur ses, at den største nettotil-

flytning til Aalborg Kommune er for de 10-19 åri-

ge, hvilket gælder over hele perioden fra 2006-

2011. Dette er efterfulgt af de 20-29 årige, hvor

tilflytningen er faldende i 2007, men herefter sti-

gende over resten af perioden. For de 30-39 årige

findes den største negative nettotilflytning, som i

2011 ligger på ca. 300 personer. Af figuren frem-

går det, at den negative nettotilflytning er faldet

med ca. 250 personer i perioden fra 2006 til 2011.

Det kan konkluderes, at Aalborg Kommune i høj

grad tiltrækker unge under 30 år, mens især per-

soner mellem 30-39 år fraflytter kommunen. Det

er en interessant tendens, idet det må forventes,

at der i denne gruppe er en del, som er færdigud-

dannet, og således forlader Aalborg Kommune

efter endt uddannelse.

Side 7 af 26


3.3 Fraflytning mellem kommuner

For at belyse, hvorvidt de 30-39 årige i særlig høj

grad flytter fra Aalborg Kommune, sammenlignes

andelen af fraflytninger i Aalborg Kommune med

fraflytninger i Aarhus Kommune, Odense Kom-

mune og Københavns Kommune.

Negativ nettotilflytningsprocent for de

30-39-årige, 2008-2011

5%

4%

3%

2%

1%

0%

Aalborg Kommune Aarhus Kommune

Københavns Kommune Odense Kommune

Figur 7 Den procentvise nettotilflytningsprocent for 30-39 årige

fra Aalborg, Aarhus, Odense og Københavns Kommune,

perioden 2008-2011. Fraflytningsprocenten er udregnet ved at

dividere nettotilflytningen med indbyggertallet pr. 01.01 for de

30-39 årige i de respektive kommuner. Kilde: Danmarks Statistik

Figur 7 viser andelen af negative nettotilflytninger

(nettotilflytning minus nettofraflytning) i de fire

store universitetskommuner for 30-39 årige. Fæl-

les for alle fire år (2008, 2009, 2010 og 2011)

gælder, at den negative nettotilflytningsprocent for

de 30-39 årige er lavest for Aalborg Kommune

(ca. 1 procent). Den højeste andel af negative

nettotilflytninger for denne aldersgruppe findes i

Københavns Kommune (ca. 3-5 procent).

Således har Aalborg Kommune, sammenlignet

med de tre andre universitetskommuner, ikke

svært ved at fastholde eller tiltrække de 30-39

årige.

Flytningsprocent for de 30-39-årige, 2008-

2011

6%

5%

4%

3%

2%

1%

0%

Fraflytningsprocent Tilflytningsprocent

Figur 8 Tilflytning- og fraflytningsprocent i Aalborg Kommune,

perioden 2008-2011. Kilde: Danmarks Statistik

Af ovenstående figur fremgår andelen af tilflytnin-

ger og fraflytninger i Aalborg Kommune for de 30-

39 årige. Ca. hver tyvende person på 30-39 år

flytter fra Aalborg Kommune. Der har ikke været

den store udvikling over de sidste 4 år.

Side 8 af 26


Flytninger mellem kommuner for de 30-39 årige, 2011

Aalborg Kommune

Aarhus Kommune

Odense Kommune

Københavns Kommune

Ovenstående figur viser, hvor de 30-39 årige, som

fraflytter henholdsvis Aalborg Kommune, Aarhus

Kommune, Odense Kommune, Københavns

Kommune, flytter hen.

Godt halvdelen af de 30-39 årige, som flytter fra

Aalborg Kommune, flytter til et andet sted i Region

Nordjylland, og knap 35 procent flytter til Region

Midtjylland. Samtidig flytter 15 procent til enten

Københavns Kommune, Region Hovedstaden

eller Region Sjælland.

9%

3%

5%

7%

2%

7%

4%

7%

13%

5%

8%

11%

2%

6%

6%

11%

14%

13%

22%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Københavns Kommune

Figur 9 Flytninger mellem kommuner og regioner for de 30-39 årige, 2011. Kilde: Danmarks Statistik

Sammenholdes fraflytningsmønstret for Aalborg

Kommune med de tre andre universitetskommu-

ner, bliver det tydeligt, at de personer på 30-39 år,

der flytter fra egen kommune, primært bliver bo-

ende i deres nuværende region. Dog er denne

andel lavest i Aalborg Kommune, hvor lidt over

halvdelen af de fraflyttede bliver boende i Region

Nordjylland (53 procent). Sammenlignet hermed

53%

58%

60%

74%

bliver hele 74 procent af fraflytterne i Københavns

Kommune boende i Region Hovedstaden.

Relativt få af fraflytterne i Aalborg Kommune væl-

ger at flytte til Københavns Kommune (7 procent)

sammenlignet med Aarhus Kommune og Odense

Kommune (hhv. 11 procent og 13 procent).

Side 9 af 26


4. BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING

FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER

For at forstå fremtidens bosætningsmønstre i

Aalborg Kommune er det vigtigt at have kendskab

til befolkningssammensætningen de næste 30 år.

4.1 Kommuneniveau

Det fremgår tydeligt af befolkningsfremskrivningen

i figur 10, at der vil blive væsentlig flere personer

over 69 år de næste 30 år. Ligeledes vil der være

en stigning i antallet af unge i alderen 18-29 år

frem til år 2020, hvorefter antallet igen er lang-

somt faldende. Antallet af 0-17 årige stiger ligele-

des over perioden.

Ses der i figur 11 på den procentvise stigning,

bliver det endnu mere tydeligt, at andelen af ældre

på 70 år og derover vil stige markant.

Befolkningsfremskrivning, 2011-2040

60000

50000

40000

30000

20000

10000

0

0-17 år 18-29 år 30-49 år

50-69 år 70-79 år 80+ år

Figur 10 Befolkningsprognose i faktiske tal for Aalborg Kommune

fordelt på aldersgrupper, frem til 2040. Kilde: Danmarks Statistik

Andelen af 70-79 årige vil i 2040 være omkring 60

procent større end i 2011, og andelen af 80 årige

og derover vil være godt 90 procent større. Fra år

2026 vil de 80 årige og derover være den alders-

gruppe, der stiger mest.

Andelen af 0-17 årige vil over samme periode

stige med knap 15 procent. Som den eneste al-

dersgruppe vil andelen af 50-69 årige samlet set

være faldende over perioden.

Befolkningsfremskrivning i procent, 2011-2040

100%

80%

60%

40%

20%

0%

-20%

4.2 De 10 områder

Det er interessant at undersøge befolkningsudvik-

lingen i de 10 geografiske områder i Aalborg

Kommune 5 , hvilket fremgår af figur 12 og figur 13

0-17 år 18-29 år 30-49 år

50-69 år 70-79 år 80+ år

Figur 11 Befolkningsprognose i procent for Aalborg Kommune

fordelt på aldersgrupper, frem til 2040. Kilde: Danmarks Statistik

Side 10 af 26


Befolkningsudvilking i byområderne, 2011-2023

Midtbyen

-3%

-1%

Nørresundby

-17procent

-3%

1%

1%

Vest Aalborg

-15procent

-2%

-3%

-1%

Øst Aalborg

-4%

-1%

5%

14%

14%

15%

15%

19%

18%

-30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Figur 12 Befolkningsprognose for de fire byområder fordelt på aldersgrupper, fra 2011 til 2023. Kilde: Aalborg Kommune

Befolkningsudvikling i oplandsområderne, 2011-2023

-4%

Nordområdet -10%

-3%

Sydvestområdet

-6%

-12%

-18% Sydøstområdet

-11%

-3%

-1%

-2%

-2%

-3%

-9%

Sejlflodområdet -6%

-8%

-3%

-15%

Halsområdet

-8%

Nibeområdet -6%

-2%

0%

0%

5%

4%

Figur 13 Befolkningsprognose for de seks oplandsområder fordelt på aldersgrupper, fra 2011 til 2023. Kilde: Aalborg Kommune

24%

21%

20%

28%

26%

33%

35%

30%

29%

28%

36%

46%

40%

0-5 år

6-16 år

17-24 år

25-66 år

67-79 år

80 + år

-30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

0-5 år 6-16 år 17-24 år 25-66 år 67-79 år 80 + år

68%

Side 11 af 26


I Midtbyen vil der generelt være en kraftig stigning

i befolkningstallet frem mod år 2023. Den største

stigning forventes at være for de 67-79 årige, som

vil stige med 46 procent. Som det eneste område,

foruden Nibeområdet, vil der i Midtbyen desuden

være en forholdsvis stor stigning i andelen af 6-16

årige (33 procent).

I Øst Aalborg er 80+ den aldersgruppe, hvor an-

delen vil stige mest frem til 2023. Ydermere gæl-

der det for Nørresundby, Vest Aalborg og Øst

Aalborg, at andelen af 17-24 årige vil være fal-

dende - dette særligt i Nørresundby og Vest Aal-

borg med henholdsvis 17 og 15 procent.

Fælles for de seks oplandsområder er, at andelen

af personer på 80 år og derover er stigende fra

2011 til 2026. Det gælder især i Nordområdet,

hvor andelen stiger med hele 68 procent. I Syd-

østområdet, Sydvestområdet samt Nordområdet

stiger andelen af 76-79 årige ligeledes med 21-30

procent over perioden, ligesom det ses for byom-

råderne. Overordnet set vil der i oplandsområder-

ne være et fald i andelen af personer i de øvrige

aldersgrupper.

5. FORSKELLIGE BOLIGVARIABLE

I dette afsnit analyseres forskellige boligforhold og

bosætningsmønstre i hele Aalborg Kommune

generelt samt opdelt på de 10 geografiske områ-

der.

5.1 Husstandstyper

Kommuneniveau

Af figur 14 fremgår, at ca. halvdelen af husstan-

dene i Aalborg Kommune samlet set består af

enlige, hvoraf husstande med enlige kvinder ud-

gør en lidt større andel end husstande med enlige

mænd.

Boliger fordelt på husstandstyper, 2011

Enlig mand

Enlig kvinde

Ægtepar

Et par i øvrigt

Andre husstande

bestående af

flere familier

Figur 14 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet

fordelt på husstandstyper, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks

Statistik

Herefter følger andelen af husstande med ægte-

par og ’par i øvrigt’, der dækker over samboende

par, samlevende par samt par i registreret part-

nerskab 6 . Gruppen ’andre husstande bestående

af flere familier’ udgør den mindste andel. Sam-

menlignet med hele landet adskiller fordelingen af

husstandstyper sig ikke væsentligt i Aalborg

Kommune.

Senere i rapporten (se ’udvikling i forskellige bo-

ligvariable’) fremgår det desuden, at der i perio-

den 1986-2010 er sket en stigning i netop hus-

stande med enlige samt ’par i øvrigt’ i Aalborg

Kommune. Dette samtidig med, at andelen af

ægtepar er faldet.

7%

6%

11%

13%

19%

21%

26%

26%

37%

33%

0% 10% 20% 30% 40%

Hele landet Aalborg Kommune

Side 12 af 26


5.2 Husstandsstørrelse

Kommuneniveau

Boliger fordelt på husstandsstørrelse, 2011

Figur 15 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet

fordelt på husstandsstørrelse, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks

Statistik

Det ses i figur 15, at hovedparten af husstandene

i Aalborg Kommune består af 1-2 personer (75

procent) og hele 42 procent af alle husstande er

beboet af 1 person. Senere i rapporten (se ’udvik-

ling i forskellige boligvariable’) ses det ydermere,

at der i perioden 1986-2010 er sket en væsentlig

stigning i antallet af husstande med én og to per-

soner.

1 person

2 personer

3 personer

4 personer

5 personer

6 personer og derover

Af ovenstående figur ses det endvidere, at under

15 procent af husstandene i Aalborg Kommune er

beboet af mere end fire personer.

Hvad angår husstandsstørrelse adskiller husstan-

dene i Aalborg Kommune sig ikke nævneværdigt

fra landsgennemsnittet.

4%

3%

1%

1%

12%

11%

11%

10%

33%

33%

39%

42%

0% 20% 40% 60%

Hele landet Aalborg Kommune

5.3 Ejerforhold

Kommuneniveau

Boliger fordelt på ejerforhold, 2011

Figur 16 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet

fordelt på ejerforhold, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks

Statistik

I ovenstående figur 16 ses, at over halvdelen (55

procent) af boligerne i Aalborg Kommune er ejer-

boliger, hvilket er en smule lavere end landsgen-

nemsnittet. Samtidig er hver fjerde bolig i Aalborg

Kommune en almen bolig og 11 procent private

udlejningsboliger (private udlejningsselskaber),

hvilket ligger 5 procentpoint over den tilsvarende

andel i hele landet.

De 10 områder

Ejerboliger

Almene boligselskaber

Private udlejningsselskaber

Private

andelsboligforeninger

Offentlig

Øvrige og uoplyst

6%

11%

8%

5%

2%

1%

3%

2%

21%

25%

0% 20% 40% 60%

Hele landet Aalborg Kommune

Fordelingen af ejerforholdet ændrer sig dog væ-

sentligt, når fordelingen for hver af de 10 geogra-

fiske områder i Aalborg Kommune belyses. Dette

er tydeliggjort i nedenstående figurer 7 .

61%

55%

Side 13 af 26


Boliger fordelt på ejerforhold i byområderne, 2008

Midtbyen

Nørresundby

Vest Aalborg

Øst Aalborg

1%

1%

2%

1%

1%

1%

1%

1%

1%

6%

7%

6%

5%

4%

12%

21%

25%

29%

42%

40%

44%

42%

46%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ejerboliger Private udlejningsselskaber Private andelsboligforeninger Almene boligselskaber Offentlig Øvrige og uoplyst

Figur 17 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på ejerforhold, pr. 1. januar 2008. Kilde: Aalborg Kommune

Boliger fordelt på ejerforhold i oplandsområderne, 2008

Nordområdet

Sydvestområdet

Sydøstområdet

Sejlflodområdet

Halsområdet

Nibeområdet

1%

1%

2%

1%

0%

0%

6%

5%

6%

8%

6%

2%

2%

5%

1%

2%

0%

1%

7%

10%

13%

13%

13%

13%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ejerboliger Private udlejningsselskaber Private andelsboligforeninger Almene boligselskaber Offentlig Øvrige og uoplyst

Figur 18 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på ejerforhold, pr. 1. januar 2008. Kilde: Aalborg Kommune

62%

71%

73%

76%

76%

75%

80%

Side 14 af 26


Figur 17 viser, at hovedparten af boligerne 8 i by-

områderne er enten almene eller private lejeboli-

ger (med undtagelse af Vest Aalborg). Desuden

ses det, at hovedparten af de almene boliger fin-

des i byområderne (mellem 21-46 procent), mens

hovedparten af boligerne i oplandsområderne er

ejerboliger (mellem 71-80 procent).

I Midtbyen ses det, at størsteparten af boligerne

ejes af private udlejningsselskaber (42 procent)

efterfulgt af ejerboliger og almene boligselskaber.

I både Nørresundby og Øst Aalborg er størstede-

len af boligerne ejet af almene boligselskaber

(hhv. 46 procent og 42 procent), hvorefter øvrige

ejerboliger følger. Hvad angår Vest Aalborg er

den hyppigst forekommende bolig ejerboligen

med 62 procent. I Vest Aalborg er hver fjerde

bolig en almen bolig.

Af figur 17 og figur 18 ses, at oplandsområderne

adskiller sig med hensyn til ejerfordelingen fra de

fire byområder. Fælles for disse seks oplandsom-

råder gælder, at den mest dominerende bolig er

ejerboligen (mellem 71-80 procent).

I Nordområdet og Sydvestområdet er den næst-

største andel af boliger almene boliger, mens den

næststørste andel af boliger i Sejlflod-området,

Halsområdet og Nibeområdet er private udlej-

ningsboliger (private udlejnings-selskaber). I Syd-

østområdet er den næstmest udbredte bolig den

private andelsbolig.

5.4 Udlejningsforhold

De boliger, der i det foregående afsnit fremgik

som en ejerbolig, kan dog være beboet af en lejer.

I det følgende undersøges derfor det reelle forhold

mellem ejer og lejer 9 i Aalborg Kommune og hele

landet, hvilket fremgår af figur 17.

Kommuneniveau

Boliger fordelt på udlejningsforhold, 2011

Beboet af lejer

Beboet af ejer

Figur 19 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet

fordelt på udlejningsforhold, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks

Statistik

I Aalborg Kommune er over halvdelen af de be-

boede boliger beboet af en lejer (54 procent).

Som tidligere vist er over halvdelen af boligerne i

Aalborg Kommune ejerboliger (se afsnittet ’ejer-

forhold’), hvorfor flere private ejerboliger bebos af

en lejer.

Sammenlignes der med landsgennemsnittet er

over halvdelen af boligerne beboet af en ejer (53

procent).

47%

46%

54%

53%

0% 20% 40% 60%

Aalborg Kommune Hele landet

Side 15 af 26


De 10 områder

Boliger fordelt på udlejningsforhold, 2008

Midtbyen

Nørresundby

Vest Aalborg

Øst Aalborg

Nordområdet

Sydvestområdet

Sydøstområdet

Sejlflodområdet

Halsområdet

Nibeområdet

Figur 20 Beboede boliger i de 10 områder fordelt på udlejningsforhold,

pr. 1. januar 2008. Kilde: Aalborg Kommune

Den største koncentration af boliger beboet af en

lejer findes i Midtbyen (84 procent). Også i Nørre-

sundby og Øst Aalborg er de fleste boliger beboet

af en lejer. I Vest Aalborg er der en overvægt af

boliger, der er beboet af en ejer. Fælles for de

seks oplandsområder gælder, at langt størstede-

len af boligerne er beboet af en ejer (mellem 72-

79 procent).

16%

21%

22%

22%

28%

28%

28%

39%

36%

61%

56%

44%

64%

72%

72%

72%

79%

78%

78%

84%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Beboet af ejer Beboet af lejer

5.5 Boligtyper

Kommuneniveau

I det følgende undersøges udbredelsen af forskel-

lige boligtyper i Aalborg Kommune.

Boliger fordelt på boligtyper, 2011

Parcel/Stuehuse

Række-,kæde- og

dobbelthuse

Etageboligbebyggelse

Kollegier

Øvrige boliger

1%

1%

2%

2%

14%

14%

45%

38%

38%

45%

0% 20% 40% 60%

Hele landet Aalborg Kommune

Figur 21 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet

fordelt på boligtype, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks Statistik

Af ovenstående figur ses det, at den mest udbred-

te boligtype i Aalborg Kommune er etageboligbe-

byggelse (45 procent) tæt efterfulgt af parcel- og

stuehuse. I kommunen er der derudover meget få

kollegier og øvrige boliger 10 . Ses der på hele lan-

det, udgør parcel- og stuehuse den største andel

med 45 procent, hvorefter etageboligbebyggelse

følger. For de resterende tre boligtyper ligger Aal-

borg Kommune meget tæt på landsgennemsnittet.

Side 16 af 26


De 10 områder

Boliger fordelt på boligtyper i byområderne, 2008

Midtbyen

Nørresundby

Vest Aalborg

Øst Aalborg

3%

1%

0%

1%

0%

0%

0%

1%

0%

6%

11%

18%

19%

30%

29%

Figur 22 Beboede boliger i de fire byområder fordelt på boligtype, pr. 1. januar 2008. Kilde: Aalborg Kommune

Figur 23 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på boligtype, pr. 1. januar 2008. Kilde: Aalborg Kommune

37%

44%

46%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger

Boliger fordelt på boligtyper i oplandsområderne, 2008

Nordområdet

Sydvestområdet

Sydøstområdet

Sejlflodområdet

Halsområdet

Nibeområdet

0%

2%

4%

1%

1%

2%

0%

0%

4%

4%

2%

7%

6%

5%

2%

0%

1%

16%

15%

14%

12%

20%

20%

27%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Parcel/Stuehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Øvrige boliger

59%

67%

72%

73%

72%

73%

76%

95%

Side 17 af 26


Det kan af figur 22 aflæses, at den høje andel af

etageboliger, der er i Aalborg Kommune, hoved-

sageligt er placeret i Midtbyen. Her er hele 95

procent af boligerne i etagebyggeri. I Nørresundby

udgør etageboliger ligeledes den mest udbredte

boligtype (59 procent) efterfulgt af stue- og par-

celhuse. I Vest Aalborg er der flest parcel- og

stuehuse og herefter etageboliger og række-,

kæde- og dobbelthuse.

Fælles for de seks oplandsområder gælder, at

hovedparten (67-76 procent) af boligerne er stue-

og parcelhuse. Dette fremgår at figur 23. Samti-

dig er der i samtlige af disse områder få eller in-

gen kollegieboliger samt boliger i etagebyggeri.

5.6 Boligstørrelse

I nedenstående fremgår en analyse på boligstør-

relse i Aalborg Kommune samt differentieret for

de 10 geografiske områder. Her måles størrelse

på en bolig både i forhold til antal værelser og

antal kvadratmeter 11 .

Kommuneniveau

Boliger fordelt på antal værelser, 2011

1 værelse

2 værelser

3 værelser

4 værelser

5 værelser

6 værelser

eller flere

5%

6%

15%

13%

14%

12%

18%

22%

23%

25%

24%

22%

0% 10% 20% 30%

Hele landet Aalborg Kommune

Figur 24 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet

fordelt på antal værelser, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks

Statistik

Boliger fordelt på antal kvadratmeter, 2011

Figur 25 Beboede boliger i Aalborg Kommune og hele landet

fordelt på antal kvadratmeter, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks

Statistik

I Aalborg Kommune er der flest boliger med to, tre

og fire værelser (69 procent). Der er færrest boli-

ger med et værelse (6 procent). Sammenlignet

hermed er der i hele landet en lidt større andel af

boliger med fire værelser og derover og en lidt

mindre andel af boliger med tre værelser og der-

under.

Under 50

kvm

50-74 kvm

75-99 kvm

100-124 kvm

125-149 kvm

150-174 kvm

175 kvm og

derover

6%

6%

9%

9%

11%

9%

14%

12%

17%

16%

20%

23%

Samtidig er der i Aalborg Kommune flest boliger

på mellem 75-99 kvm (25 procent) samt mellem

50-74 kvm og færrest boliger på under 50 kvm (6

procent). Sammenlignes der med landsgennem-

snittet, er der i Aalborg Kommune en lidt mindre

andel af boliger på 100 kvm og derover og en lidt

større andel af boliger på under 100 kvm.

23%

25%

0% 10% 20% 30%

Hele landet Aalborg Kommune

De 10 områder

Fordelingen af antal værelser og kvadratmeter ser

væsentligt anderledes ud. når man ser på forde-

lingen i de 10 geografiske områder i Aalborg

Kommune, hvilket fremgår af figur 26 og 27.

Side 18 af 26


Boliger fordelt på antal værelser i byområderne, 2008

Midtbyen

Nørresundby

Vest Aalborg

Øst Aalborg

Nordområdet

Sydvestområdet

Sydøstområdet

Sejlflodområdet

Halsområdet

Nibeområdet

3%

2%

1%

2%

2%

1%

3%

4%

6%

5%

6%

6%

7%

6%

7%

10%

10%

9%

11%

11%

10%

11%

Boliger fordelt på antal værelser i oplandsområderne, 2008

13%

12%

16%

15%

22%

20%

19%

18%

19%

19%

21%

22%

21%

22%

22%

23%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser

23%

24%

23%

26%

26%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 værelser

Figur 26 Beboede boliger i de fire byområder fordelt på antal værelser, pr. 1. januar 2008

Figur 27 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på antal værelser, pr. 1. januar 2008

25%

27%

26%

27%

28%

30%

31%

31%

33%

33%

46%

Side 19 af 26


Boliger fordelt på kvadratmeter i byområderne, 2008

Midtbyen

Nørresundby

Vest Aalborg

Øst Aalborg

1%

1%

3%

3%

3%

5%

4%

1%

2%

5%

6%

7%

10%

14%

15%

20%

Figur 28 Beboede boliger i de fire byområder fordelt på antal kvadratmeter, pr. 1. januar 2008. Kilde: Aalborg Kommune

23%

Figur 29 Beboede boliger i de seks oplandsområder fordelt på antal kvadratmeter, pr. 1. januar 2008. Kilde: Aalborg Kommune

27%

27%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Under 40 kvm 40-79 kvm 80-119 kvm 120-159 kvm 160-199 kvm 200 kvm og derover

34%

Boliger fordelt på antal kvadratmeter i oplandsområderne, 2008

Nordområdet

Sydvestområdet

Sydøstområdet

Sejlflodområdet

Halsområdet

Nibeområdet

1%

1%

2%

1%

1%

1%

7%

8%

7%

10%

9%

10%

9%

12%

11%

14%

14%

15%

16%

16%

18%

18%

17%

16%

28%

31%

32%

29%

29%

32%

30%

32%

27%

29%

32%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Under 40 kvm 40-79 kvm 80-119 kvm 120-159 kvm 160-199 kvm 200 kvm og derover

36%

38%

43%

43%

63%

Side 20 af 26


Figur 26 viser, at i Midtbyen har hovedparten af

boligerne to værelser (46 procent) efterfulgt af

boliger med tre værelser. Kun en lille andel af

boligerne i Midtbyen har over tre værelser. I Nør-

resundby har hovedparten af boligerne to, tre og

fire værelser. Vest og Øst Aalborg ligner hinanden

her med flest boliger med tre og fire værelser.

Ses der på figur 27, fremgår det at Nibeområdet

adskiller sig hvad angår boligstørrelse fra de øvri-

ge områder, da hovedparten af boligerne her er

med seks værelser. Fælles for de resterende fem

oplandsområder gælder, at den mest udbredte

boligstørrelse består af fire værelser. Herefter

følger andelen af boliger med fem værelser. For

alle de seks oplandsområder, er det et fællestræk,

at der er færrest boliger med henholdsvis et væ-

relse og to værelser.

Af figur 28 og figur 29 fremgår boligstørrelse målt

på antal kvadratmeter for de 10 geografiske om-

råder 12 . Heraf ses det, at 63 procent af boligerne i

Midtbyen er på 40-79 kvadratmeter, mens knap

Udviklingen i husstandstyper, 1986-2011

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

Enlige mænd

Enlige kvinder

Ægtepar

Et par i øvrigt

Andre husstande bestående af flere familier

Figur 30 Udviklingen i antallet af husstandstyper i Aalborg Kommune,

perioden 1986-2011. Kilde: Danmarks Statistik.

2010

hver tredje bolig er på 80-119 kvadratmeter (27

procent). I forhold til boligstørrelse i kvadratmeter

er Nørresundby, Vest Aalborg og Øst Aalborg

forholdsvis ens. Her er størstedelen af boligerne

på mellem 80-119 kvm (mellem 38-43 procent).

I de seks oplandsområder ændrer fordelingen sig

markant og boligerne er generelt større sammen-

lignet med byområderne. Fælles for disse seks

områder gælder, at hovedparten af boligerne er

på 120-159 kvm (mellem 29-36 procent). Desu-

den er der i alle seks områder stort set ingen boli-

ger på under 40 kvm.

6. UDVIKLINGEN I FORSKELLIGE

Procentvis udvikling i husstandstyper, 1986-

2011

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

-10%

-20%

BOLIGVARIABLE

I det følgende undersøges den udvikling, der har

været i de seneste 25 år i forhold til husstandsty-

per og husstandsstørrelser i Aalborg Kommune 13 .

6.1 Husstandstyper

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

Enlige mænd

Enlige kvinder

Ægtepar

Et par i øvrigt

Andre husstande bestående af flere familier

Figur 31 Udviklingen i andelen af husstandstyper i Aalborg Kommune,

perioden 1986-2011. Kilde: Danmarks Statistik.

2010

Side 21 af 26


Af figur 30 ses det, at der fra 1986-2011 er sket

en stigning i antallet af husstande med enlige

kvinder og mænd, mens der over samme periode

er sket et mindre fald i antallet af husstande med

ægtepar. Desuden er der kommet flere husstande

med par, hvor stigningen dog er mindsket i de

seneste år. Antallet af ’andre husstande beståen-

de af flere familier’ er stort set den samme over

perioden.

Ses der på den procentvise stigning i figur 31,

hvor år 1986 er nulpunkt, bliver det videre tydeligt,

at der er sket en voldsom stigning i antallet af

husstande med enlige mænd, som samlet set

over hele perioden er steget med over 70 procent.

Over perioden har der kun været en stigning på

lige over 30 procent i andelen af husstande med

enlige kvinder. Det ses ydermere, at der har været

en negativ vækst i antallet af ægtepar på omkring

5 procent. Frem til år 1998 er der en stigning i

Udvikling i husstandstyper,1986-2011

48000

46000

44000

42000

40000

38000

36000

34000

32000

30000

Enlig i alt Par i alt

Figur 32 Udviklingen i husstandstyper i faktiske tal i Aalborg Kommune,

perioden 1986-2011. Kilde: Danmarks Statistik.

Procentvis udvikling i husstandstyper,1986-

2011

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%

andelen af husstande bestående af flere familier,

hvorefter denne andel falder. I 2010 ender den

stort set ud med at være det samme som i 1998.

Forskellene mellem udviklingen i antallet og ande-

len af enlige og par er tydeliggjort i nedenstående

figur 32 og 33 14 . Figuren viser den faktiske stig-

ning og den procentvise stigning, hvor år 1986 er

nulpunkt.

Af figur 32 ses det, at der i år 1986 er markant

flere husstande bestående af par end af enlige.

Denne forskel er efterfølgende blevet væsentlig

mindre: I 1996 er forskellen mellem de to hus-

standstyper halveret og i 2008 er der nu flere hus-

stande bestående af enlige end husstande bestå-

ende af par. I årene efter 2008 ses der en fortsat

stigning i andelen af enlige.

Enlig i alt Par i alt

Figur 33 Udviklingen i af husstandstyper i procent i Aalborg

Kommune, perioden 1986-2011. Kilde: Danmarks Statistik.

Side 22 af 26


Den procentvise stigning for de to husstandstyper

viser, at andelen af enlige siden 1986 og frem til

2011 er steget med tæt på 50 procent. Over

samme periode er andelen af par kun steget med

godt 5 procent.

Udviklingen i husstandstyper, som det ses i Aal-

borg Kommune, er en generel tendens i samfun-

det, hvor flere og flere husstande består af enlige.

Det må forventes, at denne markante ændring i

husstandstyper også betyder en ændring i bosæt-

ningsmønstre og boligpræferencer. De markante

ændringer i husstandstyper er sammenlignelig

med de ændringer, der ses i husstandsstørrelser,

hvilket er anskueliggjort i figur 34 og figur 35.

6.2 Husstandsstørrelser

Figurerne viser, at der i 1986 er færrest husstande

med fem personer eller derover, hvilket stadig gør

Udvikling i husstandsstørrelse, 1986-2011

1000000

900000

800000

700000

600000

500000

400000

300000

200000

100000

0

1 person 2 personer

3 personer 4 personer

5 personer eller flere

Figur 34 Udviklingen af husstandsstørrelse i faktiske tal i Aalborg

Kommune, perioden 1986-2011. Kilde: Danmarks Statistik

35%

25%

15%

5%

-5%

-15%

sig gældende. I den anden ende af skalaen findes

husstande med én og to personer, der er de hus-

standsstørrelser, som udgør det største antal,

hvor antallet af husstande med kun én person er

særlig stor. Faktisk er forskellen mellem husstan-

de med én og fem personer så stor, at der er me-

re end 80 procent flere husstande med én person

end med fem personer eller derover over hele

perioden. Næsten 40 procent af husstandene i

Danmark består i dag af én person 15 . Antallet af

husstande med tre personer eller derover er enten

faldende eller stagnerende over perioden.

Betragtes figuren med den procentvise stigning,

fremgår det, at andelen af de små husstande be-

stående af én til to personer stiger jævnt i hele

perioden fra 1986-2011. I andelen af husstande

med fem eller flere personer ses der først et fald,

hvorefter andelen fra starten af halvfemserne

stiger markant.

Procentvis udvikling i husstandsstørrelse, 1986-

2011

1 person 2 personer

3 personer 4 personer

5 eller flere personer

Figur 35 Udviklingen af husstandsstørrelse i procent i Aalborg Kommune,

perioden 1986-2011. Kilde: Danmarks Statistik

Side 23 af 26


6.3 Udvikling i husstandstyper fordelt

på alder

Husstandstyper fordelt på alder, 1986

70+ år

60-69 år

50-59 år

40-49 år

30-39 år

20-29 år

19%

16%

18%

28%

33%

46%

54%

67%

72%

81%

84%

82%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Par Enlige

Figur 36 Andelen af husstandstyper i Aalborg Kommune i 1986

fordelt på aldersgrupper. Kilde: Danmarks Statistik

I det forgående blev det vist, at der over de sidste

25 år er sket en voldsom stigning i husstande med

enlige og husstandsstørrelser på 1-2 personer,

hvilket er en tendens, som ikke kun ses i Aalborg

Kommune, men i samfundet generelt. Undersø-

gelser har vist, at det generelt i samfundet har

været de ældre, de unge og de studerende, der

udgjorde kernen af de alene boende, men at

gruppen med de 30-60 årige enlige over de sene-

re år ligeledes er vokset. Dette med 76 procent i

perioden fra 1981-2006 16 .

På baggrund heraf er det relevant at undersøge,

om det samme forhold gør sig gældende i Aalborg

Kommune, og om stigningen af husstande bestå-

ende af enlige skyldes, at flere 30-60 årige bor

alene. Derfor undersøges fordelingen mellem

husstandstyper i Aalborg Kommune fordelt på

udvalgte aldersgrupper i år 1986 og 2011. Dette

er vist i figur 36 og figur 37.

Husstandstyper fordelt på alder, 2011

70+ år

60-69 år

50-59 år

40-49 år

30-39 år

20-29 år

27%

27%

28%

27%

49%

51%

56%

44%

73%

73%

72%

73%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Par Enlige

Figur 37 Andelen af husstandstyper i Aalborg Kommune i 2011

fordelt på aldersgrupper. Kilde: Danmarks Statistik

Ovenstående figur 37 viser, at andelen af par i

2011 er stort set lige store for personer på mellem

30-69 år (72-73 procent). For andelen af husstan-

de med personer på 70 år og derover er andelen

af par mindst, og der er dermed flest enlige i den-

ne aldersgruppe, hvilket sandsynligvis skyldes, at

flere i denne alder oplever, at deres partner går

bort.

Sammenlignes der med husstandstyper fordelt på

alder i 1986, ses det, at andelen af husstande

med par generelt er højere end i 2011. Der er flest

husstande med par med personer på 40-49 år,

efterfulgt af 30-39 år samt 50-59 år. Ligesom i

2011 er der flest husstande med enlige i alders-

gruppen 70+.

Andelen af de 30-59 årige, der bor alene, er i Aal-

borg Kommune steget med 10 procentpoint fra

1986 til 2011, hvilket svarer til en stigning på 77

Side 24 af 26


procent på 25 år 17 . Den samme tendens ses

blandt de 20-29 årige, hvor andelen af enlige i

1986 er på 33 procent, mens den i 2011 er steget

til 44 procent. Denne stigning på 11 procentpoint

svarer til en stigning på 50 procent over perioden.

Altså kan den generelle samfundsudvikling, som

beskrevet ovenfor, genfindes i Aalborg Kommune.

7. LEDIGHEDSKAPACITET

I følgende punkt undersøges ledighedskapacite-

ten fordelt på boligtype og ejerforhold i Aalborg

Kommune og hele landet. Der er forskellig efter-

spørgsel på disse boligtyper, hvilket ses i antallet

af ledige boliger, som er vist i figur 38.

På det nuværende boligmarked kan det ses, at

kollegieboliger ikke er særlig efterspurgte i Dan-

mark generelt og endnu mindre i Aalborg Kom-

mune, hvor der er en ledighedskapacitet på 39

procent. Dette skal dog ses i lyset af, at tallene er

fra 1. januar, og det største på boligmarkedet er i

Ledighedskapacitet fordelt på boligtype, 2011

Parcel/Stuehuse

Række-,kæde- og

dobbelthuse

Etageboligbebyggelse

Kollegier

3%

5%

3%

5%

7%

8%

23%

0% 20% 40%

Aalborg Kommune Hele landet

39%

Figur 38 Ledighedskapacitet i Aalborg Kommune og hele landet

fordelt på boligtype, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks Statistik

august og september, når de studerende skal

have bolig i forbindelse med studiestart på Aal-

borg Universitet.

Ledighedskapaciteten for henholdsvis parcel- og

stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse i

Aalborg Kommune er kun 3 procent. Med undta-

gelse af kollegieboliger er ledighedskapaciteten

generelt lidt lavere i Aalborg Kommune end i hele

landet generelt.

Hvad angår ledighedskapaciteten i forhold til ejer-

forholdet i boligen, så ses det, at den største le-

dighed er ved offentlige boliger, hvor andelen er

noget højere i Aalborg Kommune (43 procent)

sammenlignet med hele Danmark (24 procent).

Desuden er der en højere ledighedskapacitet på

private udlejningsselskaber i Aalborg Kommune i

forhold til hele landet samlet. For de resterende

ejerforhold foruden ’øvrige og uoplyst’ er der en

forholdsvis lav ledighedskapacitet.

Ledighedskapacitet fordelt på ejerforhold, 2011

Ejerboliger

Almene boligselskaber

Private udlejningsselskaber

Private andelsboligforeninger

Offentlig

Øvrige og uoplyst

5%

6%

4%

4%

4%

4%

10%

17%

15%

16%

24%

43%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Aalborg Kommune Hele landet

Figur 39 Ledighedskapacitet i Aalborg Kommune og hele landet

fordelt på ejerforhold, pr. 1. januar 2011. Kilde: Danmarks Statistik

Side 25 af 26


1 Tallene er fra d. 1. januar 2011, hvor tallene for

Aalborg, Aarhus, Odense og Københavns Kommune

er fra d. 1. oktober 2011

2 Med ’byområder’ henvises der til Midtbyen, Nørresundby,

Vest Aalborg og Øst Aalborg.

3 Med ’oplandsområder’ henvises der til Nordområdet,

Sydvestområdet, Sydøstområdet, Sejlflodområdet,

Halsområdet og Nibeområdet.

4 Danmarks Statistik

5 Her er aldersfordelingen lidt anderledes end de

foregående befolkningsprognoser. Dette skyldes,

at Aalborg Kommune ikke har tal for hver enkelt

aldersgruppe, hvorfor det dermed ikke er muligt at

sammensætte egne udvalgte aldersgrupper, og

kommunens befolkningsfremskrivning for de 10

områder må bruges.

6 Dette er målt ud fra den inddeling, der trådte i

kraft pr. 1. januar 2008.

’Par i øvrigt’ dækker over personer, der er samboende

par, samlevende par eller par, som lever i

registreret partnerskab. Samboende par er: ”to

personer af hver sit køn uden fællesbørn, men

eventuelt med børn, der er særbørn. De to personer

har en aldersforskel under 15 år. De er, så

vidt familiehenvisningerne i CPR oplyser, ikke i

familie med hinanden, og der er ikke andre voksne

personer på adressen. Personer ned til 16 år

kan være samboende”. Samlevende par er: ”en

mand og en kvinde, der uden at være gift med

hinanden har fælles børn, uanset børnenes alder,

og uanset om de stadig bor hjemme”.

En ’enlig’ er en voksen person, der ikke indgår i

en parfamilie. (En parfamilie kan enten være et

ægtepar, et registreret partnerskab, samlevende

par eller samboende par). Ved voksen forstås her

en person, der er fyldt 18, eller en person under

18, som har et barn. For enlige kan familien, ud

over den enlige, bestå af et eller flere hjemmeboende

børn.

7 Tallene for Aalborg Kommune er fra 1. januar

2011, mens tallene på de 10 geografiske områder

er fra 1. januar 2008, hvorfor der kan være problemer

med at lave en sammenligning herimellem.

8 Med ’boliger’ henvises her, og videre i rapporten,

til beboede boliger.

9 Dette undersøges med variablen ’udlejningsforhold’,

som viser, om en bolig er beboet af en ejer

eller lejer. I ’udlejningsforhold’ er ’uoplyst’ ikke

medtaget. Det vil sige, at andelen af hvert udlej-

ningsforhold er i forhold til de udlejningsforhold,

der er medtaget i figuren.

10 ’Kollegier’ defineres af Danmarks Statistik som

”beboelse i forbindelse med uddannelsesformål”.

11 I ’antal værelser og ’antal kvadratmeter’ er ’uoplyst’

ikke medtaget. Det vil sige, at andelen af hver

boligstørrelse for hvert af de to mål er i forhold til

de boligstørrelser, der er medtaget i figurerne.

12 Det er ikke muligt at sammenligne med fordelingen

i hele Aalborg Kommune, fordi kvadratmeter-intervallerne

er opgjort anderledes for de 10

områder end for hele Aalborg Kommune.

13 Husstandstyper og husstandsstørrelser er målt i

forhold til kommuner og regioner med den inddeling,

der blev indført 1. januar 2008 (Varedeklaration:

Husstands- og familiestatistik).

14 Her er kategorierne ’enlige kvinder’ og ’enlige

mænd’ slået sammen til kategorien ’enlige i alt’ og

kategorierne ’gifte’ og ’par i øvrigt’ til kategorien

’par i alt’, eftersom den største forskel ses mellem

enlige og par. Desuden er ’andre husstande bestående

af flere familier’ taget ud.

15 Scherg; Gram-Hanssen & Skovgaard Christen-

sen, 2010

16 Scherg; Gram-Hanssen & Skovgaard Christen-

sen, 2010

17 Danmarks Statistik

Side 26 af 26

More magazines by this user
Similar magazines