Forår 2013 - DynamicPaper

trommen.dynamicpaper.info

Forår 2013 - DynamicPaper

SE MED

– når et stærkt hold af unge talenter

leverer ’Fame’ for fuld udblæsning i

Trommen!

’Fame‘ er show, dans, sang, iørefaldende melodier og historien om

unge, kærlighed og venskab. Musicalen ’Fame‘ er også en gribende

historie om en high schools skæve og sjove skæbner, der alle drømmer

om en karriere i showbiz.

På mange måder er ’Fame’ mere aktuel og vedkommende end

nogensinde før. Med talentstjerne-programmer i tv og unge, der

står i kø for at deltage. Dét at opnå stjernestatus er blevet målet for

succes. Iscenesættelsen af sig selv er blevet hverdagskost – ikke

kun blandt dem, der satser på en karriere på de skrå brædder, men

også blandt helt almindelige unge. At være ung og vælge vej kan

være vanskeligt. Der er mange drømme, der er roller at spille og

forskellige forudsætninger, og i ’Fame‘ viser det sig, at vejen til

berømmelse kan få en grusom pris.

Om styrken ved opsætning af ’Fame‘ i Trommen udtaler instruktøren:

”Dét at historien bliver fortalt af et superstærkt hold af unge

talenter, der har den rigtige alder og kan leve sig helt ind i samme

situation, gør, at dramaet står stærkt, og historien får ekstra autenticitet.

Det er rørende og barskt, men samtidig også så livgivende

og sprængfyldt af energi, når de unge kaster sig ud i de mange

blændende og storslåede danse- og musiknumre.“

Det er 8. gang i Trommens historie, at der produceres musical, og publikum

kan se frem til at se de mange talenter på scenen i en helt nybearbejdet

version af ’Fame‘, der selvfølgelig har bevaret de kendte numre

– ikke mindst det musikalske hit ”Fame - I’m gonna live forever…“

HVERDAGE: KL. 19.00, LØRDAG-SØNDAG KL. 15.00 // VARIGHED: CA. 2 TIMER INKL. PAUSE

SPILLEPERIODE 8. – 28. MAJ // Trommen

Musicalopsætningen byder ikke alene på over 40 sangere, skuespillere

og dansere på scenen, men også et veloplagt orkester, hvor

de mest talentfulde elever fra Hørsholm Musikskole deltager.

Instruktion og bearbejdelse: Bina Hjorth Reichstein

Koreograf: Sofie Akerø

Kapelmester: Morten Thybo

Musikalsk indstudering: Torben Kirkegaard

Sangcoach: Christina Birksø

Lysdesigner: Turpin Djurhuus.

19

More magazines by this user
Similar magazines