DOwNLOAD - Dansk Bibel-Institut

dbi.edu

DOwNLOAD - Dansk Bibel-Institut

DBIposten

01

Januar 2007

www.dbi.edu

Fra rektor

Læs julebrevet midt i bladet

Af landssekretær Kurt Dalsgaard

I frokostpausen er der ofte ’ventil’

på DBI. Ventilen er studenternes

forum, hvor de kan invitere en

person ind og fortælle om noget,

som vedkommende brænder for.

Alt imens spændende emner bliver

serveret fortæres madpakkerne og

samlingen rundes af med en debat

med oplægsholderen. I tidens løb

har mange spændende mennesker

været på besøg såsom biskoppen,

ledere i kristne organisationer og

kirker, gæster fra udlandet og politikere

med forskellig farve. I november

var fx Charlotte Dyremose

på besøg og talte om ’religion i det

offentlige rum’.

Huset bliver skævt

En torsdag sidst i november var

Erling Tiedemann på besøg, og han

havde fået emnet: ”Hvordan forholder

vi os til etisk rod?”. Erling

Tiedemann er katolik og tidligere

amtsborgmester i Vejle og er tid-

s.06 s.08

Naturlig åbenbaring

Hvad ved vi?

“ | Rod i etikken fører til uorden og dermed et dårligt liv.

Politikere, biskopper

og katolikker på besøg

Erling Tiedemann har også været i ’ventilen’.

ligere formand for Etisk Råd, men

har nu et aktivt liv som pensionist.

Det blev en spændende ventil,

som viste, at Erling Tiedemann

kan tage en flok studerende med

storm. Han sagde blandt andet:

”Etisk rod er, når ting, som skulle

hænge sammen, falder fra hinanden.

Argumentationen for en etisk

afgørelse kan godt være sammenhængende,

men hvis den bygger

på et forkert grundlag, fører den

til et forkert resultat. Tag nu for

Sandhed i andre religioner

Er der det?

eksempel abort. Hvis udgangspunktet

for argumentationen er,

at kvindens rettigheder kommer

først, så bliver den etiske afgørelse

derefter. Hvis man starter skævt,

når man bygger et hus, kommer

huset også til at stå skævt.

De ti bud handler om, hvordan

man opnår det gode liv – derfor

handler de også om etik. Rod i

etikken fører til uorden og dermed

et dårligt liv for én selv og for

andre.”


s.02 DBIposten 01 – 2007

“ | De studerende er en gave til Kirken,

men også en opgave for Kirken.

50 TF-studerende

Sofaen i kaffestuen på DBI med en lille flok TF’ere.

Af landssekretær Kurt Dalsgaard

På DBI kommer der rigtigt mange

studerende i løbet af en uge. Nogle

kommer på DBI stort set hver dag,

mens andre kun kommer, når der

er undervisning, de vil følge. Nogle

dropper bare ind for at slappe af

et par timer med kammeraterne,

en kop kaffe og lidt dartspil.

Ikke kun TKM

I disse år skriver vi meget om TKMuddannelsen

på DBI. Det skyldes, at

TKM-linjen er ny, mens den traditionelle

teologiuddannelse på DBI har

været der lige så længe, som DBI

har eksisteret – det vil sige 34 år.

Når vi taler så meget om TKMuddannelsen,

kan nogle måske

få det indtryk, at DBI i dag kun

er TKM og ikke andet. Men det er

langt fra tilfældet.

På DBI’s studenterliste er der 80

studerende, og heraf er de 50 studerende

fra Det Teologiske Fakultet

(TF). Tyve personer på studenterlisten

er TKM-studerende, mens

ti går på forskellige andre studier

blandt andet religionsstudiet.

Det er altså de studerende fra

Det Teologiske Fakultet, som er

langt den største gruppe på DBI,

og vi forventer også de kommende

år at se mange nye TF’ere. Selvom

TKM-uddannelsen har fyldt meget

i vores tanker de sidste år, er DBI

meget bevidst om, at TF’ere får

gode undervisningstilbud på DBI.

Nye udfordringer

Selvom bibelkritikken på Det

Teologiske Fakultet kan komme til

udtryk på en anden måde end for

34 år siden, da DBI startede, så er

behovet for alternativ og supplerende

undervisning for TF-studenterne

den samme. Det er denne

opgave DBI ønsker at løse til gavn

for Kirken.

Teologistudiet er ganske vist et

videnskabeligt studie, men hvis

ikke kommende præster, missionærer

og forkyndere har en levende

og personlig tro på den Gud, som

teologi handler om, så får Kirken

ingen gavn af deres studier. Sådan

som uddannelsen af Kirkens forkyndere

er, sådan bliver forkyndelsen

i kirker og missionshuse. Og

sådan som forkyndelsen er, sådan

bliver menighedens tro og liv.

DBI vil fortsat støtte de studerende

fra Det Teologiske Fakultet,

så de kan blive gode præster,

missionærer og forkyndere. Derfor

lukker vi dørene op for et nyt hold

TF-ere til sommer.


DBIposten

01 – 2007

Luthersk spiritualitet på DBI

“ | Hvor kan jeg møde Gud og opleve, at han virkelig er til?

Af landssekretær Kurt Dalsgaard

”Det kan opleves som om, at Gud

ikke er i vores hverdag, og denne

erfaring fører for nogle mennesker

til spørgsmålet: Hvor i al verden

er Gud, og hvordan kan jeg møde

ham? Hvor kan jeg møde ham og

opleve, at han virkelig er til? I dag

er der stor interesse for spiritualitet

eller åndelighed, som det også

kan kaldes. Mennesker vil ikke

bare nøjes med det materielle – de

vil have den åndelige erfaring med

i deres liv”, sådan siger adjunkt

Jakob Olsen om baggrunden for, at

det kommende Januarkursus handler

om luthersk spiritualitet.

Luthersk og bibelsk

Den 22.-26. januar 2007 indbyder

DBI til et 5-dages kursus, og overskriften

for kurset er som nævnt

´Luthersk spiritualitet`. ”Vi kunne

også kalde det bibelsk åndelighed”,

forklarer Jakob Olsen, ”for Martin

Luther ønskede netop at være bibelsk.

Men ved at kalde det luthersk

spiritualitet, antyder vi, hvad vi

Bibelkreds på internettet

“ | På nettet kan man nemt og helt gratis få information,

som kan fremme fællesskab om bibellæsningen.

Af landssekretær Kurt Dalsgaard

Siden november har en LM-missionær

og en folkekirkepræst været i

gang med at undersøge, hvordan

almindelige bibellæsere løbende

kan kommentere og stille spørgsmål

til læsning af et dagligt kapitel

i Bibelen.

- Tilbudet hedder GTi, som betyder

`Gammel Testamente på internettet´.

Alle interesserede bibellæsere

overalt i verden kan på mail få

tilsendt daglige korte oplæg til

dagens tekst. Hvis man har lyst,

kan man også knytte kommentarer

til læsningen eller stille spørgsmål

til teksten, det forklarer lektor på

DBI Nicolai Winther-Nielsen, som

er leder af projektet.

To klik fra bibelkredsen

- I dag er de fleste vant til at bruge

mail og internet i det daglige, og i

årene fremover skal kirken derfor

s.0

mener med bibelsk åndelighed.”

Til at holde hovedforedragene

har DBI inviteret professor i praktisk

teologi ved et fakultet i USA,

Harold Senkbeil. Desuden medvirker

de danske teologer Niels

Nymann Eriksen, Carsten Dalsgaard

Hansen, Jørgen Sejergaard og

Børge Haahr Andersen.

Alle interesserede er velkommen

til hele Januarkurset eller til

enkelttimer. Ring efter program

eller se det på www.dbi.edu under

Materialer – Foldere.

kunne tilbyde mange nye hjælpemidler

til bibelstudiet ved siden af

de traditionelle hjælpemidler. Her

er internettet en oplagt mulighed,

forklarer Nicolai.

Man finder frem til GTi på adressen

www.e.dbi.edu, og med to

yderligere klik er man inde i det

forum, hvor man kan læse de

daglige indlæg. Det er også nemt

at blive registreret og få tilsendt

daglige mails.


s.0 DBIposten 01 – 2007

ø k o n o m i | Vi føler samhørighed med en meget

stor skare af kristne.

Største julegave

nogensinde

”Og hvad ønsker du dig så til jul?”

spørger familien. Nogle kan uden

besvær skrive snesevis af ting på

ønskesedlen, andre har svært ved

at finde på bare fem ting, for, som

de siger: Vi mangler jo ingenting.

Hvis DBI’s venner spørger: ”Og

hvad ønsker I jer så til jul?”,

behøver jeg ikke lede efter svaret.

Vi ønsker os penge, mange penge.

For vi mangler ikke bare lidt, men

meget.

I årets løb har DBI’s venner

velsignet os med forbøn og gaver,

og det glæder vore hjerter. Når vi

ser de mange gavebeløb, får vi en

følelse af samhørighed med en

meget stor skare af kristne ud over

landet. Det er opmuntrende midt

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

0 | |

Jan Feb

|

Mar

|

Apr

|

Maj

i bekymringerne over, om DBI nu

også får de fornødne midler, til at

vi kan fortsætte med det arbejde,

vi har i gang.

Dette skrives i begyndelsen af

december, og vi har i forhold til

sidste år haft en gavestigning på

700.000 kr. Alligevel mangler vi

i december 1.5 mio. kr. Sidste år

fik vi cirka 1.2 mio. i december, så

vi ønsker os den største julegave

nogensinde i DBI’s historie. Tak til

enhver som støtter uddannelse af

bibeltro præster og missionærer

med forbøn og gaver. DBI kan ikke

udfylde sin opgave uden jer.

Glædelig jul og godt nytår.

Landssekretær Kurt Dalsgaard

Månedsbudget: 466.000 kr. · Indkomne gaver i november: 1.016.467 kr.

Bagud i forhold til budget pr. 31. oktober: 1.079.378 kr.

|

Jun

Budget

|

Jul

Gaver

|

Aug

|

Sep

|

Okt

|

Nov

|

Dec

m ø d e k a l e n d e r

Møder i januar ved

studerende og ansatte.

Se hvem der prædiker hvor

på www.dbi.edu under mødeaktiviteter.

7. Københavns Frimenighed

14. Lyngså og Albæk kirker

15. Østvendsyssel IMU

16. Dybvad IM

16. Nørresundby IM og IMU

16. Agersted IM

16. Hjørring IMU

17. Elling IM

17. Gandrup IM

17. Sæby IM

17. Hirtshals IMU

18. Hjørring IM

18. Vrå IM

18. Horne IM

19. Brønderslev IMU

30. Janderup, Billum IM

31. Karstoft IM

H u s k i f o r b ø n

Bed om/for

· at DBI må få en stor jule- og

nytårsgave.

· Januarkurset og andre undervisningstilbud

i foråret.

· udsendte missionærer, som

har tilknytning til DBI.

Tak for

· at Gud har hjulpet og velsignet

i året, der er gået.

· enhver kirke, som lokalt

udbreder evangeliet.

· 1700 kristne, som giver DBI

over 5 millioner kroner om

året.


DBIposten

01 – 2007

Vi mødes på hjemmesiderne

“ | Hvilke bøger har DBI i biblioteket og hvordan ser de ansatte ud?

af Landssekretær Kurt Dalsgaard

Hvordan finder jeg et telefonnummer

på en af DBI’s ansatte? Hvordan

ser de ansatte ud? Hvem kan

vi eventuelt få ud som taler fra

DBI – og hvilket emne tilbyder han

at tale om? Hvor holder DBI møde

rundt om i landet i det kommende

år? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil

studere på DBI, og hvad kan DBI

tilbyde i den forbindelse? Hvad er

ansøgningsfristen for at søge ind

på TKM til sommer og hvordan får

jeg et ansøgningsskema? Hvilken

adresse har DBI? Hvem er i bestyrelsen

for DBI? Hvordan kan jeg

støtte DBI økonomisk, og hvordan

indbetaler jeg en gave på dankort?

Hvor kan jeg se, hvilke bøger DBI

har i biblioteket? Hvordan kan jeg

hver uge læse vejledning til den

kommende søndags prædiken?

Hvad har DBI udtalt sig om?

Hvis du sidder med nogle af disse

spørgsmål samt mange flere,

kan du bare klikke ind på DBI’s

to hjemmesider www.dbi.edu og

www.tkm-uddannelsen.dk, så kan

du få svar på næsten alt om DBI.

På forsiden af hjemmesiderne

kan du læse nyheder, tilmelde dig

nyhedsmails og betale en gave til

DBI på dankort.

Vi mødes på hjemmesiden – velkommen.

DBI’s hjemmesider er www.dbi.edu, hvor du finder information om DBI’s

arbejde, lærere osv. og www.tkm-uddannelsen.dk, hvor du kan læse

næsten alt om TKM-uddannelsen.

s.0


s.06 DBIposten 01 – 2007

Naturlig åbenbaring

“ | Guds gerninger forkynder hans herlighed.

Af lektor Torben Kjær

Den usynlige Gud

Ifølge Bibelen er Gud en usynlig

Gud (Rom 1,20 og 1 Tim 6,16).

Han er skjult for vore sanser. Vi

kan ikke se ham eller mærke ham.

Fordi Gud er usynlig, må Gud

afsløre sig for mennesker. Han må

blive åbenbar og erkendelig. Det

sker i hans åbenbaring. Her afslører

Gud sin eksistens, sit væsen og

sine handlinger for os.

Gud har åbenbaret sig på to

måder. Han har åbenbaret sig

gennem profeter, sin Søn Jesus og

apostle. Det er en åbenbaring, der

er kommet til os i ord og i skrift.

Den åbenbaring har vi i Bibelen.

Denne åbenbaring kalder man for

den specielle åbenbaring, og den

er speciel, fordi den kun findes i

Bibelen. Gud har også åbenbaret

sig gennem det skabte, naturens

gang og historien. Det er en

åbenbaring, som er uden ord, og

som ikke kommer til os i skrift.

Denne åbenbaring kalder man den

almindelige åbenbaring eller den

naturlige åbenbaring, og den er almindelig,

fordi den findes over alt.

En åbenbaring af Gud

Bibelen omtaler den naturlige

åbenbaring mange gange. Et af

stederne er i Rom 1. I vers 18

skriver Paulus om nogle mennesker,

der undertrykker sandheden.

De kender altså sandheden, men

bekæmper den og forsøger at

fortrænge den. Denne sandhed

er sandheden om Gud. Det viser

Paulus i vers 19. Her begrunder

Paulus, at disse mennesker kender

sandheden. Det gør de, fordi,

”det, man kan vide om Gud, ligger

nemlig åbent for dem”. Sandheden

om Gud er tilgængelig for dem.

Men ikke alene det. De kender den

også, for ”Gud har jo åbenbaret det

for dem” (vers 19b).

I vers 20 går Paulus et skridt

videre og forklarer, hvor meget Gud

har åbenbaret af sig selv. Paulus

skriver om ”Guds usynlige væsen”,

og han definerer det dels som

”hans evige kraft”, og det svarer til

Guds almagt. Og Paulus definerer

det dels som ”guddommelighed”,

og det svarer til det, der viser Gud

som Gud og giver ham retten til

tilbedelse. Stykker man sammen

ud fra Rom 1,18-32, kan man se, at

Gud åbenbarer sig som en virkelig,

evig, usynlig, almægtig, ophøjet og

fordrende Gud. Det er en åbenbaring

af Gud, og Gud åbenbarer så

meget af sig selv, at mennesker

kan kende ham som Gud (se vers

21). Den naturlige åbenbaring er

en delvis åbenbaring, idet Gud

ikke åbenbarer sig som en nådig

og barmhjertig Gud eller som en

opsøgende og frelsende Gud.

Åbenbaringens sted og tid

Paulus skriver om, hvor Gud har

åbenbaret sig. ”For hans usynlige

væsen, …, har kunnet ses siden

verdens skabelse og kendes på

hans gerninger” (Rom 1 vers


20). Gud har åbenbaret sig i sine

gerninger, og de gerninger er det

skabte, naturens gang (ApG 14,16-

17) og historien (ApG 17,25-27).

De gerninger er de steder, hvor

Gud åbenbarer sig. De afspejler

Gud. Paulus fortæller også, at Gud

har åbenbaret sig på denne måde

siden verdens skabelse, så denne

åbenbaring er fortid, nutid og

fremtid, så længe det skabte, naturen

og historien består. Når Gud

åbenbarer sig gennem disse gerninger

i fortid og nutid, er denne

åbenbaring tilgængelig for alle.

En erkendelse af Gud

Paulus skriver ikke alene, at denne

åbenbaring er tilgængelig for alle,

da alle er omgivet af det skabte

og naturen og en del af historien,

men også at menneskene kendte

Gud. Paulus er klar og præcis.

”For de kendte Gud” (Rom 1 vers

21), fortæller, at de kendte Gud og

dvs. kendte ham som denne evige,

usynlige, almægtige, ophøjede

DBIposten

og fordrende Gud. Paulus skriver

også om, at de undertrykker

sandheden om Gud (vers 18), og

det forudsætter, at de kender Gud.

Og Paulus skriver også i vers 32,

at de kender Guds retsordning, og

udtrykker igen, at de kender Gud.

En undertrykt

erkendelse af Gud

Den naturlige åbenbaring er ikke

en succeshistorie fra Guds side.

For selvom Gud åbenbarer sig for

alle, og selvom alle kender ham, så

møder menneskene denne erkendelse

af Gud med modstand. De

bekæmper den. De afviser den. De

undertrykker den. Denne afvisning

beskriver Paulus i vers 21: ”For de

kendte Gud, og alligevel ærede og

takkede de ham ikke som Gud.”

Menneskene blev ikke stående i

denne afvisning, men afvisningen

rev dem med i et åndeligt og religiøst

fald, som Paulus beskriver

med ord som tomme tanker, formørkelse,

tåbelighed. De føres ned

01 – 2007

s.07

i afgudsdyrkelse. De ombytter Gud

med afgudsbilleder, som de ærer

og dyrker. Og så lever de i afgudsdyrkelsens

mange former med

en undertrykt erkendelse af Gud.

For Gud åbenbarer stadig sig selv

gennem sine gerninger, og menneskene

erkender stadig Gud som

Gud, men bekæmper og undertrykker

denne erkendelse af Gud.

Den naturlige

åbenbarings betydning

Paulus omtaler den naturlige

åbenbaring for at begrunde, at

menneskene er uden undskyldning

overfor Gud. Gud har åbenbaret

sig for alle, men de afviste ham

(Rom 1,20). En naturlig åbenbaring

er ikke en vej til Gud. Den mødes

med modstand fra menneskets

side og illustrerer menneskers

fjendtlighed overfor Gud. For os

troende er den en ekstra rigdom,

for vi kan se Gud i skaberværket,

naturen og historien. Guds gerninger

forkynder hans herlighed.

f o t o : s t o c k . x c h n g


s.08 DBIposten 01 – 2007

“ | Sandhederne i andre religioner skal ofte staves med lille s.

Hvor meget sandhed er

der i de andre religioner?

Af lektor Carsten Elmelund Petersen

Det er ikke kun kristendommen,

der siger, at man skal handle godt

imod medmennesket. I en eller

anden form har de fleste religioner

en variant af den gyldne regel,

nemlig forbudet: Du må ikke gøre

det, som du ikke vil, at andre skal

gøre imod dig. De fleste religioner

rummer bud, der er kendt fra de ti

bud, nemlig forbud imod at lyve,

stjæle, dræbe og at begå seksuelt

umoralske handlinger. Når andre

religioner siger dette, er det

sandt. Kristne kan og bør arbejde

sammen med alle mennesker for

ordnede forhold i verden, for fred

og retfærdighed. Men så langt taler

vi om sandhed med et lille s.

Kærlighed og sandhed

Det er dog ikke nødvendigvis den

store sandhed, som dermed er

formidlet. For hos Jesus er der

udtrykkeligt tale om et påbud: Du

skal gøre det mod andre, som du

vil, at de skal gøre mod dig (Matt

7,12). Dette påbud kræver noget,

som vi ikke kan leve op til. Endvidere

rummer kristendommen både

et sandhedskrav og et kærlighedskrav.

Vi skal være sandheden tro i

kærlighed, og kærlighed glæder sig

ikke over uretten, men har netop

sin glæde i sandheden.

Det dobbelte kærlighedsbud er

afgørende for kristne. Kærligheden

til mennesker kan ikke adskilles

fra kærligheden til Gud. Troen på

Gud indebærer kærlighed til ham

og vores kærlighed til mennesker

skyldes, at Gud elskede os først.

Det ottende bud står vagt om

sandheden, at vi ikke må lyve og

tale falsk, men sandhedskravet er

også indbygget i det andet bud,

at vi ikke må dyrke andre guder

end den Gud, som åbenbarede sig

for Israel, for profeter og apostle


og endegyldigt i Jesus Kristus.

Sandhed overfor Gud og overfor

mennesker kan ikke skilles ad.

i l l u s t r a t i o n : c h r r a h b e k o l s e n

Jesus Kristus er Sandheden

Som kristne tror vi på Jesus

Kristus, som Vejen, Sandheden

og Livet. Hvad betyder det? Nogle

mennesker tror ikke, at der findes

en Gud. De er ateister. Andre

tror, at der findes flere guder. De

er polyteister. Andre igen tror

på det religiøse og måske på det

absolutte, men de tror ikke på en

personlig Gud. Ingen af disse lærer

sandt om virkeligheden.

DBIposten

Vi tror på én Gud, og det er

kristne enige med jøder, muslimer,

mormoner, amish-sekten og Jehovas

Vidner om. Som kristne tror vi

på den Gud, som har åbenbaret sig

i sin Søn, Jesus Kristus. Og med de

første generationer af kristne tror

vi, at Jesus Kristus er både sand

Gud og sandt menneske. Ligeledes

tror vi på Guds treenighed, at Gud

er Faderen, Sønnen og Helligånden.

Jehovas Vidner, islam og jødedom

er religioner, der afgrænser

sig fra, at Jesus Kristus er både

Gud og menneske, og at Gud er

både Faderen, Sønnen og Helligånden.

Kristne dyrker ikke samme

Gud, som tilhængere af jødedom,

islam og Jehovas Vidner. Vi dyrker

præcis den Gud, der har åbenbaret

sig i sin Søn Jesus Kristus, og som

sagde, at han var Vejen, Sandheden

og Livet. Han er det sande

billede af Gud. Jødedom, islam og

Jehovas Vidner afviser vores Gud:

Jesus Kristus. De andre dyrker en

anderledes Gud.

Kriteriet på sand monoteisme

Jødedom, kristendom og islam er

monoteistiske religioner. De kaldes

alle abrahamittiske religioner, for

alle tre påberåber sig Abraham

som patriark. Jesus diskuterede

med jøder, som var stolte af at

være Abrahams børn. De sagde til

ham: ”vi har kun én fader, og det

er Gud”. Hvad svarer Jesus til det?

”Hvis Gud var jeres fader, ville I

elske mig, for det er fra Gud, jeg

er udgået og kommet”. Kriteriet

på at være et ægte Abrahams barn

er, at man elsker Jesus Kristus.

01 – 2007

s.0

Jesus konfronterer disse jøder

med følgende udsagn: ”jeg siger

jer sandheden, derfor tror I mig

ikke”, fordi de er præget af løgnen,

og Jesus siger udtrykkeligt, at de

er Djævelens børn (Joh. 8,39-47).

Kriteriet på sand monoteisme er,

at man elsker Jesus Kristus. Troen

på Jesus Kristus fører til sand

gudsopfattelse, og det fører til

en falsk gudsopfattelse at afvise

Jesus Kristus.

Kærlighed og sandhed i dagens

debat

Hvis alt det, som står i Ny Testamente

om Jesus Kristus, er sandt,

så er noget af det, som står i

Koranen, løgn. Koranen betragter

Jesus som profet men afgrænser

sig fra, at han er Gud. Spørgsmålet

er derfor: Er Jesus Kristus Gud,

eller er han det ikke? Det er et

spørgsmål i samme kategori som:

Er en kvinde gravid eller er hun

det ikke? En kvinde kan ikke være

33 % gravid. Vi kan derfor ikke gå

på kompromis ved at sige, at Jesus

er 33 % Gud og 66 % menneskelig

profet, så jøder og muslimer kan

gå med på det. Nej, vi må fastholde,

at Jesus er 100 % Gud og

100 % menneske på en og samme

tid.

Selvom Koranen taler usandt

om Jesus, så er vi forpligtet på at

møde muslimer med ægte kristen

næstekærlighed. Kun sådan kan

man undgå at feje uenighederne

ind under gulvtæppet. Den latterliggørelse

og forhånelse af

muslimer, som vi ser omkring os,

skader udbredelsen af Sandheden

med stort S.


s.10 DBIposten 01 – 2007

Fortroligt!

– må ikke offentliggøres

“ | ’Man må ikke prøve at gøre muslimer kristne

– og man kan altså ikke være i landet som missionær.

Vi oplever begge, at Gud har kaldet os til at nå muslimer med evangeliet, lyder det fra et kommende missionærpar

med baggrund fra DBI. De skal inden længe være missionærer i et muslimsk land.

Interview af stud. teol. Søren Dalsgaard ”Guds ord er vigtigere end menneskers

ord. Når han siger ”gå ud

til alverden”, så går vi! Og så er det

til hele verden!”

Sådan udtrykker en tidligere

TKM-studerende sig om sin nært

forestående rejse ud i verden som

missionær. DBIpostens redaktion

har af sikkerhedsmæssige årsager

fået strenge betingelser om ikke

at offentliggøre nogen identiteter

på personer eller på det land, som

han sammen med sin kone skal

rejse til. De to kender hinanden fra

en tidligere rejse til missionsmarken

og blev i sensommeren gift i

hendes hjemland.

f o t o : s t o c k . x c h n g


Mission er forbudt

De skal arbejde i et arabisk land

med en stor koncentration af

muslimer, og følgelig er al mission

forbudt. ”Da mission er ulovligt,

betyder det også, at missionsorganisationen

ikke er en officiel

organisation i landet. Og man kan

ikke få visum som missionær. De,

der er i landet gennem organisationen,

har en eller anden form

for arbejde/projekt, som de får

visum igennem. Man arbejder altså

typisk med sin profession”, skriver

han, og gennem hele sin hverdag

forsøger man ”i alle ting og på alle

måder at være et vidnesbyrd om

Jesus – dette kaldes teltmagermission”.

Nærkontakt

Begrebet teltmagermission stammer

fra det Nye Testamente, hvor

Paulus hovedsageligt brugte sit

teltmagerfag for at tjene til sit

eget levebrød, men i denne TKMstuderendes

situation er der altså

helt andre årsager. Arbejdet er et

vigtigt projekt, som yder en stor

hjælp til samfundets udsatte ud

fra et kristent næstekærligt perspektiv.

Desuden giver det visum

til landet og er en god kontaktflade

til befolkningen. Selvom der

ikke åbent må fortælles om Gud

gennem deres officielle arbejde,

fordi projektet ellers kunne blive

lukket, så er der alligevel store

muligheder, for som han siger:

”Der bliver vist meget af Guds kærlighed

– og der bliver bedt mange

bønner for de lokale. Og nogle

gange åbnes mulighederne for at

sætte ord på evangeliet også.”

DBIposten

En anden god mulighed for

at skabe kontakter er gennem

sprogundervisning. ”Det gode ved

sprogundervisning er, at det er

en fantastisk måde at skabe gode

kontakter på. Sproget læres bedst

af dem, der taler det, og ved selv

at tale det. Så jeg skal selvfølgelig

bruge en masse tid på at snakke

med folk – og så udvikles venskaberne,

og det giver muligheder

for at snakke om mange ting.” Der

er derfor tale om et sandt pionerarbejde,

hvor forholdet til det at

missionere lyser gennem hans

ord: ”Vi ønsker virkelig at opbygge

gode venskaber med landets befolkning

og gennem vores gerninger

og ord føre dem til Kristus.”

Ulovligt og trængt

Det er et langt, sejt træk, men det

er sådan, ethvert missionsarbejde

må starte i et land med ganske få

lokale kristne. De få, som findes,

mødes i små hemmelige husmenigheder,

hvor de kan opmuntre

hinanden i troen. Men det er end

ikke alle steder, der findes en

sådan lille husmenighed, og her

står de kristne alene med deres

tro. Hvis deres familie ydermere

hører til dem, for hvem frafald fra

islam er en alvorlig sag, så kan

de tilmed risikere forfølgelser på

grund af deres efterfølgelse af

Jesus.

I en dansk sammenhæng må

det mane til eftertænksomhed

og beundring for de kristne i

verden, som ikke har samme gode

vilkår, som vi har her i Danmark. I

Danmark har vi ret til frit at vælge

vores tro og samles i kristne fæl-

01 – 2007

s.11

lesskaber. Det har de også på en

måde i dette muslimske land. Det

er nemlig ikke ulovligt at være kristen,

hvis blot man er udlænding,

og hvis man ikke prøver at gøre

andre kristne. Der findes da også

internationale kirker i de største

byer i landet, men de lokale har

ikke lov til at komme der, for man

bliver født til at være muslim.

Derfor er friheden i praksis meget

begrænset og hverdagen til tider

utrolig svær for en lokal kristen.

Hjerte for mission

De to hjerter, som banker for at

nå muslimer i et land fjernt fra

det trygge hjem i Danmark, har en

fælles motivation i sig: ”Vi ønsker

begge at hjælpe folk med deres

konkrete behov og på den måde

vise Kristi kærlighed, samtidig

med at vi gerne vil hjælpe med

folks åndelige behov. Vi oplever

begge, at Gud har kaldet os til at

nå muslimer med evangeliet.”

På DBI kan vi blot glæde os over,

at endnu en forhenværende TKMstuderende

med stor iver finder

ind i en tjeneste i tæt efterfølgelse

af det kald, som Gud har givet

– også når det gælder tjeneste i

lande, som åndeligt set befinder

sig i et mørke uden stor kendskab

til det gode budskab om Jesus, og

hvor vejen ud af dette mørke er

farlig og besværlig for de kristne.

Vi ønsker også fremover at uddanne

mennesker til tjeneste, som

med et glødende hjerte kan sige

ligesom vores unavngivne ven og

hans kone i den arabiske verden:

”Når Jesus siger ”gå ud til alverden”,

så går vi!”


s.12 DBIposten 01 – 2007

Korte svar på skarpe spørgsmål

“ | DBI forsøger at finde balancen mellem hvad

vennerne kan yde, og hvad der er nødvendigt.

Af rektor Børge Haahr Andersen

Hvorfor bruge så meget energi

på at opbygge DBI, når staten

betaler for at give en teologisk

uddannelse på Det Teologiske

Fakultet (TF)?

Fordi en kristen kirke har brug for,

at forskning, uddannelse og undervisning

sker på kirkens grundlag.

En teologisk uddannelse, som ikke

hviler på en klar basis, vil være

sårbar over for tidstypiske strømninger,

hvor disse strømninger er

i konflikt med kirkens bibelske

basis.

Er det ikke spild af tid og

resurser at bruge så mange

indsamlede midler på teologisk

forskning?

Nej, bestemt ikke. Det er netop os,

der anerkender Bibelens guddommelige

tilblivelse, der skal være

med i forreste række i forskning

og fordybelse i Bibelen og troslæren.

Der er behov for bibeltro

forskere, der kan tale med om

bibeloversættelse og bibeltolkning,

om Da Vinci-mysteriets og Judasevangeliets

forståelse af kristendom

osv.

Kan uddannelse, forskning og

undervisning, som er forpligtet

på et bestemt trosgrundlag,

samtidig være videnskabelig?

Det korte svar er, at ethvert videnskabeligt

arbejde altid går ud

fra nogle givne forudsætninger.

En teologisk forsker, der har den

forudsætning, at Gud er til, er ikke

mindre videnskabelig end den for-

sker, der forudsætter, at hvis Gud

er til, så handler han udelukkende

gennem naturlovene. Et grundigt

svar kan læses i ”Forskningsfrihed

og værdigrundlag” på DBI´s

hjemmeside www.dbi.edu under

Materialer – DBI udtalelser.

Hvorfor skal der være både

et MF i Århus og et DBI i

København, og hvorfor udnytter

I ikke hinandens resurser

bedre?

DBI og MF blev til som to selvstændige

institutioner i 1960’erne og

1970’erne og har derfor hver sin

basis og profil. Men langt på vej er

de udsprunget af samme kirkelige

nød, har det samme bagland og

tjener samme formål, men da der

er to teologiske uddannelsessteder,

er der brug for et alternativ

både i Århus og i København. I

foråret blev der nedsat en konsortieledelse,

som skal tage ansvar

for alle de områder, hvor DBI og

MF med fordel kan samarbejde

Hvorfor har DBI startet en

Tværkulturel Missionsuddannelse

(TKM)?

I 34 år har mission været en del

af DBI’s formålsparagraf, og målet

med TKM er, i samarbejde med en

række ydremissionsselskaber, at

give en solid akademisk uddannelse

til folk, der gerne vil arbejde

i ydre mission eller blandt indvandrere

og flygtninge i Danmark.

Uddannelsen indeholder så mange

teologiske fag, at man med et

halvt års supplering kan gå videre

på TF og får derved en dansk

cand. teol-grad. Derfor kan TKM

også bruges af folk, der vil ud i et

præsteembede i Danmark, men da

TKM indeholder en række tværkulturelle

fag og en række praktiske

missionsfag, er den meget relevant

for dem, der skal formidle den

kristne tro til mennesker af anden

kulturel baggrund.

Hvorfor er det ikke nok for

missionærer og præster at

kende Bibelen og troslæren?

Det er vigtigt, at præster og missionærer

kender den kultur, som

Bibelens ord skal formidles ind

i, sådan at evangeliet virkelig

når frem til tilhørerne. Hvis en

forkynder siger det rigtige, men

tilhørerne misforstår det eller slet

ikke forstår det, så svigter vi missionsbefalingen.

Er det ikke vigtigere at uddanne

folk til at udbrede evangeliet

i Danmark?

Det er en stor udfordring at

genkristne det danske folk og nå

en ny generation med evangeliet.

Derfor vil DBI fortsat satse på

at uddanne præster, sekretærer

og missionærer, der kan virke i

Danmark. Samtidig vil vi opprioritere

uddannelse af missionærer

til udlandet, fordi det ligger i

evangeliets væsen at være grænseoverskridende,

og fordi ydremissionsselskaber

i disse år skriger

efter nye medarbejdere.

Hvorfor har DBI tilbagevendende

økonomiske problemer?

DBI forsøger at finde balancen

imellem, hvad vore venner kan

yde af økonomisk støtte, og hvad


DBIposten

01 – 2007

Mikrofonen er åben og rektor Børge Haahr Andersen svarer på spørgsmål fra unge, gamle, tykke og tynde.

der er nødvendigt, for at vi kan

uddanne både præster, missionærer

og ledere til Kirkens arbejde. Vi

har derfor skåret ind til benet med

besparelser på administration,

bibliotek, husleje til lokaler mv.,

men når det gælder lærerstaben

kan vi ikke skære ned, hvis vi skal

leve op til det, vi har lovet især

TKM-studerende og samarbejdspartnerne

i ydremission.

Hvad er det mest

glædelige ved DBI?

Det mest glædelige er at høre

kandidater fra DBI fortælle om

mennesker, der er kommet til tro

på Jesus gennem deres virke. Hvad

enten det er en sekretær i KFS, en

præst i et lille landsogn eller en

missionær i Tanzania.

Hvad er det næst

mest glædelige?

Det er fællesskabet med en stor og

positiv studenterflok, som brænder

for at uddanne sig til en heltidstjeneste

i et kristent arbejde.

s.1

TKM-studerende, som ikke får SU,

er gået foran og viser det kristne

Danmark, at det ikke er snæversynede

politikere eller kritiske

embedsmænd i SU-styrelsen, der

skal bestemme, om kristenheden

i Danmark skal have gode forsyningstropper

af ledere til Kirken.

Har du flere spørgsmål, så skriv

til bha@dbi.edu eller ring til 3313

5500

i l l u s t r a t i o n : c h r r a h b e k o l s e n


s.1 DBIposten 01 – 2007

Nyt databasesystem

i vanskeligheder

“ | Luthersk Mission har været glad for

systemet, men vores er en nyere version.

Af landssekretær Kurt Dalsgaard

DBI har i mange år haft et forældet

database- og regnskabssystem,

men en nyanskaffelse er gang

på gang blevet hindret på grund

af økonomien. I starten af året

besluttede vi imidlertid at købe

et nyt system til en rimelig pris.

Udgiften til det nye system kan

fordeles over tre år, så det ikke

belaster vores økonomi for hårdt.

Glæde med malurt

Vi har glædet os meget til den nye

database. Imidlertid har der været

mange problemer med at få sy-

Redaktion

Landssekr. Kurt Dalsgaard, ansv.

Rejsesekr. Anders B. Lodahl, red.sekr.

Stud.teol. Peter Rahbek

Stud.teol. Thomas Olofson

Stud. teol. Søren Dalsgaard

Stud. teol. Morten Koch Møller

Frederiksborggade 1B 1.

1360 København K

Tlf: 33135500

Telefontid hverdage kl. 9-12

Fax: 33136989

Email: dbi@dbi.edu

www.dbi.edu

www.tkm-uddannelsen.dk

Giro 5 21 59 00

Studentertelefon: 33138040

stemet til at køre uden fejl. Inden

vi købte det, havde vi besøgt Luthersk

Mission (LM), som har et tilsvarende

system, og LM oplyste os

om, at de var glade for systemet..

Der er bare den forskel, at vores

system er en nyere version end

LM’s, og det har vist sig, at denne

opdaterede version ikke i tilstrækkelig

grad var færdigudviklet og

prøvekørt af firmaet, Navi Partner,

som har solgt os det. Det har givet

os snesevis af ekstra arbejdstimer,

fordi vi i mange tilfælde først har

skullet have fat i Navi Partner, før

systemet er kommet til at virke,

Hvad værre er, så har Navi Partner

i et par tilfælde været årsag til, at

Indlæg sendes til dbi-posten@dbi.edu

DBIposten sendes gratis til interesserede

Design Chr Rahbek Olsen

Tryk Morsø Folkeblad

ISSN 0906-825X

DBI arbejder med bibelforskning og teolo-

gisk undervisning, hvor teologistuderende

er den primære målgruppe. Formålet er at

fremme bibeltro forkyndelse, undervis-

ning og mission i Danmark og udlandet.

Formand Flemming Burgdorf

Rektor Børge Haahr Andersen

Landssekretær Kurt Dalsgaard

Studiekoordinator Nicolai Techow

der er udsendt forkerte girokort

til nogle af vores givere. Alle, der

har fået forkerte girokort, er blevet

gjort opmærksomme på dette.

Børnesygdommene ebber ud

Vi håber – og forventer – at børnesygdommene

er ved at være

overstået, og vi vil gerne gøre opmærksom

på, at problemerne med

databasen ikke har hindret os i at

holde styr på de gaver, som vennerne

har indbetalt til os. Vi takker

for jeres overbærenhed i forhold til

de fejl, der har været og vi håber, at

det er et overstået kapitel.

Gaver

på SMS

Det er muligt at give

gaver til DBI på SMS.

Skriv det beløb, du vil

give, fx Kollekt DBI 100,

og send SMSen til 1277.

Beløbet trækkes på din

telefonregning, og du

får en SMS tilbage

som bekræftelse

på, at beløbet er betalt.


Giv gaver

med Dankort

– på hjemmesiden

Flere og flere bruger

DBI’s hjemmeside, når de

giver gaver til DBI.

Gå ind på www.dbi.edu og

vælg menuen Økonomi.

DBIposten

Frederiksborg Apotek

01 – 2007

DOwNLOAD ’DeT GODe PrOGrAM’

Så kan du automatisk støtte DBI,

når du handler i godt 300

e-butikker gennem engodsag.

Se på www.engodsag.dk hvordan du gør.

Frederiksborg Apotek

Frederiksborg Apotek

Frederiksborg Apotek

Frederiksborg Apotek

Slotsgade

Slotsgade

26

26

3400 Slotsgade 26

3400

Hillerød

Hillerød

Tlf. 3400 Hillerød

Tlf.

48

48

26

26

56

56

00

00

Slotsgade 26 Slotsgade 26 Tlf. 48 26 56 00

3400 Hillerød 3400 Hillerød

Tlf. 48 26 www.frederiksborg.netapotek.dk

56 00 Tlf. 48 26 56 Slotsgade 00 26

www.frederiksborg.netapotek.dk

___________________________________

www.frederiksborg.netapotek.dk 3400 Hillerød

___________________________________

___________________________________

Tlf. 48 26 56 00

www.frederiksborg.netapotek.dk

Apoteket har døgnvagt

www.frederiksborg.netapotek.dk

___________________________________

Apoteket

Apoteket

har

har

døgnvagt

døgnvagt

___________________________________

www.frederiksborg.netapotek.dk

Apoteket ___________________________________

har døgnvagt

Apoteket har døgnvagt

Apoteket har døgnvagt

Testamentariske

gaver

Støtte til bibeltro forkyndelse

Gennem dit testamente kan du støtte

uddannelse af bibeltro præster, missionærer

og forkyndere. Gaver til DBI går ubeskåret

til dette formål.

Vi yder gratis juridisk bistand ved oprettelse

af testamente, hvori DBI er betænkt.

Tak om du vil betænke DBI i dit testamente.

s.1

Freder

www.fred

__________

Apote


s.16 DBIposten 01 – 2007

a k t u e l k o m m e n t a r | Evangeliserende muligheder

for præster i troskab mod Bibelen.

Muligheder i

sognekirken

Af Rektor Børge Haahr Andersen

Det kirkelige Danmarkskort er

et stykke på vej bestemt af den

vækkelse, som gik over landet

i 1800-tallet. Selv en relativt ny

organisation som DBI har sit

stærkeste bagland i de dele af

landet, hvor de gamle vækkelser

for 100-150 år siden fik mest

fodfæste.

Men der er opbrud i det

kirkelige Danmarkskort i disse

år. I visse dele af landet lukkes

der missionshuse på stribe, og

kirkegangen er yderst beskeden.

I andre dele af landet bygger

man nye missionshuse, og

kirkerne bugner af folk søndag

efter søndag. Der er sket en

anden markant udvikling inden

for de sidste årtier. Engang var

missionshusene evangeliserende

forposter og var lokalområders

evangeliserende arbejde. I dag

er missionshuse mere blevet

oplæringssteder for kristne end

evangeliserende kontaktsteder

til mennesker i lokalområdet. Til

gengæld findes der efterhånden

et par hundrede kirker med præster

fra DBI og MF. De fleste af

disse har mange evangeliserende

kontakter med lokalområdet

både via søndagsgudstjenesten

og forskellige hverdagstilbud.

Ny situation

Denne udvikling kalder på

nytænkning. Missionsfolk skal

tænke på præster fra DBI og MF

som strategiske brikker i at få

genevangeliseret de dele af Danmark,

hvor missionshusarbejdet

står svagt. Snesevis af samtaler

med præster fra DBI og MF viser

en helt entydig tendens til, at

vi i dagens kirkelige situation

står med vidtrækkende lokale

evangeliserende muligheder i de

sogne, hvor en præst vil virke

i troskab mod Bibel og bekendelse.

Der er folk på DBI og i DBI’s

bagland, der på grund af Folkekirkens

læremæssige krise ikke

længere finder det forsvarligt at

blive præst i Folkekirken. Dem

vil vi på DBI gerne støtte i at

handle efter deres samvittighed

og overbevisning, sådan at de

kan danne menigheder og skabe

evangeliserende platforme, der

kan supplere den evangeliserende

strategi, jeg har skitseret

ovenfor.

Men mit hovedbudskab er altså

at slå et slag for, at selv om det

kan være vanskeligt for bibeltro

præster at få stillinger, især i

visse stifter, og selvom der er et

stort pres på disse præster for at

få dem til at gradbøje troskaben

mod bibelske sandheder, skal

vi ikke opgive den frontstilling

i det kirkelige landskab, der

hedder prædikestolen i sognets

kirke.

Maskinel magasinpost

42472

Afsender

Glumsø Portoservice ApS

Fabriksvej 6

9490 Pandrup

m å n e d e n s c i t a t

En sund troslære

er ikke spændetrøje;

den er frihed.

Leif Andersen

More magazines by this user
Similar magazines