Effekter af klimaændringer - Region Nordjylland

rn.dk

Effekter af klimaændringer - Region Nordjylland

Klima

der, at den tidslige og rumlige opløsning bliver bedre og bedre.

Der arbejdes med tidsskridt ned til en halv time og omkring

250 km mellem beregningspunkterne. Atmosfæren kan være

opdelt i 20-100 lag, og der arbejdes med op til 20 lag i havet.

I beregningerne indgår ikke fremtidige ændringer i Solens

klimapåvirkning eller virkningen af vulkanudbrud, som ikke

kan forudses, men som i perioder vil forstærke eller formindske

ændringerne.

I de globale klimamodeller udgør Danmark stort set kun ét

beregningspunkt. Der er imidlertid udviklet regionale modeller,

der giver mulighed for en højere geografisk detaljeringsgrad,

så blandt andet de norske fjelde og Alperne – der har

stor indflydelse på vejret i Europa – kan beskrives mere realistisk.

Desuden kan regionale modeller på grund af deres fine

detaljeringsgrad efterhånden benyttes til at beregne mulige

ændringer i ekstremt vejr, herunder voldsom nedbør.

Risikoen for pludselige og uventede ændringer i fysiske og

biologiske systemer blev diskuteret i den sidste hovedrapport

fra FN’s klimapanel (IPCC, 2001). Klimamodellerne viser, at

sandsynligheden for sådanne begivenheder er lav i det 21.

århundrede, men overraskelser kan ikke udelukkes, da systemet

ikke er fuldstændigt forstået, og modellerne ikke er perfekte.

Det er også muligt, at den øgede drivhuseffekt kan sætte

gang i ændringer, som kan føre til sådanne hændelser i efterfølgende

århundreder (Alley et al., 2003).

I dette arbejde ser vi ikke på konsekvenserne i tilfælde af

pludselige og uventede klimaændringer, men har udelukkede

fokuseret på gradvise ændringer, som klimamodellerne beregner

for en vifte af scenarier for udslip af drivhusgasser og

aeorosoler.

2.3 Scenarier

FN’s klimapanel (IPCC) arbejder med hele 40 scenarier for

udviklingen i udslip af drivhusgaser og aerosoler. Scenarierne,

som dækker et bredt udsnit af forskellige befolkningsmæssige,

økonomiske og teknologiske udviklingstendenser, kan samles

i fire hovedgrupper:

A1: Høj økonomisk vækst, lav befolkningstilvækst, globalisering

og introduktion af nye effektive teknologier.

A2: En meget heterogen verden med lille global økonomisk

integration, høj befolkningstilvækst og langsommere teknologisk

udvikling.

10 EFFEKTER AF KLIMAÆNDRINGER – TILPASNINGER I DANMARK

B1: Høj økonomisk vækst, globalisering og vægt på bæredygtige

løsninger.

B2: Moderat vækst i økonomier og befolkning og langsommere

udvikling af miljøteknologier. Lokale bæredygtige løsninger.

De fire hovedgrupper er beskrevet nærmere i bilag 2.

Afhængigt af de valgte scenarier vil CO -niveauet i atmo-

2

sfæren i år 2100 ligge mellem 490 ppm og 1260 ppm i forhold

til 370 ppm i dag og 280 ppm før industrialiseringen omkring

1750. CO tilskrives i dag op mod 60 procent af den menne-

2

skeskabte øgning af drivhuseffekten. Niveauet for metan vil

ligge mellem det nuværende og en fordobling. Metanniveauet

var i 1750 0,7 ppm og er i dag 1,8 ppm. Metan står i dag for

knap 20 procent af den menneskeskabte øgning af drivhuseffekten.

2.4 Fremtidens klima i Danmark

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har ud fra et lavtmiddel

(B2) og et højt-middel (A2) emissionsscenario beregnet

ændringer i Danmarks klima de næste 100 år. De globale

mønstre i klimaudviklingen ligner hinanden i de to scenarier,

blot er ændringerne i anden halvdel af århundredet større og

hurtigere i A2- end i B2-scenariet. Der er tale om samme tendenser.

Det er derfor ikke specielt afgørende, hvilke scenarier

der anvendes på 100 års sigt ved vurdering af effekter af klimaændringer

i Danmark.

På baggrund af de beregnede klimaændringer fra DMI,

herunder resultater fra flere europæiske projekter (se f.eks.

Kaas et al., 2001; Christensen og Christensen, 2001; Christensen

og Christensen, 2003), er i boksen på næste side beskrevet

de konsekvenser, som lægges til grund for vurderingerne af

effekter af klimaændringer i denne rapport.

I forbindelse med flere kraftige nedbørsepisoder kunne

man forestille sig, at der også vil komme mere tordenvejr og

flere skypumper. Det kan man med de nuværende modeller

dog ikke beregne, og en fremskrivning vil kræve yderligere

undersøgelser.

Niveauet af UV-stråling ved jordoverfladen afhænger både

af skydækket og atmosfærens indhold af ozon, og en vurdering

af det fremtidige niveau kan ikke umiddelbart fås fra eksisterende

klimamodelberegninger. Se Tabel 1, side 12.

More magazines by this user
Similar magazines