Effekter af klimaændringer - Region Nordjylland

rn.dk

Effekter af klimaændringer - Region Nordjylland

Vandet

Svenske undersøgelser tyder på, at der kan ske en mindskning

af saltholdigheden i Østersøen (SweClim, 2003). Det kan medføre

en yderligere reduktion i områdets allerede begrænsede

artsantal.

Der er ingen steder, hvorfra varmeelskende brakvandsarter

naturligt kan indvandre til Østersøen. Det betyder, at tilfældige

tilførsler med ballastvand kan få en afgørende betydning. Nogle

af disse arter vil indgå i de eksisterende økosystemer, som det

er eksempelvis er sket i Limfjorden med tøffelsneglen og knivmuslingen,

der begge stammer fra Nordamerika. Andre arter

kan påvirke eksisterende økosystemer i en undertiden uønsket

retning. En mulig trussel er en nordamerikansk gople (Mnemiopsis

leydyi), som lever af dyreplankton og fiskelaver. Den indvandrede

i 1980’erne i Sortehavet med omfattende negative følger

for fiskeriet og har nu spredt sig til det Kaspiske Hav. Hidtil har

temperaturen i Østersøen været for lav for arten. Et andet eksempel

er den kinesiske Uldhåndskrabbe, der første gang er

registret i Danmark i 1927. Den har længere sydpå i Europa

forvoldt store skader ved at dens meterlange og 7-10 cm brede

gange underminerer flodbrinker og diger. Krabbens etablering

er formodentlig begrænset af lave sommertemperaturer.

Den Internationale Maritime Organisation (IMO) under de

Forenede Nationer har udarbejdet nogle retningslinier for at

mindske spredningen af skadelige marine organismer med

ballastvand. Disse retningslinjer anbefaler, at man skal anvende

forsigtighedsprincippet, hvilket i denne sammenhæng betyder

udskiftning af ballastvand i åben sø (ikke nær ved kysten).

Ligeledes skal man undgå at tage ballastvand ind i lavvandede

områder, hvor man kan risikere at få sediment og de organismer,

der lever heri, med op i tanken. Disse foranstaltninger vil

mindske, men ikke udelukke, at arter føres verden rundt med

vandet i ballasttanken. Indtil videre er retningslinier kun vejledende,

men IMO arbejder på at få retningslinierne ind i en

international konvention, så de bliver retligt bindende.

Højere vintertemperatur og vinternedbør vil øge næringsstofudvaskningen

fra landbrugsarealer, hvorfor næringstoftilførslen

til de indre danske farvande vil stige i forhold til i dag. Samtidig

må det forventes, at tilførslen af kvælstof fra Østersøen

også vil stige. Kvælstofudvaskningen fra de svenske og finske

skove vil stige med højere temperaturer og øget vinternedbør

(SweClim, 2003). Samtidig må det også forventes, at moderniseringen

af det polske og det østtyske landbrug vil føre til øget

udvaskning.

Den øgede udvaskning vil sammen med højere vandtemperaturer

føre til kraftigere iltsvind i de indre danske farvande

i forhold til i dag.

18 EFFEKTER AF KLIMAÆNDRINGER – TILPASNINGER I DANMARK

Indsatsen for at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor

må øges, hvis de nuværende kvalitetsmål for fjorde og havområder

skal nås. Det anbefales at intensivere arbejdet med at reducere

næring stofbelastningen af de indre danske farvande.

More magazines by this user
Similar magazines