Effekter af klimaændringer - Region Nordjylland

rn.dk

Effekter af klimaændringer - Region Nordjylland

dyrkningen er der et potentiale for at øge dette med 50 millioner

tons, mens det er estimeret, at klimaændringerne i 2050 vil

betyde et yderligere udbytte på 35-40 millioner tons (Olesen

og Bindi, 2002).

I forhold til i dag vil klimaændringerne øge landbrugets

miljøbelastning af dansk natur. Stigende temperatur og ændring

i nedbørfordelingen, herunder mere ekstreme nedbørhændelser,

vil føre til en øget risiko for udvaskning af kvælstof

fra landbruget til grundvand samt vandløb, søer og indre farvande.

Risikoen for tab af fosfor via stort set alle tabsveje øges

også betydeligt.

I det omfang, planteproduktionen stiger i Danmark, vil der

være et behov for øget tilførsel af kvælstof og andre næringsstoffer.

En opvarmning vil øge omsætning af organisk stof i jorden,

mens mere nedbør om vinteren vil øge erosion og udvaskning

af næringsstoffer. Det gælder primært på marker uden

afgrøder. Udvaskningen kan mindskes med vintergrønne marker.

Modelberegninger viser, at vårsæd med en efterafgrøde er

mest effektiv til at opsamle kvælstof om efteråret og vinteren.

Vårsæd med en efterafgrøde vil mindske udvaskningen væsentligt

(Christensen og Olesen, 2003).

Højere temperatur øger risikoen for overvintring af sygdomme

og skadedyr. Opformering af skadedyr vil ske hurtigere,

hvorimod et mere tørt sommerklima vil hæmme udviklingen

af fugtelskende svampe. Derfor må det forventes, at der

bliver et større behov for anvendelse af insektmidler, men ikke

af svampemidler. Det tørre sommervejr vil betyde større ukrudtseffekt

af jordbearbejdning og de mere frodige afgrøder vil

hæmme ukrudtsudviklingen.

Klimaændringerne medfører en risiko for stigning i udledningen

af kvælstof og fosfor samt pesticider til vandmiljøet. Der er

behov for at kvantificere omfanget af dette samt at udvikle

dyrkning systemer, som reducerer denne risiko. De nuværende

bestræbelser på at mindske næring stofudvaskningen og pesticidforbruget

bør fortsættes.

4.3 Biologisk mangfoldighed

Danske naturområder er i dag under pres som følge af

næringsberigelse med kvælstof og fosfor og ophør af græsning.

Størstedelen af de værdifulde naturområder skal plejes

for at opretholde den ønskede naturtilstand. Klimaændrin-

Landet

gerne vil øge presset på de nuværende åbne danske naturtyper,

fordi tilgroningen vil gå hurtigere.

Efter sidste istid er der afhængigt af klimasvingninger sket

en løbende indvandring af arter sydfra. Her var der under istiden

refugier for mange arter i bl.a. Kroatien og det nordlige

Spanien. Det varmere klima betyder, at flere sydlige plante- og

dyrearter kan indvandre. I forhold til tidligere vil ikke alle arter

have lige let ved at komme frem: byer, veje, kanaler og dyrkede

marker vil være effektive barrierer for nogle arter, mens

en del luftbårne arter vil have færre problemer.

Globaliseringen øger samtidig sandsynligheden for, at ”fremmede”

arter fra fjerne varme egne bliver indslæbt, f. eks. ved

handel og turisme. Det varmere klima vil give disse arter bedre

muligheder for at etablere sig. Eksempelvis er der allerede fundet

termitter i Cornwall i Sydøstengland, og der optræder malaria

omkring Heathrow ved London (UKCIP, 2002 b). Problemet

med nogle fremmede arter er, at de kan brede sig eksplosivt

og grundlæggende ændre funktionen af eksisterende økosystemer,

fordi de sjældent har deres naturlige parasitter rovdyr

med sig og derved har en fordel i konkurrencen med lokale

arter (Clay, 2003). Det betyder, at det ikke bare er økosystemerne

(plantebælterne), der flytter mod nord, men at der kan opstå

helt nye kombinationer af arter i økosystemer, hvis karakter vi

ikke kan forudsige.

Hertil kommer, at CO -indholdet i atmosfæren sidst i dette

2

århundrede vil være det dobbelte af, hvad der maksimalt er registret

i iskerner de sidste 0,4 millioner år, hvorfor der opstår en

helt ny konkurrencesituation mellem planter (se boks side 22).

Klimaændringer vil betyde et yderligere pres på de nordlige

arter i Danmark. Sydlige plantearter, der ikke er konkurrencestærke,

vil have svært ved at etablere sig på arealer, der ikke

græsses.

Kysthederne vil med stor sandsynlighed kunne opretholdes,

da det er en naturtype, der i dag findes langs kysten fra

Portugal til Norge.

Det stigende havniveau vil sætte strandengene under pres.

De vil få steder kunne forskydes opad, men vil hurtigt kunne

komme i konflikt med landbrugsaktiviteter og bebyggelse i

baglandet.

En udbygning af den nuværende naturpleje vil i nogen udstrækning

kunne mindske konsekvenserne af klimaændringerne.

I forhold til invasion af nye arter, må man løbende vurdere, om

de nye arter skal bekæmpes eller a cepteres som nye elementer i

dansk natur.

EFFEKTER AF KLIMAÆNDRINGER – TILPASNINGER I DANMARK

21

More magazines by this user
Similar magazines