Effekter af klimaændringer - Region Nordjylland

rn.dk

Effekter af klimaændringer - Region Nordjylland

Vejlerne og Karup Å

Vejlerne på nordsiden af Limfjorden repræsenterer et område med mislykket afvanding, omgivet af en landkanal. Den

tidligere havbund er nu et værdifuldt naturområde med strandenge, mens de tidligere strandenge dyrkes. Området er i dag

et vigtigt internationalt fuglebeskyttelsesområde. På dæmningen mellem fjorden og afvandingen ligger hovedlandevejen

mellem Ålborg og Thisted.

En højere vandstand i Limfjorden vil betyde, at landbrugsområder oven for landkanalen bliver vanskeligere at afvande.

Det kan ende med, at der vil være en sø udenom den tørlagte havbund.

Karup Å ligger i en landkanal i siden af Skive Ådal, hvor omkring 600 ha afvandes ved pumpning. Åens fald i kanalen

sikrer netop, at åen er sandførende. Højere vandstand i Limfjorden vil betyde, at åbunden hæves, hvorved risikoen for

digebrud øges. Der har været et par digebrud. Den landbrugsmæssige værdi af området er efterhånden ringe, hvorfor

Viborg Amt arbejder på at få reetableret et vådområde i ådalen. Omfartsvejen syd om Skive føres over ådalen på en 440

meter lang bro, som er konstrueret til, at ådalen igen kan blive vanddækket.

På kysterne ved Kattegat og Bælterne er der i dag tegn på

øget kysterosion. En havstigning på 0,5 meter vil i Nordsjælland

gennemsnitligt rykke kysten 25 m tilbage.

Flere steder i Kattegat- og Bælt-regionen findes der landindvindinger

med diger af lav kvalitet. Disse områders

landbrugsmæssige betydning vil blive mindsket som følge af

dårligere afvandingsforhold og reduceret digesikkerhed.

Vestamager, Avedøre Holme, Lammefjorden og Kastrup

Halvø er omgivet af diger af høj kvalitet. Da der er store økonomiske

interesser knyttet til disse områder, bør man være

opmærksom på behovet for at forstærke digerne, hvis der er

udsigt til, at digesikkerheden kan blive for lav.

Den kommende motortrafikvej gennem Odsherred passerer

den tørlagte Sidinge Fjord. Der bliver ved udformningen af

vejen taget højde for, at fjorden igen kan blive vandfyldt.

På Lolland og Falster er lavtliggende arealer sikret med

diger efter stormfloden i 1872.

Sydlolland er inddiget fra Sandager til Nakskov med 63 km

diger, der har en højde på op til 4,4 meter. Hertil kommer 5

tværdiger med en samlet længde på 10 km. Tværdigerne går

vinkelret på havdiget og opdeler de inddæmmede arealer i

sektioner for at nedsætte omfanget af oversvømmelser i forbindelse

med digebrud. I modsætning til Vadehavet er der her

områder under kote 0. De udgør 75 kvadratkilometer, mens

afvanding ved pumpning er nødvendig for i alt 140 kvadratkilometer,

hvilket er 20 procent af Lolland.

På Sydfalster er der bygget et 19 km langt og 4 meter højt

dige. Her afvandes 39 kvadratkilometer ved pumpning, heraf

21 kvadratkilometer under kote 0.

Kystnære lavbundsarealer

Kyster og havne

Afvandingsforholdene for de kystnære lavbundsarealer vil blive

vanskeligere med tiden, og samtidig stiger behovet for renovering

af afvandingsanlæggene (forstærkning af kystdiger og landkanalproblematikken).

Nogle arealer vil med tiden blive påvirket af dårligere

afvandingsforhold. Det kan undertiden betale sig på kort sigt

at forbedre forholdene, men på længere sigt vil det enten være

en umulig opgave eller det anlæg, man forbedrer ved ”knopskydning”,

vil med tiden blive meget dyrt at opretholde.

Der næppe nogen tvivl om, at det kan betale sig at opretholde

Lammefjord-afvandingen, selvom landkanalerne skal

omlægges. Derimod vil det for en lang række afvandinger, der

kun udnyttes landbrugsmæssigt, næppe samfundsøkonomisk

kunne betale sig at opretholde afvandingen.

Havstigningens betydning for arealanvendelsen langs kysterne

bør indgå i den langsigtede planlægning. Det bør kortlægges,

hvilke områder man ønsker at beskytte via kystfodring eller

andre former for kystsikring, og hvor man vil a ceptere en ændret

kyststrækning. Arealer, som det på langt sigt bliver vanskeligt

at opretholde afvandingen af, bør kortlæ ges og prioriteres

med henblik på at fastslå, hvilke arealer det samfundsøkonomisk

kan betale sig at opretholde for at sikre, at der ikke

bindes unødig store værdier i områder, der på sigt må opgives.

De lave kystnære arealer, der prioriteres, må beskyttes med

diger og andre former for kystsikringer.

EFFEKTER AF KLIMAÆNDRINGER – TILPASNINGER I DANMARK

35

More magazines by this user
Similar magazines