Stil krav til emballagen - DI Handel

handel.di.dk

Stil krav til emballagen - DI Handel

Miljøstyrelsen/ 14. november 2011

UDKAST 2

Stil krav til emballagen!


Miljømæssig minimering af emballager

I henhold til emballagelovgivningen må en emballage – uanset om den er tom eller om den emballerer et produkt – kun

markedsføres, hvis den opfylder en række bestemte krav i bekendtgørelsen om visse krav til emballager.

Formålet med dette dokument er at hjælpe indkøbere af emballage med at få et overblik over de miljømæssige

emballagekrav, at klæde dem på til dialogen med kunden at sikre og at de rigtige og nødvendige emner om produktets

emballering bliver drøftet.

Krav til emballager i anden lovgivning, f.eks. fødevarelovgivningen om materialer og genstande er ikke omfattet af dette

dokument. For disse krav henvises til Fødevarestyrelsen.

Det bemærkes, at det er bekendtgørelse om visse krav til emballager, som har juridisk gyldighed. Det er således

bekendtgørelsens tekst, som er gældende, hvis der er afvigelser mellem dette dokument og de nævnte regler.

2


Indhold

MILJØMÆSSIG MINIMERING AF EMBALLAGER .................................................................................................................................................. 2

EMBALLAGEDIREKTIVET OG DE VÆSENTLIGE KRAV TIL EMBALLAGE ................................................................................................................. 4

KRAV TIL DOKUMENTATION FOR OVERHOLDELSE AF DE VÆSENTLIGE KRAV ............................................................................................................................... 5

KRAV TIL DOKUMENTATION FOR STOFFER OG TUNGMETALINDHOLD ....................................................................................................................................... 5

EMBALLAGEMINIMERING – HVORDAN? ............................................................................................................................................................ 6

DE 10 YDEEVNEKRITERIER ............................................................................................................................................................................................. 6

HVEM HAR ANSVARET FOR, AT EMBALLAGEKRAVENE OVERHOLDES? .............................................................................................................. 9

TJEKLISTER TIL INDKØBERE .............................................................................................................................................................................. 10

HVIS DU INDKØBER EMBALLEREDE PRODUKTER ................................................................................................................................................................ 10

HVIS DU KØBER EMBALLAGE TIL EGNE PRODUKTER........................................................................................................................................................... 12

BILAG 1: EMBALLAGESTANDARDER ................................................................................................................................................................. 14

BILAG 2: DE VÆSENTLIGE KRAV – JF. BEKENDTGØRELSE OM VISSE KRAV TIL EMBALLAGER ............................................................................ 16

BILAG 3: EKSEMPLER PÅ RELEVANTE EGENSKABER FOR EMBALLAGER OG KRITISKE PUNKTER ....................................................................... 17

BILAG 4: LINKS ................................................................................................................................................................................................. 21

3


Emballagedirektivet og de væsentlige krav til emballage

Der har siden 1994 eksisteret et EU-emballagedirektiv, der indeholder fælles emballageregler for EU-medlemslandene.

Formålet med direktivet er at beskytte miljøet, at undgå tekniske handelshindringer og begrænsninger i

konkurrencebetingelser på tværs af landene.

Direktivet sætter miljøkrav for hvad emballager skal opfylde for at kunne bringes på markedet – bl.a. krav om

emballagers fremstilling, sammensætning, tungmetalindhold samt mulighed for affaldsbehandling efter endt brug.

I tilknytning til direktivet er der udarbejdet og vedtaget 6 harmoniserede standarder. Det er frivilligt, om man vil benytte

standarderne, men ved at følge dem formodes det, at direktivets væsentlige krav er opfyldt.

Direktivet er omsat til dansk lovgivning i Bekendtgørelsen nr. 478 af 05/05/2010 om visse krav til emballager –

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130906.

Emballager må kun markedsføres her i landet, hvis de opfylder de ”væsentlige krav” der fremgår af

Bekendtgørelsen om visse krav til emballager.

De væsentlige krav er kort fortalt:

Emballagens rumfang og vægt skal mindskes til det minimum, der behøves for at bevare det nødvendige

sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau for produktet.

Emballagens indhold af skadelige stoffer og andre farlige stoffer og materialer skal minimeres. Der gælder

særlige grænseværdier for indholdet af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom.

Emballagen skal, når den bliver til emballageaffald, være egnet til materialegenanvendelse, energiudnyttelse

eller biologisk nedbrydning.

Hvis emballagen er tænkt som værende genbrugelig, skal den kunne genbruges et antal gange til samme

formål og skal efterfølgende kunne genanvendes, når den bliver til affald.

I bilag 2 er de væsentlige krav i bekendtgørelsen refereret.

4


Krav til dokumentation for overholdelse af de væsentlige krav

Hvis tilsynsmyndigheden – Miljøstyrelsen – anmoder om det, skal der kunne fremvises skriftlig dokumentation for, at

den nødvendige vurdering af minimering af emballagesystemet er foretaget samt at emballagen er vurderet i forhold til

indholdet af farlige stoffer og i forhold til bortskaffelsen efter endt brug.

Derfor bør alle led i leverandørkæden have et system, der effektivt samler de nødvendige oplysninger til demonstration

af, at de væsentlige krav er overholdt.

Emballagereglerne siger ikke noget om, hvordan og hvornår dokumentationen skal fremstilles. Det betyder, at man i

princippet kan vente med at fremstille den, ind til Miljøstyrelsen efterspørger den. Det kan dog ikke anbefales som

værende god praksis. Miljøstyrelsen kan anmode om dokumentationen når som helst. Man får sædvanligvis omkring 4

uger til at fremskaffe den efterspurgte dokumentation.

For at sikre den nødvendige dokumentation i overensstemmelse med emballagestandardernes krav, er det en god idé

at oprette instruktioner i allerede eksisterende kvalitetsstyrings- og miljøstyringssystemer i virksomheden.

Alle relevante dokumenter i form af fx datablade, procesinformation og forsøgsresultater skal gemmes i virksomhedens

dokumentationssystem.

Det anbefales, at de enkelte led i emballagekæden i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af emballager,

finder ud af og bestemmer, hvem der skal levere hvad af den krævede dokumentation, hvis den ansvarlige producent

bliver bedt om dokumentation fra myndighederne.

Krav til dokumentation for stoffer og tungmetalindhold

Vær også opmærksom på, at hvis I benytter eget varemærke eller selv direkte importerer emballerede produkter til

salg, er der krav om, at I skal være i besiddelse af yderligere oplysninger om emballagen. Oplysningerne skal omfatte:

1) Adresse på fabrikations- og lagerstederne.

2) En generel beskrivelse af emballagen.

3) Lister over anvendte materialer, stoffer, komponenter m.v. samt disses vægtfordeling.

4) De nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af nævnte lister.

5) Vægtindholdet af henholdsvis bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom.

Oplysningerne skal opbevares i 5 år fra den dato, hvor emballagen markedsføres.

5


Emballageminimering – hvordan?

Standarden, DS/EN 13428, sætter rammerne for, hvordan I vurderer minimering af jeres emballage. Vurderingen skal

foretages, når der udvikles og sammensættes et emballagesystem. Sæt derfor ind tidligt i udviklingen af emballagen.

Det er vigtigt at understrege, at minimeringen først skal foretages, efter at I har valgt emballagesystem og materiale.

Forskellige typer af emballagematerialer skal derfor ikke vurderes mod hinanden.

Vurderingen starter med at I gennemgår standardens liste af ydeevnekriterier. Formålet med det er at indkredse, hvilket

kriterium der er bestemmende for hvornår emballagen ikke kan gøres mindre. Altså lige nok emballagemateriale til at

opnå funktionaliteten – at beskytte og transportere det indpakkede produkt. Ydeevnekriterierne er beskrevet nedenfor.

Så skal I indhente oplysninger vedrørende indholdet af tungmetaller. Den samlede sum af de 4 tungmetaller bly,

cadmium, kvikvsølv og hexavalent chrom må ikke overstige 100 mg/kg (100 ppm) i emballagekomponenterne. Der er

dog en undtagelse for glasemballage, plastkasser og –paller. Den kan I se i bekendtgørelsen.

Herefter undersøger I, om der findes miljøfarlige (N-mærkede) stoffer i emballagen, og om disse kan ende i miljøet efter

endt brug. Det vil sige om de frigives fra emballagen ved bortskaffelsen. I bekræftende fald skal det demonstreres, at

mængderne af disse stoffer er minimeret mest muligt med bibeholdelse af emballagens funktionalitet. I bilag 4 er der

link til listen.

Jeres råvareleverandører vil for hver af de indgående komponenter til en emballage kunne dokumentere indholdet af

tungmetaller og miljøfarlige stoffer.

Det er vigtigt at understrege, at standarden og emballagedirektivet ikke forbyder eller sætter grænseværdier for brugen

af miljøfarlige stoffer. Men der sættes krav om, at tilstedeværelsen af disse i emballagen og det endelige udslip til

miljøet er minimeret mest muligt. Også her er det nødvendigt at I har skriftlig dokumentation for, at I har undersøgt og

minimeret indholdet mest muligt.

De 10 ydeevnekriterier

Emballageminimeringen skal dokumenteres i henhold til 10 ydeevnekriterier:

Beskyttelse af produktet

6


Fremstillingsproces for emballagen

Proces for emballering/fyldning

Logistik

Præsentation og markedsføring af produktet

Bruger- og forbrugeraccept

Information

Sikkerhed

Lovgivning

Andre forhold (f.eks. sociale, økonomiske eller miljømæssige)

Strukturen er, at man kortlægger kravene til emballagens egenskaber med hensyn til de 10 brede ydeevnekriterier og

så udpege et (og kun et!) kritisk punkt indenfor kriterierne. Herefter skal det med forskellige former for test eller

afprøvninger dokumenteres, at emballagen ikke kan minimeres yderligere uden, at det går ud over produktets

beskyttelse eller det for forbrugeren nødvendige sikkerheds-, hygiejne og acceptniveau.

Det ydeevnekriterium der sætter grænsen for at yderligere optimering af materialet er mulig, er det kritiske punkt for

emballagen. Dokumentation skal i princippet udarbejdes for alle komponenter i den samlede emballageløsning (både

salgsemballage, multipak/transportemballage og palleløsninger). Hvis der ikke er fundet et kritisk punkt, lever analysen

og dokumentationen ikke op til direktivets krav.

I Bilag 3 er givet nogle eksempler på kritiske punkter. Bemærk dog at tabellen ikke er fyldestgørende.

Minimering af emballagesystemet indebærer, at de enkelte indgående komponenters samspil optimeres, dermed

tilpasses delkomponenter i vægt, volumen, form og styrke. Det kan resultere i, at en enkelt delkomponents optimering

består i en forøgelse af vægt eller volumen.

Faktaboks om test og afprøvninger:

Rent formelt stiller direktiv og standard krav om, at der skal foreligge test, der viser, at emballagen ikke kan blive

mindre. Tests kan være af meget forskellig karakter; fra mekaniske tests (fald, vibration, hældning) af forskellige

løsninger, over prøveforsendelser via de mest krævende transportruter, til forbrugerpaneler, hvor slutbrugere

bedømmer, om emballagen lever op til deres krav. Det ligger implicit i dette, at testene skal omfatte en løsning, der

ikke er tilstrækkelig god til at opfylde alle krav og som derfor skal være ændret i den endelige løsning. Der kan for

eksempel være tale om, at en uacceptabel del af produktet eller emballage beskadiges i en mekanisk test eller ved en

prøveforsendelse, eller at forbrugerne ikke accepterer en løsning, fordi den ikke er tilstrækkelig let at håndtere.

7


Miljøstyrelsens kan som myndighed forlange at I skal kunne præsentere jeres skriftlige dokumentation for

gennemgangen af hvert af kriterierne og for det samlede resultat af vurderingen. Det kan fx være i form af et fortrykt

skema, hvor typiske kritiske minimeringsparametre er angivet. For det aktuelle produkt afkrydses den fundne kritiske

minimeringsparameter (det kritiske punkt).

8


Hvem har ansvaret for, at emballagekravene overholdes?

Den, som markedsfører en tom emballage eller et emballeret produkt, har ansvaret for, at emballagen overholder

bekendtgørelsens væsentlige krav, og at dette kan dokumenteres.

Som indkøber, skal du forholde dig til om du indkøber et emballeret produkt eller du indkøber en tom emballager som

du enten sælger videre tom, eller emballere et produkt med og sælger dette videre.

Når en emballageproducent sælger tomme emballager, der ikke er designet til et specifikt produkt, og som altså sælges

færdigdesignede og producerede, har emballageproducenten ansvaret for overholdelse af lovkravene indtil emballagen

er solgt. Herefter er det den der bruger emballagen, fx en vareproducent, der skal sikre at kravene er overholdt.

Overholdelsen af kravene skal kunne dokumenteres skriftligt.

Hvis du indkøber en specifik emballage, som du og dit firma selv har udviklet og designet, er det dig der skal sikre at

bekendtgørelsens krav overholdes.

I de tilfælde, hvor det emballerede produkt er af detailkædens-/butikkens eget varemærke, vil det derfor være

detailkæde/-butikkens indkøbsfunktion, som skal kunne demonstrere overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.

Ansvaret for overholdelse af kravene skal sikres i alle led i emballage- og varekæden indtil det emballerede produkt er

solgt til den endelige bruger.

Ved indkøb af emballage er det således vigtigt at grænsefladerne for ansvar bliver defineret og derfor er det vigtigt at

der er god dialog mellem indkøberen af varer og emballage og den der har produceret emballagen.

9


Tjeklister til indkøbere

Hvis du indkøber emballerede produkter

Som indkøber af produkter er det vigtigt, at du i dialogen med din kunde om et nyt produkt forholder dig til den

emballage, som skal pakke produktet ind. Du har et medansvar for, at emballagen overholder emballagelovgivningen.

Nedenfor er angivet en tjekliste over forhold, du som minimum bør drøfte med din kunde om produktets emballering.

Gør kunden opmærksom på, at produktets emballage skal overholde emballagereglerne

1. Emballagens skal være minimeret mest muligt.

2. Emballagens indhold af skadelige stoffer og andre farlige stoffer skal være minimeret mest

muligt, og kravene om maksimum 100 ppm for summen af koncentrationerne af bly, cadmium,

kviksølv og hexavalent chrom, skal være overholdt.

3. Emballagen skal efter endt brug – når den er blevet til affald – kunne genanvendes, brændes

på affaldsforbrændingsanlæg eller biologisk nedbrydes.

4. Hvis emballagen er en genbrugsemballage, skal den kunne genbruges flere gange (der skal

været et etableret genbrugssystem) og emballagen skal efterfølgende kunne genanvendes,

brændes på affaldsforbrændingsanlæg eller biologisk nedbrydes.

Gennemgå kravene 1-4 og efterspørg hvorledes kunden sikrer, at disse er overholdt

Det kan være relevant at spørge:

- om der er gjort brug af de standarder, som er udarbejdet til emballagedirektivet? Hvis ja, skal

du efterspørge det kritiske punkt for, at materialet ikke kan minimeres yderligere. Hvis nej,

skal du spørge, hvilke procedurer, test m.v. kunden – sammen med emballageproducenten –

har gennemført for at sikre, at emballagen er minimeret.

- om der er indhentet dokumentation fra emballageproducenten om, at tungmetalindholdet ikke

overstiger 100 ppm. Er der gennemført analyser, som kan dokumentere dette?

10


- om der findes dokumentation for, at der er foretaget minimering af indholdet af skadelige

stoffer og andre farlige stoffer.

- hvorvidt emballagen efter endt brug hos slutbrugeren kan afleveres til genanvendelse,

forbrænding eller andet.

Efterspørg oplysninger om hvorledes kunden sikrer, at diverse test, analyser, vurderinger,

oplysninger fra emballageproducenter m.v. opsamles og gemmes

Det kan være relevant at spørge:

- om der er etableret et system/nogle fast procedurer for at sikre dokumentationen – fx ved at

lade det være en integreret del af et kvalitetsstyrings- eller miljøledelsessystem.

Lav en aftale med kunden om, at du får den nødvendige dokumentation fremsendt eller

aftal hvem der har ansvaret for at fremskaffe den på Miljøstyrelsens anmodning

Det kan være relevant at drøfte med kunden:

- om en model kan være, at du modtager en overensstemmelseserklæring fra kunden om, at

kravene er overholdt.

Sørg i den forbindelse for at identificere en kontaktperson hos kunden.

11


Hvis du køber emballage til egne produkter

Hvis der er tale om at du indkøber emballage til et produkt under eget varemærke, bør du yderligere gøre dig følgende

overvejelser:

Overvej at sætte et hold, der fokuserer på emballagen

Det kan være relevant at sammensætte et hold i virksomheden, der er repræsenteret i alle de

led, der tager beslutninger vedrørende udviklingen, indkøb og produktionen af emballagen. Hvad

er det for nogle krav I stiller til emballageproducenten, og hvordan kommunikerer I med jeres

leverandører for at få dem opfyldt?

Gennemgå jeres virksomhed for at finde de oplysninger og data, I allerede har lavet i anden

sammenhæng. Undersøg om de kan bruges i forbindelse med udformingen af emballager og

minimering af emballagesystemer.

Udpeg ansvarlig hos jer selv

Sørg for at ansvaret for at de væsentlige krav i bekendtgørelsen om visse krav til emballager er

centralt og tydeligt placeret. Enten i en tværfaglig gruppe som ovenfor eller i en eksisterende

afdeling i virksomheden.

Udpeg kontaktperson hos din leverandør

Sørg for at identificere en kontaktperson hos emballageproducenten.

Beslut om standarderne skal bruges

Find ud af om I vil benytte standarderne til emballagedirektivet til at sikre, at I overholder kravene.

I givet fald kan de rekvireres hos Dansk Standard (www.ds.dk)

12


Indhent oplysninger fra din emballageleverandør

Indhent erklæringer fra jeres leverandører af emballage og komponenter til emballage på indhold

af tungmetaller (bly,cadmium, hexavalent chrom og kviksølv).

Sørg for at det samlede indhold af tungmetallerne ikke overstiger 100 ppm.

Indhent erklæringer fra jeres leverandører af emballage og komponenter til emballager på at der

er foretaget minimering af indhold af N-mærkede stoffer.

Husk er der ikke er noget krav om, at du efterspørger et 0-indhold.

Opret/oprethold et internt system til at sikre dokumentationen

Det er en god idé at etablere et system/nogle faste procedurer for at sikre dokumentationen – fx

ved at lade det være en integreret del af kvalitetsstyrings- eller miljøledelsessystemet.

Det kan være en god idé at udarbejde et internt produktblad for emballager og kravene til

minimering af disse.

Ud over dokumentation for at de væsentlige krav er overholdt, skal I også være i besiddelse af

oplysninger om:

1) Adresse på fabrikations- og lagerstederne.

2) En generel beskrivelse af emballagen.

3) Lister over anvendte materialer, stoffer, komponenter m.v. samt disses vægtfordeling.

4) de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af nævnte lister.

5) Vægtindholdet af henholdsvis bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom.

Oplysningerne 1-5 skal opbevares i 5 år fra den dato, hvor emballagen markedsføres.

13


Bilag 1: Emballagestandarder

Det europæiske standardiseringsorgan CEN har i 2004 udarbejdet 6 harmoniserede CEN-standarder til hjælp til at

fortolke emballagedirektivets krav til emballage og emballageaffald.

Standarderne fastlægger krav til minimering og genbrug af emballage samt krav til materialegenanvendelse,

energiudnyttelse og kompostering af emballageaffald.

Den ene af standarderne – DS/EN 13427 – er en paraplystandard, der forklarer brugen og formålet med de øvrige 5

standarder, der dækker krav specifikt til minimering, genbrug og genanvendelighed.

Figur med de 6 standarder tegnet ind i en paraply.

DS/EN 13428 Krav til fremstilling og sammensætning – emballageminimering

Standarden specificerer krav på 3 områder:

Emballageminimering.

Indhold af tungmetaller i emballagekomponenter, max 100 ppm.

Minimering af indholdet af farlige stoffer (N-klassificerede stoffer) i de enkelte emballagekomponenter).

Standarden foreskriver retningslinjer for minimering af det samlede emballagesystem. Læs mere om kravene i denne

standard i kapitlet ”Emballageminimering – hvordan?”.

Emballagesystemet

Et emballagesystem kan bestå af en salgsemballage, en

multipak-emballage og en transportemballage. Hver

emballagedel kan bestå af én eller flere komponenter.

Eksempel: Kasser med øl på en palle udgør et

emballagesystem. Flasken udgør salgsemballagen.

Ølkassen multipakemballagen og pallen

transportemballagen. Flaske, kapsel og etiket udgør

enkeltkomponenter af salgsemballagen.

En emballageproducent kan være leverandør af

komponenter eller det komplette emballagesystem.

14


DS/EN 13429 Genbrug af emballage

Standarden skal kun anvendes, hvis emballagen kan genbruges. Standarden stiller krav til, hvordan packer/filler skal

garantere, at emballagen kan genbruges samt dokumentere, at der er etableret et egnet genbrugssystem på det

marked, hvor emballagen skal bruges og genbruges.

DS/EN 13430, 13431 og 13432 Genanvendelighed

Uanset om emballagen er genbrugsemballage eller engangsemballage skal den, der markedsfører en emballage, sikre

og dokumentere, at mindst en af nedenstående standarder opfyldes:

Materialegenanvendelse (DS/EN 13430). Standarden stiller krav om, at en vis procentdel af emballagematerialet kan

genanvendes og der gives specifikationer for, hvordan genanvendelsen skal ske.

Energiudnyttelse (DS/EN 13431). Standarden definerer specifikke emballagetyper, der kan omfattes på baggrund af

emballagematerialets mindstemål for brændværdi.

Kompostering (DS/EN 13432). Standarden stiller ikke alene krav til bionedbrydeligheden af materialet, men også til at

der ikke må forekommer stoffer, der kan påvirke effekten af affaldsbehandlingen eller kvaliteten af slutproduktet.

Den, der sender en emballage eller et emballeret produkt på markedet og som vælger at benytte standarderne, har

altså ansvaret for, at emballagesystemet er minimeret efter DS/EN 13428, er genbrugelig efter DS/EN 13429 (hvis man

har valgt at benytte genbrugsemballage til sit produkt) og opfylder mindst én af standarderne DS/EN 13430-32, som

vedrører emballagens bortskaffelse.

Der er ikke krav om, at standarderne skal anvendes. Men hvis en emballage er fremstillet i overensstemmelse med

standarderne, formodes den at overholde bekendtgørelsens væsentlige krav.

Standarderne er oversat fra engelsk til dansk og kan købes Dansk Standard.

Hvis man vælger ikke at anvende standarderne, er man ved hjælp af andre midler, som man selv vælger, forpligtet til at

bevise, at emballagen er i overensstemmelse med de væsentlige krav.

15


Bilag 2: De væsentlige krav – jf. bekendtgørelse om visse krav til emballager

En emballage må kun markedsføres her i landet, hvis den opfylder de væsentlige krav:

A. Krav til emballagers fremstilling og sammensætning

1) Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at emballagens rumfang og vægt mindskes til det minimum, der

behøves til at bevare det for det emballerede produkt og for forbrugeren nødvendige sikkerheds-, hygiejne- og

acceptniveau.

2) Emballage skal udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan nyttiggøres, herunder

genbruges, genanvendes eller energiudnyttes, og således at miljøbelastningen herfra mindskes mest muligt i

forbindelse med den endelige bortskaffelse af emballageaffald.

3) Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at indholdet af skadelige og andre farlige stoffer og materialer

minimeres i forbindelse emballageaffald forbrændes eller deponeres.

B. Krav i forbindelse med emballagens genbrugelighed

Følgende krav skal være opfyldt samtidig:

1) Emballagens fysiske egenskaber skal være af en sådan art, at emballagen kan genbruges et antal gange under

normalt forudsigelige anvendelsesbetingelser,

2) Det skal være muligt at behandle den brugte emballage i overensstemmelse med sundheds- og

sikkerhedskravene for arbejdstagerne,

3) Emballagen skal opfylde kravene til genanvendelighed eller forbrændingsegnethed, når emballagen ikke

længere genbruges og dermed bliver til affald.

C. Krav i forbindelse med emballagens genanvendelighed og forbrændingsegnethed

1) Materialegenanvendelse: Emballagen skal fremstilles på en sådan måde, at det er muligt at genanvende en vis

vægtprocent af de anvendte materialer til fremstilling af salgbare produkter.

2) Forbrænding med energiudnyttelse: Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på energiudnyttelse, skal

have en mindste nedre brændværdi for at give en optimal energiudnyttelse.

3) Kompostering: Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på kompostering, skal være bionedbrydeligt i en

sådan grad, at det ikke hindrer separat indsamling og den komposteringsproces eller -aktivitet, som affaldet

underkastes.

4) Bionedbrydelig emballage: Bionedbrydelig emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller

biologisk på en sådan måde, at det meste af komposten til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand.

16


Bilag 3: Eksempler på relevante egenskaber for emballager og kritiske punkter

Ydeevnekriterie i DS/EN 13428 Egenskaber Eksempler på kritisk punkt

Beskyttelse af produkt

Produktet bør være beskyttet mod

beskadigelse og forringelse fra det

tidspunkt, hvor det emballeres, og

indtil det tages endeligt i brug.

Funktionskrav kan f.eks. omhandle

beskyttelse mod fugt, lys, stød,

punktering, vibrationer og mekanisk

styrke ved stabling.

Emballagefremstilling

Fremstillingsprocesser, der anvendes

af emballagefabrikaterne, bestemmer

det område af emballageegenskaber,

som er til rådighed for designeren.

Emballagen skal med andre ord

kunne fremstilles uden

produktionstekniske begrænsninger,

f.eks. i form af tolerance- eller

udstyrskrav.

Mekanisk styrke (vibration, sammentrykning,

punktering)

Termisk (varme, fugt)

Fysisk-kemisk

Bakteriologisk

Mikrobiologisk

Organoleptisk (lugt)

Hærværk

Mikrobiologisk inficering

Skadedyr

Afsmitning på smag

Barriereegenskaber (lys, fugt, lugt, ilt, CO 2)

Design (form, størrelse)

Tolerance mht. godstykkelse

Størrelse

Brug af passende værktøjer

Standardstørrelser

For skrøbelige produkter: Modstand mod

trykpåvirkning

For juice: Barriereegenskaber (UV-lys, ilt)

Aktiv emballage kan bidrage til beskyttelse

(f.eks. anti-oxidanter, temperaturindikatorerer)

Sekundær og tertiær emballage: Styrke

(transport, håndtering, stabling)

For flasker: Fordeling af godstykkelse

For bølgepapæsker: Orientering af bølger

(fluting)

17


Ydeevnekriterie i DS/EN 13428 Egenskaber Eksempler på kritisk punkt

Emballering og fyldning

Processerne, der anvendes af

packer/filler, bestemmer det område,

som formgiveren har til rådighed med

henblik på minimering af produkt- og

emballageaffald. Krav til stød- og

trykfasthed, mekanisk styrke,

pakkelinjens hastighed, stabilitet ved

transport m.v. kan være vigtige

elementer

Logistik

Emballagesystemer skal være egnet til

de forventede logistik-, transport og

håndteringssystemer, og den skal yde

tilstrækkelig beskyttelse af produktet

og sikkerhed for dem, der håndterer

og anvender de emballerede varer.

Dimensionskoordinering er ofte et

vigtigt element, f.eks. tilpasning til

Euro-paller og hyldesystemer.

Produktpræsentation og markedsføring

Emballagen skal identificere produktet

for brugeren/forbrugeren samt

eventuelt stimulere køb. Disse krav er

forbundet med mærkevareimage,

varedeklaration, præsentation, osv.

Let forarbejdning, palletering og lagring

Tilstrækkelig slag-, brud- og trækstyrke

Optimal påfyldningshastighed og –effektivitet

Stabilitet i fremføring

Varmemodstand

Effektiv lukning

Minimalt tomrum

Hygieine og sikkerhed

Optimal transport og manuel håndtering i

distributionskæden

Dimensionering for optimal pladsudnyttelse på lager og

salgssted (Modultilpasning/ hyldekrav, også for

sekundær emballage)

Helhed i emballagesystemet under transport og

håndtering

Genkendelse af produkt og fabrikat (brand)

Mærkning

Kompatibilitet med udstillingssystemer

Kompatibilitet med genpåfyldningssystemer

Tyverisikret

Synlighed

Dekorative egenskaber

Brug af standardstørrelser af hensyn til

spildminimering

Maskinkrav til minimumstørrelse, håndtering og

produktilægning

Dimensioner skal være kompatible med palle-

og/eller kassestørrelse

For værdifulde produkter: Ingen synlige skader

på produkt eller emballage

For drikkevarer: udformning af emballage

For små, værdifulde varer i

selvbetjeningsbutikker: tyverisikring

For luksusprodukter: signalværdi

Sekundær emballage: Størrelse af hensyn til

display

18


Ydeevnekriterie i DS/EN 13428 Egenskaber Eksempler på kritisk punkt

Bruger/forbrugeraccept

Produktet bør opfylde

brugeren/forbrugerens behov og

forventninger med hensyn til

enhedsstørrelse og bekvemmelighed

samt til ergonomi i forbindelse med

håndtering, åbning, genlukning,

opbevaring osv.

Information

Emballagen bør kunne give de

nødvendige oplysninger vedrørende

anvendelse og behandling af

produktet samt andre nyttige

oplysninger.

Garanti for vægt

Garanti for volumen

Mulighed for opdeling af forbrug

Stabil opstilling

Let at håndtere/tage fat i

Let at transportere hjem

Enhedsstørrelse

Optimeret sampak/multipak

Håndtering/ergonomi i forbindelse med åbning, lukning,

lagring, etc.

Sikring mod pilfingre

Levetid på hylden

Mulighed for fuldstændig tømning

Attraktivt udseende

Brugervenlighed

Identifikation af produktet

Betegnelser

Oprindelse

Rumfang

Udløbsdato

EAN-koder

Brugsanvisning

Brugsråd

Varemærke

Tilbud

Produktinformation

Opbevaring

Udløbsdato

Indholdsdeklaration

Logo

Sekundær og tertiær emballage : Minimum størrelse af

label (læsbar skrift)

For stor beholder med håndtag og stor

lukning: Let at bære og åbne

For yoghurt til 1-persons husholdning:

portionspakning der er tilstrækkelig lille til at

blive indtaget før udløbsdato

For (halv)færdigretter : Nemt læsbar

anvisning på tilberedelse på emballage, der

ikke indgår i tilberedelsesprocessen

For produkter, der skal mærkes som farlige:

mindstestørrelse på faremærket

19


Ydeevnekriterie i DS/EN 13428 Egenskaber Eksempler på kritisk punkt

Sikkerhed

Emballagen bør opfylde de krav, der

er forbundet med anvisninger

vedrørende brugerens/forbrugerens

sikkerhed, anvisninger vedrørende

sikkerheden gennem hele

distributionssystemet (farligt gods)

osv.

Lovgivning

Emballagen skal være i

overensstemmelse med love,

forordninger og internationale

handelsaftaler. For visse

produktgrupper, f.eks. fødevarer og

lægemidler, er krav til emballagen

fastlagt i anden lovgivning.

Andre forhold

Hvis det kritiske punkt ikke hører ind

under et af de andre kriterier, bør

det beskrives under ”andre forhold”,

der f.eks. kan omfatte økonomiske,

sociale og miljømæssige følger.

Sikker håndtering

Børnesikring

Sikkerhed mod pilfingre (Tamper evidence)

Sikker åbningsanordning

Trykudløst åbning

Produktidentifikation

Faremærkning

Emballagen skal leve op til nationale og internationale

love og reguleringer, samt krav i internationale

handelsaftaler.

Specielt relevant omkring fødevarer, medicin, farligt

gods og kemikalier.

Også specielle krav for emballage til bestemte

transportmåder, f.eks. luft, bane og søtransport

Produktinformationskrav

CE-mærkning

Hvis det kritiske forhold ikke er dækket af de

ovenstående ni kriterier, men er et eksisterende

kvalitetskrav, skal det beskrives her. Der kan f.eks.

være tale om økonomiske, sociale eller miljømæssige

hensyn

For børnemad: Sikring mod at der har været

pillet ved produktet for at forebygge eller

identificere mulig kontaminering

For industrielle produkter: Begrænset

enhedsstørrelse med henblik på sikre løft

Sekundær emballage: Produktinformation

Tertiær emballage: Pallestabilitet, maksimal

vægt

Sekundær emballage: Pladskrav af hensyn til

mærkning og advarsler

20


Bilag 4: Links

Fødevarestyrelsens regler om materialer og genstande i fødevarekontakt (FKM):

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Materialer_genstande/Sider/forside.aspx

Miljøfarlige stoffer, N-mærkede stoffer: http://apps.kemi.se/nclass/

Dansk Standard: www.ds.dk

21