Vejlederen februar 2010 - ROSY

rosy.dk

Vejlederen februar 2010 - ROSY

Foto: Jonas Vestfalen

Vinteren varer længe – koster mange penge

Det er ikke blot lagerhallerne til salt, der

står gabende tomme, når denne vinter er

forbi. Også de konti, hvor kommunerne har

hensat penge til vinterberedskab, er tømte.

Og mon ikke den samme skæbne overgår

vedligeholdelseskontoen, når huller og

frostskader viser sig for alvor?

Derfor er mange kommuner nu begyndt at

kigge efter mulige besparelser på vinterdrift

og vedligeholdelse.

»De mulige besparelser er én af grundene til,

at vi har bedt Grontmij | Carl Bro om at hjælpe

med vinterruteplanlægningen. Men det er

også vigtigt, at vi får nogen til at kigge på vinterruterne

med friske øjne, og at vi får ruterne

beskrevet,« siger Christian Iversen, der er

leder af driftsafdelingen i Billund Kommune.

Kommunen vil som en af de første gøre brug

af en ny ydelse fra Grontmij | Carl Bro, nemlig

vinterruteplanlægning. Mange kommuner

har både brugt og overskredet vinterdriftsbudgettet

og har måske brug for at dreje

på nogle håndtag, som kan gøre det knap

så dyrt næste gang, saltsprederne kommer

på arbejde.

»Vinterdrift er ikke en eksakt videnskab,

som kan sættes på formler og overlades

helt til computere,« påpeger projektchef

Kristian Skoven Pedersen fra Plan & Trafik hos

Grontmij | Carl Bro i Aalborg, hvor det nye

værktøj er udviklet.

23. årgang, nr. 1 | Danmark | Februar 2010

nyt fra Grontmij | Carl Bro

Vejlederen

Lokalkendskab nødvendig

Udgangspunktet er dog oplysninger og

værktøjer i kommunens vejmanagementsystem.

Først og fremmest bruges kommunens

egen klassificering og de tidsfrister og standarder

for snerydning og saltning, som kommunen

har vedtaget. Derudover bruges data

og beregningsmodeller fra vejmanagemen tsystemet.

»Til fx planlægning af en rute for fejning er

den slags redskaber ofte tilstrækkelige, men

når det gælder vinterruteplanlægning, er det

nødvendigt med mange flere informationer.

Planlægning af de konkrete vinterruter foregår

derfor altid i et tæt samarbejde med den

enkelte kommune. Undervejs i forløbet mødes

Det lysner forude

Sæt et mål for vejene

Infrastruktur til 5 mio. gæster

Kom til Odense og få råd

Kalk fjerner pløret

Tunnelreparation fra neden

Fortsætter på næste side ...


Vinterruteplanlægning Side 2

Fortsat fra forsiden ...

vi som regel tre gange til workshops, hvor vi

dels får afklaret en hel række spørgsmål, dels

får tilpasset og justeret ruterne, så de fungerer

bedst muligt i praksis,« oplyser Kristian

Skoven Pedersen.

Det er eksempelvis vigtigt at finde ud af,

hvor der er egnede rundkørsler eller større

sideveje, som lastbilerne kan bruge til at

vende i. Vinterdriftsmateriel kræver mere

plads til manøvrering end andre køretøjer.

Derudover spiller placering af institutioner,

busruter, mulige ”genveje” mellem primærvejene,

placering af saltlagre, etc. ind.

Brugervenligt output

»Vi laver en skitseplan og mødes så igen i

workshops, hvor vi får finjusteret planen, så

den endelige version bliver så god, som vi nu

kan lave den. Det skulle gerne betyde, at der

er besparelser på brændstofkontoen, saltforbruget,

entreprenørtimer og måske antallet

af ruter – samtidig med at vejene hurtigere

bliver farbare og sikre. Hvis kommunen ønsker

det, kommer vi tilbage og reviderer planen

efter nogle år. Der er måske noget, som

ikke virker efter hensigten, og der er kommet

nye veje eller måske en ændret prioritering,«

oplyser Kristian Skoven Pedersen.

Leder

Det lysner forude

Dette nummer af Vejelederen handler mest om

vinter. Denne vinter har kostet dyrt for kommunerne.

Vinterdriftsbudgettet var nogle steder

brugt, inden vinteren for alvor kom i gang, og

vinteren har åbenbaret, hvad års manglende

vedligeholdelse egentlig koster. De huller og

revner, som bliver så tydelige efter en vinter

som denne, opstår ikke, hvis belægningen er

velholdt og tæt.

Men selv om vinteren i skrivende stund

stadig holder Danmark i et solidt frostknugende

greb, så vil vi hellere kalde dette nummer af

Vejlederen for et forårsnummer. Det lysner

nemlig forude.

Vi tror ikke bare på, at foråret kommer rent

vejrmæssigt. Vi tror også på et forår for de kommunale

veje!

På forsiden fortæller vi om en ny ydelse,

vinterruteplanlægning, der kan være med til at

gøre snerydning og glatførebekæmpelse en lille

smule billigere næste gang, vi får vinter, som vi

husker den fra ”gamle dage”.

Du kan også læse om Mariagerfjord Kommune,

der traf en politisk beslutning om, at

Det output, som kommer ud af beregningerne

og workshoppene, skal først og fremmest

bruges af chaufførerne i vintermateriellet.

Ud over detaljerede kort over ruten er

der en kørselsvejledning. En vinterruteplan

er en hjælp til at løse opgaven. Det er aldrig

en fast og ufravigelig køreplan, for der sker

altid noget uforudset undervejs. Fastkørte

biler, ændring af vejrsituationen, uheld og en

hel masse andre forhold gør, at chaufførerne

vejene skulle bringes tilbage på sporet, og at

der ikke skulle være forskel på vejenes tilstand

i øst, vest, syd eller nord. Som en ekstra gevinst

af den funktionskontrakt, der kom ud af de

politiske overvejelser, bliver frostskaderne nu

repareret næsten inden, de opstår. Det kan

nemlig bedst betale sig for det asfaltfirma, som

har ansvaret for vejenes tilstand de næste 15 år.

”Betale sig” ... Det er nøgleordene. Politikerne

i kommunerne ved, at det bedst kan ”betale sig”

at vedligeholde biler og huse løbende. Ellers

kommer regningen i form af dyre reparationer

senere. Hvad dét angår, er der ingen forskel på

biler, huse og veje. De stramme kommunale

budgetter levner dog ikke mange penge til vejene,

og det er derfor, vi har inviteret politikere,

teknikere og asfalteksperter til forårskonference

i Odense den 24. marts. Vi tror, at vi sammen

kan finde modeller, som gør det lidt lettere at

komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs.

Og hvis vi kan få politikerne med på ideen, så

kommer vår efter vinter – også for de danske

kommunale veje.

fortsat altid vil have brug for at improvisere.

Men en god vinterruteplan er én, som tager

højde for så mange af de ”uforudsete” hændelser

som muligt.

Mere information:

Kristian Skoven Pedersen,

kristianskoven.pedersen@grontmij-carlbro.dk

Mange lune forårshilsner

Jørn R. Kristiansen, Markedschef

Grontmij | Carl Bro, Vejmanagement

Foto: Flemming Jeppesen, Fokus


Side 3 Mariagerfjord satte mål for vejene

Trafik, infrastruktur og vejenes

standard hænger sammen

I sommeren 2009 underskrev Mariagerfjord

Kommune en af de største funktionskontrakter

for vejvedligeholdelse, som er indgået i

Danmark. Kontrakten var dog kun kulminationen

på et omfattende og dybdegående

politisk og strategisk planlægningsarbejde.

Det vakte genklang i pressen, da et samarbejde

mellem politikere, teknikere og Grontmij |

Carl Bro i sommer resulterede i en af de største

funktionskontrakter inden for vejvedligeholdelse

herhjemme. I 15 år skal Munck Asfalt A/S

passe på 750 af de 1000 km kommunale veje

i Mariagerfjord Kommune. Det får asfaltentreprenøren

170 mio. kr. for.

Her i vinter skrev den nordjyske presse igen

om vejene i Mariagerfjord. Der var en reportage

om asfaltarbejdere fra Munck, der midt i

snevejret gik og lappede huller i asfalten.

»Det er Muncks egen beslutning. Firmaet

har jo nok vurderet, at skaderne bliver større

og dyrere, hvis man venter til foråret med at

reparere dem,« siger formanden for udvalget

for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune,

Preben Christensen.

Udvalgsformanden har naturligvis ikke det

fjerneste imod, at kommunen bliver berømt

for at være først med at reparere de skader,

som denne vinter har påført vejene, og det

bestyrker ham endnu en gang i, at det var en

rigtig beslutning, der blev taget i sommer.

En del af en plan

»Vi i Teknik og Miljøudvalget er blevet ”drillet”

en del med, at det er lykkedes os at frede

vejene i forbindelse med budgetforhandlingerne

de næste 15 år. Og jeg skal da heller ikke

lægge skjul på, at det er rigtigt rart, at vi ikke

skal diskutere penge til vejvedligeholdelse i

mange, mange år fremover.«

»Men det er slet ikke det vigtigste. Det

vigtigste er heller ikke de besparelser, vi

samlet set kan opnå ved, at entreprenøren kan

planlægge indsatsen over lang tid. Nej, det

vigtigste er, at vi nu har mulighed for at føre de

ønsker, vi har for vejenes standard, ud i livet,«

understreger Preben Christensen.

Funktionsudbuddet er blot en logisk konsekvens

af en langsigtet politisk proces. Kommunen

har udarbejdet planer for udvikling,

infrastruktur, trafik og trafiksikkerhed, og det

er på baggrund af denne planlægning, at først

et enigt Teknik- og Miljøudvalg og dernæst

et enigt byråd anbefalede kontrakten. Og det

var derfor, borgmester Hans Christian Maarup

ved kontraktunderskrivelsen frejdigt udtalte,

at han ”ikke ryster på hånden – selv om det

er den beløbsmæssigt største kontrakt, jeg

nogensinde har underskrevet.”

Først politik, så teknik

Mariagerfjord Kommune er opstået af fire

gamle kommuner, der havde fire forskellige

måder at håndtere – og prioritere – vejvedligeholdelsen

på. En af de første politiske

beslutninger, som det nye byråd traf, var, at

vejenes standard skulle være ens i hele den

nye storkommune, og at de ringeste veje

skulle bringes på niveau hurtigst muligt.

Vejenes ønskede standard blev defineret, og

funktionsudbuddet blev så det realistiske

middel til at nå målet!

Der er altså først blevet gjort et stort stykke

politisk arbejde med dels at definere ensartede

vejklasser over hele kommunen, dels at

aftale præcist, hvilken tilstand de forskellige

vejklasser ønskes i. I et pingpong-spil med

Foto Mariagerfjord Kommune

kommunens medarbejdere og rådgivere har

man så fundet ud af, at et funktionsudbud var

en realistisk mulighed for at få råd til at opfylde

målene, så hurtigt som ønsket.

»Vi har under hele processen haft et tæt

og intenst samarbejde med både vores egne

teknikere, med fagchef for Park og Trafik Lars

Højmark som drivkraft og med vores rådgiver,

Grontmij | Carl Bro. Men beslutningen og

ansvaret ligger hos os politikere… Og hvis jeg

må rose os selv, så har Teknik- og Miljøudvalget

lyttet meget til teknikerne og været nede

i en detaljeringsgrad om vejene, hvor jeg tror,

mange kommunalpolitikere ville være stået af.

Men nogle gange kan det være nødvendigt at

sætte sig ind i detaljerne for at kunne træffe

den rigtige beslutning ...«

Mere information:

Jørn R. Kristiansen,

jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk

Forud for underskrivelsen af den store funktionskontrakt havde blandt andre borgmester Hans Christian

Maarup (th) og formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune, Preben Christensen

forhandlet intenst om mål for vejenes standard.


Foto: Flemming Jeppesen, Fokus

Billund Kommune Side 4

Infrastruktur til turister og

»Udfordringen er at finde vores nye roller. Heldigvis kan vi også sparre med folk, vi kender godt,« siger leder af stabsfunktionen Park & Vej i Billund Kommune.

Turister strømmer til Legoland, lufthavnen

og ikke mindst det nye Lalandia. Men

turisterne skal ikke kun besøge attraktionerne;

de må også gerne besøge og bruge

byerne i Billund Kommune. Hvordan gør

man en mindre by attraktiv og tilgængelig

for turister, uden at den mister sin sjæl, og

så lokalbefolkningen stadig synes, at her

er et rart sted at bo?

Dét er blot en af udfordringerne for

Billund Kommune – en udfordring, som

”begge dele” af Park & Vej er klar til at tage!

Park & Vej optræder to steder på organisationsplanen

for Teknik & Miljø i Billund Kommune.

Her er BUM-modellen nemlig ført ud i sin yderste

konsekvens, og ”bestiller” og ”udfører” har

fået hver sin kasse på organisationsdiagrammet.

Vejlederen har besøgt begge funktioner – myndigheden

i Billund og driftsenheden i Grindsted.

Vi kortlægger forskellen på ”før”, hvor den

praktiske opgave blev løst i samarbejde, men

på forskellige måder i de to gamle kommuner,

og ”nu”, hvor to selvstændige enheder fortsat

er under samme hat, men samarbejder på baggrund

af et omfattende og detaljeret udbud,

hvor tallet nederst på bundlinjen er afgørende

for begge parter.

”Før” er for ikke så længe siden. I foråret 2009

blev hele drifts- og vedligeholdelsesområdet for

grønne områder, veje og stier samlet i et fælles

udbud. Til licitationen kom to bud fra eksterne

entreprenører samt et kontrolbud fra den

interne driftsafdeling i Park & Vej. Den interne

afdelings bud var billigst, og Park & Vej blev derfor

tildelt opgaven fra 1. maj. I første omgang

for fire år, men med mulighed for forlængelse i

yderligere to år.

»Det er ikke helt problemfrit. Vi skal jo alle

sammen finde vores nye roller. Det hele bliver

ikke lettere af, at de to gamle kommuner løste

opgaven på forskellige måder og med forskellige

kulturer i bagagen,« siger ingeniør og leder

af stabsfunktionen Park & Vej i Billund, Kim

Søgaard, der også kan fortælle, at 60 procent af

medarbejderne i Teknik & Miljø er nye i forhold

til tiden før kommunesammenlægningen.

Fire-fem millioner gæster

Billund Kommune er med sine godt 26.000

indbyggere og to mindre byer med henholdsvis

10.700 og 6.500 beboere én af de helt små

kommuner efter kommunesammenlægningen.

Til gengæld er kommunen rigt repræsenteret

med turistattraktioner og trafikknudepunkter.

Lufthavnen og Legoland er gamle kendinge,

der hvert år tilsammen får op mod fire millioner

mennesker til at lægge vejen forbi.

»Men det er for en stor dels vedkommende

endagsturister. Den nye oplevelsespark, Lalandia,

vil måske tiltrække yderligere en halv million

mennesker, og mange af dem bor her i længere

tid. Det stiller helt nye krav til infrastruktur

og faciliteter i byer som Billund og Grindsted.

Planlægning af byudvikling, infrastruktur og

trafik er derfor højt prioriteret i kommunen i

denne tid,« påpeger Kim Søgaard.

Billund Kommune har i forvejen rimeligt

gode veje i forhold til mange andre kommuner,

men når indbyggertallet stiger til mere end det

dobbelte i højsæsonen, vil det stille yderligere

krav til kvaliteten og fremkommeligheden.

Nyt samarbejde med gamle kolleger

På det tekniske plan er Billund Kommune

sluppet nådigt gennem omvæltningerne i

forbindelse med kommunesammenlægningen.

Begge de gamle kommuner brugte RoSy som

vejforvaltningssystem, og derfor var det relativt

enkelt at slå de to forvaltninger sammen. På det

politiske og det organisatoriske område var der

dog større forskelle, og fx blev harmoniseringen

af serviceniveauer først klar lige op til udbuddet.

”Udlicitering” var bestemt ikke et fyord i

den gamle Billund Kommune, mens ”helhedsløsning”

og ”internt samarbejde” mere var på

dagsordenen i Grindsted.

Foto: Flemming Jeppesen, Fokus

Leif Bonde Jensen fortæller

Christian Iversen (tv), at han

hellere vil køre ud med salt end

at udfylde sedler.


Side 5 Intern udlicitering

lokale

Nuancerne i holdningerne har også smittet

af på det politiske arbejde og på debatten i

den lokale presse, men nu hvor man er landet

på et slags kompromis – udlicitering, men til

en intern enhed – kigger man fremad, og alle

er enige om at arbejde for, at den nye rollefordeling

bliver til gavn for Billund Kommunes

borgere og de mange besøgende.

»Det er selvfølgelig en ny situation, at vi nu

sidder ”på hver sin side af bordet” og forhandler

om, hvordan vi skal løse opgaverne. Men på

den anden side er det da rigtigt godt, at vi kan

fortsætte den sparring og det samarbejde, vi

altid har haft med Christian Iversen og folkene

i driftsafdelingen. Vi kender jo hinanden rigtigt

godt,« understreger Kim Søgaard.

Ny motivation

Christian Iversen er Kim Søgaards pendant i

Grindsted. Han er leder af drifts- og vedligeholdelsesafdelingen

for Park & Vej og kommer

ligesom Kim Søgaard fra den gamle Grindsted

Kommune. Driftschefen er enig i, at de nye

roller og de vandtætte skotter mellem afdelingerne

i kommunen betyder en stor omstilling

for medarbejderne:

»Tidligere var ansvarlighed og helhedsløsning

nogle af nøglebegreberne for med-

RoSy forberedt for sammenhæng

”Helhed” er et af nøgleordene for driftsafdelingen i Billund Kommune. Mange kommuner

splitter de grønne og sorte områder op, men det er en dårlig idé ifølge Christian Iversen:

»Der er ødelagt for millioner af kroner veje, fordi der er plantet træer tæt på vejene, så

rødderne ødelægger asfalten. Omvendt er der spildt millioner af kroner på planter, der ikke

kan tåle salt, men som alligevel er plantet tæt på en vej.«

I RoSy NG, som du kan stifte nærmere bekendtskab til på RoSy-brugerseminaret den

25. marts, fortæller vi mere om blandt andet RoSy SERVICE, der er velegnet til en koordineret

drift og vedligeholdelsesplanlægning i kommunerne.

arbejderne i driftsafdelingen. Det betød fx,

at holdningen var, at man ikke kørte forbi en

væltet skraldespand eller et skævt dæksel uden

at rette det op. Det er blevet mere bureaukratisk

at lave et stykke arbejde, der ikke direkte

er beskrevet i udbuddet. Vi skal have lavet en

rekvisition, og der bliver ikke så meget plads til

improvisation,« siger Christian Iversen, hvis virksomhed

i 2003 blev kåret til ”årets arbejdsplads”

i Grindsted Kommune.

Det skyldes blandt andet, at Christian

Iversen altid har satset på trivsel og motivation

hos medarbejderne. Alle skal tage ansvar og

være stolte af deres arbejde, og så betyder det

mindre med faggrænser, og om lige præcis

det aktuelle stykke arbejde er beskrevet på en

jobplan eller ej. Sådan kan man dog ikke nøjes

med at tænke som ”udfører” i en BUM-model.

»Vi har i 12 år arbejdet hårdt for, at alle skal

tage ejerskab og brænde for vejene og de

grønne områder. Alle sætter en ære i, at tingene

er i orden. Nu er udliciteringen kommet, og det

er også afgørende, at det går godt for driftsenheden

”som virksomhed”. Det er en ny motivationsfaktor,

og udfordringen består i at uddanne

og motivere medarbejderne til også at være

stolte over og tage ansvar for driftsenhedens

økonomi og for opfyldelsen af udbudsbetingelserne.

Det betyder blandt andet, at noget af

arbejdet nødvendigvis må udføres nøjagtigt,

som det er beskrevet i udbuddet – frem for på

den måde, som lang erfaring og uddannelse ellers

måske taler for,« uddyber Christian Iversen.

Alt er dokumenteret

Der er sket en mangedobling af papirmængden

og en øget bureaukratisering i Billund Kommune.

Det generer dog ikke Christian Iversen,

der ved hjælp af et sindrigt system af Exceldokumenter

og samlemapper holder styr på alt

fra kloakdæksler til personalemøder.

»Det er nødvendigt, at vi ved præcis, hvad

der sker i driftsafdelingen – blandt andet fordi

vi skal kunne dokumentere, at vi opfylder

udbudsbestemmelserne til punkt og prikke,«

påpeger Christian Iversen, men tilføjer, at nogle

medarbejdere føler, at hverdagen er blevet

noget mere besværlig, end den var før:

»Det hele er blevet lidt mere omstændeligt,

og vi bruger meget tid på at udfylde forskellige

Foto: Flemming Jeppesen, Fokus

Mie Bolesen er gruppeleder for de grønne områder.

Hun bruger nu lang tid på at føre lister og sikre

udbuddet følges.

sedler,« supplerer Leif Bonde Jensen, der netop

kommer forbi med en af saltudlæggerne.

Christian Iversen regner med, at den øgede

mængde bureaukrati er en midlertidig hurdle.

Han håber, at man med tiden kan forhandle

sig frem til en pulje, som kan anvendes til ad

hoc-opgaver, så medarbejderne igen kan tænke

i helheder og først og fremmest sørge for at

vedligeholde de grønne og sorte områder på

den bedst mulige måde.

Men foreløbig er det ”strictly business”. Og

den interne drift- og vedligeholdelsesafdeling

i Grindsted har vist sig at kunne give private

virksomheder baghjul – både når det gælder

kvalitet og økonomi. I praksis lejer afdelingen

materiel og de tre materielgårde af kommunen,

men selv når lejen er betalt, er der pæne sorte

tal på bundlinjen. Driftsafdelingen udfører

også drift- og vedligeholdelsesopgaver på

kontraktbasis for 37 af institutionerne i Billund

Kommune.

Mere information:

Rita Kjeldsen,

rita.kjeldsen @grontmij-carlbro.dk


Den 3. vej: Politikere er velkomne Side 6

Få råd om – og til –

vejene i Odense

I 2008 holdt Grontmij | Carl Bro en konference,

’Penge til Veje’. Budskabet herfra

var klart: ”Vejene fattes penge og taber

– vel naturligt nok – i konkurrencen om

midlerne til skoler, børneinstitutioner og

ældreplejen.”

På årets konference, ’Vejen ud af dilemmaet’

følger vi op på denne konklusion, og

stiller os alle sammen spørgsmålet: ”Hvad

gør vi så?”

Vi stillede diagnosen i 2008, og vi har senere

fundet den medicin, som vi tror, virker. Medicinen

er samarbejde, og derfor arrangerer vi

denne gang konferencen i samarbejde med

Asfaltindustrien og Dansk Vejforening.

Nu mangler vi bare nogen til at ordinere

medicinen!

Der skal tages politisk stilling, inden medicinen

kan bruges. Politikere i danske kommuner

skal tage stilling til, hvilken standard de ønsker

for deres veje. De skal tage stilling til, hvor

mange penge de vil afsætte, og hvem de eventuelt

vil samarbejde med for at nå målene. Vejeksperter

i kommuner og private firmaer kan

beregne, hvordan målene kan nås, og hvordan

man får bedst mulige veje for de midler, der er

til rådighed. Men det er en politisk opgave at

definere målene og ordinere medicinen!

Bagdør til TU-medlemmer

Tilmeldingen til konferencen, der finder sted

den 24. marts i Odense, er egentlig lukket. Men

vi vil gerne have flere kommunale politikere

med i samarbejdet! Alle medlemmer af

tekniske udvalg i kommunerne får dette blad,

og vi holder en bagdør åben for kommunalpolitikere,

der ønsker indflydelse på, hvordan vi i

fællesskab kan løse nogle af de problemer, som

egentlig angår alle borgere i dette land. Som

det blev udtrykt allerede på konferencen for to

år siden.

”Det er naturligvis vigtigt at prioritere de

institutioner og services, som forventes at fungere

i en moderne kommune. Men hvis vejene

forfalder yderligere, er der alligevel ingen, som

kan komme hen til disse institutioner uden at

sætte liv og lemmer på spil.”

Denne vinter har desværre bragt os et stort

skridt nærmere dette scenarie!

Så – for jeres kommunes skyld – håber

vi at se jer kommunalpolitikere i

Odense den 24. marts!

I kan tilmelde jer på vej3.dk eller ved

at sende en mail til Rita Kjeldsen på

rita.kjeldsen@grontmij-carlbro.dk.

Venlig hilsen

på arrangørernes vegne,

Jørn R. Kristiansen, Grontmij | Carl Bro

Fotos: Hung Tien Vu


Foto: Odense KonfereceCenter

Side 7 Den 3. vej: Forvent konkrete løsninger

Du definerer selv

den tredje vej

Konkrete løsningsforslag. Det er målet med konferencen

’Vejen ud af dilemmaet”, som finder sted i

Odense den 24. marts. Der findes en tredje vej, selv

om kommunerne hverken har råd til at lade stå til

eller til at udføre det vedligeholdelsesarbejde, der

egentlig skulle til.

»Det er helt klart vores mål at finde frem til nogle

konkrete løsningsmodeller for et samarbejde mellem

kommunale embedsmænd, politikere og private virksomheder.

Modeller, som gør, at kommunerne kan få

hjælp til at komme vedligeholdelsesefterslæbet til livs.«

Sådan siger Søren Bülow, der er sekretariatschef i

Dansk Vejforening, en af de tre arrangører af konferencen.

»Derfor vil konferencen foregå lidt anderledes,

end man er vant til ved den slags arrangementer.

Vi lægger vægt på, at deltagerne selv er med til at

formulere de forslag til løsninger, som vi kan arbejde

videre med. Når vi har hørt indlæggene om erfaringer

og problemer fra de kommuner, som har gjort

noget, vil vi dele os i mindre grupper. På workshops

og info-caféer vil vi have mulighed for at opbygge

relationer og udveksle erfaringer, som forhåbentlig

gør, at der kommer konkrete og brugbare forslag ud

af konferencen,« påpeger Søren Bülow.

Eksperter i kommunale forhold

Det er en af landets mest vidende eksperter i at analysere

politik og spin, politisk redaktør i DR, journalist

Ask Rostrup, der leder seancerne og samler op på

eftermiddagens workshops. Derfor har de tre arrangører

stor tillid til, at det, som kommer ud af dagen,

vil være realistisk og brugbart.

Det input, som konferencedeltagerne får at

arbejde videre med, er også leveret af folk med stor

indsigt i og erfaring med veje og de særlige forhold,

som gælder for kommunerne.

Kommunalforsker, Ph.d. og lektor Roger Buch vil

blandt andet komme med et bud på, hvordan kommunerne

håndterer misforholdet mellem borgernes

forventninger til service og velfærd og de ressourcer,

der er til rådighed til at opfylde forventningerne.

Borgmester Marie Stærke (A) fra Køge fortæller

om sine erfaringer med sammenhængen – hvis

der er en sådan – mellem statens og kommunernes

infrastrukturplaner. Effektivitet i teknik- og miljøafdelingerne

belyses af kommunalpolitisk ordfører Erling

Bonnesen (V), og der er konkrete erfaringer fra to

kommuner, der har vovet springet og indledt strategiske

samarbejder, samt fra staten, som jo også har

vedligeholdelsesproblemer at slås med. Sidstnævnte

emne behandles af vejdirektør Per Jacobsen.

Du kan se hele programmet på konferencens

hjemmeside vej3.dk.

Mere information:

Jørn R. Kristiansen,

jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk


Aktuelle projekter side 8

Kalk kan få anlægsarbejdet i gang

Mange anlægsprojekter har stået stille her i

vinter, hvor sne og frost har afløst tø og sjap.

Nu står entreprenørmaskinerne utålmodigt

og venter på at komme i gang med byggeprojekterne.

Desværre afløses snedriverne ofte af

vand og pløre, der får de tunge maskiner til at

sætte sig fast, hvis de vover sig ud på byggeveje

og marker.

Heldigvis er det ikke nødvendigt at vente

på, at forårssolen får bugt med vandet i jorden.

Grontmij | Carl Bro anbefaler ofte at tage en

gammel metode, der nu er blevet moderniseret

og gjort miljøvenlig, i brug: Kalkstabilisering.

Ved at tilføre kalk til jorden bindes vandet,

og man får i løbet af få minutter en hård og

bæredygtig overflade. Det giver en række

umiddelbare fordele:

Mindre transport: Jorden kan genanvendes

på stedet; råjorden behøver ikke transporteres

bort, opbevares og eventuelt renses,

og man sparer byggematerialer.

Øget bæreevne gør det muligt at reducere

bundsikringslagets tykkelse og derved

spare anlægsudgifter.

Ofte store tidsmæssige og økonomiske

besparelser.

Det sidste havde fx kolossal betydning, da

Århus Kommune skulle bygge en ny omfartsvej

ved Djurslandsmotorvejen. Tidsplanen var

presset, da man opdagede plastisk ler. Kalkstabilisering

gjorde, at man kunne bruge jorden

alligevel, og kommunen undgik dagbøder

samt at køre 400 lastbillæs ler bort.

Grontmij | Carl Bro arrangerede i efteråret

en demonstration af kalkstabilisering for en

lang række jyske og fynske kommuner. Kontakt

os, hvis du vil vide mere om metoden.

Mere information

Peter Stockmarr,

peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk

Utæt tunnel repareret nedefra

Når der siver vand gennem et tunneldæk, har

man hidtil ofte været nødt til at grave op i vejen

ovenfra og udlægge en vandtæt membran

i hele vejbanens bredde. Det betyder ofte store

og langvarige trafikale gener. Nogle gange

må trafikken omlægges, andre gange bliver

man nødt til at afspærre dele af kørebanen i en

periode.

Fugt i tunnel under befærdet vej. Mareridtet blev

knapt så slemt takket være ny metode.

Foto: Grontmij | Carl Bro

Da man konstaterede vandnedsivning

i en større gangtunnel under Kongevejen i

Rudersdal Kommune, blev tætningen udført fra

undersiden med et mørtelprodukt, som Grontmij

| Carl Bro bl.a. har anvendt i forbindelse med

tunneller under jernbaner. Mens arbejdet stod

på, kunne bilerne på den stærkt trafikerede

Kongevejen over tunellen uhindret køre videre.

»Der er flere fordele ved at reparere

tuneller og broer nedefra. Det er billigere og

hurtigere, men først og fremmest undgår man

de store gener for trafikken, som man normalt

oplever ved disse renoveringer. Ulempen ved at

tætne nedefra er, at konstruktionen på lang sigt

har bedst af at blive tætnet oppefra,« oplyser

ingeniøren bag projektet, Jesper Lindehøj fra

Grontmij | Carl Bro Broer og Tunneler.

Mere information

Jesper Lindehøj,

jesper.lindehoj@grontmij-carlbro.dk

Udgiver: Grontmij | Carl Bro, Vejmanagement · Ansv. red.: Jørn R. Kristiansen, jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk. Redaktion: Gordon Vahle, gordon@ktank.dk · Produktion: Zornig A/S · Oplag: 1.850 stk.

Kokbjerg 5, DK-6000 Kolding

More magazines by this user
Similar magazines