Medicin til raske – en syg idé? - Teknologirådet

Female sexual dysfunction – fra rask tilstand til sygdom
I konferencens næste indlæg ”Fra rask tilstand til sygdom” belyste læge, ph.d. Lene Falgaard Eplov, København
Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, hvordan ukritisk forskning kan være med
til at sygeliggøre normale tilstande. Lene Falgaard Eplov gennemgik en række eksempler, der tydeliggjorde
forskellen mellem en reel behandlingskrævende dysfunktion og en normal tilstand, som måske fejlagtigt
bliver gjort til en dysfunktion.
Inden hun gik i gang med sit egentlige indlæg, redegjorde hun for begreberne sygdom og dysfunktion:
Inden for sexologien (som Lene Falgaard Eplov har beskæftiget sig med siden 1996) og en række andre
områder inden for lægevidenskaben defineres sygdom som en tilstand, der enten kan forårsage død eller
alvorlig nedsættelse af funktionsniveau, mens dysfunktion defineres som en tilstand, der er forbundet
med nedsat livskvalitet.
Lene Falgaard Eplov tog herefter fat på det ofte og heftigt debatterede udsagn om, at forskere i de senere
år har sygeliggjort kvindens seksualitet ved at skabe sygdomme. For at kunne forholde sig til det udsagn,
må man dog først forstå, at både sociologiske, psykologiske og biologiske faktorer har en betydning for
seksualiteten, sagde hun. Hun mente ikke, at man kan negligere de biologiske faktorer. I nogle tilfælde
kan seksuelle problemer nemlig godt skyldes en kropslig dysfunktion, der eventuelt vil kunne afhjælpes
med medicin. F.eks. kan kvinder i overgangsalderen få skedetørhed pga. nedsat østrogenproduktion,
hvilket kan afhjælpes med lokalbehandling med østrogenholdige cremer. Og dette synes vel at være en
rimelig behandling, tilføjede hun.
Med sit næste eksempel illustrerede Lene Falgaard Eplov, hvordan et seksuelt problem måske fejlagtigt
bliver rubriceret som en dysfunktion. Hun beskrev en 34-årig moderne kvinde med fuldtidsarbejde, to
små børn og en karrieremand. Kvinden havde lyst til sex mindre end en gang om måneden, og dette oplevede
den pågældende kvinde som et problem. F.eks. følte hun sig ufuldstændig og ukvindelig og manglede
samhørighed med manden. Når hun i sjældne tilfælde havde samleje med sin mand, havde hun
imidlertid ingen problemer med f.eks. skedetørhed eller med at få orgasme. Er det en behandlingskrævende
tilstand, spurgte Lene Falgaard Eplov ud i salen. Tidligere blev det sygeliggjort, hvis en kvinde havde
seksuel lyst. I dag må man stille spørgsmålet, om vi idealiserer den seksuelle lyst. Det kan føre til en
sygeliggørelse af en normal reaktion, når den manglende lyst hovedsagelig bliver biologiseret, og de psykologiske
og samfundsmæssige faktorer bliver tillagt mindre betydning.
Lene Falgaard Eplov understregede, at når der snart vil være medicin, der kan modvirke nedsat seksuel
lyst på markedet, så bliver det ekstra vigtigt at holde fast i, at både biologiske, psykologiske og samfundsmæssige
faktorer kan spille ind ved manglende seksuel lyst. Hun tilføjede, at det imidlertid kan
blive svært at holde fast, eftersom sexologisk forskning pt. er meget afhængig af midler fra medicinalindustrien,
og eftersom det meget vel kan tænkes, at mange af nutidens kvinder vil kræve at få den pågældende
medicin på trods af, at deres nedsatte lyst måske skyldes en række livsstilsfaktorer.
Men hvornår kan man tale om, at en kvinde oplever nedsat seksuel lyst? Er det, når der går dage, uger
eller måneder imellem, at hun har lyst? Der forskes stort set ikke i, hvad der er normalt, fortalte Lene
Faldgaard Eplov. Hverken i den offentligt finansierede forskning eller i den forskning, der varetages af
medicinal industrien. I øjeblikket beskæftiger sundhedsvidenskabelige forskere sig primært med at finde
tal på, hvor stor en procentdel af kvinder, der har seksuelle dysfunktioner. Og disse undersøgelser har ofte
store metodiske mangler – hvilket dog blot er forventeligt, eftersom det er et nyt forskningsområde. Men
det undskylder ikke, at manglerne bliver nedtonet.
Lene Faldgaard Eplov fortalte om en amerikansk undersøgelse, hvor man bl.a. havde stillet kvinder følgende
spørgsmål: ”Har der indenfor de sidste 12 måneder været en periode på flere måneder eller mere,
18