Fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Fortryk - Inatsisartut

4. mødedag, onsdag den 20. september 2006.

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødet er åbnet. I dag, den 20. september, er der 4. mødedag, og vi har 5 dagsordenspunkter.

Punkt 49, 50, 37, 34 og 35. Og nu er det dagsordenens punkt 49, Forslag til landstingslov om

kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer. Og forslaget vil blive

fremlagt af Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

Værs'go.


4. mødedag, onsdag den 20. september 2006.

Dagsordenens punkt 49

Forslag til landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske

ressourcer.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(1. behandling)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser, Atassut.

Tak. Først er det nok er det ikke farefuldt at erkende, at det jeg skal fremlægge, det drejer sig

om lov vedrørende bakteriologiske, noget der lever. Men jeg håber så på, at der vil blive en

god forståelse, at det der vil blive fremlagt.

Som led i Landsstyrets øgede satsning på nye erhvervsmæssige områder, der kan bidrage til

en flerstrenget økonomisk vækst, og øget eksport, har det vist sig, at den grønlandske

biodiversitet muligvis indeholder unikke udviklingsmuligheder. Den grønlandske

biodiversitet, hvad angår mikroorganismer, er ikke alene af stor videnskabelig værdi, den

rummer antaligt også et kommercielt potentiale. Det må derfor forventes, at der i den

kommende år vil komme flere henvendelser fra udenlandske virksomheder, der ønsker at at

forske i anvendelsesmuligheder for nye produkter. Udviklingen er i gang.

Der er blandt andet modtaget konkrete henvendelser fra et spansk og dansk firma. De har

begge søgt om tilladelse til indsamling og sceening af mikroorganismer fra varme kilder, salte

søer og ikka-søjler i Ikkafjorden. Det vurderes, at Grønland vil kunne få udbytte af disse

aktiviteter. Dette udbytte vil være såvel økonomisk som vidensmæssigt.


Udnyttelselsen af biologiske ressourcer, er ikke sammenlignelig med udvinding af mineraler

og olie. Derfor kan der ikke anvendes samme koncept, for at sikre grønlands rettigheder.

Værdien af udnyttelsen af biologiske ressourcer, er typisk baseret på immaterielle rettigheder,

medens udnyttelse af mineraler og olie derimod er baseret på udvinding af materiel karakter.

Der er ikke tidligere blevet giver tilladelse til kommerciel udnyttelse af, på trods af interesse

herfor. I 2000 besluttede Landstyret, at der ikke må gives tilladelse til udnyttelse af det

biologiske materiale, før der var skabt lovgrundlag for indgåelse af kontrakter m.m. Dette

grundlag mener Landsstyret at have skabt med lovforslaget om kommerciel og

forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer. Hermed er der tænkt på biologiske

ressourcer med industrielt anvendelsespotentiale. Loven vil derimod ikke omfatte traditionel

jagt, fiske og landbrug, eller indsamling af planter m.v. til pynt eller konsum, f.eks.

krydderier, krydderurter, te og planteolier.

Lovforslaget implementerer dele af biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i

1993, og som tillige er gældende for Grønland. Af biodiversitetskonventionen fremgår det, at

de enkelte lande besidder suveræne rettigheder over egne naturressourcer, og disses

udnyttelse. Der kan således kræves tilladelse til at indsamle materiale. Desuden skal resultater

af forskning og kommerciel udnyttelse deles retfærdigt. Dette vurderes mest hensigtsmæssigt

at kunne virkeliggøres, ved at Landsstyret direkte eller indirekte gives kontrollerende

indflydelse på en sådan kommercielisering.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for Grønland, eller grønlandske virksomheder,

alene at kunne løfte sådan en opgave. Dette gælder særligt med hensyn til den fornødne,

faglige ekspertise til at vurdere ansøgninger om kommercielle licenser. Derfor anses det for

mere hensigtsmæssigt at indgå i et joint venture. Dette joint venture tænkes indgået med

danske eller udenlandske forskningsinstitutioner/selskaber, der besidder den fornødne

ekspertise, så parterne i fællesskab kan danne et udnyttelsesselskab.

Ved at indgå et samarbejde med et eller flere bioteknologiske selskaber og investorer om

dannelsern af et udnyttelsesselskab kan det sikres, at Grønland opnår maksimalt økonomisk

og vidensmæssigt udbytte af samarbejdet. Dette kan ske ved etablering af udnyttelsesselskab,

byggende på en økonomisk konstruktion, hvor Landsstyret indskyder en eneret til udnyttelse

af et afgrænset område af biologiske ressourcer, i en nærmere fastsat, tidsbegrænset periode.


Et bioteknologisk selskab kan indskyde særlig viden om grønlandske, biologiske ressourcer,

herunder eventuelt indsamling af grønlandske, biologiske ressourcer. Disse biologiske

ressourcer skal besidde en potentiel, kommerciel interesse. Derudover vil der være behov for

at investorer indskyder egentlig kapital i udnyttelselsesselskabet.

Forslaget indeholder bestemmelser om lovens formål, anvendelsesområde og definitioner.

Desuden giver loven hjemmel til, at Landsstyret indskyder sin eneret til at udnytte de

biologiske ressourcer, i ét eller flere udnyttelsesselskaber, der således står for

kommercielisering af Grønlands rettigheder. Udnyttelselsesselskabets opgave vil blive at

sælge kommercielle licenser til kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer, samt selv at

udnytte de biologiske ressourcer.

Med hjemmel i loven, vil der i bekendtgørelsesform blive fastsat rammer for et

udnyttelsesselskabs egen udnyttelse af biologiske ressourcer. Hermed vil der blive sikret, at

pågældende udnyttelsesselskabs kommercielle vilkår ikke er bedre, end de vilkår der tilbydes

andre virkesomheder, af udnyttelsesskabet, i forbindelse med indgåelse af aftale om

kommerciel licens. Udnyttelsesselskabet har en egen interesse i, at der ikke er ulige og

konkurrenceforvridende forhold mellem potentielle købere af kommercielle licenser, og

selskabet selv, da selskabets virke blandt andet er at sælge flest mulige licenser.

Loven regulerer desuden, hvad det kræver at indsamle, erhverve, modtage og undersøge

biologiske ressourcer. Det kræver en undersøgelsestilladelse. Ønsker indehaveren af

undersøgelsestilladelsen at udnytte det biologiske ressourcer kommercielt, kræver det også en

kommerciel tilladelse. Der kræves som sådan ikke nogen kommerciel licens, for at udtage

patent. Men så snart der er ønske om at udnytte patentet kommercielt, vil det kræve en

kommerciel licens.

For at Landsstyret kan holde sig informeret, og for at udnyttelsesselskabet kan følge op på

salget af kommercielle licenser, er der i loven indskrevet en informationspligt om publicering

og anden offentliggørelse af undersøgelsesresultater, informationspligt om patentering, og

krav om rapportering, på baggrund af gennemførte undersøgelser.

Desuden indeholder loven bestemmelser om bemyndigelse til udnyttelsesselskabet, og


forholdet til sagkyndige, hvor sidstnævnte skal bistå i sagsbehandling af ansøgninger om

undersøgelsestilladelser. Loven regulerer deslige misligholdelse, klagebehandling og

sanktionering.

Lovgivning om kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer er, selv på verdensplan, endnu

ikke videre udbredt. Derfor har lovgivningsarbejdet langt hen ad vejen været et pionerarbejde.

For at sikre, at lovforslaget er af høj kvalitet, og godt gennemarbejdet, har

Erhvervsdirektoratet konsulteret institutioner og personer, der til dagligt arbejder med

udnyttelse af biologiske ressoucer. Processen for udarbejdelse af lovforslaget, har derfor også

været af længerevarende karakter. Det er vigtigt at fastslå, at Grønland er i konkurrence med

alle andre lande, som har biologiske ressourcer med kommercielt potentiale. Får Grønland

således ikke skabt et regelsæt, der kan tillade kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer,

vil Grønland kunne gå glip af såvel økonomisk som vidensmæssigt udbytte.

Landsstyret skal foreslå, at forslaget, inden 2. behandlingen, behandles i Landstingets

Erhvervsudvalg.

Hermed overlades Landsstyrets indstilling til Landstingets velvillige behandling. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser,

der fremlagde lovforslaget. Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Lars Emil

Johansen, Siumut.

Lars Emil Johansen, Siumuts ordfører.

Forslaget til landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske

ressourcer, som er fremlagt af Landsstyret, hilses velkomment fra Siumut.

Lovforslaget kan ses, at det er godt gennemarbejdet. Vi er ligeledes i Siumut tilfredse med at

Erhvervsdirektoratet, i samarbejdet med virksomheder og enkelt personer, med vidtgående

kendskab til kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer, har

udarbejdet forslaget.

Landsstyret har fremført, at lovforslaget efterkommer Biodiversitetskonventionen, som


Danmark godkendte og ratificerede i 1993, og som også er gældende for Grønland. Det vil

sige, at en del af konventionen. I denne konvention er det nævnt, at hvert enkelt land selv har

ret til at udnytte de biologiske ressourcer, uden indblanding af andre.

Den grønlandske befolkning er bekendt med, at vort land indeholder mange biologiske

ressourcer, der senere kan udnyttes kommercielt. Disse er, på grund af vor placering i det

arktiske område, og er dækket af indlandsis, godt beskyttet. Det er nødvendigt med en nøje

planlagt administration af området, således at det udnyttes til gavn for befolkningen. Hvis der

er tale de levende ressourcer, eller er biologiske ressourcer, som er synlig eller usynlige for

det blotte øje, er de omfattet er nærværende forslag.

I mange år har danske og udenlandske forskere været her i landet, for at undersøge vor natur

og de biologiske ressourcer, i led i deres forskning, og dette vil fortsætte mange år endnu. Vi

kan regne med, at flere og flere fra andre lande, i forskningen inden for den kommercielle

udnyttelse af de biologiske ressourcer, fremover vil rette henvendelse om forskning i landet.

Dette er, som Landsstyret har nævnt, allerede en realitet, idet der allerede foreligger

henvendelser og ansøgninger.

Det er sikkert, at Grønland kan drage nytte dette, indenfor beskæftigelsen, indenfor

økonomien, og ikke mindst indenfor forskningen.

I Landsstyrets forelæggelse nævnes forskelligt, anvendelsesområdet, og ikke mindst

omhandler lovforslaget udnyttelsen, handel og patenteringen. Dette er vi i Siumut tilfredse

med. Det vil selvfølgelig være sådan at loven anvendes i nogen tid, og erfaringerne vil gøre

det nødvendigt med tilpasninger i lovgivningen.

Siumut skal i samme anledning opfordre Landsstyret, til at få igangsat en undersøgelse af og

katalogisere grønlandske urter/planter, der fra gammel tid er blevet anvendt af vore forfædre,

og som i dag kun af få kendes som lægeurter, og som del af den grønlandske kostplan. Det er

sikkert, at disse i fremtiden kan udvikles og anvendes som lægeurter, og som del af kosten, af

mange flere her i landet, men også udenfor landet. Her kan nævnes qajaasat (grønlandsk post

(ledum groenlandicum)) og kakillarnat (enebærbusk), der kan brygges til urtete, og som

ligeledes er velegnet til pleje af hudproblemer. Vi vil derfor fra Siumut stille krav om, at den

private udnyttelse af den grønlandske fauna til traditionelle formål, ikke forstyrres, eller


forhindres, af det færdiggjordte lovforslag.

Vi må udbygge den grønlandske forskning. ATI i Maniitsoq skal placeres centralt i

forskningen. Hvis vi kan gøre enzymerne, som er vores styrke, i det arktiske område, til nytte

til andre i verden, vil dette skabe en meget stor stolthed for os grønlændere.

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at lovforslaget bliver nøje vurderet og behandlet i

Landstingets Erhvervsudvalg, inden 2. behandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Lars Emil Johansen, Siumut. Og nu er det Marie Fleischer Rex, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Tak. Det er med stor tilfredshed at Demokraterne noterer sig, at Landsstyret, til dels, med

nærværende forslag, seriøst implementerer målene med en bæredygtig forvaltning af

Grønlands biodiversitet, jævnfør Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i

1993, og som tillige er gældende for Grønland. Det ville glæde Landstyret, at

implementeringen af Biodiversitetskonventionen også blev udstrakt til at gælde for vores

levende ressourcer, som hav-fugle og havpattedyr. Dette falder dog udenfor emnet, hvorfor

jeg går tilbage til forslaget.

Af Biodiversitetskonventionen fremgår det, at de enkelte lande besidder suveræne rettigheder

over egne naturressourcer, og disses udnyttelse. Det er således i overensstemmelse med

Biodiversitetskonventionen at kræve tilladelse, såfremt en tredjepart ønsker at indsamle

genetisk materiale, med kommerciel udnyttelse for øje.

Loven tilsigter, i overensstemmelse med konventionen, at kommerciel udnyttelse af de

biologiske ressourcer skal komme Grønland til gode, gennem tilførsel af viden, deltagelse og

penge.

For at sikre, at der ikke opstår et ikke lovreguleret område, ønsker Landsstyret, at denne lov

går videre end Biodiversitetskonventionen. Lovens bestemmelser vedrører således, i

modsætning til Biodiversitetskonventionen, kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer,

og ikke kun genetiske.


Som sagt støtter Demokraterne denne delvise implementering af Biodiversitetskonventionen i

landets lovgivning, men vi har et nogle spørgsmål, vi ønsker klarlagt.

Det foreslås, at Grønland etablerer et udnyttelsesselskab, for at opnå maksimalt økonomisk og

vidensmæssigt udbytte. Et udnyttelsesselskab, byggende på en økonomisk konstruktion, hvor

Landsstyret indskyder en eneret til udnyttelse af et afgrænset område af biologiske ressourcer

i en nærmere fastsat, tidsbegrænset periode.

Så kommer vi til spørgsmålene.

Hvilken ejerkonstruktion ønskes der i udnyttelsesselskabet? Er det ikke-hjemmehørende

firmaer, der står for indholdet af det nye udnyttelsesselskab, hvor Grønlands bidrag

udelukkende er tilladelse til kommerciel udnyttelse af de grønlandske mikroorganismer?

Herunder ønsker Demokraterne en redegørelse om det økonomiske potentiale, ved

udnyttelsen af de grønlandske mikroorganismer, samt et overslag over de eventuelle indtægter

der vil tilfalde det grønlandske samfund, ved deling af den fremtidige provenu.

På hjemmesiden www.teknologiportalen.dk står der, at Grønlands Hjemmestyre har etableret

et selskab med Bioneer, der skal stå for den kommercielle udnyttelse af de grønlandske

mikroorganismer. Hvorfor er Landstinget ikke blevet informeret om denne ved fremlæggelsen

af forslaget? Hvordan står Hjemmestyret i denne ejerskabskontruktion? Hvilke fordele ser

Lands-styret at denne ejerform indeholder? Dette set i relation til videnoverførsel og

skabelsen af grønlandske arbejdspladser. Vil der ligeledes være mulighed for, at grønlandske

studerende sikres praktikplads?

Landsstyret skriver i deres kommentar til høringerne, at det ikke har været muligt at

værdiansætte Landsstyrets indskud af biologiske ressourcer, eller de øvrige investorers

indskud i udnyttelsesselskabet, på nuværende tidspunkt. På baggrund af, at relevante

informationer angående Bioneer har været tilgængelige på Teknologiportalen siden 2004, er

det Demokraternes formodning, at Landsstyremedlemmet i en ikke alt for fjern fremtid, i

samarbejde med Bioneer, søger at værdiansætte Grønlands indskud af biologiske ressourcer.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at denne slags beslutninger fremlægges til Landstinget uden, at


de langsigtede økonomiske konsekvenser kendes. Vi kan blot henstille til Landsstyret om, i en

lignede sammenhæng, at sikre at de grundlæggende økonomiske konsekvenser belyses, før

Landstinget anmodes om en stillingtagen.

I håb om, at vores spørgsmål bliver besvaret på betryggende vis, støtter Demokraterne op om

forslaget, og henviser hermed forslaget til videre behandling i erhvervsudvalget.

Om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer.

Det er en glæde for Inuit Ataqatigiit at Landsstyret foreslår grundlag til lov om tilladelse til

forskning og handling af biologiske mikroorganismeressourcer.

For tiden er der ikke mange lande som har lovgivet om brug af biologiske mikroorganismer.

Desuden er det ikke et særsyn, at oprindelige folk ikke udnytter deres lands levende og ikke-

levende ressourcer økonomisk på grundlag af, at de ikke har ejendomsret over landet. Og

dette er et stort problem på grund af, at der ikke er etableret lovgrundlag. De ser kun til, når

rige lande og som har industrier i stor grad udnytter deres landes levende ressourcer

økonomisk. Og de høster ikke selv økonomiske beskæftigelsesmæssig gevinst af disse.

Derfor må Landsstyret roses, da de i 2000 besluttede ikke at tillade udnyttelse af biologiske

mikroorganismer, før der er etableret et lovgrundlag for tilladelse til udnyttelse.

Der er tale om værdifulde ressourcer. Derfor ser Inuit Ataqatigiit det for væsentligt, at vort

land sikres størst mulig udnyttelse af disse både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt.

Inuit Ataqatigiit er sikre på, at de biologiske mikroorganismer i stor grad kan bane vejen til

erhvervsudviklingen samt give en gevinst til vort lands økonomi.

Og derfor anser vi det for vigtigt, at der igennem loven sikres gode og tydelig viden og

patentrettigheder for produkterne. Med dette som udgangspunkt anbefaler vi derfor, at

lovudvalget nøje undersøger lovforslaget før andenbehandlingen.

I lovforslaget påpeges desuden mangel på uddannede indenfor bioteknologiområdet. Derfor

skal Inuit Ataqatigiit benytte denne lejlighed til at opfordre Landsstyret, at uddannelse i


forhold til biologisk forskning bliver så attraktiv som muligt. Og at vejen tilrettelægges i

denne sammenhæng.

Jævnfør § 11 i lovforslaget kan Landsstyret bemyndige at fastsætte regler om betaling for

kommerciel udnyttelse af biologiske mikroorganismer.

Inuit Ataqatigiit mener, at omkostningerne i henhold til de offentliges nødvendige tilsyn af

produktion af handel med biologiske mikroorganismer, at det allerede nu overvejes at lade

disse dække ved egenbetaling for ikke at belaste samfundsøkonomien.

Inuit Ataqatigiit anser det desuden for væsentlig, at der i lovforslaget er tydelige regler med

henblik på sikring af, at miljøet ikke forurenes.

Med disse bemærkninger anbefaler vi, at Landstingets erhvervsudvalg og Landstingets

lovudvalg grundig vurdere forslaget til landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig

anvendelse af biologiske ressourcer for andenbehandlingen.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Thomas Kristensen fra Atassut.

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

Vi skal fra Atassut knytte følgende bemærkninger til nærværende forslag til landstingslov om

kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer fremsat af

landsstyremedlemmet for erhverv og arbejdsmarkeds og erhvervsuddannelser.

Vi skal fra Atassut først og fremmest udtrykke vor glæde over at Landsstyret fremsætter

nærværende forslag, dette ville nemlig sikre implementering af dele af

biodiversitetskonvensionen som Danmark ratificerede i 1993.

Et af formålene med nærværende forslag er, at der sikres lovgivningsmæssig hjemmel for at

kunne udføre forskning på de biodiversiteten og de biologiske ressourcer i Grønland samt

mulighed for kommerciel udnyttelse af de mikroorganismer, der forekommer i Grønland.


Der er ingen tvivl om, at vort meget langstrakte og stedvis meget forskellige land rummer

mange uopdagede ressourcer, og at vi i takt med større viden omkring disse ressourcer vil få

mulighed for kommerciel udnyttelse af disse.

Nærværende forslag ville sikre, at vi i Grønland får adgang til de videnskabelige forskning

der pågår, og dermed bliver det sikret, at den nye viden ikke blot bliver taget ud af vort land.

Vi bemærker i Atassut, at der er pågået grundig arbejde med nærværende forslag og det er vi

godt tilfredse med, og vil fuldt ud tilslutte os forslaget, og skal indstille forslaget til

behandling hos landstingets erhvervsudvalg til grundig behandling inden andenbehandlingen.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Thomas Kristensen fra Atassut, nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om

kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer.

Et af Kattusseqatigiits mærkesager er; at man optimerer brug af landets levende og ikke

levende ressourcer. Og selvom Landsstyret fremlægger forslaget en anelse for sent skal

Kattusseqatigiit Partiiat dog udtale sin fulde støtte til at Landsstyret fremlægger forslaget.

Det er derfor på sin plads, at forslaget inden fremlæggelse har været til høring hos relevante

instanser.

Det er yderst vigtigt både for landet og dens befolkning; at vi i Grønland i lighed med Rio de

Janeiro konventionen af den 5. juli 1992 også formulerer en lov med henblik på at optimere

udnyttelse af egne levende ressourcer.

Selvom Landsstyret i deres fremlæggelse tilkendegiver, at Grønland og grønlandske

virksomheder på nuværende tidspunkt ikke kan løfte opgaven alene, skal Kattusseqatigiit

Partiiat opfordre til, at være årvågen overfor eksisterende og planlagte tiltag.


Ved nærværende skal jeg opfordre til, at Landsstyret tager kontakt til ”Ilulissat Isfjord

Center” som har været undervejs i flere år men som nu er en realitet med henblik på

etablering af samarbejde, da planen også har forskningsmæssigt relevans.

Jeg anbefaler, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Erhvervsudvalg.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er landsstyremedlem for erhverv,

landbrug og erhvervsuddannelser.

Sivert K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Erhvervsuddannelser,

Atassut.

Tusind tak for partiernes ordfører. Selvom mikroorganismer og vedrørende lovforslaget

desangående og jeres støtte.

Ja, det er forslag som er meget gennemtænkt, og så skal man også være meget minutiøs i

forbindelse med behandlingen af sådant forslag. Og de indlæg vi har hørt her er meget klare.

Det er derfor at vi har udarbejdet et lovforslag, som skal være meget god, netop også fordi vi

har måttet udskyde fremlæggelsen af den, idet kommerciel og anden udnyttelse af disse

ressourcer burde pålægges en hjemmel gennem lovgivningen.

Med hensyn til de forskellige anbefalinger, så har jeg ikke fyldestgørende svar, men det ville

så være et estimat, hvis vi ligesom skal sætte tal på med hensyn til udnyttelse af disse

mikroorganismer.

Vi kan altså ikke forud ligesom vurdere hvilke økonomiske konsekvenser, det ville få. Men vi

vil igennem dette forslag har sikret, at enhver ligesom er begrænset til at udføre eller

eksportere disse ressourcer.

Men på den anden side, så har vi også skelet til, at vi skulle have mulighed en kommerciel

udnyttelse af disse ressourcer altså igennem denne lovgivning.

Siumuts ordfører var inde på blandt andet for eksempel forskellige anbefalinger, som er

grønlandske urter som vi igennem generationer har brugt som lægeurter, at disse bliver


medtaget og bliver udnyttet bedre. Ja, det må vi stræbe efter ligesom Siumuts ordfører har

været inde på det.

Ja, så skal vi også tænke på de eksisterende uddannelsesinstitutioner ligesom der blev nævnt

ATI i Maniitsoq, således at vi fastholder den viden vi får gennem disse initiativer.

Disse anbefalinger fra partierne tager vi vel imod fra Landsstyret, og jeg regner helt bestemt

med, at de ville få gavn af disse. Når der er gået nogle år, så ville vi kunne se, at havets

ressourcer og på land og vestkysten og østkysten, at vi ligesom kunne finde eventuelle

ressourcer, således at vi kan få økonomisk gavn af disse.

Men eftersom der er meget teknik i sådanne forslag, så har vores tid været begrænset her i

Landsstyret og lige før fremlæggelsen, så har vi lige fået at vide, at en undersøgelse fra

Galathea 3 som indeholder meget store tekniske detaljer, så er det Ikkasøjlerne i Ikkafjorden

og disse påviste resultater vil jeg meget gerne udlevere til medlemmerne her.

Og så uddybende redegørelser som vedrører teknikken, så synes jeg også, at disse skal også

tilgå udvalget, hvis altså dette lovforslag skal færdiggøres forsvarligt. Og hvis vi også ikke

skal gå i blinde, derved kan vi så opnå meget bedre resultater.

Med disse bemærkninger vil jeg kigge på de anbefalinger fra samtlige partier og så håbe, at vi

får et godt resultat ud af dette arbejde.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til landsstyremedlem for erhverv, arbejdsmarked og erhvervsuddannelser.

Og i forbindelse med drøftelse af forslaget, så blev det henvist til behandling i landstingets

erhvervsudvalg og ville blive behandlet der. Og hvis udvalget finder det nødvendigt, så kan

man også have et samråd og høring til Landstingets lovudvalg.

Og med hensyn til det som landsstyremedlemmet lige har fremlagt, det ville blive henvist til

behandling i udvalget. Og nu er det så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, der har bedt om ordet.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.


Det er med hensyn til fremlæggelse af dette lovforslag, så blev det nævnt og så vil jeg lige

udtale, at jeg mener, at det er det korrekte tidspunkt, at med hensyn til lovhjemmel omkring

de mikrobiologiske levende ressourcer, også fordi man er vidende om, at de ikke-levende og

de levende ressourcer som ikke bliver udnyttet og forskningen i dette er meget begrænset.

Og derfor har vi også nævnte i vores indlæg fra Inuit Ataqatigiit, rost Landsstyret, at man i

2000 har besluttet ikke at tillade udnyttelse af levende mikroorganismer, før der er blevet

skabt sådan en lovhjemmel.

Fordi indtil nu og den viden vi har på verdensplan og ifølge den vi har nu, så kan vi se, at det

tidligere kolonilande og de har haft meget store problemer med at udnyttelsen af de levende

ressourcer, at de mangler lovhjemmel til det.

Vi plejer at se, at for eksempel i tidligere kolonilande i Afrika og med hensyn til udnyttelse af

planter og lignende, så er det jo industrilande og de rige lande, som blot henter de levende

ressourcer og blot fjerner dem. Og så får disse landes befolkninger end ikke nogen økonomisk

udbytte af disse.

Jeg vil også lige nævnte det som Demokraternes ordfører har stillet spørgsmål om, fordi jeg

mener, at dette lovforslag er med hensyn til udnyttelse af de biologiske ressourcer, at man

skal kunne beskytte vores udnyttelse af de levende ressourcer. På nuværende tidspunkt kan

man ikke sige, hvor stort kommerciel udnyttelse det er.

Det er først nu, at man vil komme men kunne skabe grundlag. Det er derfor jeg ikke finder det

underligt, at landsstyremedlemmet ikke kan besvare disse spørgsmål på nuværende tidspunkt.

Også fordi lovforslaget også indebære nogen handel, så har vi foreslået fra Inuit Ataqatigiit, at

de lovrettigheder man har, og for at det skal være bedstmuligt, at inden andenbehandlingen af

dette lovforslag også bliver seriøst behandlet i Landstingets lovudvalg inden

andenbehandlingen og jeg håber så på, at dette ville blive bakket op af andre

landstingsmedlemmer.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og nu er det så Marie Fleischer, Demokraterne og


efterfølgende er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Tak.

Det er en hel del spørgsmål i mit ordføreindlæg og med hensyn til midler, om de

hjemmehørendes beskæftigelses-, og praktiksituation i fremtiden. Hvis man skal arbejde i

sådanne virksomheder. Disse bør ikke være gæt alle sammen, for hvis Landsstyret har nogen

forestillinger om, at man skal have en grønlandsk virksomhed, som skal tilføre midler til

Grønland. Derfor kan man også indfører alle disse som jeg har nævnt.

Jeg har også spurgt om, hvordan Grønland ville være placeret i forhold til virksomheden. Her

er jeg især måske interesseret i, at for eksempel hvis Grønland ejer mere end 50% af

ejerskabet af virksomheden, også fordi alle disse ikke bliver fremlagt i lovforslaget. Det er

derfor jeg ellers har spurgt landsstyremedlemmet om hvad de mener om alle disse.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, og efterfølgende Lars Emil

Johansen, Siumut.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Selvfølgelig har jeg i mit indlæg blandt andet sagt, at dette lovgivningsarbejde, at jeg støtter

dette lovgivningsarbejde og det er på sin plads, men sagde samtidig, at det er ligesom er lidt

sent, at man er ved at lave denne lovgivning. Men begrundelsen for dette er, at hvad angår

mikrobiologiske ressourcer og naturen, hvad angår disse.

Ligesom jeg har sagt i mit indlæg at de allerede i 1992 har haft en konvention i Rio, at et land

skal have mulighed skal have mulighed for at udnytte sine egne ressourcer. Og på baggrund af

denne konvention og på baggrund af de materialer vi har fået udleveret, at allerede den 21.

december 1993, så har Danmark ratificeret denne konvention. Og på baggrund af alle disse

forhold. Ja dem der interessere sig, for sagen startede allerede dengang.

Ja, hvis vi allerede altså efter Danmarks ratifikationen af konventionen, hvis vi allerede

dengang havde dengang taget sagen op, så havde disse forskellige interessanter uden unødig


forsinkelse kunnet opnå bedre resultater og opnået en bedre forskning.

Vi skal ikke begræde denne forsinkelse og vi kan ikke komme tilbage i tiden. Jeg vil blot

erindre om, at nogle sager eventuelt kan behandles tidligere, således at man hurtigere kan

opnå resultater.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Lars Emil Johansen, Siumut

og efterfølgende landsstyremedlem for erhverv, landbrug og erhvervsuddannelser.

Lars Emil Johansen, Siumuts ordfører.

Det er sjældent at der bliver fremlagt få velforberedte lovforslag, derfor vil jeg gerne venligst

opfordre til mine landstingskollegaer, at denne meget meget seriøse sag, som man også har

hørt mange instanser.

Man har hørt Greenland Venture er det sådanne virksomheder, der gennemfører sådan

udnyttelse af biologiske ressourcer og ??? og man har også hørt landbrugsskolen og en hel del

juridiske selskaber, GT og andre og næsten samtlige Grønlands Hjemmestyres direktoratet,

dem har man hørt en høring. Og man har også hørt ATI og INUILI i Narsaq. Og man har også

haft samarbejde med Naturinstituttet, det er derfor, at vi her ikke bør være bange for, at denne

sag ikke har været behandlet forhastet.

Og derfor mener jeg, at ligesom formanden har udtalt, at hvis så sagen behandlet i

Landstingets erhvervsudvalg og hvis det bliver nødvendigt, så kan man også høre

Landstingets lovudvalg, fordi der er blevet gennemført mange mange høringer, og det har vi

allerede hørt om.

Jeg mener, at vi nu bør realisere denne. Og jeg vil også gerne lykønske Landsstyret, at i det

område hvor andre lande ikke har lovgivet omkring dette, det er så forskning på naturområdet,

at Grønland er kommet som foregangsmand i forbindelse med vedtagelsen af denne lov.

Så vil jeg gerne foreslå, at vi godkender, at den bliver behandlet i lovudvalget og hvis det

bliver nødvendigt, så kan man også komme med det på andre udvalg.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Lars Emil Johansen, Siumut og nu er det landsstyremedlemmet for erhverv,

arbejdsmarked og erhvervsuddannelser.

Sivert K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Erhvervsuddannelser,

Atassut.

Ja tak. Det bliver afsluttende.

Først med hensyn til Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit vil jeg gerne sige tak for, om hvordan

man kan fortolke og forstå lovforslaget, og takke for hendes redegørelser omkring lovens

bemærkninger, fordi her er jo blevet fremlagt og kom med en redegørelse om lovens formål

og anvendelsesområde, hvis man læser den. Og så er den meget meget forståelig, fordi det er

sådan noget som man end ikke kan misforstå, også selvom Demokraterne allerede har skrevet

at der er…

… Vi kan få besvaret på nuværende tidspunkt, så vil jeg gerne blot henvise jeg kommer med

en skriftlig besvarelse, men det vigtigste er at vi får færdiggjort denne lovforslag og med

hensyn til det oplysninger som har gjort mere ajourførte, dem vil jeg også give som tilført til

udvalget, og også med hensyn til praktikpladser.

Selvfølgelig Marie Fleischer når dette lovforslag er blevet færdigbehandlet i Landstinget og

… foregår ordentligt så er det jo helt sikkert når alle disse forskellige virksomheder bliver til

egentlige firmaer, så plejer vi også efterlyse praktikpladser til dem, som også kan vedrøre

uddannelser og som også vedrøre forskning. I min fremlæggelse på vegne af Landstyret, så

sagde jeg at den viden man har i Grønland at man har man har et vidensbank er i Grønland.

Det har vi sagt meget klart.derfor vil der måske gå et par år før man økonomisk eller så længe

man har begrænset økonomisk og videns udnyttelse, men det er lovarbejdet, altså den hvor

man baner vejen for den først er faldet på plads.

Om hvilken virksomhedstyper der er tale om, alt disse det kommer jeg ikke til at kommentere

på nuværende tidspunkt, fordi det er noget usikkert noget.

Og med hensyn til Anton Frederiksens gode støtte selv om det er lidt sent at have


emærkninger, så er det også meget klart … men så kan vi ikke blive ved med at snakke om

dette, fordi det kan være meget vigtigt i fremtiden også med hensyn til som medicin til

forskellige sygdomme og andre lidelser, som kan være meget vellykket arbejde til nogen

personer som har behov for blanding. Det vil være godt hvis vi kan bane vejen for alt disse.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak for Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser,

dermed er vi også færdig behandling af punkt 49.

Vi går over til punkt 50. Det er forslag til Landstingsforordning om ændring af

Landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse. Og det er Landstyremedlemmet for Erhverv,

Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser der skal fremlægge, værsgod.


4. mødedag, onsdag den 20. september 2006.

Dagsordenens punkt 50

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning

arbejdsmarkedsydelse.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(1. behandling)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser, Atassut.

Ja, tak det bliver ganske kort fremlæggelse. Landstyret fremlægger hermed ændringsforslag

til Landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse: Baggrunden for ændring af

forordningsforslaget om arbejdsmarkedsydelse er at sikre at lovgivningen forstås korrekt på

begge sprog.

Så vil jeg lave sproglige og tekniske rettelser samt ændret på ikrafttrædelsestidspunktet, så

den grønlandske version af forordningen ligeledes indeholder ikrafttrædelsestidspunkt. Med

disse bemærkninger indstiller jeg Landsstyrets forslag til Landstingets velvillige behandling.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og vi siger tak til Landstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, og

nu kommer vi over til Patiets ordfører. Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Til forslag til landstingslov om ændring af landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse

skal vi fra Siumut komme følgende korte bemærkninger


I forslaget sikres at de lovtekniske aspekter i forordningen også kan forvaltes på de to sprog vi

anvender i vor forvaltninger.

Da vi i Siumut gentagende gange har drøftet nærværende forordning skal vi indstille at

forslaget sendes til 2. behandling i sin nuværende form.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Isak Davidsen, Siumut. Nu er det Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne skal vi beklage, at Landsstyret endnu engang har fremsat ikke

fyldestgørende forslag til vedtagelse til Landstinget. Gang på gang skal vi bruge vores

dyrebare tid på at vedtage ændringer for lovteknisk fejl der er begået. Det er vist på rette tid,

at der kigges på arbejdsformen i Direktoraterne, således at sådanne fejl i fremtiden kan

undgås.

Demokraterne tilslutter sig ændringsforslaget.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Marie Fleishcer, Demokraterne. Nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Det er beklageligt, at forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning

om arbejdsmarkedsydelse under behandlingen under forårssamlingen i forhold til enkelte ord

var blevet oversat forkert.

Inuit Ataqatigiit finder det ønskeligt, at der for fremtiden sikres, at Landstyrets lovforslag ikke

indeholder fejl. Med disse bemærkninger godkender vi rettelserne.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Thomas Kristensen, Atassut.

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

Formålet med nærværende forlsag til landstingsforordning om ændring af


landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse er at sikre at den grønlandske og danske

version af forordningen skal svare til hinanden, derfor skal vi fra ATASSUT uden yderligere

kommentarer tilslutte os forslaget.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det er så Thomas Kristensen, Atassut. Nu er det Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit Parti.

Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiats ordfører.

Til førstebehandlingen af Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning

om arbejdsmarkedsydelse, har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiiat følgende

bemærkninger.

Da landstinget til tider arbejder i huj og hast, som om vi er ved at være sent på den begår vi

desværre fejl som kunne være undgået.

Fremlagt beviser kun at vi kan begå fejl, da nærværende fejl jo er blevet overset af samtlige

31 landstingsmedlemmer og mange embedsmænd; fordi vi til tider arbejder i hast for at nå det

hele begår vi fejl, som burde undgås under alle omstændigheder.

Dette er meget kedeligt i forhold til verserende sager, jeg skal derfor på vegne af

Kattusseqatigiit partiiat på det kraftigste opfordre Landstingets formandskab til at vurdere

indholdet af vores forretningsorden så vi fremover undgår lignende fej.

Med disse korte bemærkninger og med undskyldning for fejlen anbefale, at ændringsforslaget

bliver genstand for behandling i relevant udvalg så det sikres, at lignende fejl ikke bliver

overset.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Anton Frederiksen, Kattuseqatigiit Partiat. Det er en sag som man har været med til at

vedtage, så kan man heller ikke være så … beskylde andre. Der er ingen der er ufejlbarlige, ja

nu er at forslaget anbefales anden behandling af flertallet. Og nu er det Landsstyremedlemmet

Erhverv, Arbejdsmarkedet og Erhvervsuddannelser får en meget kort bemærkning.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og


Erhvervsuddannelser, Atassut.

Tak for disse korte indlæg for partierne og støtte og jeg igen vil sige og jeg beklager for denne

fejl. Ja det er rigtigt. Ja selv om vi har tolke, så er det lige som om, at vi må lige som om, vi

må bruge freelancer i forbindelse med disse pressede situationer. Selv når vi har vedtaget et

… på det andet sprog, så kan det være at der er fejl i det andet sprog. Ja det sker af og til, det

er ikke noget nyt. Jeg skal også blot bemærke, at det er ikke første gang det sker.

For at komme over denne problematik, så har vi gjort hvad vi kan indenfor direktoratet, og

hvor jeg selv ligesom personen været også på spørgsmålet. Jamen heldigvis er der sket

forbedringer indenfor, det er ikke … oversætterne. Vi er ikke ufejlbarlige alle sammen. Vi må

fortsat arbejde for at forbedre til … Tusind tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var såLandsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervuddannelser. Og nu

er det Anton Frederiksen fra Kattuseqatigiit Partiat.

Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiats ordfører.

Det er vist ikke alle der er blevet for som jeg herved lige præcisere at for ikke alle alene

skyldes oversættelsen, men at fejlen ligger også i, at …forslaget og ikke i forhold til den

gældende grønlandske forordning, så indeholder den en rettelse, dvs. at man i den

grønlandske forordning også er den ikrafttrædelsestræden af den overgangsperioden ikke er

blevet dateret, Det er ikke kun oversættelsen, man har mistet datoen at sætte på den. Jeg vil

ikke beskylde nogen som helst i mit indlæg ogå fordi jeg har visket det, fordi jeg er med, ja

det er 31. landstingsmedlemmer som jeg også har overset, derfor vil jeg gerne alvorligt også

fordi det er ikke den første fejl der er blevet begået. Derfor anmoder jeg landstingets

formandsskab ligesom for … at komme ind på, at man i fremtiden med sådan nogen fejl og

selv om der er tale om små fejl, at der man kan undgå det, så bør formandskabet kunne gøre et

eller andet. Jeg er vist nok den eneste som jeg i min ordførerindlæg kom og undskyldte fejlen,

der er nogen der beklagede, jeg kom med en undskyldning også fordi jeg var med til at begå

fejlen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Anton Frederiksen fra Kattuseqatiit Partiat . Og for formandskabet, når vi siger

fejlen, så plejer vi også at sørge for at disse bliver retttet. Dermed er vi færdige med


dagspunkt 50.

Og den næste bliver punkt 37: Redegørelse vedrørende pensionisterne økonomiske forhold.

Det vil blive fremlagt af Landsstyremedlemmet for Familier og Justisvæsenet – værsgod.


4. mødedag, onsdag den 20. september 2006.

Dagsordenens punkt 37

Redegørelse vedrørende pensionisterne økonomiske forhold.

(Landsstyremedlemmet for Familier og Justisvæsenet)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlemmet for Familier og Justisvæsenet, Siumut.

Tak, Landsstyret har som en af sine målsætninger i det kommende år at gennemføre

forbedringer af det sociale service. Landsstyret prioriterer de ældre højt, og vil arbejde for at

forbedre levevilkårene for denne gruppe. Det er derfor en vigtig opgave at få gennemført en

revision af reglerne om offentlig pension, hvor målet er at forbedre forholdene for de ældre.

Samtidig skal det sikres økonomiske midler der kræves til en revision ikke alene kan

fremskaffes på kort sigt, men også på lang sigt.

Hvis opgaven med at sikre en tryg alderdom for alle skal løses uden store forhøjelser af

skatterne eller forringelse af den offentlige service i øvrigt, er det vigtigt at vi allerede nu

planlægger, hvordan den fremtidige pensionssystem skal udformes. En af forbedring af

alderspensionisternes forhold har længe været et prioriteret område for alle partierne i

Landsstinget og er blevet diskuteret på det sidste Landsstingssamlinger.

Det er Landsstyrets opfattelse at det er vigtigt at der dannes et bredt politisk flertal, for at

revision kan blive holdbart også på lang sigt. Landstingets familieudvalg afgav under

Landstingets forårssamling 2006 betænkning vedrørende to beslutningsforslag angående

ændringer af pensionslovgivningen. Familieudvalget tilkendegav at dannes eller det støtte

Landstyrets synspunkt om at nedsætte en landsstyregruppe og krævede at arbejdsgruppen

gennemførte en udredningsarbejde, om det økonomiske forhold og vilkår for landets ældre og


alderspensionister.

Landsstyret nedsætter derfor i maj 2006 en tværdirektorel arbejdsgruppe der fik til opgave at

udarbejde en redegørelse der skal belyse alderpensionsområdet. Og herunder fremkomme

med konkrete forslag til hvorledes et fremtidig alderspensionssystem vil kunne indrettes.

Problemerne med det nuværende pensionssystem er mange og forskelligartede og en revision

af alderspensionsområdet må derfor nødvendigvis involvere andet end pensionslovgivningen.

Den fremlagte redegørelse fokuserer på pensionslovgivningen og vil være udgangspunktet

for supplerende analyser indenfor eksempelvis overenskomstområdet og

arbejdsmarkedsområdet. Desuden skal pensionslovgivningen vurderes yderligere i lyset den

forventede langsigtede udvikling i de offentlige øvrige indtægter og udgifter.

Redegørelsens indhold og anbefalinger

Redegørelsen indeholder dels en gennemgang af de økonomiske vilkår for alderspensionister,

som de er i dag, dels opstiller den 3 forskellige typer af alderspensionsmodeller.

Den første pensionsmodel der gennemgås, er en model hvor alderspensionen består af et fast

grundbeløb, som gives til alle alderspensionister. Herudover tildeles der et pensionstillæg,

hvis størrelse reguleres på baggrund af anden indkomst. Det var den model, som Siumut

fremsatte forslag om på Forårssamlingen 2006.

I model nr. 2 består pensionen af et grundbeløb, hvis størrelse reguleres på baggrund af anden

indkomst. Herudover kan der i særlige tilfælde bevilliges personlige tillæg. I modsætning til i

dag, skal personlige tillæg efter denne model tildeles efter fastlagte kriterier, det vil sige, at

kommunerne ikke længere skal lave en individuel vurdering, under hensyn til de lokale

leveforhold.

Den 3. model der gennemgås, er en folkepensionsmodel svarende til den danske, dog tilpasset

grønlandske forhold.

I redegørelsen belyses konsekvenserne af modellerne, både for alderspensionsmodtageren,

men også for Landskassen og kommunerne. Redegørelsen diskuterer fordele og ulemper ved

de forskellige modeller og arbejdsgruppen fremkommer slutteligt med en række konkrete

anbefalinger til, hvorledes et alderspensionssystem kan indrettes.


Arbejdsgruppen fremkommer med følgende anbefalinger:

- Reglerne om alders- og førtidspension adskilles

- Pensionsalderen for alderspensionister hæves til 65 år

- Det eksisterende system hvorefter personlige tillæg tildeles på baggrund af faste

rådighedsbeløb ændres, således at der kun tildeles personlige tillæg i særlige tilfælde, og

tildelingen sker efter fastlagte kriterier.

- Der indføres en alderspensionsmodel svarende til redegørelsens model 2, hvorefter

pensionen består af et grundbeløb der reguleres på baggrund af størrelsen af anden indtægt,

med mulighed for personlig tillæg i særlige tilfælde. Denne model giver alle

alderspensionister en økonomisk forbedring, men først og fremmest de økonomisk dårligst

stillede. Det skal understreges, at arbejdsgruppen ikke er fremkommet med en anbefaling af,

hvor højt grundbeløbet skal være, men alene anbefaler, at der indføres en sådan model.

- Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at alderspensioner i fremtiden pristalsreguleres.

Landsstyret er selvfølgelig ikke bundet af arbejdsgruppens anbefalinger, men er i

udgangspunktet positivt indstillet over for arbejdsgruppens anbefalinger. Landsstyret finder

det dog væsentligt, at der kommer en fri og åben debat i Landstinget om hvilken struktur det

fremtidige alderspensionssystem skal have.

Fremtidige udfordringer for pensionssystemet

I løbet af de kommende 30 år vil der ske en fortsat vækst i antallet af ældre. Fremskrivninger

forudser, at der i 2030 vil være ca. 7.500 medborgere over 64 år mod ca. 3.200 i dag, hvilket

svarer til en stigning på 134%. En stigning i andelen af ældre betyder, at det offentlige vil få

større udgifter til alderspensioner. Desuden vil der være øget behov for omsorg for ældre og

dermed stigende udgifter til blandt andet hjemmehjælp, alderdomshjem og hospitaler.

En forøgelse af antallet af alderspensionister med over 100% betyder at udgifterne til

pensioner beregnet ud fra de nuværende satser vil blive mere end fordoblet og at forbedringer

på alderspensionerne i dag på eksempelvis 30 mio. kr. vil medføre stigninger på over 60 mio.

kr. i 2030. Til sammenligning kan det nævnes at en stigning i udskrivningsprocent for

landsskatten på 1 procent medfører en stigning på ca. 52 mio. kr. i skatteprovenuet.


På længere sigt er det Landsstyrets mål at den offentlige pension skal være et sikkerhedsnet,

der sørger for, at alle ældre uanset personlig opsparing i alderdommen sikres en

grundlæggende forsørgelse på et rimeligt niveau. Med det stigende antal ældre kan det

imidlertid ikke forventes, at de offentlige kasser også kan sikre en fortsat stigende

levestandard for pensionisterne. De offentlige pensioner må derfor ligesom i de øvrige

nordiske lande i højere grad suppleres med arbejdsmarkedspensioner og individuelle

pensionsordninger. Disse supplerende pensionsordninger gør det muligt for den enkelte selv

at sørge for, at overgangen fra arbejdsmarkedet til tilværelsen som pensionist ikke fører til

store fald i indkomsten. Arbejdsmarkedspensioner er særligt målrettet lønmodtagere mens

selvstændige og personer der prioriterer en særlig høj pensionsdækning i alderdommen kan

benytte individuelle pensionsordninger.

I stadig flere overenskomster er der blevet indarbejdet aftaler om at både arbejdsgivere og

lønmodtagere indbetaler en fast andel af lønnen på en pensionsopsparing. Det er Landsstyrets

mål, at arbejdsmarkedspensionerne i de kommende år skal udbygges yderligere, således at en

væsentlig del af forbedringerne i de kommende overenskomster går til pensionsopsparing. En

forudsætning for at arbejdsmarkedspensionsordninger fremover i væsentligt omfang kan

supplere de offentlige pensioner er, at indbetalingerne fortages i størstedelen af den

erhvervsaktive alder og at de årlige pensionsindbetalinger for mange faggrupper forøges

betydeligt.

Flere personer på arbejdsmarkedet vil hjælpe med til at lette opgaven med at finansiere det

stigende antal ældre dels gennem øgede indtægter for det offentlige og dels gennem færre

personer på overførselsindkomst og dermed lavere offentlige udgifter. Landsstyret vil derfor

sideløbende med vurderingen af nye pensionsmuligheder vurdere mulighederne for i hvilket

omfang eksempelvis gradvis tilbagetrækning, forbedret revalidering, højere pensionsalder og

tilskyndelse til hurtigere at færdiggøre uddannelser kan medvirke til at øge arbejdsstyrken og

mindske presset på de offentlige kasser.

Reserve til pensioner i FFL2007

I finanslovsforslaget for 2007 foreslår Landsstyret, at der afsættes 10,5 mio. kr. til

pensionsforbedringer, og i årene 2008 – 2010 20,5 mio. kr.. Forbedringen på 20,5 mio. kr. er

nettorammen, hvor der er taget højde for skatteeffekten af forbedringen og modregningen i

bloktilskuddet. Brutto kan pensionerne indenfor finanslovsforslagets ramme forbedres med


ca. 36 mio. kr.

Hvis hele puljen til pensionsforbedringer udmøntes på alderspensionisternes grundbeløb efter

de eksisterende regler, vil den afsatte reserve betyde, at en enlig alderspensionist som

modtager den fulde offentlige pension på 88.812 kr. årligt vil opnå en stigning på 13.499 kr.

årligt før skat (1.125 kr./måned) eller 7.694 kr. årligt efter skat (641 kr./måned). Således vil

højeste offentlige alderspension udgøre 102.311 kr. årligt før skat.

For par vil stigningerne ved fuld pension som i dag udgør 133.212 kr. årligt være 20.248 kr.

årligt før skat og 11.541 kr. årligt efter skat (1.687/962 kr. pr. måned før/efter skat).

Efter de nugældende regler er det imidlertid en forudsætning for at alderspensionisterne får

fuld glæde af stigningen, at kommunerne samtidig hæver de rådighedsbeløb, der danner

grundlaget for tildeling af personlige tillæg. Ellers vil stigningen i pension blive ”spist op” af,

at kommunerne tildeler tilsvarende mindre i personligt tillæg. Alderspensionisten vil således

ikke opleve nogen økonomisk forbedring.

Ønsker Landstinget ændringer, som har et finansieringsbehov, der rækker udover de

bevillinger, der er foreslået finansloven, bør det ske i forbindelse med behandlingen af

FFL2007, så der i Finansloven afsættes midler til formålet.

Afslutning

Landsstyret ønsker en debat om, efter hvilke principper ændringerne i pensionssystemet for

alderspensionister på kortere sigt kan indrettes, inden for rammerne af merbevillinger på 20,5

mio. kr. årligt. som vil kunne udmøntes i en ny alderspensionslovgivning på FM2007.

Landsstyret ønsker desuden en diskussion af, hvorledes forholdene for de dårligst stillede

alderspensionister mest hensigtsmæssigt kan forbedres.

På baggrund af debatten håber Landsstyret, at få klare udmeldinger fra Landstinget om, efter

hvilken principper et fremtidigt alderspensionssystem kan tænkes indrettet, samt hvilke

grupper af alderspensionister Landstinget ønsker at prioritere.

Landsstyret håber, at Landstinget tager positivt imod redegørelsen, og at den bruges som

udgangspunktet for en konstruktiv debat om, hvorledes alderspensionsområdet skal se ud i


fremtiden.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Aleqa Hammond. Nu går vi over til Partiordførerne, den første er Tommy

Marø, Siumut.

Tommy Marø, Siumuts ordfører.

Redegørelse vedrørende pensionisternes økonomiske forhold, der her er fremlagt af

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen, Aleqa Hammond, skal jeg på vegne af

Siumut landstingsgruppe komme med følgende bemærkning, samt nogle indstillinger hertil.

Det huskes sikkert blandt landstingsmedlemmerne og tilhørerne vore debatter omkring det

forhold der er for pensionister i løbet af forårssamlingen her i salen, disse debatter har medført

indstillinger til Landsstyret.

Redegørelsen vedrørende pensionisternes økonomiske forhold er omfattende den indeholder

61 sider, i Siumut har vi gennemgået redegørelsen, ligeledes har vi nøje vurderet indholdet af

de fem indstillinger der er afgivet fra den arbejdsgruppe Landsstyret har nedsat.

Først vil vi fra Siumut takke Landsstyret for udarbejdelsen af denne redegørelse vedrørende

pensionisternes økonomiske forhold efter debatten under forårssamlingen.

I Siumut er vi tilfredse med at Landsstyret ønsker at sikre deres mål med forbedre forholdene

for de ældre. Ligeledes er vi tilfredse med at Landsstyret målrettet agter at tage tiltag til

forbedringer af den nuværende forordning omkring pensioner.

Vi skal ligeledes minde om Landsstyret koalitionsaften, hvor der skal arbejdes for bedre

ordninger for de pensionister der oplever fradrag i pensionen på grund af en egen indtægt,

således at ældre der endnu har en erhvervsevne fortsat uden indtægtstab kan være med i

arbejdsstyrken.

Fra januar 1980 overtog Grønland ansvaret for arbejdsmarked og for det sociale område fra

den danske stat, og siden har Landstinget vedtaget en forordning for offentlig pension, siden

hen er der sket en lang række ændringer og tilpasninger af forordningen på alderspensionen


men også for førtidspensionen, sidst i 2003.

De sidste tilpasninger i forordningen om offentlig pension har ikke sikret de økonomiske

forhold for de ældre. Der er derfor fra ældreorganisationen gang på gang sket henvendelser til

os politikere for at få rettet op på de forhold de har følt utilfredshed med.

Vi kan ikke lade de ældre vente længere, dette har vi også klart fremført i vort forslag under

debatten under forårssamlingen. Det med glæde at vi kunne se en opbakning af vort forslag af

flertallet af Landstingets medlemmer, vort forslag medførte at der til Landsstyret blev

indstillet at der til efterårssamlingen fremsættes forslag til forbedringer for de ældres forhold,

således at forbedringer kan træde i kraft ved årsskiftet 2007.

Derfor er vi i Siumut tilfredse med at Landsstyret har fremkommet med forslag til

forbedringer, som kan træde i kraft i starten af 2007.

Vi skal derfor indstille at de af arbejdsgruppen anbefalinger følges sammen med de

indstillinger vi fra Siumut havde i vort forslag under forårssamlingen 2006, disse er følgende:

• Pensionsalderen forhøjes til 65 år.

• Forordningen om offentlig pension, deles således at alderspension og førtidspension

lovgives særskilt.

• Fremtiden pensioner pristalsreguleres.

I det fortsatte arbejde med pensionerne ønsker vi at, følgende punkter fra vort

beslutningsforslag under forårssamlingen medtages i arbejdet med finanslovsforslaget for

2007:

• Der etableres en grundpension for alderspensionen og førtidspension, som er fast

uanset anden egen indkomst.

• Der etableres en tillægspension, der kan reguleres i forhold til egen indtægt.

De sidste to indstillinger er fra forårssamlingen, hvor der var et flertal som tilsluttede vort

beslutningsforslag. Efter forslaget gøres pensionens grundbeløb uafhængig af om man er


enlig, gift eller er samlevende, således at pensionens grundbeløb ikke kan reguleres på

baggrund af egen eller ægtefællens eller samlevers indkomst.

Under åbningsdebatten under nærværende samling, er der indstillinger til Landsstyret fra de

fleste partier om iværksætte forbedring for ældrepensionerne med virkning fra starten af 2007.

Fra Siumut skal vi, på baggrund af ovennævnte, til Landsstyret indstillet at fremkomme med

et nyt forordningsforslag på pensionsområdet snarest muligt. I dette forbindelse skal vi fra

Siumuts side understrege at, Siumuts Inuit Ataqatigiits og Atassuts Landstingsgrupper har

dannet arbejdsgruppe, som vil finde en fælles løsning på en pensionsordning, som kan danne

grundlag til landsstyrets viderearbejde.

Med disse bemærkninger til redegørelsen vedrørende pensionisternes økonomiske forhold,

skal vi opfordre alle at støtte op omkring vore indstillinger.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Siumuts ordfører Tommy Marø. Og nu er det Astrid Fleischer Rex

Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Demokraterne har med interesse læst Landsstyrets redegørelse vedrørende pensionisternes

økonomiske forhold. Gode forhold for pensionisterne i vort land er en hjertesag for

Demokraterne, og vi har i lang tid søgt at sætte fokus på området.

Fra Demokraternes side er vi villige til at indgå i arbejdet med at finde besparelser på de

øvrige omkostninger i samfundet således, at et valg af model 2 i redegørelsen bliver mulig.

I model 2 ligges der op til et fast højt grundbeløb - som Demokraterne foreslår bliver sat til

110.000 kroner - og så kun tillæg i meget specielle tilfælde.

Dette er efter Demokraternes opfattelse klart at foretrække, da den enkelte pensionist på den

måde altid vil vide, hvad han/hun får i pension, lige meget hvor i landet de bor. Dermed

slipper man for junglen af tillæg, og kommunerne kan koncentrere sig om noget andet end at

sidde og tildele tillæg. Set ud fra en økonomisk synsvinkel, er model 2 også meget nemmere


at have med at gøre. Man ved, hvor mange folkepensionister, der er i et givet år, og man ved,

hvad de skal have i pensionsydelse samt, hvad de kommer til at betale i skat. Det giver

tilsammen et meget bedre grundlag at budgettere med i Finansloven.

Model 2 arbejder også med en pristalsregulering af pensionen hvert år således, at pensionens

størrelse hvert år bliver reguleret med inflationen. Demokraterne støtter en sådan årlig

regulering for på den måde at undgå, at pensionisternes økonomi bliver udhulet af

prisstigningerne i samfundet.

Når det er sagt, så er Demokraterne i øvrigt af den opfattelse, at redegørelsen er noget

mangelfuld. Demokraterne savner i hvert fald følgende oplysninger:

• Befolkningsprognose indenfor forskellige årgange

• Forventet levealder i år 2030

• Pensionisternes forventninger til alderdommen og det offentliges honorering heraf

• Finansiering af de forskellige modeller i redegørelsen

• Initiativer/incitamentsprogrammer til fremme af privat pensionopsparing

• Liberalisering af pensionsområdet

Det er ligeledes skuffende, at redegørelsen er alt for ensidig. Den koncentrerer sig stort set

udelukkende om den offentlige pension. Arbejdsmarkedspensionerne og det store private

område bliver næsten ikke nævnt.

Markedet for privat pensionsopsparinger er så godt som ikke eksisterende i Grønland, hvilket

gør det meget besværligt at planlægge sin pension for den enkelte borger. Redegørelsen

sammenligner med de nordiske lande, men her skal vi lige tænke på, at modsat Grønland har

de andre nordiske lande længe fokuseret på privat opsparing således, at eksempelvis Danmark

i dag næsten har et positivt problem med en for stor privat pensionsopsparing, der kan give

underskud på betalingsbalancen, når de store årgange får deres pensioner udbetalt om ca. 10-

15 år. Dette skyldes, at når der frigives så store summer - vi snakker flere milliarder kroner -

så stiger det private forbrug og derved importen af udenlandsk producerede varer.

Den situation står Grønland slet ikke i - næsten tværtimod, og det er derfor vigtigt at der snart


sker noget på pensionsområdet. Vi er dog så småt gået i gang, som man kan se på skemaet i

redegørelsen omkring indbetalingerne til SISA, men som det også fremgår, så er det slet ikke

nok til at udbetalingerne bliver en betydelig faktor i fremtiden. Redegørelsen glemmer

derudover helt PFA Soraarneq, der også modtager betydelige indbetalinger fra en række store

selskaber i Grønland.

Efter Demokraternes mening skal der en liberalisering af pensionsmarkedet til, før der

virkelig sker noget. Derudover skal borgerne gives flere valgmuligheder på pensionsområdet.

I dag kan man kun oprette private pensioner med skattefradrag i SISA og PFA. Det burde

udvides til også at omfatte forsikringsselskaber og pengeinstitutter - de har filialnettet til

virkelig at kickstarte en opsparing.

I dag er det udelukkende muligt at oprette de såkaldte ratepensioner, der udbetaler i rater i 10

år fra det tidspunkt, hvor du går på pension, og hvor rater beskattes som normal indkomst.

Der mangler mulighed for at kunne oprette såkaldte kapitalpensioner, hvor man får hele

pensionsbeløbet udbetalt på en gang ved pensionering. En fornuftig planlægning af pension

indeholder begge dele.

De to ordninger supplerer hinanden godt, når du skal planlægge din pension. En

kapitalpension er god, hvis du f.eks har en gæld i dit hus ved pensionering. Så får du

kapitalpensionen udbetalt med et stort beløb, og har måske råd til at indfri hele din gæld i

huset. Ratepensionen får du udbetalt hvert år i 10 år, og kan derfor forsøde din tilværelse ved

siden at din almindelige pension.

Hvis Landsstyret virkelig mener noget med, at vi skal spare op til vores pension, så skal der

udarbejdes nogle incitamenter til fremme af privat pensionsopsparing, så det bliver

økonomisk interessant for borgerne at spare op til pensionen.

Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex. Og nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.


Det er en glæde for Inuit Ataqatigiit, at redegørelsen for pensionisters – både førtids- og

alderspensionisters - økonomiske forhold, som vi i en del år har ventet på, nu fremlægges.

Hvis vi skal regne med, at Socialreformkommissionens betænkning stadig er at betragte som

en opgave, der skal løses, er målene i denne klare; disse er, at der igennem det sociale indsats

skal banes vej for mere ligelige levevilkår for de ældre.

På lang sigt mener Inuit Ataqatigiit, at vi har brug for ældre, som har mulighed for at arbejde,

uanset om disse er ufaglærte, og at disse skal gives mulighed for at nedtrappe deres arbejde,

selvom pensioner og løn ikke berøres i denne sammenhæng. Eksempelvis benævnes dette

som en senior-ordning.

Arbejdsgruppens fremlæggelse viser, at de økonomiske vilkår er meget forskellige med

udgangspunkt i, hvilken kommune man bor i, samt at ydelserne til nogle ældres er meget

varierende, hvor forskellen for mindste og største ydelse til enlige er på 3.300 kr., og hvor

forskellen af ydelsen til ægtepar er på 4.900 kr. Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere denne

store forskel.

I redegørelsen fremlægges tre forskellige pensionsmodeller, hvilket landsstyremedlemmet

omtaler i sin fremlæggelse. Og arbejdsgruppens anbefalinger, som indeholder følgende:

Pensionsalderen for alderspensionister hæves til 65 år

I redegørelsen fremgår, hvor hurtigt pensionisterne øges i antal, hvor landsstyremedlemmet i

sin forlæggelse fremfører, at beregningerne viser, at disses antal indtil 2030 vil øges med 134

%. Derfor mener vi, at vi bør lave en ordning, som ser lang tid fremad, idet vi bør have for

øje, at vort land , som allerede har opnået selvstændighed, kan bære de økonomiske byrder.

Men Inuit Ataqatigiit regner med, at de fleste mennesker til denne tid har påbegyndt

opsparing til deres alderdom med udgangspunkt i deres indkomster, og fra dato må vi

påregne, at alle arbejdstagere er begyndt med en opsparing. Men vi kender også realiteterne,

idet mange overhovedet ikke har mulighed for at spare op. Vi bør desuden have for øje, at

omsorg overfor ældre samt udgifterne til sundhedsvæsenet vil være øget, og at vi bør være

forberedte i denne sammenhæng.

Reglerne for alderspensionister og førtidspensionister adskilles


Inuit Ataqatigiit har tidligere udtrykt tilfredshed over dette. Der ydes førtidspension fra det

18. år; deres behov til service og planlægning er meget forskellig fra alderspensionisters.

Det eksisterende system hvorefter personlige tillæg tildeles på baggrund af faste

rådighedsbeløb ændres

Som tidligere nævnt viser redegørelsen store forskelle for pensionisters vilkår fra kommune til

kommune i dag. Disse strider imod tidligere vedtagelser, og forskellene bør skrottes.

Ifølge model 2 etableres en ny model, hvorefter pensionen består af et grundbeløb, hvis

størrelse reguleres på baggrund af anden indkomst. I særlige tilfælde kan der bevilges

personlige tillæg. Denne giver alle en økonomisk forbedring, men først og fremmest for

de økonomisk dårligst stillede

Som nævnt tidligere, er det nærliggende for Inuit Ataqatigiit at prioritere i forhold til de

ringest stillede. Inuit Ataqatigiit er parate til at prioritere de dårligt stillede ældre, og vi mener

desuden, at vi bør have som mål generelt at forbedre forholdene udfra vort lands økonomiske

formåen.

Under forårssamlingen udtrykte vi, at vi kan være med til en mere tilfredsstillende mulighed

for arbejde i mindre omfang for ældre, hvor kun ægtefællen kun modtager pension på 20 %.

Pristalsregulering af alderspensioner

Dette er tidligere blevet foreslået af Kattusseqatigiit Partiiat; ligesom vi tidligere har været

bekymrede for pensionsydelserne vil blive mindre, hvis priserne mindskes. Vi har ingen

grund til at ændre på dette. Men vi kan være med til ikke at formindske pensionsydelserne,

hvis priserne skulle mindskes.

Igennem Siumuts forslag, som skal behandles i løbet af de næstkommende dage, foreslås det

om bevillingerne finanslovsforslaget for 2007 og overslagsårene 2008-2010, kun skal bruges

til forhøjelse af pensionsydelserne, ligesom Atassut vil tage dette op under forhandlingerne –

dette er vi parate til at imødegå, og man er enige om igangsætning af dette, såfremt dette kan

realiseres igennem vort lands økonomiske formåen samt på lang sigt. Hvis de økonomiske

forhold i vort land skulle forværres, hvilket vi ikke håber er nærliggende, kan dette indebære

ringere vilkår for pensionsmodtagere; derfor er det yderst tiltrængt at være på kant med

udviklingen


Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger til Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit, dernæst er det Emilie Olsen Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører

Tak.

Vi skal fra ATASSUT knytte følgende bemærkninger til nærværende redegørelse om

pensionisternes forhold, fremsat af Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen:

Vi skal indledningsvis fra ATASSUT takke Landsstyremedlemmet for Familier og

Justitsvæsen for fremlæggelsen af nærværende redegørelse.

Vi er fra ATASSUT nemlig godt tilfredse med at nærværende redegørelse nu er blevet

fremsat, dette sker på trods af at Landsstyret under Landstingets forårssamling i år, har

indstillet ATASSUT´s og Siumut´s beslutningsforslag om forbedring af de ældres vilkår, til

forkastelse, vi ser det som et tegn på at Landsstyret har erkendt at vi ikke længere kan

udskyde tiltag for at få forbedret de ældres levevilkår.

Vi er i ATASSUT enige i at nærværende redegørelse udmærket kan benyttes af Landstinget i

arbejdet for at forbedre de ældres levevilkår, men vi skal også her understrege at vi i

ATASSUT mener at man ikke bør binde sig til én af de tre muligheder, Landsstyret i

redegørelsen har undersøgt og lagt op til.

Derfor vil vi ikke fra ATASSUT gå ind i detaljerne for de tre løsningsforslag, men vil benytte

lejligheden til at fremhæve de forskellige enkelte punkter vi finder væsentlige.

Pensionsbeløbet

Ved de foregående debatter og behandlinger om de ældres vilkår har vi fra ATASSUT gang

på gang understreget vigtigheden af at alle der har ret til pension, får samme grundbeløb, også

uanset om man har samlever/ægtefælle der har fast indtjening.

Vi finder det ligeledes på sin plads fra ATASSUT, at såfremt man er samlevende, og såfremt

den ene af de samlevende har fast arbejde, så bør der ikke skæres på pensionsbeløbet for den


der er berettiget til at modtage pension, på den måde vil det blive sikret at de samlevende

ældre par på ligeværdig vis er med til at forsørge husstanden.

Det er udmærket at Landsstyret i redegørelsen har fremsat forskellige tal og former for hvor

stor grundbeløbet kan være, dette giver os i Landstinget et godt redskab til

beslutningsprocesserne.

Bi-indkomster

Vi finder det vigtigt i ATASSUT at der ikke skal skæres ned på pensionens grundbeløb,

såfremt pensionisten har bi-indkomst. Vi kan fra ATASSUT ikke acceptere at man, såfremt

de ældre har oppebåret bi-indkomster der er lidt over grænsen, at de så bliver frataget deres

pension, dette bevirker også store administrative omkostninger.

Men vi skal også fra ATASSUT understrege, at det er vigtigt, at den enkelte altid skal have

mulighed for at kunne vælge at arbejde, også selvom vedkommende har nået pensionsalderen,

vi mener altså at de ældre skal have mulighed for selv at vælge om de vil lade sig pensionere

eller såfremt de har mulighed for det, fortsætte deres arbejde.

Pensionsalder

Landsstyret lægger op til i redegørelsen at pensionsalderen bliver sat op fra de nuværende 63

år til 65 år, men vi mener i ATASSUT at tiden ikke er til at ændre på pensionsalderen.

For det første: Såfremt aldersgrænsen for at opnå pension bliver besluttet så hastigt, bliver der

mange mennesker, der er i gang med at forberede deres otium berørt negativt. Vi vil derfor fra

ATASSUT opfordre til at, såfremt man vil ændre pensionsalderen, så skal man også signalere

om det i god tid, således at de mennesker der vil blive berørt også kan nå at omstille sig til de

faktiske forhold der vil være når de når pensionsalderen.

I 2003 var gennemsnitsalderen for kvinder på 69,5 år og 64,1 for mænd. I Danmark var

gennemsnitsalderen i 2003-2004 79,9 for kvinder og 75,2 for mænd og danskernes

gennemsnitslige levealder bliver til stadighed højere og danskernes pensionsaldersgrænse er i

dag på 65 år og der er planer om en pensionsalder på 67 år.

For det tredje, såfremt pensionsalderen bliver forhøjet til 65 år, vil mange flere søge


førtidspension og det vil få alvorlige konsekvenser for kommunerne. For kommunernes

udgifter til førtidspension er i dag på 50 %, mens kommunerne betaler 10 % af

pensionsudgifterne og resten af landskassen.

Vi mener i Atassut, at såfremt ordningen med personlige tillæg skal fortsætte, så må de

nugældende ordninger tages op til revision og på den måde sikres, at de ældre kan få

nogenlunde samme vilkår uanset, hvilken kommune, de bor i.

Vi skal derfor fra Atassut opfordre til, at der arbejdes for, at hele ordningen med de personlige

tillæg bliver fornyet og smidiggjort på den måde og på den måde arbejde for, at

pensionisterne og de mennesker, der arbejder med pensionister får de bedste redskaber til

udregning af de personlige tillæg.

Vi vil derfor fra Atassut opfordre landsstyret til, at landsstyret i tæt samarbejde med

KANUKOKA arbejder for at forbedre og smidiggøre hele systemet, der har med personlige

tillæg at gøre. På den måde vil det også på bedste vis sikres, at de ældre vil få mere ensartede

økonomiske vilkår, uanset, hvor de i landet bor.

Vi skal fra Atassut understrege, at vi finder det meget vigtigt, at man bibeholder

børnetillægget.

Ved vedtagelsen af en ny pensionsordning i 1998, blev pristalsreguleringen fjernet og dette

har bevirket, at pensionen siden da ikke er blevet reguleret i forhold til pristallet.

Dette er ikke hensigtsmæssigt og derfor støtter vi fra Atassut landsstyrets indstilling til at

pensionen fremover bliver pristalsreguleret, dette vil nemlig sikre, at pensionen bliver

tilpasset de faktiske priser.

Vi mener i Atassut, at det vil være hensigtsmæssigt at adskille ordningen med førtidspension

og offentlig pension. Det er nemlig to vidt forskellige pensioner, der har vidt forskellige

grundlag. Derfor vil vi fra Atassut fuldt ud støtte landsstyrets anbefaling om de to fremover

bliver adskilt.

Selvom det er en meget god redegørelse, som er blevet fremlagt her, så mener vi i Atassut, at


det ikke er nok til at danne et grundlag til at tage en beslutning. Derfor anbefaler vi fra

Atassut, at landsstyret yderligere fremlægger materialer, som kan danne grundlag for en

endelig beslutning.

På grund af de manglende oplysninger, der er nødvendige, så er der mange mio., som er

uforbrugte hvert år fra den pulje, der er afsat til pensioner.

Derfor efterlyser vi en statistik, der viser, hvor mange enlige, der er … til alderspension og så

for de pensionister, der har en samlever, hvor mange de er og hvor mange, der har en

opsparing og hvor mange, der ikke har en pensionsopsparing og deres antal, det er altså disse

oplysninger, vi efterlyser fra Atassut og ønsker, de bliver fremlagt.

Vi har et punkt her i efterårssamlingen, som berører de ældres vilkår. Der er to

beslutningsforslag fra Atassut og Siumut, som skal andenbehandles og nærværende

redegørelse vil være et godt redskab i forbindelse med behandlingen af disse to punkter.

Derfor vil vi på nuværende tidspunkt fra Atassut ikke fremlægge vores finansieringstanker og

vil blot understrege, at en ny ordning eller reform på ældreområdet bliver en realitet i løbet af

2007.

Selvom det ikke er almindeligt at redegørelser bliver henvist til landstingsudvalg, så vil vi her

i denne sammenhæng fra Atassut anbefale, at sagen eller punktet bliver henvist til

familieudvalget eller redegørelsen bliver henvist til udvalgsbehandling, således at vi hurtigst

muligt kan forbedre de ældres pensioner. Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Emilie Olsen fra Atassut og nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiats ordfører

Tak. Det kan ses, at der utvivlsomt er blevet brugt masser af ressourcer og tid på at få

udfærdiget redegørelsen. Og her har man også brugt midler, der ellers kunne bruges til de

ældre til undersøgelserne.

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet på det kraftigste opfordre landstinget til, at


man undlader yderligere forhalinger og påbegynder forbedringer af de ældres vilkår fra og

med 2007. Dette skal sidestilles med, at landsstyret tidligere har lovet, at det bliver tilfældet.

Siden socialreformkommissionen påbegyndte sit arbejde i 1995, er der siden blevet foretaget

utallige undersøgelser. Og videre har vi i denne sal brugt mange ord og ressourcer, når vi

behandlede sager med relevans til området. Udover disse, har næsten alle partier, eller korrekt

sagt alle partier drøftet tiltag til forbedringer af de ældres vilkår.

Jeg kan konstatere, at flertallet i landstinget kræver, at tiden nu er inde til, at de ældres vilkår

bliver forbedret. Det kunne åbningstalen i forgårs i øvrigt også bekræfte.

Vi er bekendt med, at antallet af pensionister vil blive forøget i fremtiden og vi er ligeledes

bekendt med, at Grønlands økonomi er i fremgang, ligeledes er vi også bekendt med, at et

større engagement fra vores side vil afstedkomme bedre forudsætninger for vores økonomi.

Vi er også vidende om, at lønmodtageres opsparing til pension, som også blev startet for et

par år siden, derfor skal Kandidatforbundet i øvrigt vurdere hidtidige negative forudsigelser

om ringere samfundsøkonomiske forhold, grundet stigning i antallet af pensionister, som

værende ubehagelige.

Vi er jo vore pensionister tak skyldige og vi skal, efter vor bedste evne sikre, at de i videst

mulig omfang får de mest respektable levevilkår i deres sidste leveår.

En af de gamle bad mig for nylig indtrængende om, at pengeinstitutterne aktuelt ikke engang

kan give pensionister lån til køb af et køleskab, da de har for lav en indkomst. Jeg er sikker

på, at pensionisten ikke er den eneste, der ikke har råd til anskaffelse og eller udskiftning af

de mest basale daglige fornødenheder, for uanset hvad, så bliver al indbo jo slidt op og må

skiftes ud på et eller andet tidspunkt og når det sker, så bliver det sommetider svært for

pensionisterne at få råd til det.

Vi landstingsmedlemmer har i årenes løb modtaget mange skriftlige henvendelser fra

ældreforeningerne og deres landsorganisation. Og allersenest, så modtog vi også en

henvendelse i dag – alle sammen.

Vi har som sagt allerede de fornødne informationer i hænde. Så lad os dog indfri regulering af


pensionerne fra 2007, som landsstyret også har givet tilsagn om.

Indholdet af nærværende redegørelse kan sagtens blive grundlag for samtaler med

ældreforeningerne og deres landsorganisation. Spørgsmålet er kun, hvad vi har i sinde at

beslutte.

Med henvisning til Kandidatforbundets tidligere fremsendte forslag samt udtalelser, skal jeg

på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at landstingets formandskab, i henhold til den

eksisterende forretningsorden, gør det muligt at fremsætte et nyt beslutningsforslag med

henblik på forbedring af pensionisternes vilkår. Og ved at gøre det, kan der i denne sag tages

beslutning, i stedet for, at man kun behandler den, som en redegørelse. Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet og nu er det

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Jeg takker. Uden at komme med et meget langt indlæg, så vil jeg lige komme med et tilføjelse

til mit ordførerindlæg, først til Siumuts ordfører Tommy Marøs udtalelser, så er jeg glad for,

at selvfølgelig med hensyn til, at landsstyret har fået udarbejdet en redegørelse, det hilser man

velkomment. Og jeg skal også præcisere, at i forbindelse med vores udfærdigelse af

redegørelsen, så har vi taget udgangspunkt i en model, som Siumut også har indstillet og at

forretningsordenen, så hurtigt som muligt bliver fremlagt til landstinget, ligesom jeg har gjort

det i mit forlæggelsesnotat, at såfremt vores aftale mellem landstinget og landsstyret kan være

klar.

Og med hensyn til vores kommende forretningsforslag, så har vi tid indtil den 1. november, så

håber jeg på, at vi kan nå det, således, at vi til forårssamlingen 2007 kan fremsætte disse to

adskilte forretningsforslag.

Og for det andet. Det, der blev fremlagt fra Demokraterne. Vi er også glade for, at de også er

tilfreds med vores fremlæggelse af redegørelsen.

Med hensyn til vores indstilling fra landsstyret, det er man også tilfreds med og de støtter


også vores forslag om bestemte pengebeløb.

Vi er også glade for, og vi har også håbet på, at den skal have et mere uddybende indhold,

men fra landstingssamling, forårssamlinger indtil herværende efterårssamling, så har vi

arbejdet for, at vi skal kunne fremlægge noget. Derfor med hensyn til, hvilke konsekvenser,

det vil have for landskassen, så er det kun dem, vi har henholdt os til, for hvis vi har haft tid,

så vil vi med hensyn til at have afdækket samtlige, der har betydning for hele samfundet. Men

det er helt korrekt, at vi så vidt muligt vil komme med et kompromis omkring, hvilke

konsekvenser, det kan have for familierne, for de enlige og ægtepar og i forhold til

landskassen. Så kunne vi have frembragt dette.

Og med hensyn til jeres forslag. De forskellige modeller for pensionsområdet, der vil jeg

gerne sige og med hensyn til det, så skal der ikke herske tvivl om, at med hensyn til de

forskellige pensionsforhold, at vi i fremtiden vil komme med mere oplysning vedrørende

dette.

Med hensyn til Inuit Ataqatigiit, så er det korrekt, at vores ældres levevilkår, det skal man

kunne sørge for og det skal man kunne bane vejen for via sociallovgivningen eller

socialområdet. Det bør man være med til.

Og vores forslag fra landsstyret med hensyn til model to, at man så vidt muligt, først og

fremmest, så giver de den økonomisk dårlig støtte end et løft og jeg er tilfreds, det siger vi tak

for.

Jeg er også glad for, at jeg er også parat til at kunne indgå et kompromis med det resterende

forslag og som man kommer frem med, dem tager jeg til efterretning.

Med hensyn til Atassut og det er meget godt arbejdsredskab og det fremkom de med, det er

jeg glad for. Og vi udnytter dette gode arbejdsredskab til at kunne komme med og indgå et

kompromis.

Med hensyn til aldersgrænsen for at kunne opnå pension og jeres overvejelser, dem tager vi

selvfølgelig til efterretning.


Og med hensyn til, at man i Danmark får forhøjet pensionsalderen, den skal gerne komme,

men i vores kompromis – udarbejdelse af vores redegørelse, har vi så vidt muligt taget

udgangspunkt og fundet det vigtigt. Det, der blev taget, som udmelding fra samfundet til os

og det er, at mange helst og derfor har vi ikke taget, som noget vigtigt, at man ikke ser på

alderspension eller pensionsalderen i udlandet, man tager udgangspunkt i landets egne

pensionisters indstilling. Og det kan godt være en meget god overvejelse, hvis og såfremt,

man medtager alle disse oplysninger i det fremtidige arbejde.

Og jeres opfordring til os, at vi giver nogle fleksible vilkår til merarbejde, det tager vi også til

efterretning.

Jeg er også glad for, at vi med hensyn til jeres tilfredshed omkring pristalsreguleringer af

pensionen. I kommer selvfølgelig med oplysning om, at der er mangel på oplysninger. Dertil

skal jeg sige, at det er på baggrund af tidsnød, så har vi taget udgangspunkt og fundet det

vigtigst, at det er det lidt vide beløb, vi har taget udgangspunkt i.

Med hensyn til Kandidatforbundet, så har vi ikke haft særskilt omkostninger til undersøgelser.

Vi har brugt vores eksisterende merarbejde i de tre direktorater ved udarbejdelse af

redegørelsen. Derfor mener jeg, at selvom man har haft de mange undersøgelser, så har man

haft en konstatering, at der er behov for en udredning og den udredning har landsstyret så

gennemført, da den blev godkendt til forårssamlingen. Den har jeg så taget som en opgave,

jeg skulle udarbejde, fordi det vil blive en meget alvorlig ændring. Den vil også have meget

stor indvirkning på landets indtægter, derfor er det også meget vigtigt, at man fremlægger

meget seriøst, de resultater, der er kommet fra undersøgelsen.

Generelt set, er vi fra landsstyret meget glade for, at denne redegørelse bliver taget som et

godt arbejdsredskab og som noget, man kan få input af og som det allervigtigste, det er, at

man vil få adskilt forordninger, det er førtidspensions- og alderspensionsforordningen, således

at man kan lave en mere fleksibel ordning. Og derfor med hensyn til personer, der føler lyst

og siger, at de kan arbejde længere og deres mulighed for at opnå pension i de 65. år og det

tredje, som det meget vigtige er, at pensionisterne bliver pristalsreguleret i fremtiden.

Vi håber så på, at de kompromisforslag, vi har stillet fra landsstyrets side, så kan landstinget

kunne samles om det.


Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen og den næste, der har bedt

om ordet er Tommy Marø, Siumut.

Tommy Marø, Siumuts ordfører.

Jeg siger også tak for landsstyremedlemmets besvarelse. Jeg regner heller ikke med, at der vil

være en større debat vedrørende de ældres vilkår. Jeg regner med, at vi fortsætter debatten den

20. november, hvor der er et beslutningsforslag, altså to forslag, fra Siumut og Atassut. Det er

det, vi ligesom er kommet ud for og debatterer.

Vi skal også behandle finanslovsforslaget, andenbehandle den 18. november og der er også en

debat desangående den 7. november.

Med hensyn til de ordninger, der skal gælde for 2007 og også fordi det er mærkbart, at der er

stor eller bred enighed om her, men hvordan de ældres vilkår så vil blive målrettet, det er så

arbejdsgruppen eller landsstyrekoalitionspartier, altså i den arbejdsgruppe, der er nedsat af

koalitionen, som skal arbejde med disse spørgsmål, altså vedrørende de ældres vilkår, som

arbejder med de målsætninger, vi skal have for de ældre. Og når arbejdsgruppens resultater

bliver fremlagt overfor landsstyret, så vil vi uden afvente 1. november, så regner vi med i

arbejdsgruppen, at vi kan fremlægge vores resultater overfor landsstyret, således, at vi mulige

forslag til forbedring af de ældres vilkår, kan fremkomme med, som også får økonomiske

konsekvenser i større omfang. Vi arbejder i øjeblikket med disse og i løbet af oktober måned

og det er Kandidatforbundets og Demokraternes ønske om mærkbar forbedringer, det skal vi

tage imod, men i denne forbindelse, skal jeg understrege, at man i redegørelsen, så er punkt 2

i redegørelsen eller alternativet 2 er ikke det bedste, men vi konstaterer, at vi i 1. forslag og

fordi der findes omkring 4000 ældre, som får den mindste pension og har det hårdt i deres liv,

hvor det så indregnes for den del af befolkningen, som har bedre vilkår, derfor er det ønskeligt

at vi i debatten i dag og som vi også ikke kom nærmere ind på i dag, at bedre muligheder for

bi-indkomster for de ældre.

Vi mener i Siumut for eksempel…

…Kan man også eventuelt fjerne loftgrænsen for det øgede indtægter der tilgår de ældre og


så forbedre deres levevilkår herved.

Jeg kom lige ind på disse spørgsmål også fordi jeg er bekendt, at koalitionspartierne nemlig

Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit har en arbejdsgruppe som er i gang med disse med

afdækning af disse spørgsmål. Men inden den 1. november, så fremkommer vi med vores

forslag. Og hvis vi skal holde fast på det, så vil arbejdsgruppen i sit arbejde, så skal vi prøve

på at færdiggøre vores arbejde.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Siumuts ordfører Tommy Marø udenfor partiernes ordfører, så er det Ellen

Christoffersen, der har bedt om ordet.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Det var landsstyremedlemmet og hendes besvarelse fra talerstolen. Vi vil fra Atassut gøre

opmærksom på, at vi vil fastholde, at da aldersgrænsen for hævelse på 63 til 65 år, det er det

vi er imod og fastholder grænsen på 63 år. Altså i Atassut, det vil jeg lige uddybe.

Vi skal overfor Landsstyret fra Atassut gøre opmærksom på, at der er mange ældre, der fortsat

har viljen til at være i arbejdsmarkedet, men bliver nødt til at blive pensionister. Derfor er det

også meget væsentligt, at vi i arbejdet for at forbedre de ældres vilkår her i tinget, at vi

ligesom vi udmelder om en eventuelt seniorpolitik som er tilpasset de ældre. Og at vi så

debattere dette.

Som det andet, skal det også bemærkes, at man ved en eventuel beslutning, altså bare indenfor

et år, hvis skal lave en sådan ændringen indenfor et år, så skal vi være opmærksomme på, at

dem der allerede er i gang med at forberede sig til at blive pensionister, når de bliver 63 år,

dem skal vi skåne. Altså med den begrundelse, at det er en beslutning der ville gælde for, at

man først skal være 65 år, når man skal blive pensionist.

Det vi frygter, det er at yderligere økonomiske konsekvenser for kommunerne. Ja de 90%

betales af Landskassen og 10% fra kommunerne. Hvorimod for førtidspensionisterne betales

med fifty-fifty. Det er det vi advarer imod overfor Landsstyret, at det eventuelt kan give

problemer for kommunerne især med hensyn til de økonomisk svagere kommuner.


Der er slet ikke noget imod fra vores side, at man ved en god planlægning og ved bedre

information overfor de berørte parter, nemlig kommende pensionister og virksomheder og

kommunerne, således at vi så kan lave en forberedelse på længere sigt. Det ville være godt for

disse.

Derudover ville vi sige fra Atassut, altså hvad angår biindtægter og ophævelse af loftet herfor,

altså biindkomst er jo skyld i mange beregninger og det er en stor byrde for kommunerne. Det

er også disse forhold, som man skal være opmærksomme på fra Landsstyrets side. Især med

hensyn til par som er blevet pensionister og som får alderspension, at de så får ligelig

behandling. Det er det vi kraftigt opfordre til fra Atassut.

Vi må jo og skal regne med, at en kvinde og en mand som er par, hvorfor skal de så

forskelsbehandles, når de bliver pensionister, når de har fået en ligelig behandling i

arbejdsmarkedet. Også fordi vi er bekendt med, at disse bestemmelser har medført en

skilsmisse. Disse problemer kan minimeres og skal minimeres, således at disse enkelte

individer også skal behandles lige.

Mennesker skal have deres rettigheder, således at de får en ligelig behandling.

Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Udover partiordførerne så siger vi tak til Ellen Christoffersen, Atassut. Den næste der har bedt

om ordet, det er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

I mit første indlæg fra Demokraterne, så nævnte jeg ikke personlige tillæg der bliver

effektueret meget forskelligt fra forskellige kommuner. Og derfor med hensyn til, at man

forhøjer grundbeløbet i pensionen og det er det vi efterlyser, således at man kan få ens

behandling af pensionisterne.

Og vi mener også, at når de fylder 65 år, at de først får mulighed for at opnå pension, fordi vi

er meget enige med Landsstyret og det der blev fremlagt i redegørelsen, fordi ville jo blive

mange, der ville blive pensionister, når der er gået om 10-15 år, og såfremt man ville have råd

til det, og vi skal have grundpension i Grønland, så mener vi, at vi er nødsaget til at hæve


pensionsalderen til 65år.

Men efter at have sagt dette, også fordi vi er vidende om, at der er jo mange, der blot bliver

førtidspensionist når de fylder 20 – 25 år og at med hensyn til forordning med hensyn til

førtidspension og pension, og vi er enige om, at disse 2 forordninger bliver adskilt.

Jeg vil også sige tak, at med hensyn til det jeg har nævnt omkring biindtægter de seneste år og

aldrig har opnået flertal. Især med hensyn til disse 1480,00 og hvis og såfremt pensionisten

modtager såfremt det ene ægtepar har fået arbejde, det ville jeg gerne have placeret, at uanset

om man har et arbejde, at man opnår ens pension ligesom alle andre og ikke kun 1480,00

alene. Og efter det jeg kan høre, så har jeg konstateret, at så er det ligesom om, jeg kan høre,

at der er opbakning og flertal for mit kommende forslag.

Og fra Demokraterne finder vi det meget meget vigtigt, at de unge fordi vi er vidende om, at

vi kunne jo ikke magte alle disse, dengang da de var unge. Også fordi det kom ud i det ene

øre, da man snakkede om dette. At man skal have en opsparing til pension og vi skal opfordre

dette til vores unge, og opfordre dem og lære dem om at man skal have en pensionsopsparing

fordi landet ikke har råd. At man kan ikke kun ty til folkepension og man også modtage noget

udover disse med hensyn til rejsepension og kapitalpension. Jeg mener, at det er meget meget

vigtigt, at opfordre og oplyse om disse til vore unge.

Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Demokraternes ordfører Astrid Fleischer Rex og den næste er Agathe Fontain,

Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Når vi snakker om alderspension så kan vi heller ikke undgå at nævne vores samfundsstruktur

og hvilke grundlag det har. Det er altså grundlag for samfundsstrukturen. Hvis de er par og de

bliver gift i henhold til vielsesloven så har de pligt til at forsørge hinanden. Det er det man

skal have i baghovedet hele tiden. Det er altså det, og hvis vi skal ændre på denne

samfundsstruktur, så må vi også ligesom vielsesbestemmelsen om at et par er ikke længere

ansvarlige overfor hinanden. Det er det vi skal huske på.


Hvis vi alle sammen eventuelt skal tage en beslutning og hvilke konsekvenser det ville få, det

skal vi også kunne det beregne, hvordan det så kan blive for samfundet, og hvor meget det

kommer til at koste samfundet. Også fordi vi er bekendt med, at når der er arbejdsløshed, så er

det familien med børn, børnefamilierne som har forsørgerpligt og hvis den ene har et arbejde,

så skal vedkommende også forsørge sin ægtefælle. Det er altså denne forsørgerpligt, hvis vi

skal ændre på det, så må vi også ændre på de ældres bestemmelser. Det må vi også tage i

beregningerne eventuelt frem til 2030. Hvor meget kommer det til at koste, også fordi vi skal

tænke på det.

Inuit Ataqatigiit finder det væsentlig også på sigt, ikke kun på i dag, vore børn, når de bliver

voksne, ja vi har 3 generationer som forsørger, så er det kun 2 generationer, der ville blive

forsørget i fremtiden. Og som skal bære byrden. Når vore børn bliver voksne og skal til at

forsørge samfundet, så skal vi ikke overbebyrde dem. Det er det vi skal være påpasselige med

og det er meget væsentligt. Således at vi om 10-20 år undgår at sige, at vi ikke har råd til de

ældrepensioner.

Jeg konstaterer, at der er bred enighed om, at der skal adskilles mellem førtidspensionister og

alderspensionister. Når vi så er blevet enige om det, og vores finanslovsforslag for næste år og

i overslagsårene frem til 2010, så de afsatte midler, vi har i finansloven, det er ikke nok.

Hvis vi udelukkende fokusere på alderspensioner, hvad skal vi så med de førtidspensioner,

hvis vi ikke ændre på dette, fordi vi eventuelt har besluttet os for, at puljen i finansloven

udelukkende skal bruges til alderspension, skal vi fortsat holde dem, der hvor de er nu. Det er

også disse grupper, vi skal tænke på. Også fordi vi i dag snakker om en gruppe i stedet for 2

grupper. Og uden at adskille pensionerne med førtidspensionerne.

Og så er det aldersgrænsen på 63 år som skal hæves til 65 år. Det finder vi væsentligt, at vi

mangler uddannet arbejdskraft, vi har brug for uddannet arbejdskraft i dag, og vi skal give

disse grupper mulighed for at fortsætte med at være i arbejdslivet. Ja, der må også findes

alternative løsningsmodeller, blandt andet hvor man så har en eller anden form for en ordning,

hvor gradvis nedtrapning kan finde sted for de ældre uden at skulle forringe levestandarden

for meget.

I den kommende forordning står der jo, at grænsen er 63 år, og hvis vi skal hæve den op til


65, så må der også udarbejdes et ændringsforslag.

50% som betales af kommunerne til førtidspension, det kan da godt være, at vi må ændre på

denne ordning. Vi kan ikke blive ved med at acceptere tingenes tilstand. Hvis vi skal lave en

anden form for en ordning, så må vi ændre på dette.

Så er det så en ægtefælle der kun få 20% 1480,00 kr. det er hvis vedkommende har tjent bare

1 krone, så ville vedkommende miste retten til disse 1480,00 kr.

Vi kan jo heller ikke regne med hvis vedkommende er blevet pensionist, så kan vi ikke regne

med, at vedkommende er fuld arbejdsdygtig. Det er også disse aspekter vi skal tage med i

overvejelserne.

Og det Anthon Frederiksen har været inde på, at en ældre, som har problemer med at købe et

køleskab. Ja, det er derfor, at vi snakker om det, fordi der er så mange forskellige kommuner,

som har forskellige opfattelser og som ligesom også har forskellige ydelser overfor deres

pensionister.

Men alle disse forhold har deres forskellige meninger med hensyn til de forskellige vilkår.

Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører, Agathe Fontain og nu er det landsstyremedlemmet

for familier og justitsvæsen.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familier og Justitsvæsen, Siumut.

Ja de mange overvejelser, de mange interessante overvejelser som også er meget vigtige i

vores kommende arbejde, det er noget, der er mange, der skal vurderes.

I forbindelse med vores finanslovsforslag for 2007, så skal jeg gøre opmærksom på, at i

forbindelse med forslag til finanslov for 2007, så foreslår Landsstyret, at man afsætter 10,5

mill. kr. til forbedring af pension men til 2008 og 2009, så vil man afholde 20,5 mill. kr. til

forbedring. Nettoforbedringer og de konsekvenser det ville have for skat og tilskud. Det er alt

det, man skal være forberedt til. Og brutto, så er der jo 36 mill. kr. som man vil have afsat i


finanslovsforslaget på pensionsområdet.

Og uden at vi fra Landsstyret ønsker at det skal haste igennem, så skal vi sige, at hvis

forordningen træder i kraft, så regner vi med, at den ville kunne træde i kraft pr. 1. november

næste år. Så vil den ellers kunne træde i kraft i 2007 fra og med 1. november 2007, hvis og

såfremt man kunne nå alle disse i direktoratet at skulle udarbejdes.

Og med hensyn til vores førtidspension ligesom i model 2, vil indebære at de bliver nødsaget

til at arbejde på baggrund af pengemangel. Jeg mener, at det er et meget vigtigt skridt, man

ville tage og derfor med hensyn til, at man skal kunne være arbejdssøgende ved siden af, at

man skal oppebære pension.

Og derfor er jeg også meget enig med jeres udmelding, at vi bør være mere dygtige. At med

hensyn til opsparing i samfundet, at hvem som helst der er arbejdsduelig og vores opsparing

skal være med i vores kultur.

Og med hensyn til alderen for at kunne opnå fra og med 63, og når det går overgang til 65, så

skal der være en overgangsperiode. Men tanken med at man skal hen imod pensionsalderen,

at vi i direktoratet skal kunne lave nogen overgangsovervejelser, men indtil nu på nuværende

tidspunkt, så ved vi ikke hvordan vores konkrete forslag ville kunne være. Derfor er jeg glad

for, at man nævner dette fra Landstinget, at der bør være en overgangsperiode, at de i stedet

for at skulle arbejde 40 timer, men kunne måske arbejde mindre i løbet af en uge.

Ligesom vi har nævnt i vores ???? i forbindelse med pensionen og hvor stor prisforskel eller

pensionsforskel der er fra by til. Det er sådan at pensionister fra by til by. Der er nogen der

aldrig klager og der er også nogen der hele tiden klager. Det vil sige, at siger blot, at man fra

kommunens side ikke altid har betalt personlige tillæg fuldt ud til denne person. Derfor vil jeg

gerne simpelthen forhøje dette beløb ligesom vi har foreslået.

Og ligesom det blev nævnt at med hensyn til førtidspensionisterne, at vi behandlede jo ikke

dette, men vi behandler især pensionernes pensionistforhold og det er det man sætter som

højsæde. Men i og med at man adskiller disse 2 forordninger, så ville vi få noget værktøj, til

at kunne lave nogen mest velegnede og mest formålsrettede løsninger til disse persongrupper.


Og med hensyn til førtidspensionister, der er jo nogen som blot får denne ret, lige efter at de

er fyldt 18 år. Der er også nogen der får boligtilskud, og der er nogen der får en hel masse

anden tilskud. Men der er jo tale om pensionister, der har arbejdet hele deres liv, og som har

ret til pension. Det er det vi har prioriteret i vores prioritering. Derfor mener jeg, at det er så

en løsning på pensionsområdet, som vi kan fremsætte med som et kompromisforslag.

Og derfor med hensyn til den arbejdsgruppe fra partierne og fra den udmelding, den ser vi

frem til. Og vi håber så på, at vi kan kunne med et kompromisforslag som alle kan være

tilfredse med. Men man kan jo ikke stille alle tilfreds, men vi håber så på, at Landsstyret og

Landstinget om kort til vil kunne færdiggøre det, således at vi fra Landsstyret ville kunne

færdiggøre den nye forordningsforslag til foråret.

Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for familier og justitsvæsen. Den næste er Jens B.

Frederiksen fra Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Atassuts ordfører Emilie Olsen fremkom med det jeg lige har støttet vedrørende par. Nemlig

par, når de skal på pension og hvis den ene går på pension og den anden halvdel er på arbejde,

så er minimalbeløb, den anden får. Det må ophøre, det må have samme behandling som

andre. De må have samme pension som de andre. Idet gensidige pligter til at forsørge

hinanden, det der bliver nødvendigt. Det er ikke så anderledes.

Når man er par, så er det det samme om at man skal have forsørgelsespligt overfor sine børn.

Man har haft et liv, de støtter jo hinanden i løbet af deres liv, og når de så er blevet gamle, så

skal de ikke placeres som børn, men deres personlighed og deres ego skal man også tænke på,

også give vedkommende mulighed for at have en indkomst.

Altså der er også andre grupper som for eksempel tjenestemænd og deres ægtefæller bliver jo

straffet, selvom de i forbindelse med deres arbejde også har støttet hinanden. Derfor anser vi

det fra Demokraterne som alvorligt, at de altså fortsat skal have så små beløb i fremtiden eller

derfor støtter vi fremsættelsen fra Atassut.

Tak.


Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen fra Demokraterne og nu er det Anthon Frederiksen

Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Ja, selvfølgelig kan man bruge masser af ord. Det er ikke sådan, at vi skal starte forfra igen,

men det er derfor mig en glæde, at partierne har viljen til at kunne møde hinanden, og jeg ville

også være med til det fra Kattusseqatigiit Partiiat.

Derfor blandt andet Siumuts ordfører som han kom ind på, nemlig at andenbehandlingen af

finanslovsforslaget og de kommende punkter vedrørende de ældres vilkår. Og der er ligesom

om, det er denne korte mellemrum imellem disse punkter, det skal man lige tænke på og så

ligesom lave en anden ordning. Således at mulighederne bliver bedre.

Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og dernæst er det Agathe Fontain,

Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

I mit første indlæg har jeg glemt at nævne. Ellen Christoffersen har i sin tale sagt, at man

ligesom udelukkende skal fokusere på førtidspensionerne og hvis man har ret til

førtidspension, altså hvis man ikke har mulighed for at være med i arbejdsmarkedet, det er

først derefter, at man kan få en førtidspension.

I den nuværende redegørelse fremgår det jo, at selvom enlige selvom de har alderspension så

kan de have en biindtægt op til 42.000,00 kr. og op til 70.000,00 for par. Ja, det kan være

husflidsarbejdere og så ligesom også kunne have indtjening med det nævnte beløb.

Vi vil godt lige understrege, at når man er gift med en pensionist uanset om det er en mand

eller en kvinde. Ja de ville ikke blive betragtet som børn, fordi de er ikke børn. Men

forsørgerpligten det er forsørgelsespligt, den er den struktur, vi har i samfundet. Det er det vi

ville understrege fra Inuit Ataqatigiit.


Hvis vi skal lave om på disse forhold, når vi så, selvfølgelig kan vi ændre på det hvis vi har

viljen til det, ved at sige, at strukturen i samfundet skal ændres, således at vi ikke længere har

forsørgerpligt overfor hinanden, så er det så individet som vi udelukkende skal fokusere på,

når vi skal lave en lovgivning.

Ja millionærer og mindrebevilgede, det er altså de vil få lige så stor forskelsbehandling og det

er det aspekt vi ville komme ind, også fordi vi har en samfundsstruktur, som vi har

forsørgerpligt overfor. Hvis den ene har 1 mill. i indtægter også kan ægtefællen få den

offentlige hjælp også fordi der er forsørgerpligt overfor hinanden.

2 minutter da det er for 2. eller 3. gang

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og dernæst er det Ellen Christoffersen,

Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassut.

Jeg føler, at jeg bliver nødsaget til at komme op til talerstolen igen, fordi blandt andet det der

blev nævnt…

…Og radikalt. Selvfølgeligt kan man få dem tilpasset på alle måder. vi … blot efterlyse at

ægtepar, hvis de har ret til pension begge to, så er det vi fra Atassut efterlyse at de skal have

ens pension.

Det er ikke sådan, at man på alle måder på et ægtepar, så vil vi få det ændret forhold. Det er

allerede en personlig frihed, hvis det vil være gift som ægtepar, eller de kan lave ægtepagt

således at den ene ægtepar ikke kan gøre noget ved den, og det kan man få det ordnet ved en

juridisk overenskomst. Men det er allerede en mulighed, det med hensyn til grundbeløb man

bliver udbetalt, at vi fra Atassut først holder at det skal have ret til at kunne modtage

ensbeløb.

Og vi mener heller ikke at alderspension, det er noget som man skal bruge, fordi man synes

det er noget man skal være ked af. Men det er når vi fra … Atassut, nå man så har arbejdet

hele livet, og man går hen imod pensionsalderen er at det er noget man skal kunne bruge som


man kan gennemføre den resterende alderdom i frygt hed.

Selvfølgelig, så skal vi heller ikke prøve på at gennemføre sådan noget dialoger, vi prøver

denne …. Det er meget vigtigt at … uanset nå man er en kvinde eller en mand i samfundet, og

med hensyn til nå man har betalt ens skatte-betaling, hvorfor skal vi få den altid adskilt? Og

med hensyn til at vi har forsørgelses pligt, eller det er ikke sådan at min ægtepar skal kunne

forsørge sig for mig, så skal jeg blot være afventende med foldede hænder.

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Ellen Christoffersen, og dermed er dagsordenens punkt 37: Redegørelse

vedrørende pensionisternes økonomiske forhold, færdig.

Og vi går så over til dagsordenens punkt, punkt 34: Forslag til landstingsforordning om

offentlig hjælp. Der bliver forlagt af Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen.


4. mødedag, onsdag den 20. september 2006.

Dagsordenens punkt 34

Forslag til landstingsforordning om offentlig hjælp.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(1. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Landsstyret ønsker med forslag til en ny landstingsforordning om offentlig hjælp at præcisere

og forenkle den gældende landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, ligesom der er

tilføjet nye bestemmelser. Forslaget følger endvidere op på anbefalingerne fra

Socialreformkommissionens betænkning fra 1997. Forslaget er endelig en del af en større

reform af arbejdsmarkedsområdets ydelser, hvor det afgørende er en aktiv indsats over for de

svageste arbejdsledige samtidig med, at det altid skal kunne betale sig at arbejde og få en

uddannelse.

Forslaget lægger op til en styrkelse og bedre udnyttelse af de fælles og de individuelle sociale

ressourcer i det grønlandske samfund og skal skabe et økonomisk sikkerhedsnet for alle

personer, der opholder sig i Grønland. Forslaget indeholder endvidere tiltag, der skal sikre, at

flere kommer i arbejde og fastholder en plads på arbejdsmarkedet.

Med forslaget udskilles de personer, der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet fra gruppen

af personer, som på grund af personlige problemer har svært ved at fastholde en varig

tilknytning til arbejdsmarkedet. På den måde tydeliggøres en ellers ofte overset svag gruppe i

samfundet, og der kan derved sættes større fokus på aktivering og udvikling af denne gruppe.

Derudover vil midlertidigt ledige og midlertidigt uarbejdsdygtige personer efter forslaget


kunne modtage offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter, selvom de ikke opfylder

betingelserne for at modtage arbejdsmarkedsydelser. Det kan eksempelvis være personer, der

ikke opfylder kravet om nok arbejdstimer.

Som anbefalet af Socialreformkommissionen foreslås den nuværende tredeling af offentlig

hjælp fjernet, således, at der i forslaget, udover reglerne om offentlig hjælp til enkeltudgifter,

kun er en type offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter. Muligheden for at yde

offentlig hjælp individuelt efter den enkeltes behov og livssituation foreslås videreført i

forslaget, således, at offentlig hjælp fastsættes skønsmæssigt udefra en individuel vurdering af

den enkelte ansøgers forsørgelsesforpligtelser og lokale forhold.

Som noget nyt har modtageren af offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter en ret til at

få udarbejdet en individuel handlingsplan, således at modtageren af offentlig hjælp fastholdes

i en aktiv udvikling og arbejder for at nå nogle realistiske mål. Handlingsplanen skal

indeholde vejledning med henblik på, at modtageren af offentlig hjælp kan opnå konkrete

mål, der alle skal forbedre vedkommendes muligheder på arbejdsmarkedet.

Der foreslås et maksimalt beløb, som den offentlige hjælp som udgangspunkt kan udgøre. Det

har vist sig, at det efter de gældende regler i flere tilfælde bedre kan betale sig for folk at

modtage offentlig hjælp end at arbejde. Blandt andet fordi personer på offentlig hjælp får alle

deres faste udgifter betalt. Ved at fastsætte et maksimalt beløb forhindres det, at det for

personer med høje faste udgifter kan betale sig at være på offentlig hjælp.

På nuværende tidspunkt er de gældende regler endvidere en hindring for, at modtagere af

offentlig hjælp tager arbejde for en kortere periode eller har en mindre selvstændig indtægt.

Idet vedkommende efter de gældende regler direkte fratrækkes lønindtægten i, hvad der

udbetales i offentlig hjælp. Dette er der taget højde for i forslaget, idet det foreslås, at en

modtager af offentlig hjælp, som har haft enkelte dage med lønindtægt, får hjælpen reduceret

med enten det samme antal dage, som der har været lønindtægt, eller med det udbetalte beløb,

alt afhængig af hvad der er mest gunstigt for vedkommende.

Efter de gældende regler kan man ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse og til faste

udgifter, hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. For at motivere modtagere af

offentlig hjælp til at søge uddannelse eller komme i beskæftigelse foreslås det, at offentlig


hjælp ikke bortfalder ved deltagelse i kurser af kortere varighed, behandlingsophold eller ved

deltagelse i enkeltfagsundervisning. Det gør det for eksempel muligt, at en modtager af

offentlig hjælp kan modtage hjælp til behandling af misbrugsproblemer.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan bevilge engangshjælp til dækning af

rejseudgifter i tilfælde af en nær pårørendes død og begravelse.

Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse og en vejledning, som skal træde i kraft samtidig

med forslaget. Der vil endvidere blive afholdt kursus om den nye landstingsforordning for

kommunernes medarbejdere på området i starten af 2007.

Forslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Det er KANUKOKA´s opfattelse, at kommunerne får ekstraudgifter på 3 mio. kr. i

forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner. KANUKOKA regner med, at 8.500

personer efter forslaget vil have krav på en handlingsplan. Med et forbrug på 2 timer per

handlingsplan, vil der være behov for 10 fuldtidsstillinger på årsbasis.

Landsstyret er uenig i KANUKOKA´s økonomiske beregninger, da det i forvejen følger af

god sagsbehandlingsskik, at kommunerne løbende forholder sig til den enkelte modtager af

offentlig hjælps forhold, og herunder hele tiden arbejder aktivt hen imod at få vedkommende i

beskæftigelse. Heller ikke den gældende forordning om offentlig hjælp er beregnet til passiv

forsørgelse. En handlingsplan skal tage udgangspunkt i den ydede rådgivning og skal efter

behov indeholde relevant vejledning. Kommunalbestyrelsen er allerede efter gældende

forordning forpligtet til at yde råd og vejledning, ligesom kommunalbestyrelsen skal følge op

på den ydede offentlige hjælp hver 3. måned.

Forslaget har været sendt i høring hos relevante høringsparter, og høringssvarene er

indarbejdet i det endelige forordningsforslag.

Med disse bemærkninger vil Landsstyret overlade forslaget til Landstingets velvillige

behandling.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.


Det var Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen. Og nu er vi kommet til

Partiordførerne, og den første er Isak Davidsen, Siumut.

Isak Davidsen, Siumuts ordfører.

Forslag til landstingsforordning om offentlig hjælp har vi længe ventet på og fra Siumut er

glade for at denne nu kan forelægges til Landstingets behandling her ved efterårssamlingen.

Herigennem sker der en opfølgning på socialreformkommissionens redegørelse fra 1997,

ligeledes ser vi det som en gode at flere gennem forordningsforslagets handlemuligheder kan

komme tilbage på arbejdsmarkedet.

I Siumut kan vi ligeledes med tilfredshed se at forordningsforslaget har været i høring og er

tilfredse med at forslaget nu fremlægges til Landstingets behandling.

I mange år har vi diskuteret området og gennem forordningsforslaget kan vi nu have et

redskab til at få handicappede og personer der er tabt på arbejdsmarkedet tilbage i arbejde.

Vi her ligeledes bemærket at der ifølge kan givet kompensation, hvis der er blevet arbejdet

under normal timenorm i henhold til overenskomst mellem Grønlands Hjemmestyre og SIK,

vi er bekendt med at selvom mange personer har arbejdet har de det svært med at få deres

økonomi til at hænge sammen på grund af manglende timer i en normal arbejdsperiode, der

gives nu mulighed for hjælp til disse gennem forordningsforslaget.

Vi har ligeledes bemærket, at incitament til at lade det offentlige betale for de enkelte

personers udgifter er tilsigtet indskrænket væsentligt.

Det bemærkes at der sættes målrettet ind for den enkelte for at vedkommende selv kan være

med til at betale egne udgifter, ved at få vedkommende til at forblive på arbejdsmarkedet,

samt løbende at forbedre dennes muligheder for at udvikle sig på arbejdsmarkedet.

Vi er ligeledes i Siumut tilfredse med at det foreslås at grundtaksten for hjælp fra det

offentlige fastsættes en maksimal størrelse, det har været nødvendigt at fastsætte et højeste

beløb for den offentlige hjælp, da det ofte tidligere været nødvendigt at dække restancer og

udgifter for enkelt personer som er væsentligt høje, som også har været med til at tage lysten

til at arbejde fra den enkelte.

Siumut skal nævne, at det er naturligt at ikrafttrædelsen af forordningsforslaget følges op med

opkvalificeringer af kommunernes sagsbehandlere, i Siumut er vi dog betænkelige over det


høringssvar fra kommunernes sammenslut, om større administration og dermed større

økonomisk byrde til følge.

Vi har alle meldt ud, at administrationen skal begrænses, derfor er det betænkeligt at vi

fremkommer med en forordning der har det modsatte virkning, derfor ønsker vi oplyst af

Landsstyret, om der er overvejelser for forslaget som betyder en uændret administration af

området?

Det fremgår af Landsstyrets forelæggelsesnotat at man ikke tror på kommunernes

landsforening KANUKOKA’s udmelding om en større administration som en konsekvens af

forordningsforslaget, derfor er det naturligt at spørge, på hvilke områder i

forordningsforslaget vil administrationen af området betyde en uændret administration?

Med disse bemærkninger og ønske om besvarelse af vore spørgsmål, ønsker vi i Siumut at

forordningsforslaget inden 2. behandlingen sendt til vurdering i Landstingets Familieudvalg.

.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Siumuts ordfører. Og nu er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Demokraterne er enige i, at det er på tide, at der kommer en præcisering og forenkling af

forordningen om offentlig hjælp. Dermed kan kommunerne, som administrerer forordningen,

og borgere, som har brug for den, hurtigt og enkelt få overblik over rettigheder og pligter.

I forordningsforslaget lægges der endvidere op til, at der gøres aktiv indsats over for de

svageste arbejdsledige. Samtidig ændres forordningen således, at det altid kan betale sig at

arbejde og få en uddannelse. Det støtter Demokraterne fuldt ud.

Med forslaget følger også, at modtageren af offentlig hjælp har ret til at få lavet en

handlingsplan, så vedkommende ved hjælp af konkrete mål kan få forbedrede muligheder på

arbejdsmarkedet.

Det er et forslag, som Demokraterne støtter.

Desværre kan vi ikke se, om der er afsat flere medarbejderresurser til det ekstra arbejde, som


automatisk vil være en følge af arbejdet med handlingsplanerne.

Demokraterne mener, at formålet og forslaget med handlingsplanerne er et godt og

fremadrettet initiativ, som kun kan realiseres ved at tilføre flere medarbejderresurser.

Som eksempel på dette merarbejde kan vi nævne børn- og ungeforordningen, hvor der står, at

der skal laves handlingsplan til hvert barn, som bor hos plejeforældre. Dette er ikke sket for

de fleste plejebørn - her flere år efter forordningen er sat i værk - ganske enkelt, fordi

sagsbehandlerne ikke kan fordybe sig i hver enkelt sag på grund af for stort arbejdspres.

Demokraterne ønsker, at forordningen evalueres halvandet år efter ikrafttræden - både for at

opdatere den og ikke mindst for at se om ledige medborgere er kommet i gang med arbejde

eller uddannelse.

For at opnå ensartet sagsbehandling i alle kommuner mener Demokraterne, at

forordningsforslagets først skal træde i kraft, når der er givet kursus til forvaltningernes

medarbejdere i de nye bekendtgørelser og vejledninger.

Til sidst vil vi gerne stille spørgsmål som om nødvendigt gerne må besvares skriftligt inden 2.

behandling af forslaget:

I forslagets § 10 står der, at modtagere af offentligt hjælp har ret til at få udarbejdet en

individuel handlingsplan. Hvilken retsvirkning er der, hvis der ikke er udarbejdet en

handlingsplan?

I forslagets § 20 stk. 2 tales der om ydelse af ”flyttehjælp” for dem som flytter til anden

kommune. Overlapper § ikke med det forslag, som er i finanslovsforslaget om hjælp til folk

der vil flytte? Hvordan adskiller man de to fra hinanden?

Under § 22 begravelses udgifter, vil vi fra Demokraterne gerne vide, hvad der ligger i

”rimelige udgifter”? Er det eksempelvis også zinkkiste fra Danmark til Grønland til en

regning på omkring 25.000 kroner, som der kommer flere af om året fra Rigshospitalet?

Demokraterne vil i den sammenhæng gerne foreslå, at man på landsplan øremærker en sum


penge til hjemtransport af kiste, hvor en person eksempelvis er død på Rigshospitalet og skal

begraves i Grønland. Bloktilskuddene kan fremover rettes til derefter.

Med disse bemærkninger sender Demokraterne forslaget til videre drøftelse i familieudvalget

inden 2. behandlingen.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Demokraternes ordfører. Nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuti Ataqatigiit er enige i og finder det vigtigt, at arbejde bedre skal kunne betale sig frem for

at modtage offentlig hjælp, og derfor skal man kunne regne med en helårlig beskæftigelse,

som kan betale sig. Derfor bør forholdene mht. arbejdspladser, som kun giver beskæftigelse

for en del af året, tilrettelægges på forsvarlig vis.

Igennem forslaget er målet at beskæftige os bedre i samfundet individuelt og fælles ved bedre

brug af vore kræfter og sociale ressourcer, ligesom hele befolkningen i vort land skal sikres

gode økonomiske vilkår. Forslaget lægger desuden op til, at arbejde og omsorg for arbejde til

enhver tid skal kunne betale sig.

Forslaget tager udgangspunkt i Socialreformkommissionens arbejde.

Igennem forordningsforslaget lægges der op til, at der kun kan ydes hjælp, hvis en person

ikke er i stand til at forsørge den familie, vedkommende har ansvar overfor. Traditionen i vort

land har været følgende: Enhver har pligt til at forsørge sig selv, og hvis de er gift, forsørge

sin ægtefælle og børn under 18 år.

Inuit Ataqatigiit håber, at dette grundlag hele tiden kan fastholdes, idet vi vil etablere

selvstændighed i vort land, et selvstændigt land til selvforsørgelse, hvis befolkning er bevidste

om deres ansvar. Men vi mener, at folk, som ikke kan forsørge sig selv eller deres familie, bør

sikres hjælp. Derfor bør udgangspunktet for opretholdelse af samfundet være: de, som kan

forsørge sig selv, skal forsørge sig selv, og de, som er trængende, skal ydes hjælp.

Derfor vi enige i forordningsforslagets almindelige krav, og ligeledes kravene om opnåelse af

offentlig hjælp.


Kravene i forordningsforslagets § 6 kan siges at være meget generelle, og at disse kan gøres

klarere i de almindelige bemærkninger. Derfor mener vi, at det bør fremgå, om fangere

virkelig kan modtage hjælp, idet vi ved, at netop denne gruppe forskelsbehandles af

kommunerne. Derfor bør vi ved reformen tage højde for og undgå de problemer, som vi

allerede har kendskab til.

Inuit Ataqatigiit har som mål at yde en utvetydig hjælp igennem offentlig hjælp til fangere,

som har fået problemer på grund natur- og klimaændringer, hvilket landstingsmedlem Ane

Hansen har foreslået.

Kravet om at kommunalbestyrelserne skal rådgive ansøgere om offentlig hjælp, bør i højere

grad opfyldes end tilfældet er i dag. Og det vil være en fordel, at der i den politiske

målsætning tilskyndes om vigtigheden af uddannelse samt vejledning om videreuddannelse.

Det er tilfredsstillende, at der igennem planlagte tiltag motiveres til dette. Inuit Ataqatigiit

bemærker KANUKOKA-s bemærkning om at overveje arbejdskraftmangelen i kommunerne,

specielt da kravene om udarbejdelse af tiltag er blevet indarbejdet.

Inuit Ataqatigiit er klar over de uddannede socialrådgiveres enorme arbejdsopgaver. Vi

ønsker disses indsats igennem brugen af deres uddannelse; til tider bruger vi da disse til de

mange administrative opgaver, på trods af at de ikke er kontoruddannede. Vi beder

kommunerne om at overveje ændring af forretningsgangen.

Med hensyn til forsørgelse og at det offentlige hjælp skal dække de faste udgifter, og mht. til

beregning, er vi tilfredse med formålet om, at arbejde hele tiden skal kunne betale sig. Men vi

er efter bedste overbevisning ikke enige, hvis 65 % af mindstelønnen for ufaglærte SIKarbejdere

virkelig skal bruges som sats.

Hvem er det vi omtaler hér. Det er personer, som har behov for hjælp, selvom de har viljen til

arbejde, de ringest økonomisk stillede, folk som tjener under 100.000 kr. om året.

Børnefamilier, og familier, som skal forsørge børn, hvis behov kan gøres op i rede penge. Ja,

det er rigtigt, at arbejde skal kunne betale sig; hvis vi skal straffe disse på denne måde, kan vi

ikke få disse til at arbejde med respekten for sig selv.

Vi er bekendt med, at kommunerne har problemer med at efterleve forordningsforslagets

indhold vedrørende planlægning, rådgivning, anbefalinger, som alle har tilknytning til

mennesker, som har behov for hjælp og målet om selvforsørgelse. Desuden ved vi, at


kommunerne har problemer med reduktion af den offentlige hjælp, såfremt modtagerne af

offentlig hjælp har arbejdet i enkelte perioder. Et menneskes mulighed for at arbejde i

perioder begrænses og hindres på denne måde. § 13 kan dermed siges at være en hindring for

at arbejdet skal kunne betale sig, denne er en hindring for motivationen til at arbejdet skal

kunne betale sig.

Denne er en hindring for motivation til at arbejdet skal kunne betale sig. Disse forhold som vi

beder Landstingets familieudvalg om at vurdere.

Under udarbejdelsen af betænkningen beder vi ligeledes om grundigt at undersøge

KANUKOKAS over kommunernes bemærkninger, da de netop er disse som skal

implementerer og arbejde med forordningen og da disse kender realiteterne.

Afslutningsvis vil vi medgive KANUKOKA i, at høringsfristen har været for kort. Hvis

høringerne skal forholde sig til realiteterne, skal kommunerne gives den tid, som kræves ikke

mindst i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse. Vi ville bede

familiedirektoratet om at foretage høringer mindst med en frist på 4 uger.

Med disse bemærkninger overlader vi den videre behandling til Landstingets familieudvalg.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit og nu er det Thomas Kristensen fra Atassut.

¨

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

Tak.

Det er en af Atassuts målsætninger at arbejde og uddannelse skal kunne betale, og derfor

arbejder vi målbevidst for at sikre målet.

Men lige så vigtigt er det, at sikre at det skal kunne betale sig, at arbejde og tage en

uddannelse, er det lige så vigtigt at sikre, at kvaliteten af de lovgivningsmæssige grundlag der

skal kunne holde på sigt.

Vi vil fra Atassut gerne tilslutte os de initiativer, der har til formål at det skal kunne betale sig

at arbejde og som bliver foreslået i nærværende forslag. Men vi kan samtidig se, at der


imellem Grønlands Hjemmestyre og kommunernes landsforening ikke er enighed om

nærværende forslag til landstingsforordning om offentlig hjælp.

Det gælder især omkring spørgsmålet om gennemførelse og opfølgning af handlingsplanerne.

Såfremt enhver form for lovgivningsmæssige tiltag skal lykkedes, er det en forudsætning, at

der er nøje konsekvensbelysninger samt udredninger om hvor vidt de instanser, der skal

arbejde med realiseringen af lovgivningens indhold er i stand til at løfte opgaverne.

Ligeledes er det vigtigt, at der imellem parterne er enighed om de nye byrde-, og

opgavefordelinger forslaget ville medfører.

Da vi fra Atassut kan se at Landsstyret på trods af tvist om forslaget alligevel vælger

fremsætter forslaget, og da vi mener at de uoverensstemmelser der er i forbindelse med

nærværende forslag, skal vi fra Atassut indstille forslaget til grundig behandling hos

Landstingets familieudvalg inden andenbehandlingen.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Atassuts ordfører Thomas Kristensen og nu er det Anthon Frederiksen fra

Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat følgende bemærkninger til forslag til

landstingsforordning om offentlig hjælp.

Kattusseqatigiit Partiiat anser det som naturlig skridt; at love, forordninger og regler bliver

reguleret i henhold til de faktiske forhold og ikke mindst at disse bliver formuleret således at

brugerne og andre med relevans får lettere ved at forstå indholdet og at det bliver muligt at

gøre brug af disse på en mere fleksibel og forenklet måde.

Det er derfor på sin plads, at forslag til regulering af loven fra 1982 bliver fremlagt måske

med en anelse forsinkelse; noget tyder da i hvert fald på, at indholdet af

Socialreformkommissionens anbefalinger fra 1997 bliver realiseret ni år efter at betænkningen

blev fremlagt, selvom en del af indholdet sikkert allerede er forældet ?


Kattusseqatigiit Partiiat regner naturligvis med, at Socialreformkommissionens anbefalinger

er opdateret i henhold til aktuelle forhold og tilrettelser på baggrund af høringssvar viser med

al tydelighed at opdateringer har været nødvendige.

I en af bemærkninger til forordningsforslag står der blandt andet:

”Gennem forslaget vil enhver uanset herkomst, der er ude af stand til at klare sig økonomisk

blive sikret en hjælp til økonomisk opretholdelse”

Under hensyntagen til aktuel mulighed for at enkelte kan få hjælp og eller få afslag på hjælp

står der i forordningsforslaget at enhver uanset herkomst, der er ude af stand til at klare sig

økonomisk vil blive sikret en hjælp til økonomisk opretholdelse.

Hidtil har vi kunnet konstatere og få bekræftet; at du ikke kan få offentlig hjælp fordi du er

fisker eller fordi du er fanger, altså fordi du bliver betragtet som selvstændig næringsdrivende.

Vi er alle bekendt med at visse fiskere og fangere blandt andet på grund af klimaændringerne

i perioder har meget dårlige indtjeningsmuligheder. Eller at en fiskers eller en fangers

erhvervspraksis i perioder kan blive indstillet på grund af tab af redskaber og eller på grund

af tab af andet udstyr. Når sådanne tilfælde indtræffer, hvilke andre muligheder er der så ? Det

vil jeg godt se Landsstyret redegøre for.

For det andet. Der er efterhånden gået et stykke tid, siden jeg fremsatte en forespørgsel til

Landsstyret om; hvilke muligheder forældre med syge børn har for at ledsage deres syge barn

til det sted hvor barnet skal behandles, men Landsstyrets svar udebliver fortsat.

Da forældre med syge børn ofte må rejse væk fra deres hjem, kan dette have alvorlige

økonomiske konsekvenser for disse, fremsætter jeg endnu engang min forespørgsel, fordi

nævnte forældre der uforskyldt lever under disse vilkår naturligvis har krav på og har

interesse i at få et kvalificeret svar.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale at punktet bliver genstand for behandling i

relevant udvalg inden andenbehandlingen.


Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører, nu er det landsstyremedlemmet for familier

og justitsvæsen, der får ordet.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familier og Justitsvæsen, Siumut.

Takker.

Ifølge det jeg kan fornemme, så er det de handlingsplaner som man finder meget vigtigt fra

samtlige partier, dem fremsætter man. Og i den forbindelse så skal jeg gøre opmærksom på, at

disse handlingsplaner, at hvem som helst der skal have hjælp fra det offentlige, at i

forbindelse med sagsbehandlingen, så skal der udarbejdes en sådan handlingsplan til hver

eneste barn og hver 3. måned såfremt man oppebære offentlig hjælp. Så skal handlingsplanen

vurderes.

Og i forbindelse med at bliver forsørget fra det offentliges hjælp, så er det jo en kommunal

pligt, at når der er gået 3 måneder, så får man vurderet, hvordan går det og hvordan går det

eller hvordan går det ikke. Skal vi gøre noget. Det er derfor med hensyn til at den er indenfor

vurderingspligten, så mener jeg, at jeres udmelding, om det ville medfører større

administrativ byrde, det må jeg modsige, fordi det er noget som kommunen allerede har pligt

til at sørge for.

Og med hensyn til Piareersarfiit, at med hensyn til en mere fleksibel ordning, så ville dette

være en god hjælp. Og derudover når socialrådgiverne har udbetalt offentlig hjælp, så skal de

få vurderet, at vedkommende der oppebære offentlig hjælp bliver vurderet. Og i henhold til

forordningen, så skal der ske en vurdering hver 3. måned.

Og med hensyn til det der blev nævnt fra Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne. At

forordningen ville blive vurderet, når der er gået 1½ om forordningen har været gavnlig. Dem

ville vi gerne tage til efterretning.

Selvfølgelig inden forordningen trådte i kraft, så ville der blive gennemført høringer fra

direktoratet og undersøgelser og her skal man også afdækket konsekvenser og fordele. Og det

ville vi gerne afholde kurser i.

Og med hensyn Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit og Anthon Frederiksen fra


Kattusseqatigiit Partiiat og med hensyn til disses udtalelser, så skal jeg også lige præciserer,

da det blev nævnt, uanset om der er tale om fanger eller ej, eller om der er tale om en fisker

eller ej, så vil de i forhold til offentlig hjælp landstingsforordning få ret til at få det. Fordi alle

skal jo have oppebåret kravene og såfremt man ikke kan tage ud og fiske eller tage på fangst,

så har de retten ligesom alle andre ansatte for at få hjælp.

Og Agathe Fontain spurgte om med hensyn til hvilken § der er tale om. Der skal jeg gøre

opmærksom på, at hvem som helst der har, at hvis man har oppebåret offentlig hjælp i en uge,

så hvis man har arbejdet en dag indenfor en uge, så mister man kun en dag af den offentlig

hjælp. Så er det op til lønmodtageren og få vurderet, om det kan betale sig, at skulle arbejde

eller oppebære offentlig hjælp.

Og i forbindelse med modernisering af offentlig hjælp så er det jo hendes målsætninger at det

altid skal kunne betale sig at arbejde, og altid kunne betale sig at forsørge sig selv end at

modtage offentlig hjælp.

Selvfølgelig med hensyn til minimumsløn for SIK's ufaglærte og at det er 65% som jeg gerne

ville nævne. At man har en sådan begrænsning har netop udgangspunkt i, at dette ville gøre

det interessant, at det altid ville være rentabelt at skulle arbejde. Men såfremt de ikke kan få

arbejde, så ville de altid have en rettighed for at kunne modtage offentlig hjælp.

Men det udsagn, at dem der ikke gider arbejde, dem må man sørge for arbejde. Det bliver et

skridt hen imod, at det ville altid kunne betale sig at skulle arbejde i stedet for at modtage

offentlig hjælp.

Selvfølgelig med hensyn til det der blev nævnt fra Atassut fra Thomas Kristensen, så har de jo

behov for forståelse blandt myndighederne, og derfor håber vi på, at vi kan have en forståelse

med hensyn videreførelsen af denne sag.

Anthon Frederiksen sagde, at man har afventet 10 år på denne forordning, og han så svare på

den. Selvfølgelig ville den blive tilpasset til dagens reelle forhold, og det er det vi har taget

udgangspunkt i arbejdet og udgangspunktet i forordningen er at den er tilpasset til dagens

Grønland, således at befolkningen kan kunne bære udgifterne.


Der er et par spørgsmål som Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne spurgte om. Og til disse

vil jeg blot henvise til, at det vil modtage en skriftlig besvarelse med hensyn til de paragraffer,

som vi skal kunne henholde os til.

Jeg siger foreløbig tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Ja og nu er det Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Med hensyn til landsstyrets skylle til min udtalelse, det siger jeg også tak for. Men jeg er ikke

så enig i, da hun sagde, at kommunerne allerede er forpligtiget til at med hensyn til de

arbejdsledige, at skulle udarbejde en handlingsplan. Det er en helt ny ordning og her mener vi

fra Demokraterne, at det ville medføre et øget arbejdspres for medarbejderne.

Og da samtlige socialmedarbejdere i kommunerne, så har vi allerede stor mangel på disse i

alle kommunerne, samt at de ville bliver overbebyrdede, så er vi meget uenige i. Vi kan

eventuelt tænke os over, at når disse med hensyn til at de skal lave sådan nogen, at de ville få

en administrativ hjælp. De skal lave andet socialhjælp, så er det bedre at de får hjælp fra en

administrativt uddannet personale.

Så sagde de også, at med hensyn til planlægning af handlingsplaner, at når der bliver

udarbejdet individuelle handlingsplaner, så vil de allerede få en lettelse fra Piareersarfiit og vi

har konstateret, at der kan kun være maksimalt 30 i Piareersarfiit såfremt der er plads og

såfremt der er kollegieplads. Hvis der er tale om bygdebeboere, men samtlige arbejdsledige

skal ikke være i Piareersarfiit.

Og derfor med hensyn til dem der skal arbejde med dem i Piareersarfiit, at der skal gå mange

år før der laves en lettelse. Det er når den nye ordning træder i kraft, så ville vi allerede

overbebyrde dem. Derfor med hensyn til den henvisning til Piareersarfiit vil kunne ikke

bruges i de kommende.

Og dine bemærkninger om fiskere og fangere og deres dagpenge, dem sætter jeg

spørgsmålstegn ved, fordi det kan jo også være, at jeg er jollefisker og fanger, og jeg fanger


for 5.000,00 værdi i løbet af en dag. Og hvis det er så dårligt vejr, at jeg overhovedet ikke kan

fange en i løbet af en uge, så må vi ikke få dem vurderet til at de skal være dagpenge, men det

skal være i forhold i den samtlige indtægt, så sagde de at fiskere og fangere bør kunne

behandles ligesom andre, hvis der er trangt, så kan de hjælpes.

Men det står skrevet, at de er selvstændige. Det er sådan, at hvis de skal kunne hjælpes, så

skal man også hjælpe andre ligesom rørlæggere, tømre og den slags. Det er sådan jeg forstår

dine bemærkninger.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Gennem dette forslag så er alle uanset hvor de befinder sig i samfundet, altså dem der ikke

kan klare sig økonomisk, så ville de blive sikret økonomisk.

I denne forbindelse, det man har efterlyst længe og som jeg allerede har sagt, og det jeg har

fremsat skriftligt overfor Landsstyret som et spørgsmål og som endnu ikke er blevet besvaret,

og så finder jeg det betænkeligt, at jeg endnu ikke har fået en besvarelse med henvisning til

den nye forordning. Hvad skal man så gøre ved disse familier, som ligesom økonomisk

kommer ud for vanskeligheder, når de kommer ud for alvorlig sygdom i familien.

For eksempel forældre der har et sygt barn og som måtte forlade deres arbejde i længere

perioder og som de blandt andet, hvor de så kommer ud for at blive fyret fra deres arbejde på

grund af barnets sygdom. De familier der bliver ramt i den sammenhæng, hvilke muligheder

har disse familier i forordningen? Det spørgsmål vil jeg meget gerne have besvaret.

Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Agathe Fontain, Inuit

Ataqatigiit.

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.


Når man har fået hjælp også får mulighed for at arbejde med losseholdet. Det er det

kommunerne har erfaringer med. Så er det den slags personer, som ligesom siger fra fra

arbejdsmarkedet, fordi det ikke kan betale sig at arbejde.

Hvordan kan vi så motivere dem? Altså det er ikke motivering til arbejde, den form for en

ordning også fordi kommunerne har erfaringer med det. Hvis det drejer sig om en eller 2

dage, så ville tingenes tilstand fortsætte.

Med hensyn til at man får flere motiveret til at få et arbejde, det er det vi efterlyser fra Inuit

Ataqatigiit. Men hvad angår spørgsmålet om 65% af SIK-lønnen. Denne beregning at hvis det

skal kunne betale sig at arbejder, så skal det være 65% af det. Så er de ligesom om der er

behov for yderligere beregninger, kan man leve af den procentsats, det ville vi meget gerne

vide, og ligesom få det behandlet i udvalget. Således at udvalget gennem dialog kan finde

frem til yderligere oplysninger.

I forbindelse med vores anbefalinger over kommunerne, altså arbejde opføres af en

socialpædagog eller socialrådgiver, således at de kan varetage deres faglige arbejde ved

ændringen af mulighederne. Nemlig at en del af arbejdstiden bliver brugt til noget andet,

således at den faglig uddannet socialrådgiver kan varetage sine opgaver således, at andre

opgaver kan klare med anden medarbejder.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Agathe Fontain og nu er det landsstyremedlemmet for familier og justitsvæsen.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familier og Justitsvæsen, Siumut.

Takker.

Dertil Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Jeg vil blot give tilsagn om, at dette

spørgsmål med hensyn til hjælp til børn, vil jeg sørge for at den bliver seriøst besvaret. Der

ville komme et skriftligt.

Og med hensyn til maksimum, det bliver 65% fra det offentlige og der skal ikke betales skat

af dem. Og hvor stor værdien er, så kan man få dem beregnet. Jeg skal blot præcisere, at man

ikke skal betale skat af dem.


Men i henhold til jeg kan forstå, at der ville bruges ret så lang tid til udvalgsbehandling på

dette område og i den forbindelse, så er jeg parat til at komme i samråd. Og jeg er også parat

til at have en dialog på det område ved udvalget.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er vi færdige med dagsordenspunkt 34 og

inden andenbehandlingen, så bliver det sendt til behandling i familieudvalget.

Og nu er vi så nået til sidste dagsordenspunkt for i dag og det er dagsordenspunkt 35: Forslag

til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med

vidtgående handicap.

Og det er landsstyremedlemmet for familier og justitsvæsen der skal fremlægge, vær så god.


4. mødedag onsdag 20. september 2006.

Dagsordenens punkt 35

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til

personer med vidtgående handicap.

(Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen)

(1. behandling)

Mødeleder: Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familier og Justitsvæsen, Siumut.

Forelæggelsesnotat.

Landsstyret ønsker med ændringsforslaget at skabe en klar lovhjemmel for at yde driftstilskud

til kommunernes beskæftigelse af vidtgående handicappede bosat i egen bolig, således at der i

fremtiden ikke er tvivl om, hvad der kan ydes tilskud til. Der har tidligere været en skiftende

praksis på området. Samtidig ønsker man at fastsætte vilkår for bevillingen af tilskud, så det

er muligt at stille krav til tildeling af driftstilskud til kommunernes beskæftigelsestilbud,

herunder om indsendelse af regnskab med mere.

Ændringsforslaget omfatter bevilling af driftstilskud til beskæftigelse af de vidtgående

handicappede, som er bosat i egen bolig herunder i bokollektiv eller boenhed. Beskæftigelsen

skal foregå på et beskyttet værksted.

Finansudvalget har haft særlig fokus på behandling af sager på handikapområdet og har

efterlyst initiativer til opbremsning af udgiftsniveauet på området eller initiativer til at

udgifterne kan reduceres.

Forbruget på handikapforsorgen steg fra 1998 til 2002 med op til 60%. I 1998 var forbruget

på handikapforsorgen på 58,4 mio. kr. mens forbruget i 2002 var på 93,7 mio. kr.


I forbindelse med arbejdet med finanslovsforslaget for 2003 besluttede Landsstyret blandt

andet:

•Ikke at tage nye politiske initiativer på området, men først bringe det eksisterende

regelsæt og styringsstruktur til at fungere.

•Fastholde og styrke implementering af det gældende regelsæt.

•Styrke økonomistyring i 2003 og efterfølgende år.

•At bevillingerne i Finansloven for 2004 – 2007 fastholdes på samme niveau som

bevillingerne i Finansloven for 2003.

Ovenstående har dannet udgangspunkt for Familiedirektoratets arbejde på

handicapforsorgsområdet. Familiedirektoratet har på således været særligt opmærksom på

blandt andet hjemmelsgrundlaget for bevillinger på området og har forsøgt, at administrere

lovgivningen på området stramt.

Ultimo 2004 stoppede Familiedirektoratet med at bevilge driftstilskud til beskæftigelse af

vidtgående handicappede bosat i egen bolig, da man fortolkede lovgivningen således, at der

ikke var hjemmel til at yde tilskud til beskæftigelse af vidtgående handicappede.

Familiedirektoratet havde tidligere ifølge § 40, stk. 4 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28

om hjælp til personer med vidtgående handicap bevilget tilskud til væresteder og lignende,

som havde dækket alle driftsudgifterne.

Følgende lå til grund for Familiedirektoratets fortolkning.

Det fremgår af § 18, stk. 1 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til

personer med vidtgående handicap, at Familiedirektoratet skal sørge for passende

beskæftigelse af de handicappede, der har ophold på døgninstitution for vidtgående

handicappede. § 18, stk. 2, i forordningen omhandler ligeledes kun beskæftigelse af

handicappede, der er bosat på en døgninstitution.

Efter Familiedirektoratets opfattelse skulle § 18, stk. 3 læses i sammenhæng med § 18, stk. 1

og 2. Der omhandler vidtgående handicappede bosat på en døgninstitution. Hvorfor der i § 18

stk. 3, efter Familiedirektoratets mening, ikke var hjemmel til at fastsætte regler om tilskud til


eskæftigelse vedrørende vidtgående handicappede bosat i eget hjem. Hjemmestyrets

bekendtgørelse nr. 28 om hjælp til personer med vidtgående handicap § 40, stk. 4, omhandler

takstbetaling for deltagelse i aktiviteter på dagcentre eller væresteder. § 40, stk. 4, skal læses i

sammenhæng med resten af paragraffen, som beskriver hvordan Familiedirektoratet og

kommunerne kan samarbejde om at beskæftige de handicappede, hver især har ansvaret for at

aktivere.

Familiedirektoratet

anså endvidere ikke beskæftigelse af handicappede bosat i egen bolig som

en hjælpeforanstaltning, og deraf ikke omfattet af landstingsforordning om hjælp til personer

med vidtgående handicap, men som en kommunal opgave, ligesom kommunerne beskæftiger

pensionister og førtidspensionister.

Det

fremgår af § 18, stk. 1 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til

personer med vidtgående handicap, at Familiedirektoratet skal sørge for passende

beskæftigelse af de handicappede, der har ophold på døgninstitution for vidtgående

handicappede. § 18, stk. 2, i forordningen omhandler ligeledes kun beskæftigelse af

handicappede, der er bosat på en døgninstitution.

Efter

Familiedirektoratets opfattelse skulle § 18, stk. 3 læses i sammenhæng med § 18, stk. 1

og 2, der omhandler vidtgående handicappede bosat på en døgninstitution. Hvorfor der i § 18

stk. 3, efter Familiedirektoratets mening, ikke var hjemmel til at fastsætte regler om tilskud til

beskæftigelse vedrørende vidtgående handicappede bosat i eget hjem. Hjemmestyrets

bekendtgørelse nr. 28 om hjælp til personer med vidtgående handicap, § 40, stk. 4, omhandler

takstbetaling for deltagelse i aktiviteter på dagcentre eller væresteder. § 40, stk. 4, skal læses i

sammenhæng med resten af paragraffen, som beskriver hvordan Familiedirektoratet og

kommunerne kan samarbejde om at beskæftige de handicappede, hver især har ansvaret for at

aktivere.

Familiedirektoratet

anså endvidere ikke beskæftigelse af handicappede, bosat i egen bolig,

som en hjælpeforanstaltning, og deraf ikke omfattet af landstingsforordning om hjælp til

personer med vidtgående handicap, men som en kommunal opgave, ligesom kommunerne

beskæftiger pensionister og førtidspensionister.

Det

Sociale Ankenævn har ved afgørelse af 28. april 2006 givet kommunerne medhold i, at


der i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående

handicap, er hjemmel til at yde tilskud til beskæftigelse af vidtgående handicappede.

Det Sociale Ankenævn begrunder sin afgørelse med, at det klart fremgår af såvel

landstingsforordning, som bemærkningerne til landstingsforordningen, at det er

Hjemmestyret, som bærer den endelige udgift til hjælpeforanstaltninger, iværksat

med

hjemmel i handicapforordningen. Endvidere vurderede Det Sociale Ankenævn, at der i

forordningen alene er tale om ansvarsfordeling mellem kommuner og Hjemmestyre, med

hensyn til at iværksætte beskæftigelsesforanstaltninger for handicappede medborgere, ikke en

økonomisk byrdefordeling. Den økonomiske byrdefordeling er alene reguleret i forordningens

§ 26, og kan ikke efterfølgende ændres ved en bestemmelse i en bekendtgørelse.

Forslaget

forventes, at have økonomiske konsekvenser på i alt 5.755.000 kr. om året, for

driften af beskyttede værksteder i 15 kommuner. Der er ansøgt om yderligere midler til 2007

på 5.755.000 kr. på hovedkonto 30.13.03. I budgetoverslagsårene 2008-2010, søges der

tilsvarende beløb afsat til dette.

Forslaget

har været sendt i høring hos relevante høringsparter, og høringssvarene er

indarbejdet i det endelige forordningsforslag.

Med

disse bemærkninger vil Landsstyret overlade forslaget til Landstingets velvillig

behandling. Tak.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen. Og nu går vi over til

partiordførerne. Og den første der får ordet, er Tommy Marø fra Siumut.

Tommy

Marø, Siumuts ordfører.

Tak, formand. Forslag til landstingsforordning

om ændring af landstingsforordning om hjælp

til personer med vidtgående handicap, fremlægges af Landsstyret, skal vi hermed komme med

følgende bemærkninger til fra Siumut-gruppen.

Forslaget

omhandler tilskudsordninger til personer med vidtgående handicap i egen bolig,


ligeledes handicappede i bokollektiver og fællesboliger, samt tilskudsordninger for beskyttede

værksteder.

Vi

kan fra Siumut sige, at det vil være naturligt at Landsstyret yder tilskudsordninger til

kommunerne for de beskyttede værksteder. Vi mener ligeledes, at Landsstyrets

tilskudsordninger til kommunerne overføres gennem de samlede bloktilskud til kommunerne.

Her

vil vi også fremføre, at de kommende opgavefordelinger mellem kommunerne og

Grønlands Hjemmestyre kan forårsage tvister. Derfor vil det være nødvendigt med at

Landstinget giver Landsstyret mandat til at gennemføre forhandlinger, omkring bloktilskuddet

for området, med kommunernes sammenslutning.

Med

disse bemærkninger tilslutter vi ændringsforslaget, og skal indstillet at forslaget

fremsendes til 2. behandling i sin nuværende form.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Siumuts ordfører, Tommy Marø. Og nu er det Astrid Fleischer

Rex fra

Demokraterne.

Astrid

Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Hjemmestyret har det overordnede ansvar for at yde

hjælpeforanstaltninger til personer med

et vidtgående handicap, uanset om disse borgere bor i egen bolig, i bokollektiv, i boenhed

eller i Hjemmestyrets døgninstitutioner.

Det

Sociale Ankenævn har ved afgørelse af 28.april 2006 formuleret, at Hjemmestyret bærer

den endelige udgift til hjælpeforanstaltninger, iværksat med hjemmel i handicapforordningen.

Vidende

om disse, undrer Demokraterne sig over, at forslaget om driftstilskud kun går på

beskyttede værksteder til vidtgående handicappede.

Efter

Demokraternes overbevisning, er det underordnet, hvad tilbuddene kaldes de forskellige

steder på kysten, så længe stederne har mulighed for at tilbyde udviklende aktiviteter for

personer, der er omfattet af handicapforordningen.


Det står ikke klart i forslaget, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at driftstilskuddet

kan ydes. Derfor vil vi fra Demokraternes side gerne have betingelserne uddybet.

Demokraterne

mener, at forslaget bærer præg af kortsigtet økonomisk gevinst.

Ved

ikke at give tilskud til andre former for aktiviteter til de handicappede, udelukkes mange

kommuner i at oprette udviklende aktiviteter. Disse mangler kan på længere sigt medføre

større offentlige udgifter, samt ulykkelige menneskelige konsekvenser. Eksempelvis i form af

mange indlæggelser.

Under

bemærkninger 3 til forslaget står, at forslaget i alt vil koste 5,7 millioner kroner om

året. Vil det sige, at kommunerne skal have tilbagebetalt driftstilskuddet med tilbagevirkende

kraft fra ultimo 2004?

Med

disse ord kan Demokraterne ikke godkende forslaget og anbefaler det til forkastelse.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Demokraternes ordfører Astrid Fleischer Rex. Og den næste

der får ordet, er

Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.

Agathe

Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Igennem forordningsforslaget vil de regler, som

fremgår utydeligt, rettes. I 2004 tilbageholdt

Familiedirektoratet driftstilskuddene til de handicappedes beskyttede værksteder og lignende,

som kommunerne ellers havde krav på. Dette var en stor byrde for kommunerne, da

kommunerne måtte stille ekstra bevillinger til rådighed, for ikke at stille ringere vilkår

til de

handicappede. Med henvisning til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994, fik

kommunerne fik medhold af det Sociale Ankenævn, da de klagede.

Med

hensyn til Landstingsforordning nr. 7 , står der tydeligt i dennes bekendtgørelse nr. 28 af

22 december 2000, at der er tale om alle forskellige væresteder for handicappede. Men

Grønlands Hjemmestyre og kommunerne skal, i enighed, tage vare på ansvar og betaling af

udgifter.

Men nu er der ifølge forslaget kun tale om beskyttede værksteder. Dette bliver en belastning

for kommunerne, idet vi ved vedtagelsen af forordningsforslaget må regne med udarbejdelse


af en bekendtgørelse, og idet der kun bliver tale om beskyttede værksteder, mens

kommunerne fuldt ud skal betale for væresteder, som kan besøges om dagen.

Inuit Ataqatigiit kan forstille sig, at kommuner med vidtgående handicappede, og som ikke

driver beskyttede værksteder, vil blive nødt til at søge om penge til Grønlands Hjemmestyre,

til hjælp af vidtgående handicappede, på timebasis. Eller også vil de være nødt til opnåelse af

et mål om, at registrere alle værestederne som beskyttede værksteder.

Udvalget

må på ny vurdere, hvilke krav der skal stilles, for at etablere et beskyttet værksted,

ved grundig vurdering om forskellen på værestederne.

Således

må der i forslaget vurderes, om der kan ydes tilskud til en ansat til 6-10 klienter, 2

ansatte til op til 25 klienter. Arbejde med handicappede er yderst besværligt, og det er

vanskeligt at forestille sig, om kun 3 ansatte kan drage omsorg for 26 handicappede. Inuit

Ataqatigiit mener i forhold til forordningsforslaget, at der kan stilles spørgsmålstegn, om

denne kun skal benyttes i forhold til beskyttede værksteder.

Med

disse bemærkninger henviser vi forslaget til en grundig drøftelse i familieudvalget.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører Agathe Fontain. Nu er det Thomas

Kristensen fra

Atassut.

Thomas

Kristensen, Atassuts ordfører.

Tak. Inden vi fremkommer med vores kommentarer

til nærværende forslag til

landstingsforordningen om ændring af landstingsforordningen om hjælp til personer

med

vidtgående handicap, vil vi fra Atassut fremkomme med bemærkninger til det offentliges

arbejde for de handicappede i Grønland.

Det

er meget vigtigt for Atassut at sikre, at de handicappede i Grønland har de bedste vilkår.

Og nærværende forslag dokumenterer desværre, at der til stadighed pågår gnidninger mellem

Grønlands Hjemmestyre, og kommunerne på den anden side. Landsstyret har tilkendegivet, at

det er Landsstyrets hensigt at alt arbejde og ansvar med vores handicappede, bliver overført til

kommunerne i Grønland. Og på trods af, at der i flere år har pågået forsøgsordninger, sammen


med de kommuner der frivilligt deltager i forsøgene, så mener vi, at grundlaget for at

kommunerne kan overtage det fulde ansvar for de handicappede, er for mangelfuldt. Derfor

ser vi fra Atassut frem til Landsstyrets initiativ til, at der bliver sat særligt fokus på de

handicappedes vilkår i 2007.

Landsstyret

har erkendt, at lovgivningsmæssige rammer for de handicappede vilkår, er uklare

og usammenhængende, og at der derfor er behov for at opdatere lovgivningen på området.

Nærværende forslag bekræfter også, at de lovgivningsmæssige rammer er alt for rodede, og

ikke er tidssvarende. Og det er endda så vidt, at der er stridighed om, hvordan enkelte dele af

lovgivningen skal fortolkes, og hvem der skal løfte den økonomiske del af arbejdet. Derfor er

vi fra Atassut tilfredse, at Det Sociale Ankenævn årvågent har arbejdet med tvisterne om,

hvordan lovgivningen skal tolkes. Derved har Det Sociale Ankenævn afgjort, at det er

Grønlands Hjemmestyre, der skal dække driftstilskud til beskæftigelse af de vidtgående

handicappede, som er bosat i egen bolig, herunder i bokollektiv eller boenhed. Og vi er fra

Atassut tilfredse med, at Landsstyret tager ansvaret til sig, og fremkommer med nærværende

forslag.

Men

når vi har sagt dette fra Atassut, vil vi også opfordre Landsstyret til at udrede hele

lovgivningssiden, før Landsstyret arbejder videre med, om hvorvidt kommunerne fremover

skal overtage alt ansvaret for vore handicappede. Tak.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Thomas Kristensen fra Atassut. Den næste der får ordet, er Kattusseqatigiit

Partiiat, Anthon Frederiksen.

Anthon

Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Til forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning

om hjælp til personer

med vidtgående handicap, har jeg, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, følgende

bemærkninger.

Kattusseqatigiit

Partiiat har som målsætning, og har stor interesse i, at arbejde for at alle

klienter sikres hjælp, på grundlag af klare og fleksible love.

Det

er derfor i nærværende sag af stor væsentlighed, at erindre om de forskellige kommuners


erfaringer, i forbindelse med hjælp til personer med vidtgående handicap.

Da der i visse tilfælde kan være behov for uddybende forespørgsler, vil jeg ved nærværende

fremsætte følgende.

Som

bekendt har flere kommuner varetaget hjælp til personer med vidtgående handicap på

forsøgsbasis, og fortsat varetager det på forsøgsbasis.

Det

er et problem i visse kommuner, at man ved anbringelser på døgninstitutioner er med til

at betale udgifterne. Eksempelvis drejer det sig om kommuner, der har anskaffet sig busser,

tilpasset disse personer med vidtgående handicaps samt pensionister. Her drejer det sig

således også om udgifter i relation til fritidsaktiviteter, for disse personer med vidtgående

handicaps.

Hvilke

planer har Landsstyret for at rette op på disse forhold ?

Når

der ikke er plads til personer med vidtgående handicaps i Grønlands Hjemmestyres

døgninstitutioner, og når Grønlands Hjemmestyre umiddelbart ikke har mulighed for at indfri

akutte behov for indkvartering, og kommunen træder ind og varetager denne opgave, hvilke

retningslinier er der så for, at Grønlands Hjemmestyre kan være med til at dække udgifterne ?

Eller hvilke andre muligheder er der ?

Der

er ligeledes også tvivl om, hvorvidt der eksisterer regler, for at Grønlands Hjemmestyre

kan være med til finansiere tiltag, som kommunen har iværksat for personer med vidtgående

handicaps.

Jeg

vil derfor ved nærværende gerne få præciseret, hvilke regler der er for at Grønlands

Hjemmestyre kan være med til at finansiere kommunale tiltag, for personer med vidtgående

handicaps, så vi ad denne vej kan få klarlagt tilbagevendende tvivlsspørgsmål.

Der

er således også behov for helt klare retningslinier for hjælp til personer med psykiske og

fysiske handicaps.

Ved

fremlæggelsen bliver der henvist til Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 28. Kan


det virkelig passe, at dette er det eneste tilgængelige grundlag i arbejdet med de

handicappede?

Jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne har behov for økonomisk håndsrækning fra Grønlands

Hjemmestyre. For det er en kendsgerning, at visse kommuner, på grund af manglende

økonomisk støtte fra Grønlands Hjemmestyre, har måttet rejse sager i Socialankenævnet.

Til

trods for ovennævnte, udtaler Landsstyret i Deres fremlæggelse, at bevillingen til personer

med vidtgående handicaps ikke kan overstige bevillingerne i 2003, da der ikke i henhold til

gældende lovgivning ikke er hjemmel, for at give støtte til fritidsaktiviteter for personer med

vidtgående handicap.

Alt

tyder også på, at Landsstyret argumenterer med manglende lovgivning, for ikke at indfri

det udbredte behov for hjælp til personer med vidtgående handicaps.

Jeg

skal understrege, at Kattusseqatigiit Partiiat beslutsomt vil sidde med, i bestræbelser på at

sikre tilvejebringelse af retningslinier, for bedst mulig hjælp til fysisk og psykisk

handicappede.

Det

skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at der skal følge midler med, når der bliver

uddelegeret ansvar til kommunerne.

Det

undrer mig derfor ikke, at KANUKOKA har afslået at tilslutte sig forordningsforslaget i

forbindelse med høringsrunden.

Jeg

skal derfor med anmodning om klare besvarelser af mine ovennævnte spørgsmål anbefale,

at punktet bliver genstand for behandling i Socialudvalget inden andenbehandlingen.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Kattusseqatigiit Partiiat, Anthon Frederiksen. Og den næste

der får ordet, det er

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen. Tak.

Aleqa

Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Til samtlige bemærkninger siger jeg tak, også fordi jeg, i henhold til det jeg kan

se, så har


man behandlet punktet meget seriøst, og det har man også gennemført.

Med hensyn til de enkelte udmeldinger, og vi vil vende tilbage til dem, så mener jeg at det er

vigtigt at få præciseret, at dette dagsordenspunkt er forslag til landstingsforordning om

ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap. Der er kun

paragraf 18. Og der er så tale om et ændringsforslag, at man lovgivningsmæssigt får den klare

lovhjemmel, for at yde driftstilskud til kommunerne ........

.. .....det den 28. april 2006, her i foråret, så vi fra Det Sociale Ankenævn, så har kommunerne

fået medhold i, at de tidligere, det er som kommunerne har fået, og dermed har vi også

præciseret, hvad det er for nogle rettigheder vi har, med hensyn til at kunne yde driftstilskud.

Og i den forbindelse så har jeg også præciseret, at pr. 1. januar 2007, hvis den træder i kraft,

at vi også har afsat midler i finanslovsforslaget, således at vi kan sikre, at vidtgående

handicappede, bosat i egen bolig, kan få driftstilskud til beskæftigelse, således at det som

der

er ballade om, som man vender tilbage til den, at der skabes klar lovhjemmel til at gøre det.

Og

med hensyn til de forskellige ting, så spurgte Anthon Frederiksen meget klart, om det er

hele landstingsforordningen for vidtgående handicappede. Det er ikke det vi er ude efter, men

det er kun paragraf 18, som vi har fået ændret. Og i den forbindelse, så skal jeg lige erindre

om, at vi fra Landsstyret er vidende om, at med hensyn til de vidtgående handicaps og

landstingsforordning om hjælp dertil, at den er forældet.

Og

dertil er vi også vidende om, og derfor med hensyn til sådan nogle unødige, at man vil få

det ændret, med hensyn til det man unødigt vender frem og tilbage mellem kommunerne og

Grønlands Hjemmestyre, så for at sætte stopper for det, så har vi lavet en klar lovhjemmel til

paragraf 18. Og i den forbindelse, så skal vi have lavet en tilpasset landstingsforordning om

hjælp til personer med vidtgående handicap. Og vi laver så en afdækning, ligesom vi har gjort

det med hensyn til pensionisterne, således at vi fra Landsstyret vil kunne fremkomme med

forslag.

Og

vi har også planer om, fra Landsstyret, at skulle lave en meget klar afdækning af hele

landstingsforordning, således at vi kan fremsætte det til 2007. Og ligesom vi har indledt med

disse, da vi afholdt konference med alle berørte parter her i foråret, og således at dem der har

med det daglige arbejde at gøre, at de får en mulighed for at fremkomme med deres tanker


desangående til os, så vi kan komme med en meget klar politik på det område.

Og i den forbindelse skal jeg blot endnu en gang få det præciseret, at der er tale om en

præcisering, om en klar lovhjemmel til at kunne yde driftstilskud.

Det

er foreløbig det.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen. Og udover partiordførerne,

så er det Agnethe Davidsen, Siumut, der har bedt om ordet.

Agnethe

Davidsen, Siumut.

Tak. Ja, og jeg følger med i den

debat med interesse, og følger godt med. Og jeg finder det

heller ikke mærkeligt, at hvis kommuner på en eller måde er usikre. Fordi man, ved at

udarbejde en forordning eller lov, så er det meget afgørende, hvordan bemærkningerne der til

er, og at der er klar ordlyd. Og hvis der ikke er lavet nogen klar løsning, så sker der en meget

stor tvistighed mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne.

Og

som bemærkningerne, som Grønlands Hjemmestyre og kommunerne opfatter forskelligt,

når der sker sådan noget, så får kommunerne nogle opgaver, som er meget værdifulde, og som

koster. Det er derfor meget, meget vigtigt, hvilken ordlyd man bruger i forordningen. Det vi

plejer at have tvistigheder om, som man også præciserer her i høringen, det er med hensyn til

at de kan yde tilskud. Der står ikke, at de skal yde driftstilskud. Hvis der havde stået skal, så

er det meget firkantet. Så kan hvem som helst ikke sætte spørgsmålstegn. Men når der står

”kan yde driftstilskud”, så opstår der en hel masse spørgsmålstegn, og så kommer der mange

skænderier i gang. Og især man bruger lang tid, hvor man skriver frem og tilbage til

hinanden, som også kan indebærer nogle negativt opfattende til klienterne.

Derfor

vil jeg blot udtale, at med hensyn, som medlem i udvalget for familier, så ser jeg frem

til at kunne være med i dialogen. Heldigvis er det også godt, at der er landstingsmedlemmer,

som samtidig med er kommunalbestyrelsesmedlemmer, således at vores erfaringer også kan

blive afgivet til jer, således at vi kan hjælpe også hinanden, således at vi bedst muligt muligt

kan opnå det bedst mulige kompromis.


Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Udover Siumuts ordfører, siger vi tak til Agnethe Davidsen. Den næste er Anthon Frederiksen

fra Kattusseqatigiit Partiiat, og efterfølgende Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Anthon

Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Ja, jeg siger også tak til Agnethe's uddybende bemærkninger.

Ja, det er rigtigt, som eksempel,

hvis vi tager alderspensionen, som vi ellers kom væk fra for lidt siden, netop denne ordlyd

med ”kan yde tilskud”, det er det, der har gjort det så besværligt for de ældre i mange år. Det

er bare et eksempel.


er det mit håb, at når udvalget skal til at behandle denne sag, så håber jeg, at udvalget

ligesom vil arbejde seriøst med det. Det vigtigste det er så klienterne, nemlig de vidtgående

handicappede. Når nogle kommuner har en skrantende økonomi, så er det ligesom om

klienterne vi ligesom skal fokusere mere på, som bliver berørt.

Selv

om vi snakker om paragraf 18, så har jeg ikke villet undlade, på vegne af Kattusseqatigiit

Partiiat, at skulle komme ind på den daglige servicering af de vidtgående handicappede, som

vi har set i kommunerne, og deres problemer. Og derfor er det meget vigtigt, at man ikke skal

være for enøjede, men generelt skulle kunne lave løsninger.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det Agathe Fontain,

Inuit Ataqatigiit.

Agathe

Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Netop denne ”kan”, udsagnsordet ”kan”, så er det så kommunerne og hjemmestyret, som så

kan snakke om, hvem der skal bevilge pengene. Derved opstår store tvistigheder, netop fordi

disse to instanser ønsker at bruge mindst muligt penge på det.

Men

hvad angår handicapforordningen, hvis der står at det er hjemmestyrets ansvarsområde,

altså de vidtgående handicappede, så er hele området under hjemmestyret. Så er det så at jeg

henviser til ankenævnets afgørelse. Det vil spændende, uanset om vi snakker om udelukkende

paragraf 18, og det gælder kun på beskyttede værksteder. Så er det spørgsmålet, hvad er de

uddybende? Hvad er definitionen af et beskyttet værksted. Det er derfor at vi fra Inuit


Ataqatigiit ville uddybe emnet i udvalget, netop fordi den nuværende forordning, nr. 28 af 22.

december 2000. Et beskyttet værksted er defineret som noget, at der ikke skal være farlige

værktøjer, og ikke-farlige stoffer. Hvis det er det, der er definitionen for det, så skal vi også

kunne medtage væresteder og dagcentre med i forordningen. Så kan man også ansøge om

midler til disse væresteder og dagcentre.

Ja,

de beskyttede værksteder, det er udelukkende beskyttede værksteder man fokuserer på. Ja,

hvis altså definitionen ikke kan ændres, så kan kommunerne ansøge ansøge midler til

beskyttede og ikke-beskyttede værksteder, nemlig til dagcentrene m.m. Det er derfor vi

ønskede, at det bliver taget op i udvalget.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører, Agathe Fontain. Nu er det Thomas

Kristensen,

Atassut.

Thomas

Kristensen, Atassuts ordfører.

Ja, fra Atassut har vi også stillet nogle spørgsmål.

Vi kan også se, at Inuit Ataqatigiit også

gerne vil vide, og det samme med Siumuts medlem i Familieudvalget. Derfor ønsker vi også

fra Atassut, at den bliver sendt videre til behandling i Familieudvalget.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Thomas Kristensen fra Atassut. Og inden Astrid Fleischer

Rex kommer med

en bemærkning, så skal jeg lige præcisere, at samtlige partiers ordførerindlæg har ønsket, at

denne bliver sendt til behandling i udvalget for familier.

Astrid

Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Først, uanset om den bliver genstand for meget stor

behandling i Familieudvalget, så må

Landsstyret være parat til eventuelle spørgsmål, hvor vi har sagt, hvad for nogle krav man

stiller, i forbindelse med at kunne driftstilskud, så må man også få præciseret, hvad er det for

nogle krav.

Og

med hensyn til beskyttede værksteder for handicappede, og i mange byer og kommuner,

så er det jo væresteder for handicappede ikke er beskyttede værksteder, og dagcentre, hvor

handicappede og nære familier kan få lettelse i dagligdag. Og hvis man ikke yder støtte til


disse, så har mange kommuner ikke råd til at betale til driften. Det vil sige, at alt muligt, alle

disse er tilpasset til de handicappede, hvis væresteder og dagscentre ikke er med til den, så vil

jeg gerne spørge, om forordningen vil omfatte disse.

Det

er foreløbig det.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Ja, Astrid Fleischer Rex har ret, at de har ikke ønsket at den bliver sendt

til

udvalgsbehandling. De har sendt, at man skal være parat til at kunne modtage

spørgsmålet.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen.

Aleqa

Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Ja, vi har god forståelse for debatten, at det der vedrører landstingsforordningen

om hjælp til

personer for vidt handicappede. Der er mange, og der er mange ting som man gerne vil have

afklaret, og det respekterer jeg selvfølgelig. Og de mange spørgsmål, som jeg ikke

umiddelbart kan få besvaret, så vil jeg gerne have, at inden 2. behandlingen, så bliver

den jo

udvalgsbehandlet. Så er jeg parat til at kunne yde seriøse oplysninger til udvalget, som alle

kan drage nytte af.

Og

i den forbindelse skal jeg få præciseret, at med hensyn til de forskellige krav til paragraf

18, ligesom I har fået helt i bilag, så er jo det allervigtigste, at hvis vi skal yde økonomisk

tilskud, så kræver vi, at der skal laves årsregnskab, budget og årsrapport fra kommunen, hvis

man skal få driftstilskud til beskyttet værksted. Og det er i den forbindelse, disse krav der skal

opfyldes.

Og

med hensyn til de afsatte midler. Det er det, der er udgangspunkt, til vurdering af de

henvendelser vi har modtaget. Og vi ansøger så om ekstraordinære midler dertil, således at vi

kan undgå unødige frem og tilbage skriverier. Og i den forbindelse, så finder vi det vigtigt, at

med hensyn til det at man er usikker på det område, at man undgå usikkerheden, at man

meget klart får præciseret, hvad er det for noget der er vores forpligtelser. Hvad er det for

noget kommunernes forpligtelser er.

Men

inden 2. behandlingen og dialogen, så er vi parat fra vores direktorat, til at kunne yde

mere seriøse oplysninger.


Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen. Og landsstyremedlemmet

præciserede, som samtlige partier har ønsket, at det bliver sendt til udvalgsbehandling. Og i

den forbindelse, så er det jo at landsstyremedlemmet er parat til at blive indkaldt til samråd.


har Tommy Marø, Siumut, bedt om ordet, som den næste.

Tommy

Marø, Siumuts ordfører.

Da klokken er kvart i 18, så vil jeg blot lige sige, at her med hensyn til de politiske ordførere

fra partierne, og i henhold til det der står skrevet, så har man ikke sagt, at man vil sende sagen

til udvalgets. I den forbindelse så vil jeg sige, at Siumut også ønsker og støtter, at den bliver

udvalgsbehandlet, således at man kan få flertallet til at kunne gøre det.

Og

med hensyn til at man kan have samråd med Landsstyremedlem for Familie, ser vi frem

til. Og med hensyn til de spørgsmål, der her bliver frembragt, de kan også blive afdækket og

afklaret inden 2. behandlingen. Og de begrænsninger der kan være, også med hensyn til

godkendelsen, og de præciseringer som også kan bliver fremlagt. Derfor, at den bliver

videresendt til behandling i udvalget, det støtter vi også fra Siumut.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Og vi siger tak til Siumuts ordfører, Tommy Marø. Så er det Astrid Fleischer

Rex.

Astrid

Fleischer Rex, Demokraterne ordfører.

Det er med hensyn til et af de største usikkerheder,

som jeg endnu en gang vil præcisere.

Fordi Landsstyremedlemmet sagde, at de eventuelle udgifter, samt at jo kommunerne skal

indsende årsrapport. Men i forslaget står der, at uanset om man har sendt dette, så er det ikke

sådan at man vil modtage driftstilskud. Det er det vi efterlyser. Hvornår kan man så regne

med driftstilskud, uanset om vi har indsendt årsregnskab, budget og årsrapport? Men vi er

ikke sikret at vi vil modtage støtte eller tilskud.

Vittus

Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut.

Dermed er behandlingen af det sidste dagsordenspunkt, punkt 35, færdigbehandlet,

da der

ikke er flere der har markeret sig. Og man er blevet enige om, at den bliver sendt til


udvalgsbehandling, efter at Siumut kom med på banen.

Og dermed er vi også gennem vores dagsorden for i dag. Vi samles igen kl. 10.00, fredag

formiddag. Og så er det dagsordenens punkter 51, 36, 45, 87, 41 plus dagsordenens punkt 20.

Det er det, vi skal behandle fra og med kl. 10, fredag morgen.

Dermed

er mødet slut for i dag.

More magazines by this user
Similar magazines