Grundbog HIT MED HISTORIEN 5

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” 

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 

HIT MED HISTORIEN 5 

Grundbog 

Af Jens Aage Poulsen 

Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 5, Grundbog. 

Filen er stillet til rådighed for elever med 

læsevanskeligheder. 

Filen må ikke videre distribueres . 

www.syntetisktale.dk

Hit med Historien!

Hit med Historien! 

Grundbog til 5. klasse 

1. udgave, 3. oplag 

© 2003 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 

Copenhagen. 

Forlagsredaktion: Marianne Harboe 

Tegninger: Peter Bay Alexandersen 

Grafisk tilrettelæggelse og omslag 2Krogh MDD|MGK 

Teksten er sat med Stone Serif og Stone Informal 12/15,9 

Trykt hos Nørhaven Book, Viborg 

Printed in Denmark 2007 

(ISBN-10: 87-02-01805-5) 

ISBN 978-87-02-01805-9 

Kopiering af denne bog er kun tilladt 

i overensstemmelse med overenskomst 

mellem Undervisningsministeriet 

og Copy-Dan. 

Om Hit med Historien! 

Hit med Historien! Er et grundbogssystem til historie- 

undervisningen på 3.-9. klassetrin. Det kan anvendes 

i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. 

Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med 

tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende 

internetbaseret materiale. Fra 5. klassetrin udgives lærerens 

bøger samt arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Hver 

grundbog omhandler 4-6 emner og flere tværgående temaer. 

Systemet har sin egen hjemmeside på 

www.hitmedhistorien.gyldendal.dk 

Bogens illustrationer: 

© Balla, Giacomo/COPY-DAN Billedkunst 2003: s. 60 

Bojesen, Sigurd Bo/Gyldendals Billedbibliotek: s. 25 

The Bridgeman Art Library: 35n, 56 

Danmarks Tekniske Museum: s 54ø. 

Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet: s. 68, 69n. 

Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkivet/MGM: s. 69ø 

Gyldendals Billedbibliotek: s. 18, 21n, 26, 27ø, 35ø, 36, 40, 

41, 44, 50ø, 51ø, 52n, 57, 62n, 66, 67ø 

Illustreret Tidende: s. 50n. 

Jensenius, Herluf. Blæksprutten, 1926: s. 67 

Det Kongelige Bibliotek: s. 19, 32, 33n, 39, 52n, 53, 55n, 

63, 70 

Københavns Bymuseum: s. 46 

Mary Evans Picture Library: s. 61 

National Gallery, London: s. 23 

Nationalmuseet, København: s. 49 

Odense Bys Museer: s. 54n. 

Polfoto: s. 10, 12, 14 

Scanpix: s. 9, 13 

DFI har forgæves forsøgt at finde og kontakte eventuelle 

rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til 

loven om kunstnerret. 

Skulle der imod forventning være rettighedshavere, 

vil DFI udbetale royalty mod behørig legitimation for 

benyttelse af illustrationer, som om aftale var indgået.

Jens Aage Poulsen 

Hit med Historien! 

Grundbog til 5. klasse 

Gyldendal

Indhold 

For 100 år siden levede menneskene på andre måder. 

Samfundet var helt anderledes end i dag. Om 100 år vil 

meget også have ændret sig. 

Sådan har det altid været i historien. 

I tidens løb har man fx fundet bedre måder at skaffe 

mad og andre ting, som man skulle bruge. Det fortæller 

denne bog om. Den handler også om opfindelser og opdagelser, 

som ændrede samfundet og måden at leve på. 

Du kan også læse om, hvordan menneskene har fået mere 

viden, og hvad de har brugt den til. 

En grænseløs verden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 

Fra tv og internettet kan vi få nyheder og oplysninger fra 

hele verden. Ved hjælp af telefon og e-mail kan vi komme 

i kontakt med hinanden – lige meget hvor vi er. Engang 

var der skarpe grænser mellem landene. Måske betyder 

grænserne ikke længere så meget. 

Store forandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 

I løbet af middelalderen skete der meget nyt, og samfundet 

ændrede sig. Man opfandt fx uret, byggede møller og 

fik bedre måder at dyrke jorden på.

Europa – verdens navle?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 

I slutningen af 1400-tallet fandt europæerne ud af at trykke 

bøger. Håndværkerne begyndte at fremstille varer på 

en mere effektiv måde. Handelen voksede, byerne blev 

større, og nye områder af verden blev opdaget. 

Maskinerne kommer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 42 

I slutningen af 1700-tallet begyndte man at bygge 

fabrikker i England. Det varede næsten 100 år, før det 

skete i Danmark. Fabrikkerne betød, at mange familier 

flyttede til byerne. Her var livet meget anderledes. 

Bedre tider – eller? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 58 

I 1920’erne og 1930’erne fik de fleste radio. Biografernes 

forfilm viste, hvad der skete i verden. Der kom et stort 

antal nye opfindelser. Alligevel tvivlede mange på, at det 

ville blive ved med at gå fremad. 

Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 71

En grænseløs verden? 

„Vi har en aftale!“ Ann-Sofies far løftede 

blikket fra avisen og kiggede surt 

på hende. „Når vi spiser, er din mobiltelefon 

slukket!“ 

„Det er bare en SMS til Mette,“ 

mumlede Ann-Sofie og tastede hurtigt 

færdig. „Om noget matematik,“ tilføjede 

hun. Det var løgn. Men måske ville 

faren så mene, at det var i orden. 

„Læg den!“ 

Ann-Sofie lagde mobiltelefonen på 

bænken. Her kunne faren ikke se den. 

„Du læser avis – hvad er forskellen?“ 

„Med mit arbejde må jeg følge med 

i, hvad der sker i verden.“ Faren tog en 

tår kaffe og vendte tilbage til avisen. 

6 Hit med Historien! 

„Det skulle du prøve – i stedet for altid 

at sidde med den åndssvage telefon.“ 

Ann-Sofie var sur. Hun sagde ikke 

noget, men skovlede cornflakes i sig. 

Faren forstod ingenting. Hans bil havde 

alt muligt udstyr, som han stolt viste til 

alle, der gad se det. Han havde endda 

anskaffet sig et apparat, som viste vej 

på en lille skærm. En metallisk stemme 

fortalte, om han skulle svinge til højre 

eller venstre i det næste kryds. 

Men faren mente ikke, at børn og 

unge skulle have mobiltelefoner. Ann- 

Sofie havde fået en af sin mormor i 

fødselsdagsgave. Det havde skabt voldsom 

diskussion. Faren havde krævet,

at mobilen blev leveret tilbage til forretningen, 

hvor den var købt. Men der 

satte moren grænsen. 

„Hvordan går det med din opgave 

til historie?“ spurgte moren. 

Ann-Sofie sank den sidste skefuld 

cornflakes. „Fint. Mette og jeg er næsten 

færdige.“ 

„Hvad skriver I om?“ Faren lagde 

avisen sammen. 

„Dampmaskinen og dens betydning,“ 

Ann-Sofie tænkte sig om. „Tog 

og fabrikker og sådan noget.“ 

„Det lyder spændende.“ Faren rejste 

sig. „Jeg har en rigtig god bog om 

emnet.“ Han gik hen til bogreolen. 

„Vi har hentet nogle sider fra nettet,” 

skyndte Ann-Sofie sig at sige. Det var 

garanteret en ældgammel og utrolig 

tyk bog, faren havde stående. 

„Nettet!“ Faren slog opgivende ud 

med armene. „Sig mig, læser man ikke 

bøger længere?“ 

„Jo, jo. Vi har fundet et par stykker.“ 

Ann-Sofie tænkte, at nu ville han spørge 

om, hvilke bøger de havde brugt. 

Hun så på sit ur. Heldigvis var klokken 

mange. „Jeg smutter nu,“ sagde hun 

og skyndte sig ud ad døren. 


7

Nu om dage 

Tv viser nyheder fra hele 

verden, og fra internettet 

kan vi hente oplysninger 

om alt. Næsten lige 

meget hvor vi er, kan vi 

komme i kontakt med 

hinanden ved hjælp af 

telefon eller e-mail. 

Vi har flere forbindelser 

med folk i andre lande, 

end man havde for 30-40 

år siden. Vi rejser mere, 

og mange af vores ting er 

lavet i andre lande. Måske 

er grænserne mellem 

landene ikke længere så 

vigtige. 


Mobiltelefoner 

Børn og unge udvikler større 

og mere bevægelige tommelfingre. 

Det påstår nogle 

forskere i hvert fald. Årsagen 

skulle være, at børn og unge 

bruger tommelfingrene, når 

de sender SMS’er fra deres 

mobiltelefoner. Alene i Danmark 

bliver der hver dag 

sendt millioner af SMS’er. 

Mange er fantastisk hurtige 

til at taste SMS-beskeder 

på mobiltelefonen. Efterhånden 

er der udviklet et 

særligt sprog, så man ved 

hjælp af få tegn og symboler 

kan sende beskeder. 

Mobiltelefonen er en 

fantastisk opfindelse. På 

gaden – og i busser og tog 

– kan man altid få øje på 

nogen med en mobiltelefon. 

Den er meget populær 

blandt børn og unge – selvom 

den er dyr i taletidskort 

eller abonnement. Flere og 

flere får mobiltelefon. I 2004 

var der mindst én mobiltelefon 

i 9 ud af 10 familier. 

Man har haft trådløse 

telefoner i mange år. Men 

førhen var de meget dyre, 

så kun få købte dem. I 

1990’erne fandt man ud 

af at bruge teknikken fra 

computere i mobiltelefoner. 

På denne måde blev de 

billigere, bedre og mindre. 

Bestemte mærker af 

mobiltelefoner er på mode. 

Det er smart at have den 

nyeste, og den der kan mest. 

Der kommer hele tiden nye 

mobiltelefoner. Det går så 

stærkt, at de forskellige modeller 

hurtigt bliver forældede. 

Man bruger mobiltelefoner 

til mere og mere – 

næsten lige så meget som 

en computer. Fx kan man 

sende og modtage e-mails 

og billeder – og på de nyeste 

kan man endda se film. 

Computere i alle ting 

I de sidste 40-50 år er der 

gjort mange opfindelser. 

Den vigtigste er udviklingen 

af computer-teknologien. 

Computere har virkelig 

ændret samfundet og menneskers 

liv. 

Når du låner bøger og 

cd’er på biblioteket registrerer 

en computer, hvad 

du har lånt. Politiet bruger 

computere, når de måler, 

om folk kører for stærkt. 

Du bruger sikkert også en 

computer til nogle af dine 

opgaver i skolen. 

På fabrikker, på kontorer 

og i butikker er computere 

uundværlige. Computere 

styrer, hvordan varer fremstilles. 

Computere fører 

regnskab i forretninger, 

kontrollerer hospitalsudstyr, 

styrer satellitter osv. 

På internettet kan man 

finde oplysninger om næsten 

alt: Hvornår udsender 

en bestemt musikgruppe 

deres nye cd? Hvordan er 

vejret fx på Kreta?

Internettet giver os også 

mulighed for at sende 

e-mails, som i løbet af sekunder 

når frem til modtagerne. 

Vi kan chatte, 

hente musik, film, billeder, 

lave vores egen hjemmeside, 

betale regninger og 

købe ind over internettet. 

En del mennesker tager 

en uddannelse over internettet. 

Fx kan man sidde 

hjemme ved sin computer 

og studere ved et universitet 

i Japan. Måske kan man også 

lave folkeskolen på den 

måde. Så behøver eleverne 

ikke at møde i skolen. 

I stedet kan de arbejde ved 

computere derhjemme. 

Men mon det er en god idé? 

Hurtige ændringer 

Ud af 100 familier havde 

så mange 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

2000 

2004 

2000 

2004 

Mobiltelefon Computere 

med internet 

I midten af 1980’erne 

kom de første computere 

på skolerne. 20 år 

senere bliver de brugt i 

de fleste fag. 


9

Arbejde i Danmark 

For 150 år siden arbejdede 

fire ud af fem mennesker 

ved landbrug eller fiskeri. 

I dag er det ca. én ud af 

fem. For 150 år siden var 

det almindeligt at arbejde 

60-70 timer om ugen. Nu 

arbejder vi 37 timer om 

ugen – og vi har ferier. 

Alligevel fremstilles der i 

dag langt flere varer end 

dengang. Forklaringen er, 

at maskiner og teknologi 


klarer flere og flere af de 

opgaver, som arbejderne 

tidligere udførte. 

I sidste del af 1800-tallet 

blev de første fabrikker 

bygget i Danmark. På fabrikkerne 

brugte arbejderne 

maskiner til at fremstille 

varerne. Hver arbejder lavede 

kun en del af den færdige 

vare. På en møbelfabrik 

lavede han måske kun 

bordben. Denne måde at 

fremstille varer på kaldes 

industri. 

Billedet er fra førerhuset på 

en mejetærsker. Alt styres 

elektronisk. Fx viser måleren 

til højre for rattet, hvor meget 

fugt, der er i kornet. 

Selv om industrien kom 

til Danmark i 1800-tallet, 

blev landbruget ved med at 

fremstille mest. Landbruget 

var det vigtigste erhverv, og 

Danmark var dengang et 

landbrugsland. 

Fra omkring 1960 fremstillede 

fabrikkerne så mange 

varer, at industrien tjente 

flere penge til Danmark end 

landbruget. Danmark blev 

et industriland. Fabrikkerne 

fik nye og bedre maskiner. 

Danskerne og folk i det 

øvrige Europa fik råd til at 

købe mere. Derfor var der 

brug for flere varer, som 

blev lavet på fabrikkerne. 

I dag arbejder færre end 

100.000 mennesker i landbruget, 

men det producerer 

mange gange mere korn, 

kød og mælk end for 150 år 

siden. Bedre redskaber, 

maskiner, kunstgødning og 

sprøjtemidler har gjort 

landbruget meget effektivt. 

I de sidste 20-30 år er 

flere og flere begyndt at 

bruge computere på fabrikkerne 

og i landbruget. De 

kan dog ikke bruges alle 

steder. 

Der skal stadig være folk 

til at betjene kunderne i

Forbruget for 125 år siden – og i dag 

Hvad bruger en arbejder-familie pengene til i dag og for 125 år siden? 

For hver 100 kr. bruger familien så mange kr. til: 

60 kr. 

50 kr. 

40 kr. 

30 kr. 

20 kr. 

10 kr. 

0 kr. 

Mad 

butikker og på kontorer. 

Andre passer børn og ældre 

mennesker, behandler syge 

eller underviser. I et moderne 

samfund som det danske, 

har mange den slags 

arbejde. 

For meget mad 

Tøj 

Drikkevarer 

og tobak 

For 100 år siden levede 

tusindvis af danskere på 

sultegrænsen. De fik kun 

det mest nødvendige mad, 

og ofte måtte de sulte. 

I dag behøver ingen i 

Europa at sulte. Faktisk er 

det et problem, at flere og 

flere spiser for meget og 

bliver tykke. 

En af grundene er, at 

vi bevæger os mindre og 

bruger færre kræfter end i 

Bolig 

(fx husleje) 

o. 1875 o. 2000 

Opvarmning 

Boligudstyr 

(møbler) 

Medicin 

Transport 

gamle dage. Vi bliver transporteret 

med bil, bus eller 

tog. Vi går eller cykler ikke 

så meget længere, og vi har 

maskiner til at klare det 

tunge arbejde. 

Mad er også blevet billigere. 

For 50 år siden brugte 

mange familier halvdelen 

af deres løn til mad. I dag 

går omkring 1 ⁄5 til mad, 

og mange køber mere mad, 

end man gjorde dengang. 

Der er dog grænser for, 

hvor meget vi kan spise. 

Faktisk bliver der fremstillet 

alt for meget mad i Europa. 

Det virker forkert, når millioner 

af mennesker i de 

fattige lande sulter. 

Aviser, tv, 

telefon m.m. 

Fritid, underholdning 

En skæv verden 

Den fattigste femtedel af 

verdens befolkning 

Kød og fisk 

5% 

Andet 

Telefoner 

1,5% 


Biler 

1% 

45 % 75 % 87 % 

Den rigeste femtedel af verdens 

befolkning 

11


Vi drukner i varer og affald 

Vi køber også flere varer. 

I Europa, USA og andre 

rige lande bruger vi mere 

og mere. Vi køber fx tøj og 

nye møbler, før de gamle er 

slidt op eller går i stykker. 

Vi anskaffer os nye ting, 

hvis det er moderne. Tænk 

bare på mobiltelefonen. 

Det er godt for fabrikker og 

forretninger, for de sælger 

flere varer. 

Når vi køber og kasserer 

varer, bliver der mere og 

mere affald. Gamle eller 

umoderne ting havner 

nemlig ofte på lossepladsen. 

Forureningen vokser også. 

Fabrikkernes maskiner 

og computere skal bruge 

elektricitet for at fungere. 

På store kraftværker afbrænder 

man kul og olie 

for at fremstille elektricitet 

– og det forurener. 

Mere transport 

For 50 år siden var næsten 

alle de varer, som danskerne 

købte, lavet i Danmark 

eller i de nærmeste nabolande. 

Sådan er det ikke 

længere. I dag fremstilles 

Hvis alle mennesker i verden 

havde så stort et forbrug og 

forurenede lige så meget som 

fx europæerne, ville der være 

brug for to jordkloder.

mange varer i udlandet – 

de fleste i Europa. Men butikkerne 

har også varer fra 

andre egne af verden. Fx 

bliver det meste tøj syet i 

Asien. Det er billigere, fordi 

arbejderne får mindre i løn 

end i Danmark. 

Flere og flere varer bliver 

transporteret over lange afstande. 

På havene sejler 

kæmpestore fragtskibe. 

Over land bliver de fleste 

varer transporteret med 

lastbiler. Det er som regel 

hurtigere end med tog, og 

der er jo ikke jernbaner 

overalt. Derfor vokser 

antallet af lastbiler. 

Også mennesker har fået 

mere og mere brug for 

transport. Mange bor langt 

fra deres arbejde. Nogle tager 

bussen eller toget – og 

enkelte flyver. Men rigtig 

mange kører i bil. Det er 

hurtigst og lettest. Ofte 

kører forældre deres børn i 

skole, selvom familien bor 

tæt på skolen. Mange forældre 

er bekymrede over, at 

deres børn skal gå eller cykle 

ad veje med stærk trafik. 

I dag er der ca. to mio. 

biler i Danmark. De mange 

biler giver problemer. 

Måske har du prøvet at 

holde i kø i timevis på fx 

en motorvej i Tyskland. 

Der er simpelthen ikke plads 

på vejene til de mange 

biler. Problemet ville blive 

Ind imellem er der for mange 

biler, og der opstår køer på 

vejene. Den voksende trafik er 

også farlig. Hvert år dræbes 

ca. 40.000 mennesker i trafikulykker 

på vejene i Europa. 

mindre, hvis vi i højere 

grad brugte tog til transport 

af varer, og når vi selv rejste. 

Man er blevet dygtigere 

til at fremstille biler, der 

forurener mindre. Men 

da der bliver flere og flere 

biler, vokser forureningen 

alligevel. 


13

Mødet med de andre 

Du har sikkert været i 

andre lande end Danmark. 

Måske har du endda været 

uden for Europa. I 1950 

havde kun få børn på din 

alder været i udlandet. 

Måske havde de været i 


Norge, Sverige eller Tyskland. 

Det var sjældent, at 

de havde besøgt fjernere 

lande. De fleste holdt dengang 

ferie hos familien eller 

var på camping et sted i 

Danmark. 

Fra omkring 1960 blev 

Danmark rigere. De fleste 

danskere fik råd til mere, 

og mange tog på ferie i udlandet. 

Fx blev det populært 

at rejse til Mallorca. 

Nu om dage er det almindeligt 

at holde ferie i udlandet 

flere gange om året. 

På rejser oplever man, 

hvordan folk lever i andre 

lande. Det lærer vi af, og vi 

ændrer vores vaner og kultur. 

For 50 år siden havde 

få smagt pizza og spagetti. 

I dag er det lige så almindeligt 

som frikadeller og kartofler. 

I flere større byer er der 

karneval en gang om året – 

på samme måde som i 

Brasilien. Og blandt unge 

i Danmark er det blevet 

populært at fejre Halloween 

– ligesom i USA. 

En global landsby? 

I næsten alle hjem er der 

mindst ét tv. De fleste kan 

se mange kanaler. Nogle 

kanaler sender over det 

meste af Jorden. Det gælder 

bl.a. MTV, som er populær 

hos større børn og unge 

I Sydamerika og Sydeuropa 

har der været karneval i 

mange hundrede år. 

I begyndelsen af 1980’erne 

kom traditionen til Danmark. 

Fx er der hvert år i pinsen 

karneval i København.

over hele verden. Derfor 

er det ikke så underligt, at 

danske unge har den samme 

tøj og musiksmag som 

unge i fx Spanien. 

Man kan også se nyheder 

fra hele verden døgnet 

rundt. Vi ser oversvømmelser 

i Kina, sult i Afrika og 

krig i Mellemøsten. Ofte 

kan vi endda følge begivenhederne, 

mens de sker. 

Sådan har det været i 

mange år. Det har fået 

nogle til at tale om „den 

globale landsby“. De mener, 

at tv, telefon og internet 

betyder, at folk i verden er 

kommet til at vide mere 

og mere om hinanden. 

Derfor vil man også tage 

sig af hinanden – ligesom 

i en landsby i gamle dage. 

Fx vil det få folk fra rige 

områder til at hjælpe mennesker 

i fattige lande. På 

den måde vil verden blive 

mere retfærdig og bedre for 

alle mennesker. 

Der findes i dag mange 

organisationer, der hjælper 

lande med fx hungersnød 

og krig. Du kender måske 

Folkekirkens Nødhjælp, 

Red Barnet eller Røde Kors. 

Selvom disse organisationer 

hjælper, kan de ikke 

løse problemerne. Folk 

flygter stadig fra hungersnød 

og krig, og millioner af 

mennesker bliver forfulgt. 

Desværre er der blevet endnu 

større forskelle mellem 

de rigeste og de fattigste 

lande i løbet af de sidste 

10-20 år. 

Tv fortæller om krige, fattigdom 

og ulykker. Er vi blevet 

så vant til at se ulykker, 

katastrofer og fattigdom i tv, 

at det ikke påvirker os mere? 

Hvilke nyheder? 

Nogle tv-kanaler sender nyheder 

døgnet rundt. Men der sker 

mange vigtige ting, som ikke 

vises. Måske sker begivenheden 

et sted, hvor der ikke er et tvhold 

i nærheden, eller tv-holdet 

får måske ikke lov til at filme. 

Måske egner nyheden sig ikke 

til tv. Her er billeder nemlig 

vigtige. Derfor foretrækker 

tv-selskaberne at bringe historier, 

hvor de kan vise dramatiske 

klip. Det kan fx være en terroraktion 

eller en naturkatastrofe. 


15

Store forandringer 

Når solen stod højest på himlen, gik 

alt i stå i Milano. Folk satte sig i skyggen 

af træer eller huse og drak vin. 

Andre tog sig en lur i sengen. 

Men denne dag var anderledes. 

Trods middagsheden var torvet fyldt 

med mennesker. Skrædderen Giovanni 

og hans søn Pietro havde stået der, 

siden solen tittede op over bakkerne. 

Hvis Pietro stod på tæer og strakte 

hals, kunne han se tribunen ved kirken. 

Her sad de rigeste købmænd og byens 

råd. Et stort stykke stof var spændt ud 

og beskyttede de fornemme mænd 

mod solen. 


Alle på torvet kiggede mod kirketårnet. 

Det gamle solur var pillet ned. 

I stedet havde håndværkere anbragt 

en rund skive af metal. Langs kanten 

skinnede forgyldte tal fra 1 til 24. En 

metalstang pegede fra centrum af skiven 

og ud mod tallene. 

En mekanisk maskine, der måler 

tiden helt nøjagtigt, havde borgmesteren 

sagt, da han holdt tale. 

Pietro kunne se, at skyggerne var 

blevet længere, siden borgmesteren 

havde sluttet sin tale. Alle på torvet 

ventede spændt på, at maskinen blev 

sat i gang. Men der var åbenbart pro-

lemer. Gennem tårnets luger kunne 

Pietro skimte skyggen af mænd, der 

arbejdede med urværket. 

„Kan du se cirkelen for enden af 

viseren?“ Faren pegede. „Det er solen. 

Uret er ligesom solen, der går rundt 

om jorden.“ 

„Måske virker den ikke.“ 

„Jo, jo. Vær nu tålmodig.“ 

Pietro syntes ikke, at faren lød overbevisende. 

Måske havde bedstefaren ret. 

Tiden tilhørte Gud. Man gjorde grin med 

ham ved at måle den. „Uret er Djævelens 

værk,“ havde bedstefaren tordnet. 

„Og så oven i købet på en kirke!“ 

„Nu sker det!“ blev der råbt. I små 

ryk nærmede viseren sig to-tallet. Da 

cirkelen dækkede tallet, rungede to 

klokkeslag over pladsen. 

Folk råbte hurra og svingede med 

deres huer. 

Da jubelen havde lagt sig, begyndte 

faren at gå. „Vi skal hjem og arbejde 

på værkstedet.“ 

Pietro ville gerne være blevet, til uret 

slog tre. Men det nyttede ikke at spørge. 


17

1300-tallet 

Middelalderen begyndte 

omkring år 1000. Sådan 

siger man i Danmark og 

de andre lande i Norden. 

I Sydeuropa lader man 

middelalderen begynde 

500 år tidligere. I hele 

Europa er man enige om, 

at middelalderen sluttede 

omkring år 1500. 

I løbet af middelalderen 

ændrede samfundet 

sig. Man fandt bl.a. ud af 

bedre måder at dyrke jorden 

på, og der blev gjort 

flere nye opfindelser. De 

største forandringer skete 

i 1300-tallet. 

Billedet er fra slutningen af 

1400-tallet. I havnen ligger 

kogger (skibe) for anker. 

I både transporteres varerne 

ind til kajen, hvor de hejses 

op med en kran. 


Forandringens tid 

„Det var som i den mørke 

middelalder,“ kan man sige, 

hvis man har oplevet noget, 

der er håbløst gammeldags. 

I flere hundrede år mente 

man, at middelalderen var 

en periode, hvor alt gik i 

stå. Hvor der ikke blev gjort 

nye opdagelser og opfindelser, 

fordi paven forbød nye 

ideer. Og hvor konger, kirkens 

folk og stormænd bestemte. 

De udnyttede almindelige 

mennesker, som 

måtte leve i fattigdom. 

Men faktisk skete der 

store forandringer i middel- 

alderen. Man fik ny viden, 

og der blev gjort vigtige 

opfindelser, som ændrede 

samfundet. Blandt de vigtigste 

var bedre måder at 

dyrke jorden på. Bønderne 

fremstillede nu mere, end 

de selv brugte. Det meste af 

overskuddet skulle bønderne 

give til kongen, kirken 

og stormændene, som solgte 

varerne videre. På den 

måde blev der mere handel, 

og byerne blev større. 

Til vands 

I dag bliver varer transporteret 

med lastbil, godstog

Større byer 

Omkring år 1000 havde 

alle byer i Europa under 

50.000 indbyggere. I 

1300-tallet var der 10-15 

byer med over 50.000 

indbyggere. I de største, 

fx Paris, Venezia og Firenze, 

levede der omkring 

100.000 mennesker. 

I Danmark blev byerne 

ikke så hurtigt store. 

I København boede der 

ca. 20.000 mennesker. De 

andre store danske byer 

var Aalborg, Århus og 

Odense. De havde hver 

under 5.000 indbyggere. 

I dag bor der 1,7 mio. 

mennesker i Storkøbenhavn 

og 280.000 i Århus. 

eller skib. I middelalderen 

var der ingen jernbaner. 

Vejene var elendige, ofte 

var de kun stier eller hjulspor. 

Over korte afstande 

kunne man bære varerne 

eller køre dem i en vogn, 

som blev trukket af okser 

eller heste. Men det var lettest 

at transportere varerne 

med skib. Og købstæderne 

– byerne hvor man handlede 

– lå ved vandet. 

Skibene blev bedre og 

bedre. Før år 1000 byggede 

man i Norden lange skibe, 

som sejlede helt til Island 

og til Middelhavet. Disse 

vikingeskibe var meget sødygtige 

og sejlede hurtigt. 

Men der var grænser for, 

hvor meget de kunne laste. 

Efterhånden fik man andre 

skibstyper, som kunne 

fragte 10 gange så meget 

som et vikingeskib. 

Det kunne være farligt 

at sejle med et handelsskib. 

Det skete jævnligt, at skibene 

blev plyndret af sørøvere. 

I slutningen af 1200-tallet 

havde sørøverne endda en 

borg på øen Hjelm i Kattegat. 

Bedre landbrug 

Før år 1000 blev en ny slags 

plov almindelig i Europa. 

Ploven var tung, så den 

pløjede dybt. Den vendte 

jorden, så den blev løsnet 

og fik luft. Det betød, at 

der kunne dyrkes mere. 

Man fandt ud af at sætte 

hjul på ploven. Det gjorde 

Bonde pløjer med hjulplov. 

Det var et tungt 

redskab. På billedet 

trækkes den kun af to 

okser, men som regel 

spændte bonden mindst 

fire okser for ploven. 

det lettere at holde ploven 

i en bestemt dybde. 

En hjulplov var dyr at 

fremstille. Desuden skulle 

der 4-8 okser eller heste til 

at trække ploven og ofte to 

mand til at styre den. Den 

enkelte bonde havde ikke 

råd til en hjulplov, og han 

havde ikke så mange trækdyr. 

Derfor var flere bønder 

– måske en hel landsby – 

fælles om en hjulplov. Det 

var grunden til, at bønderne 

begyndte at dyrke landsbyens 

marker i fællesskab. 


19

Tidligere havde man 

kun brugt heste til at ride 

på. I middelalderen fandt 

man ud af at lave seletøj, så 

hestene kunne bruges til 

trækdyr. En hest og en okse 

var lige stærke, men hesten 

var hurtigere. 

Hjulploven og nye 

dyrkningsmetoder betød, 

at bønderne kunne dyrke 

mere korn. Det var også 

nødvendigt, for der blev 

flere og flere mennesker, 

som skulle have mad. 

Man ved ikke, hvorfor 

antallet af mennesker steg 

fra omkring år 1000 til 

omkring år 1300. Men det 

kunne kun lade sig gøre, 

fordi bønderne fremstillede 

mere mad. Hvis de ikke 

havde kunnet det, ville 

mange jo dø af sult. Resultatet 

ville være, at der ikke 

blev flere mennesker. 

Munkenes møller 

I dag står der kæmpestore 

vindmøller rundt om i landet. 

De producerer elektricitet. 

Man har haft møller i 

Europa i næsten 2.000 år. 

De ældste var vandmøller, 

dvs. at de blev drevet af 

vand fra floder, åer og bække. 

Møllerne malede korn 

til mel. 

I middelalderen kom der 

masser af møller i Europa. 

Det var munkenes fortjeneste 

– især Cisterciensermunkene, 

som kom fra 


Frankrig. De byggede deres 

klostre i nærheden af vandløb. 

De byggede også vandmøller, 

hvor de selv og 

bønderne på egnen kunne 

få malet korn til mel. De 

lokale håndværkere lærte 

at bygge vandmøller. Og 

snart var der møller overalt, 

hvor der var vandløb. 

Tal fra England viser, at 

der i slutningen af 1000tallet 

var én vandmølle for 

hver 50 gårde og huse. Dvs. 

at der var flere møller end 

kirker. Man ved ikke, hvor 

mange møller der var i 

Danmark. Men der var 

sikkert lige så mange. 

Valkning betyder 

sammenfiltning. På den 

måde kunne man gøre 

tøj af uld tættere. Tøjet 

blev lagt i blød i vand 

– ofte tilsat urin, som 

virkede blødgørende. 

Bagefter blev tøjet banket 

og gnedet tættere. 

Tegningen er af en 

valkemølle fra 1700tallet. 

I gryden varmes 

valkeblandingen. Vandhjulet 

får et stykke træ 

til at banke på tøjet. 

Det var et enormt arbejde 

at male korn til mel med 

håndkraft, så møllerne var 

et stort fremskridt. Møllerne 

var også med til at styrke

Billedet er fra 1500tallet. 

I forgrunden er en 

vandmølle, der maler 

mel. I baggrunden står 

to stubmøller 

fællesskabet. Folk mødtes på 

møllen og snakkede, mens 

de ventede på, at deres korn 

blev malet. 

Efterhånden begyndte 

man at bruge møllerne til 

andet end at male korn. Fx 

skulle uldtøj valkes, så det 

blev tykkere og tættere. Det 

gjorde man tidligere ved at 

trampe på tøjet, mens det lå 

i vand med urin. Nu byggede 

man valkemøller. 

I middelalderen blev der 

brug for mere jern til at lave 

vogne, redskaber og våben. 

I fremstillingen af jern 

brugte man også møller. 

De drev kæmpestore hamre, 

der knuste jernmalmen. Og 

de drev enorme blæsebælge, 

så man kunne smelte jernet 

ud af malmen. 

Ikke alle steder var der 

vandløb, som kunne drive 

en vandmølle. I middelalderen 

begyndte man at bygge 

vindmøller. Der blev 

brugt mange, lange og slan- 

Vinden kommer fra forskellige 

retninger. Derfor var det vanskeligt 

at udnytte dens kraft. 

Omkring 1300 fandt man ud 

af at bygge en mølle, som 

kunne drejes omkring en solid 

stolpe eller stub. Disse stubmøller 

måtte man ikke bygge 

for store, for så kunne man 

ikke dreje dem. Der blev bygget 

stubmøller i 400-500 år. 

Stubmøllen på fotoet er fra 

1700-tallet. 

ke træer til en vindmølle. 

Så bygningen af vindmøller 

var en vigtig grund til, at 

skovene næsten forsvandt 

i middelalderen. 


21

Krudt og kugler 

I 1300-tallet var der krig 

mellem den engelske og 

den franske konge. Et stort 

slag blev udkæmpet i 1346. 

Englænderne vandt. De 

havde nogle dygtige bueskytter, 

som kunne skyde 

pile gennem franskmændenes 

rustninger. Derfor sejrede 

englænderne. 

I slaget blev der for første 

gang anvendt kanoner. 

Kun englænderne havde 

dem, men de betød ikke 

noget for sejren. Kanonerne 

i 1300-tallet var nemlig 

lige så farlige for dem, der 

affyrede dem, som for dem 

der blev skudt på. Det skyldtes 

krudtet. 

Det bestod af en blanding 

af salpeter, kul og 

svovl, som blev opbevaret i 

tønder. Vejene var ujævne, 

og under transporten blev 

tønderne rystet, så krudtet 


ofte blev skilt ad igen i salpeter, 

kul og svovl. Før det 

kunne bruges, måtte det 

blandes igen. Det var svært 

at gøre godt nok. Det var 

også svært at beregne, hvor 

meget krudt der skulle i 

kanonen. Resultatet kunne 

være, at eksplosionen var 

for svag til at sende kuglen 

af sted. Eller også var den så 

kraftig, at kanonen sprang i 

stumper og stykker. 

Det var altså livsfarligt 

at være kanonskytte. Så det 

var svært at finde kanonskytter. 

Der er eksempler 

på, at man tvang krigsfanger 

til at affyre kanonerne. 

Efter nogle år begyndte 

man at tilsætte et bindemiddel 

til krudt-blandingen, så 

den ikke blev rystet fra hinanden. 

Man blev også bedre 

til at fremstille holdbare kanoner. 

I slutningen af 1300tallet 

var skydevåben blevet 

afgørende i krigene. 

Billede af en kanon fra 

midten af 1300-tallet. 

Den har form som en 

vase. En pil er på vej ud 

af kanonens munding. 

Bagved står en soldat. 

Han har antændt krudtet 

med en glødende 

jernstang. 

Kanoner og kongemagt 

I middelalderen var stormændene 

(adelen) kongens 

krigere. De havde borge 

eller boliger med fæstningsværker. 

Når kongen gik i 

krig, skulle stormændene 

og deres folk møde i fuld 

udrustning. Dvs. hver mand 

havde en hest, rustning og 

håndvåben som sværd, 

økse, kølle eller lanse. I krig 

var kongen derfor afhængig 

af sine stormænd. Det gav 

dem en enorm magt. 

Kongen kunne ikke altid 

stole på stormændene. Det

skete, at de nægtede at gå i 

krig, eller de gjorde oprør 

mod ham. 

I løbet af 1400-tallet fik 

man bedre kanoner og 

andre skydevåben. En hær 

af ryttere med rustning 

kunne ikke stille noget op 

mod de nye skydevåben. 

Derfor holdt kongerne op 

med at bruge stormænd 

som krigere. Mange soldater 

udrustede med geværer 

og kanoner var langt bedre. 

I Europa blev der oprettet 

hære, som kongerne kunne 

leje til at kæmpe for sig. 

Det betød, at stormændene 

mistede indflydelse, og 

kongerne fik mere magt. 

Det var dyrt for kongen 

at leje en hær. Han fik 

penge ved at opkræve skat 

af byernes håndværkere og 

købmænd, som havde gode 

tider i 1400-tallet. 

En rytter med et gevær fra 

slutningen af 1300-tallet. 

I hånden holder han 

lunten. 

I 1390 belejrede franske 

styrker en arabisk 

by. Med kanoner skød 

de muren i stykker og 

indtog byen. I forgrunden 

til venstre skyder 

franske soldater med 

armbrøst. I havnen 

ligger franske skibe. 


23

Klokken er slået 

Det mekaniske ur blev opfundet 

i 1300-tallet. Det er 

den opfindelse, som har 

haft størst betydning for 

udviklingen i Europa. 

Inden da målte man tiden 

i nat og dag og i årstidernes 

skiften. Bønderne 

havde ikke brug for at vide, 

hvad klokken var. De såede, 

når der var varmt nok til 

det, og de høstede, når kornet 

var modent. Man arbejdede, 

til opgaven var løst. 

Når det blev lyst, galede 

Ur fra 1300-tallet. Det ser 

simpelt ud, men det varede 

16 år at bygge det. Det tog 

lang tid at beregne og fremstille 

delene, så uret var præcist. 

Til gengæld viste det 

også, hvordan stjernetegnene 

og planeterne stod i forhold til 

hinanden. 


hanen, så stod man op. 

Og man gik i seng, når det 

blev mørkt, og man ikke 

længere kunne se at arbejde. 

Men i klostrene havde 

man brug for at vide, hvad 

klokken var. Hver tredje 

time døgnet rundt skulle 

munkene nemlig bede. 

Sådan stod der i klosterreglerne. 

Håndværkere og 

handlende ville også gerne 

kunne måle tiden. Så vidste 

folk, hvornår værksteder og 

forretninger var åbne. 

Flere prøvede at bygge 

maskiner, der målte tiden. 

Maskinen skulle gå med 

en jævn hastighed, og 

den skulle kunne holde 

sig selv i gang i lang tid. 

Det lykkedes i begyndelsen 

af 1300-tallet. De første ure 

blev anbragt på kirker og 

rådhuse. I løbet af få år var 

der ure over det meste af 

Europa. 

Den dag i dag er uret et 

vigtigt redskab. Tænk over 

hvor mange gange i løbet 

af en dag, du ser efter, hvad 

klokken er. Hvad tror du, 

der ville ske, hvis alle ure i 

verden pludselig gik i stå?

Man byggede ure, som foruden 

tiden også viste stjerner 

og planeters bevægelse. Her 

er det astronomiske ur fra 

rådhuset i Prag. Den ældste 

del af uret er fra 1410. Urskiven 

er delt i 24 timer. Uret 

viser også, hvordan solen og 

månen bevæger sig gennem 

dyrekredsen. 

Uret er berømt for det 

automatiske dukkespil, som 

foregår ved uret. Til højre for 

urskiven ses Døden. Hver hele 

time ringer han med sin klokke 

og vender timeglasset. De tolv 

apostle viser sig i vinduet over 

uret. En hane galer og basker 

med vingerne, når timeslagene 

lyder. 

Er en time en time? 

I dag er solen oppe 7 timer 

på årets korteste dag, den 

22. december. Den 21. juni 

er den længste dag. Solen 

er oppe ca. 17 timer. 

I middelalderen delte 

man døgnet i 12 dagtimer 

og 12 nattetimer. Dagtimerne 

varede, fra solen stod 

op, til den gik ned. Det 

betød, at en time på den 

korteste dag varede ca. 40 

min. På den længste dag 

varede den næsten halvanden 

time. 

Det duer ikke, 

at dagen altid skal 

vare 12 timer. 


25

Præsterne fortalte, at Gud 

havde jaget Adam og Eva ud 

af Paradiset. Siden havde 

mennesker og samfundene 

ikke forandret sig, mente 

man. Det kunne folk bl.a. se 

på kalkmalerier. De fortæller 

historier fra Bibelen. Men 

personerne er klædt som i 

middelalderen. Her er det 

Adam og Eva. Adam graver. 

Eva spinder, og med foden 

vugger hun barnet. 


Verden var lille 

Når en håndværkersvend 

var udlært, kunne han rejse 

rundt i Europa og arbejde 

nogle år. Det blev kaldt at 

gå på valsen. På den måde 

lærte han nye teknikker, 

som han kunne bruge, når 

han kom hjem. 

Biskopper, nogle adelige, 

kongen og efterhånden også 

sønner af velhavende købmænd 

havde studeret ved 

universiteter rundt om i 

Europa. De kunne skrive og 

tale latin. Det var et internationalt 

sprog, som engelsk 

er det i dag. De mennesker, 

som havde magten, 

forstod altså hinanden – 

uanset hvor de kom fra. 

Der var ikke noget postvæsen. 

Hvis den danske 

konge ville give den franske 

konge en besked, blev en 

rytter – en kurer – sendt af 

sted med brevet. Selv om 

han skyndte sig og jævnligt 

skiftede til friske heste, 

kunne det vare uger og 

måske måneder, før brevet 

nåede frem. Hvis det da 

nåede frem. I skove og øde 

egne risikerede kureren at 

blive overfaldet af røvere. 

Få kunne læse og skrive. 

Det var heller ikke nødvendigt. 

Når børnene var 

seks-syv år, begyndte de 

at hjælpe forældrene med 

landbruget og husholdningen. 

På den måde lærte 

børnene, hvad de havde 

brug for. 

Næsten alle blev hele 

livet i den landsby eller det 

område, hvor de var født. 

Deres længste rejse var til 

den nærmeste købstad. Derfor 

vidste folk kun lidt om, 

hvad der skete andre steder. 

Men det tænkte man 

ikke på. I kirken fortalte 

præsten, hvad der var værd 

at vide; Gud havde skabt 

Jorden, menneskene, dyr 

og planter. På Dommedag, 

som præsterne fortalte snart 

ville komme, ville Gud 

ødelægge alt liv på Jorden. 

Havde man levet et kristent 

liv, kom man i Himlen.

Håndskrevne bøger 

I dag koster en ny bog ofte 

200-300 kr. Nogle mener, at det er 

dyrt. Men en bog er langt billigere 

i dag end i middelalderen. Dengang 

blev bøger skrevet i hånden. 

Var der brug for flere eksemplarer, 

blev bogen skrevet af. Derfor var 

bøger sjældne og meget dyre. En 

bog på 300-400 sider kostede et 

beløb, der svarer til ca. 250.000 kr. 

i dag. Dvs. stort set det samme 

som en ny bil. Kun kirken, klostrene, 

universiteterne og de mest 

velhavende ejede bøger. Ofte var 

bøgerne låst inde i et skab eller 

lænket fast til en bogreol, så de 

ikke blev stjålet. 

I håndskrevne bøger gjorde man 

meget ud af de første bogstaver. 

Billedet er fra en tysk bibel fra 

1200-tallet. 

De fleste bøger var på latin og handlede 

om religion. Andre forfattere 

skrev romaner, skuespil og digte. 

Alle bøger var skrevet med hånden. 

Dengang kunne man ikke trykke 

bøger. Skulle man have flere eksemplarer, 

blev de skrevet af. Ofte var det 

munke, som skrev kopier af bøgerne. 

Det tog lang tid at lave en bog på 

den måde. Derfor blev bøgerne 

fantastisk kostbare. 


27

Europa – verdens navle? 

„Fart 

på dovne 

knægt! Brug dine 

kræfter!“ Den gamle 

matros Cabo lod endnu en 

spand havvand plaske ud på dækket. 

„Det er ikke en tøs, du kæler for.“ 


Ferdinand 

knugede om 

pimpstenen og 

skurede med hurtige 

bevægelser dækket. Han 

bed tænderne sammen. Det 

gjorde ondt i nakken, skuldrene 

og knæene. Solen bagte og gjorde 

dækket brændende varmt. Kun når 

Cabo pøsede vand på, kølede det. 

Men saltet i vandet sved i håndfladerne, 

der var fyldt med sprængte vabler. 

Ferdinand kastede et hurtigt blik 

mod Cabo. Måske ville han igen give 

ham et rap over ryggen med rebet. 

Nej, Cabo stod ved rælingen og snakkede 

med skibskokken.

Ferdinand 

sukkede. Der var 

mange planker at skure 

endnu. Dækket skulle være 

skinnende hvidt, når de nåede 

Lissabon. Det havde kaptajnen 

forlangt. 

Lissabon. Ferdinand gentog ordet for 

sig selv. Han havde ikke troet, at han 

nogensinde skulle se byen, moren og 

sine små søskende igen. Gud og Jomfru 

Maria måtte have passet på ham. 

Ferdinand slog hurtigt et kors for sig. 

Over ham smældede vinden i det 

store sejl. Det knagede i træ- og tovværk. 

Skibet var tungt lastet og lå dybt. 

Stævnen huggede gennem bølgerne. 

To år var gået. Ferdinand var 11 år, 

da han blev skibsdreng på et fartøj i 

kaptajn Vasco da Gamas lille flåde. 

Ferdinands mor var ikke glad for, at 

han skulle med på Vasco da Gamas 

togt til Indien. Men hun var fattig og 

alene med fire børn. Byens råd tvang 

moren til at sende Ferdinand af sted. 

Ellers ville rådet ikke længere give hende 

fattighjælp. 

Tanken om moren fik tårerne til at 

presse sig på. Ferdinand skurede hidsigt. 

Han ville ikke græde. 

„Nå, du kan bestille noget.“ Endnu 

en spand vand plaskede ud på dækket. 

Cabo puffede ham 

hårdt i siden. 

Ferdinand ønskede, at Cabo 

var død ligesom de andre. 

Han tænkte tilbage på togtet. Det 

havde været svært for Vasco da Gama 

at hyre sømænd. Ingen havde tidligere 

sejlet så langt. Der blev fortalt historier 

om forfærdelige søuhyrer på de ukendte 

have. Mange var sikre på, at de røg 

ud over verdenshavets kant. 

170 mand var sejlet fra Lissabon. 

Kun 55 vendte tilbage. Ferdinand gøs 

ved tanken om det forfærdelige, han 

havde oplevet ombord. Folk var blevet 

syge. I ugevis lå de og klagede sig, før 

de døde. Han havde set folk blive skyllet 

overbord og ædt af hajer. Et skib gik 

ned i en orkan i det Indiske Ocean. 

Kort tid efter var der optræk til mytteri 

på et af skibene. Vasco da Gama gav 

ordre til, at hovedmændene blev 

hængt i råen. 

„Land i sigte!“ lød det fra udkigsmanden. 

Ferdinand glemte at skure og 

sprang op. En smal blågrøn stribe 

dukkede op i horisonten. Han syntes, 

at han kunne ane en hvid prik: Borgen 

i Lissabon. 

Pludselig mærkede han en tung 

næve på sin skulder. Han dukkede sig 

og holdt hænderne beskyttende op for 

ansigtet. Cabo! Han ville sikkert slå. 

„Rolig knægt,“ Cabo ruskede ham. 

„Jeg gider ikke at banke dig til plukfisk, 

når vi snart er hjemme.“ 

Ferdinand smilede. 


29

Omkring 1450-1550 

Fra ca. 1450 og omkring 

100 år frem skete der 

meget nyt i Europa. Man 

kunne trykke bøger, og 

man opdagede nye verdensdele. 

Der blev oprettet 

store værksteder. Her 

arbejdede flere håndværkere, 

og varerne blev 

fremstillet hurtigt og 

effektivt. På den måde 

var der flere varer at 

handle med, og byerne 

blev større. 

Billedet er fra omkring 1400. 

Det viser havnen og husene i 

den rige italienske handelsby 

Venedig. 


Vejen til Østen 

Siden middelalderen havde 

europæerne bl.a. fået krydderier, 

silke og porcelæn fra 

Indien og andre lande i 

Østen. Arabiske købmænd 

transporterede varerne på 

kamelryg til Middelhavet. 

Kamelkaravanerne måtte 

betale afgifter i de lande, 

de kom igennem. Når karavanerne 

nåede frem til 

Middelhavet, blev varerne 

købt af italienske købmænd 

og sejlet til Europa. 

Det var besværligt, og 

varerne blev meget dyre. 

Fx kostede 60 g nelliker fra 

Indonesien lige så meget 

som en ko. Alligevel blev 

der solgt mange krydderier. 

Dengang havde man ikke 

frysere, så kødet var sjældent 

friskt. Krydderierne 

skjulte den dårlige smag. 

Hos kongelige, adelige og 

andre rige var det moderne 

at bruge enorme mængder 

af krydderier – især når man 

havde gæster. På den måde 

viste man, at man var rig. 

Det var en god forretning 

at handle med varer fra Østen. 

I middelalderen skabte 

handelen rige købmandsbyer 

i Italien, bl.a. Venedig 

og Genova. Andre lande 

ønskede også at få del i 

handelen. 

Hvis man kunne sejle 

helt til Østen, skulle man 

ikke dele, det man tjente, 

med de arabiske og italienske 

købmænd. Der kunne 

også transporteres flere 

varer med skibe end med 

kameler. 

Men ingen havde før 

sejlet til Indien. Man vidste 

ikke, om det overhovedet 

var muligt. Der var kun ét 

at gøre: Man måtte sende 

opdagelsesrejsende af sted.

Jorden er rund 

Videnskabsmænd studerede 

planeter og stjerner. De 

målte, hvordan de bevægede 

sig i forhold til hinanden. 

På den måde fandt 

videnskabsmændene ud af, 

at Jorden var rund som en 

kugle. Den var ikke flad, 

som man tidligere havde 

troet. Altså måtte det kunne 

lade sig gøre at sejle 

rundt om Jorden, til man 

nåede Indien. 

I 1492 sendte den spanske 

konge Christoffer Columbus 

over Atlanterhavet 

med tre skibe. Efter flere 

måneders sejlads nåede de 

nogle øer ud for Mellemamerikas 

kyst. Columbus 

troede, at det var Indien. 

Derfor kaldte han befolkningen 

indianere. 

I Portugal forsøgte opdagelsesrejsende 

at finde 

søvejen til Indien ved at 

sejle syd om Afrika. Portugiserne 

sendte flere ekspeditioner 

af sted. Skibene 

nåede længere og længere 

ned langs Afrikas kyst. 

De sejlede hele tiden 

få kilometer fra land. En 

mand ombord sørgede for 

at tegne omhyggelige kort 

af kysten. Ind imellem 

sendte kaptajnen både i 

land. De hentede frisk 

vand og forsyninger til 

besætningen. Skibene blev 

også lastet med slaver, guld 

og andre kostbarheder, som 

blev sejlet tilbage til Portugal 

og solgt. 

Jo længere skibene nåede 

mod syd, des varmere blev 

der. De nåede til et sted, 

hvor kysten gik mod øst. 

Men vinden blæste ikke i 

den retning. Skulle portugiserne 

videre, var der kun ét 

at gøre: Sætte kursen mod 

syd over det åbne hav. De 

kunne kun håbe, at de på 

et tidspunkt nåede kysten, 

før alle ombord var døde af 

sult og tørst. 

Det lykkedes. 

Det var svært at få søfolk med 

på de store ekspeditioner. 

Man mente, at de fremmede 

have og de nye lande vrimlede 

med forfærdelige uhyrer. 

Mange troede stadig, at Jorden 

var flad. De var bange for, at 

man ville sejle ud over kanten 

af verdenshavet. På kortet fra 

1500-tallet er der også tegnet 

forskellige søuhyrer. 


31

I begyndelsen af 1500tallet 

gik spanierne i 

land i Mellemamerika. 

Herfra trængte de ned i 

Sydamerika på jagt efter 

guld og sølv. Spanierne 

for voldsomt frem og 

ødelagde de indianske 

samfund og riger. Billedet 

viser et overfald på 

en indiansk landsby. 


Den nye verden 

I 1498 nåede Vasco da 

Gama Indien. Året efter 

vendte han tilbage til Lissabon 

med tre af sine fire 

skibe. De var lastet med 

peber, ingefær, kanel, nelliker 

og andre kostbare varer 

fra Østen. Vasco da Gama 

tjente 60 gange så meget på 

salget, som ekspeditionen 

havde kostet. 

I årene omkring 1500 

sendte både Portugal og 

Spanien flere ekspeditioner 

ud i verden. De opdagede 

folk og lande, som europæerne 

ikke havde kendt før. 

Områderne, som portugi- 

serne kom til, blev erklæret 

for portugisiske. De spanske 

ekspeditioner påstod, 

at de nye lande tilhørte 

den spanske konge. Folk, 

som boede i „den nye 

verden“, blev ikke spurgt. 

Jagten på guld og sølv 

I 1500-tallet plyndrede 

og ødelagde portugiserne 

og spanierne flere samfund 

i Syd- og Mellemamerika. 

Man var især på 

jagt efter guld og sølv. 

I løbet af 50 år hentede 

spanierne 180 tons guld 

og 16.800 tons sølv fra 

„den nye verden“.

De vilde 

Hvem var de underlige 

mennesker i de fjerne lande? 

Det spørgsmål drøftede Kirkens 

folk og videnskabsmændene. 

Nogle sagde, at menneskene 

i de fremmede lande var uvidende 

– ligesom børn. Derfor var 

det europæernes opgave at 

opdrage dem i den kristne tro. 

Andre mente, at indianerne 

og de sorte i Afrika var Kains 

efterkommere. I Bibelen stod 

der, at Kain dræbte sin bror 

Abel. Derfor jagede Gud ham 

bort. Kains efterkommere var 

også onde, mente mange europæere. 

Derfor behøvede man 

ikke at behandle dem ordentligt. 

Europæerne skulle bare 

sørge for at få dem døbt. 

Alle var enige om, at indianerne 

og de sorte var primitive, 

og at europæerne havde ret til 

at bestemme over dem. 

De spanske opdagelsesrejsende 

skulle læse følgende op, 

når de nåede til en indiansk 

landsby: 

„Hvis I ikke omvender jer til 

den kristne tro, vil Gud hjælpe 

os med at føre krig mod jer, til 

I vil adlyde Kirken og Hans 

Majestæt Kongen. Vi vil tage 

jeres kvinder og børn og sælge 

dem som slaver. Vi vil tage jeres 

ejendom og gøre alle mulige 

ulykker og skader på jer. Alt det 

har Hans Majestæt befalet.“ 

Spanierne tog ikke hensyn 

til, om indianerne havde forstået 

det. 

Folk i Europa troede, at der levede 

mærkelige væsener i andre egne af 

verden. 


33

Dygtige søfolk 

Der er flere grunde til, at 

det blev portugiserne og 

spanierne, som foretog de 

første store opdagelsesrejser. 

I flere hundrede år havde 

fiskere fra begge lande 

hentet deres fangst langt 

ude i Atlanterhavet, og 

deres handelsskibe nåede 

ofte havne i Nordeuropa. 

På den måde fik sømændene 

erfaring med at sejle på 

de store have. 

Galejer var almindelige 

til transport af varer i 

Middelhavet. Disse skibe 

blev ført frem af sejl og årer. 

Der skulle mange mænd 

til at ro et tungt lastet skib. 

Der skulle også være mad 

og drikke til dem ombord. 


Det kunne gå på korte sejladser 

på 2-3 dage. Men 

var man på havet i uger – 

måske måneder, var det 

umuligt. 

Spanierne og portugiserne 

byggede skibe, der kun 

brugte sejl, og som derfor 

kunne nøjes med en mindre 

besætning. Disse skibe 

egnede sig meget bedre til 

lange sejladser. 

Det er ikke nok at have 

gode skibe, man må også 

kunne finde vej over havet. 

Portugiserne og spanierne 

blev dygtige til at navigere, 

dvs. finde vej over havet. 

De forbedrede kompasset, 

som havde været kendt i 

flere hundrede år. 

Fra araberne lærte portugiserne 

matematik og no- 

get om solens og stjernernes 

position på himmelen. 

Den viden brugte portugiserne 

til at lave en tabel, så 

de søfarende kunne regne 

ud, hvor på havet deres 

skibe var. 

Tegningen forestiller en 

galej, en karrak og en 

karavelle. En galej havde 

sejl, men den blev især ført 

frem af årer. Man brugte 

især galejer, når man skulle 

sejle over kortere afstande, 

fx over Middelhavet. Karraken 

og karavellen anvendte 

kun sejl. Karavellen 

var meget sødygtig.

Over havet 

Her er nogle redskaber, som portugiserne og spanierne brugte til at finde vej over havet. 

Et astrolabium var et instrument til at måle, hvor 

højt stjernerne var på himlen. Man holdt i ringen 

øverst, så astrolabiet hang lodret. På den måde 

kunne man regne ud, hvor skibet sejlede. 

Ved hjælp af en kvadrant målte man, hvor højt 

Polarstjernen stod på himlen. Så kunne man 

regne ud, hvor skibet befandt sig. 

Portolaner var søkort. På kysten var afsat steder, man kunne genkende fra skibet – de blev tegnet ind på 

kortet. Dette portolan er fra begyndelsen af 1500-tallet. 


35

Henrik Søfareren (1394-1460) 

Portugiserne kom til Indien før spanierne. Det skyldes 

måske, at portugiserne planlagde deres ekspeditioner 

grundigt. Søfarernes beretninger blev skrevet ned, så de 

kunne bruges af de næste ekspeditioner. 

Omkring 1420 oprettede en af kongens sønner, Henrik, 

en søfartsskole. Den lå ved kysten i den sydligste del 

af Portugal. Her samlede han folk, som vidste mest om 

navigation og sejlads. Og herfra sendte han ekspeditioner 

af sted – længere og længere ned langs Afrikas kyst. 

I begyndelsen var det ikke Henriks mål at nå til Indien. 

Som mange andre i 1400-tallet troede han, at der levede 

et kristent folk langt mod syd. Dette folk ville han 

finde. Det lykkedes ikke. Men ekspeditionerne langs 

Afrikas kyst blev en god forretning for det portugisiske 

kongehus. Skibene bragte guld, elfenben og slaver med 

tilbage til Portugal. 

Ekspeditionerne nåede først Indien efter Henriks død. 

Henrik var ikke selv med på ekspeditionerne. 

Alligevel blev han kaldt Henrik Søfareren. 


På kortet ses portugisiske ekspeditioner.

Universet 

Opdagelsesrejserne gav menneskene mere viden 

om verden. Men man fandt også ud af en del om 

universet. I middelalderen troede man, at Jorden 

var universets centrum. Uden om den kredsede 

de øvrige himmellegemer: Solen, Månen, planeterne 

og stjernerne. 

Det begyndte astronomerne at tvivle på i 

1500-tallet. De havde fået kikkerter og måleinstrumenter, 

så de kunne følge himmellegemernes 

bevægelser. Noget passede ikke. 

Men hvordan hang universet så sammen? 

I middelalderen mente man, at Jorden var i midten. 

Uden om den kredsede månen, planeterne Merkur 

og Venus, herefter Solen og så Mars, Jupiter og 

Saturn. Længst ude var der noget, man kaldte 

Krystalhimlen, og herude lå Paradis også. 

Den polske astronom Nikolaus Kopernikus 

kom med løsningen: Solen er universets centrum, 

og Jorden og de andre himmellegemer bevæger 

sig rundt om den i store cirkler. 

I dag ved vi, at Kopernikus ikke havde helt ret. 

Jorden og de andre planeter bevæger sig rundt 

om Solen i ellipser. Videnskabsmænd har også 

fundet ud af, at universet er uendeligt. Det består 

bl.a. af utallige stjerner og sole med planeter. 

Kopernikus lavede en anden model af universet i 

begyndelsen af 1500-tallet. Her blev Solen anbragt 

i midten. De andre planeter kredsede om den. 

Inderst var Merkur og Venus. Så fulgte Jorden, med 

Månen kredsende omkring sig. Længere ude end 

Jorden kredsede de andre planeter. Kopernikus 

mente, at universet sluttede med stjernehimlen. 

Nu ved vi, at Jorden og de andre planeter bevæger sig rundt om Solen i ellipser. Man ved også, at universet 

er uendeligt, og at det bl.a. består af utallige solsystemer som vores eget. 


37

Trykkeri fra omkring 1500. 

Mændene ved vinduerne 

sætter bogstaverne sammen 

til ord. I midten står to trykpressere. 

Til højre lægger en 

mand sværte på bogstaverne. 

I forgrunden ligger stakke 

med færdigtrykte ark. De 

sendes til bogbinderen, der 

gør bogen færdig. 


Trykte bøger 

Siden 1300-tallet havde 

man trykt billeder, der var 

skåret, ridset eller ætset. 

Det foregik stort set på 

samme måde, som når 

man laver linoleumstryk. 

Men det var umuligt at 

skære en side med bogstaver. 

Så metoden kunne ikke 

bruges til at trykke bøger. 

I midten af 1400-tallet 

fik en tysk håndværker 

Johann Gutenberg en idé. 

Han lavede løse bogstaver 

af metal. Bogstaverne blev 

sat samme til linjer. Linjerne 

blev samlet, så man 

kunne trykke en bogside 

af dem. 

Metoden var simpel. Det 

store problem var at udvikle 

en tryksværte, som ikke 

løb ud på papiret. Også det 

fandt Gutenberg og hans 

medarbejdere ud af. 

Masser af bøger 

Gutenbergs opfindelse blev 

en stor succes. I løbet af få 

år var der trykkerier i alle 

lande i Europa, og bogpriserne 

faldt meget. 300 trykte 

bøger kostede det samme 

som én håndskrevet. I år 

1500 var der trykt ca. 

35.000 titler i 10-15 mio. 

eksemplarer. 

Man regner med, at 

knapt halvdelen af folk i

Kineserne kom først 

Kineserne har opfundet meget. Det gælder også bogtryk. 

Allerede i 800-tallet skar de bogsider med tekst og billeder 

i træ. Siderne blev trykt på papir. 

Det varede ca. 500 år, før europæerne fandt ud af at trykke 

bøger på denne måde. 

byerne kunne læse. På landet 

var det langt færre. De, 

der kunne læse, kunne nu 

skaffe sig informationer og 

viden. Fx fik studerende 

på universitetet adgang til 

bøger. De behøvede ikke 

længere at nøjes med, hvad 

professorerne fortalte. 

Forbudte bøger 

Der udkom bøger om alle 

mulige emner: Landbrug, 

hvordan man byggede 

kanaler, huse og skibe, 

førte krig, smeltede jern, 

vejledninger i at opdrage 

børn osv. Der kom naturligvis 

også romaner, som 

man læste for underholdningens 

skyld. 

Men man måtte ikke 

skrive sin mening om alt. 

Kongerne brød sig ikke om, 

at der blev skrevet kritisk 

om deres måde at regere på. 

Derfor indførte de censur. 

Den betød, at bogen skulle 

godkendes af kongens embedsmænd, 

før den blev 

udgivet. Rettede man sig 

ikke efter censuren, kunne 

man blive dømt til døden. 

Bibelen var den første bog, 

som Gutenberg trykte. 

I bøger, skrevet i hånden, 

tegnede man det første 

bogstav i et afsnit meget 

flot. Det efterlignede 

Gutenberg. 

Fotoet viser Gutenbergs 

første 42 linjers bibel, der 

udkom 1453-56. 


39

De første aviser var nyheder trykt på 

ét ark. De udkom ikke regelmæssigt, 

som aviser gør i dag. Billedet af en 

svensk avissælger er fra 1631. 

Nyheden er svenske sejre i Trediveårskrigen. 

Frimærkerne blev udgivet 

i anledningen af Postvæsenets 

350-års jubilæum i 

1974. 

40 Hit med Historien!

Posten skal ud! 

I 1624 bestemte Christian 4., at Danmark 

skulle have et postvæsen. Hovedkontoret fik til 

huse i Børsen i København. Herfra gik landets 

ni postruter. Den vigtigste var til Hamburg. 

Hertil blev breve og pakker fragtet med vogn. 

Til de øvrige steder, som lå i Danmark, blev 

posten transporteret af gående postbude. 

I begyndelsen blev der sendt få breve. Så 

postmesteren i København arbejdede kun to 

timer om dagen. Men efter få år blev der mere 

at lave. Man begyndte at anvende ryttere, 

så posten kunne komme hurtigere frem. 

Postrytterne kunne også fortælle, hvad der 

var sket i andre egne af landet. Da der begyndte 

at komme aviser, blev de også bragt 

ud med posten. 

Postryttere bragte breve 

og nyheder ud. Denne 

postrytter er tysk. Han 

fortæller, at der er sluttet 

fred efter Trediveårskrigen 

i 1648. 


41

Maskinerne kommer 

Åh, nej! Ud af øjenkrogen så Åse glasskålen 

glide ud af holderen. Hun greb 

efter den. For sent. Den røg på gulvet 

med et brag, og splinterne fløj til alle 

sider. 

„Klovn!“ brølede Madsen og langede 

ud efter Åse, der nåede at dukke sig. 

„Det er den anden skål, du smadrer i 

dag. Du skal sgu passe bedre på!“ 

„Ja,“ snøftede Åse og bar den anden 

skål ud i sliberiet. Hun var forfærdelig 

træt. Armene var ømme af at slæbe. 

Øjenlågene føltes tunge som bly. Heden 

fra ovnene var ulidelig. Sveden drev 

ned ad hendes ansigt og ryg. Tøjet 

klæbede til kroppen. Hun ville ønske, 

at hun var en dreng. Drengene hjalp 

glaspusterne, og de fik endda lov til at 


forme hanke til glassene. Og så kunne 

de tillade sig at gå med bar overkrop. 

Pigerne og kvinderne skulle gøre det 

hårde arbejde på glasværket. De sørgede 

for, at glaspusterne havde råglas at 

arbejde med. De bar holderne med 

nystøbte glas til værkstederne, hvor 

glassene blev slebet og graveret. 

Hele tiden skulle pigerne og 

kvinderne skynde sig. Og de skulle 

passe på ikke at få forbrændinger. 

Jo længere tid arbejdet havde været i 

gang, jo mere skulle de passe på. Glaspusterne 

drak øl og brændevin for at 

holde heden fra ovnene ud. Efterhånden 

svingede de mere og mere usikkert 

med pusterørene med det rødglødende 

glas.

For et par måneder siden ramte en 

glaspuster Åses arm med et pusterør. 

Hun skreg af smerte, og det stank af 

brændt kød. Mændene havde grinet. 

En af kvinderne pøsede vand på såret. 

Det var endnu ikke helet. Glaspusteren 

havde ikke engang sagt undskyld. Han 

brokkede sig bare over, at hans arbejde 

var ødelagt. 

Åse skævede til uret. Klokken var 

halv seks. Hun havde været på arbejde 

i fem timer. Hun havde først fri om en 

time. Hun skulle nå hjem og spise 

morgenmad. Klokken otte skulle hun 

være i skolen. Det var ikke til at holde 

ud at tænke på, at hun skulle holde 

sig vågen så længe. Faldt hun i søvn i 

timerne, stak lærerne lussinger. 

Åse ville ønske, at hun kun behøvede 

at arbejde om dagen og slap for skifteholdet. 

Måske på tobaksfabrikken. 

Men det ville moren ikke høre tale om. 

Åse havde bare at være taknemmelig 

for at være ansat på glasværket. Her 

fik hun en ordentlig løn. Pigerne på 

tobaksfabrikken tjente så lidt, at de 

blev lokket ud i noget slemt. Åse vidste 

godt, hvad moren mente med det. 

Flere piger på tobaksfabrikken tjente 

lidt ekstra ved at få besøg af velhavende 

mænd. 

„Fart på, din dovne tøs!“ Det var 

Madsen. 

Åse skyndte sig hen til ovnen. 


43

Fabrikkerne kommer 


begyndte industrialiseringen 

i England. Flere 

og flere varer blev fremstillet 

på fabrikker ved 

hjælp af maskiner. Det 

varede næsten 100 år, før 

industrialiseringen nåede 

til Danmark. Den betød 

store forandringer. Mange 

flyttede til byerne for at 

arbejde på fabrikkerne. 

Men lønnen var lille. Ofte 

måtte både manden, 

konen og de store børn 

arbejde. 

Vandkraft driver maskinerne 

på denne papirfabrik fra 

1500-tallet. 


Håndværket forandrer sig 

I 1500- og 1600-tallet blev 

der handlet meget mere 

end tidligere. Det var godt 

for købmændene. Nogle af 

dem blev meget rige. Der 

kunne endda sælges flere 

varer, end håndværkerne 

kunne nå at fremstille. Derfor 

overvejede købmændene, 

om varerne kunne 

fremstilles hurtigere. 

Nogle købmænd byggede 

store værksteder, hvor 

de ansatte arbejdede ved 

forskellige maskiner. De 

blev kaldt manufakturer. 

Her var 10-20 håndværkere 

ansat. På et manufaktur 

fremstillede hver håndværker 

kun en del af den færdige 

vare. Håndværkeren 

blev altså specialist. Manufakturerne 

betød, at varerne 

kunne fremstilles hurtigere. 

De blev billigere, og 

så købte folk endnu mere. 

Mange manufakturer 

fremstillede stof. Andre 

lavede fx porcelæn, papir, 

støbte kanoner og kakkelovne. 

I begyndelsen drev 

og trak de ansatte selv alle 

maskinerne. 

I løbet af 1700-tallet 

blev man bedre til at bygge 

vandmøller, som kunne 

drive maskinerne.

Dampmaskinen 

En dampmaskine var stærkere 

end en vandmølle. 

Den kunne trække større og 

flere maskiner og redskaber. 

Dampmaskinen blev 

opfundet i England i 

begyndelsen af 1700-tallet. 

England havde både kulog 

jernminer. Man fyrede 

med kul i dampmaskinen. 

Jernet kunne bruges som 

råstof på fabrikkerne. 

Dampmaskinen blev 

oprindeligt bygget til at 

pumpe vand op fra kulog 

jernminerne. Efterhånden 

fandt man ud af at bruge 

dampmaskiner til andre 

ting. 

I England byggede man 

fabrikker. Dampmaskiner 

drev enorme spindemaskiner, 

der fremstillede stof. 

De ansatte passede maskinerne, 

men fremstillede 

ikke varerne. Derfor var 

det ikke nødvendigt, at de 

ansatte var udlærte håndværkere. 

Fra korn til husdyr 


var Danmark et landbrugsland. 

Først i sidste del af 

1800-tallet kom fabrikkerne 

til Danmark, og det 

skyldtes faktisk landbruget. 

Tidligere havde danske 

landmænd mest dyrket 

korn. En stor del af kornet 

blev solgt til udlandet. 

Men så skete der noget i 

USA. I sidste halvdel af 

1800-tallet blev indianerne 

jaget væk fra prærien. Store 

dele af den blev opdyrket. 

De amerikanske farmere 

dyrkede masser af korn. Det 

blev solgt billigt i Europa. 

Kornet var billigere end det 

danske korn. Nu kunne det 

ikke længere betale sig for 

de danske landmænd at 

dyrke så meget korn. I stedet 

begyndte de at holde 

husdyr som svin og køer. 

Forandringen betød, at 

landmændene fik brug for 

andre redskaber og maskiner. 

De blev fremstillet på 

nye fabrikker. Andre fabrikker 

forarbejdede kødet fra 

svinene og køerne og lavede 

det til fx konserves. 

Landmændene klarede sig 

godt. De fik råd til at købe 

flere ting. Der blev bygget 

fabrikker, som bl.a. fremstillede 

tøj, sukker, margarine 

og tobak. 

Industrialisering 

Når et land bygger flere og 

flere fabrikker, der hurtigt 

kan fremstille mange varer, 

siger man, at det bliver industrialiseret. 

Landet forandrer 

sig fra at være et 

landbrugsland til at blive 

et industriland. 

Industrialiseringen begyndte 

i 1750 i England, 

da man opfandt damp-, 

spinde- og vævemaskiner. 

I 1870’erne gik industrialiseringen 

særlig hurtigt, fordi 

man nu kunne bruge elektricitet, 

olie og vandkraft til at 

drive fabrikkernes maskiner. 

Fra England bredte industrialiseringen 

sig til resten af 

Europa og Nordamerika. 

Tegning af en dampmaskine 

fra omkring 1800. Til venstre 

ses dampkedelen. Dampen ledes 

gennem rør ind i stemplet. 

Damptrykket presser skiftevis 

stemplet op og ned. Ved 

hjælp af vippearmen øverst 

trækkes hjulet rundt. 


45

Der manglede boliger til de mange mennesker, som flyttede til 

byerne for at arbejde på fabrik. Folk, som ejede jord ved byerne, 

byggede huse med mange lejligheder. Lejlighederne var små og 

usunde, men ejerne tjente masser af penge. Fotoet er fra omkring 

1900 og viser baggården Adelgade 51 i København. 

Større byer 

I 1801 var der ca. 930.000 mennesker i Danmark. 100 år senere 

var der næsten 2,5 mio. Befolkningstallet steg, fordi lægerne blev 

bedre til at helbrede sygdomme, og fordi folk levede sundere. 

Siden middelalderen havde næsten alle mennesker boet på 

landet. Det ændrede sig i løbet af 1800-tallet. Mange flyttede til 

byerne for at arbejde på fabrikkerne. Tallene viser, hvor mange der 

boede forskellige steder: 

København Andre byer På landet 

1801 102.000 94.000 733.000 

1901 477.000 482.000 1.491.000 


Børn på fabrik 

Alle kunne arbejde på en 

fabrik. Men lønnen var lille. 

Ofte måtte både manden, 

konen og de store børn 

arbejde. Kvinder fik ikke så 

meget i løn som mænd og 

børnene endnu mindre. 

Derfor ansatte fabriksejerne 

så mange børn som muligt. 

Hver femte arbejder på 

fabrikkerne var under 14 år. 

Nogle fabrikker havde 

mange børn ansat. På tobaksfabrikkerne 

var hver 

tredje et barn. 

Dengang tænkte man 

ikke på arbejdsmiljøet. 

Mange børn fik ødelagt deres 

helbred af giftige dampe, 

eller de fik revet arme 

eller ben af i maskinerne. 

Tændstikfabrikkerne var 

de værste steder. Her arbejdede 

mange piger. I fremstillingen 

af tændstikker 

blev der brugt fosfor. Det er 

et giftigt stof, som opløser 

knoglerne. Det angreb især 

kæbebenet. Man kunne se 

på pigerne, når de havde 

arbejdet på tændstikfabrikkerne 

i mange år. Deres 

hager var bløde og meget 

mindre end normalt. 

I 1872 undersøgte en 

læge børnearbejdet i københavnske 

fabrikker. Hver 

femte ansat var under 14 år, 

og enkelte var kun 6-7 år. 

Børnenes arbejdstid var fra 

5-6 timer og op til 9-10 

timer i døgnet.

100 

Hvor gamle var børnene? 

På en klædefabrik i England var der i 1793 1.157 ansatte. 

Af dem var 795 børn. Søjlerne viser, hvor gamle børnearbejderne 

var. 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Antal børn 

6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 

Alder 

Fotoet er fra slutningen af 

1800-tallet. Pigen passede 

en spindemaskine på en 

amerikansk tøjfabrik. Hvis 

trådene knækkede, skulle 

hun knytte dem sammen. 

Farlige maskiner var ikke skærmet 

af. Derfor skete der mange 

ulykker. På tegningen får en ung 

kvinde håret viklet omkring en 

rem. 


47

Lov om børnearbejde 

En undersøgelse førte til, at 

der i 1873 blev vedtaget en 

lov om børnearbejde. Børn 

skulle være fyldt 10 år for 

at arbejde på en fabrik. 

De måtte heller ikke arbejde 

længere end 6 1 ⁄2 time i 

døgnet. Men loven blev 

ikke altid overholdt. 

Ifølge loven skulle alle 

børn gå i skole. Ejerne af store 

fabrikker måtte bygge skoler 

ved deres fabrikker. Så 

kunne børnenes skolegang 

indrettes efter fabrikkens 

behov, og børnene spildte 

ikke tiden med at gå langt 

fra skolen til fabrikken. 

En engelsk klædefabrik fra 

omkring 1840. Halvdelen af 

de ansatte kunne være børn. 

Ofte blev de behandlet dårligt. 


Klædefabrikken 

Robert Blincos var forældreløs. Han havde arbejdet på en 

klædefabrik, siden han var syv år. Arbejdet gjorde ham 

invalid. Da han blev voksen, skrev han under navnet John 

Brown en bog om Robert Blincos oplevelser. Om Roberts 

første møde med fabrikken står der: 

„De mødte på fabrikken klokken 5.30. Han (Robert) 

åbnede døren. Larmen slog ham med rædsel, og stanken 

var ikke til at holde ud. Han blev først sat til at samle den 

løse bomuld, som dryssede ned på gulvet. Det var tilsyneladende 

en let opgave, og han kløede på, selv om de 

hvirvlende hjul og larmende maskiner gjorde ham bange, 

og han var ved at blive kvalt af støv og fnug fra bomulden. 

Pludselig gjorde stanken ham syg, og han havde ondt i 

ryggen. Han satte sig for at sunde sig. Men arbejdslederen 

jog ham på benene igen. Robert Blinco var sulten og tørstig, 

men først klokken tolv var der en pause.“ 

(fra John Brown: Memoir of Robert Blincoe, 1828)

Børn spinder skrå på en 

københavnsk tobaksfabrik. 

Billedet er fra 

omkring 1890. 

Børnearbejde er sundt 

Mange var imod loven 

fra 1873, der begrænsede 

børnearbejdet. En af dem 

var Schøler, som var medlem 

af den tids Folketing, 

Rigsdagen: 

„Jeg frygter for, at man 

ville risikere at bidrage til 

at gøre mange af disse 

unge Mennesker til Sovetryner 

og Dagdrivere. 

Det er en underlig medlidenhed, 

man synes at 

have med kraftige Børn 

og unge Mennesker.“ 

Her arbejdede børn 

Industrier med flest børn ansat i 1872. 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Antal børn og voksne pr. 100 arbejdere 

Cikoriefabrikker 

(kaffeerstatning) 

Tændstikfabrikker 

Tobaksfabrikker Glasværker 


49

Cugnots dampvogn kører ind 

i en mur. 


Verdens første dampvogn 

En dag i 1769 kunne folk i 

Paris se en underlig vogn. 

Dampen hvæsede og stod i 

hvide søjler fra en stor kedel. 

Verdens første dampvogn 

kørte – helt af sig selv 

– og lige så hurtigt, som en 

mand kunne gå. Men for 

hvert kvarter blev den stoppet. 

Der skulle fyldes nyt 

vand på kedelen. 

Ingeniøren Nicolas Cugnot 

havde bygget vognen 

til militæret. Den skulle 

bruges til at trække kanoner. 

Cugnot arbejdede på at 

gøre vognen bedre. Men to 

år senere brasede han ind i 

en mur med dampvognen. 

Så havde myndighederne i 

Paris fået nok. De forbød al 

kørsel med dampvogne i 

gaderne. 

Flere andre lavede dampvogne. 

Men de blev aldrig 

en succes. Køretøjerne var 

meget tunge. De ødelagde 

vejene og var svære at styre. 

Desuden var dampmaskinen 

endnu så svag, at vognen 

ikke kunne køre op ad stejle 

bakker. 

I engelske miner havde 

man i flere hundrede år 

brugt vogne, som kørte på 

skinner af træ. Det gav ideen 

til at lade en dampmaskine 

trække vogne på skinner. 

Dampvogn fra 1800-tallet. 

Bagest sidder en mand og 

passer maskinen. I 1870’erne 

blev der kørt med en dampomnibus 

i København. Bussen 

var toetagers med plads til 

50 passagerer – 18 i vognen 

og 32 øverst, hvor der ikke 

var tag.

Damp på skinner 

Den første jernbane blev 

bygget i 1820’erne. Den var 

60 km lang og gik fra 

Manchester til Liverpool. 

Flere opfindere havde 

bygget damplokomotiver. 

Hvilket skulle man vælge? 

Man besluttede at afholde 

en konkurrence. Det lokomotiv, 

som var hurtigst, 

skulle køre på strækningen. 

Fem lokomotiver deltog i 

væddeløbet. Vinderen blev 

George Stephensons „The 

Rocket“ (Raketten). Det 

holdt en gennemsnitsfart på 

24 km/t. På et tidspunkt nåede 

det op på den svimlende 

hastighed af 56 km/t. I dag 

er der tog i Japan og Frankrig, 

som kører 300 km/t. 

Rekorden er ca. 500 km/t. 

Anderledes togvogne. 

Bag på lokomotivet er 

to diligencer „sat på 

toget“. Billedet er fra 

1847 i England. 

I 1829 blev der afholdt et 

lokomotivvæddeløb i England. 

Vinderen skulle køre på den 

nye Manchester-Liverpoolbane. 

Maleriet forestiller 

„The Rocket“, som vandt. 

Selv om togene i 1800tallet 

kørte meget langsommere 

end i dag, fik de 

stor betydning. Der blev 

anlagt jernbaner over det 

meste af Europa. Med tog 

kunne man transportere 

flere varer og personer end 

med hestevogn. Det gik 

også langt hurtigere end 

med skib. 


51

Dampkraft i Danmark 

„Du ser ud ad vinduet og 

opdager, at du jager af sted, 

som med heste i galop. Det 

går endnu hurtigere. Du synes 

at flyve …“ Sådan skrev 

digteren H.C. Andersen om 

en togrejse i 1842. 

Dengang var der endnu 

ikke jernbaner i Danmark. 

Landet bestod jo af øer, og 

der var ikke broer mellem 

dem. Desuden havde de 

fleste større byer altid ligget 

ved vandet. Derfor var det 


lettest at transportere varer 

og personer ad søvejen. 

Den første jernbane blev 

åbnet i 1847. Den var kun 

ca. 30 km lang og gik fra 

København til Roskilde. 

Den blev mest brugt af 

københavnere på søndagsudflugt. 

Der gik endnu 10- 

20 år, før man for alvor tog 

fat på at bygge jernbaner i 

Danmark. På det tidspunkt 

var industrialiseringen 

begyndt. Den betød, at der 

skulle transporteres flere 

varer over lange afstande. 

Danmark fik jernbaner 

senere end andre lande i 

Europa. Til gengæld tog vi 

dampskibe i brug få år efter, 

de var opfundet. I 1819 blev 

dampskibet „Caledonia“ sat 

i rutefart mellem København 

og Kiel. Rejsen varede 

under et døgn. I de følgende 

år blev der oprettet flere 

dampskibsforbindelser. 

Men sejlskibenes tid var 

endnu ikke forbi – i hvert 

fald ikke, når det drejede sig 

om sejlads på de store have. 

De første dampskibe havde 

et stort skovlhjul på hver 

side af skibet. De gjorde 

skibet svært at styre i hård 

søgang. Desuden brugte 

dampmaskinerne enorme 

mængder af brændsel. Det 

betød, at de ikke kunne 

have så meget fragt med. 

I Danmark kom der for alvor 

gang i jernbanebyggeriet i 

1860’erne. Billedet er fra 

Aalborg Banegård, da strækningen 

Randers-Aalborg blev 

åbnet i 1869. 

„Caledonia“ det første dampskib 

i Danmark. Det var ca. 

30 m langt og blev drevet af 

skovlhjul. Sejlturen fra København 

til Kiel varede 27 timer.

Telegraf og telefon 

I 1820 opdagede den danske 

videnskabsmand, H.C. 

Ørsted, at elektrisk strøm 

kan få en magnetnål til at 

bevæge sig. Ved at sende 

elektricitet gennem en ledning 

kunne man sende et 

signal over lange afstande. 

Problemet var bare at finde 

et system, så hvert signal 

betød noget bestemt fx et 

bogstav. 

Amerikaneren Samuel 

Morse fik en god idé: Han 

lavede et alfabet, som bestod 

af prikker og streger – 

morsetegn. Han opfandt 

også en telegraf-nøgle. Med 

den kunne man sende en 

besked med morsetegnene. 

Morse fik penge af den 

amerikanske regering til at 

lave en telegraflinje. I 1844 

tikkede Morses første meddelelse: 

„Dette er Guds skaberværk.“ 

Siden byggede man telegrafen, 

så prikkerne og stregerne 

blev tegnet på en lang 

strimmel. Så kunne man 

læse beskeden bagefter. 

Med telegrafen nåede en 

besked hurtigt frem. Nu 

kunne aviserne bringe 

nyheder fra fjerne steder. 

Men telegrafen egnede sig 

bedst til korte meddelelser. 

Mange drømte om at bygge 

Samuel Morse opfandt telegrafen 

og morsealfabetet. 

Flere var med til at opfinde 

den første telefon. Men 

Graham Bell fik æren. Her 

indvier han en telefonlinje 

mellem New York og Chicago 

i 1892. 

et apparat, så man kunne 

tale sammen over lange afstande. 

Det skete i 1870’erne, 

da telefonen blev opfundet. 

Den er måske den 

mest populære opfindelse, 

der er gjort nogensinde. 

I begyndelsen var det 

kun de velhavende, der 

havde en telefon. Efterhånden 

faldt prisen på apparatet 

og samtalerne, og telefonen 

blev mere almindelig. 


53

Med den elektriske telegraf kunne man hurtigt få 

meddelelser frem over lange afstande. Fotoet er 

fra den store telegrafstation i Fredericia. Beskederne 

kunne læses som morse på papirstrimlerne. 

I slutningen af 1800-tallet blev den trådløse 

telegraf opfundet. Den blev især brugt på skibe. 


Foto af telefontråde i Odense 

i begyndelsen af 1900-tallet. 

Der er rim på trådende. 

Derfor kan man tydeligt se dem. 

Læg mærke til mændene, der 

arbejder i toppen af masterne.

I dag kan vi ringe direkte … 

Jeg vil gerne 

have nr. 321 

Et øjeblik 

Det er Vejle central. 

Hvad kan jeg 

hjælpe med? 

I dag kan vi ringe direkte til 

folk over det meste af verden. 

Vi skal blot taste deres nummer. 

For 50 år siden var der 

mange hundrede telefoncentraler 

i Danmark. Når man 

ville telefonere, drejede man 

på et håndtag på telefonen. 

Så fik man forbindelse til den 

lokale telefoncentral. Her sagde 

man, hvilket nummer man 

ville i kontakt med. De ansatte 

på telefoncentralen kunne 

lytte med på samtalen. 

Billedet er fra slutningen af 1800tallet. 

Det forestiller den centrale 

telefonomstilling, der lå på Vimmelskaftet 

i København. 


Er det 

dig Kaj? 

55

Adam og Eva levede i Paradisets 

Have. Midt i haven stod 

Kundskabens træ, som de ikke 

måtte spise af. En slange 

lokkede Eva til at smage på et 

æble fra træet. Adam spiste 

også af det. Da Gud opdagede, 

hvad de havde gjort, blev 

Adam og Eva udvist af haven. 


Skabte Gud mennesket? 

For mange millioner år siden 

levede hestens stamfædre 

og mødre i tætte skove. 

Hestene var på størrelse 

med gravhunde. 

Så ændrede klimaet sig, 

og skovene forsvandt. Hestene 

måtte klare sig på åbne 

sletter. Her levede også 

rovdyr. Dem havde heste 

med de korteste ben svært 

ved at flygte fra. De mest 

langbenede heste klarede 

sig. De fik føl, som også 

havde længere ben. Forandringer 

i naturen førte altså 

til, at hestene med tiden 

blev større. 

Dette troede man ikke 

på for to hundrede år siden. 

Man mente, at Gud havde 

skabt Jorden og alt levende 

på den i løbet af syv dage. 

Til sidst skabte han de første 

mennesker, Adam og Eva. 

De lignede ham selv. Og 

Gud bestemte, at deres efterkommere 

skulle herske over 

Jorden. Sådan stod der jo i 

Bibelen. Mennesket, dyrene 

og alt andet levende havde 

ikke forandret sig siden 

skabelsen, sagde man.

Mennesket – en abe? 

I midten af 1800-tallet begyndte 

Charles Darwin og 

andre videnskabsmænd at 

tvivle på, at livet var opstået 

på den måde, som 

Bibelen fortalte. De mente 

også, at dyr og planter havde 

ændret sig i tidens løb. 

Darwin skrev, at når 

noget i naturen forandrede 

sig, tilpassede dyr og planter 

sig de nye vilkår. Det skete 

ved, at de stærkeste og 

bedst egnede overlevede 

og udviklede sig – ligesom 

hestene. Darwin mente, at 

mennesket var et højtudviklet 

dyr, som havde 

udviklet sig fra aberne. 

Darwins teori skabte 

debat. Tre hundrede år tidligere 

havde videnskabsmænd 

opdaget, at Jorden 

ikke var universets centrum. 

Den var bare en planet 

blandt flere andre (se side 

37). Og nu påstod denne 

Darwin, at mennesket ikke 

var Guds vigtigste skabning, 

men stammede fra en abekat! 

Derfor mente mange 

kristne, at hans teori var 

noget „ugudeligt sludder“. 

Andre mente, at Darwins 

teori også forklarede forskellene 

på mennesker: 

Hvorfor der var hvide, sorte 

og gule mennesker. 

De sorte var primitive, 

mens den hvide race var 

kommet længere i udviklingen, 

mente man. Derfor 

var det naturligt, at de 

hvide bestemte over de 

sorte og andre racer, som 

ikke var så udviklede. Ja, de 

hvide havde faktisk pligt til 

at civilisere (opdrage) de 

andre racer. 

Nogle mente, at teorien 

også gjaldt i samfundet. 

Menneskene var forskellige 

og ikke født lige, sagde man. 

Den stærkeste bestemte 

over den svage – på samme 

måde som i naturen. Hvis 

man var meget rig og klarede 

sig godt, var man bedre 

end dem, som klarede sig 

dårligt. Enkelte mente endda, 

at det ville være naturligt, 

hvis man lod være 

med at hjælpe de fattigste. 

Karikatur af Charles Darwin, 

som sagde, at mennesket 

nedstammede fra aberne. 


57

Bedre tider – eller? 

Greta 

stoppede og stirrede 

måbende på luftskibet. 

Zeppelinen, som hendes far kaldte 

den, lignede en kæmpestor, grå cigar. 

Den var mindst lige så lang som hendes 

fars fabrik. Og så svævede den lige 

over jorden. Tykke tove holdt zeppelinen 

nede. Man skulle blot op ad en 

trappe. Så gik man direkte ind på 

passagerdækket. 


„Kom nu, 

skyndte faren. 

Vi er sent på den.“ 

Greta følte igen suget i maven. 

Det var første gang, hun skulle 

prøve at flyve. Og det havde været lige 

ved, at det ikke blev til noget. Hun 

havde fået lov til at komme med faren 

til Paris. Moren havde troet, at de 

skulle rejse med tog fra Berlin. Hun 

blev helt ude af det, da det gik op for 

hende, at faren havde bestilt plads på 

zeppelinen. 

„I styrter ned,“ jamrede hun. 

„Der er større risiko for, at vi kommer 

ud for en togulykke,“ sagde faren. „Du 

kan lige så godt vænne dig til luftskibe 

og flyvemaskiner.

Om få 

år vil det være 

en almindelig 

måde at rejse på.“ 

Moren sagde ikke mere. 

Faren bestemte. 

Nu var Greta og hendes far om 

bord på zeppelinen. Hvor var der 

flot. Fornemme møbler og tæpper på 

gulvene. De gik op på dæk B og kom 

gennem en salon med runde borde. De 

fleste pladser var optaget. Mange 

mænd røg cigarer, så Greta havde 

svært ved at trække vejret. „Behøver vi 

at sidde her?“ spurgte hun. 

„Kun når vi skal spise,“ svarede faren. 

„Vi har vores egen kahyt. Lad os 

sætte os på promenaden.“ 

Greta vidste ikke, hvad det var. Men 

da de satte sig, fandt hun ud af, at 

promenaden var et rum med store vinduer 

og med en god udsigt. 

En stemme i højttalerne bød passagererne 

velkommen ombord og fortalte, 

at zeppelinen lettede om et øjeblik. 

Greta hørte en svag brummen fra motorerne. 

Gennem vinduerne så hun 

mænd, der løsnede fortøjningerne. 

Langsomt steg zeppelinen til vejrs, 

mens den bevægede sig fremad. 

Huse og 

veje blev mindre 

og mindre og gled 

under zeppelinen. Menneskene 

var små prikker. Til sidst forsvandt 

de. Tænk, hvis zeppelinen fortsatte 

helt op til månen. Greta blev 

forskrækket ved tanken. „Hvor højt 

skal vi op?“ spurgte hun. 

„Jeg ved det ikke. Måske et par kilometer.“ 

Greta åndede lettet op, da tingene 

nede på jorden ikke længere blev mindre. 

De gled over Berlin. Det var næsten 

ligesom at se på et kort. Hun genkendte 

domkirken, slottet og floden. 

Det var kæmpestore bygninger. Men 

herfra lignede de legetøjshuse. 

En lille flyvemaskine overhalede larmende 

zeppelinen. Solen glimtede i 

flyets orange vinger. Piloten havde læderhjelm 

på hovedet, og hans øjne var 

dækket af store briller. Han vinkede til 

passagererne i zeppelinen. 

Greta vinkede igen. „Tænk at have 

sin egen flyvemaskine.“ 

„Det får du måske råd til, når du 

bliver voksen. Om få år bliver flyvemaskiner 

lige så almindelige som biler“. 

Faren kiggede på sit ur. „Vi er i 

Paris om 5-6 timer. Med bil eller tog 

ville det have taget to døgn og med 

hestevogn en uge.“ 

Greta nikkede. Zeppelinen gled ind i 

nogle skyer. 

„Det er fremskridt, min pige.“ Faren 

strøg hende over håret. 


59

1920’erne og 1930’erne 

Gennem radioen og i 

biografernes ugerevyer 

kunne folk følge med i, 

hvad der skete i verden. 

De, der havde råd, købte 

bil eller fløj med flyvemaskine 

eller luftskib. Der 

var mange nye muligheder, 

men flere tvivlede 

alligevel på, at det blev 

ved med at gå fremad. 


Stopper fremskridtet? 

Omkring år 1900 mente de 

fleste, at alt blev bedre og 

bedre. Fabrikkerne fremstillede 

endnu flere og billigere 

varer. Der blev opfundet 

nye og mere effektive maskiner 

og redskaber. Man 

byggede skyskrabere, kæmpemæssige 

skibe og broer. 

Togene kørte hurtigere og 

hurtigere, og bilen var opfundet. 

Og lægerne kunne 

helbrede flere og flere sygdomme. 

Men i 1920’erne tvivlede 

mange på fremskridtet. 

Blandt de mange opfindelser 

var der nemlig også 

nye og mere effektive våben. 

Fra 1914 til 1918 var 

der krig i Europa. Her blev 

der for første gang brugt 

maskingeværer, tanks og 

giftgas. Millioner af soldater 

blev dræbt. Folk indså, 

at nye opfindelser også 

kunne skabe ulykke. 

Der skete også andet, 

som fik mange til at tvivle 

på, at tiderne bare blev 

bedre og bedre. Omkring 

1930 gik det dårligt for 

mange virksomheder. Flere 

blev arbejdsløse. I Danmark 

mistede 1 ⁄3 af de ansatte deres 

arbejde. Landmændene 

klarede sig heller ikke så 

godt, og en del måtte opgive 

deres gårde. 

Men uanset, hvad folk 

ventede sig af fremtiden, 

skete der store forandringer 

i 1920’erne og 1930’erne. 

Også mange kunstnere 

syntes, at alt gik fremad. 

Fremtiden ville være 

præget af hurtige bevægelser 

og kraft. Det 

prøvede nogle malere 

at vise i deres billeder. 

Maleriet hedder „Hundelænke 

i bevægelse“.

Titanic 

– håb eller varsel? 

I 1912 var det kæmpemæssige 

passagerskib, 

Titanic, endelig færdigt. 

Det var bygget efter den 

nyeste viden og var 

udstyret med de mest 

moderne redskaber og 

maskiner. Det var endda 

bygget, så det ikke kunne 

synke. Man sagde, at ikke 

engang Gud kunne sænke 

skibet. Titanic var derfor 

et bevis og et symbol på, 

hvor dygtig mennesket 

var blevet. 

Tusindvis af mennesker 

var mødt op på kajen i 

Southampton, da Titanic 

med 2.400 passagerer 

sejlede på sin første tur 

mod New York. To døgn 

senere stødte det ind i et 

isbjerg og sank. 

Titanics forlis viste, at 

nye opfindelser og teknologi 

ikke kunne klare alt. 

Mange tog det som et 

tegn på, at der ville komme 

dårlige tider. 

Titanic – det kæmpemæssige 

moderne og 

luksuriøse passagerskib, 

som man sagde 

ikke kunne synke. 

Med høj fart ramte Titanic et isbjerg. 

Et par timer senere sank det. 1.635 

mennesker druknede. Skitserne er 

tegnet af en overlevende efter 

Titanics forlis. 


61

LZ-129 Hindenburg 

Længde: 247 m 

Diameter: 41 m 

Motorer: fire stk á 1.200 HK 

Tophastighed: 135 km/t 

Løftegas: 211.890 m 3 brint 

Besætningens størrelse: 40 

Antal passagerer: 150 

Zeppelinen „Hindenburg“ 

brænder. Den var fyldt med 

den meget brandfarlige 

luftart, brint. En gnist udløste 

katastrofen. 


Luftskibe og flyvemaskiner 

Mennesket har brugt vogne 

og både i flere tusinde år. 

Men det er kun et par hundrede 

år siden, at mennesket 

fandt metoder til at flyve. 

Først fik man ballonen. 

Den bevægede sig kun i 

vindens retning. Omkring 

år 1900 kunne man bygge 

motorer, der var lette og 

kraftige, og som kunne 

drive propeller. 

Nogle forsøgte at forsyne 

balloner med motor og 

propel. På grund af luftmodstanden 

fløj de langsomt. 

De kunne også kun 

lette med ganske lidt vægt 

ombord. Derfor egnede de 

sig ikke til transport af 

passagerer og varer. 

Tyskeren Ferdinand von 

Zeppelin fandt løsningen. 

Han byggede et kæmpemæssigt 

aflangt luftskib. 

Luftskibene – eller zeppe- 

linerne, som de blev kaldt – 

blev en succes. De største 

kunne transportere op mod 

200 personer og flyve 135 

km/t. Det betød, at man 

kunne komme fra Tyskland 

til USA på to døgn. 

Andre opfindere arbejdede 

på at fremstille flyvemaskiner. 

Her var det vingernes 

form, som holdt det i 

luften. I 1920’erne kunne en 

flyvemaskine kun flyve få 

hundrede kilometer, før det 

skulle tankes op. Og et fly 

kunne kun have få personer 

med. Derfor troede mange, 

at zeppelinerne var fremtiden 

inden for lufttransport. 

Men så skete katastrofen. 

Den 6. maj 1937 lagde 

zeppelinen „Hindenburg“ 

an til landing i lufthavnen 

i Lakehurst, USA. Pludselig 

brød zeppelinen i brand. 

36 af de 97 passagerer og 

besætningsmedlemmer 

omkom i flammerne.

Ulykken var så alvorlig, 

at man holdt op med at 

bruge zeppelinerne til passagertransport. 

Efterhånden blev man i 

stand til at bygge bedre og 

større fly. Og man glemte 

zeppelinerne. Men måske 

får de en ny chance her i 

Nu stiger den! 

De amerikanske brødre Wilbur og Orville Wright 

var de første, der fik en flyvemaskine i luften. 

Det skete i 1903, hvor deres maskine holdt sig 

i luften i 12 sekunder og fløj ca. 40 meter. 

I Europa var det den 25-årige danske opfinder 

J.C.H. Ellehammer, der først fik en flyvemaskine 

i luften. Det skete på Amager i 1906. 

Flyet var tøjret til en pæl, som Ellehammer fløj 

rundt om i en højde på ca. 40 cm. 

Avisen ”Pressen” kaldte Ellehammers flyvemaskine 

for et luftskib. Avisen skrev sådan om 

begivenheden: 

”Ellehammers luftskib kan flyve. Det er en 

kendsgerning. 

Ganske vist har det ikke været mange fod 

oppe. Men det har dog været i luften og har 

kunnet holde sig svævende. 

begyndelsen af 2000-tallet. 

Moderne fly bruger nemlig 

enorme mængder af brændstof, 

og de forurener. Det 

gør zeppelinere ikke. Derfor 

er der fabrikker, som er ved 

at udvikle nye og mere sikre 

luftskibe. 

Ellehammer i sin 

flyvemaskine i 1906. 

Maskinen svæver få 

centimeter over jorden. 

Et par forbisejlende lykkelige har set ’luftskibet 

svævende i en fart som ret stærk cykelkørsel i 

en stor rundkreds hen over øen i nogle alens 

afstand fra jordoverfladen. Den mægtige indretning 

raslede slemt, og motoren tøffede 

som en motorcykel.’ 

Således har de to tilskuere fortalt, – og det 

kan vel derefter næppe vare længe, før Hr. 

Ellehammer vil foretage sig sin længe ventede 

og stadig udsatte opstigning.” 

Mon folk dengang forestillede sig, at der 

kun skulle gå 60 år, før man kunne flyve til 

månen? Hvor mange år varer det mon, før det 

bliver almindeligt at tage på en rumrejse i sin 

ferie? 


63

Ud at køre 

I 1885 satte tyskeren Karl 

Benz en benzinmotor på et 

trehjulet køretøj. Det var 

verdens første bil, og den 

kunne køre 13 km/t. Tre år 

senere byggede danskeren 

Albert F. Hammel den første 

„Hammelbil“, som 

havde en tophastighed på 

10 km/t. 

I 1920 var der ca. 18.000 

biler i Danmark. I 1930 var 

der 100.000. Kun England 

og Frankrig havde flere biler 

pr. indbygger end Danmark. 

Der blev kun bygget 

et par eksemplarer af 

Hammelvognen. 


De fleste veje i Danmark 

var grusveje. De kunne ikke 

holde til de mange biler. Så 

i 1920’erne blev der lagt 

asfalt på de større veje. 

Bilen blev som regel 

brugt til kortere ture. Det 

var også svært at finde vej, 

hvis man skulle langt. Vejene 

gik fra én by til nabobyerne. 

Og de få vejskilte, der 

var, viste også kun vej til 

den nærmeste by. Der var 

ikke skilte, så man fx kunne 

følge vejen fra Vejle til 

Silkeborg. Så skulle man 

langt, rejste de fleste med 

toget. 

Hvis man gerne vil vise 

andre, at man er rig og noget 

særligt, kan man gå i 

meget dyrt tøj eller købe 

andre kostbare ting. Det 

kaldes status-symboler. Sådan 

var det også med bilen. 

I begyndelsen købte mange 

bil for at vise deres status. 

Det var vigtigere, end at 

bilen også var et transportmiddel. 

Samlebåndet 

På fabrikkerne blev delene 

til de færdige varer fremstillet 

ved hjælp af maskiner. 

Men arbejderne kunne 

ikke undværes. De passede 

maskinerne, og de samlede 

de enkelte dele til de færdige 

produkter. Det var altså 

arbejderne, som bestemte

tempoet. På bilfabrikkerne 

samlede 10-15 arbejdere således 

den enkelte bil fra 

start til slut. Den måde at 

producere på betød, at bilerne 

var så dyre, at kun de 

mest velhavende havde råd 

til at købe dem. 

Den amerikanske bilfabrikant 

Henry Ford ønskede 

at fremstille biler på en 

mere effektiv måde. Kunne 

han gøre det, ville det være 

billigere at fremstille en bil. 

Og når prisen faldt, kunne 

han sælge flere biler. 

I flere år gjorde Ford og 

hans nærmeste medarbejdere 

flere forsøg, før de fandt 

løsningen: Samlebåndet. 

Bilerne skulle fremstilles 

på samlebånd. Dvs. at de 

første dele af bilen blev 

samlet i begyndelsen af 

båndet. Efterhånden blev 

flere ting sat på bilen. Når 

den nåede enden af båndet, 

var den færdig. 

Den enkelte ansatte udførte 

et bestemt arbejde på 

bilen, fx at skrue højre bagskærm 

på. Det skulle nås, 

før båndet gled frem, og 

han skulle være parat til 

sætte højre bagskærm på 

den næste bil. 

At arbejde ved et samlebånd 

var ensformigt. Hele 

dagen skulle arbejderne 

gøre de samme bevægelser. 

Ford-bilerne blev så populære, 

at der i 1924 blev anlagt en 

fabrik i Sydhavnen i København, 

hvor bilerne blev samlet. 

I 1966 blev fabrikken lukket. 

Det betød, at mange arbejdere 

blev slidt ned i løbet 

af 15-20 år. Mange arbejdere 

kunne ikke holde det ud og 

søgte andre jobs. Henry 

Ford måtte sætte lønnen i 

vejret for at holde på sine 

ansatte. 


65

På få år ændrede bilerne sig 

meget. Til venstre er en Ford T 

model 1917 og til højre en 

Ford A model 1930. 

I 1920’erne og 1930’erne 

var der ikke så meget at 

vælge imellem, når man 

ville høre radio. Her er 

aftenradioprogrammet fra 

den 1. september 1935. 


Millioner af biler 

Samlebåndet betød, at det 

var hurtigere og billigere at 

fremstille biler. Langt mere 

end Henry Ford havde 

drømt om. I 1907 begyndte 

fabrikken at lave modellen 

Ford T. I begyndelsen brugte 

fabrikken ikke samlebånd. 

Ti år senere var det 

udviklet, og prisen for en 

bil var faldet til under det 

halve. 

I 1927 stoppede produktionen 

af Ford T. På det 

tidspunkt var der fremstillet 

mere end 15 mio. biler 

af denne model. 

Ærede lyttere! 

Nyheder læste man i avisen. 

En fodboldkamp oplevede 

man fra tilskuerpladserne 

på et stadion. Og ville man 

høre musik, gik man til 

koncert. 

Det ændrede sig i 

1920’erne, hvor radioen 

blev almindelig. Radioen 

gav folk mulighed for at 

høre nyheder og begiven- 

heder – også når de ikke 

selv var til stede. 

Mange lavede deres egen 

radiostation, hvorfra der 

blev sendt alt muligt. Lydkvaliteten 

var ofte dårlig, 

og udsendelserne gik ind 

over hinanden. Derfor fik 

regeringen vedtaget en 

radiolov. Den forbød private 

at oprette radiostationer. 

Kun Statsradiofonien måtte 

sende radio i Danmark. Og 

regeringen og Rigsdagen 

(Folketinget) førte kontrol 

med, hvad der blev sendt. 

Regeringen ønskede, at 

radioen skulle give folk oplysninger. 

Derfor var der 

mange nyhedsudsendelser 

og foredrag. Men der var 

også hørespil, musik, sport 

og anden slags underholdning. 

Efterhånden blev udsendelserne 

og radioapparaterne 

bedre. Det blev populært 

at høre radio. Når radioen 

sendte landskamp, eller 

der var en spændende udsendelse, 

samledes hele 

familien foran apparatet.

Det var enkelt at bygge en 

radiosender og endnu lettere 

at lave en modtager. 

De to kvinder lytter til en 

fabriksfremstillet radio. 

Tegningen er fra 1926. 

Der er landskamp i 

radioen. 


67

Plakaten er fra filmen 

Dødsklippen fra 1913. 

Læg mærke til at 

filmens titel er skrevet 

på flere forskellige 

sprog. Fordi det var en 

stumfilm, kunne den 

bruges i mange andre 

lande end Danmark. 


Levende billeder 

I begyndelsen af 1900-tallet 

kunne man lave stumfilm. 

Det vil sige film uden lyd. 

Alligevel blev de meget 

populære. Mange stumfilm 

blev produceret i Danmark. 

Filmstudierne i Valby var 

dengang lige så berømte, 

som Hollywood-studierne 

i USA er det i dag. 

En af de kendte danske 

film hed „Afgrunden“. Det 

var en dramatisk kærlig- 

hedshistorie om en spillelærerinde, 

der myrder sin 

elsker, som har svigtet hende. 

Filmen blev skuespilleren 

Asta Nielsens store 

gennembrud. Der blev 

også lavet mange film med 

Fy(rtårnet) og Bi(vognen), 

som var verdens første 

komikerpar. 

I løbet af 1920’erne kunne 

man lægge lyd på filmen 

– tonefilm. I udlandet ville 

man ikke have film med 

dansk tale. Danske film var 

nu ikke længere verdensberømte. 

I stedet blev især 

amerikanske film fra Hollywood-studierne 

populære. 

Skuespillere som Greta Garbo, 

Joan Crawford, Johnny 

Weissmüller og Errol Flynn 

blev de nye stjerner. 

Der var mange flere biografer 

i 1930’erne end i 

dag. Selv små byer med 

kun 1000 indbyggere havde 

en biograf. Og folk gik 

oftere i biografen end i dag. 

Det var almindeligt, at en 

ung mand inviterede sin 

kæreste i biografen. Så kunne 

de sidde på de bageste 

rækker og skjult af mørket 

holde hinanden i hånden 

og kysse lidt. 

Nu om dage ser de fleste 

voksne nyheder i fjernsynet. 

I 1930’erne filmede man 

nyhederne. De blev vist 

som forfilm i biografen. 

De blev kaldt ugerevyer, 

fordi den samme film blev 

brugt hele ugen.

En af de meget populære 

amerikanske tonefilm var 

Tarzan. Hovedrollen blev i 

mange år spillet af Johnny 

Weissmüller (1904-84). 

Radioudsendelser og 

især film gjorde et stærkere 

indtryk på folk end en artikel 

i en avis. I de fleste lande 

blev der indført censur 

på radioudsendelser og 

film. Det betød, at indholdet 

skulle godkendes, før 

programmet blev sendt 

eller filmen vist. Film-censuren 

ville fx ikke have, at 

der blev kysset for længe i 

filmene. Blodige mordscener 

var også forbudt. 

Radio og film blev også 

brugt til at påvirke folks 

meninger. Det skete bl.a. i 

Tyskland, hvor Adolf Hitler 

fik al magten i 1933. Han 

sørgede for, at der blev 

lavet udsendelser og film, 

som viste, hvor godt det 

gik i Tyskland. 

Asta Nielsen (1881-1972) var 

en dansk stumfilmskuespiller 

og en af stumfilmens allerstørste 

internationale stjerner. 

Hun indspillede kun fire stumfilm 

i Danmark. Så tog hun til 

Tyskland, hvor hun indspillede 

mere end 70 film – både 

stumfilm og tonefilm. 


69

Opdragelse til racisme 

Radio og film betød, at folk 

fik mere at vide om verden. 

I dag synes vi, at det er godt 

at kende noget til andre 

kulturer. Men tidligere var 

mange bekymrede over, 

om det var skadeligt. Skulle 

man forbyde jazz-musik? 

Det blev jo især spillet af 

sorte fra USA. Dengang 

mente mange, at de sorte – 

„negrene“ som man kaldte 

dem – var primitive. Måske 

kunne danske børn og unge 

tage skade af at lytte til jazz? 

Det var skolens opgave 

at fortælle børnene sandheden 

om verden og dens 

folk. I en dansk geografibog 

fra 1930’erne kunne 

eleverne læse: 

„Englænderne er et af 

Jordens dygtigste folk. De 

har lyst til at tage fat, og de 

forstår at holde ud …“ 

Om de sorte i Sudan står 

der bl.a.: 

„I deres væsen er de 

godmodige, snakkesalige 

og meget støjende. Negrene 

har en kraftig legemsbygning 

og kan bedre end 

andre folk tåle strengt arbejde 

i et varmt klima, og 

det var derfor, at de tidligere 

førtes som slaver til 

Amerika. 

Negeren har gerne flere 

koner. Dem køber han, og 

de må gøre det meste arbejde, 

for selv er han meget 

doven.“ 


I 1920’erne og 1930’erne 

lærte eleverne i skolen, at 

der er forskel på mennesker. 

De lærte, at disse forskelle 

hang sammen med 

den race, man tilhørte. 

I slutningen af 

1920’erne optrådte 

sorte kunstnere i 

København, bl.a. 

jazzmusikeren Louis 

Armstrong og sangeren 

Josephine Baker. 

Det var der nogen, 

der ikke brød sig om.

Register 

a 

adel (stormand) 22 

affald 12 

Afrika 31 

Andersen, H.C. 52 

arabere 30, 34 

astrolabium 35 

avis 40 

b 

Baker, Josephine 70 

Bell, Graham 53 

Benz, Karl 64 

Bibelen 26, 39, 56 

bil 64-66 

biograf 68 

bog 27, 38-39 

bogtryk 38-39 

bonde 18-19 

børn/børnearbejde 46-49 

c 

Caledonia 52 

censur 69 

Columbus, Christoffer 31 

Computer 8-9 

Cugnot, Nicolas 50 

d 

da Gama, Vasco 32 

damplokomotiv 51-51 

dampmaskine 45 

dampskibe 52 

dampvogn 50 

Darwin, Charles 57 

Dommedag 26 

e 

ekspedition 31-32, 36 

Ellehammer, J.C.H. 63 

e-mail 8 

Europa 10-11, 30 

f 

fabrik 10, 45-49, 64-66 

film 68-69 

fiskeri 10 

flyvemaskine 62-63 

forbrug 11 

Ford 66 

Ford, Henry 65-66 

forurening 12, 63 

g 

Globale Landsby, Den 14-15 

Gud 26, 56 

Gutenberg, Johann 38-39 

h 

Hammel, Albert F. 64 

handel 30, 44-45 

hest 19-20, 22, 56 

Hitler, Adolf 69 

hjulplov 19 

håndværk/håndværker 20, 44 

i 

indianer 31-33 

Indien 30-32, 36 

industri 10, 45 

industrialisering 45 

internet 9 

j 

jazz 70 

jern 21, 45 

Jorden 31, 37 

k 

kalkmaleri 26 

kanon 22 

kloster 20, 24 

kogge 18 

konge 22-23 

Kopernikus, Nikolaus 37 

korn 20, 45 

krig 22-23 

krudt 22 

krydderi 30 

kul 45 

kurer 26 

kvadrant 35 

l 

landbrug 10, 19-20, 45 

lejehær 23 

luftskib 62-63 

m 

mad 11, 20 

manufaktur 44 

maskine 10, 44-45 

Middelhavet 30 

mine 45, 50 

mobiltelefon 8 

Morse, Samuel 53 

morsealfabet 53 

munk 20, 24 

mølle 20-21 

n 

Nielsen, Asta 69 

nyhed 66, 68 

o 

opdagelsesrejsende 30-31, 37 

p 

planet 31, 37 

portolan 35 

Portugal 31-32 

post 26, 40-41 

r 

racisme 70 

radio 66 

regering 66 

Rigsdagen 66 

rustning 22-23 

s 

samlebånd 64-66 

skibe 13, 19, 34, 52, 61 

skole 9, 48 

SMS 8 

soldat 23 

Spanien 32 

statussymbol 64 

Stephenson, George 51 

stjerner 31, 34-35 

Søfareren, Henrik 36 

søuhyrer 31 

t 

teknik/teknologi 10 

telefon 52-55 

telegraf 52-55 

Titanic 61 

tog 51-52 

transport 12-13, 18-19, 30, 

34, 50-52, 62 

tv 14-15 

Register 

71

u 

universet 37 

ur 24-25 

v-w 

valke 20-21 

videnskabmænd 31, 57 

von Zeppelin, Ferdinand 62 

Weissmüller, Johnny 69 

Wright, Wilbur og Orville 63 

z 

zeppelin/luftskib 63 

ø 

Ørsted, H.C. 53 

Østen 30

Grundbog HIT MED HISTORIEN 5 - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Grundbog HIT MED HISTORIEN 5 - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?