Slupinski afhandling 2 del

More documents

Recommendations

Info

5.3.1 Belysningsstyrkefordeling – KVANTITATIV MÅLING Målingen af belysningsstyrkefordeling i rummet fortæller, hvordan facadens lysåbninger fordeler dagslyset inde i rummet samt hvor langt fra facaden, man kan få tilstrækkeligt dagslysniveau til, at en given funktion kan udføres uden kunstig belysning. Belysningsstyrkefordeling skildres typisk igennem måling af DF i bordhøjde ved flere afstande fra facaden under diffust himmellys (Aschehoug et al. 1998 s. 15). Diffust himmellys er en stabil belysningstilstand samt et ofte forekommende dagslystilstand på de nordlige breddegrader (Arnesen 2002 s. 9). Som vist i fig. 5.3.1a, måles DF med 2 illuminansmetre samtidigt, hvor den ene står skyggefrit oven på modellen lige over facadens midte og den anden placeres inde i modellen på bestemte afstande fra facaden (Lechner 1991 s. 316). Procentandelen mellem den indre og den ydre illuminansmeter angiver DF på de forskellige målesteder inde i modellen . Begge illuminansmetere sammenlignes ved hver eneste interiørmåling. Fig. 5.3.1a Rummodellen i lyslaboratoriet med 2 illuminansmetre – en over facaden udenfor og en inde i modelrummet Fotografi: Artur Slupinski Som vist i fig. 5.3.1b, er begge de anvendte illuminansmetre digitale af mærket BEHA model 93408. Som også vist i fig. 5.3.1b viser den ene måler 1625 Lux, mens den anden placeret lige ved siden af ved samme belysning viser 1618 Lux – altså 0,4 % mere, hvilket jeg anser for en ubetydelig forskel ved måling af DF, der i forvejen er en procentandel mellem de to målers resultat – en yderligere procentandel af en procentforskel på kun 0,4 % anser jeg for ubetydelig for synssansen. Fordelen ved kun at bruge 2 målere er en eliminering af flere måleafvigelser ved endnu flere målere. Fig. 5.3.1b De to anvendte digitale illuminansmetre af mærket BEHA model 93408. Fotografi: Artur Slupinski 2
Afstanden fra facaden for interiørmålerens placering forøges med 10cm fra facaden svarende til 1m afstandsforøgelse ved et målestoksforhold på 1/10 samt til 2 m afstandsforøgelse ved et målestoksforhold på 1/20 – som nævnt i kapitel 5.2.1, kan modelrummet betragtes i 2 forskellige målestoksforhold. Den yderste placering er således 10 cm fra facaden, mens den inderste placering er 50 cm fra facaden med i alt 5 forskellige placeringer ved hver af de 2 forskellige bordhøjder. Da DF generelt måles i bordhøjde på 80 cm, skal målingen foretages 2 gange ved hvert eksperiment – en gang ved en bordhøjde i målestoksforhold 1/10 og en gang ved en bordhøjde i målestoksforhold 1/20. Dette gøres ved at placere illuminansmålerens sensor på en klods, som vist i fig. 5.3.1c, så toppen på sensoren kommer i en højde svarende til bordhøjden ved de to målestoksforhold – 80 mm ved 1/10 og 40 mm ved 1/20. Fig. 5.3.1c De to anvendte illuminansmetres højde for deres placering svarende til bordhøjderne i 2 forskellige modelskala – 1/10 på det venstre fotografi samt 1/20 på fotografiet til højre. Fotografi: Artur Slupinski DF registreres i en i et DF-diagram, som den vist i fig. 5.3.1d, hvor hvert rumskala har sin kurve med tilhørende farve – rød for 1/20 med en rumhøjde på 6 m og sort for 1/10 med en rumhøjde på 3 m. I diagrammet er der også angivet belysningskrav til kontorfunktionen, 300 lux angivet med blåt, samt opholdsstuefunktionen, 100 lux angivet med grønt (Wuppertal Institut für Klima, Umwelt, Energie 1996 s. 109) Begge belysningskrav er angivet som et intervalfelt i stedet for en linie, eftersom himmellysets lysstyrke godt kan variere mellem 5.000 Lux og 10.000 Lux afhængigt af vejrforholdene. Den øverste del af intervalfeltet repræsenterer således den nødvendige DF for at opfylde belysningskravene ved en overskyet himmel, mens den laveste del af intervalfeltet repræsenterer den tilstrækkelige DF for at opfylde belysningskravene ved en skyfri himmel, så jo mere skyfrit vejreforholdene er, desto lavere i intervalfeltet – og dermed længere væk fra facaden - kan belysningskravene opfyldes, da skæringspunktet mellem DF-kurven og belysningskravfeltet kommer længere væk fra facaden. Fig. 5.3.1d Det anvendte DF-diagram med 2 DF-kurver for de to rumskala samt intervalfelter for belysningskrav – blå for kontorrum og grøn for opholdsstue. Illustration Artur Slupinski 3
Page 3 and 4: SOL-SLØR DEL 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Page 5: SOL-SLØR - DEL 2 Undersøgelsestek
Page 9 and 10: 5.3.2 Kontrastforhold - KVANTITATIV
Page 11 and 12: Fig. 5.3.2e viser punkterne for må
Page 13 and 14: Afstanden kan ligeledes afsløre fa
Page 15 and 16: 5.3.4 Modellering - subjektiv vurde
Page 17 and 18: Fig. 5.3.4d Observationsgenstande t
Page 19 and 20: Fig. 5.3.5a De samme farvede gensta
Page 21 and 22: Som hovedteknik til undersøgelse a
Page 23 and 24: Mønsterregularitet Med denne under
Page 25 and 26: Mønsterretning Med denne undersøg
Page 27 and 28: 5.4.4 Undersøgelsesvariabler i eks
Page 29 and 30: synssystemet (Livingstone 2002 s.38
Page 31 and 32: 5.4.6 Evalueringsparametrenes samme
Page 33 and 34: 6.1 Observationer for eksperimentgr
Page 35 and 36: Som vist i fig. 6.1e giver den spej
Page 37 and 38: Fig. 6.1g - Kan dominerende linier
Page 39 and 40: Fig. 6.1i Sammenligning af DF-kurve
Page 41 and 42: Fig. 6.1m Eksperiment A.03 - rumlig
Page 43 and 44: Fig. 6.1s Eksperiment A.05 - rumlig
Page 45 and 46: Fig. 6.1w Modellering og skygger ve
Page 47 and 48: vist i fig. 6.2f, hvilket har resul
Page 49 and 50: I eksperiment B.04 med mikroperfore
Page 51 and 52: Fig. 6.2n Eksperiment B.04 med mikr
Page 53 and 54: Fig. 6.2r Eksperiment B.04 med mikr
Page 55 and 56: Fig. 6.2u Eksperiment B.03 med vert
Page 57 and 58:
Som vist i fig. 6.3d, så virker ek
Page 59 and 60:
Fig. 6.3h Eksperiment C.01 med ensa
Page 61 and 62:
Fig. 6.3l Eksperiment C.02 med hori
Page 63 and 64:
6.4 Observationer for eksperimentgr
Page 65 and 66:
Fig. 6.4c Eksperiment D.02 med 1 cm
Page 67 and 68:
Fig. 6.4g Eksperiment D.06 med farv
Page 69 and 70:
Fig. 6.4k Farveskygger ved direkte
Page 71 and 72:
Fig. 6.4o Eksperiment D.06 - rumlig
Page 73 and 74:
Når forskellige farver med ens lum
Page 75 and 76:
6.5 Observationer for eksperimentgr
Page 77 and 78:
Fig. 6.5e - DF-kurver for eksperime
Page 79:
Bilag 1: Eksperimentdokumentation 7
Page 105 and 106:
101
Page 107 and 108:
103
Page 109 and 110:
105
Page 111 and 112:
107
Page 113 and 114:
109
Page 115 and 116:
111
Page 117 and 118:
113
Page 119 and 120:
115
Page 121 and 122:
117
Page 123 and 124:
119
Page 125 and 126:
121
Page 127 and 128:
123
Page 129 and 130:
125
Page 131 and 132:
127
Page 133 and 134:
129
Page 135 and 136:
131
Page 137 and 138:
133
Page 139 and 140:
135
Page 141 and 142:
137
Page 143 and 144:
139
Page 145 and 146:
141
Page 147 and 148:
143
Page 149 and 150:
145
Page 151 and 152:
147
Page 153 and 154:
149
Page 155 and 156:
151
Page 157 and 158:
153
Page 159 and 160:
155
Page 161 and 162:
157
Page 163 and 164:
159
Page 165 and 166:
161
Page 167 and 168:
163
Page 169 and 170:
165
Page 171 and 172:
167
Page 173 and 174:
169
Page 175 and 176:
171
Page 177 and 178:
173
Page 179 and 180:
175
Page 181 and 182:
177
Page 183 and 184:
179
Page 185 and 186:
181
Page 187 and 188:
183
Page 189 and 190:
185
Page 191 and 192:
187
Page 193 and 194:
189
Page 195:
Bilag 2: Afgangsprojekt 191
show all

Slupinski afhandling 2 del

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?