Magasin 5 – 2012 - KLF – Kirke & Medier

NR. 5 · November 2012, 84. årgang
TEMA:
Jul jorden rundt
side 3-7
Buketten til
Dorte Fals
Biskoppen, s. 7 Kulturen, s. 11 Radioværten s. 15

Leder
koLofon MedLeMsbLad for foreningen kLf, kirke & Medier
2
AF LANDSFoRMAND HENNINg BJERg MIKKELSEN
Plads til kirkelig public service
Så fik vi en ny medieaftale. I den hedder
det, at DR fortsat skal være forpligtet på
dansk kultur, herunder den kristne kulturarv.
Det sidste er en vigtig og nødvendig
præcisering i en tid, hvor man ellers har
meget travlt med at presse al tro og religion
ud af det offentlige rum. Men det ligger
altså i kristendommens natur at ville søge
ind i det offentlige rum, fordi den netop har
noget på hjerte inde i vores fælles rum.
Derfor er det glædeligt, at der er blevet lyttet,
og at man stadig vil levne plads til kristendom
i medierne. Tak for det!
Til gengæld er forpligtelsen på de kristne
højtider gledet ud af medieaftalen. Det
ærgrer os naturligvis. Der er højtider, hvis
indhold lige så stille er gået i glemmebogen
i alt for mange danskeres bevidsthed.
Julens kristne indhold har danskerne ganske
vist stadig nogenlunde styr på, men
Redaktion
Walder Hartmann
Evan Johansen
Erling Nielsen
Esther Schulz Nielsen( korrektur)
Hanne Baltzer (ansv. redaktør)
Mobil 2288 4496
Mail: Hanne@baltzersbureau.dk
Layout og tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Oplag
18.500 eksemplarer
ISSN0902-5146
hvis ikke vi passer meget på, så vil den
kristne jul lige så stille lide druknedøden i
julesne, nisseøl og gavepapir.
Det er ofte blevet sagt, at kristendom er
det, vi ikke kan sige os selv. Derfor lever
kristendommen heller ikke bare sådan helt
af sig selv og pr. automatik i vores kultur.
Den lever hos os ved at blive fortalt, hørt,
modtaget og givet videre. Derfor har vi alle
et ansvar, hvis vi ønsker at værne om de
værdier, som vi har bygget liv og samfund
på i mere end tusinde år.
Det ligger som nævnt i kristendommens
natur at ville være til stede overalt. Derfor
vil vi i den kommende tid knokle for, at kristendommen
bliver godt integreret i hele
sendefladen. Jo, det vil da bestemt glæde
os, hvis DR K udvikler sig og bliver en
stærk kulturkanal, hvor også trosstoffet hører
naturligt hjemme. Men vi bidrager altså
Forside
Dorte Fals, vært på DR, får buketten af Kirke &
Mediers læsere. (foto: Bjarne Bergius
Hermansen, DR)
Artiklerne dækker ikke nødvendigvis
KLF, Kirke & Mediers synspunkter.
Landskontoret
Industrivej 22, 7080 Børkop
Tlf. 8662 7466, fax 8662 7498
info@klf.dk
www.klf.dk
Landsformand
Henning Bjerg Mikkelsen
tlf. 9788 9011 / mobil 2826 5807.
Mail: hbmi@km.dk.
Kommunikationskonsulent
Zenia Larsen,
Tlf. 87263537
zl@klf.dk.
”Hvis vi ikke passer meget
på, vil den kristne jul lige så
stille lide druknedøden
i julesne, nisseøl og
gavepapir. Julens budskab
skal ikke redigeres væk”.
ikke til, at kristendom i medierne parkeres
på en måde, hvor det kun bliver for nørder
og andre særligt interesserede. Det bør helt
naturligt også integreres på børnekanalen,
så kommende generationer bliver fortrolige
med, hvad kirke og kristendom er. Vi vil appellere
til, at programmer som f.eks. DR
Kirken og Før søndagen forbliver på hovedkanalen,
hvor den store gruppe af danskere
befinder sig. Public service handler for
os om, at det med tro og eksistens får rækkevidde
til os alle.
Generalsekretær
Mikael Arendt Laursen
Direkte tlf: 87263535
Mobil: 27146699
mal@klf.dk
Har du meddelelser vedr. adresseændring
eller medlemsstatus,
er du velkommen til at kontakte
landskontoret, tlf. 8662 7466 eller sende en
mail: info@klf.dk .

ønsker
AF SVEND LøBNER
TeMa
kLf, kirke & Medier har
sendt medlemmernes juleønsker
til dr og TV 2. På
dr holder de kortene tæt til
kroppen, og på TV 2 kan de
kun love julekoncerter på
Charlie.
Hvad du ønsker, skal du få - måske
Julen nærmer sig, og det er på høje tid at
skrive sin ønskeseddel, hvis man vil påvirke,
hvilke pakker der skal ligge under tv-juletræet
i år. Mange af KLF, Kirke & Mediers medlemmer
har indsendt ønsker til tv i julen. og
nu er spørgsmålet så, om Danmarks to public
service-kanaler vil opfylde dem.
Jesus og Josefine
På den absolutte førsteplads kommer ønsket
om en julekalender med kristent indhold.
Her nævnes bl.a. ”Jesus og Josefine”
og ”Pagten”. ”Jesus og Josefine” blev vist
første gang på TV 2 i 2003, og ”Pagten”
blev vist på DR1 i 2009.
- Jeg ønsker mig en julekalender, som
ikke kun handler om nisser og julesne. Heller
ikke om gaver og julehygge, men om
hvem Jesus var, og hvad han kan gøre i
menneskers liv i dag, siger Hanne Heiden.
På andenpladsen kommer ønsket om
kristne film i julen, især dem, der handler
om Jesu fødsel. Her nævnes ”Vejen til Betlehem
– det sande juleeventyr”.
- Film og radioudsendelser skal gerne
have et klart fokus, så både børn, unge og
voksne i fællesskab kan føle sig godt tilpas
og fornemme en god morale i budskabet,
siger Hilda og Erik Nielsen.
koncerter og film
På tredjepladsen over juleønsker kommer
Vi vil fx gerne nyde en koncert med Oslo Gospel Choir! (foto: Oslo Gospel Choir)
koncerter med salmer og sange over julens
temaer.
- Kunne man være så heldig at opleve
en koncert hjemme i éns stue i julen? spørger
Flemming Stephansen.
Ind som nr. 4 kommer dokumentarer
om de begivenheder, der omkranser julen.
Hvem var kong Herodes, kejser Augustus
og hvor kom de tre vise mænd fra?
- Vi ønsker at se og høre om det, der viser
”En Frelser er født os!”, siger Hilda og
Erik Nielsen.
Til sidst på ønskesedlen kommer bibelske
film, fx ”Ben Hur” og ”De 10 bud”.
Hemmelighedskræmmeri
Nu plejer man jo ikke at afsløre, hvilke gaver
man har købt; det er hemmelighedskræmmeriet,
der gør julen særlig spændende.
Men derfor kan vi jo godt fiske lidt efter,
om der er en chance for at få vore juleønsker
til TV 2 og DR opfyldt.
- De fem juleønsker fra KLF, Kirke &
Medier er et fint initiativ, og de er noteret.
Det er gode indspil, som jeg også kan genkende
fra vores programmer i julemåneden
de senere år, siger Inger Bach, der er direktør
for DR Danmark. Hun tilføjer:
- Desværre kan jeg ikke løfte sløret for,
hvad vi har i støbeskeen i år. Vi holder jo af
konkurrencehensyn kortene tæt ind til
kroppen. Men det er ingen hemmelighed,
at vi gerne vil sende programmer med en
kristen og kirkelig profil.
kan kun love koncerter
Michael Hansen fra TV 2 Kommunikation siger
klart, at ønsket om ”Jesus & Josefine”
ikke kan opfyldes, fordi julekalenderen allerede
er genudsendt. Der er heller ingen planer
om at sende ”Vejen til Betlehem” eller andre
bibelfilm, men julekoncerter spiller i december.
Datoerne er dog hemmelige, idet disse
koncerter indgår i Charlies kalenderpakker til
seerne. Mht. det kirkelige stof har TV 2 taget
det redaktionelle valg at integrere de kirkelige
emner i kendte programformater, fx go’
morgen Danmark og NYHEDERNE, for at få
flere til at se med.
ønskeseddeL TiL dr og TV 2
fra kLf, kirke & Medier
1. Julekalender med kristent budskab
2. Film om julens indhold
3. Koncerter med julens sange
4. Dokumentarer om julens begivenheder
5. Spillefilm med bibelske beretninger.
3

Jorden rundT
4
TeMa
AF Bo ToRP PEDERSEN
Tyskland er et mere traditionsstærkt land
end Danmark, og det er ingen tilfældighed,
at mange af vore juletraditioner er indført
fra Tyskland, f. eks. det pyntede grantræ,
juletræet, som allerede i 1600-tallet var
kendt i Tyskland, men først langt senere
blev udbredt i resten af Europa og USA. I
1914 tændtes det første juletræ på Rådhuspladsen
i København, og det er stadig
en københavner-begivenhed, men nok en
endnu større festlighed i de tyske byer.
Tysk tv
De to store landsdækkende public servicetv-kanaler,
Das Erste (ARD) og ZDF, bringer
normalt både gudstjenester og et væld af
koncerter og folkekære film i juledagene,
ikke mindst film efter gamle eventyr. Begge
hovedkanaler tilgodeser både den romerskkatolske
og den protestantiske kirke, juleaften
er dog præget af midnatsmessen fra Vatikanet.
Hvor juleaftensdag i Danmark er blevet
en slags ny hel ”helligdag”, fastholder
tyskerne vægten på Juledag som helligdag.
Traditioner
Julekrybberne med stalden i Betlehem, Jesusbarnet,
forældrene, dyrene, osv., er ikke
Julemarkedet i Lübeck dufter af mandler.
Traditionsrige Tyskland
ukendt i Danmark, men mere udbredt i
Tyskland også uden for de romersk-katolsk
prægede ”sydstater”. Julemanden er derimod
kommet til Tyskland fra Norden, idet
katolikkernes hellige Nikolaus er blevet afløst
af den nordiske nisse (Niels = Nikolaus).
Den særlige tyske juletradition, vi danskere
måske bedst kender, er julemarkederne,
som ”hærger” de tyske byer senest fra og
med første søndag i advent. Der pyntes festligt
med en overdådighed af lys, og der rejses
en masse boder, som faldbyder alle mulige
spiselige godter, overflødige gaver samt grog,
glühwein og naturligvis den bedste øl. Jo,
duften af brændte mandler og glühwein lægger
sig behageligt over alle tyske byer i adventstiden.
også adventskalenderne er i Tyskland rigeligt
udstyret med spiselige småting. Med
ordene ”schöne Bescherung” ønsker man
hinanden dejlige julegaver, og udtrykket indgår
i mange tv-spots, når juledagene nærmer
sig.
Traditionerne omkring De Hellige Tre
Konger fastholdes i Tyskland, mens julen
”overstås” stadigt hurtigere i Danmark, hvilket
vel nok afspejler vort lands afkristning.
Jorden rundT
TeMa
AF WALDER HARTMANN
JUL I DEN
når kalenderlyset tændes den 1. december,
og danskerne går ind i årets
tolvte måned, begynder vi helt automatisk
at tilbringe mere tid foran skærmen
end normalt. udover juleklip, julebagning
og juleindkøb er december nemlig
også præget af traditioner, når det gælder
tv og familiehygge. det hele topper,
når juleferien begynder – og mulighederne
for at finde den rette julestemning
er store, når blot vi vover os ud i
det globale tv-landskab.
Disney’s juleshow og midnatsmessen fra
Peterskirken i Rom hører med til mange
danske familiers juletraditioner. Faktisk
lægger det op til seerprotester uden lige,
hvis DR et år ikke har fået indkøbt rettighederne
til netop disse to internationale og
årligt tilbagevendende tv-udsendelser. Når
vi i december måned sætter os til rette foran
tv-skærmen i 4 timer dagligt, hænger
det naturligvis sammen med månedens
kulde og mørke, mange timer tilbragt i
hjemmet – og tv-kanalernes mængde af
tv-godter.
At tv-seningen stiger skyldes bl.a. julekalenderne,
som traditionelt har mange
seere, og når vi ofte bliver udsat for genudsendelser
af tidligere julekalendere på de
danske kanaler, behøver vi ikke at fortvivle,
for gode seeroplevelser venter på andre
nationers tv.
Julekalenderen i norge og sverige
Årets julekalender på NRK hedder Julekongen.
Den handler om ti-årige Kevin, som
tilfældigvis opdager en skjult tunnel, der leder
ind til en mystisk verden, som ingen
kender til. Kevins bedste veninde hedder
Eiril og bliver spillet af ni år gamle Emma,

GLOBALE TV-LANDSBY
som udtrykker, at det er morsomt at være
med i Julekongen.
-Det bliver fedt at komme på tv, og vi
har det vældig hyggeligt her. De andre er
vældig søde, fortæller Emma.
Svensk tv – SVT – byder på et gensyn
med slottet greveholm, hvor familien olsson
for 16 år siden flyttede ind og hyggede
sig med spøgelser og andre væsener. Når
den nye julekalender, Mysteriet på greveholm
II, begynder, kommer der en ny familie
til slottet, hvor spøgelserne Jean og
Staffan endnu holder til. Mødet mellem de
nye og de gamle ’beboere’ vækker kræfter
til live, som går langt tilbage i historien.
nrk og sVT iøvrigt
Både norsk og svensk tv har stolte traditioner
at holde i hævd, og der er ingen grund
til at tro, at december 2012 bliver nogen
undtagelse. Et kig på programoversigten
fra 2011 viser en sendeflade med både
profane og kirkelige juletraditioner. Familie-
gudstjenesten foregår normalt kl. 16 – juleaften
– og sendes fra en af Norges domkirker.
Samme dag kl. 17 er der tradition
for at ensemblet Sølvguttene synger julen
ind, ligesom der senere på aftenen specielt
sigtes på at underholde børnene.
Hele december bydes der i øvrigt på et
væld af julekoncerter og julefilm, så man
forstår godt, at der er nok at fylde hjemmesiden
www.juleglede.net med i de kommende
uger.
Svensk tv svigter heller ikke traditionerne.
Bl.a. sendes Kalle Anka – Anders And
– som det er sket siden 1960 i sin traditionelle
juleversion.
Har du lyst at følge med på norsk og
svensk tv, så brug hjemmesiderne www.
nrk.no og www.svt.se
oplev en jul i den globale landsby
– ganske gratis
Mange danske seere er begejstret for de
engelske serier, som vi bliver præsenteret
for på de danske tv-kanaler. Vi har derfor
undersøgt, hvad britisk tv byder sine seere
på i julen 2012. For de mange danskere,
der kan klare engelske udsendelser uden
undertekster, bliver der nok at vælge imellem.
Engelske ITV1 byder ikke overraskende
på en Downton Abbey Christmas Special,
mens BBC1 sender nye afsnit af serien
Miranda, ligesom man bekræfter, at der
kommer en The Royle Family Christmas
Special.
Hvis man bedre kan lide den amerikanske
variation af det engelske sprog, er der
masser af muligheder på amerikansk tv,
hvor CBS byder på mange animations-programmer
om julen, TMC specialiserer sig i
julefilm, og NBC viser juleaften den populære
juleklassiker Its a Wonderful Life.
På hjemmesiden www.tvchannels.dk
kan interesserede læsere iøvrigt finde en
oversigt over tv-kanaler fra hele verden.
Her er internet-tv, gratis streaming-tv og de
bedste tv-kanaler. På siden kan du vælge
det land, du ønsker at stifte bekendtskab
med, og så blot klikke på ”Media” for på et
givet tidspunkt at kunne følge tv på den
valgte kanal.
og glem så ikke de
regionale TV 2-stationer
Det ser ikke overraskende ud til, at regional-tv
går i dybden med julens budskab.
Det er ganske vist før deadline for dette
Kirke & Medier vanskeligt at danne sig et
endeligt overblik over de enkelte stationers
juleprogrammer, men f.eks. i 2010 viste
man ikke færre end 54 programmer med
kristent og kirkeligt indhold i løbet af december.
Det vil sikkert igen være østjyske og
bornholmske seere, der får mest jul på tvmenuen,
mens københavnere sikkert igen
kommer til at møde julen i nyheds- og magasinprogrammer.
Julen skal nok blive omtalt i den
globale tv-landsby, men juleevangeliet
lyder måske mere dæmpet, end
vi bryder os om. Hvis du i december
bliver overvældet af den kommercielle
jul i tv, så forlad lænestolen i
en times tid, og find din plads i den
lokale kirke. Der tør man nemlig
stadig sige: Velsignet jul.
5

Jorden rundT
6
TeMa
AF ERLINg NIELSEN
Julen er i fokus på SAT-7
interview med danske Mette schmidt, der arbejder på
saT-7 som ”reseach and special Projects Manager”.
den kristne tv-station saT-7 har hovedkontor på Cypern.
I de fleste medier verden over markeres julen
under en eller anden form. Gør I på
SAT-7 noget særligt i den anledning?
Ja, som en kristen kanal gør SAT-7 naturligvis
meget ud af julen. Den varer hos os i flere
uger, da nogle af de kristne i Mellemøsten
fejrer jul den 25. december, mens f.eks. de
ægyptiske kristne fejrer jul den 7. januar.
Hvordan vælger I jeres udsendelser?
Ideerne kommer fra vores producere, dels
de fastansatte i vore studier i Cairo, Beirut,
Istanbul m.m., dels freelancere fra hele Mellemøsten.
De bliver inspireret af mange forskellige
ting i verden omkring dem. Blandt
de mange ideer, der kommer ind, vælger vores
programdirektører på vore fire kanaler,
SAT-7 ARABIC, SAT-7 KIDS, SAT-7 PARS og
SAT-7 TÜRK, de ideer, vi kan bruge.
Hvilke områder dækker I med jeres udsendelser?
Vores udsendelser dækker hele Nordafrika
og Mellemøsten plus Europa.
Skal der være et budskab i disse udsendelser,
eller er det ren underholdning?
Alle vores udsendelser har et kristent budskab
enten direkte eller ved de værdier,
som udsendelsen afspejler. Men de fleste
udsendelser er også underholdende og alle
af høj kvalitet. Det er vigtigt, at folk har lyst
til at se dem.
Lægger I særlig vægt på at sende til bestemte
aldersgrupper?
Ja, vi har en hel kanal bare for børn, SAT-7
KIDS, som sender på arabisk. Her er udsen-
Billedet er fra et arabisk børneprogram, ”Let’s sing together”. Det er et direkte program, som sendes fra Beirut.
Værtinden (den kønne pige i midten) hedder Marianne. Børnene kan ringe ind under udsendelsen, svare på en
quiz, ønske deres yndlingssang osv. (foto:SAT-7)
delserne også delt op efter aldersgrupper:
småbørn, skolebørn, pre-teens og teenagere.
SAT-7 ARABIC er en arabisk kanal for
voksne. Vores farsi-sprogede kanal (farsi
tales i Iran og Afghanistan) har udsendelser
for børn, unge og voksne, og det samme
har den tyrkiske kanal, SAT-7 TÜRK.
Hvor mange sendetimer omfatter de af jeres
udsendelser, der har tilknytning til julen
og dens budskab?
Det er svært at sige, hvor stor en andel af
programmerne, der er egentlige juleprogrammer.
Nogle er selvfølgelig specifikke
juleprogrammer, men mange af vores faste
programmer fokuserer også på julen i juleugerne.
Vi har f.eks. julefilm, julesange, juleprædikener,
juledrama osv.
Har I fra tidligere år nogen fornemmelse
af, hvor mange I når med julens særlige
udsendelser?
Vi sender 24 timer i døgnet på fire kanaler.
SAT-7 ARABIC 24 timer, SAT-7 KIDS ligeledes
24 timer, SAT-7 PARS 22 timer og
SAT-7 TÜRK 2 timer på samme frekvens
som PARS. Desuden har vi SAT-7 PLUS,
som er arabiske programmer for både børn
og voksne, og som sendes på en anden
satellit end ARABIC og KIDS. Vi ved ikke, hvor
mange der ser netop juleudsendelserne.
Baseret på uafhængige undersøgelser
estimerer vi vores totale seertal til at være
14-15 millioner.

synsPunkT TeMa
AF HANNE BALTZER
OPfOrDrING TIL Dr:
fortæl danskernes historie
om de kristne værdier
dr skal fokusere på vore kulturelle værdier og fortælle
historien om at være medmenneske. det mener biskop
over ribe stift, elisabeth dons Christensen, der var en
af indlægsholderne på public service høringen hos dr i
Århus for nylig. Her uddyber hun sine holdninger.
Biskop Elisabeth Dons Christensen har sit
lyse kontor med udsigt over Ribe – Danmarks
ældste by. Så snart hun går udenfor,
minder byen hende om historiens vingesus
med konger og dronninger, kirker og klostre,
stormfloder og ildebrande, demokrati
og danskhed. og hun er optaget af værdier.
Fordi de er vigtige. Hun er engageret, og
mener, at DR har en afgørende opgave
som public service-institution og burde
pudse kameralinsen grundigt og tage ud af
København for at producere udsendelser
om dansk kulturhistorie og kristenhed. Perspektivere
historien ved at tage afsæt i rødderne
langt tilbage og svinge sig ind i
2013, så fortid, nutid og fremtid er tænkt
sammen.
sprog og viden
Ifølge Elisabeth Dons Christensen kan man
tale om, at DR opfatter kristendommen
som en slags udkantsdanmark: ”Journalisterne
ved ikke nok om kristendommens
betydning. Den fælles overlevering af historiens
vingesus er stækket, når ikke den
største public service institution, DR, sætter
ord på og fx fortæller historien om velfærdssamfundets
tilblivelse. Vi skal mindes
på, hvad det er, der binder os sammen, og
som gør, at vi i et demokrati kan tage stil-
ling på et oplyst grundlag. At den enkelte
tæller – og at den enkelte har et ansvar for
fællesskabet.”
”Vi har public service, fordi kultur ikke
kommer ud af den blå luft. Vi skal være vidende
om, hvilket ansvar vi har overfor hinanden,
hvorfor vi har det, og hvad det betyder
i praksis. Hvis ikke vi kender historien
bag ved, smider vi barnet ud med badevandet.
Vi lever i en demokratisk, national
velfærdsstat, og vi skal kende historien for
at kunne vurdere, hvad der er værd at bevare,
og hvad vi må nytænke,” mener hun.
formidl værdierne
Biskoppen ville elske at se et program om
eksistens eller historie – naturligvis formidlet
professionelt.
”DR skal fortælle os om de værdier, der
har båret mennesker i generationer. De
tanker og ideer, vi bygger vore vaner og
traditioner på. Som bekendt er kristendom
en del af kulturen, ikke bare som tro, men
også som liv og livsførelse og tanker, der
igennem 1000 år har formet os – på godt
og ondt. Derfor er jeg også mere nervøs for
den helt almindelige historiske uvidenhed
end 200 uintegrerede nynazister eller
Vollsmoseknægte”, siger hun med et fast
blik.
”DR har som public service-institution en forpligtelse
til at gøre os bredt vidende om de værdier, vi har med
os. Derfor mangler vi programmer om viden, dannelse
og eksistens, siger Elisabeth Dons Christensen, biskop
over Ribe Stift. (foto: Ribe Stift)
Elisabeth Dons Christensen mener, at
DR ikke favner bredt nok i formidlingen.
”DR er en public service-kanal, og det
forpligter til at sende værdibaserede programmer
på de brede kanaler i prime time
– ikke alene DR K til snævre segmenter. I
skåltaler er politikerne ofte enige i det, men
ved implementeringen sker der noget. Der
bestemmer ”tal-majestæten” – antal seere
= succes - ikke ønsket om at oplyse alle",
mener biskoppen.
7

koMMenTar
8
TeMa
AF HANNE BALTZER
’Dagens ord’ var nomineret
til europæisk pris
På Europas største prisfest for tv-, radio-,
og online-producenter – Prix Europa – i
Berlin, var ’Dagens ord’ med i kampen om
prisen for årets bedste tværmedielle online-produkt.
Det vandt dog ikke.
Ny medieaftale på plads
Landsformand Henning Bjerg Mikkelsen har
denne kommentar til den nye medieaftale:
”Nu er en ny medieaftale så bragt i hus.
Den gode nyhed i den er, at kravet til DR
om at formidle kristen kulturarv ønskes videreført.
Ærgerligt er det til gengæld, at der
i aftalen ikke længere stilles et specifikt
krav om dækning af kristne højtider. Nu må
kirkeministeren og alle vi andre så gøre,
hvad vi kan for at fortælle DR, at netop påsken
er et vigtigt omdrejningspunkt i kristendommen.
Med ’Dagens ord’, som bliver produceret
af DR i samarbejde med Folkekirken,
har danskerne hver dag mulighed for at
høre og se præster fortolke dagens tekst,
høre og læse dagens salme, få dagens velsignelse,
læse og skrive en bøn eller læse
andres bønner. Dagens ord findes på dr.dk
og folkekirken.dk, Facebook og kan hentes
som applikation til smartphones.
nyt tiltag på vej
Et nyt tiltag på vej er ’Mit Dagens ord’, som er
en række videoklip, hvor bibelske citater fortolkes.
Her er det dog ikke præster, men almindelige
unge, som fortæller, hvad dagens
bibelord siger dem, og hvad de kan bruge det
til i deres hverdag. optagelserne til ’Mit Dagens
ord’ er lavet på dette års Roskilde Festival
og Smukfest i Skanderborg, hvor unge festivaldeltagere
gav deres fortolkninger.
Hvis DR skal opfylde sin forpligtelse på
den kristne kulturarv, må den kristne påske
fremover fylde væsentligt mere i sendefladen.
Naturligvis må kirken selv på banen
og blive bedre til at synliggøre sine påskeaktiviteter
og bruge medierne. Medierne
må så til gengæld blive bedre til at opsøge
kirken og dens aktiviteter, så danskerne får
dybere forståelse for den historie og kultur,
der har været vores i mere end tusinde år. ”
bukeTTen TeMa
AF HANNE BALTZER
Magasinet
Værten dorte fals fra Magasinet
Penge fortjener buketten.
Hun er engageret og
har indsigt, og hun er klar i
sin fremstilling og tydelig i
sit sprog. det mener fx læser
edith aller fra randers. redaktionen
fulgte hendes opfordring
og drog til dr-byen.
”Vi er jo et team, der producerer Magasinet
Penge, det er ikke kun mig”, forklarer Dorte
Fals smilende, kigger glad på den store
røde buket fra Kirke & Mediers læsere og
guider redaktionens udsendte op til kollegerne.
Undervejs passerer vi TV AVISEN,
og hun nikker et hej til ægtemanden Klaus
Bundgård Povlsen, der er vært der.

Penge er public service
På pengeredaktionen har de travlt med
at samle dukkehuse til et af de kommende
programmer om forsikringer. Husene skal
udsættes for vandskade, brand og andre
ulykker.
”At illustrere de emner, vi behandler i
Magasinet Penge, kan være en udfordring,
så vi må være kreative. Målet med programmet
er at gøre vanskelige emner forståelige
og lettilgængelige. Ingen af os på
redaktionen har en økonomibaggrund, og
det er en fordel. Kan jeg forstå det, vi formidler,
så kan seere også”, mener Dorte
Fals.
bred målgruppe
I udgangspunktet er Magasinet Penge for
alle, men redaktionen fortæller historierne
lidt forskelligt alt efter emnet. Programmets
opgave er at afdække et område på en afbalanceret
måde. Ikke klynge nogen op.
Det handler om vores økonomiske hverdag,
og vi kan følge, kommentere og komme
med ideer på Facebook eller DR´s hjemmeside,
ligesom man kan melde sig som testpilot.
”De eksperter, vi bruger, er forskellige.
Efterhånden har vi jo et vist kendskab til
flere, men det er vigtigt, at de kan tale, så
seerne forstår, hvad de siger”, forklarer
Dorte Fals.
et program bliver til – og et maraton
Emnerne til programmerne kommer forskellige
steder fra, fælles er ”Hvad undrer
du dig over?” Det går redaktionen så i gang
med at afdække. Dorte Fals deltager i det
første idémøde, og derefter har to tilrettelæggere
14 dage til at planlægge og optage
programmet. Dorte præsenteres så for
en drejebog, som der er en uge til at virkeliggøre.
Bl.a. har hun flere optagedage, og
”Jeg vil gerne have fingrene ned i virkeligheden, og
det har jeg på Magasinet Penge”, siger værten Dorte
Fals. Glad for buketten fra Kirke & Mediers læsere.
(foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR)
hun skriver sine tekster igennem selv. gerne
derhjemme, hvor der er ro. Af og til
overhales programmet af virkeligheden,
men det kalder værten en foræring, for så
er programmet endnu mere aktuelt.
”Vi bruger en del tid på at tjekke fakta,
for troværdigheden betyder alt, og den må
ikke sættes over styr. Pressenævnet har vi
heldigvis ikke haft ind over”, siger Dorte
Fals.
”Programmet er spændende at lave,
fordi vi arbejder godt i teamet, og man bliver
selv klogere for hvert program.”
Mere erfaren blev hun også, da hun
som temavært greb chancen
og sagde ja til at dække
og løbe verdens største
maratonløb i New York. Det
krævede form, udholdenhed
og lyst til at satse for åben skærm på
DR2. Hun gennemførte og husker stadig
følelsen af sejr. Noget af det bedste, hun
har oplevet i sin tv-karriere. Helt samme
indsats behøver hun nok ikke til hverdag.
Dog bruger hun engagementet som vært
på Magasinet Penge, som andre bruger
deres varme kreditkort en kold decemberdag
i juletravlheden.
Dorte Fals er uddannet jurist og har
efterfølgende taget den journalistiske
tillægsuddannelse. Siden 1988
har hun arbejdet med tv, bl.a. på
Kanal 2,Lorry og fra 1999 i DR. Siden
2007 har hun været vært på
Magasinet Penge, der sendes hver
onsdag aften på DR 1.
9

oPLeVeLse
10
AF TINA HAUgSTRUP øRBÆK og VIVI NIELSEN TRANEKÆR
KLf-fyn på besøg hos P4
kLf distrikt fyn havde fornøjelsen af at holde generalforsamling hos dr P4 fyn
og først var der rundvisning ved redaktionschef Peder Meisner og mediedirigent
Morten rønnelund. overalt mødte vi engagerede medarbejdere.
På besøg hos P4 så vi sendevognen, hvorfra journalisterne optager
radio. Snart er vognen en saga blot, fordi reporteren kan nøjes
med bærbart optage-, sendeudstyr og en mikrofon, og så er hun
klar til at lave radio!
Mange af de emner, P4 kører ud til, er på opfordring fra borgerne
på Fyn og øerne, og der er langt flere end de kan nå. Derfor er
det hele tiden en afvejning af, hvad der er vigtigst. Er det en god
nyhed eller opfølgning på noget, der tidligere er sket?
P4 Fyn har også et tv-hold, som laver reportager og sender
dem til nyhederne i DR. De optager typisk et par timer, men redigerer
så ned til et indslag på få minutter.
Med til direkte radio
Vi var i studiet, mens der blev sendt live musik og et spændende
interview med en hundeterapeut, der havde sin livlige hund med.
Det var en stor oplevelse at få indblik i teknikken og især i, hvordan
værten Stine Lilliecrona med gejst og smil styrede tiden for
næste del af interviewet, nyheder eller trafikmeddelelser mellem
kl. 6-18. Vi så nok noget overvældede ud, for Peder Meisner for-
Ny kanal til
foråret: TV 2 frI
TV 2 får ny nichekanal i foråret 2013. TV 2 FRI bliver
Danmarks første fritids- og friluftskanal med fokus på
have, hobby, mad, gør-det-selv, bolig, vejr og meget
mere til seernes nære liv. Kanalen hylder den aktive fritid
og giver masser af forbrugeroplysninger. (foto: TV 2)
sikrede os, at godt nok var der mange ting at holde styr på, men
det blev hurtigt rutine.
interessant dialog
Rundvisning er altid interessant, men mest interessant er dog dialogen
med journalisterne. Vi var omkring vinkling af udsendelser,
research og opfølgning samt fik et indblik i, hvor flydende beslutningerne
om dagens radio- og tv-opgaver er pga. uforudsigeligheden
i reaktionsmønsteret efter et program. Bliver det til ringe i vandet,
eller er det en sten, der synker til bunds med det samme?
På Fyn har der lige været bispevalg med en dejlig mediedækning,
som bl.a. Morten Rønnelund fortalte om baggrunden for. Intentionen
var at løfte nyheden til en større gruppe end vanligt, og
det lykkedes. Vi blev gennem programmerne udfordret til at tage
stilling til vores tro og kirkens betydning. Tak til P4 Fyn for det.
Vi foreslog, at P4 skulle tage kontakt til Kauslunde-gamborg
Pastorat, som i år vil lave en levende julekalender hver dag i december.
Ideen tog journalisterne vel imod, så nu håber vi, at vores
ønske bliver opfyldt.
(Fotos: Lisbeth Maibom Nielsen)

Husker du?
AF HANNE BALTZER
Kulturarv TIL ALLE
386.000 timers radio, tv og film ligger nu digitalt. se, lyt og husk.
DR har gennem de seneste fem år digitaliseret
store mængder af sine arkiver. Det
begyndte i 2007 med en bevilling fra Kulturministeriet
til digitalisering af DR’s arkiver
og et efterfølgende formidlingsprojekt. I
dag er der digitaliseret 70 procent af DR’s
arkiver, hvilket svarer til 386.000 timers radio,
tv og film.
”Digitaliseringen af programarkivet har
gjort det muligt for DR at bevare arkivet for
eftertiden. Vi glæder os til denne nye fase,
hvor der sættes fokus på, hvordan den digitale
kulturarv kan formidles til danskerne
på forskellige nye måder,” siger DR’s generaldirektør
Maria Rørbye Rønn.
Mange danskere er i dag forvænte med,
at informationer findes på få sekunder på
nettet, at nyheder fås digitalt, og nye tendenser
opdages på de sociale medier. Denne
udvikling rummer et spændende potentiale
for den digitaliserede kulturarv. Derfor
udvikler DR produkter, der formidler den digitale
kulturarv til danskerne på nye og innovative
måder. Produkterne kan være nye
hjemmesider, workshops, digitale udstillinger
m.v. Et stort fokus bliver også at satse
på forskellige former for brugerinddragelse.
et unikt samarbejde
Dansk kulturarv findes i utallige afskygninger,
hvad enten man er til EM-nostalgi, Carl
Th. Dreyer, børnetime fra 70’erne, billedkunst,
eksperimenterende dokumentarfilm,
fotos af Karen Blixen eller historier om
Hammershus på Bornholm.
DR har indgået et samarbejde med danske
kulturinstitutioner, arkiver og museer
om at stille dele af deres digitaliserede kul-
Mød fx Tine Bryld – radiovært på programmet TVÆRS. (foto: DR)
turarkiver til rådighed i et fælles projekt om
formidling af dansk kulturarv. Samarbejdet
er unikt i dansk sammenhæng og rummer
muligheden for at undersøge, hvordan
kombinationen af forskellige samlinger kan
komme i spil på tværs af hinanden, berige
hinanden og bringe forskellige perspektiver
ind i formidlingen af den digitale danske
kulturarv.
Læs mere på danskkulturarv.dk
Lige nu kan man søge i omkring 51.357
film, lyd og billeder leveret fra Det Kongelige
Bibliotek, Statens Museum for Kunst,
Statsbiblioteket, 1001 fortællinger fra Danmark
fra Kulturstyrelsen, Nationalmuseet,
Det Danske Filminstitut og DR, mens Statens
Arkiver, Kunsten i Aalborg, Vendsyssel
Historiske Museum & Historiske Arkiv, Skagens
Museum, Limfjordsmuseet, Nordjyllands
Kystmuseum har materiale på vej. og
endnu mere er undervejs.
Læs mere på
danskkulturarv.dk og dr.dk/kulturarv
11

kirkeLige PrograMMer
12
KLF, Kirke & Medier arbejder for kirke og tro i de
elektroniske medier, der når alle danskere.
Kirkelige programmer
dr radio
Morgenandagten
Nu kan du høre Morgenandagten på P2 DAB
eller på DR2 kl. 8.03.
Efter at være flyttet væk fra FM er Morgen-
andagten nu tilbage, hvor den i sin tid
begyndte for 80 år siden: På Kalundborg
langbølgesenderen, hvor den kan modtages
fra hele landet.
religionsrapport
Religionsrapport sendes tirsdag
kl.11.30-12.00.
Den genudsendes onsdag kl. 02.03, lørdag
00.30 samt søndag 07.30 og 19.03 på
digital radio.
Mennesker og Tro
Mennesker og Tro på P1 sendes onsdag
kl. 11.33-12.00. Programmet genudsendes
søndag 08.03, 19.33 og 00.30 på digital
radio.
radiogudstjenester
Radiogudstjenesterne sendes på P1 søndag
kl. 9.54-11.05.
Keld Dahlmann
Holmens kirke
Mikkel Vale
før søndagen
Lørdag kl. 17.10 på DR1.
dr kirken
November
Keld Dahlmann fra Aarhus Valgmenighed.
gudstjenester på tv
DR Kirken sender i adventsperioden fra
Helligaandskirken i København. Natkirkepræst
Mikkel Vale er månedens præst.
Juletransmissionen den 24. december kl. 15
er fra Tvilum Kirke med gerda Jessen som
prædikant.
Nytårsgudstjenesten kommer fra Christians
Kirke i København kl. 00.05 med Peter
Skov-Jakobsen (Københavns biskop) som
prædikant. Bent Fabricius-Bjerre spiller til en
af salmerne, og overrabbiner Bent Melchior
og imam Naveed Baig overbringer
nytårshilsner efter den egentlige
gudstjeneste.
Gerda Jessen
radiogudstjenester kl. 9.54 på P1
DATO STED PRÆDIKANT
9. december Sønder Bjert Kirke Tine Illum
16. december Vor Frue Kirke, København Jesper Stange
23. december Trinitatis Kirke, København Kirsten Sandholt
24. december kl. 16.25 Holmens Kirke Anna Mejlhede
25. december Holmens Kirke Eigil Bank olesen
25. december kl. 16.03 Helligåndskirken, grønlands stift Jens-Kristian Kleist
26. december Holmens Kirke Helene Dam
26. december kl. 16.03 Samuelskirken, færøsk gudstjeneste Bergur Jacobsen
30. december Rødovre Kirke Helle Theill
Disse radiogudstjenester var oplyst ved redaktionens slutning.
Julestjerner – årets nye
julekalender på Dr 1
”Julestjerner” på DR1 er skrevet og instrueret af Michael Wikke og Steen
Rasmussen. Der skal ikke røbes meget af indholdet på forhånd, men kalenderen
handler om stjerner, både dem i julestjernegartneriet og dem,
man kan se på nattehimlen fra observatoriet. Der indgår en grus-grevinde,
en lokal sherif, tre børn, nisser og søstrene Mormor. Hovedrollerne spilles
af Martine Hjejle, Igor Svideniouk og Sebastian Teschemacher. Desuden
medvirker i rollerne navne som Shirley, Caroline Henderson, Daimi, Vigga
Bro, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Steen Stig Lommer og Troels Lyby.
Julekalenderen, der er produceret af Sven Clausen, er DR’s egenproduktion.
Den er optaget dels i studier i TV-Byen i Søborg, dels forskellige
steder på Sjælland.
Se den første gang den 1. december kl. 19.30.
(foto: DR)

PorTræT
AF LoTTE MUNCH, NYKøBINg FALSTER
Aktiv i 60 år – på cykel for KLf
erik Munch fra nykøbing falster arbejdede frivilligt for kLf,
kirke & Medier, til han var 92. Hvis man brænder for en sag,
er alder ingen hindring.
Måske er det barndommen på Bornholm
fra 1920, der tænder hans engagement for
KLF. I hvert fald vokser han op i en kristen
familie, får en fin skolegang med både latin,
fransk, tysk og engelsk. Han uddanner
sig som mejerist og bliver senere gift med
sin Ellen. Det har han nu været i 69 år.
I 1950´erne flytter de til Helsinge, hvor
de bliver medlemmer af Kristelig Lytterforening
– i dag KLF, Kirke & Medier.
Trofast bestyrelsesmedlem på cykel
Erik Munch har i næsten alle årene været
med i opgaver af forskellig slags i KLF. Helt
hvornår han får tegnet dette medlemskab,
husker Erik ikke. Men det er i årene lige efter
1950.
I Helsinge bliver han valgt ind i bestyrelsen,
han får opgaven som kasserer. Han
mindes turene rundt på sin trofaste cykel,
når kontingentet skulle kræves ind. Ja,
dengang foregik alt jo på cykel. Erik Munch
har dog heller ikke senere i livet være ejer
af en bil, men har til gengæld slidt en hel
del cykler op.
I 1962 flytter Erik med sin familie til Nykøbing
Falster, og her vokser deres fem
børn op. Eriks medlemskab fortsætter stadig,
og han er en trofast og aktiv ven af
KLF. De mange møder, der har været i årenes
løb, har hans hustru Ellen Munch også
deltaget i.
den sidste opgave
Den sidste opgave, han i mange år har haft
her i Lolland-Falster lokalforening, var som
revisorsuppleant, og først i år ved vores generalforsamling
i marts, syntes han som
Menighedsrådsmedlem:
Husk kLf, kirke & Medier i kollekten
om kort tid begynder en ny ordning for indsamlinger i folkekirken, men inden
skal menighedsrådene beslutte, hvordan de vil bruge den nye vejledende liste fra
FKoF - Folkekirkelige organisationers Fællesudvalg. Menighedsrådene planlægger
nemlig typisk kollekter ud fra listen. KLF, Kirke & Medier er sat på i perioden
Vintertid fra Helligtrekonger til Fastelavn, så sidder du i et menighedsråd, har du
mulighed for at sætte KLF på kollektlisten i den periode. På forhånd tak!
ordet ”kollekt” kommer fra latin og bruges i dag om indsamling ved
gudstjenesten i kirken. At give kollekt og dele ud af sit overskud er en kristen
tradition, der går helt tilbage til Det Nye Testamente, og som altid har
været et element i den kristne gudstjeneste. Læs mere på www.kirkeindsamling.folkekirken.dk
HB.
92-årig, det var på tide at trække sig. Samtidig
gik hans cykel også på pension. Så siger
man bare: Hvornår er man for gammel
til en opgave i KLF? Det bliver man vist aldrig,
når man brænder for en sag.
Selvom Erik Munch nu ingen opgaver
har mere pga. helbredet, er han og hans
91-årige hustru stadig trofaste medlemmer
og støtter arbejdet.
En stor TAK til Ellen & Erik Munch for
trofast medlemskab og medleven gennem
alle disse år.
arrangeMenTer
Distrikt Midtjysk
Vildbjerg
Kirkens menighedsliv i
Vildbjerg afholder møde i
samarbejde med KLF, Kirke
& Medier Distrikt Midtjysk
den 28. november kl.
19.30 i Kirkecentret, Vildbjerg.
generalsekretær,
Mikael Arendt Laursen, om:
”Nye udfordringer i KLF,
Kirke & Medier”.
13

efTerTanker
14
Tak
AF LANDSSTYRELSESMEDLEM INgER HøRUP SLoT
Det vigtigste er selv at være i kontakt med Gud. Midt i
travlheden. (foto: arkiv)
Redaktionen ønsker alle læsere en glædelig jul og et
godt nytår med tak for konstruktive tilbagemeldinger i
de seneste otte år. Dette er det sidste blad, vi laver, idet
redaktion og redaktøren er skiftet fra 2013.
Billedet er fra det sidste redaktionsmøde. Fra venstre:
Evan Johansen, Erling Nielsen, Walder Hartmann og
Hanne Baltzer. (foto: Signe Hartmann)
Det vigtigste først!
Jeg har lige læst bogen ”Det vigtigste FøRST”,
som direktør i Kirkeligt Medieakademi, Svend Løbner,
har skrevet. Den er fuld af gode tips til kirkens
kommunikation og bør være obligatorisk læsning
for nytiltrådte menighedsråd landet over. I min nærmeste
familie har jeg mindst to menighedsrødder,
og de skal ha’ bogen i julegave. Ideen er hermed
givet videre.
”Det vigtigste først” er journalistens måde at
skrive på og stammer fra dengang, kommunikationslinjerne
var mere usikre end i dag. Stod man i
”ødemarken” og skulle telegrafere sin sensationshistorie
hjem, var det praktisk at begynde med det
Vind en dab radio
vigtigste. Blev forbindelsen afbrudt undervejs, ja så
havde dem i den anden ende fået det vigtigste
med. Detaljerne kunne komme senere.
Da englen skulle fortælle hyrderne på marken,
at Jesus var født, blev det vigtigste også sagt først:
”Frygt ikke”. For var hyrderne bange, ville de
ikke kunne høre efter. og så fortsatte englen med
sit hovedbudskab: Frelseren er født: ”Se, jeg forkynder
jer en stor glæde, som skal være for hele
folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by;
han er Kristus, Herren.” (Lukasevangeliet, kap. 2).
Det vigtigste først kan også være en gylden regel
at leve efter. I hverdagens rummel er der cirka
10.000 vigtige ting at gøre, nå og tage stilling til.
Men hvad er vigtigst? Noget er jo bare skin-vigtigt:
Ser vigtigt ud, men er ikke livsvigtigt. På mit
job skal jeg nå mange vigtige ting, inden jeg går
hjem. Men jeg er journalist, ikke hjertekirurg. Ingen
dør, hvis jeg går hjem uden at have nået det hele.
Netop her i juletiden, hvor årets slutning også nærmer
sig, kan bunken af ”vigtige” ting hobe sig op i
Himalaya-højde samtidig med, at man skal have
overskud til noget andet vigtigt: at glæde sin familie
med gaver og hygge.
Midt i alt det – hvad er så vigtigst? Det siger teolog
og journalist Iben Thranholm i Svend Løbners bog:
”Det vigtigste er selv at være i kontakt med gud”.
Denne rebus er kreeret af kunstner Verner Schmidt. Måske den kræver lidt viden
om engelsk udtale.
Tak for de mange rigtige svar på vores sidste rebus, hvor der skulle stå ”underholdning”.
Vinderen får direkte besked. Vi ønsker tillykke.
Du kan også vinde en DAB radio. Send din løsning på rebussen til info@klf.dk
eller KLF, Kirke & Medier, Industrivej 22, 7080 Børkop senest den 15. december.

adio
532.000 tager Smutvejen hver dag
smutvejen på P4 er et populært program, der i middagsstunden
fra mandag til fredag rammer et bredt udsnit af den danske
befolkning. Her kan du hente gode råd og lytte til god musik. AF EVAN JoHANSEN
Det er et imponerende antal lyttere, der tuner
ind på P4 for at høre Ib Schifter Schou
fortælle om nye opfindelser, spændende
bøger, smutveje til en lettere hverdag og
tusind andre ting. På ugebasis er der tale
om 1,2 millioner unikke lyttere.
- Det er folk fra alle samfundslag, der lytter
med. Det er ikke bare husmoderen eller
den arbejdsløse, der går hjemme. Min udsendelse
er i æteren på et tidspunkt, hvor direktøren
spiser sin madpakke, og det samme
gør alle andre, og så tuner de lige ind på
Smutvejen, fortæller Ib Schifter Schou, der
bestyrer programmet på femte sæson.
Programværten elsker sit program, og for
at gøre det så nærværende som muligt danner
han inde i hovedet billeder af mennesker,
han møder i sin hverdag. Dette er en nødvendighed
for ham, for det at lave radio kan ofte
virke lidt svært, idet man jo taler ud i den blå
luft. Ved at danne sig billede, bliver det meget
mere nærværende, er hans filosofi.
ide fra det store udland
Smutvejen i sit nuværende koncept er blevet
til på baggrund af oplevelser langt fra
Danmark. I mange år har Ib Schifter Schou
lavet radio langt væk - blandt andet i Nepal
og Mozambique.
- I Nepal lavede jeg lokalradio med konkret
oplysning til folket, der normalt kun
havde statsradioen at lytte til. Vores mål var
at hjælpe bønderne i det bjergrige område,
og derfor oplyste vi fx om aktuelle markedspriser.
I Mozambique etablerede jeg
lokalradio i flygtningelejrene, fortæller radioværten
og iværksætteren.
Det med den daglige konkrete vejledning
til bønderne og flygtningene er egent-
Konkret vejledning til lytterne. Det er det, Smutvejen handler om ifølge værten Ib Schifter Schou. (foto: DR)
lig det, han i dag har overført til P4 og
Smutvejen.
- Jeg forsøger at give folk oplysninger
om noget af det, der rører sig i samfundet,
og nye ting, som kan være med til at gøre
livet bare lidt lettere, fastslår Ib Schifter
Schou.
ideer til flere folk
I de daglige programmer omtales ofte et
nyt produkt. Derfor har han et testpanel af
lyttere, han spørger til råds, og tit får han
hurtigt tusind mails. På den måde oplever
han stor respons på sine udsendelser.
Det er meget magtpåliggende for Ib
Schifter Schou at udvikle på sit program,
og det er en af årsagerne til, at det har
kunnet køre så længe. Han har da også fle-
re nye ideer, blandt andet vil han inddrage
Facebook, rejse rundt med Cirkus Arena til
sommer og lave radio, hvor opfindere kan
komme og vise deres ideer, som så måske
kan finde vej til programmet.
Ib Schifter Schou er uddannet bibliotekar,
men har aldrig arbejdet som sådan. Han
blev ansat i forlagsverdenen, hvor han bl.a.
producerede Pixie-bøger, inden han kom til
DR som programredaktør i Provinsafdelingen.
Der er stadig en udlængsel i ham, og
til foråret lader han radio være radio for at
tage til Pakistan og afdække et overgreb på
en befolkningsgruppe. om der kommer en
radioudsendelse eller en bog ud af det, ved
han ikke. Han vil bare gerne være med til at
gøre en forskel for sine medmennesker, hvilket
også er målet med Smutvejen.
15

Direktør for DR Danmark Inger Bach mener, det er en privilegeret og spændende
opgave for DR at producere udsendelser om tro og eksistens. KLF, Kirke & Medier
vil nøje følge, hvor udsendelserne ligger i 2013. (foto: DR)
INGEr BAcH:
Naturligvis sender vi
udsendelser om tro og eksistens
et nyt år har nye muligheder i sig. derfor har kirke & Medier mødt
inger bach, der er direktør for dr danmark. under hende sorterer
bl.a. de kirkelige programmer. og hvad skal de i 2013?
godt bænket hos Danmarks Radio med en kop
kaffe er vi klar til interview. På spørgsmålet, om de
kirkelige programmer flytter over på DR K – Kulturkanalen,
ser Inger Bach ganske tænksom ud,
og siger:
”I løbet af 2013 flytter vi en del programmer
rundt for at skærpe vore seks tv-kanalprofiler. Det
præcise puslespil er ikke lagt endnu. Vi ved fra undersøgelser,
at jo mere skarpe kanalprofiler er jo
flere tilfredse seere, så det er det overordnede
hensyn. Vi diskuterer stadig en del enkelelementer,
men de tv-programmer om tro, som vi i dag
sender på DR 2 – i år er det ”De 3 bud” vil nok
blive sendt på DR K fremover.”
DR gør nytårsrent og lufter ud på samtlige kanaler,
fx får DR2 en klar samfundsprofil med aktualitet
og nyheder, DR 3 bliver til den provokerende
og underholdende kanal til de yngre, og DR1 er
dog fortsat den brede moderkanal.
om DR K skriver DR bl.a. i sit pressemateriale:
DR K vil i fremtiden tilbyde flere kulturprogrammer,
mere historie og musik og som noget nyt også tro
og eksistens.
16
AF HANNE BALTZER
Livet er ikke noget tv, hvor vi kan
skifte kanal, så snart det,
der foregår, ikke rigtig fænger.”
Dronning Margrethe den II
fra hendes nytårstale i 1996.
Passionen
Inger Bach fastholder, at trosstoffets placering ikke er
afgjort. Hun er lidt ærgerlig over altid at skulle forsvare
DR i forbindelse med de kirkelige programmer, for
hun mener DR både har viljen og passionen for netop
den type public service. DR er med til at tænke nyt,
og Inger Bach nævner konkret ”Dagens ord” på mobilen,
som BBC lader sig inspirere af, og som for nylig
blev nomineret til en europæisk public service pris.
”Det afgørende er, at der er udsendelser om
kirke og tro, og at alle har adgang til dem. Vi prioriterer
ikke kun trosstoffet, fordi vi er forpligtet til
det via formuleringen i det nugældende medieforlig.
Vi gør det med stor glæde og engagement. Det
er noget helt naturligt for os," siger hun fast. Klart
personligt passioneret og parat til at påvirke:
”Vi ved, at antallet af seere er faldet på DR Kirken,
men det er ikke alene antal seere, der afgør,
om et program skal produceres. For mig at se, er
det en spændende og privilegeret opgave med tro
og eksistens – et område vi løser med stolthed.
og vi vil gerne løse opgaven på nye måder for at
holde programmerne vitale.”
(foto: Gitte Volsmann)
Magasinpost sMp
aL HenvendeLse tiL: KLF, KirKe & Medier, industrivej 22, 7080 BørKop