Magasin 5 – 2012 - KLF – Kirke & Medier

klf.dk

Magasin 5 – 2012 - KLF – Kirke & Medier

NR. 5 · November 2012, 84. årgang

TEMA:

Jul jorden rundt

side 3-7

Buketten til

Dorte Fals

Biskoppen, s. 7 Kulturen, s. 11 Radioværten s. 15


Leder

koLofon MedLeMsbLad for foreningen kLf, kirke & Medier

2

AF LANDSFoRMAND HENNINg BJERg MIKKELSEN

Plads til kirkelig public service

Så fik vi en ny medieaftale. I den hedder

det, at DR fortsat skal være forpligtet på

dansk kultur, herunder den kristne kulturarv.

Det sidste er en vigtig og nødvendig

præcisering i en tid, hvor man ellers har

meget travlt med at presse al tro og religion

ud af det offentlige rum. Men det ligger

altså i kristendommens natur at ville søge

ind i det offentlige rum, fordi den netop har

noget på hjerte inde i vores fælles rum.

Derfor er det glædeligt, at der er blevet lyttet,

og at man stadig vil levne plads til kristendom

i medierne. Tak for det!

Til gengæld er forpligtelsen på de kristne

højtider gledet ud af medieaftalen. Det

ærgrer os naturligvis. Der er højtider, hvis

indhold lige så stille er gået i glemmebogen

i alt for mange danskeres bevidsthed.

Julens kristne indhold har danskerne ganske

vist stadig nogenlunde styr på, men

Redaktion

Walder Hartmann

Evan Johansen

Erling Nielsen

Esther Schulz Nielsen( korrektur)

Hanne Baltzer (ansv. redaktør)

Mobil 2288 4496

Mail: Hanne@baltzersbureau.dk

Layout og tryk

Jørn Thomsen Elbo A/S

Oplag

18.500 eksemplarer

ISSN0902-5146

hvis ikke vi passer meget på, så vil den

kristne jul lige så stille lide druknedøden i

julesne, nisseøl og gavepapir.

Det er ofte blevet sagt, at kristendom er

det, vi ikke kan sige os selv. Derfor lever

kristendommen heller ikke bare sådan helt

af sig selv og pr. automatik i vores kultur.

Den lever hos os ved at blive fortalt, hørt,

modtaget og givet videre. Derfor har vi alle

et ansvar, hvis vi ønsker at værne om de

værdier, som vi har bygget liv og samfund

på i mere end tusinde år.

Det ligger som nævnt i kristendommens

natur at ville være til stede overalt. Derfor

vil vi i den kommende tid knokle for, at kristendommen

bliver godt integreret i hele

sendefladen. Jo, det vil da bestemt glæde

os, hvis DR K udvikler sig og bliver en

stærk kulturkanal, hvor også trosstoffet hører

naturligt hjemme. Men vi bidrager altså

Forside

Dorte Fals, vært på DR, får buketten af Kirke &

Mediers læsere. (foto: Bjarne Bergius

Hermansen, DR)

Artiklerne dækker ikke nødvendigvis

KLF, Kirke & Mediers synspunkter.

Landskontoret

Industrivej 22, 7080 Børkop

Tlf. 8662 7466, fax 8662 7498

info@klf.dk

www.klf.dk

Landsformand

Henning Bjerg Mikkelsen

tlf. 9788 9011 / mobil 2826 5807.

Mail: hbmi@km.dk.

Kommunikationskonsulent

Zenia Larsen,

Tlf. 87263537

zl@klf.dk.

”Hvis vi ikke passer meget

på, vil den kristne jul lige så

stille lide druknedøden

i julesne, nisseøl og

gavepapir. Julens budskab

skal ikke redigeres væk”.

ikke til, at kristendom i medierne parkeres

på en måde, hvor det kun bliver for nørder

og andre særligt interesserede. Det bør helt

naturligt også integreres på børnekanalen,

så kommende generationer bliver fortrolige

med, hvad kirke og kristendom er. Vi vil appellere

til, at programmer som f.eks. DR

Kirken og Før søndagen forbliver på hovedkanalen,

hvor den store gruppe af danskere

befinder sig. Public service handler for

os om, at det med tro og eksistens får rækkevidde

til os alle.

Generalsekretær

Mikael Arendt Laursen

Direkte tlf: 87263535

Mobil: 27146699

mal@klf.dk

Har du meddelelser vedr. adresseændring

eller medlemsstatus,

er du velkommen til at kontakte

landskontoret, tlf. 8662 7466 eller sende en

mail: info@klf.dk .


ønsker

AF SVEND LøBNER

TeMa

kLf, kirke & Medier har

sendt medlemmernes juleønsker

til dr og TV 2. På

dr holder de kortene tæt til

kroppen, og på TV 2 kan de

kun love julekoncerter på

Charlie.

Hvad du ønsker, skal du få - måske

Julen nærmer sig, og det er på høje tid at

skrive sin ønskeseddel, hvis man vil påvirke,

hvilke pakker der skal ligge under tv-juletræet

i år. Mange af KLF, Kirke & Mediers medlemmer

har indsendt ønsker til tv i julen. og

nu er spørgsmålet så, om Danmarks to public

service-kanaler vil opfylde dem.

Jesus og Josefine

På den absolutte førsteplads kommer ønsket

om en julekalender med kristent indhold.

Her nævnes bl.a. ”Jesus og Josefine”

og ”Pagten”. ”Jesus og Josefine” blev vist

første gang på TV 2 i 2003, og ”Pagten”

blev vist på DR1 i 2009.

- Jeg ønsker mig en julekalender, som

ikke kun handler om nisser og julesne. Heller

ikke om gaver og julehygge, men om

hvem Jesus var, og hvad han kan gøre i

menneskers liv i dag, siger Hanne Heiden.

På andenpladsen kommer ønsket om

kristne film i julen, især dem, der handler

om Jesu fødsel. Her nævnes ”Vejen til Betlehem

det sande juleeventyr”.

- Film og radioudsendelser skal gerne

have et klart fokus, så både børn, unge og

voksne i fællesskab kan føle sig godt tilpas

og fornemme en god morale i budskabet,

siger Hilda og Erik Nielsen.

koncerter og film

På tredjepladsen over juleønsker kommer

Vi vil fx gerne nyde en koncert med Oslo Gospel Choir! (foto: Oslo Gospel Choir)

koncerter med salmer og sange over julens

temaer.

- Kunne man være så heldig at opleve

en koncert hjemme i éns stue i julen? spørger

Flemming Stephansen.

Ind som nr. 4 kommer dokumentarer

om de begivenheder, der omkranser julen.

Hvem var kong Herodes, kejser Augustus

og hvor kom de tre vise mænd fra?

- Vi ønsker at se og høre om det, der viser

”En Frelser er født os!”, siger Hilda og

Erik Nielsen.

Til sidst på ønskesedlen kommer bibelske

film, fx ”Ben Hur” og ”De 10 bud”.

Hemmelighedskræmmeri

Nu plejer man jo ikke at afsløre, hvilke gaver

man har købt; det er hemmelighedskræmmeriet,

der gør julen særlig spændende.

Men derfor kan vi jo godt fiske lidt efter,

om der er en chance for at få vore juleønsker

til TV 2 og DR opfyldt.

- De fem juleønsker fra KLF, Kirke &

Medier er et fint initiativ, og de er noteret.

Det er gode indspil, som jeg også kan genkende

fra vores programmer i julemåneden

de senere år, siger Inger Bach, der er direktør

for DR Danmark. Hun tilføjer:

- Desværre kan jeg ikke løfte sløret for,

hvad vi har i støbeskeen i år. Vi holder jo af

konkurrencehensyn kortene tæt ind til

kroppen. Men det er ingen hemmelighed,

at vi gerne vil sende programmer med en

kristen og kirkelig profil.

kan kun love koncerter

Michael Hansen fra TV 2 Kommunikation siger

klart, at ønsket om ”Jesus & Josefine”

ikke kan opfyldes, fordi julekalenderen allerede

er genudsendt. Der er heller ingen planer

om at sende ”Vejen til Betlehem” eller andre

bibelfilm, men julekoncerter spiller i december.

Datoerne er dog hemmelige, idet disse

koncerter indgår i Charlies kalenderpakker til

seerne. Mht. det kirkelige stof har TV 2 taget

det redaktionelle valg at integrere de kirkelige

emner i kendte programformater, fx go’

morgen Danmark og NYHEDERNE, for at få

flere til at se med.

ønskeseddeL TiL dr og TV 2

fra kLf, kirke & Medier

1. Julekalender med kristent budskab

2. Film om julens indhold

3. Koncerter med julens sange

4. Dokumentarer om julens begivenheder

5. Spillefilm med bibelske beretninger.

3


Jorden rundT

4

TeMa

AF Bo ToRP PEDERSEN

Tyskland er et mere traditionsstærkt land

end Danmark, og det er ingen tilfældighed,

at mange af vore juletraditioner er indført

fra Tyskland, f. eks. det pyntede grantræ,

juletræet, som allerede i 1600-tallet var

kendt i Tyskland, men først langt senere

blev udbredt i resten af Europa og USA. I

1914 tændtes det første juletræ på Rådhuspladsen

i København, og det er stadig

en københavner-begivenhed, men nok en

endnu større festlighed i de tyske byer.

Tysk tv

De to store landsdækkende public servicetv-kanaler,

Das Erste (ARD) og ZDF, bringer

normalt både gudstjenester og et væld af

koncerter og folkekære film i juledagene,

ikke mindst film efter gamle eventyr. Begge

hovedkanaler tilgodeser både den romerskkatolske

og den protestantiske kirke, juleaften

er dog præget af midnatsmessen fra Vatikanet.

Hvor juleaftensdag i Danmark er blevet

en slags ny hel ”helligdag”, fastholder

tyskerne vægten på Juledag som helligdag.

Traditioner

Julekrybberne med stalden i Betlehem, Jesusbarnet,

forældrene, dyrene, osv., er ikke

Julemarkedet i Lübeck dufter af mandler.

Traditionsrige Tyskland

ukendt i Danmark, men mere udbredt i

Tyskland også uden for de romersk-katolsk

prægede ”sydstater”. Julemanden er derimod

kommet til Tyskland fra Norden, idet

katolikkernes hellige Nikolaus er blevet afløst

af den nordiske nisse (Niels = Nikolaus).

Den særlige tyske juletradition, vi danskere

måske bedst kender, er julemarkederne,

som ”hærger” de tyske byer senest fra og

med første søndag i advent. Der pyntes festligt

med en overdådighed af lys, og der rejses

en masse boder, som faldbyder alle mulige

spiselige godter, overflødige gaver samt grog,

glühwein og naturligvis den bedste øl. Jo,

duften af brændte mandler og glühwein lægger

sig behageligt over alle tyske byer i adventstiden.

også adventskalenderne er i Tyskland rigeligt

udstyret med spiselige småting. Med

ordene ”schöne Bescherung” ønsker man

hinanden dejlige julegaver, og udtrykket indgår

i mange tv-spots, når juledagene nærmer

sig.

Traditionerne omkring De Hellige Tre

Konger fastholdes i Tyskland, mens julen

”overstås” stadigt hurtigere i Danmark, hvilket

vel nok afspejler vort lands afkristning.

Jorden rundT

TeMa

AF WALDER HARTMANN

JUL I DEN

når kalenderlyset tændes den 1. december,

og danskerne går ind i årets

tolvte måned, begynder vi helt automatisk

at tilbringe mere tid foran skærmen

end normalt. udover juleklip, julebagning

og juleindkøb er december nemlig

også præget af traditioner, når det gælder

tv og familiehygge. det hele topper,

når juleferien begynder og mulighederne

for at finde den rette julestemning

er store, når blot vi vover os ud i

det globale tv-landskab.

Disney’s juleshow og midnatsmessen fra

Peterskirken i Rom hører med til mange

danske familiers juletraditioner. Faktisk

lægger det op til seerprotester uden lige,

hvis DR et år ikke har fået indkøbt rettighederne

til netop disse to internationale og

årligt tilbagevendende tv-udsendelser. Når

vi i december måned sætter os til rette foran

tv-skærmen i 4 timer dagligt, hænger

det naturligvis sammen med månedens

kulde og mørke, mange timer tilbragt i

hjemmet og tv-kanalernes mængde af

tv-godter.

At tv-seningen stiger skyldes bl.a. julekalenderne,

som traditionelt har mange

seere, og når vi ofte bliver udsat for genudsendelser

af tidligere julekalendere på de

danske kanaler, behøver vi ikke at fortvivle,

for gode seeroplevelser venter på andre

nationers tv.

Julekalenderen i norge og sverige

Årets julekalender på NRK hedder Julekongen.

Den handler om ti-årige Kevin, som

tilfældigvis opdager en skjult tunnel, der leder

ind til en mystisk verden, som ingen

kender til. Kevins bedste veninde hedder

Eiril og bliver spillet af ni år gamle Emma,


GLOBALE TV-LANDSBY

som udtrykker, at det er morsomt at være

med i Julekongen.

-Det bliver fedt at komme på tv, og vi

har det vældig hyggeligt her. De andre er

vældig søde, fortæller Emma.

Svensk tv SVT byder på et gensyn

med slottet greveholm, hvor familien olsson

for 16 år siden flyttede ind og hyggede

sig med spøgelser og andre væsener. Når

den nye julekalender, Mysteriet på greveholm

II, begynder, kommer der en ny familie

til slottet, hvor spøgelserne Jean og

Staffan endnu holder til. Mødet mellem de

nye og de gamle ’beboere’ vækker kræfter

til live, som går langt tilbage i historien.

nrk og sVT iøvrigt

Både norsk og svensk tv har stolte traditioner

at holde i hævd, og der er ingen grund

til at tro, at december 2012 bliver nogen

undtagelse. Et kig på programoversigten

fra 2011 viser en sendeflade med både

profane og kirkelige juletraditioner. Familie-

gudstjenesten foregår normalt kl. 16 juleaften

og sendes fra en af Norges domkirker.

Samme dag kl. 17 er der tradition

for at ensemblet Sølvguttene synger julen

ind, ligesom der senere på aftenen specielt

sigtes på at underholde børnene.

Hele december bydes der i øvrigt på et

væld af julekoncerter og julefilm, så man

forstår godt, at der er nok at fylde hjemmesiden

www.juleglede.net med i de kommende

uger.

Svensk tv svigter heller ikke traditionerne.

Bl.a. sendes Kalle Anka Anders And

som det er sket siden 1960 i sin traditionelle

juleversion.

Har du lyst at følge med på norsk og

svensk tv, så brug hjemmesiderne www.

nrk.no og www.svt.se

oplev en jul i den globale landsby

ganske gratis

Mange danske seere er begejstret for de

engelske serier, som vi bliver præsenteret

for på de danske tv-kanaler. Vi har derfor

undersøgt, hvad britisk tv byder sine seere

på i julen 2012. For de mange danskere,

der kan klare engelske udsendelser uden

undertekster, bliver der nok at vælge imellem.

Engelske ITV1 byder ikke overraskende

på en Downton Abbey Christmas Special,

mens BBC1 sender nye afsnit af serien

Miranda, ligesom man bekræfter, at der

kommer en The Royle Family Christmas

Special.

Hvis man bedre kan lide den amerikanske

variation af det engelske sprog, er der

masser af muligheder på amerikansk tv,

hvor CBS byder på mange animations-programmer

om julen, TMC specialiserer sig i

julefilm, og NBC viser juleaften den populære

juleklassiker Its a Wonderful Life.

På hjemmesiden www.tvchannels.dk

kan interesserede læsere iøvrigt finde en

oversigt over tv-kanaler fra hele verden.

Her er internet-tv, gratis streaming-tv og de

bedste tv-kanaler. På siden kan du vælge

det land, du ønsker at stifte bekendtskab

med, og så blot klikke på ”Media” for på et

givet tidspunkt at kunne følge tv på den

valgte kanal.

og glem så ikke de

regionale TV 2-stationer

Det ser ikke overraskende ud til, at regional-tv

går i dybden med julens budskab.

Det er ganske vist før deadline for dette

Kirke & Medier vanskeligt at danne sig et

endeligt overblik over de enkelte stationers

juleprogrammer, men f.eks. i 2010 viste

man ikke færre end 54 programmer med

kristent og kirkeligt indhold i løbet af december.

Det vil sikkert igen være østjyske og

bornholmske seere, der får mest jul på tvmenuen,

mens københavnere sikkert igen

kommer til at møde julen i nyheds- og magasinprogrammer.

Julen skal nok blive omtalt i den

globale tv-landsby, men juleevangeliet

lyder måske mere dæmpet, end

vi bryder os om. Hvis du i december

bliver overvældet af den kommercielle

jul i tv, så forlad lænestolen i

en times tid, og find din plads i den

lokale kirke. Der tør man nemlig

stadig sige: Velsignet jul.

5


Jorden rundT

6

TeMa

AF ERLINg NIELSEN

Julen er i fokus på SAT-7

interview med danske Mette schmidt, der arbejder på

saT-7 som ”reseach and special Projects Manager”.

den kristne tv-station saT-7 har hovedkontor på Cypern.

I de fleste medier verden over markeres julen

under en eller anden form. Gør I på

SAT-7 noget særligt i den anledning?

Ja, som en kristen kanal gør SAT-7 naturligvis

meget ud af julen. Den varer hos os i flere

uger, da nogle af de kristne i Mellemøsten

fejrer jul den 25. december, mens f.eks. de

ægyptiske kristne fejrer jul den 7. januar.

Hvordan vælger I jeres udsendelser?

Ideerne kommer fra vores producere, dels

de fastansatte i vore studier i Cairo, Beirut,

Istanbul m.m., dels freelancere fra hele Mellemøsten.

De bliver inspireret af mange forskellige

ting i verden omkring dem. Blandt

de mange ideer, der kommer ind, vælger vores

programdirektører på vore fire kanaler,

SAT-7 ARABIC, SAT-7 KIDS, SAT-7 PARS og

SAT-7 TÜRK, de ideer, vi kan bruge.

Hvilke områder dækker I med jeres udsendelser?

Vores udsendelser dækker hele Nordafrika

og Mellemøsten plus Europa.

Skal der være et budskab i disse udsendelser,

eller er det ren underholdning?

Alle vores udsendelser har et kristent budskab

enten direkte eller ved de værdier,

som udsendelsen afspejler. Men de fleste

udsendelser er også underholdende og alle

af høj kvalitet. Det er vigtigt, at folk har lyst

til at se dem.

Lægger I særlig vægt på at sende til bestemte

aldersgrupper?

Ja, vi har en hel kanal bare for børn, SAT-7

KIDS, som sender på arabisk. Her er udsen-

Billedet er fra et arabisk børneprogram, ”Let’s sing together”. Det er et direkte program, som sendes fra Beirut.

Værtinden (den kønne pige i midten) hedder Marianne. Børnene kan ringe ind under udsendelsen, svare på en

quiz, ønske deres yndlingssang osv. (foto:SAT-7)

delserne også delt op efter aldersgrupper:

småbørn, skolebørn, pre-teens og teenagere.

SAT-7 ARABIC er en arabisk kanal for

voksne. Vores farsi-sprogede kanal (farsi

tales i Iran og Afghanistan) har udsendelser

for børn, unge og voksne, og det samme

har den tyrkiske kanal, SAT-7 TÜRK.

Hvor mange sendetimer omfatter de af jeres

udsendelser, der har tilknytning til julen

og dens budskab?

Det er svært at sige, hvor stor en andel af

programmerne, der er egentlige juleprogrammer.

Nogle er selvfølgelig specifikke

juleprogrammer, men mange af vores faste

programmer fokuserer også på julen i juleugerne.

Vi har f.eks. julefilm, julesange, juleprædikener,

juledrama osv.

Har I fra tidligere år nogen fornemmelse

af, hvor mange I når med julens særlige

udsendelser?

Vi sender 24 timer i døgnet på fire kanaler.

SAT-7 ARABIC 24 timer, SAT-7 KIDS ligeledes

24 timer, SAT-7 PARS 22 timer og

SAT-7 TÜRK 2 timer på samme frekvens

som PARS. Desuden har vi SAT-7 PLUS,

som er arabiske programmer for både børn

og voksne, og som sendes på en anden

satellit end ARABIC og KIDS. Vi ved ikke, hvor

mange der ser netop juleudsendelserne.

Baseret på uafhængige undersøgelser

estimerer vi vores totale seertal til at være

14-15 millioner.


synsPunkT TeMa

AF HANNE BALTZER

OPfOrDrING TIL Dr:

fortæl danskernes historie

om de kristne værdier

dr skal fokusere på vore kulturelle værdier og fortælle

historien om at være medmenneske. det mener biskop

over ribe stift, elisabeth dons Christensen, der var en

af indlægsholderne på public service høringen hos dr i

Århus for nylig. Her uddyber hun sine holdninger.

Biskop Elisabeth Dons Christensen har sit

lyse kontor med udsigt over Ribe Danmarks

ældste by. Så snart hun går udenfor,

minder byen hende om historiens vingesus

med konger og dronninger, kirker og klostre,

stormfloder og ildebrande, demokrati

og danskhed. og hun er optaget af værdier.

Fordi de er vigtige. Hun er engageret, og

mener, at DR har en afgørende opgave

som public service-institution og burde

pudse kameralinsen grundigt og tage ud af

København for at producere udsendelser

om dansk kulturhistorie og kristenhed. Perspektivere

historien ved at tage afsæt i rødderne

langt tilbage og svinge sig ind i

2013, så fortid, nutid og fremtid er tænkt

sammen.

sprog og viden

Ifølge Elisabeth Dons Christensen kan man

tale om, at DR opfatter kristendommen

som en slags udkantsdanmark: ”Journalisterne

ved ikke nok om kristendommens

betydning. Den fælles overlevering af historiens

vingesus er stækket, når ikke den

største public service institution, DR, sætter

ord på og fx fortæller historien om velfærdssamfundets

tilblivelse. Vi skal mindes

på, hvad det er, der binder os sammen, og

som gør, at vi i et demokrati kan tage stil-

ling på et oplyst grundlag. At den enkelte

tæller og at den enkelte har et ansvar for

fællesskabet.”

”Vi har public service, fordi kultur ikke

kommer ud af den blå luft. Vi skal være vidende

om, hvilket ansvar vi har overfor hinanden,

hvorfor vi har det, og hvad det betyder

i praksis. Hvis ikke vi kender historien

bag ved, smider vi barnet ud med badevandet.

Vi lever i en demokratisk, national

velfærdsstat, og vi skal kende historien for

at kunne vurdere, hvad der er værd at bevare,

og hvad vi må nytænke,” mener hun.

formidl værdierne

Biskoppen ville elske at se et program om

eksistens eller historie naturligvis formidlet

professionelt.

”DR skal fortælle os om de værdier, der

har båret mennesker i generationer. De

tanker og ideer, vi bygger vore vaner og

traditioner på. Som bekendt er kristendom

en del af kulturen, ikke bare som tro, men

også som liv og livsførelse og tanker, der

igennem 1000 år har formet os på godt

og ondt. Derfor er jeg også mere nervøs for

den helt almindelige historiske uvidenhed

end 200 uintegrerede nynazister eller

Vollsmoseknægte”, siger hun med et fast

blik.

”DR har som public service-institution en forpligtelse

til at gøre os bredt vidende om de værdier, vi har med

os. Derfor mangler vi programmer om viden, dannelse

og eksistens, siger Elisabeth Dons Christensen, biskop

over Ribe Stift. (foto: Ribe Stift)

Elisabeth Dons Christensen mener, at

DR ikke favner bredt nok i formidlingen.

”DR er en public service-kanal, og det

forpligter til at sende værdibaserede programmer

på de brede kanaler i prime time

ikke alene DR K til snævre segmenter. I

skåltaler er politikerne ofte enige i det, men

ved implementeringen sker der noget. Der

bestemmer ”tal-majestæten” antal seere

= succes - ikke ønsket om at oplyse alle",

mener biskoppen.

7


koMMenTar

8

TeMa

AF HANNE BALTZER

’Dagens ord’ var nomineret

til europæisk pris

På Europas største prisfest for tv-, radio-,

og online-producenter Prix Europa i

Berlin, var ’Dagens ord’ med i kampen om

prisen for årets bedste tværmedielle online-produkt.

Det vandt dog ikke.

Ny medieaftale på plads

Landsformand Henning Bjerg Mikkelsen har

denne kommentar til den nye medieaftale:

”Nu er en ny medieaftale så bragt i hus.

Den gode nyhed i den er, at kravet til DR

om at formidle kristen kulturarv ønskes videreført.

Ærgerligt er det til gengæld, at der

i aftalen ikke længere stilles et specifikt

krav om dækning af kristne højtider. Nu må

kirkeministeren og alle vi andre så gøre,

hvad vi kan for at fortælle DR, at netop påsken

er et vigtigt omdrejningspunkt i kristendommen.

Med ’Dagens ord’, som bliver produceret

af DR i samarbejde med Folkekirken,

har danskerne hver dag mulighed for at

høre og se præster fortolke dagens tekst,

høre og læse dagens salme, få dagens velsignelse,

læse og skrive en bøn eller læse

andres bønner. Dagens ord findes på dr.dk

og folkekirken.dk, Facebook og kan hentes

som applikation til smartphones.

nyt tiltag på vej

Et nyt tiltag på vej er ’Mit Dagens ord’, som er

en række videoklip, hvor bibelske citater fortolkes.

Her er det dog ikke præster, men almindelige

unge, som fortæller, hvad dagens

bibelord siger dem, og hvad de kan bruge det

til i deres hverdag. optagelserne til ’Mit Dagens

ord’ er lavet på dette års Roskilde Festival

og Smukfest i Skanderborg, hvor unge festivaldeltagere

gav deres fortolkninger.

Hvis DR skal opfylde sin forpligtelse på

den kristne kulturarv, må den kristne påske

fremover fylde væsentligt mere i sendefladen.

Naturligvis må kirken selv på banen

og blive bedre til at synliggøre sine påskeaktiviteter

og bruge medierne. Medierne

må så til gengæld blive bedre til at opsøge

kirken og dens aktiviteter, så danskerne får

dybere forståelse for den historie og kultur,

der har været vores i mere end tusinde år. ”

bukeTTen TeMa

AF HANNE BALTZER

Magasinet

Værten dorte fals fra Magasinet

Penge fortjener buketten.

Hun er engageret og

har indsigt, og hun er klar i

sin fremstilling og tydelig i

sit sprog. det mener fx læser

edith aller fra randers. redaktionen

fulgte hendes opfordring

og drog til dr-byen.

”Vi er jo et team, der producerer Magasinet

Penge, det er ikke kun mig”, forklarer Dorte

Fals smilende, kigger glad på den store

røde buket fra Kirke & Mediers læsere og

guider redaktionens udsendte op til kollegerne.

Undervejs passerer vi TV AVISEN,

og hun nikker et hej til ægtemanden Klaus

Bundgård Povlsen, der er vært der.


Penge er public service

På pengeredaktionen har de travlt med

at samle dukkehuse til et af de kommende

programmer om forsikringer. Husene skal

udsættes for vandskade, brand og andre

ulykker.

”At illustrere de emner, vi behandler i

Magasinet Penge, kan være en udfordring,

så vi må være kreative. Målet med programmet

er at gøre vanskelige emner forståelige

og lettilgængelige. Ingen af os på

redaktionen har en økonomibaggrund, og

det er en fordel. Kan jeg forstå det, vi formidler,

så kan seere også”, mener Dorte

Fals.

bred målgruppe

I udgangspunktet er Magasinet Penge for

alle, men redaktionen fortæller historierne

lidt forskelligt alt efter emnet. Programmets

opgave er at afdække et område på en afbalanceret

måde. Ikke klynge nogen op.

Det handler om vores økonomiske hverdag,

og vi kan følge, kommentere og komme

med ideer på Facebook eller DR´s hjemmeside,

ligesom man kan melde sig som testpilot.

”De eksperter, vi bruger, er forskellige.

Efterhånden har vi jo et vist kendskab til

flere, men det er vigtigt, at de kan tale, så

seerne forstår, hvad de siger”, forklarer

Dorte Fals.

et program bliver til og et maraton

Emnerne til programmerne kommer forskellige

steder fra, fælles er ”Hvad undrer

du dig over?” Det går redaktionen så i gang

med at afdække. Dorte Fals deltager i det

første idémøde, og derefter har to tilrettelæggere

14 dage til at planlægge og optage

programmet. Dorte præsenteres så for

en drejebog, som der er en uge til at virkeliggøre.

Bl.a. har hun flere optagedage, og

”Jeg vil gerne have fingrene ned i virkeligheden, og

det har jeg på Magasinet Penge”, siger værten Dorte

Fals. Glad for buketten fra Kirke & Mediers læsere.

(foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR)

hun skriver sine tekster igennem selv. gerne

derhjemme, hvor der er ro. Af og til

overhales programmet af virkeligheden,

men det kalder værten en foræring, for så

er programmet endnu mere aktuelt.

”Vi bruger en del tid på at tjekke fakta,

for troværdigheden betyder alt, og den må

ikke sættes over styr. Pressenævnet har vi

heldigvis ikke haft ind over”, siger Dorte

Fals.

”Programmet er spændende at lave,

fordi vi arbejder godt i teamet, og man bliver

selv klogere for hvert program.”

Mere erfaren blev hun også, da hun

som temavært greb chancen

og sagde ja til at dække

og løbe verdens største

maratonløb i New York. Det

krævede form, udholdenhed

og lyst til at satse for åben skærm på

DR2. Hun gennemførte og husker stadig

følelsen af sejr. Noget af det bedste, hun

har oplevet i sin tv-karriere. Helt samme

indsats behøver hun nok ikke til hverdag.

Dog bruger hun engagementet som vært

Magasinet Penge, som andre bruger

deres varme kreditkort en kold decemberdag

i juletravlheden.

Dorte Fals er uddannet jurist og har

efterfølgende taget den journalistiske

tillægsuddannelse. Siden 1988

har hun arbejdet med tv, bl.a. på

Kanal 2,Lorry og fra 1999 i DR. Siden

2007 har hun været vært på

Magasinet Penge, der sendes hver

onsdag aften på DR 1.

9


oPLeVeLse

10

AF TINA HAUgSTRUP øRBÆK og VIVI NIELSEN TRANEKÆR

KLf-fyn på besøg hos P4

kLf distrikt fyn havde fornøjelsen af at holde generalforsamling hos dr P4 fyn

og først var der rundvisning ved redaktionschef Peder Meisner og mediedirigent

Morten rønnelund. overalt mødte vi engagerede medarbejdere.

På besøg hos P4 så vi sendevognen, hvorfra journalisterne optager

radio. Snart er vognen en saga blot, fordi reporteren kan nøjes

med bærbart optage-, sendeudstyr og en mikrofon, og så er hun

klar til at lave radio!

Mange af de emner, P4 kører ud til, er på opfordring fra borgerne

på Fyn og øerne, og der er langt flere end de kan nå. Derfor er

det hele tiden en afvejning af, hvad der er vigtigst. Er det en god

nyhed eller opfølgning på noget, der tidligere er sket?

P4 Fyn har også et tv-hold, som laver reportager og sender

dem til nyhederne i DR. De optager typisk et par timer, men redigerer

så ned til et indslag på få minutter.

Med til direkte radio

Vi var i studiet, mens der blev sendt live musik og et spændende

interview med en hundeterapeut, der havde sin livlige hund med.

Det var en stor oplevelse at få indblik i teknikken og især i, hvordan

værten Stine Lilliecrona med gejst og smil styrede tiden for

næste del af interviewet, nyheder eller trafikmeddelelser mellem

kl. 6-18. Vi så nok noget overvældede ud, for Peder Meisner for-

Ny kanal til

foråret: TV 2 frI

TV 2 får ny nichekanal i foråret 2013. TV 2 FRI bliver

Danmarks første fritids- og friluftskanal med fokus på

have, hobby, mad, gør-det-selv, bolig, vejr og meget

mere til seernes nære liv. Kanalen hylder den aktive fritid

og giver masser af forbrugeroplysninger. (foto: TV 2)

sikrede os, at godt nok var der mange ting at holde styr på, men

det blev hurtigt rutine.

interessant dialog

Rundvisning er altid interessant, men mest interessant er dog dialogen

med journalisterne. Vi var omkring vinkling af udsendelser,

research og opfølgning samt fik et indblik i, hvor flydende beslutningerne

om dagens radio- og tv-opgaver er pga. uforudsigeligheden

i reaktionsmønsteret efter et program. Bliver det til ringe i vandet,

eller er det en sten, der synker til bunds med det samme?

På Fyn har der lige været bispevalg med en dejlig mediedækning,

som bl.a. Morten Rønnelund fortalte om baggrunden for. Intentionen

var at løfte nyheden til en større gruppe end vanligt, og

det lykkedes. Vi blev gennem programmerne udfordret til at tage

stilling til vores tro og kirkens betydning. Tak til P4 Fyn for det.

Vi foreslog, at P4 skulle tage kontakt til Kauslunde-gamborg

Pastorat, som i år vil lave en levende julekalender hver dag i december.

Ideen tog journalisterne vel imod, så nu håber vi, at vores

ønske bliver opfyldt.

(Fotos: Lisbeth Maibom Nielsen)


Husker du?

AF HANNE BALTZER

Kulturarv TIL ALLE

386.000 timers radio, tv og film ligger nu digitalt. se, lyt og husk.

DR har gennem de seneste fem år digitaliseret

store mængder af sine arkiver. Det

begyndte i 2007 med en bevilling fra Kulturministeriet

til digitalisering af DR’s arkiver

og et efterfølgende formidlingsprojekt. I

dag er der digitaliseret 70 procent af DR’s

arkiver, hvilket svarer til 386.000 timers radio,

tv og film.

”Digitaliseringen af programarkivet har

gjort det muligt for DR at bevare arkivet for

eftertiden. Vi glæder os til denne nye fase,

hvor der sættes fokus på, hvordan den digitale

kulturarv kan formidles til danskerne

på forskellige nye måder,” siger DR’s generaldirektør

Maria Rørbye Rønn.

Mange danskere er i dag forvænte med,

at informationer findes på få sekunder på

nettet, at nyheder fås digitalt, og nye tendenser

opdages på de sociale medier. Denne

udvikling rummer et spændende potentiale

for den digitaliserede kulturarv. Derfor

udvikler DR produkter, der formidler den digitale

kulturarv til danskerne på nye og innovative

måder. Produkterne kan være nye

hjemmesider, workshops, digitale udstillinger

m.v. Et stort fokus bliver også at satse

på forskellige former for brugerinddragelse.

et unikt samarbejde

Dansk kulturarv findes i utallige afskygninger,

hvad enten man er til EM-nostalgi, Carl

Th. Dreyer, børnetime fra 70’erne, billedkunst,

eksperimenterende dokumentarfilm,

fotos af Karen Blixen eller historier om

Hammershus på Bornholm.

DR har indgået et samarbejde med danske

kulturinstitutioner, arkiver og museer

om at stille dele af deres digitaliserede kul-

Mød fx Tine Bryld radiovært på programmet TVÆRS. (foto: DR)

turarkiver til rådighed i et fælles projekt om

formidling af dansk kulturarv. Samarbejdet

er unikt i dansk sammenhæng og rummer

muligheden for at undersøge, hvordan

kombinationen af forskellige samlinger kan

komme i spil på tværs af hinanden, berige

hinanden og bringe forskellige perspektiver

ind i formidlingen af den digitale danske

kulturarv.

Læs mere på danskkulturarv.dk

Lige nu kan man søge i omkring 51.357

film, lyd og billeder leveret fra Det Kongelige

Bibliotek, Statens Museum for Kunst,

Statsbiblioteket, 1001 fortællinger fra Danmark

fra Kulturstyrelsen, Nationalmuseet,

Det Danske Filminstitut og DR, mens Statens

Arkiver, Kunsten i Aalborg, Vendsyssel

Historiske Museum & Historiske Arkiv, Skagens

Museum, Limfjordsmuseet, Nordjyllands

Kystmuseum har materiale på vej. og

endnu mere er undervejs.

Læs mere på

danskkulturarv.dk og dr.dk/kulturarv

11


kirkeLige PrograMMer

12

KLF, Kirke & Medier arbejder for kirke og tro i de

elektroniske medier, der når alle danskere.

Kirkelige programmer

dr radio

Morgenandagten

Nu kan du høre Morgenandagten på P2 DAB

eller på DR2 kl. 8.03.

Efter at være flyttet væk fra FM er Morgen-

andagten nu tilbage, hvor den i sin tid

begyndte for 80 år siden: På Kalundborg

langbølgesenderen, hvor den kan modtages

fra hele landet.

religionsrapport

Religionsrapport sendes tirsdag

kl.11.30-12.00.

Den genudsendes onsdag kl. 02.03, lørdag

00.30 samt søndag 07.30 og 19.03 på

digital radio.

Mennesker og Tro

Mennesker og Tro på P1 sendes onsdag

kl. 11.33-12.00. Programmet genudsendes

søndag 08.03, 19.33 og 00.30 på digital

radio.

radiogudstjenester

Radiogudstjenesterne sendes på P1 søndag

kl. 9.54-11.05.

Keld Dahlmann

Holmens kirke

Mikkel Vale

før søndagen

Lørdag kl. 17.10 på DR1.

dr kirken

November

Keld Dahlmann fra Aarhus Valgmenighed.

gudstjenester på tv

DR Kirken sender i adventsperioden fra

Helligaandskirken i København. Natkirkepræst

Mikkel Vale er månedens præst.

Juletransmissionen den 24. december kl. 15

er fra Tvilum Kirke med gerda Jessen som

prædikant.

Nytårsgudstjenesten kommer fra Christians

Kirke i København kl. 00.05 med Peter

Skov-Jakobsen (Københavns biskop) som

prædikant. Bent Fabricius-Bjerre spiller til en

af salmerne, og overrabbiner Bent Melchior

og imam Naveed Baig overbringer

nytårshilsner efter den egentlige

gudstjeneste.

Gerda Jessen

radiogudstjenester kl. 9.54 på P1

DATO STED PRÆDIKANT

9. december Sønder Bjert Kirke Tine Illum

16. december Vor Frue Kirke, København Jesper Stange

23. december Trinitatis Kirke, København Kirsten Sandholt

24. december kl. 16.25 Holmens Kirke Anna Mejlhede

25. december Holmens Kirke Eigil Bank olesen

25. december kl. 16.03 Helligåndskirken, grønlands stift Jens-Kristian Kleist

26. december Holmens Kirke Helene Dam

26. december kl. 16.03 Samuelskirken, færøsk gudstjeneste Bergur Jacobsen

30. december Rødovre Kirke Helle Theill

Disse radiogudstjenester var oplyst ved redaktionens slutning.

Julestjerner årets nye

julekalender på Dr 1

”Julestjerner” på DR1 er skrevet og instrueret af Michael Wikke og Steen

Rasmussen. Der skal ikke røbes meget af indholdet på forhånd, men kalenderen

handler om stjerner, både dem i julestjernegartneriet og dem,

man kan se på nattehimlen fra observatoriet. Der indgår en grus-grevinde,

en lokal sherif, tre børn, nisser og søstrene Mormor. Hovedrollerne spilles

af Martine Hjejle, Igor Svideniouk og Sebastian Teschemacher. Desuden

medvirker i rollerne navne som Shirley, Caroline Henderson, Daimi, Vigga

Bro, Birthe Neumann, Rasmus Bjerg, Steen Stig Lommer og Troels Lyby.

Julekalenderen, der er produceret af Sven Clausen, er DR’s egenproduktion.

Den er optaget dels i studier i TV-Byen i Søborg, dels forskellige

steder på Sjælland.

Se den første gang den 1. december kl. 19.30.

(foto: DR)


PorTræT

AF LoTTE MUNCH, NYKøBINg FALSTER

Aktiv i 60 år på cykel for KLf

erik Munch fra nykøbing falster arbejdede frivilligt for kLf,

kirke & Medier, til han var 92. Hvis man brænder for en sag,

er alder ingen hindring.

Måske er det barndommen på Bornholm

fra 1920, der tænder hans engagement for

KLF. I hvert fald vokser han op i en kristen

familie, får en fin skolegang med både latin,

fransk, tysk og engelsk. Han uddanner

sig som mejerist og bliver senere gift med

sin Ellen. Det har han nu været i 69 år.

I 1950´erne flytter de til Helsinge, hvor

de bliver medlemmer af Kristelig Lytterforening

i dag KLF, Kirke & Medier.

Trofast bestyrelsesmedlem på cykel

Erik Munch har i næsten alle årene været

med i opgaver af forskellig slags i KLF. Helt

hvornår han får tegnet dette medlemskab,

husker Erik ikke. Men det er i årene lige efter

1950.

I Helsinge bliver han valgt ind i bestyrelsen,

han får opgaven som kasserer. Han

mindes turene rundt på sin trofaste cykel,

når kontingentet skulle kræves ind. Ja,

dengang foregik alt jo på cykel. Erik Munch

har dog heller ikke senere i livet være ejer

af en bil, men har til gengæld slidt en hel

del cykler op.

I 1962 flytter Erik med sin familie til Nykøbing

Falster, og her vokser deres fem

børn op. Eriks medlemskab fortsætter stadig,

og han er en trofast og aktiv ven af

KLF. De mange møder, der har været i årenes

løb, har hans hustru Ellen Munch også

deltaget i.

den sidste opgave

Den sidste opgave, han i mange år har haft

her i Lolland-Falster lokalforening, var som

revisorsuppleant, og først i år ved vores generalforsamling

i marts, syntes han som

Menighedsrådsmedlem:

Husk kLf, kirke & Medier i kollekten

om kort tid begynder en ny ordning for indsamlinger i folkekirken, men inden

skal menighedsrådene beslutte, hvordan de vil bruge den nye vejledende liste fra

FKoF - Folkekirkelige organisationers Fællesudvalg. Menighedsrådene planlægger

nemlig typisk kollekter ud fra listen. KLF, Kirke & Medier er sat på i perioden

Vintertid fra Helligtrekonger til Fastelavn, så sidder du i et menighedsråd, har du

mulighed for at sætte KLF på kollektlisten i den periode. På forhånd tak!

ordet ”kollekt” kommer fra latin og bruges i dag om indsamling ved

gudstjenesten i kirken. At give kollekt og dele ud af sit overskud er en kristen

tradition, der går helt tilbage til Det Nye Testamente, og som altid har

været et element i den kristne gudstjeneste. Læs mere på www.kirkeindsamling.folkekirken.dk

HB.

92-årig, det var på tide at trække sig. Samtidig

gik hans cykel også på pension. Så siger

man bare: Hvornår er man for gammel

til en opgave i KLF? Det bliver man vist aldrig,

når man brænder for en sag.

Selvom Erik Munch nu ingen opgaver

har mere pga. helbredet, er han og hans

91-årige hustru stadig trofaste medlemmer

og støtter arbejdet.

En stor TAK til Ellen & Erik Munch for

trofast medlemskab og medleven gennem

alle disse år.

arrangeMenTer

Distrikt Midtjysk

Vildbjerg

Kirkens menighedsliv i

Vildbjerg afholder møde i

samarbejde med KLF, Kirke

& Medier Distrikt Midtjysk

den 28. november kl.

19.30 i Kirkecentret, Vildbjerg.

generalsekretær,

Mikael Arendt Laursen, om:

”Nye udfordringer i KLF,

Kirke & Medier”.

13


efTerTanker

14

Tak

AF LANDSSTYRELSESMEDLEM INgER HøRUP SLoT

Det vigtigste er selv at være i kontakt med Gud. Midt i

travlheden. (foto: arkiv)

Redaktionen ønsker alle læsere en glædelig jul og et

godt nytår med tak for konstruktive tilbagemeldinger i

de seneste otte år. Dette er det sidste blad, vi laver, idet

redaktion og redaktøren er skiftet fra 2013.

Billedet er fra det sidste redaktionsmøde. Fra venstre:

Evan Johansen, Erling Nielsen, Walder Hartmann og

Hanne Baltzer. (foto: Signe Hartmann)

Det vigtigste først!

Jeg har lige læst bogen ”Det vigtigste FøRST”,

som direktør i Kirkeligt Medieakademi, Svend Løbner,

har skrevet. Den er fuld af gode tips til kirkens

kommunikation og bør være obligatorisk læsning

for nytiltrådte menighedsråd landet over. I min nærmeste

familie har jeg mindst to menighedsrødder,

og de skal ha’ bogen i julegave. Ideen er hermed

givet videre.

”Det vigtigste først” er journalistens måde at

skrive på og stammer fra dengang, kommunikationslinjerne

var mere usikre end i dag. Stod man i

”ødemarken” og skulle telegrafere sin sensationshistorie

hjem, var det praktisk at begynde med det

Vind en dab radio

vigtigste. Blev forbindelsen afbrudt undervejs, ja så

havde dem i den anden ende fået det vigtigste

med. Detaljerne kunne komme senere.

Da englen skulle fortælle hyrderne på marken,

at Jesus var født, blev det vigtigste også sagt først:

”Frygt ikke”. For var hyrderne bange, ville de

ikke kunne høre efter. og så fortsatte englen med

sit hovedbudskab: Frelseren er født: ”Se, jeg forkynder

jer en stor glæde, som skal være for hele

folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by;

han er Kristus, Herren.” (Lukasevangeliet, kap. 2).

Det vigtigste først kan også være en gylden regel

at leve efter. I hverdagens rummel er der cirka

10.000 vigtige ting at gøre, nå og tage stilling til.

Men hvad er vigtigst? Noget er jo bare skin-vigtigt:

Ser vigtigt ud, men er ikke livsvigtigt. På mit

job skal jeg nå mange vigtige ting, inden jeg går

hjem. Men jeg er journalist, ikke hjertekirurg. Ingen

dør, hvis jeg går hjem uden at have nået det hele.

Netop her i juletiden, hvor årets slutning også nærmer

sig, kan bunken af ”vigtige” ting hobe sig op i

Himalaya-højde samtidig med, at man skal have

overskud til noget andet vigtigt: at glæde sin familie

med gaver og hygge.

Midt i alt det hvad er så vigtigst? Det siger teolog

og journalist Iben Thranholm i Svend Løbners bog:

”Det vigtigste er selv at være i kontakt med gud”.

Denne rebus er kreeret af kunstner Verner Schmidt. Måske den kræver lidt viden

om engelsk udtale.

Tak for de mange rigtige svar på vores sidste rebus, hvor der skulle stå ”underholdning”.

Vinderen får direkte besked. Vi ønsker tillykke.

Du kan også vinde en DAB radio. Send din løsning på rebussen til info@klf.dk

eller KLF, Kirke & Medier, Industrivej 22, 7080 Børkop senest den 15. december.


adio

532.000 tager Smutvejen hver dag

smutvejen på P4 er et populært program, der i middagsstunden

fra mandag til fredag rammer et bredt udsnit af den danske

befolkning. Her kan du hente gode råd og lytte til god musik. AF EVAN JoHANSEN

Det er et imponerende antal lyttere, der tuner

ind på P4 for at høre Ib Schifter Schou

fortælle om nye opfindelser, spændende

bøger, smutveje til en lettere hverdag og

tusind andre ting. På ugebasis er der tale

om 1,2 millioner unikke lyttere.

- Det er folk fra alle samfundslag, der lytter

med. Det er ikke bare husmoderen eller

den arbejdsløse, der går hjemme. Min udsendelse

er i æteren på et tidspunkt, hvor direktøren

spiser sin madpakke, og det samme

gør alle andre, og så tuner de lige ind på

Smutvejen, fortæller Ib Schifter Schou, der

bestyrer programmet på femte sæson.

Programværten elsker sit program, og for

at gøre det så nærværende som muligt danner

han inde i hovedet billeder af mennesker,

han møder i sin hverdag. Dette er en nødvendighed

for ham, for det at lave radio kan ofte

virke lidt svært, idet man jo taler ud i den blå

luft. Ved at danne sig billede, bliver det meget

mere nærværende, er hans filosofi.

ide fra det store udland

Smutvejen i sit nuværende koncept er blevet

til på baggrund af oplevelser langt fra

Danmark. I mange år har Ib Schifter Schou

lavet radio langt væk - blandt andet i Nepal

og Mozambique.

- I Nepal lavede jeg lokalradio med konkret

oplysning til folket, der normalt kun

havde statsradioen at lytte til. Vores mål var

at hjælpe bønderne i det bjergrige område,

og derfor oplyste vi fx om aktuelle markedspriser.

I Mozambique etablerede jeg

lokalradio i flygtningelejrene, fortæller radioværten

og iværksætteren.

Det med den daglige konkrete vejledning

til bønderne og flygtningene er egent-

Konkret vejledning til lytterne. Det er det, Smutvejen handler om ifølge værten Ib Schifter Schou. (foto: DR)

lig det, han i dag har overført til P4 og

Smutvejen.

- Jeg forsøger at give folk oplysninger

om noget af det, der rører sig i samfundet,

og nye ting, som kan være med til at gøre

livet bare lidt lettere, fastslår Ib Schifter

Schou.

ideer til flere folk

I de daglige programmer omtales ofte et

nyt produkt. Derfor har han et testpanel af

lyttere, han spørger til råds, og tit får han

hurtigt tusind mails. På den måde oplever

han stor respons på sine udsendelser.

Det er meget magtpåliggende for Ib

Schifter Schou at udvikle på sit program,

og det er en af årsagerne til, at det har

kunnet køre så længe. Han har da også fle-

re nye ideer, blandt andet vil han inddrage

Facebook, rejse rundt med Cirkus Arena til

sommer og lave radio, hvor opfindere kan

komme og vise deres ideer, som så måske

kan finde vej til programmet.

Ib Schifter Schou er uddannet bibliotekar,

men har aldrig arbejdet som sådan. Han

blev ansat i forlagsverdenen, hvor han bl.a.

producerede Pixie-bøger, inden han kom til

DR som programredaktør i Provinsafdelingen.

Der er stadig en udlængsel i ham, og

til foråret lader han radio være radio for at

tage til Pakistan og afdække et overgreb på

en befolkningsgruppe. om der kommer en

radioudsendelse eller en bog ud af det, ved

han ikke. Han vil bare gerne være med til at

gøre en forskel for sine medmennesker, hvilket

også er målet med Smutvejen.

15


Direktør for DR Danmark Inger Bach mener, det er en privilegeret og spændende

opgave for DR at producere udsendelser om tro og eksistens. KLF, Kirke & Medier

vil nøje følge, hvor udsendelserne ligger i 2013. (foto: DR)

INGEr BAcH:

Naturligvis sender vi

udsendelser om tro og eksistens

et nyt år har nye muligheder i sig. derfor har kirke & Medier mødt

inger bach, der er direktør for dr danmark. under hende sorterer

bl.a. de kirkelige programmer. og hvad skal de i 2013?

godt bænket hos Danmarks Radio med en kop

kaffe er vi klar til interview. På spørgsmålet, om de

kirkelige programmer flytter over på DR K Kulturkanalen,

ser Inger Bach ganske tænksom ud,

og siger:

”I løbet af 2013 flytter vi en del programmer

rundt for at skærpe vore seks tv-kanalprofiler. Det

præcise puslespil er ikke lagt endnu. Vi ved fra undersøgelser,

at jo mere skarpe kanalprofiler er jo

flere tilfredse seere, så det er det overordnede

hensyn. Vi diskuterer stadig en del enkelelementer,

men de tv-programmer om tro, som vi i dag

sender på DR 2 i år er det ”De 3 bud” vil nok

blive sendt på DR K fremover.”

DR gør nytårsrent og lufter ud på samtlige kanaler,

fx får DR2 en klar samfundsprofil med aktualitet

og nyheder, DR 3 bliver til den provokerende

og underholdende kanal til de yngre, og DR1 er

dog fortsat den brede moderkanal.

om DR K skriver DR bl.a. i sit pressemateriale:

DR K vil i fremtiden tilbyde flere kulturprogrammer,

mere historie og musik og som noget nyt også tro

og eksistens.

16

AF HANNE BALTZER

Livet er ikke noget tv, hvor vi kan

skifte kanal, så snart det,

der foregår, ikke rigtig fænger.”

Dronning Margrethe den II

fra hendes nytårstale i 1996.

Passionen

Inger Bach fastholder, at trosstoffets placering ikke er

afgjort. Hun er lidt ærgerlig over altid at skulle forsvare

DR i forbindelse med de kirkelige programmer, for

hun mener DR både har viljen og passionen for netop

den type public service. DR er med til at tænke nyt,

og Inger Bach nævner konkret ”Dagens ord” på mobilen,

som BBC lader sig inspirere af, og som for nylig

blev nomineret til en europæisk public service pris.

”Det afgørende er, at der er udsendelser om

kirke og tro, og at alle har adgang til dem. Vi prioriterer

ikke kun trosstoffet, fordi vi er forpligtet til

det via formuleringen i det nugældende medieforlig.

Vi gør det med stor glæde og engagement. Det

er noget helt naturligt for os," siger hun fast. Klart

personligt passioneret og parat til at påvirke:

”Vi ved, at antallet af seere er faldet på DR Kirken,

men det er ikke alene antal seere, der afgør,

om et program skal produceres. For mig at se, er

det en spændende og privilegeret opgave med tro

og eksistens et område vi løser med stolthed.

og vi vil gerne løse opgaven på nye måder for at

holde programmerne vitale.”

(foto: Gitte Volsmann)

Magasinpost sMp

aL HenvendeLse tiL: KLF, KirKe & Medier, industrivej 22, 7080 BørKop

More magazines by this user
Similar magazines