Evalueringsrapport Nøglen (pdf 3 MB) - Aarhus.dk

Indhold
FORORD ..................................................................................................................................................... 3
RESUME OG ANBEFALINGER ................................................................................................................... 5
Projektets erfaringer opsamlet i 5 anbefalinger ............................................................................................. 8
PROJEKTBESKRIVELSE ...........................................................................................................................11
Projektorganiseringen .............................................................................................................................11
Projektmålgruppe og formål ....................................................................................................................12
Projektindhold .........................................................................................................................................13
PROJEKTETS AKTIVITETER .....................................................................................................................17
Research – på jagt efter best practice hos andre danske aktører ............................................................17
Samsø-practice ......................................................................................................................................18
Visitationskriterier- og modeller og sagsbehandlingsflow .........................................................................19
Samarbejdsflader i projektforløbet ...........................................................................................................22
KURSUSFORLØB ......................................................................................................................................23
Kursets værdi- og metodeplatform ..........................................................................................................23
Kursusforløb ...........................................................................................................................................24
Kursusstruktur og didaktiske overvejelser ...............................................................................................25
Kursusmodulerne ...................................................................................................................................28
Øvrige aktiviteter .........................................................................................................................................32
Individuelle samtaler ...............................................................................................................................32
Café-møder ............................................................................................................................................32
PROJEKTETS DELTAGERE ......................................................................................................................34
Kursistprofil.............................................................................................................................................34
MENTALE OG FYSISKE BARRIERER MOD TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET ......................39
Mentale barrierer: ...................................................................................................................................39
Fysiske barrierer: ....................................................................................................................................43
Social kapital ..........................................................................................................................................44
PROJEKTETS RESULTATER ....................................................................................................................49
Spørgeskemaundersøgelse ....................................................................................................................49
Kursistprofiler og forsørgelsesprofiler: .....................................................................................................52
Kursistprofil og forsørgelsesprofil pilotprojekt – Kursus 1 .........................................................................53
Kursist og forsørgelsesprofil – Kursus 2 ..................................................................................................56
Kursist og forsørgelsesprofil – Kursus 3 ..................................................................................................59
EVALUERING ............................................................................................................................................63
De visiterende sagsbehandleres evaluering af projektet ..........................................................................63
Projektets start ...................................................................................................................................63
Projektets målformulering ...................................................................................................................63
Projektets styrke .................................................................................................................................64
Projektets svagheder ..........................................................................................................................64
Samarbejdet mellem aktørerne i projektet ...........................................................................................65
Fremadrettede forslag ........................................................................................................................66
EVALUERING AF KURSETS COACHINGFORLØB – INTERVIEW MED COACH ......................................67
Ressourceprofilen ...................................................................................................................................67
Det indbyggede dilemma mellem systemtvang og frirum til udvikling .......................................................68
Den faciliterende dialog ..........................................................................................................................69
Er coaching et nyttigt redskab for målgruppen? .......................................................................................69
EVALUERING AF SAMARBEJDET MELLEM OG JOBCENTRET ...............................................................70
Implementering og forankring i jobcentret ................................................................................................70
DET KAN NYTTE .......................................................................................................................................71
2

FORORD
Projekt NØGLEN er et projekt med sigte på at udvikle metoder til at nedsætte sygefravær
generelt, men med særligt sigte på at imødegå langtidssygefravær og udstødning fra
arbejdsmarkedet. Projektet har gennem det sidste år kørt som et samarbejde mellem
Jobcenter Samsø og Samsø Kommunes Sundhedsfremmecenter. Projektet har fået støtte
fra Det Lokale Beskæftigelsesråd, Århus-Samsø og Forebyggelsesfonden.
Perspektivet for de borgere i Danmark, der bliver ramt af længerevarende sygdom, kan i
visse tilfælde være dystert. Forskning, undersøgelser og projekter fortæller nogenlunde
enslydende om et stigende sygefravær, hvor den sygemeldte efter 3 måneder er i risiko for
at blive skubbet ud på kanten af arbejdsmarkedet. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (2008)
viser at én ud af hver fem, der har været på sygedagpenge ud over et år, ender med at få
førtidspension. Samtidig er der en tendens til at netop antallet af langtidssygemeldte er
stigende 1 Der er både menneskeligt og økonomisk set mange grunde til at finde metoder,
der kan sikre, at de sygemeldte opnår den bedst mulige rehabilitering. Metoderne skal
kunne støtte den sygemeldte i at bevare jobbet eller finde et andet, der matcher den
aktuelle helbredstilstand.
Undersøgelser og forskning viser, at der er brug for effektive og hurtige afklaringsforløb, så
den sygemeldte ikke får yderligere symptomer på grund af den angstfyldte usikkerhed, der
uvilkårligt præger billedet for en person, der ofte skal igennem store praktiske og
eksistentielle ændringer i sin livssituation.
Med til billedet hører et begyndende paradigmeskift i det samfundsmæssige syn på
kombinationen af sygdom og arbejde. Tidligere synes vi primært at have været optaget af
fare og sikkerhed på jobbet omkring miljø og har tilrettelagt arbejdet, så man undgik at
udsætte mennesker for gener og deraf følgende sygdomme. Kort sagt beskytte
arbejdstager mod eventuelle jobrelaterede risici. Det fremherskende syn på arbejde i
øjeblikket synes at bevæge sig i retning af en opfattelse, der går på, at ”arbejde” helt
1 http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Priser_og_konferencer/Sygefravaer_og_arbejdsfastholdelse/14_projekter.aspx
3

generelt ”er sundt” og et væsentligt element i en god og bæredygtig tilværelse. Det betyder
ikke, at der ikke længere tænkes på at minimere farer og forøge sikkerheden på
arbejdspladsen, men at arbejdet måske har fået en anden kulturel og personlig,
psykologisk og social betydning for os.
Generelt er det sådan, at man identificerer sig mere med sit arbejde i dag og derfor i
højere grad end før i tiden, ser jobbet som sted for både faglig og personlig udvikling. Det
er på jobbet, man indgår i mange forskellige sociale relationer og henter nye udfordringer.
I det hele taget giver jobbet masser af stof til den personlige identitet. På den måde indgår
det at have et job som en væsentlig brik i den enkeltes selvopfattelse. Modsat kan man
formode at marginalisering i forhold til de, der har et arbejde, vil føre til en grundlæggende
oplevelse af utilstrækkelighed. Sammen med den konkrete afskæring fra arbejdspladsens
sociale relationer og den sociale anseelse, der følger med at være erhvervsaktiv – kan
afstanden eller distancen til arbejdsmarkedet i sig selv være en barriere for at blive
genintegreret efter et længerevarende sygdomsforløb.
Mange projekter, der ligesom projekt NØGLEN, beskæftiger sig med at undersøge og
gøre noget ved sygefraværet, placerer sig i den her beskrevne kontekst 2 , hvor formålet
primært er at sørge for at fastholde den sygemeldtes forbindelse til arbejdsmarkedet,
såkaldte TTA-projekter (Tilbage Til Arbejde).
Juni 2009
Birthe Paungreen
Projektleder
2 Hvilket for eksempel kan ses på Forebyggelsesfondens hjemmeside, hvor der findes en oversigt over de projekter, der er givet tilskud
til. Det samme gør sig gældende for de lokale beskæftigelsesråd. Mest udtalt er det i beskrivelsen af et større, nationalt projekt, som
Forebyggelsesfonden sætter i gang 2010 med deltagelse af 30 kommuner. Dette projekt spejler sig i regeringens trepartsaftale 2008,
der indeholder 39 initiativer i forhold til sygefravær. Forventes vedtaget som lov 29.5.2009 og udmøntes i kommunerne i 2009 og 2010.
se http://www.ams.dk/sw27670.asp
4

RESUME OG ANBEFALINGER
Projekt NØGLEN har haft sit hjemsted i Samsø Kommunes sundhedsfremmecenter og
ikke – som mange lignende projekter – i det lokale jobcenter. Det har givet projektet en
fordel at kunne trække direkte på viden og kompetencer hos det professionelle
sundhedsfaglige personale, men samtidig har det fjernet projektet fra den daglige kontakt
med ”dem, der har fingeren på pulsen”, som en sagsbehandler udtrykker det. Det er en
generel vurdering fra de visiterende sagsbehandlere, at man har savnet mere information
om og direkte inddragelse i projektforløbet, der som hovedaktivitet har haft et kursusforløb
for jobcentrets sygedagpengemodtagere. Det ser dog ikke ud til direkte at have haft nogen
målbar negativ effekt i forhold til brugerne, der blev tilknyttet projektet, hvilket vil fremgå af
det følgende.
Projektet har på denne måde været placeret i en interessant dynamisk sammenhæng,
hvor to organisationskulturer spiller ind og hver især har bidraget til at forme
projektforløbet. En meget kort beskrivelse af de to kulturer kan være, at der bag døren til
Sundhedsfremmecentret er fokus på sundhed og tilbud til borgerne. Bag døren til
jobcentret er der fokus på beskæftigelse og selvforsørgelse. De borgerrettede
sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag hviler grundlæggende på en
selvbestemmelsesfilosofi, hvor borgeren vælger tilbud til og fra.
Jobcenterkulturen eksisterer i en anderledes kontekst, hvor opgaven er at give borgeren
den nødvendige støtte til at kunne forsørge sig selv inden for systemets rammer og regler.
Dette betyder alt andet lige, at relationen til den enkelte borger er meget forskellig i de to
kulturer. Firkantet sagt møder en frivillighedskultur en ”tvangskultur”. Det ville have været
hensigtsmæssigt, hvis der i projektet var skabt en større klarhed om dette kulturmøde, end
det har været tilfældet. Det bemærkes også i evalueringen fra afdelingscheferne, at det er
både ønskeligt og nødvendigt at lære hinandens områder bedre at kende. Mødet mellem
de to organisationskulturer spejler billedet af et overordnet dilemma, der er grundvilkåret
for et projekt, der både har et økonomisk formål (nedbringe udgifter til sygefravær) og et
menneskeligt mål (støtte den enkeltes livskvalitet og arbejdsduelighed). Udfordringen i
5

projektsammenhæng er naturligvis at håndtere dette dilemma på en hensigtsmæssig
måde.
Projekt NØGLEN har valgt at lægge hovedvægten på at afprøve en metode 3 , hvor
sygedagpengemodtagere i kategori 2, af sagsbehandlerne bliver visiteret til et kursusforløb
på 12 uger. Projektets fokus har været på udviklingen af et kursusindhold og
kursusstruktur, der kan afklare og støtte kursistens i forhold til en tilbagevenden til
arbejdsmarkedet.
Projektet har gennemført 1 pilotprojekt (på 6 uger) og 2 kursusforløb (hver på 12 uger) og
herigennem udviklet interventionsmetoder, der ser ud til at have effekt i forhold til målet.
Rapporten rummer en beskrivelse af kursusforløbet og de anvendte metoder samt en
evaluering af forløbet. Sagsbehandlerne i jobcentret har været visiterende myndighed efter
visitationskriterier, der matcher projektformålet.
Kursisterne har generelt evalueret positivt på kursusforløbet og mener næsten alle, at de
har fået redskaber med sig, som kan bruges fremover i forhold til at afklare situationen og
komme videre helbreds- og erhvervsmæssigt. Alle har udpeget det sociale samvær med
gruppen som det mest værdifulde, men også de forskellige undervisnings- og
aktivitetsmoduler blev oplevet som meningsfulde. Det har generelt været vanskeligt at
sætte skub i de store og – for mange kursister – også ønskede livsstilsændringer, fordi
energien bliver bundet i usikkerhed og bekymring om sygdom og fremtid. Fra alle
modulerne foreligger erfaringer til udvikling af fremtidige indsatser, som vil kunne
overvinde nogle af de strukturelle og personlige barrierer, projektet har identificeret.
Erfaringerne er samlet i et sæt anbefalinger, som følger til sidst i resumeet.
Der har været visiteret 34 personer til projektet, 10 mænd og 24 kvinder med en
gennemsnitsalder på 44 år. Af de henviste har 26 (76%) gennemført kurset 4 . Alle
3 jf. projektansøgning til henholdsvis Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø og Forebyggelsesfonden.
4 Af de øvrige 8 visiterede har 4 fået ordinært job umiddelbart før kursusstart, 1 er fraflyttet øen, 1 udebliver og 2 må ophøre p.g.a.
forværring af helbredstilstand.
6

visiterede har været uden arbejde på visitationstidspunktet, 24 kommer fra
sygedagpengesystemet, 8 får kontanthjælp og 2 er på ledighedsydelse (fleksjob). For alle
gælder det, at de har været sygemeldte mere end 3 måneder, 16 kursister har et
sygefravær på mere end 1 år. For kontanthjælpsmodtagerne gælder det samme billede
med få undtagelser, flertallet har forskellige sygdomsgener som følgesvend til langvarig
ledighed.
I rapporten findes en profil for hvert hold, der mere detaljeret beskriver kursisternes
biografiske og uddannelsesmæssige data samt hvilke diagnoser de visiterede har. Som et
led i evalueringen er der lavet en forsørgelsesprofil for hvert hold, hvor kursisternes
forsørgelsesstatus opføres ved kursets afslutning, 3 måneder og 6 måneder efter. Ved
rapportens afslutning foreligger den endelige forsørgelsesprofil for de to første hold, mens
data for det sidste hold først er fuldstændige 1.10.2009.
For første hold gælder det, at ud af 9 deltagere er alle stadig på sygedagpenge ved
kursusafslutningen, mens de efter 6 måneder er rykket videre til enten fleksjob,
førtidspension eller er ude i virksomhedspraktik.
For andet hold viser opgørelsen, at 2 personer er i ordinært job efter 3 måneder 2 er i
revalidering til fleksjob, 2 er stadig på kontanthjælp og 2 har fået tilkendt førtidspension.
På det tredje hold får 2 job under kursusforløbet, 1 i nyt fleksjob og 1 i ordinært job. 3 er på
sygedagpenge ved kursusafslutningen, men på vej til praktik. Der et status quo for 5
kontanthjælpsmodtagere, heraf venter 2 på uddannelsesstart august 2009 og 2 skal
igennem en medicinsk afklaring.
Den overordnede fællesnævner for kursisterne er, at de på visitationstidspunktet stort set
alle befinder sig i en meget fjern position i forhold til arbejdsmarkedet. Dermed tilhører de
den på landsplan voksende gruppe med langvarigt fravær, hvor 1 ud af 5 ender på
førtidspension efter 1 år på sygedagpenge 5 . Sygdomsårsagerne er dog meget forskellige
og flere har mere end én diagnose, ligesom mange er præget af stressreaktioner og en
depressiv stemning efter et langt sygefravær. Set på denne baggrund må projektets
5 Kilde er opgørelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
7

esultater siges at være tilfredsstillende, idet der for alle er sket ændringer under eller efter
deltagelse. Samtidig må det pointeres, at en tidlig indsats med flere ressourcer i form af et
fast tilknyttet tværfagligt team (psykolog, fysioterapeut, sagsbehandler/TTA-koordinator 6 )
med mulighed for lægefaglig bistand givetvis ville kunne have en langt større effekt i
forhold til nedbringelse af sygefraværet.
Projektets erfaringer opsamlet i 5 anbefalinger
1. ANBEFALINGER om samarbejdsstruktur og aktørnetværk
Det vil styrke indsatsen, hvis der etableres et velfungerende aktørnetværk med faste aftaler og
samarbejdsprocedurer mellem de professionelle og de institutioner, der agerer i forhold til sygefravær, så
koordinatoren (sagsbehandleren), der skal konstruere og iværksætte indsatsen for den enkelte sygemeldte
kan sikre en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats. Her vil det især være væsentligt at få et samarbejde
med de praktiserende læger og den sygemeldtes arbejdsplads for at fastholde fokus på tilbagevenden til
jobbet og eventuelt en gradvist stigende arbejdsindsats, når helbredet tillader det.
2. ANBEFALINGER om visitationsmodeller/kriterier
Det kan på baggrund af projektets resultater, research på andre projektresultater og forskning på området
anbefales, at der arbejdes videre med en struktureret model for et sagsbehandlingsflow, der tager
udgangspunkt i en tidlig screening af alle jobcenterbrugerne med henblik på identifikation af mulige
risikopersoner, som kan sendes videre til en tværfaglig screening og hurtig visitation til relevante indsatser,
som for eksempel lægefaglig afklaring og eventuelt et gruppeforløb med fysisk træning, coaching og
kompetenceafklaring.
Til dette formål kan det være hensigtsmæssigt at have en sagsbehandler, som er fast TTA-koordinator (TTA
= tilbage til arbejdsmarkedet) og har relevante redskaber til rådighed 7 .
6
TTA: Tilbage til arbejdsmarkedet. Adskillige undersøgelser og forskning peger på, at den tidlige koordinerede og tværfaglige indsats
er det, der virker.
7
Forebyggelsesfonden har netop præsenteret et nationalt forsøg med henblik på nedbringelse af sygefravær, hvor der blandet andet
indgår uddannelse af en sagsbehandler til at varetage en TTA-koordinator funktion.
8

3. Anbefalinger til etablering af gruppeforløb som en del af indsatsen
Meget tyder på, at deltagelsen i et relativt stramt programlagt gruppeforløb med relevant undervisning og
aktiviteter, der styrker deltagerne i at organisere et velfungerende, positivt socialt arbejdsmiljø i en ramme af
sund livsstil, er i stand til at bryde mange af de barrierer, den enkelte kan have i forhold til tilbagevenden til
arbejdsmarkedet. Gruppeforløbet anbefales fulgt op af individuelle samtaler, idet nogle af deltagerne vil have
behov for en håndholdt indsats, hvor de følges tæt under hele forløbet.
4. Anbefalinger til videreudvikling af sundhedsmodul
Sundhedsmodulet er uden tvivl det mest nyskabende i projektet. Det kan derfor anbefales at arbejde
målrettet og struktureret videre med at udvikle sundhedsmodulet og integrere undervisning og aktiviteter fra
det psykosociale modul for at få en indsatsmodel, der matcher det biopsykosociale syn på sygdom. I Samsø
-sammenhæng, hvor der altid vil være tale om talmæssigt meget små persongrupper, kan det anbefales at
udvikle sundhedsmodulet i et samarbejde mellem Jobcenter og Sundhedsafdeling, eventuelt med
inddragelse af en fremmed aktør som Samsø Højskole, der besidder stor kompetence på feltet. Her kunne
tænkes en model, hvor de visiterede til indsatsen i en periode var dagelever på højskolen med et særligt
tilrettelagt undervisningsmodul.
5. Anbefalinger om fysisk træning og grøn motion
På baggrund af de positive erfaringer med at indlægge fysisk træning og andre fysiske aktiviteter i den
daglige undervisning kan det anbefales, at man udbygger kursusstrukturen i en balance mellem fysiske
aktiviteter og undervisning i klasserummet, således at man især bruger naturen som trænings- og
udfoldelsesrum. Samtidig har det for de mest sårbare kursister, som har oplevet kurset som både fysisk- og
psykisk anstrengende, været et dagligt stressreduktionsrum, der også træner en sund vane, som kan tages i
brug i fremtidige belastningssituationer. Det har vist sig, at dette også kan lade sig gøre i de kolde
vintermåneder. Det kræver en lidt mere detaljeret planlægning at få alle, uanset funktionsniveau sat i
bevægelse, men meget tyder på, at bevægelse på det fysiske niveau kan give energi til også at bevæge sig
på et holdnings- og følelsespræget niveau, hvilket er nødvendigt i den omstillingsproces kursisterne for det
meste befinder sig i.
9

PROJEKTBESKRIVELSE
Projektorganiseringen
Projektet har haft hjemsted i Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune, hvor den eneste
ansatte i projektperioden har været en projektleder på fuld tid. Denne havde til opgave at
lave research, koordinere indsatsen, opbygge kursusforløb, udarbejde
undervisningstemaer, undervise og igangsætte øvrige aktiviteter. Der har desuden været
et begrænset antal gæstelærere i dele af kursusforløbene og i det omfang, at de
nødvendige kompetencer ikke kunne findes internt. Medarbejderne i projektet har
derudover været ansatte i sundhedsafdelingen og jobcentret.
Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden og Det lokale Beskæftigelsesråd, Århus.
Projektets deltagere er visiteret fra de 2 sagsbehandlere i Jobcenter Samsø, der arbejder
med sygedagpengesager. Desuden har der i mindre omfang været visiteret deltagere fra
sagsbehandleren på kontanthjælpsområdet, hvor de visiterede har været personer med
forskellige grader af sygdomsgener. I sidste del af projektet har der blandt deltagerne også
været enkelte deltagere, der har været på ledighedsydelse og midlertidigt ude af fleksjob,
blandt andet på grund af en forværring af helbredstilstanden.
Projektets bærende idé har været at skabe et samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og
Jobcentret i Samsø Kommune. Det er sket ud fra en forestilling om, at en generel
forbedring af sundheden kan være en vigtig faktor til hurtigere at blive rask, blandt andet
gennem livsstilsomlægninger. Samtidig har det været tanken, at sundhedsafdelingens
ekspertise inden for de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion) i form af
ernæringsvejledere, fysioterapeuter, rygestopinstruktører med flere skulle være en del af
det tværfaglige netværk af professionelle. Ideen var, at de kunne støtte de
langtidssygemeldte i en afklaringsproces med sigte på en tilbagevenden til
arbejdsmarkedet. Placeringen i Sundhedsafdelingen har således givet projektet en direkte
adgang til at trække på de professionelle kræfter, der findes her. Samtidig har projektet
åbnet en mulighed for at udvikle en tættere relation mellem specifikt Jobcenter og
Sundhedsafdeling. Netop tættere dialog og samarbejde er ønskværdig i forhold til lignende
projekter i fremtiden. En af mange åbenlyse fordele er at kunne trække på
11

sagsbehandlernes ekspertise og helt særlige lokalkendskab til blandt andet Samsøs
arbejdsmarked. En sådan viden erhverves ikke uden et tilbundsgående kendskab til
lokalsamfundet og dets dynamikker og er derfor unikt.
Projektmålgruppe og formål
Projektets formål har været at nedsætte sygefravær generelt med særligt fokus på de
langtidssygemeldte og formindske risikoen for marginalisering og udstødning i forhold til
arbejdsmarkedet.
Projektperioden har været 1.5.2008 til 1.8.2009. Selve projektdelen har varet 1 år.
Efterfølgende har der været opfølgning, beskrivelse og evaluering af forløbet. Desuden er
der arbejdet med at implementere projektets indhøstede viden og erfaringer og – i
samarbejde med Jobcentret – at skabe mulighed for at videreføre en lokalt funderet, aktiv
indsats. Det er tanken, at indsatsen på sigt kan udstrækkes til at gælde alle personer, der
har behov for særlig støtte fra jobcentrets forskellige brugergrupper
(sygedagpengemodtagere, ledige, kontanthjælpsmodtagere, personer, der modtager
ledighedsydelse)
Projektets primære målgruppe har været de langtidssygemeldte i kategori 2 8 , og denne
gruppe udgør derfor langt den største del af projektdeltagerne. Der har været visiteret i alt
34 personer til projektet, heraf har 26 gennemført et kursusforløb 9 Af disse har mere end
halvdelen været sygemeldt over 52 uger, mens ingen har været sygemeldt under 3
måneder Alle deltagere i projektet har været uden arbejde ved starten af
projektdeltagelsen og således uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I gennemsnit har
Jobcenter Samsø omkring 70-80 sygedagpengesager årligt og heraf har altså cirka 25 %
deltaget i projektet.
8 Kategori 1: Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Kategori 2: Sager med risiko for langvarigt
sygeforløb eller risiko for truet arbejdsevne. Kategori 3: Sager, hvor sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb.
9 Af de øvrige 8 visiterede har 4 fået ordinært job umiddelbart før kursusstart, 1 er fraflyttet øen, 1 udebliver og 2 må ophøre p.g.a.
forværring af helbredstilstand.
12

Projektindhold
Projektflow:
Fase 1
APRIL 2008
Startseminar
med deltagelse af
diverse
interessenter,
virksomheder, lokale
fagforening,
Jobcenter,
sundhedsafdelingen,
Samsø kommune,
Social- og
Kulturudvalg,
privatpraktiserende
psykolog,
privatpraktiserende
læge samt
kommunal
lægekonsulent.
Fase 2
MAJ 2008
Projektstart
Afklaring af mål og
formål/succeskriterier
– visitationskriterier.
Fase 3
MAJ 2008
Fastlæggelse
af koncept
A. 3 forløb, 6ugers
pilotprojekt,
2 x 12 ugers
kursusforløb
med max 15
deltagere.
B. Research
på forskning,
erfaringer,
best
practice-
modeller fra
andre
projekter –
som
grundlag for
udvikling af
kursusforløb.
Fase 4
MAJ ’08-MAJ ’09
Udførelse og
udvikling af
konceptet. De 3
forløb afvikles og
tilpasses løbende
målgruppen.
Visitationskriterier
og kritiske
områder i
konceptet
identificeres.
OKTOBER 2008:
Midtvejsseminar
med
interessenter.
FEBRUAR 2009:
Udarbejdelse af
idékatalog til
indsatser i
Jobcenter Samsø
2009/2010 til
præsentation i det
politiske system.
Startseminaret tjente som et kickoff for projektet, hvor de inviterede i et vist omfang var
involveret i det netværk af aktører, der findes omkring en sygemeldt. På seminaret
præsenteredes projektformål og foreløbigt koncept med efterfølgende brainstorm på ideer
til konkretisering af målsætning, forløb og andre væsentlige forhold.
Fase 5
MAJ 2009
Afslutning af
projektet.
MAJ-JUNI 2009
Resultatevaluering,
kvalitativ
evaluering af
projektets
aktiviteter.
Rapportskrivning
og formidling.
JUNI-JULI 2009
Implementering af
metoder på
baggrund af
projekterfaringer.
Ansøgning om
fondsstøtte til en
supplerende og
udvidet Jobcenterindsats,
der
matcher ændringer
i loven om
sygefravær.
13

Foreløbigt koncept for projektet som blev præsenteret på startseminaret:
14

Startseminaret pegede på vigtigheden af, at der blev indhentet viden fra andre
projekter/kommuner om best practice, afklaring af og udvælgelse af målgrupper med
præcis beskrivelse af behov, afdække barrierer for tilbagevenden til arbejdsmarkedet og
endvidere præcisere mål- og succeskriterier. Fra arbejdsgiverside udtryktes et behov for at
få mere information om mulighederne ved ansattes sygefravær, forebyggelse på
arbejdspladsen.
Udover visiterende sagsbehandler, lægekonsulent og de sundhedsfaglige professionelle
har ingen andre af interessenterne været direkte involveret i projektforløbet, idet man
besluttede sig for at konceptet for udførelsen skulle fokusere på udviklingen af et
kursusforløb for langtidssygemeldte.
Projektets ressourcer har kunnet dække dette, mens der ikke har været ressourcer til i
højere grad at inddrage interessentgrupperne som direkte aktører, hvilket kunne have
kvalificeret forløbet. Her tænkes især på inddragelse af relevante arbejdspladser,
fagforeninger og de praktiserende læger i et aktivt netværk omkring den konkrete indsats
for den enkelte sygemeldte.
15

PROJEKTETS AKTIVITETER
Research – på jagt efter best practice hos andre danske aktører
Gennem de seneste år har der været et stort fokus på det stigende sygefravær, især med
fokus på de økonomiske omkostninger det indebærer for samfundet. Siden
Forebyggelsesfondens oprettelse i 2007 er der givet økonomisk støtte til projekter med det
formål at nedbringe sygefraværet, men også de lokale beskæftigelsesråd har været aktive
omkring støtten til projekter, hvis formål er at sikre de sygemeldtes tilbagevenden til
arbejdsmarkedet. Det har derfor været en del af projektet at undersøge, hvilken viden og
erfaringer de allerede afviklede projekter har bidraget med og lade denne viden indgå i
udviklingen konceptet for NØGLEN. Researchen er foregået løbende i hele projektforløbet.
Noget af den indsamlede viden har kunnet inddrages i tilrettelæggelsen af
kursusforløbene, mens andet er dukket op så sent i forløbet, at det er primært er
indarbejdet i anbefalingerne til videre indsatser.
Sammenfattende kan man på baggrund af den eksisterende viden, som for det meste
stammer fra kontrollerede forsøg og enkeltprojekter sige, at følgende 3 parametre ser ud til
at virke i forhold til alle grupper af sygemeldte og nedbringe længden af sygefraværet:
1. Tidlig indsats – de bedste resultater opnås, hvis indsatsen kan ske i samarbejde med
den sygemeldtes arbejdsplads
2. Tværfaglig indsats – praktiserende læger, psykolog, fysioterapeut,
afspændingspædagog m.fl. bringes på banen til en helhedsorienteret behandling af den
sygemeldte ud fra et sygdomssyn, der inkluderer såvel biologiske, som psykologiske,
sociale og kulturelle faktorer som havende betydning for sygdomsforløbet.
3. Øget koordinering af indsats – alle tiltag samordnes og struktureres af én
gennemgående koordinator for at effektivisere hele forløbet.
17

I researchen blev det klart, at langt de fleste projekter har fokuseret på en afgrænset
målgruppe, som for eksempel personer med muskel/skeletsmerter. En mindre kommune
som Samsø har ikke et befolkningsgrundlag, der gør det muligt at praktisere en så
differentieret indsats – der er simpelthen ikke sygemeldte nok og der må derfor tænkes i
metoder, der i højere grad er i stand til at håndtere en mere blandet gruppe, hvor
deltagerne har forskellige diagnoser, også for at opnå den bedst tænkelige udnyttelse af
de økonomiske ressourcer. Generelt i landet som helhed deler målgruppen sig i to, hvor
muskel/skeletsmerter eller lidelser i bevægeapparatet udgør den ene store gruppe, mens
den anden gruppe rummer mennesker med forskellige former for psykiske lidelser.
I projekt NØGLEN findes præcis samme tendenser, idet deltagerne fordeler sig med cirka
halvdelen i hver gruppe, mens der kun er ganske få deltagere med andre diagnoser.
Det er en generel erfaring fra TTA-projekter landet over, at der ved et sygefravær ud over
3 måneder sker et dramatisk skift i chancerne for at vende tilbage til job og at hele 66 %
skal have ekstra støtte for at klare dette 10 . Efter de 3 måneders sygefravær ser det ud til,
at der sker et forøget tab af arbejdsevne.
Samsø-practice
Projektets deltagere er alle langtidssygemeldte. Mere end halvdelen af deltagerne har et
sygefravær over 1 år, mens de øvrige har været fraværende henholdsvis over 6 måneder
og mellem 3 og 6 måneder Også den lille gruppe kontanthjælpsmodtagere, der deltog i
sidste del, har alle et længere fravær fra arbejdsmarkedet. Der er således i projektet tale
om en relativ vanskelig gruppe, hvor der er sket et tab af arbejdsevne og typisk også en
fastfrysning i en sygdomsidentitet. Der er tale om markant nedsat fysisk aktivitet for de
fleste og et generelt nedsat energiniveau og ofte også stagnation i personlig udvikling
som følge af social isolation.
10 www.arbejdsmiljoforksning.dk/upload/kia-rapport.pdf
18

Som nævnt har der ikke i projektets målgruppe været personer nok til at kunne rette
indsatsen mod grupper af sygemeldte med samme diagnose. I stedet har projektet forsøgt
at udvikle metoder, der er generelt virksomme, til at håndtere en gruppe, sammensat af
meget forskellige personer med meget forskellige lidelser. NØGLEN har med andre ord
bestræbt sig på at anvende forskelligheden som en ressource i stedet for en hæmsko. De
steder i landet, hvor man har haft mulighed for at arbejde med indsatser i differentierede
grupper med et fælles diagnosebillede, har der været gode resultater i form af
formindskelse af sygefraværet. Dette er dokumenteret i ”Hvidbog om sygefravær og
tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder.”
Udgivet af Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2008) 11 .
NØGLEN har dog forsøgt også at lave et mere individuelt målrettet forløb for deltagerne,
selv om det har været vanskeligt at afse tilstrækkelig tid til den enkelte til at gå i dybden.
Det individuelle forløb har fortrinsvis bestået af samtaler med projektleder, eventuelt
samtale med lægekonsulent og endelig en trekantsamtale med projektleder og
sagsbehandler midtvejs i forløbet. Det har ligeledes været forsøgt at fastlægge et
personligt mål for den enkeltes deltagelse ved kursusstart og have dette som mål for
evalueringen. Det har dog vist sig vanskeligt for den sygemeldte at overskue og
gennemtænke et personligt mål, så målformuleringerne er blevet noget vage. For
eksempel ”at blive afklaret”, ”at få lagt en plan” og ”at få mere social kontakt”. Samtidig har
de visiterende sagsbehandlere formuleret formål for den enkelte deltager, som specifikt er
gået på at få afklaret arbejdsevnen og få redskaber til at håndtere smerter, stress etc.
Visitationskriterier- og modeller og sagsbehandlingsflow
Fra projektstart er der opstillet kriterier for visitation til projektet, som matcher det
beskrevne projektformål. Kriterierne har været brede for i videst mulig omfang at give alle
jobcenterbrugere, der befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet en mulighed for at
deltage. Sagsbehandlerne har i de enkelte sager vurderet graden af motivation, aktuel
helbredstilstand og sociale kompetencer i forhold til at deltage i et gruppeforløb samt
11 Kan læses og downloades her:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/boeger/hvidbog_sygefravaer.pdf
19

vurdere, om der kunne ses et relevant formål med deltagelsen i forhold til
sagsbehandlingen.
Visitationsmodellerne har været diskuteret undervejs og har ændret sig mellem hvert
kursus. I evalueringsinterviewet påpeger sagsbehandlerne, at dette har givet en vis
forvirring om, hvad kursusforløbet egentlig indeholdt og usikkerhed i forhold til hvilke
personer, man derfor med fordel kunne visitere. Den løbende udviklingsproces i forhold til
kursuskonceptet må dog vurderes som en naturlig del af et nystartet projekt og en del af
projektets formål. Det har imidlertid været en tydelig oplevet problemstilling, især hos
visiterende sagsbehandlere, men også enkelte gæsteundervisere, at man har fået for lidt
information om de processer, der har været på spil i projektforløbet. Det har vist sig, at der
har været et behov for langt mere og tættere samarbejde mellem projekt, projektleder,
sagsbehandlere og øvrige involverede, hvilket er et vigtigt parameter at tænke ind i
fremtidige indsatser.
Det har ikke været muligt i projektforløbet at etablere et fast formuleret og beskrevet
sagsbehandlingsflow i forhold til visitation til NØGLEN omkring de risikobetonede kategori
2-sager, således at alle involverede har haft en klar opfattelse af, hvem der forventes at
gøre hvad, på hvilke tidspunkter. Dette har betydet, at projektet har haft en tendens til at
køre som et parallelt forløb ved siden af den almindelige sagsbehandling i stedet for at
være en integreret del af dette. På midtvejsseminaret påpegede flere af aktørerne i
projektet dette forhold, og der blev også i midtvejsrapporten sat fokus på de to mest
kritiske situationer i projektforløbet:
1. Visitationsprocessen, der skal sikre tidlig og koordineret indsats.
2. Udslusningen fra kursusforløbet, hvor målet må være at den enkelte er
afklaret og forberedt til en direkte overgang til enten job, virksomhedspraktik,
revalideringsforløb eller andet, så der ikke sker et tab af de ressourcer, der er
oparbejdet under kurset. Herunder blev det påpeget, at kontakten til
erhvervsliv og fagforeninger er væsentlig.
20

Alle aktører har i evalueringen bemærket, at der ikke har været tilstrækkelig
gennemsigtighed, samarbejde og afklaring af de forskellige roller og opgaver, den enkelte
aktør skulle have. Det må derfor konstateres, at projektet ikke har nået at få etableret en
fast og køreklar samarbejdsprocedure omkring en tidlig, koordineret, tværfaglig indsats i
forhold til målgruppen. Elementerne til at etablere dette flow i sagsbehandlingen er dog til
stede, og projektets aktiviteter har givet en væsentlig viden om, hvordan en fremtidig
indsats bør koreograferes. I den videre udvikling og implementering af indsatser i forhold til
målgruppen må dette koordineringsarbejde med udarbejdelse af fastlagte og gensidigt,
skriftligt aftalte procedurer for samarbejde, visitation til- og udslusning fra indsatsen stå i
første række.
Visitationsmodellerne, der har været i spil, har blandt andet rummet en trekants-
visitationssamtale med deltagelse af projektleder og en gruppe af potentielle kursister
udvalgt af sagsbehandler, et præsentationsmøde for potentielle kursister udvalgt af
sagsbehandlere og endelig en model, hvor sagsbehandlere visiterer et antal potentielle
kursister til socialmedicinsk samtale med lægekonsulent, hvorefter der tages endelig
stilling til visitation til kurset.
Alle modellerne rummer potentialer i forhold til at skabe et flow i sagsbehandlingen.
Tilbage står at gennemarbejde erfaringer og ideer til en model for sagsbehandlingsflowet,
der medtænker måder at foretage tidlig identifikation af kategori-2 sygemeldte og andre
risikopersoner blandt jobcenterbrugerne på. Samtidig er det væsentligt, at der er fuld
klarhed over, hvad de forskellige indsatsmuligheder rummer og hvilke resultatkrav, der kan
stilles.
I projektperioden har der blandt andet været kontakt med udviklingskonsulenter fra
Marselisborg, Århus 12 [og KIApro, København 13 for at få inspiration til udvikling af dels
metoder til tidlig identifikation af problemtilfældene og dels til strukturering af et
sagsbehandlingsflow og visitationsmodeller til særlige indsatser.
12 http://www.jcmb.dk/
13 http://www.kiapro.dk/ og http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/KIA-rapport.pdf
21

Anbefalinger om visitationsmodeller/kriterier:
Det kan på baggrund af projektets resultater, research på andre projektresultater og
forskning på området anbefales, at der arbejdes videre med en struktureret model for et
sagsbehandlingsflow. Dette kan tage udgangspunkt i en tidlig screening af alle
jobcenterbrugerne med henblik på identifikation af mulige risikopersoner, som går videre til
en tværfaglig screening med henblik på hurtig visitation til relevante indsatser (for
eksempel lægefaglig afklaring, eventuelt et gruppeforløb med fysisk træning og/eller
coaching)
Til dette formål kan det være hensigtsmæssigt at have en sagsbehandler, som er fast
TTA-koordinator (TTA = tilbage til arbejdsmarkedet) og har relevante redskaber til
rådighed 14 .
Samarbejdsflader i projektforløbet
Projektet etablerede under startseminaret en følgegruppe bestående af repræsentant for
det lokale erhvervsliv, den lokale, praktiserende psykolog, en repræsentant for den lokale
fagforening (3F) og kommunens lægekonsulent. Gruppen som er blevet orienteret gennem
nogle nyhedsbreve, har deltaget i midtvejsseminar, men i øvrigt ikke været aktivt inddraget
undervejs.
Den daglige ledelse har projektlederen stået for med en referencegruppe bestående af
afdelingscheferne for henholdsvis Sundhedsafdelingen og Jobcentret. Der har været holdt
månedlige møder i dette forum, hvor det gennem den sidste del af projektet har været
muligt for de involverede sagsbehandlere at deltage.
Projektleder har desuden afholdt informations- og planlægningsmøder med de tilknyttede
gæsteundervisere og desuden møder med henblik på at etablere et samarbejde med
andre mulige aktører omkring projektet, for eksempel lokale foreninger, fagforening,
ressourcepersoner etc. Her er det især samarbejdet med Naturskolen, som er blevet
udbygget til en fast bestanddel af kursusforløbet og vurderes som et betydningsfuldt og
ressourcestærkt samarbejde, det vil være hensigtsmæssigt at fastholde og eventuelt
14 Forebyggelsesfonden har netop præsenteret et nationalt forsøg med henblik på nedbringelse af
sygefravær, hvor der blandt andet indgår uddannelse af en sagsbehandler til at varetage en TTA-koordinator
funktion.
22

udbygge. Det er især på Naturskolens ture, at det har været muligt at inddrage alle i
forskellige grader af motion, idet medarbejdernes engagement og formidling af viden om
naturen har kunnet motivere og fastholde stort set alle.
Det ville være ønskeligt at få skabt en større samarbejdsflade internt mellem de direkte
involverede i projektet, men der ligger også et stort potentiale i at skabe et eksternt
samarbejde omkring kommende indsatser, idet der er mange ressourcer i lokalsamfundet,
som har været positivt interesserede i at bidrage, for eksempel har der været kontakt til
Samsø Højskole, Økomuseet m.fl. Det har af tidsmæssige årsager ikke været muligt at nå
længere med at udbygge disse positive kontakter, men dette bør der arbejdes videre med.
KURSUSFORLØB
Kursets værdi- og metodeplatform
Projektets optik på sygdom er den biopsykosociale forståelse, hvor mange faktorer som
diagnose, sygdomsintensitet, sundhedsintensitet, levevilkår, uddannelsesniveau,
livshistorie m.m. har indflydelse på oplevelsen af helbred og vurdering af egne muligheder
– og dermed på, om og hvordan man kommer i arbejde igen. Kursusforløbet læner sig op
ad denne forståelse gennem en didaktisk tankegang. Her forsøger vi at anskue den
sygemeldtes (rehabiliterings)proces mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet som en
læreproces, hvor kurset bygger en støttende struktur, et stillads om den enkelte, indtil
personen er i stand til proaktivt igen at tage hånd om egen situation. Stilladset består af
forskellige redskaber, der giver kursisterne adgang til at skabe nogle sundhedsfremmende
adfærdsændringer i den konkrete livsstil og skabe overblik over egne kompetencer og
muligheder i det fremtidige liv på arbejdsmarkedet. Kursusforløbet har været baseret på en
empowerment-tænkning med anerkendende kommunikationsstrategier, hvor kursistens
egen oplevelse af situationen respekteres som udgangspunkt for processen. I
kursusforløbet har fokus været på, at redskaberne tilegnes på en måde, så kursisten bliver
i stand til at konstruere sin egen job- og livsplan for den nære fremtid. Der har været
23

arbejdet med at holde en skarp jobfokusering blandt andet via løsningsfokuserede
samtalestrategier, udarbejdelse af biografier og ressourceprofil samt coaching.
I kursusforløbet har det vist sig, at den største personlige barriere for tilbagevenden til job,
oftest er af mental karakter. Tilsyneladende sker der en meget hurtig af-identifikation i
forhold til arbejdet, når man bliver heltidssygemeldt. Den enkelte vil i stigende grad, jo
længere tid der går, erstatte selv en solid arbejdsidentitet med en erstatningsidentitet. Det
kunne kaldes en sygdomsidentitet, fordi sygdommen kommer til at dominere – men
egentlig er der tale om et skift i personlig identitet, hvor såvel tidligere
arbejdsmarkedserfaringer som levevilkår, opvækst, familiekultur og social kapital spiller
sammen om at oprette et ændret selvbillede. Dette selvbillede er et, man dels selv kan
acceptere, dels kan præsentere for en ikke altid forstående omverden. Især ser det ud til,
at dette skred i den personlige identitetsopfattelse i særlig høj grad finder sted i relationen
til sagsbehandleren. Her er sygdommen i fokus og derfor kan det indirekte betyde, at
netop denne relation får den sygemeldte til at skubbe sin personlige identitet mere og
mere over på sygdommen, eftersom den udgør en vigtig identifikationsfaktor. Denne
iagttagelse har sandsynligvis også været gjort i andre projekter og kommuner og kan
muligvis være baggrunden for regeringens lovkatalog med 39 initiativer til nedbringelse af
sygefravær kommer til at rumme en ny type lægeerklæring – ”mulighedserklæring”, hvor
den praktiserende læge ikke skal beskrive sygdommens karakter, men derimod hvilke
arbejdsmæssige funktioner, den sygemeldte vil kunne varetage evt. på en
deltidssygemelding uden negativ effekt på helbredssituationen. Hensigten er at undgå den
udstødningsmekanisme, der ud fra de landsdækkende tal ser ud til at indtræde efter mere
end 3 måneders sygemelding – herefter er der en drastisk stigning i antallet af personer,
der ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet i et ordinært job. Lovforslaget forventes
vedtaget ultimo maj 2009.
Kursusforløb
Projektet har gennemført et pilotprojekt på 6 uger og 2 kursusforløb på 12 uger.
Kursisterne er primært visiteret fra gruppen af langtidssygemeldte, men i sidste del har
kontanthjælpsmodtagere med forskellige sygdomsproblemer været med i gruppen.
24

Kurset har været modulopbygget med et sundhedsmodul, et psykosocialt modul og et
kompetenceafklaringsmodul. Der har været mulighed for at deltage på et eller flere
moduler med henblik på at skabe stor fleksibilitet og individuelt tilpassede indsatser, men
så godt som alle visiterede har deltaget i et fuldt kursusforløb. I evalueringen af kurset
giver deltagerne enstemmigt den bedste karakter til samværet med andre i lignende
situationer, hvilket kunne være medvirkende årsag til, at alle har valgt at deltage i alle
modulforløb.
Sundhedsmodulet blev varetaget af professionelle fra sundhedsafdelingen og
projektlederen i fællesskab. Projektlederen (med baggrund som blandt andet uddannet
psykolog) har stået for det psykosociale modul. Kompetenceafklaringsmodulet har det
mest direkte fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet og er da også det modul, der rent
timemæssigt har fyldt mest. Kursisterne har arbejdet med ressourceprofilen enten som en
videreførelse af en allerede påbegyndt profil eller starten på en ny. Der har i modulet
været indlagt et coachingforløb med en ekstern underviser, som er certificeret coach.
Kursusstruktur og didaktiske overvejelser
Kurset har strakt sig over hele ugen med cirka 12 timers undervisning og aktiviteter, fordelt
på 3 dage. De øvrige 2 dage har været anvendt til individuelle samtaler og individuelle
forløb samtidig med, at det har givet kursisterne mulighed for at gå til behandling og
undersøgelser uden at skulle forsømme kursusaktiviteter. Hovedparten af de sygemeldte
har i evalueringen sagt, at de 12 timer har været lige i overkanten af, hvad de har kunnet
klare. Især mener de sygemeldte med muskel/skeletsmerter, at en dag på 4 timer har
været lang. Flere giver udtryk for, at de har haft god brug for den fridag, der har været midt
i ugen. Den lille gruppe kontanthjælpsmodtagere, der har deltaget i sidste kursusforløb har
derimod udtrykt, at man gerne ville have mere aktivitet, fordelt over hele ugen.
Kursusdagen har været opbygget omkring 2 blokke med undervisning og aktiviteter,
adskilt af et 45 minutters fysisk program i midten. Det fysiske interval har primært været
25

grøn motion, hvor kursisterne har gået på fælles ture i området, individuelt tilpasset deres
fysiske formåen.
Strukturen har vist sig at være meget velegnet til målgruppen, dels udvikler der sig
pausesamtaler på kryds og tværs, som er med til at styrke samværskompetencerne hos
de, der har brug for det – og dels udvikles der i pauserne vigtige personlige samtaler, der
har stor værdi for den enkelte, som måske efter et længere sygdomsforløb ikke ønsker at
belaste familien i så høj grad, men stadig har brug for at tale om sin egen situation.
Den grønne motion har efter kursisternes vurdering også været medvirkende til at fremme
udbyttet af undervisningen, især for de personer, der har haft smerter ved stillesidden.
Den grønne motion er en del af sundhedsmodulet, og hvor det ofte har været så som så
med kursisternes motivation og energi til de helt store livsstilsændringer med henblik på
KRAM-faktorerne, så har den daglige tur i det grønne været overkommelig for alle.
Flertallet af kursister har evalueret sundhedsmodulets aktiviteter omkring KRAM-faktorer
som ”et nødvendigt onde”, men enkelte er dog kommet i gang med individuelle aktiviteter.
Den grønne motion er altså ikke populær på grund af den fysiske aktivitet alene, men
mere fordi det giver et rum for et mere frit socialt spil mellem deltagerne, hvor det har vist
sig, at de ofte har inspireret hinanden til nye ideer og måder at forholde sig til egen
situation på. Pauserne i forløbet kan derfor være en væsentlig didaktisk brik. En fast
strukturering af pausen – som den grønne motion – har skabt et socialt rum samtidig med
at den fysiske form er blevet vedligeholdt.
Kursusaktiviteterne har i øvrigt været planlagt sådan, at den første måneds undervisning
og aktiviteter tager fat på de psykosociale faktorer, der er på spil i sygdomssituationen
med henblik på at give den enkelte kursist mulighed for at se sig selv i
kursussammenhængen – og samtidig har der været indlagt fysisk aktivitet og motion med
naturture for at opruste energien og skabe en positiv holdstemning og et godt arbejdsmiljø.
Den fysiske træning har været delvist varetaget af fysioterapeut, der samtidig har givet
individuelle råd, mens naturturene har været under Naturskolens ledelse og været et led i
en stressreduktionssammenhæng, hvor naturen tænkes ind som et redskab til
26

stresshåndtering. Forskning og andre projekter om naturterapi 15 i forhold til stressreduktion
påpeger, at der er positive resultater at hente her.
Strategien har vist sig at fungere, idet der på alle hold er skabt en positiv stemning, uanset
hvilke holdninger kursisten er mødt op med. Det har vist sig at være en velfungerende
ramme for at ’stemme’ arbejdsmiljøet til at arbejde med de mere sårbare områder omkring
kompetenceafklaring med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den opståede
positive holdstemning har fungeret som en god støtte for den enkelte kursist i det tungere
arbejde med at skulle skabe sig en jobfremtid – ofte på et ændret grundlag efter et
sygdomsforløb.
Især naturturene har kursisterne evalueret meget højt – faktisk har alle været rigtig glade
for den aktivitet, hvilket hænger sammen med den positive indsats naturskolens
medarbejdere har gjort på turene. Fysioterapeutens medvirken blev afsluttet med
individuelle vejledninger blandt andet til videre træning i fitnesscenter. Det er kun lykkedes
at få ganske få i gang med en kontinuerlig fysisk træning, selv om det skønnes, at stort set
alle de visiterede ville kunne have stor fordel af dette. Årsagen må søges i, at det ikke har
været muligt at have en fast tilknyttet fysioterapeut i hele kursusforløbet, idet dennes
tilstedeværelse har vist sig at kunne motivere flere til at komme i gang. Efter kursets
afslutning er der i Sundhedsafdelingen indrettet et træningslokale med fitnessmaskiner,
som i et samarbejde med afdelingen, kan inddrages i fremtidige indsatser, hvor der er
tilknyttet en fast fysioterapeut.
15
Adhemar, A. J. (2008). Nature as clinical psychological intervention: evidence, applications and implications. Kandidat afhandling,
Psykologisk Institut, Århus Universitet.
Antonovsky, A. (1987). Unravelling the Mystery of Health: how people manage stress and stay well. San Francisco: Jossey-Bass Inc.
Publishers
Burns, G. W. (1998). Nature Guided Therapy: Brief Integrative Strategies for Health and Well- Being, PA: Brunner/Mazel
27

Anbefalinger om fysisk træning og grøn motion:
Det kan anbefales på baggrund af de positive erfaringer med at indlægge fysisk træning
og andre fysiske aktiviteter i den daglige undervisning, at man udbygger kursusstrukturen i
en balance mellem fysiske aktiviteter og undervisning i klasserummet således, at man
især bruger naturen som trænings- og udfoldelsesrum. Det har vist sig, at dette også kan
lade sig gøre i de kolde vintermåneder. Det kræver en lidt mere detaljeret planlægning at
få alle, uanset funktionsniveau, sat i bevægelse. Men meget tyder på, at alle har behov for
at deltage, og at bevægelse på det fysiske niveau kan give energi til også at flytte sig på et
holdnings- og følelsespræget niveau. Dette letter den forandringsproces, kursisterne
befinder sig i og øger omstillingsevnen. Det vurderes som vigtigt, at der tilknyttes en fast
fysioterapeut, som eventuelt i et tværfagligt samarbejde med en psykolog, vil kunne få den
optimale effekt af arbejdet med krop og psyke.
Anbefalinger til videreudvikling af sundhedsmodul:
Sundhedsmodulet er uden tvivl det mest nyskabende i indsatsen. Det kan derfor
anbefales, at arbejde målrettet og struktureret videre med at udvikle sundhedsmodulet og
integrere undervisning og aktiviteter fra det psykosociale modul for at få en indsatsmodel,
der matcher det biopsykosociale syn på sygdom. I Jobcenter Samsø, hvor der vil være
tale om talmæssigt meget små grupper, kan det anbefales at udvikle sundhedsmodulet
som et samarbejdsprojekt med Samsø Højskole og Sundhedsafdelingen, der i givet fald
kan fungere som anden aktør, og hvor Jobcentret er køber af indsatsen. Her kunne
tænkes en model, hvor de visiterede til indsatsen i en periode var dagelever på højskolen
med et særligt tilrettelagt undervisningsmodul.
Kursusmodulerne
Kursisterne giver i deres evaluering udtryk for, at alle moduler har været relevante.
Sundhedsmodulets undervisning omkring kost og rygning får den mindste opbakning. Det
psykosociale modul har flertallet vurderet meget positivt, mens arbejdsmarkedsmodulet
eller kompetenceafklaringen ligger mere ujævnt. Flertallet har kunnet bruge
coachingforløbet, og den positive evaluering af modulet er steget i takt med, at
modulernes indhold er blevet udviklet mere og mere under projektforløbet. Således har det
sidste kursushold en meget positiv evaluering af dette modul.
Modulernes opbygning ses i nedenstående modeller:
28

Sundhedsmodul:
Stresshåndteringskursus, copingstrategier. Naturterapi, fysisk træning og afspænding.
Kost, motion, rygning – livsstil.
29

Arbejdsmarkedsrettet (TTA)-modul:
Biografimetoden. Kompetenceafklaring. Regler og rammer omkring sygedagpengeforløb,
lokale arbejdsmarkedsmuligheder, virksomhedspraktik, Coaching, individuelle
handleplaner.
30

Psykosociale modul:
Kommunikation, sygdomsedukation/den biopsykosociale sygdomsmodel,
sundhedsopfattelsen, ”sund som syg” sygdom/sundhedsaksen, mestringsstrategier (OAS),
forandringsstrategier, krisereaktioner, relationsmønstre, sociale kompetencer
31

Øvrige aktiviteter
Individuelle samtaler
Alle kursister har været fulgt gennem individuelle samtaler under forløbet. Nogle har været
en trekantssamtale med kursist, sagsbehandler og projektleder, mens andre har været
samtaler med projektleder. Struktur og indhold i individuelle samtaler har udviklet sig
undervejs frem mod at få større betydning for kursusforløbet med henblik på at
tilrettelægge dette, så den enkelte kursist fik større udbytte. Samtidig har der vist sig et
stort behov hos kursisterne for de individuelle samtaler.
En del kursister, som har været ude i meget langvarige sygdomsforløb og er meget langt
fra arbejdsmarkedet, har tydeligt haft behov for yderligere individuel vejledning undervejs.
Denne såkaldte håndholdte indsats har der ikke været tilstrækkelige ressourcer i projektet
til at varetage fyldestgørende. Nogle af kursisterne har kunnet hente den ekstra hjælp hos
sagsbehandleren, men det ville styrke hele processen og gøre den mere effektiv i forhold
til målsætningen, hvis projektet havde haft 2 faste medarbejdere til at følge op på de mere
komplicerede problemstillinger hos nogle kursister.
Café-møder
Forløbet havde været for kort, lød deltagernes evaluering efter pilotprojektet. Derfor blev
der efterfølgende startet et caféinitiativ med månedlige møder med et relevant emne.
Cafeen blev i begyndelsen af 2009 omdannet af en gruppe tidligere kursister til at være en
del af en nystartet lokalafdeling af en forening for fleks- og skånejobbere, som stadig driver
de månedlige cafémøder, hvor altså også tidligere NØGLE-deltagere har et forum at
mødes i.
32

PROJEKTETS DELTAGERE
Kursistprofil
De 34 personer, der har været visiteret til projektet fra Jobcentret, har som fællestræk et
længerevarende sygdomsforløb (alle længere end 3 måneder) og alle var uden job ved
projektstart. For kontanthjælpsmodtagerne gælder, at de alle har, eller har haft forskellige
sygdomsgener og generelt har og har haft en løs tilknytning til arbejdsmarkedet gennem
de seneste år op til projektdeltagelse. Med hensyn til køn, alder og uddannelse ligner
projektdeltagerne på Samsø resten af landets sygemeldte. Der er dobbelt så mange
kvinder som mænd (24 kvinder, 10 mænd).
Gennemsnitsalderen er 44 år. Altså en midaldrende gruppe med kun ganske få unge
under 30. Der er også på Samsø en stor overvægt af ufaglærte (20 ud af 34 visiterede)
blandt de sygemeldte projektdeltagere. De erhvervsuddannede (for eksempel social-og
sundhedshjælpere, håndværkere, gartnere) udgør 7 personer. Desuden er der 7 med
mellemlange videregående uddannelser. Her er der flest fra de pædagogiske fag
(pædagog og lærer).
Et andet fællestræk er, at deltagergruppens diagnoser deler sig i to store grupper,
muskel/skeletlidelser og psykiske lidelser. Langt de fleste deltagere er placeret i en af
disse grupper, mens endnu et fællestræk er, at mere end halvdelen har dobbelt- eller
endnu flere diagnoser og således har et meget komplekst sygdomsforløb.
En typisk kursist kan for eksempel være en midaldrende, ufaglært kvinde, der har arbejdet
med forskellige jobs tidligere, har været sygemeldt i mere end 6 måneder og ikke længere
har nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Sygdomsårsagen er ofte kompleks. Starten kan
have været en konkret fysisk lidelse, men i forløbet har den udviklet sig og medført
stressreaktioner og andre psykiske problemer som depression og angst.
34

Kursistprofilen
Samlet oversigt over deltagerne i projekt NØGLENs kursusforløb, pilotprojekt (6
uger) og 2 kurser (12 uger):
34 personer har været visiteret til kursusforløb, heraf har 26 gennemført.
8 ophørt før kursusslut, heraf 4 p.g.a. overgang til ordinært job, 1 fraflyttet øen, 1
udebliver, 2 har forværring af sygdomssymptomer.
Kønsfordeling, aldersfordeling, sygemeldingens længde, jobcenterkategori,
uddannelse, sygemeldingsårsag:
De kvantitative opgørelser pr. 1.6. viser, at der for så godt som alle projektdeltagerne er
sket en ændring i deres status. For det sidste hold mangler der ved rapportens afslutning
data om forsørgelsesstatus 6 måneder efter projektdeltagelse, mens der for de øvrige 2
hold ses, at 5 personer ud af 16 stadig er på sygedagpenge, eller for et pars
vedkommende er tilbage på sygedagpenge efter kortvarige praktikker eller beskæftigelse.
En nærmere analyse af projektets deltagere på baggrund af de individuelle samtaler og
iagttagelser igennem kursusforløbene viser, at ethvert sygedagpengeforløb er individuelt
på trods af objektive ligheder og fælles træk. Derfor vil succes med en indsats for
målgruppen i høj grad afhænge af, i hvilken grad man kan imødekomme det særlige og
anderledes, og hvordan de individuelle behov og forudsætninger sættes i spil.
35

Det særlige og anderledes kan blandt andet være:
Sårbarhedstærskler (psykisk robusthed)
Smertetolerance (forskellige individuelle tærskler)
Selvbillede (sundt, balanceret selvværd/ lavt selvværd)
Personlighed/stresstærskel (for eksempel type A-
personlighed, som er meget stressudsat)
Livshistorien (erfaringsbaggrund, skolegang,
uddannelse)
Sundhedstilstand generelt
Værdier og holdninger/mentale ressourcer og barrierer
Således kan en sygemeldt med en ret svær kronisk ryglidelse have færre og mindre
stærke barrierer mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet end en sygemeldt med færre
sygdomsgener, men med personlige og psykologiske barrierer, der præsenterer sig som
et selvoplevet mentalt billede af at have et dårligt helbred.
Dette taler for to ting:
1. Den positive gruppeeffekt, der er set i de blandede grupper, hvor kursusdeltagerne dels
har haft forskellige diagnoser og dels har været både sygedagpengemodtagere og
kontanthjælpsmodtagere, kan måske være et parameter for udviklingen af indsatser, hvor
der i højere grad kan samles en forskelligartet gruppe jobcenterbrugere til en hurtig
indsats.
2. Fællestrækkene i målgruppen hænger i højere grad sammen med sociokulturelt
bestemte personligheder og kompetencer, end med at have samme sygdom eller være på
samme type overførselsindkomst.
Der vil derfor med fordel kunne udarbejdes såkaldte arketypiske billeder af de sygemeldte
og kontanthjælpsmodtagere (og eventuelt de øvrige jobcenterbrugere) med henblik på en
forbedret visitation og hurtigere indsats i forhold til risikopersoner. Det må dog ikke
glemmes, at den aktuelle viden om virkningsfulde indsatser i forhold til sygefravær viser,
36

at den mest målrettede proces kan foregå i en gruppe med forholdsvis ens diagnoser,
f.eks. muskel/skeletproblemer.
NØGLEN har i forløbet haft stor nytte af kontakt med udviklingskonsulenter fra
Marselisborg, beskæftigelse, kompetence, viden, Århus 16 . Herfra er der blandt andet
formidlet viden om den metode, man har udviklet hos Marselisborg til kategorisering af
jobcenterbrugere i arketyper ud fra en målgruppeanalyse. Metoden har vist sig at fremme
visiteringsproceduren og en målrettet, effektiv indsats i forhold til
sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og borgere på ledighedsydelse m.fl.
Desuden har konsulenten bidraget med viden om, hvordan en tidlig indsats også kan
fremmes gennem en strukturering af sagsbehandlingsflowet for jobcenterbrugere og
udarbejdelse af faste procedurer for handling i forløbet. Beskrivelser heraf kan findes på
Samarbejdet med Marselisborg har inspireret til et forsøg på at skabe en narrativ model for
tidlig opsporing af de personer, der ved sygefravær har den største risiko for udstødning
fra arbejdsmarkedet. Modellen er baseret på de personlige fortællinger, man typisk hører i
undervisningsrummet og de individuelle samtaler. Det har været interessant at følge
”historien om mig”, som deltagerne har anvendt til selvpræsentation i forbindelse med
undervisningsdialogen. Det er blevet tydeligt, at dette personlige narrativ ofte rummer
nøglen til forståelse af de mentale barrierer, der blokerer for at kunne forholde sig
konstruktivt til egen livssituation. Typologierne er baseret på en narrativ tilgang til
kategorisering af sygedagpengemodtagerne i projektet og placerer sig dermed i en
hermeneutisk, fænomenologisk tænkning, mens Marselisborg anvender en empirisk
målgruppeundersøgelse som grundlag for en arketypekategorisering.
På baggrund af observationerne fra projektet kan man forsøgsvis opstille følgende
prototypiske narrativer, der høres gentagne gange. Der er tale om et første forsøg på at
tegne billedet af risikopersonen, som er opstået i et konkret gruppeforløb med et mindre
antal mennesker, og der kan naturligvis ikke generaliseres ud fra dette grundlag:
16 http://www.jcmb.dk/.
37

Offer-fortællingen: Personen er i forsvarsposition, bærer præg af tabet af social kapital.
Udviser tegn på angst, mindreværd og anvender projektion som copingstrategi: Det er
systemets skyld.
Tarzan-fortællingen: Personen er fastlåst i et ”før ku’ jeg alting, nu kan jeg ingenting.”
Mangler fleksibilitet og tilpasningsevne. Copingstrategi er at opretholde et rollespil
udadtil. Forsøger at skjule tristhed og depressive tilstande, der kan være
selvmordstanker på det indre plan.
Askepot-fortællingen: Personen er karakteriseret ved at have en høj sårbarhed i forhold
til omgivelserne, mangler selvtillid, har lavt selvværd, uforløst kreativitet med mange
ideer uden handling, lav generel trivsel med en generel tilværelsesutilpashed.
Outsider-fortællingen: Bag denne fortælling gemmer sig den lidt skæve personlighed,
som har en god begavelse, men aldrig er blevet solidt integreret på
arbejdsmarkedsidealet på grund af specielle kommunikationsstrategier. Personen
ligner ikke gennemsnittet og har snævre sociale kompetencer. Har været generelt
marginaliseringstruet i mange sammenhænge og kan eventuelt have en uopdaget
psykisk lidelse.
Prototypefortællingerne blev præsenteret på et midtvejsseminar, hvor blandt andet
sagsbehandlerne kunne nikke genkendende til typologien og overføre den til konkrete
personer. Den narrative model kan eventuelt udvikles til et redskab, som sammen med
andre metoder kan føre til en tidlig opsporing af risikogrupperne. En anden mulighed
kunne være at undersøge forsørgelseshistorikken i de tilfælde, hvor man har
fornemmelsen af, at der kunne vente et kompliceret og længerevarende
sygefraværsforløb. Projektet har gennemført enkelte stikprøveundersøgelser på
forsørgelseshistorikken, hvor det viste sig, at personerne med de mest komplekse sager
også tidligere bærer præg af enten en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet med
ledighedsperioder eller flere sygefraværsperioder inden for kortere tid.
38

MENTALE OG FYSISKE BARRIERER MOD TILBAGEVENDEN TIL
ARBEJDSMARKEDET
Det har været et fokus i projektet at undersøge og om muligt flytte på de barrierer, den
enkelte kursist har opbygget i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Barrierer kan
konkret handle om de forskellige helbredsmæssige handicap i forhold til job. Her tænkes
dog også på de barrierer, der præsenterer sig som ubevidste mentale strukturer med
stivnede tankemønstre som er vanskelige at italesætte og ændre på egen hånd.
Blandt projektdeltagerne har omkring 2/3 haft brug for meget støtte til at afdække og
ændre især de mentale barrierer. Det handler for eksempel om et bestemt billede af, hvor
meget og hvordan man må bevæge sig, og en opfattelse af, at smerter altid er et
faresignal, hvilket gør, at man ikke tør kaste sig ud i en ellers hensigtsmæssig fysisk
træning uden intensiv vejledning. Det har derfor været vigtigt at observere den enkeltes
adfærd i gruppen og i relation til projektlederen. Den følgende analyse bygger på
iagttagelser fra dels de individuelle samtaler, der har været holdt løbende med alle
deltagere, og dels på observationer af den enkeltes adfærd og øvrige kommunikation i
kursistgruppen.
Den første samtale har fundet sted under lidt forskellige visitationsprocedurer, og som
udgangspunkt har der i alle forløb været en længere, individuel samtale i starten af kurset.
Desuden har der undervejs i forløbet som minimum været afholdt to individuelle samtaler,
men i de fleste tilfælde flere.
Mentale barrierer:
Projektdeltagerne giver generelt udtryk for et lavt selvværd, der blandt andet fører til et
negativt syn på omverdenen. Man føler sig ugleset og har også selv fordomme mod
sygemeldte, der bare ”nasser på systemet uden at være syge”. Identitetsfølelsen er
svækket som følge af manglende relationer til arbejdsmarkedet. De negative tanker, der i
første omgang er rettet mod én selv, kan man forsøge at fjerne ved at tillægge andre
39

negative træk. En positiv bivirkning ved at have blandede diagnosegrupper i projektet har
været, at der har åbnet sig et rum, hvor fastlåste holdninger og fordomme om sygdom har
kunnet bearbejdes. Blandt andet har der været deltagere med synlige fysiske lidelser som
har skullet lære at håndtere nogle fordomme overfor andre i gruppen med usynlige,
psykiske lidelser.
Det første møde med kursisterne var præget af, at der var tale om en gruppe mennesker,
der nu skulle starte i et kursusforløb, som de ikke selv havde valgt, men oplevede at være
”presset” til at acceptere. Selv om oplevelsen er fælles, håndteres den meget forskelligt af
de enkelte kursister. Det ene yderpunkt er en meget positiv modtagelse, hvor kurset
opleves som et tilbud, man er udvalgt til, og kursusprogrammet, som alle visiterede bliver
præsenteret for, opfattes som spændende og motiverende. Samtidig er der positive
forventninger til at skulle være på et kursus sammen med andre i samme situation.
I den anden ende af skalaen opleves visitationen som en tvang. En enkelt kursist, der
havde været visiteret i to omgange, men havde undslået sig første gang, udtrykte det
sådan: ”Ja, denne gang fik de mig!”. Uanset den humoristiske, ironiske undertone, så er
der ingen tvivl om, at en stor del af kursisterne møder op til kursusforløbet med en
lignende indstilling og ikke umiddelbart oplever at høre til i gruppen. Måske oplever de det
som en degradering at blive henvist til et forløb, som de mener, er rettet mod en gruppe
mennesker i en social taberposition, som de ikke selv tilhører.
I kursusforløbet har der været lagt vægt på at skabe motiverende rammer om den
læreproces, kursisterne har gennemgået. Kursets metoder har derfor fra starten forsøgt at
give deltagerne en opfattelse og følelse af ejerskab til de aktiviteter og den undervisning,
der har været programlagt. Der har desuden også været mulighed for at foretage
ændringer efter kursisternes forslag inden for de givne rammer. Dette har betydet, at
kursusforløbene trods samme programindhold har været meget forskellige. Det udtrykkes
også af den eneste gennemgående gæstelærer på holdet, coachen. Hun peger på, at det
har været nødvendigt at foretage en tilpasning af forløbet fra hold til hold. Ligeledes kan
det være vanskeligt at tilgodese den enkeltes læreproces i et gruppecoachingforløb.
40

Det kommer også til udtryk i kursisternes evaluering af undervisningsmodulerne, hvor der
gives udtryk for, at der har været et meget forskelligt udbytte af forløbet.
Generelt har det vist sig at være en hensigtsmæssig strategi at arbejde med at udvikle et
godt samarbejdsmiljø. Det er uden tvivl den positive stemning på holdet og kursisternes
indbyrdes sociale relationer, der har flyttet det meste af begyndermodstanden, selv om
oplevelsen af, at kursusdeltagelsen ikke er noget frit valg, præger hele forløbet. Det er en
vigtig erfaring i projektet, at det skal gøres meget tydeligt for den enkelte, at den indsats,
som man visiterer borgeren til, er et led i en sagsbehandling, og at det ikke er et frivilligt
tilbud, man kan fravælge uden at præsentere et alternativ selv.
Der har blandt kursisterne generelt været stor forvirring omkring rettigheder og pligter i
forhold til sygedagpengeregler, kontanthjælpsregler og den lokale praksis. Dette har givet
en følelse af afmagt og hjælpeløshed. Disse følelser konverteres ofte til frustration og
udtrykkes som negative holdninger til sagsbehandlere, systemet og generer vrede,
aggressioner og en følelse af modvilje mod alt, der kommer derfra. Kurset har i forløbet
entreret med de sagkyndige fra Jobcentret, der kunne redegøre for regler og rammer. Her
havde deltagerne også mulighed for løbende at stille spørgsmål. Denne del har
kursisterne evalueret som middelgod, idet de oplever, at de selv mangler en helt
grundlæggende viden og kendskab til regler og praksis. Det kan være vanskeligt at
imødekomme denne forvirring, da der ofte er tale om individuelle og specifikke forhold, der
ikke kan besvares ud fra en gennemgang af generelle love og regler.
Den modvilje, som kursisterne har manifesteret ved kursusstart, har i forløbet vist sig også
at være et personligt forsvar mod at få åbnet til mere grundlæggende følelser af skyld,
skam og angst i forhold til sygdomsforløbet. Mange kursister har gentagne gange udtrykt
”Jeg ved jo ikke, hvordan man gør, jeg har aldrig før prøvet at være i sådan et system og
har altid tidligere kunnet klare mig selv”. Kursisterne beretter, at det giver dem en følelse af
skamfuldhed nu at skulle være på offentlig forsørgelse. Det kan føre dem ud i en social
isolation, hvor de forsøger at skjule skammen ved at trække sig tilbage fra omverdenen.
41

Heraf fremgår det, at det er betydningsfuldt for en sygedagpengemodtager, hvilket
spejlbillede af sig selv, man får fra omgivelserne. Relationerne til omverdenen får stor
betydning, fordi man befinder sig i en meget sårbar tilstand. Kursusforløbet har derfor
arbejdet meget med den daglige kommunikation med kursister og mellem kursister med
udgangspunkt i anerkendelse og respekt for den enkeltes udtryksmåde. Kursisterne
beretter om, hvordan selv mere tilfældige bemærkninger fra andre mødt på gaden eller i
Brugsen har kunnet sende dem ud på en safari i negative følelser omkring sig selv.
Skamfølelsen belaster den enkeltes selvværd og gennem et langt sygefravær bliver det
ofte til en mere fastgroet skyldfølelse, der kan virke undergravende på en positiv
selvfølelse og dermed blive en væsentlig psykologisk barriere for at genvinde fodfæstet på
arbejdsmarkedet. I kursusforløbet har det derfor været et væsentligt parameter at finde
”rum for værdighed”, hvor gruppen har fungeret som positiv resonansbund for
(gen)skabelse af den enkeltes oplevelse af værdi og betydning. Dette er blandt andet sket
gennem opmærksomhed på, hvordan den enkelte i gruppesammenhængen altid gør en
forskel og bidrager med netop de personlige kvaliteter, som han eller hun rummer.
Det fremgik af kursusforløbet, at når der var etableret positive relationer og en venlig
gruppeatmosfære, blev der også åbnet op for de angstfølelser, der for manges
vedkommende er det egentlige grundlag for skam- og skyldfølelser. Begge dele ses ofte i
form af forstærket vrede samt frustrerede og aggressive kommunikationsmåder. Angst er
en vanskelig følelse at håndtere for alle mennesker, og som en nødvendig mekanisme vil
man oftest forsøge at fortrænge den ubehagelige fornemmelse. Det kan derfor være
vanskeligt for kursisterne at bearbejde den angst, sygdomssituationen har skabt i deres
psyke. Angsten knytter sig til selve lidelsen, bliver jeg rask igen? men også til den
situation, man er havnet i, hvor familieliv, økonomi og fremtid generelt er usikre faktorer,
og man er i en situation, hvor det måske ikke er muligt selv at handle for at forbedre sin
situation.
Kurset har generelt forsøgt at give redskaber og rammer til at italesætte, hvilke
følelsesmæssige barrierer, der stjæler energi fra personen og er medvirkende til at forhale
processen og dermed tiden, før man igen kan vende tilbage til job. Men som det vigtigste
har der været fokuseret på, hvordan man kan flytte barriererne og lære at mestre angsten,
42

der ofte udtrykker sig i stressreaktioner og depressive stemninger. Der har især været
fokuseret på et samspil mellem fysisk træning og grøn motion, coachingforløbet omkring
udfærdigelse af ressourceprofil og endelig de individuelle samtaler. I deltagernes
evaluering af kursusforløbet giver flertallet udtryk for, at de i kraft af dette bevidste fokus
på de følelsesmæssige faktorer i høj grad har fået en oplevelse af sammenhæng i forhold
til deres egen situation. Noget, der resulterer i større overskud og overblik til at planlægge
for fremtiden.
Redskaber til at kunne forholde sig til den personlige psykologi og de psykiske
mekanismer, der er på spil er uden tvivl en væsentlig del af et afklaringsforløb. Dette
sætter fokus på at et tværfagligt samspil mellem fysioterapeut og psykolog skal spille en
central rolle i fremtidige indsatser.
Fysiske barrierer:
Projektdeltagerne oplever generelt deres egen helbredstilstand som meget dårlig, og
denne opfattelse holder sig gennem kursusforløbet. Kursisternes fysiske fremtoning og
adfærd i kursussammenhængen præges i nogen grad af den negative oplevelse af eget
helbred. Der er mange trætte ansigter og mange daglige klager over smerter. Kursisterne
med muskel/skelet-lidelser har synlige motoriske vanskeligheder under fysisk træning. De
er vanskelige at lokke ud på nye øvelser selv med fysioterapeuten i hånden og efter
dennes forsikring om, at det altid vil gøre lidt ondt at komme i gang, men at resultatet på
længere sigt vil være en forbedret smertetilstand. Det virker, som om der langsomt har
udviklet sig en angsttilstand, som nu kobles til enhver form for fysisk træning.
Der er flere, som har meget vanskeligt ved at sidde og i øvrigt fortæller om forbrug af
smertestillende medicin, sovemedicin og antidepressiv medicin. En del har i løbet af kurset
afbudsdage på grund af smerter og ofte også korte forkølelser, der sandsynligvis rammer
kursisterne, fordi de generelt har et sænket immunforsvar. Man har på fornemmelsen, at
der for mange meget hurtigt kan ske en yderligere fysisk deroute med en generel
forværring af sundhedstilstanden, og det ser ud til at være uhyre vigtigt at motivere
43

kursisterne til at fortsætte både den grønne, daglige motion og den fysiske træning, de er
blevet instrueret i.
De fysiske barrierer er uden tvivl lige så vanskelige at overvinde som de mentale, idet den
sygemeldtes fokus og energi er centreret mere omkring den aktuelle situation, end på
langtidseffekter og forebyggelse. Den motion, der foregår som naturture, er populær hos
alle, og nogle er her i stand til at slippe nervøsiteten for at få forøgede smerter. Det er
også tydeligt, at naturturene generelt har en positiv effekt i form af bedre humør og løftet
stemningsleje. I projektets sygdomsforståelse ligger netop også, at man kan arbejde på
forbedring af sundhedstilstanden både gennem det fysiske, det psykisk og det sociale
område ud fra den opfattelse, at der ikke er nogen skarp adskillelse imellem disse. Fysisk
træning vil derfor kunne medvirke til at flytte mentale barrierer og omvendt.
Social kapital
Social kapital 17 kan forstås som det, man opsparer gennem deltagelse i et socialt
praksisfællesskab som familien, skoleklassen, fritidsgrupper, arbejdspladsen etc. Den
sociale kapital trækker man på i de livssituationer, der kræver sociale kompetencer, hvilket
er de fleste, eftersom meget af livet netop foregår i relationer til omgivelserne. Den
personlige succes er afhængig af, hvor godt man er i stand til at gebærde sig i en social
sammenhæng, og i en moderne dansk kultur er arbejdsfællesskabet ofte nøglen til
generering af social kapital.
I det omfang man mestrer sit job, og udfordringerne matcher de personlige og faglige
kompetencer, vil man opleve at få anerkendelse og positiv bekræftelse fra ledere og
kolleger. Arbejdspladsen byder også på et socialt fællesskab i mindre grupper, hvor man
har et tættere tilhørsforhold til de personer, man arbejder sammen med. I disse relationer
oplever man samhørighed og tryghed, samt at man selv kan bidrage med noget og gøre
en forskel. Desuden byder et godt job på muligheder for forandring i form af både
personlig og faglig udvikling. Kompetenceniveauet kan således opjusteres i forhold til nye
17 Begrebet social kapital har rødder mange steder. Her trækkes især på den forståelse og definition, der anvendes i ”Social kapital”
med kraftig skelen til Bourdieus beskrivelse af dette begreb.
44

krav og muligheder. Når arbejdspladsfællesskabet kommer til at spille en så stor rolle i
dannelsen af den enkeltes sociale kapital og dermed også bliver en væsentlig faktor i
personens identitetsoplevelse, så vil tab af arbejdet, eller blot det i en længere periode at
være uden for arbejdsfællesskabet, tære på den sociale kapital.
Et langvarigt sygdomsforløb må formodes at føre til et stort tab af social kapital og dermed
påvirke den sygemeldtes personlige, faglige og sociale kompetencer. I evalueringen har
kursisterne næsten enstemmigt udtrykt, at det sociale samvær på holdet som tidligere
nævnt har været det, der har haft størst værdi for dem. Det kan tages som udtryk for at
kursisterne oplever igen at få sparet social kapital op.
Flere har undervejs udtrykt det som for eksempel ”Nu kan man da sige, at man går på
kursus, det er bedre end at svare, ja, jeg er stadig sygemeldt”. Men nok så vigtigt er det, at
pointere, at det sociale arbejdsfællesskab, som det er lykkedes gruppen på så godt som
alle tre hold at opbygge, har kunnet give den enkelte deltager en subjektiv oplevelse af
igen at få anerkendelse og bekræftelse for det man gør samt opleve en samhørighed og
tryghed i gruppen.
Flertallet af kursisterne har et familieliv med ægtefælle, der bakker godt op og børn, der er
”godt i vej”. I et par tilfælde er den sygemeldte samtidig involveret i en familiesag. Der er
dog for de fleste tale om et nogenlunde intakt socialt netværk i privatsfæren, mens det
faglige netværk eller netværk fra tidligere job og arbejdspladser er helt væk. Flertallet af
kursister betegner dette som et savn.
I en dansk kultur, hvor arbejdsfællesskabet er nøglen til personlig, social og
samfundsmæssig integration, er der ingen tvivl om at et sygefravær skal forstås i en
kulturel og biopsykosocial sammenhæng, og at indsatsen må tage dette som
udgangspunkt. I projektets kursusforløb har både kursister og andre i omgivelserne
problematiseret brugen af projektets ressourcer til aktiviteter, der har haft fokus på at
skabe en stabil, positiv, social sammenhængskraft i gruppeforløbet. Dette er forståeligt, da
disse aktiviteter udefra set nok minder mange om ’rundkredspædagogik’, hvor der
45

klimpres tre guitarakkorder til fællessangen. Pointen er imidlertid at gøre opmærksom på,
at den basale integration i samfundet og dermed også vejen til job og selvforsørgelse,
hviler på opbygningen af social kapital hos den enkelte. Marginalisering fra sociale
relationer – i nærværende projekt: arbejdsfællesskabet – tærer kraftigt på opsparingen, og
en alt for lille social kapital nedsætter de sociale kompetencer, som så igen vanskeliggør
en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Det er også blevet tydeligt i projektforløbet, at deltagerne har og har haft forskellige kilder
til opsparing og vedligeholdelse af social kapital. Har man fået den sociale kapital fornyet
primært på arbejde, beholder man i sygdomsforløbet ofte meget længe et
arbejdsmarkedsperspektiv, som kan siges at være udtryk for en stærk arbejdsidentitet.
Blandt projektdeltagerne har der også været eksempler på personer, der har og har haft
familien som den primære konto til social kapital. Her ser det ud til, at
arbejdsmarkedsperspektivet hurtigt mistes under sygdom. Det fører formodentlig til en
svagere arbejdsidentitet. I indsatser mod sygefravær kan man sandsynligvis drage nytte af
også at inddrage en kulturel faktor, så der arbejdes med en kulturel og biopsykosocial
sygdomsforståelse. Kulturen kan her ses som både en etnisk forskellig kultur, hvor der vil
være store forskelle på opfattelser af arbejde og sygdom, men også i høj grad heftes på
forskellige familiekulturer. Af Sundhedsstyrelsens rapport ”Lighed i sundhed” (2009)
fremgår det, at der netop er en stor social ulighed i den generelle sundhedstilstand. Som
så meget andet vender den tunge ende nedad. I NØGLEN har dette også vist sig. 20 ud af
de 34 visiterede er ufaglærte, mens resten har kortere uddannelser. Det lægger op til, at
det i indsatsen mod sygefravær kan være hensigtsmæssigt at medtænke (familie)kulturelle
barrierer mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
I projektet har deltagerne generelt vurderet undervisning og aktiviteter rettet mod kost-,
ryge- og alkoholvaner som det mindst interessante. Flere har vurderet dem som helt
betydningsløse, hvilket kursisterne selv udtrykker som ”..fordi det jo ikke er det, der står
lige for...”. Flere har også givet udtryk for gerne at ville arbejde med forandringer, men
først senere, når de nære problemer med helbredelse, økonomi m.m. er løst. Det er
formodentlig en langvarig og vanskelig proces at nå frem til en selvoplevet sammenhæng
46

mellem den generelle sundhedstilstand og den akutte sygdomssituation. Det har tydeligvis
været lettest for kursisterne med stress- og depressionstilstande at opleve denne
sammenhæng, idet den grønne motion især konkret har givet et positivt resultat for dem.
Set i relation til, at så godt som alle kursister ville kunne fremme deres generelle
sundhedstilstand gennem livsstilsændringer og dermed også give hele
rehabiliteringsprocessen et skub fremad, vil det være værdifuldt at fortsætte samarbejdet
mellem sundhedsafdelingen og jobcentret omkring videre udvikling af det sundhedsmodul,
der er etableret i projektets kursusforløb. Sundhedsstyrelsens pjece ”Lighed i sundhed”
(2009) har også denne anbefaling med og peger ligeledes på fordelen ved at etablere
gruppeforløb, hvor grupperelationerne støtter den enkelte i livsstilsomlægninger.
I forhold til en styrkelse af sundhedsmodulet er det vigtigt igen at pointere, at deltagernes
meget positive evaluering af selve det at deltage i en gruppe tyder på, at dette også
fremover skal være kernen i en indsats.
Anbefalinger til etablering af gruppeforløb som en del af indsatsen:
Meget tyder på, at deltagelsen i et relativt stramt programlagt gruppeforløb med relevant
undervisning og aktiviteter, der styrker deltagerne i at organisere et velfungerende, positivt
socialt arbejdsmiljø i en ramme af sund livsstil, er i stand til at bryde mange af de barrierer,
den enkelte kan have mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Gruppeforløbet anbefales
fulgt op af individuelle samtaler, idet nogle deltagere vil have behov for en håndholdt
indsats, hvor de følges tæt under hele forløbet.
47

PROJEKTETS RESULTATER
I evalueringen af projektet er der indhentet data fra kursisterne via
spørgeskemaundersøgelse, fra visiterende sagsbehandlere gennem interview, fra
jobcenterchefen og sundhedsafdelingschefen/projektansvarlig via spørgeskema med åbne
spørgsmål. Desuden er der lavet forsørgelseshistorik over alle projektdeltagere gennem
jobcentrets databaser. I projektforløbet er der desuden ført en kontinuerlig logbog over
aktiviteter, kritiske tidspunkter, etablering og afvikling af kursusforløb, møder med
interessenter, formidlingstiltag mv.
Logbogen er ført af projektleder som en form for procesredskab til at støtte den løbende
evaluering af projektforløbet med henblik på at foretage relevante justeringer hurtigst
muligt. Logbogen indgår ikke i det tilgængelige datamateriale, idet den rummer referater af
individuelle forløb og samtaler, der er underlagt tavshedspligt. Logbogen er anvendt som
baggrundsmateriale til projektrapporten.
Som tidligere omtalt er der ikke foretaget en ekstern evaluering af projekt NØGLEN, hvilket
ville have været den optimale evalueringsform, idet der uundgåeligt vil forekomme
fortolkninger i rapporten, der er præget af, at rapportforfatter og projektleder er samme
person.
Spørgeskemaundersøgelse
Der blev ved projektstart etableret en deltagerevaluering i form af en
spørgeskemaundersøgelse ved kursusafslutning samt henholdsvis 3 og 6 måneder efter
kursusafslutning.
Spørgeskemaet har to dele. Et med hårde data omkring biografiske oplysninger,
uddannelse, diagnoser mv. og dels en række spørgsmål, hvor kursisterne evaluerer
kursets indhold og vurderer eget udbyttet af deltagelsen. Forløbsundersøgelsen blev
oprindelig valgt for at undersøge, hvilke ændringer der sker i den enkelte deltagers
forsørgelseshistorik.
49

Spørgeskemaet har været relativt omfattende med i alt 12 spørgerubrikker med plads til
uddybende kommentarer, hvilket mange har benyttet sig af. Det har vist sig, at
besvarelsesprocenten for de to supplerende spørgerunder falder markant allerede i første
runde. Dette mønster er ikke uventet. Især i forhold til denne deltagergruppe vil man kunne
forvente, at ressourcerne bruges på andre ting. Det er da også et mønster, der kan
genfindes ved andre forløbsundersøgelser, hvor man ikke har personkontakt. Derfor er det
besluttet at anvende besvarelsen af spørgeskemaerne ved kursusafslutning (hvor i alt 24
kursister afleverede skemaer) som det væsentligste materiale. Forløbsundersøgelsen 3 og
6 måneder efter kursusafslutning vil følgelig udelukkende hente informationerne fra
Jobcentrets databaser, hvor forsørgelseshistorikken kan følges.
Det generelle billede af spørgeskemaundersøgelsen er, at kursisterne evaluerer
muligheden for at deltage i en gruppe, altså det sociale udbytte, meget højt, mens de
forskellige undervisningselementer i modulerne alle vurderes positivt. Her placerer
evalueringerne sig dog typisk i en midterposition, hvor de fleste svarer, at de har fået
noget betydningsfuldt ud af forløbet. I evalueringerne er der meget få kursister, der svarer
”i mindre grad” eller ”slet ikke”. Dette må tages som udtryk for, at man generelt har været
tilfreds med forløbet og mener, at have fået noget ud af det. Det er da også
sammenfaldende med de mundtlige evalueringer, som kursisterne løbende har givet.
En absolut topscorer lige efter det sociale udbytte er inddragelsen af naturen i forbindelse
med grøn motion og Naturskolen. Nogle kursister nævner, at man har savnet en mere
gradueret tilrettelæggelse, så også de, der har mange smerterelaterede gener har kunnet
være med. Den fysiske træning har fået flest positive evalueringer på sidste hold, som
også er det eneste, hvor der har været en fast fysioterapeut tilknyttet i den første måned.
Flere udtrykker dog i kommentarerne, at de har savnet mere individuel vejledning og
opfølgning i forhold til den fysiske træning, end der har været tid til.
50

Beskrivelse og fortolkning af spørgeskemaundersøgelse:
I spørgeskemaet er alle svar gradueret på en 5-trinsskala, hvor 1 er ”i meget høj grad”,2
er ”i høj grad”, 3 er ”I nogen grad” 4 er ”i mindre grad”, 5 er ”slet ikke”. Alle kursister har
afleveret svar ved kursusslut og nedenstående skema er en sammenfatning og tolkning
af de i alt 26 spørgeskemaer.
Spørgsmålskategori Beskrivelse og fortolkning af spørgeskemaoplysninger
1. NØGLEN’s betydning
for kursistens fremtidige
job/uddannelsesplaner
2.NØGLENs betydning
for kursistens afklaring af
egne ressourcer i forhold
til arbejdsmarkedet.
3. Generel tilfredshed
med kursusforløb
(struktur på dagen,
lokaler etc.)
4.NØGLENs betydning
for dit syn på hvad du
selv kan gøre for at få
det bedre?
(livsstilsændringer)
Flertallet svarer her i høj grad eller i nogen grad. Det sidste
hold nåede længst med at lægge konkrete planer, men
deres vurdering af kursets betydning er ikke højere end de
øvrige holds.
Her er en endnu klarere markering af at kursusforløbet har
været med til at skabe klarhed over egne muligheder i
forhold til kommende placering på arbejdsmarkedet, idet et
stort flertal svarer i høj grad, i nogen grad, eller i mindre grad.
Vurderingerne her er mere spredte, kun en enkelt har været
meget tilfreds, mens flertallet fordeler sig jævnt på i nogen
grad, i mindre grad.
Kursisterne har mange bemærkninger her, der især angår
lokalets indretning med borde og stole, der ikke var
hensigtsmæssige for bl.a. rygsmerter. Desuden bemærker
flere, at man har savnet at have adgang til pc.
I en (kold) baggang til undervisningslokalet er der dog en
stationær pc med internetadgang, som kursisterne har
kunnet bruge, mens det til de aktiviteter, hvor alle skulle
bruge pc har været nødvendigt at låne disse og aflevere igen
efter afslutningen på dagen. Her har mange haft behov for
dels at gemme dokumenter og arbejde videre i dem, dels at
foretage flere søgninger på nettet.
Flertallet ligger her i den nedre ende, idet langt de fleste
vurderer, at de ikke har ændret syn på, at de ikke selv er i
stand til at gøre noget ved helbredssituationen. Det må tages
som udtryk for, at de redskaber til livsstilsændringer, der har
været introduceret til på kurset ikke tænkes ind som noget
man kan/vil fortsætte med og som kan have en effekt på
sundhedstilstanden.
51

5. NØGLEN’s sociale
betydning for kursisten –
at opleve og føle et
fællesskab med en
gruppe
6. NØGLEN’s forskellige
modulundervisningsforløb
-sundhedsmodul (natur,
motion, kost, træning,
rygning m.m.)
-psykosocialt modul
-arbejdsmarkedsmodul
7. NØGLE-redskaber,
har kurset givet
redskaber, kursisten kan
bruge i fremtiden.
Er evalueringens absolutte topscorer hvor et stort flertal
vurderer i meget høj grad eller i høj grad, mens kun få ikke
tillægger det nogen betydning.
En blandet evaluering, hvor den grønne motion og især
naturskoleturene bliver meget positivt vurdering mens
undervisnings og aktiviteter om KRAM faktorer vurderes
lavere.
Et modul, hvor ca. 1/3 vurderer i meget høj grad, mens
resten fordeler sig jævnt over i høj grad og i nogen grad. Det
har været tydeligt i kursusforløbet, at deltagerne med de
psykiske problemer fik meget ud af modulet, mens de øvrige
ikke i så høj grad oplevede det som vedkommende
Dette modul er af flertallet vurderet til – i nogen grad, eller i
mindre grad. Nogle få har evalueret modulet til at have haft
betydning i meget høj grad. Modulet har bl.a. rummet
coachingforløb omkring ressourceprofil, forberedelse til
virksomhedspraktik m.m. og det har hos nogle få kursister
ramt præcist deres behov for at få planlagt fremtiden, mens
andre har været i en anden fase af processen og har haft
svært ved at beskrive ressourcer og arbejde med at
fastlægge personlige mål m.m.
Alle svar placerer sig i de første fire kategorier, hvilket tolkes
som, at alle mener, der er noget, de vil kunne bruge
fremadrettet. Den største gruppe ligger i mellemniveauet – i
nogen grad – men også en større gruppe mener i høj grad.
Kursistprofiler og forsørgelsesprofiler:
På baggrund af spørgeskemaoplysninger og yderligere data til supplering af informationer
om projektdeltagernes forsørgelsesstatus (henholdsvis 3 og 6 måneder efter
kursusafslutning, hentet fra Jobcentrets databaser) er der udarbejdet kursistprofiler for alle
hold og en tilsvarende forsørgelsesprofil pr. 1.6.2009.
52

NØGLENs formål har været at udvikle og afprøve interventionsmetoder i forhold til
sygemeldte og ledige med helbredsmæssige gener og svag tilknytning til arbejdsmarkedet
med henblik på afklaring og tilbagevenden til arbejde eller andre livsmuligheder. I den
sammenhæng har den naturlige interesse været at fokusere projektindholdet på at
konstruere et kursusforløb, der generelt er medvirkende til at nedsætte den enkelte
deltagers sygefravær. Kurserne har derfor også haft særligt øje for, hvilke tiltag, der kunne
tænkes at (gen)skabe en varig integration på arbejdsmarkedet især for de langtidssyge og
–ledige, som derved rustes bedre til at imødegå udstødning fra arbejdsmarkedet.
For at undersøge projektets effekt er der udover spørgeskemaundersøgelsen udarbejdet
en forsørgelseshistorik for kursusdeltagerne, dels for hvert hold og dels en samlet profil.
Dataopgørelsen er sket per 1.6.2009 og derfor mangler der for kursus 2 en
forsørgelseshistorik 3 måneder (indhentes 1.7.2009) og 6 måneder (indhentes 1.10.2009)
efter kursusafslutningen.
Kursistprofil og forsørgelsesprofil pilotprojekt – Kursus 1
Pilotprojektets 9 deltagere er den gruppe, der har været sygemeldt i længst tid. Derfor må
det ses som et relativt tilfredsstillende resultat, at der efter 6 måneder er sket ændringer i
forsørgelseshistorikken. Det er ikke lykkedes at få nogen af deltagerne tilbage på
arbejdsmarkedet i et ordinært job, hvilket som nævnt må tilskrives dels de alvorlige og
langvarige sygdomsproblemer, gruppen havde, og dels at der under dette forløb indtrådte
virkninger af hospitalsstrejken i 2008, som forlængede ventetider på undersøgelser og
behandling for flere i denne gruppe.
53

KURSISTPROFIL PILOTPROJEKT – KURSUS 1
(varighed 6 uger)
9 visiterede, alle gennemfører kurset, 2 deltagere har kun 50% fremmøde
Kønsfordeling, aldersfordeling, sygemeldingens længde ved kursusstart,
jobcenterkategori, uddannelse, sygemeldingsårsag:
54

Forsørgelsesprofil 18 Kursus 1 - pilotprojekt
Samlet oversigt over kursusdeltagernes forsørgelsesstatus ved kursusslut, 3 & 6 mdr.
efter kursusslut.
Forsørgelsesform
Selvforsørgelse
Sygedagpenge
Sygedagpenge+virksomhedspraktik
Revalidering til fleksjob
Kontanthjælp
Kontanthjælp + virksomhedspraktik
Fleksjob /fleksgodkendt
Førtidspension
Dagpenge
Andet
Kursusslut 3.mdr. 6 mdr.
9 19 5 3
2 3
1 2
18
Alle oplysninger om forsørgelsesstatus er dels taget fra de udsendte spørgeskemaer og dels fremkommet via opslag i tilgængelige
databaser.
19
1 kursist fraflytter øen umiddelbart efter kursusslut og optræder derfor ikke i 3- og 6 mdr.s oplysningerne.
55

Kursist og forsørgelsesprofil – Kursus 2
Det andet kursusforløb starter med 10 deltagere, hvoraf 8 gennemfører hele kurset, mens
1 må stoppe undervejs på grund af sygdomsforværring. 1 kursist får ordinært arbejde efter
en måned af forløbet.
I Kursus 2 deltager to kontanthjælpsmodtagere, der dog begge tidligere har været
langtidssygemeldte for derefter at glide over i en langvarig periode i
kontanthjælpssystemet uden at have været i job.
I det andet forløb er vi rykket til kursuslokaler i en nedlagt skolebygning, hvor der er
køkkenfaciliteter, gymnastiksal og let adgang til naturen. Inden visiteringen til Kursus 2 har
der været afholdt et informationsmøde om projektet, hvortil sagsbehandlerne har indkaldt
de sygedagpengemodtagere, de har skønnet kunnet være potentielle kursusdeltagere. I
informationsmødet deltager cirka 30 personer. Derefter har sagsbehandlerne indkaldt et
mindre antal til visitationssamtaler, hvor projektlederen deltager. Afslutningsvis sker den
endelige visitation.
56

KURSISTPROFIL KURSUS 2 (varighed 12 uger)
13 visiterede: heraf flytter 1 fra øen før kursusstart, 1 får arbejde før kursusstart, 1 får
arbejde i kursets første halvdel, 1 ophører p.g.a. forværring i helbredstilstand efter 1 md. –
øvrige 9 gennemfører kurset, 1 deltager med 50% fremmøde, 1 deltager med 2/3
fremmøde.
Kønsfordeling, aldersfordeling, sygemeldingens længde ved kursusstart,
jobcenterkategori, uddannelse, sygemeldingsårsag:
57

Forsørgelsesprofil 20 Kursus 2
Samlet oversigt over kursusdeltagernes forsørgelsesstatus ved kursusslut, 3 & 6 mdr.
efter kursusslut.
Forsørgelsesform
Selvforsørgelse
Sygedagpenge
Sygedagpenge+virksomhedspraktik
Revalidering til fleksjob
Kontanthjælp
Kontanthjælp + virksomhedspraktik
Fleksjob /fleksgodkendt
Førtidspension
Dagpenge
Andet
20 Alle oplysninger om forsørgelsesstatus er dels taget fra de udsendte spørgeskemaer og dels fremkommet via opslag i tilgængelige
databaser.
Kursusslut 3.mdr. 6 mdr.
2 2
7 2 2
2 1
2 2 1
1 3
58

Kursist og forsørgelsesprofil – Kursus 3
Til tredje og sidste kursusforløb er der igen ændret i visitationsproceduren, idet de
potentielle deltagere nu af sagsbehandler visiteres til en socialmedicinsk samtale med
lægekonsulent med henblik på at afklare, hvilke belastningsgrader, der er
hensigtsmæssige og hvilke skånehensyn, der eventuelt bør tages på kurset. Derefter har
sagsbehandler visiteret til projektet, hvor en samtale med projektleder afgør den endelige
visitation. Denne ændring skete med henblik på at skaffe forøget lægefaglig afklaring før
kursusstart. Desuden skulle den ekstra samtale med projektleder fungere som en
screening af hvilke individuelt tilrettelagte forløb, der skulle være for kursusdeltagerne.
Ændringerne i procedurerne har dog været uhensigtsmæssige, idet sagsbehandlerne i
evalueringen udtrykker, at der har været en generel usikkerhed om, hvad kurset indeholdt,
og at det derfor var vanskeligt at finde frem til de potentielt rigtige kursister. Som nævnt
tidligere i rapporten peger hele visitationsforløbet på vigtigheden af at have klare
visitationskriterier og procedurer.
Usikkerheden resulterede i et meget lille antal visiterede, hvorfor der på kurset blev plads
til en gruppe kontanthjælpsmodtagere, der dog næsten alle havde forskellige
sygdomsproblemer.
59

KURSISTPROFIL KURSUS 3 (varighed 12 uger)
12 visiterede, 1 visiteret til ét modul/ophører p.g.a. smerteforværring, 1 udebliver, 1 får job
efter en måned, 1 får job efter 1½ måned, øvrige 8 fuldfører kurset.
Kønsfordeling, aldersfordeling, sygemeldingens længde v. kursusstart,
jobcenterkategori, uddannelse, sygemeldingsårsag:
60

Forsørgelsesprofil Kursus 3
Samlet oversigt over kursusdeltagernes forsørgelsesstatus ved kursusslut, 3 & 6 mdr.
efter kursusslut.
Opgørelsestidspunkt 1.7.09. Slutdata vedrørende kursus 3 foreligger først pr. 1.10.09
*1 er fraflyttet øen
61

EVALUERING
De visiterende sagsbehandleres evaluering af projektet
De to sagsbehandlere på sygedagpengeområdet er interviewet, mens sagsbehandleren
på kontanthjælpsområdet har besvaret samme spørgsmål skriftligt.
Projektets start
Ingen af de to sagsbehandlere har deltaget aktivt i projektudformning og udfærdigelse af
ansøgningen, men er løbende blevet informeret om det. En af dem deltager i ansættelsen
af projektleder, men oplever ellers først at komme på banen i forbindelse med starten på
pilotprojektet. En af sagsbehandlerne giver udtryk for en forventning om, at
sagsbehandlerne i højere grad skulle have været involveret direkte i projektet, end hun har
oplevet, det er sket. Hun påpeger, at det er ”sagsbehandleren, der har fingeren på pulsen”
når det angår den sygemeldte borger. Sagsbehandlerens opfattelse er derfor, at der går
en masse ressourcer tabt ved ikke at inddrage sagsbehandlernes viden og kompetence
direkte i projektet. En viden, som yderligere kunne have kvalificeret den enkelte kursists
forløb frem mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Projektets målformulering
Målformuleringen er blevet set som dels det langsigtede mål at nedbringe sygefraværet og
dels et kortsigtet mål med fokus på at få den enkelte deltager til ”at rykke” frem mod en
afklaring. Desuden har sagsbehandleren set projektet som et sted, hvor
sygedagpengemodtageren kunne arbejde med at overvinde personlige barrierer i forhold
til at vende tilbage til job. Endvidere nævnes det, at projektets kursusforløb også er blevet
set som et alternativ til en virksomhedspraktik, som kunne skabe en afklaring af
deltagernes funktionsevne.
En af sagsbehandlerne mener, at der ikke har været arbejdet tilstrækkelig målrettet med at
få kursisterne til at opstille personlige mål for deres deltagelse i kurset, og at de forskellige
63

tiltag for eksempel med at udarbejde personlige kontrakter for kurset ikke har fungeret.
Derfor har det været vanskeligt at evaluere udbyttet for den enkelte.
Sagsbehandleren betoner det vigtige i at arbejde med personlige mål og mener, man skal
have tid til at gennemgå og udvikle denne målsætningsproces med hver enkelt. I forhold til
samtalerne om formål og mål med deltagelse i kurset udtrykker sagsbehandleren, at det er
blevet tydeligt, at man som sagsbehandler har et arbejdsrettet mål, mens borgeren i
højere grad har sit helbred og at blive rask som mål. Dette kan i nogen grad skygge for at
arbejde med mere langsigtede mål.
Projektets styrke
Begge sagsbehandlere vurderer, at det grundlæggende er meget vigtigt og en stor styrke
at have et projekt som NØGLEN lokalt på øen. De fleste af de sygedagpengemodtagere,
der har behov for en ekstra indsats i processen på vej tilbage til arbejdsmarkedet, vil ikke
være i stand til at foretage en daglig rejse til Århus for at deltage i et af de mange tilbud,
som findes der.
I lighed med kursisterne peger sagsbehandlerne også på, at projektets største styrke har
været muligheden for at deltage i et socialt fællesskab. Samtidig har projektets værdi ligget
i, at det har givet deltagerne mulighed for at flytte sig, enten i form af en afklaring i forhold
til blandt andet førtidspension (hvilket primært gælder det første kursus – pilotprojektet)
eller i form af en personlig udvikling mod et fremtidigt job.
Projektets svagheder
Det er et gennemgående træk i evalueringen, at sagsbehandlerne har oplevet at mangle
information om projektet og også har et ønske om i højere grad at blive inddraget både på
idéplan, i planlægning og udførelsesfasen. Begge sagsbehandlere mener, at der i højere
grad skulle have været forberedt nogle samarbejdsprocedurer, som kunne inddrage den
64

tværfaglige ekspertise, der findes i jobcentret og hos de professionelle, der normalt
samarbejdes med.
Desuden peges der på, at den viden og det kendskab til kursisterne, som
sagsbehandlerne ligger inde med, ikke er kommet tilstrækkeligt i spil. Der har været for få
samarbejdsflader og for lidt tid sat af til samarbejdet mellem projektleder og
sagsbehandlere.
Samarbejdet mellem aktørerne i projektet
Der er generelt en vurdering af, at samarbejdet har været for svagt. Blandt andet peger
sagsbehandlerne på, at de først i sidste halvdel af projektforløbet bliver inddraget i de
månedlige møder, der holdes i projektets styringsgruppe. Styringsgruppen består af
projektleder, afdelingschef i sundhedsafdelingen/projektansvarlig og jobcenterchef. Mødet
ses som et muligt samarbejdsforum, hvor sagsbehandlere og projektlederen kunne have
udvekslet viden om de enkelte projektdeltagere. Derved ville man kunne styrke og målrette
indsatsen for den enkelte.
Samarbejdet mellem de to sagsbehandlere på sygedagpengeområdet har fungeret godt,
idet de dagligt udveksler erfaringer og derfor også har kunnet tale om deltagere på
projektet, uden der har været behov for et formaliseret samarbejde. Også samarbejdet
med jobkonsulenten har fungeret godt, idet man er vant til at have et tæt samarbejde
omkring virksomhedspraktikker etc.
Der har ikke været hverken et formelt eller uformelt samarbejde mellem sagsbehandlere
på sygedagpengeområdet og sagsbehandleren på kontanthjælpsområdet, selv om der på
de sidste to kursusforløb har været kontanthjælpsmodtagere. Der har ikke været taget
initiativ til at oprette denne samarbejdsflade om projektdeltagerne, selv om
sagsbehandlerne mener, det kunne være en positiv mulighed.
Samarbejdet mellem sagsbehandlere og projektleder vurderes til at være i orden, men der
har været sat for lidt tid af til det. Sagsbehandlerne vurderer, at der ikke i projektet har
65

været formidlet nok om det konkrete indhold i kursusforløbene til dem, hvilket har gjort det
vanskeligt at være præcis i forhold til visitationen og også mere vanskeligt at skabe den
fornødne motivation hos de potentielle kursister til at deltage i forløbet.
Begge sagsbehandlere lægger vægt på, at det for sagsbehandlingen er vigtigt med meget
fyldestgørende tilbagemeldinger fra projektleder om den enkelte deltager, baseret på
observationer i kursusforløbet. Dette har ikke fungeret optimalt, idet tilbagemeldingerne
har været for korte og primært har opsummeret deltagernes status quo ved
kursusafslutningen. Sagsbehandlerne har i højere grad brug for en veldokumenteret
beskrivelse af de punkter, som ressourceprofilen bygges op omkring.
Sagsbehandlerne har en positiv evaluering af modulstrukturen, den grønne motion og den
fysiske træning. Dog vurderes det, at den fysiske træning skal udvides og beskrives bedre
af fysioterapeuten for at kunne være et konstruktivt bidrag til den videre sagsbehandling.
Begge sagsbehandlere bemærker også, at de gerne i højere grad ville inddrages i kursets
undervisning og på den måde også vise deltagerne, at ”de stadig er der”, vel vidende at
deres tilstedeværelse på kurset kan skabe andre reaktioner hos kursisterne, end en
gæstelærer for eksempel gør.
Fremadrettede forslag
Fra sagsbehandlerne bliver der lagt vægt på, at fremtidige indsatser bør få en stærkere
samarbejdsplatform for de involverede i Jobcentret, og at der især skabes en koordinering
mellem de forskellige aktører, der er på banen omkring borgeren. Ligeledes mener
sagsbehandlerne, at det er væsentligt at arbejde med en tværfaglig indsats, hvor
lægekonsulent, fysioterapeut, sagsbehandler og en eventuelt projektleder får skabt et fast
samarbejdsforum, der kan koordinere indsatsen og sørge for, at alle løbende bliver
opdateret om borgerens sagsforløb. Desuden peger en af sagsbehandlerne på, at det vil
være vigtigt at få et tættere samarbejde med arbejdspladser/arbejdsgivere og
fagforeninger.
66

EVALUERING AF KURSETS COACHINGFORLØB – INTERVIEW MED
COACH
I kursusforløbet har der udover projektleder kun været én gennemgående underviser, en
certificeret coach, som har haft et gruppecoachingforløb på alle tre kurser. Der er
afslutningsvis lavet et interview med coachen med henblik på at få vurderet, hvordan
coaching fungerer som metode i forhold til målgruppen.
Ressourceprofilen
I kursusforløbet har det været et centralt tema, at kursisten skulle arbejde med en
ressourceprofil, der er et redskab i sagsbehandlingen og normalt udarbejdes af
sagsbehandler og borger i fællesskab.
Coachingen har derfor til dels været bundet til denne opgave, idet det for de to lange
kurser har været et mål, at alle får ajourført eller startet på en ressourceprofil. Coachen
vurderer, at ressourceprofilen udgør en anvendelig spørgeramme, og at omkring halvdelen
af kursisterne har haft relativt let ved at skulle udfylde eller opdatere den. For den anden
halvdel har det ikke været så let. Coachen udtrykker, at grunden til dette kan søges på
forskellige niveauer. Nogle har udtrykt, at de har haft svært ved at identificere sig med en
allerede skrevet ressourceprofil og derfor heller ikke har oplevet et ejerskab til den. Derfor
bliver det meningsløst for disse kursister at arbejde videre med den. Et andet niveau kan
være effekten af at være henvist til kurset, og hvor ressourceprofilen opleves som endnu
et påtvunget krav og derfor ikke er meningsfuldt. I stedet udløser den modstand mod at
skrive noget ned. Nogle har generelt blot haft vanskeligt ved at udtrykke skriftligt og har
haft brug for mere personlig støtte, end det har været muligt i et gruppeforløb. Den
praktiske del af arbejdet har været hæmmet af, at der ikke har været computere til
rådighed for kursisterne. Et andet niveau af modstand i forhold til at skulle arbejde med
ressourceprofilen selv, kunne være den objektgørelse, der sker ved at skulle beskrive sig
selv som ”en sag”. Nogle kursister oplever ikke sig selv som ”en, der hører til i systemet,”
67

og derfor føler de en fremmedgørelse i forhold til at skulle ”dokumentere sig selv som syg,”
som coachen udtrykker det. De individuelle forskelle før sig også gældende i forhold til at
skulle arbejde med at opstille personlige mål, hvor det for nogen har været et rigtig godt
redskab, der har fremskyndet den personlige afklaringsproces i forhold til den aktuelle
situation. For andre har dette været en meget fremmedartet ting og det at skulle forholde
sig til sig selv omkring værdier og mål for eget liv været vanskeligt og den enkelte har haft
brug for mere støtte og tid end der har været mulighed for.
Det indbyggede dilemma mellem systemtvang og frirum til udvikling
NØGLEN er som alle lignende projekter født med dilemmaet mellem et økonomisk mål
(nedbringelse af sygefravær) og det menneskelige mål med fokus på de individuelle
problemstillinger deltagerne har.
Dilemmaet har coachen håndteret ved at fastholde et frirum i undervisningen, hvor hun har
iagttaget tavshedspligt i forhold til kursisternes udtalelser og ikke har haft
rapporteringspligt i forhold til sagsforløbet. Desuden har kun kursister haft adgang til
undervisningsrummet.
Coachen vurderer, at det er nødvendigt at have et rum, hvor kursisterne frit kan udtrykke
sig blandt andet omkring frustrationer som blokerer for, at personen kan arbejde
konstruktivt med at afklare kompetencer og mål for fremtiden, velvidende at dette ikke
rapporteres til andre, der arbejder med personen og heller ikke nedskrives i en
sagsmappe. Forsvinder dette frirum er det coachens vurdering, at der vil være en del
kursister, som vil være tilbageholdende med at udtrykke sig om personlige ting, og dette vil
kunne forringe værdien af et coachingforløb og dermed det generelle udbyttet af
kursusforløbet.
68

Den faciliterende dialog
Ifølge coachen har kernen i coachingforløbet været den faciliterende dialog, som
struktureres omkring temaet, der arbejdes med. Dialogformen har været virkningsfuld i
forhold til målgruppen, og der har været stor talelyst på holdene. Faciliteringen sørger for
at styre dialogen i en konstruktiv retning, hvilket ifølge coachen især har været vigtigt i
forhold til at give plads til samtalen om sygdommen, men samtidig sørge for, at den ikke
bliver det dominerende perspektiv.
Coachen betegner målgruppen som mennesker, der nok har et fælles træk i at være
sygemeldte etc. men i øvrigt er det en meget uhomogen gruppe, hvor nogle deltagere i
dialogen fremviser mere komplekse problemstillinger, end der kan arbejdes med i et
gruppeforløb. I disse tilfælde ville det være hensigtsmæssig med individuel opfølgning.
Er coaching et nyttigt redskab for målgruppen?
Generelt vurderer coachen, at forløbet har været brugbart, og kursisternes evaluering
støtter dette. Mange giver udtryk for at have fået redskaber med sig, som kan bruges i
fremtiden, og i øvrigt føler de sig mere afklarede omkring egen situation.
Coachen udtrykker, at holdene har været meget forskellige at undervise på, og det har
været nødvendigt løbende at justere forløbet, så det har kunnet matche gruppens behov
og muligheder. Det har været et gennemgående tema, at kursisterne er henviste, og at der
skulle arbejdes med motivation i forhold til den modstand, den enkelte kunne have mod at
føle sig mere eller mindre tvunget til at deltage på kurset og dermed i coachingforløbet.
Det er coachens vurdering, at den proces, der ligger i coaching, er værdifuld i forhold til at
gøre kursisterne mere proaktive og tage et ejerskab til arbejdet med ressourceprofilen.
Coachingen har været et procesforløb, hvor den personlige afklaring – hvem er jeg nu,
hvad kan jeg nu? – kan ske i faste og trygge rammer og efterfølges at den
erhvervsmæssige afklaring, hvilket imødekommer den enkelte deltagers behov for at få
69

skabt orden i det personlige kaos og dermed give plads til et konstruktivt syn på fremtidig
tilknytning til arbejdsmarkedet.
EVALUERING AF SAMARBEJDET MELLEM OG JOBCENTRET
NØGLENs projektstyringsgruppe har udover projektlederen været afdelingschefen i
Sundhedsafdelingen og afdelingschefen i Jobcentret. Begge ledere er blevet bedt om at
evaluere samarbejdet mellem de to afdelinger i forhold til projektet.
De to ledere vurderer samarbejdet som vigtigt og ønsker det skal fortsætte i en eller anden
form. Der er også fra lederne udtrykt beklagelse over, at der ikke har været et bedre
informationsflow mellem aktørerne i projektet, og at der ikke endnu er etableret
tilstrækkeligt stort kendskab til hinandens afdelinger, arbejdsområder og kulturer, så
samarbejdet kan fungere optimalt. Jobcenterchefen mener, at sundhedsafdelingen er og
skal være en central aktør i samarbejdet omkring de personer, der har behov for støtte til
at nærme sig arbejdsmarkedet, hvilket blandt andet også understøttes af kursisternes
evaluering.
Implementering og forankring i jobcentret
I projektperioden har der løbende været diskuteret, hvordan de metoder og modeller, der
er udviklet i projektforløbet kan forankres i den daglige drift i jobcentret. Der er peget på
nogle konkrete anbefalinger i rapporten, som for så vidt er klar til at blive implementeret,
men desuden er der udfærdiget ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Århus om
midler til i løbet af efteråret 2009 at udvikle en struktureret sagsgang, der sikrer visitation til
en tidlig indsats omkring risikopersonerne i alle kategorier i jobcentret
(sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledige fra fleksjob samt andre
ledige).
Det har gennem arbejdet med projektet ikke uventet vist sig, at sygefravær er en kompleks
størrelse og at denne kompleksitet formodentlig også er at finde hos de øvrige
70

jobcenterbrugere, der har en mere marginal tilknytning til arbejdsmarkedet. Da det er den
bæredygtige integration på arbejdsmarkedet, der er i fokus vil det derfor være vigtigt at
opbygge et aktørnetværk, der kan sikre en koordineret og tværfaglig indsats for alle med
behov for særlig støtte til enten at vende tilbage til og/eller vinde et blivende fodfæste på
arbejdsmarkedet.
DET KAN NYTTE
Projektet har vist, at et kursusforløb med relevant undervisning, aktiviteter og fysisk
træning giver de sygemeldte m.fl. en afklaring i forhold til at genvinde tilknytning til
arbejdsmarkedet eller overgå til anden forsørgelsesmulighed. Samtidig har projektforløbet
gjort det tydeligt at der eksisterer to kritiske situationer i forhold til at arbejde med et sådant
tiltag i forhold til sygedagpengemodtagere og andre med svingende
arbejdsmarkedstilknytning. For det første er en tidlig og fokuseret visitation nødvendig for
at finde frem til de deltagere, der vil kunne få optimalt udbytte. Dernæst skal en gradvis
udslusning til job eller evt. virksomhedspraktik integreres i forløbet.
Projektet markerer meget tydeligt, at de mere bløde mål i form af bedring af den
individuelle livskvalitet og i nogen grad en forbedring af sundhedstilstanden kan nås
gennem et gruppforløb af ca. 3 måneders varighed, hvilket på længere sigt vil kunne føre
til generelle besparelser i forhold til sundhedssystemet og også styrke den enkeltes
tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvor dette er muligt.
71