Noter fra besætningsbesøg den 13 - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Noter fra besætningsbesøg den 13 - LandbrugsInfo

Mælkepulver til økologisk studeproduktion

– afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod

Artiklen skrevet af: Hans Lund og Aase Holmgaard, Økokvægrådgivere, Jysk Økologi, Brørup

Baggrund og formål

I 2001 viste en spørgeundersøgelse

at 66 % af de økologisk fødte

tyrekalve sælges til konventionel

produktion. Med en økologisk

mælkeerstatning på markedet i

2005 blev det pludselig praktisk

muligt for økologiske studeproducenter

at aftage økologiske tyrekalve

på samme tidspunkt som en

kalv normalt sælges videre til den

konventionelle producent.

Formålet med projektet er at

synliggøre om den ny økologiske mælkeerstatning, kan være løsningen for at økologiske tyrekalve

fastholdes i den økologiske produktionsform. Dels ud fra en fornuftig økologisk tankegang, men

også ud fra et økonomisk og sundhedsmæssigt argument. Mælkeerstatningen, der er anvendt i

projektet er ” Zelmo Blue Øko”

Projektet skal afdække om:

• Den økologiske mælkeerstatning kan opnå tilfredsstillende tilvækst hos økologiske

tyrekalve i perioden fra ca. 1 til 3 mdr. alderen.

• Der er effekt af forskellige koncentrationsgrader af mælkeerstatningen.

• Arbejdsbyrden og sundhedsresultaterne sammenholdt med økonomiske standardberegninger

på brugen af økologisk mælkeerstatningen.

Projektbeskrivelse

Forsøg med to koncentrationer af mælkepulver

I forsøget har kalvene været inddelt i to grupper, som har fået hver deres forskellige koncentration

af mælkepulver. Deres indgang og afgangsvægt er blevet registreret, hvoraf tilvæksten gennem

forsøgsperioden er blevet beregnet.

Indkøb af småkalve med fast kontrakt

Der indkøbes tyrekalve fra to besætninger,

som der er fast kontrakt med. Herfra hentes

der kalve ca. hver 14. dag. Kalvene er 14-30

dage gamle, når de hentes. De to besætninger

har omkring 170 køer. Dette medfører, at der

er omkring 14 kalve i fire hold under

mælkefodringsperiodenden aktuelle

bedrift.

1


Kalvene går i hold efter besætning

Kalvene holdes adskilt mellem de to besætninger, mens de er i mælkefodringsperioden (se figur 1).

Der er to hold af kalve pr. besætning, dvs. 4 hold i alt. Holdet fyldes løbende op over 1½ måned.

Kalvene holdes i disse hold hele tiden under mælkefodring. Gruppestørrelsen er normalt på 14-15

kalve, men varierer meget efter antal kælvninger og antal tyrekalve i de to bedrifter, hvor der

aftages kalve fra. Landmanden mener dog, at det er svært at få de mindste kalve i gruppen til at

blive lige så gode og store som de andre.

Kalvene har et halm-skjul, hvor de kan finde læ og altid kan æde frisk halm.

Mælkeblander

Sutteautomat

Halm-skjul

Gitter

Besætning 1 Besætning 1

Besætning 2 Besætning 2

Figur 1. Skitse over staldindretning på bedriften.

Mælkeautomaternes placering på bedriften

2


På bedriften er der sjældent problemer med diarré, eller at kalvene sutter på hinandens navler. Til

gengæld er lungebetændelse sværere at få nedkæmpet. Når kalvene bliver syge forbliver de i

flokken.

Kalvene kastreres, når de er omkring 1½ måned gamle (kalvene er mellem 20-50 dage gamle).

Fodring på bedriften under forsøget

• Mælkepulver i forskellige koncentrationer

(se tabel 1)

• Ensilage ad libitum

• Halm, både som strøelse og ovenpå

halm-skjulet.

• Kraftfoderblanding

Mælkefodring

Kalvene har været inddelt i to grupper,

hvor de har fået 2 forskellige koncentrationer

af mælkeerstatningen fra ca. 14 dage til

ca. 50 dages alderen, se tabel 1. Når kalvene er 50 dage gamle, har de fået samme koncentration på

110 g/l og er blevet nedtrappet til ½ ration. Små kalve, som trænger til lidt mere mælk har dog først

fået nedtrapnings-mængden, når de er 60 dage gamle.

Tabel 1. Koncentration og mængde mælkeerstatning udfodret i besætningen.

Gruppe 1 (Lav) Gruppe 2 (Høj) Kalve 50-80 dage Kalve 80-90 dage

Koncentration

(g/L)

123 150 110 110

Mælkemængde 4,8 4,8 2,4 Nedtrapning med

(L/kalv/dag)

- 0,2 L/kalv/dag

Kraftfoderblanding

Blanding:

25 kg korn (½ byg, ½ havre, valset, 90 FE/100 kg)

25 kg kraftfoder (Logi Kvæg Top, 116 FE/100 kg)

4 kg grøntpiller

+ vitaminer og mineraler

Kraftfoderet er ad libitum.

3


Resultater

Analyse af mælkeerstatningens sammensætning

Indhold Analyseret fra Eurofins,

Steins Laboratorium,

% af varen

Råfedt 10,8 12,5 %

Råprotein 22,1 21,0 %

Træstof 1,1

Råaske 7,0 8,2

Tilvækststudier

Tabel 1. Fordeling af kalvene på de to hold.

Hold Antal Procent

1 (lav) 83 56,46

2 (høj) 64 43,54

Garanteret ifølge

indlægsseddel,

% af varen

Tabel 2. Gennemsnit, spredning, minimum og maksimum for de variabler som er registreret.

Registrering Antal Gennemsnit Spredning Minimum Maksimum

Vægt v. indgang (kg) 147 56,1 10 33 90

Vægt v. afgang (kg) 147 107,8 16,5 63,5 147

Kg pulver 145 21,7 6,8 2,3 38,8

Tabel 3. Gennemsnit og fraktiler for de beregnede variabler for de to hold.

Hold Variabel Antal Gns. Spred.

1 Dage ved mælke-

fodringsautomaten 83 66,1 13,6

Lav Daglig tilvækst (gram) 83 781,8 175,2

Tilvækst i perioden (kg) 83 51,8 15,7

Kg pulver pr kg tilvækst 81 0,43 0,1

2 Dage ved mælke-

fodringsautomaten 64 58,7 16,2

Høj Daglig tilvækst (gram) 64 884,2 207,8

Tilvækst i perioden (kg) 64 51,6 16,9

Kg pulver pr kg tilvækst 64 0,46 0,2

Kalvene har fået kraftfoderblandingen ad libitum. Hver blanding indeholder 54 kg (54,2 FE). I

perioden 13. august 2006 til 13. februar 2007 er der udfodret 84 gange kraftfoderblanding svarende

til 4.536 kg (4.553 FE). Ca. 74 kalve har ædt mængderne svarende til 1,06 FE pr. kalv pr. dag.

4


Opgørelser af data – Figurer over data

Nedenstående figurer viser henholdsvis vægt ved afgang (kg), antal dage kalvene er i hold ved

mælkefodringsautomaten, daglig tilvækst (gram) i perioden, den totale tilvækst (kg) fra indgang til

afgang i perioden ved mælkefodringsautomaten samt forbruget af pulver pr. kg tilvækst (kg

pulver/kg tilvækst) plottet i box-plot mod holdene – 1 (lav) og 2 (høj).

Box-plottene viser hvor 50 % fraktilen (midtpunktet i data) er placeret (vandret streg i boksen), 25

og 75 % fraktilerne (nederste og øverste kant på boksene) samt 5 og 95 % fraktilerne (nederste og

øverste lodrette streger der går ud fra boksene). Stjernerne markerer de 5 % af data som ligger

henholdsvis under og over 5 og 95 % fraktilerne (de mest ekstreme værdier).

Af figur 2 ses det at der ikke er stor forskel i afgangsvægten mellem de to hold. Den store variation

indenfor hold og det lille antal kalve gør at den lille observerede forskel ikke er signifikant. Dvs. det

der har betydning for afgangsvægten er indgangsvægten og antal dage ved automaten.

Af figur 3 ses det, at der måske er lille forskel i antal dage kalvene tilbringer ved

mælkefodringsautomaten – det ser ud til at hold 1 er ved automaten i lidt flere dage end hold 2. Af

tabel 3 ses det, at gennemsnittet for de to hold ligger på henholdsvis 66,1 dage (hold 1) og 58,7 dage

(hold 2). Årsagen til variationen skal findes i tidspunktet for start med 2 koncentrationer af

mælkepulver. Denne del af forsøget startede senere end tilvækststudierne generelt.

Af figur 4 ses det, at der måske er en lidt højere daglig tilvækst (gram/dag) for hold 2 end hold 1.

Af tabel 3 ses det at den daglige tilvækst for hold 1 er på 781,8 gram og for hold 2 er den på 884,2

gram. Men den store variation indenfor hold og det lille antal kalve, gør at denne forskel ikke er

signifikant.

Af figur 5 ses det, at de to holds tilvækst målt i kg fra indgang til afgang er næsten ens og

gennemsnittene ligger meget tæt på hinanden (tabel 2). Hold 1 har i gennemsnit en tilvækst på 51,8

kg og hold 2 har i gennemsnit en tilvækst på 51,6 kg.

Af figur 6 ses det, at forbruget af mælkepulver pr. kg tilvækst er omtrent ens for de to hold og

gennemsnittene ligger meget tæt på hinanden (tabel 2). Hold 1 har i gennemsnit optaget 0,4 kg

mælkepulver pr. kg tilvækst og hold 2 har i gennemsnit optaget 0,5 kg mælkepulver pr. kg tilvækst.

5


Figur 2. Vægt ved afgang for de to hold – 1 (lav)

og 2 (høj).

Figur 4. Daglig tilvækst i gram for de to hold - 1

(lav) og 2 (høj).

Figur 6. Kg pulver pr kg tilvækst for de to hold -

1 (lav) og 2 (høj).

Figur 3. Dage ved mælkefodringsautomaten

for de to hold - 1 (lav) og 2 (høj).

Figur 5. Tilvækst i kg fra indgang til afgang for

de to hold - 1 (lav) og 2 (høj).

6


Sundhedsobservationer og analyser

Tabel 4. Fordeling af kalve i forhold til om de er behandlede for luftsvejslidelser eller ej.

Luftvejslidelser Antal Procent

Ikke behandlet 101 68,71

Behandlet 46 31,29

Tabel 5. Antal kalve som er behandlet henholdsvis 1, 2 eller 3 gange i perioden.

Antal behandlinger pr

kalve Antal Procent

1 37 80,43

2 6 13,04

3 3 6,52

Tabel 6. Fordeling af kalvene i forhold til hold (1 og 2) og luftvejslidelser (behandlet og ikke

behandlet).

Antal / procent

Luftvejslidelser

Hold Ikke behandlet Behandlet Total

1 56 27 83

67,47 32,53 100

2 45 19 64

70,31 29,69 100

Konklusion på forsøget

Kan der opnås tilfredsstillende tilvækst hos økologiske tyrekalve i perioden 1 til 3 mdr.

alderen med økologisk mælkeerstatning.

Forsøget har vist en gennemsnitlig daglig tilvækst på 781,8 g for hhv. hold 1 (lav koncentration) og

884,2 g for hold 2 (høj koncentration) (tabel 3), en variation der ikke er signifikant forskellig.

Tilvæksten blev registreret for kalve med en indgangsvægt på gennemsnitlig 56,1 kg og

afgangsvægt (fra mælkeautomaten) på 107,8 kg.

Sammenholdt med tilvækstforsøg, UK-projekt hos specialiserede slagtekalveproducenter (1999),

(LK-medd. nr. 273, Tilvækst og foderforbrug hos indkøbte småkalve fodret med mælk fra

transponderstyret mælkeautomater), hvor daglig tilvækst blev målt til 703 g for kalve med

indgangsvægt på 51-60 kg, og 985 g/dag for indgangsvægten 70-80 kg. Den gennemsnitlige

afgangsvægt blev registreret til 101 kg. Ovenstående forsøgs tilvækstværdi er derfor

tilfredsstillende.

De 147 økologiske tyrekalve der var med i forsøget har i gennemsnit haft adgang til

mælkefodringsautomaten i 63 dage, og de har haft et mælkepulverforbrug på gennemsnit 21,7 kg

(tabel 2), svarende til hhv. 0,4 kg pr. kg tilvækst for hold 1 og 0,5 kg pr. kg tilvækst for hold 2

(tabel 3), et niveau der sammenholdt med UK-projektet (LK-medd. nr. 273), ligeledes må betragtes

7


som tilfredsstillende. UK-projektet i det konventionelle system havde et total forbrug fra 12-24 kg.

Lavest mængde ved laveste tilvækst.

Er der effekt af forskellige koncentrationsgrader af mælkeerstatningen

Forsøget afprøvede om der var en effekt på tilvæksten ved at anvende en højere koncentrationsgrad

af mælkeerstatningen. Tabel 3 visere at forbruget pr. kg tilvækst ikke er signifikant forskellig. Det

der skete ved en højere koncentrationsgrad var, at kalvene ikke drak al den mælk de blev tilbudt, og

dermed blev den totale optagelse ikke øget, som der var ønsket.

Der er derfor i forsøget ikke opnået nogen effekt af at ændre på koncentrationsgraden i forhold til

det anbefalede mængder på 125 g pulver pr. L vand og nedtrapning til 90 g pulver pr. L vand fra

kalvens 7. uge. Nedtrapningen i forsøget er tidligst sket i kalvens 9. uge, og med tilvækstværdier

der kan matche resultater ved brug af konventionel mælkeerstatning, bliver konklusionen at

anvendelse af 125 g pulver pr. L vand og en nedtrapningen til 90 g pulver pr. L vand fra 9. uge, kan

sikre en fornuftig tilvækst hos de økologiske kalve.

Arbejdsbyrden ved brug af mælkepulver

Landmanden synes generelt, at pulveret er nemt og godt at bruge. Det er dog problematisk, at der

ikke er skumhæmmende midler i den økologiske mælkeerstatning, da skummet medfører, at

sensoren ved blanderen stadigvæk tror, at der er mælk tilbage. Derved kan en ny kalv først komme

til efter 15 min., da automaten har registreret en fejl. Det er observeret til specielt at være et

problem om vinteren.

Mælkefodringsautomaten sørger automatisk for daglig vask.

Landmanden har observeret, at det er vigtigt, at kalvene ikke kommer til at gå forgæves til

automaten:

”De er vanedyr, og stopper hurtigt med at komme til automaten, hvis der ikke er noget at komme

efter. Det er derfor vigtigt, at mælkefodringsautomaten ikke går i stykker, men det er også kun sket

et par gange”

Sundhedsregistreringerne i forhold til tilvækst

Som det fremgår af tabel 6, ses ikke den store forskel i antal behandlinger for luftvejslidelser i hhv.

hold 1 og hold 2. Den laveste procent behandlede kalve er dog registreret i hold 2 (høj

mælkekoncentration) som havde tendens til at have den højeste tilvækst. Men i dette forsøg har

antallet af luftvejslidelse imidlertid ingen statistisk sikker sammenhæng med tilvæksten (hold 1

eller 2).

Da kalvene holdes adskilt mellem de to besætninger de indkøbes fra kan den lille forskel skyldes

effekter fra fødselsbesætningen, selv om studeproducenter ikke har observeret nogen forskel i

forhold til sundhed fra de 2 besætninger.

Som det ses af tabel 4 er der 31,3 % af kalvene (46 kalve) som er behandlet i forsøgsperioden og

kun 3 kalve (6,5 %) af kalvene i forsøget er behandlet 3 gange.

8


For at minimere problemet med luftvejslidelser kan en ændring af opstaldningsforhold være

nødvendig.

Undersøgelser foretaget i 2005 viser dels en forhøjet registrering af luftvejslidelser ved kontinuerlig

opstaldning i forhold til princippet ”alt-ind-alt-ud indsættelsen” i fællesboksene (Rikke Engelbrecht,

ph.d opgave, Dansk Kvæg).

I 2003 konkluderede undersøgelser foretaget i Sverige, på 9 større malkekvægsbedrifter (892 kalve i

alt i forsøget), at holdstørrelse øger risikoen for smittespredning. Der blev fundet 40 % højere

tilfælde af luftvejslidelser ved en holdstørrelse på 16 i forhold til holdstørrelse på 8. En af årsagerne

skal findes i en større aldersspredning i større hold (Kvæginfo nr. 1617, Sundhed og tilvækst hos

gruppeholdte kalve med automatisk mælkeudfodring – Effekt af gruppestørrelse).

Forsøgsbesætningen blander ikke dyr fra de 2 malkekvægsbesætninger, men opstaldningsforhold

der praktiseres er følgende. Der indsættes kalve løbende til holdet over 1½ mdr., og dermed stor

variation i størrelse og alder kalvene imellem. Holdstørrelse er ca. 15 kalve pr. hold. Når kalven

registreres syg og behandles flyttes den ikke fra holdet.

Ud fra ovenstående forsøg og tidligere undersøgelse kan det kun anbefales at der praktiseres

følgende opstaldningsforhold: Alt-ud-alt-ind princippet og så lille en flokstørrelse, som det er

praktisk mulig, ikke mindst med så lille spredning som mulig i størrelse/alder. Dette gør at man har

givet kalven de bedste betingelser for at undgå at blive syg.

Tilvækst, arbejdsbyrde og sundhedsresultater sammenhold med det økonomiske i anvendelse

af økologisk mælkeerstatning.

Prisen på den økologiske mælkeerstatning gør at det koster gennemsnitlig10,25 kr. pr. kg tilvækst at

fodre kalven med mælk fra ca. 14. levedag og til 3 mdr. Derud over er der gennemsnitlig anvendt

1,28 FE kraftfoderblanding pr. kg tilvækst. Prisen på kraftfoderet er 2,70 kr./kg, og der er gns. ædt

35 FE grovfoder pr. kalv.

Med de stigende priser på økologisk mælk vil det for mælkeproducenten også være dyrt at fodre

kalven med sødmælk i samme ovennævnte periode, såfremt der på ejendommen ikke findes

overskudsmælk, f.eks. celletalsmælk, som ikke ønskes leveret med til mejeriet.

Nedenstående tabel viser dog, at selv ved en høj mælkepris (3,10 kr. pr. liter) er det ca. 200 kr.

dyrere pr. kalv, når man anvender mælkeerstatning frem for sødmælk.

Tabel 7. Økonomien i mælkeerstatning contra sødmælk i perioden 4-12 uger(63 dage)

Økologisk mælkeerstatning Økologisk Sødmælk

Erstatning/sødmælk 22 kg = 31 FE 230 l. mælk

Kraftfoderforbrug 52 kg = 53 FE 40 kg = 41 FE

Grovfoder 35 FE 20 FE

Gns. foderforbrug 63 dage/kalv 2,0 FE 2,0 FE

Økonomi

Erstatning/sødmælk 836 kr. 713 kr.

Kraftfoder 143 kr. 111 kr.

Grovfoder 49 kr. 28 kr.

Foderomk. i 63 dage 1.028 kr. 852 kr.

9


Beregningen er foretaget med dagspriser og ikke på de priser der var under forsøgsperioden.

Forudsætninger:

Mælkeerstatning 38 kr./kg

Sødmælk 3,10 kr./l.(mælk som kunne komme i tanken!)

Kraftfoder 2,70 kr./kg

Grovfoder 1,40 kr./FE

(Anvendes overskudsmælk i form af celletalsmælk er produktionsprisen ca. 1,70-1,85 kr./L)

Studeproducenten har ved fodring med mælkeerstatning en forrentning og afskrivning af

sutteautomater som ikke er indlagt i prisforskellen, tabel 7.

Samlet konklusion på projektet

Med mulighed for at opnå en fornuftig tilvækst på et fornuftigt forbrug af mælkeerstatning +

kraftfoderblanding er begrundelsen for anvendelsen af økologisk mælkeerstatning allerede til stede.

En nem håndtering og tildeling af mælkeerstatningen og ingen sygdomsproblemer, der direkte kan

henføres til mælkeerstatningen, gør at det ikke bør afskrække studeproducenter fra at købe

økologiske tyrekalve med en alder på 14 dage og selv tage sidste del af mælkefodringsperioden.

Den meromkostning på ca. 200 kr. pr. kalv, som fås ved anvendelse af mælkeerstatningen, bør dog

fratrækkes købsprisen på tyrekalven, for at sikre at studeproducenterne ønsker at aftage kalvene så

tidlig, og dermed sikre at tyrekalven bliver i den økologiske produktion.

10

More magazines by this user
Similar magazines