Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

slagelse.dk

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

SyddanSk UniverSitet, StatenS inStitUt for folkeSUndhed 2012

Sundhed og trivSel

blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein

I samarbejde med: Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen, Line Nielsen,

Trine Pagh Pedersen og Chalida Svastisalee


Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein

i samarbejde med: Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen, Line Nielsen, Trine Pagh Pedersen og

Chalida Svastisalee

Copyright Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2012

Fra Slagelse Kommune har Sara Månsson og Pernille Vibe Hansen fra Center for Sundhed og Omsorg

samt skoleleder Rene Nielsen bidraget til planlægning af undersøgelsen

Rapporten kan anvendes og citeres med tydelig og fuldstændig kildehenvisning til: Kjærulff TM, Madsen

KR, Holstein BE. Sundhed og Trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse 2012. Slagelse Kommune og Statens

Institut for Folkesundhed 2012.

Elektronisk ISBN: 978-87-7899-225-3

2


Forord

Undersøgelsen er den første sundhedsprofil af 11-15-årige i Slagelse Kommune. Den supplerer

sundhedsprofilen for aldersgruppen over 15 år, som blev gennemført i Slagelse i 2010, og den dækker de

samme emner: livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og langvarige sygdomme, samt oplysninger om

social baggrund.

Undersøgelsen er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved

Syddansk Universitet. Med dette samarbejde har vi opfyldt to behov på én gang, dels at levere en

sundhedsprofil til Slagelse Kommune og dels give forskerne på Statens Institut for Folkesundhed mulighed

for et videnskabeligt udviklingsarbejde: Afprøvning af internetbaseret dataindsamling, indsamling af data

blandt elever i specialklasser og fjerde klasser, og udvikling af målinger af en række væsentlige temaer:

langvarig sygdom, funktionsevne, mental sundhed, måltidsvaner og familiens materielle velstand.

Lokalt i Slagelse Kommune er undersøgelsen et vigtigt skridt i retning af at få øget viden om børn og unges

sundhed. Med sundhedsprofilen har Slagelse Kommune nu fået et værktøj, der kan bidrage til prioritering

og planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser på tværs af fagområder. Det er håbet, at de

mange forskellige data fremadrettet vil blive anvendt bredt i kommunen til at understøtte indsatser på

børne- og ungeområdet.

Undersøgelsen er gennemført ved at elever fra femte til niende klasse på skoler med nulte til niende årgang

i Slagelse Kommune har udfyldt et spørgeskema i foråret 2012. Der har været stor opbakning til

undersøgelsen fra skoler og elever, og vi takker alle de involverede for deres medvirken.

Slagelse Kommune, Sundheds og Omsorgsudvalget har finansieret dataindsamling og udarbejdelse af

denne rapport, mens den anvendte forskertid er finansieret af Nordea-fonden.

Lis Tribler

Borgmester

3


Indhold

1. Baggrund og formål ....................................................................................................................................... 8

2. Undersøgelsens gennemførelse .................................................................................................................... 9

3. Studiepopulation og dens almene levekår .................................................................................................. 11

3.1 Studiepopulation ................................................................................................................................... 11

3.2 Socioøkonomiske forhold ...................................................................................................................... 11

3.3 Familie og sociale relationer .................................................................................................................. 14

3.4 Skoleforskelle......................................................................................................................................... 19

4. Selvvurderet helbred ................................................................................................................................... 20

4.1 Elevernes selvvurderede helbred .......................................................................................................... 20

4.2 Skoleforskelle......................................................................................................................................... 21

5. Overvægt og kropsopfattelse ...................................................................................................................... 22

5.1 Overvægt og fedme ............................................................................................................................... 22

5.2 Kropsopfattelse ..................................................................................................................................... 23

5.3 Skoleforskelle......................................................................................................................................... 25

6. Sygdom og handicap .................................................................................................................................... 26

6.1 Selvrapporteret sygdom og handicap ................................................................................................... 26

6.2 Konsekvenser af langvarig sygdom eller handicap ................................................................................ 29

6.3 Skoleforskelle......................................................................................................................................... 30

7. Symptomer .................................................................................................................................................. 31

7.1 Daglige og ugentlige symptomer ........................................................................................................... 31

7.2 Skoleforskelle......................................................................................................................................... 32

8. Mental sundhed........................................................................................................................................... 33

8.1 Almen livstilfredshed, ensomhed og selvværd...................................................................................... 34

8.2 Psykisk og social funktionsevne og self efficacy .................................................................................... 36

8.3 Skoleforskelle......................................................................................................................................... 38

9. Sundhedsadfærd ......................................................................................................................................... 39

9.1 Drikke- og rygevaner ............................................................................................................................. 39

9.2 Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd .............................................................................................. 43

9.3 Kost og måltidsvaner ............................................................................................................................. 47

9.4 Seksualundervisning og seksuelle erfaringer ........................................................................................ 49

4


9.5 Skoleforskelle......................................................................................................................................... 52

10. Skoletrivsel................................................................................................................................................. 53

10.1 Almen skoletrivsel ............................................................................................................................... 53

10.2 Mobning .............................................................................................................................................. 54

10.3 Skoleforskelle....................................................................................................................................... 56

11. Social ulighed i sundhed ............................................................................................................................ 57

12. Diskussion og anbefalinger ........................................................................................................................ 62

12.1 Undersøgelsens hovedresultater ........................................................................................................ 62

12.2 Metodiske overvejelser ....................................................................................................................... 65

12.3 Implikationer for praksis ...................................................................................................................... 66

13. Referencer ................................................................................................................................................. 68

5


0. Resumé

Baggrund og formål: Rapporten supplerer den sundhedsprofil for aldersgrupperne over 15 år, som blev

gennemført i Slagelse Kommune i 2010. Formålet er at præsentere en sundhedsprofil for de 11-15-årige i

kommunen med fokus på helbred, symptomer, langvarig sygdom, mental sundhed og trivsel, overvægt,

sundheds- og risikoadfærd, sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. Desuden er

formålet at beskrive variationer i disse emner i forhold til køn, alder, skole og socioøkonomisk baggrund.

Metode: Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til niende klassetrin i de 14 største folkeskoler i

kommunen, i alt 158 klasser hvoraf 143 har deltaget. Eleverne har i en skoletime udfyldt et gennemtestet

spørgeskema om sundhed og trivsel. I de deltagende klasser var der 3548 indskrevne elever, og heraf har

2769 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 78,0.

Social og demografisk baggrund: Sammenlignet med landsgennemsnittet har færre i Slagelse Kommune en

far og en mor i arbejde, og færre tilhører den velstillede del af befolkningen. I alt 61,3 % af eleverne lever i

en traditionel familie sammen med mor og far, et tal der ligner landsgennemsnittet. Flertallet af eleverne

har gode relationer til forældre og venner, men der er lidt flere elever i Slagelse end i landet som helhed

som ikke kan tale fortroligt med deres mor eller bedste ven/veninde om noget, der virkelig plager dem.

Helbred: En hovedkonklusion er, at de fleste elever har et godt helbred. Alligevel retter vi spotlyset mod de

mindretal, som har helbreds- og trivselsproblemer, for det er her, man kan sætte ind med forebyggende og

sundhedsfremmende indsatser. Hver femte elev (18,8 %) synes selv, at deres helbred er dårligt eller

nogenlunde. Godt hver tiende elev er overvægtig. Mere end en tredjedel af eleverne rapporterer at have

mindst én langvarig sygdom, hyppigst astma (11 %) samt allergi og overfølsomhed (23 %). Mange har

almindelige symptomer mindst en gang om ugen, fx. svært ved at falde i søvn (22,0 %), dårligt humør (16,5

%), ondt i ryggen (14,3 %) og hovedpine (12,8 %). Hver fjerde elev i Slagelse Kommune oplever at have

mindst ét symptom dagligt. Resultaterne fra Slagelse Kommune er i god overensstemmelse med

landsgennemsnittet.

Trivsel og mental sundhed: Igen er hovedkonklusionen positiv: De fleste elever trives og er glade for deres

liv. Og igen retter vi opmærksomheden mod det mindretal, der ikke trives, fordi det er her man kan skabe

forbedring. Der er små mindretal af eleverne, som lider under ensomhed (ca. 6 %), lavt selvværd (ca. 13 %)

og nedsat funktionsevne. De hyppigste problemer er at have svært ved at koncentrere sig i dagligdagen

(33,7 %) og at have svært ved at sidde stille (31,0 %), fx. i skoletimer, eller når man læser lektier.

Sundheds- og risikoadfærd: De fleste af deltagerne lever sundt og fornuftigt. Der er meget få rygere i de

små klasser, men i niende klasse er der 8,2 % dagligrygere. Der er kun få i de små klasser, som har prøvet at

drikke eller drikker jævnligt, men i niende klasse er der ca. 20 % som drikker mindst en gang om ugen, og

61,1 % har prøvet at drikke sig fulde. Tallene for ryge- og drikkevaner er lavere end i landet som helbred.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time om dagen, men mindre end

halvdelen af de 11-15-årige lever op til dette. Kun 45,2 % af eleverne dyrker mindst fire timers hård motion

i en almindelig uge, dvs. motion som gør én forpustet eller svedig. Det er flere end i landet som helhed.

6


Omkring to tredjedele (65,2 %) af eleverne i Slagelse Kommune fysisk aktive på deres skolevej, dvs. cykler

eller går til skole. Det svarer til landsgennemsnittet. I alt 63,1 % er medlem af en idrætsforening. Der er

mange elever, der sidder for meget foran skærmen, flere end i landet som helhed: 22,2 % ser TV, video

eller DVD mindst fire timer på hverdage, 28,8 % spiller på computer, spillekonsol eller telefon mindst fire

timer på hverdage, og 22,6 % bruger computer til andre formål mindst fire timer på hverdage.

Ifølge kostanbefalingerne skal man spise frugt og grøntsager hver dag. Kun 38,0 % af eleverne spiser frugt

hver dag og kun 35,2 % grøntsager hver dag. Det er lavere end landsgennemsnittet. De fleste elever har

regelmæssige måltidsvaner, fx spiser 65,0 % morgenmad alle hverdage og 85,2 % spiser aftensmad med

forældre alle hverdage. Specielt blandt de ældste piger er der mange, der springer morgenmaden over.

Omkring en tredjedel af eleverne i niende klasse i Slagelse Kommune (33,8 %) har haft samleje, hvilket

svarer til landsgennemsnittet. Langt de fleste af disse elever beskyttede sig mod graviditet ved sidste

samleje. I alt 51,9 % af eleverne oplyser at de har haft seksualundervisning det seneste år; 66,4 % synes, de

ved nok om sex, 52,1 % at de ved nok om kønssygdomme og 51,4 % at de ved nok om prævention.

Skoletrivsel: De fleste elever er glade eller nogenlunde glade for deres skole, mens 17,3 % ikke rigtig eller

slet ikke kan lide skolen. Forekomsten af mobning er lav: kun 7,6 % udsættes jævnligt for mobning.

Social ulighed: Når man opdeler eleverne efter familiens materielle levestandard ses en tydelig tendens til

ophobning af helbredsproblemer og risikoadfærd blandt elever fra de mindst velstillede hjem. Det gælder

fx for selvvurderet helbred, overvægt, symptombelastning, livstilfredshed og mental sundhed, fysisk

inaktivitet, samt indtag af frugt og grønt. Disse mønstre genfindes også på landsplan.

Praktisk brug af undersøgelsens resultater: Der er store variationer mellem skolerne. Alle skolerne har

områder, hvor deres elever har særlige sundhedsressourcer, og alle skoler har sine påtrængende

sundhedsproblemer. Det betyder, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i høj grad skal

skræddersys til hver enkelt skole. Der er dog områder, hvor en mere almen indsats kan anbefales: 1)

Fremme af den mentale sundhed; 2) større opmærksomhed over for de mange elever med langvarige

sygdomme; 3) indsats for at begrænse ryge- og drikkevaner, stillesidning og søvnmangel; 4) større indsats

for at understøtte de sundhedsfremmende adfærdsformer, især fysisk aktivitet, regelmæssige måltidsvaner

og indtag af frugt og grønt; 5) understøtte skolen som sundhedsfremmende miljø; 6) indsats over for social

ulighed i sundhed ved at sikre, at al forebyggende og sundhedsfremmende indsats har adresse til børn og

unge fra trængte og ressourcesvage familier.

7


1. Baggrund og formål

Når man skal prioritere og planlægge den sundhedsmæssige indsats for børn og unge, er det vigtigt at have

relevante og nye data. Det er baggrunden for, at Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed

ved Syddansk Universitet i foråret 2012 indgik et samarbejde om en sundhedsprofil for de 11-15-årige

skoleelever i kommunen.

Rapporten supplerer den sundhedsprofil for aldersgrupperne over 15 år, som blev gennemført i Slagelse

Kommune i 2010. Sundhedsprofilen for voksne dækker temaerne livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd

og langvarige sygdomme, samt sociale baggrundsoplysninger. Den nye sundhedsprofil for 11-15-årige

dækker de samme temaer.

Der er generelt ikke megen viden om sundhedsforholdene for denne aldersgruppe, men der er dog enkelte

landsdækkende undersøgelser om emnet fra de seneste år fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

(Ottesen et al. 2010) og Statens Institut for Folkesundhed (Due & Rasmussen 2011, Holstein et al. 2011,

Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2010, Helweg-Larsen et al. 2008). Der kan være meget store lokale

variationer i børn og unges sundhed. Derfor kan en lokal sundhedsprofil give oplysninger, som man ikke kan

hente ud af landsdækkende opgørelser.

De omtalte landsdækkende undersøgelser viser, at de fleste børn og unge er sunde og glade, men at ganske

store mindretal blandt børn og unge har problemer med almen trivsel, mange symptomer, megen

risikoadfærd og betydelige sociale skævheder. Disse emner dækkes også af denne rapport. Der er andre

områder, hvor man har meget begrænset viden, fx. om forekomsten af langvarig sygdom og om børn og

unges fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Derfor har vi valgt også at inddrage disse emner i denne

rapport.

Aldersintervallet 11 til 15 år er en tid med meget store forandringer. I gennemsnit bliver børnene 20 kg.

tungere og 20 cm. højere, og de gennemgår meget store fysiske, psykiske og sociale udviklinger fra før til

efter puberteten. Det er et aldersinterval, hvor mentale sundhedsproblemer er almindeligt udbredte

problemer, som kan fortsætte langt ind i voksenlivet. Og det er det aldersinterval, hvor de unge former den

sundheds- og risikoadfærd, som på langt sigt kan få afgørende indflydelse på deres helbred. Derfor er det

også et aldersinterval, hvor en alment forebyggende og sundhedsfremmende indsats er påtrængende

nødvendig.

Formålet med undersøgelsen er for det første at præsentere en samlet sundhedsprofil for de 11-15-årige i

Slagelse Kommune med fokus på følgende emner: Alment helbred, symptomer, langvarig sygdom, mental

sundhed og trivsel, højde og vægt, sundhedsadfærd (ryge-, drikke-, spise- og måltidsvaner, fysisk aktivitet,

slankekur, stillesiddende adfærd, seksuel adfærd), sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder

mobning. For det andet er formålet at beskrive, om de nævnte sundhedsforhold varierer mellem drenge og

piger, mellem aldersgrupper, mellem skoler og mellem forskellige socioøkonomiske grupper.

8


2. Undersøgelsens gennemførelse

Undersøgelsen er gennemført af den forskergruppe, som står for Skolebørnsundersøgelsen (www.hbsc.dk),

som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children

(HBSC) - a WHO collaborative cross-national study (www.hbsc.org; Currie et al. 2012). Undersøgelsen

Slagelse 2012 følger samme metodik med en række nyskabelser i form af nye målgrupper og nye emner.

Undersøgelsen er gennemført blandt eleverne på femte til niende klassetrin i folkeskoler i Slagelse

Kommune, dog undtaget skoler der ikke forløber til og med niende klassetrin. På de 14 deltagende skoler

var der i alt 158 klasser på femte til niende klassetrin og heraf har 143 klasser deltaget. I de deltagende

klasser var der 3548 indskrevne elever, og heraf har 2769 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på

78,0.

Eleverne har i en skoletime udfyldt en særlig internetbaseret Slagelse-version af det internationalt

standardiserede HBSC spørgeskema. Undersøgelsen er anonym, dvs. vi ikke indhenter oplysninger om

elevernes navn eller cpr-nummer. I en delundersøgelse på to af skolerne spurgte vi også forældrene til

eleverne om elevernes helbredsforhold og forskellige sociale oplysninger, og i denne delundersøgelse

havde vi oplysninger om elevernes navne for at kunne koble oplysninger fra elever og forældre. Disse navne

er efterfølgende blevet slettet.

Forud for dataindsamlingen bad vi elever på Nymarkskolen om at hjælpe os med at vurdere

spørgeskemaet, herunder afprøve en række nye spørgsmål, som vi ikke har benyttet før, fx. spørgsmål om

mental sundhed, måltidsvaner og skolens sociale kapital. Da eleverne havde udfyldt det foreløbige

spørgeskema samlede vi dem i fokusgrupper med diskussion af spørgsmålenes indhold, sprogbrug, om det

var svært eller ubehageligt at svare på, og om eleverne mente at vi manglede væsentlige perspektiver. Vi

gennemførte i alt 18 fokusgruppediskussioner med over 100 elever. Disse fokusgruppediskussioner

bekræfter vores observationer fra tidligere metodeundersøgelser: Eleverne forstår spørgsmålene, svarer

gerne på dem, og leverer dermed gode og valide data. Vi kan ikke udelukke, at enkelte elever har svaret

usandt eller useriøst, men det er vores indtryk, at langt den største del af eleverne har besvaret

spørgeskemaerne seriøst.

Rapporten er deskriptiv, det vil sige den fremlægger resultaterne fra undersøgelsen i procentfordelinger

med sammenligning på tværs af køn og alder. Der er ingen avancerede statistiske analyser i rapporten, og vi

lægger ikke op til at forklare de mange tal, men blot præsentere dem.

Læsevejledning - de fem principper

Der er uoverskueligt mange tal og data i denne undersøgelse, så det er en udfordring at gøre rapporten

læselig og brugervenlig. Vi benytter fem principper i formidling af tallene.

Princip 1: Vi viser kun nøgletal, ikke detaljer. Et eksempel er beskrivelsen af deltagernes indtag af frugt. Vi

vælger her at fortælle, hvor mange procent der spiser frugt hver dag. Det drejer sig om i alt 38,0 procent.

Undersøgelsen rummer mange flere detaljer. Vi kunne også have fokuseret på at 8,5 procent spiser frugt

mindre end en gang om ugen, at 9,0 procent spiser frugt en gang om ugen, 27,1 procent 2-4 dage om ugen,

9


og at 18,0 procent spiser frugt 5-6 dage om ugen. Men hvis vi skulle formidle det hele ville rapporten

drukne i tal. Der er udarbejdet et særligt tabelbilag, som viser alle detaljerne.

Princip 2: Vi regner procent af dem, der har deltaget. I alle spørgsmål er der en lille gruppe, som ikke

svarer. Der er flere måder, hvorpå procenterne kan udregnes, som man kan se af eksemplet her: Der er

2721 elever, der har svaret på spørgsmålet om, hvor tit de spiser frugt og 49 har ikke svaret. Blandt de

2721, som har svaret, er der 1052 der svarer, at de spiser frugt hver dag. Det udgør 38,7 procent af de 2721

som har svaret og 38,0 procent af alle 2769 elever. Vi rapporterer procentandelen af de 2769 elever, der

har deltaget i undersøgelsen.

Princip 3: Vi nævner kun forskelle, der er statistisk betydningsfulde. Der er næsten altid forskel på svarene

fra piger og drenge. Nogle gange er forskellene store, andre gange er de små. Vi omtaler kun forskelle i

teksten, hvis de er statistisk signifikante (betydningsfulde) bedømt ved en chi 2 -test med 95 %

sikkerhedsniveau. Når vi sammenligner resultaterne fra undersøgelsen i Slagelse Kommune med

landsundersøgelsen, foretager vi en faglig vurdering af om forskellene er relevante at nævne.

Princip 4: Vi gennemgår resultaterne efter en bestemt metodik. De næste otte afsnit gennemgår

undersøgelsens resultater. Disse otte afsnit er opbygget på samme måde: Først omtaler vi, hvorfor emnet

er vigtigt, dernæst hvordan vi har målt det. For det tredje viser vi nøgletallene for piger og drenge i de fem

klassetrin. For det fjerde hæfter vi os ved forskellene mellem piger og drenge, og forskellene mellem de

fem klassetrin, men kun hvis de er statistisk betydningsfulde. For det femte sammenligner vi, hvor det er

muligt med tilsvarende tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 (landsundersøgelsen), som er landsdækkende

og repræsentativ for alle 11-, 13- og 15-årige. For det sjette hæfter vi os ved forskellen mellem skoler, men

igen kun hvis de er statistisk betydningsfulde. Denne skematiske gennemgang medfører, at rapporten bliver

lidt stiv og stereotyp, men til gengæld let at orientere sig i trods de mange tal. Kapitel 11 er lidt anderledes.

Det omhandler socioøkonomiske forskelle i sundhed og trivsel blandt eleverne i Slagelse Kommune. I dette

kapitel fremhæves sammenhængen mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og en række af

nøglevariablene fra de foregående otte kapitler.

Princip 5: Vi formidler tallene men fortolker dem ikke. Det kan være vanskeligt at fortolke tal i en sådan

rapport. Hvordan kan det være, at jo ældre eleverne bliver, desto flere har svært ved at falde i søvn? Og

hvorfor har piger flere problemer med depressive symptomer end drenge? Det er videnskabeligt vanskeligt

at fremlægge holdbare fortolkninger, og ofte er det sådan, at forskellige faggrupper og personer vil fortolke

en og samme tabel på hver sin måde. Vi overlader trygt til fagfolk i Slagelse Kommune, som kender

skolerne og eleverne, at tilføje en passende fortolkning. Til sidst i rapporten vover vi alligevel en slags

fortolkning, idet vi fremhæver, hvad rapporten peger på af påtrængende indsatser for at fremme elevernes

sundhed.

10


3. Studiepopulation og dens almene levekår

3.1 Studiepopulation

Tabel 3.1 viser studiepopulationen efter køn og klassetrin. Undersøgelsen i Slagelse Kommune omfatter

eleverne på femte til niende klassetrin fra 14 af kommunens skoler, i alt 2769 elever. Der er en nogenlunde

lige fordeling af eleverne i forhold til køn og klassetrin. Herudover har vi gennemført undersøgelsen i

enkelte fjerdeklasser og specialklasser for at vurdere, hvor gode eleverne i disse klasser er til at besvare

spørgeskemaet. Der er tale om en lille testpopulation, og resultaterne fra fjerde klasserne og

specialklasserne er ikke dækkende for hele kommunen. Resultaterne fra disse testpopulationer indgår ikke i

denne rapport.

Tabel 3.1. Studiepopulationen efter køn og klassetrin.

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere

(%)

265

(9,6)

241

(8,7)

283

(10,2)

297

(10,7)

309

(11,2)

Vi spurgte eleverne, i hvilket land de selv og deres forældre er født og hvor længe indvandrerne har været i

landet. Slagelse Kommune har elever fra over 30 forskellige lande. Et meget enkelt tal for omfanget af ikkedanske

elever er procent af eleverne, som er født i udlandet. Det drejer sig om 4,4 procent i Slagelse

Kommune sammenlignet med 4,8 procent i landsundersøgelsen.

3.2 Socioøkonomiske forhold

Sundhed og sundhedsadfærd er ikke kun et udtryk for personlige valg men er også formet af omgivelserne.

De socioøkonomiske forhold i elevernes familier viser klar sammenhæng med sundhed, et tema vi belyser i

rapportens kapitel 11.

Der findes flere forskellige mål for børn og unges socioøkonomiske status, hvor anvendelsen af information

om forældrenes arbejdssituation, uddannelse og økonomiske forhold er centrale. I denne undersøgelse

anvender vi to enkle mål for elevernes socioøkonomiske baggrund, dels om forældrene har arbejde og dels

om familiens materielle levekår, målt ved Family Affluence Scale (FAS). Eleverne bliver inddelt i tre grupper

efter deres families materielle levekår.

Figur 3.1 og 3.2 nedenfor viser forældrenes arbejdsstatus for både eleverne i Slagelse Kommune og

eleverne i landsundersøgelsen.

11

323

(11,7)

304

(11,0)

276

(10,0)

222

(8,0)

249

(9,0)

2769

(100,0)


Figur 3.1 Har din far et arbejde?

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

77,1

Figur 3.1 viser, at 77,1 procent af eleverne i Slagelse Kommune angiver, at deres far har et arbejde

sammenlignet med 84,8 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Omkring hver tiende elev angiver, at

deres far ikke har et arbejde, mens et fåtal af eleverne enten ikke ved, om deres far har et arbejde, eller

ikke har/ikke ser deres far.

Figur 3.2 Har din mor et arbejde?

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

%

%

84,8

9,8 8,2

2,5

4,6

1,7 3,4

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

71,4

18,7

81,1

15,4

2,6 1,0

1,1 0,5

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

12

Ja

Ja

Nej

Ved ikke

Har ikke/ser ikke min far

Nej

Ved ikke

Har ikke/ser ikke min mor


Figur 3.2 viser, at 71,4 procent af eleverne i Slagelse Kommune rapporterer, at deres mor har et arbejde.

Denne andel er relativt mindre end i landsundersøgelsen (81,1 %). Knap hver femte elev i Slagelse

Kommune angiver, at deres mor ikke har et arbejdet sammenlignet med 15,4 procent af eleverne i

landsundersøgelsen. Et fåtal af eleverne i både Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen angiver, at de

ikke ved, om deres mor har et arbejde, eller at de ikke har/ikke ser deres mor.

Spørgeskemaet indeholder også spørgsmål vedrørende økonomiske ressourcer i hjemmet, hvorudfra vi

konstruerer et indeks for familiens materielle levekår (FAS = Family Affluence Scale). Spørgsmålene lyder

som følgende: ”Har dine forældre en bil?”, ”Har du dit eget værelse helt for dig selv?”, ”hvor mange

computere har din familie?” og ”Hvor mange gange har du været på ferie med din familie de seneste 12

måneder?” Efterfølgende har vi inddelt familierne i tre socioøkonomiske grupper: Høj betyder, at

familierne har næsten alt det, vi spørger om (biler, eget værelse, computere, ferierejser), Middel at de har

det meste og Lav at de kun har op til to af disse goder. Figur 3.3 viser elevernes socioøkonomiske position,

vist ved inddeling af høj, middel og lav placering på FAS.

Figur 3.3 Fordelingen af elever efter familiens placering på Family Affluence Scale

%

70

60

50

40

30

20

10

0

49,1

36,9

57,2

Figur 3.3 viser, at omkring halvdelen af eleverne i Slagelse Kommune ligger i den høje ende af FAS, mens

36,9 procent placerede sig i mellemkategorien og et fåtal (5,9 %) tilhører, den laveste ende af FAS. Andelen

af elever med høj FAS er mindre i Slagelse Kommune end i landsundersøgelsen. Lidt flere af eleverne på

femte end på sjette til niende klassetrin i Slagelse Kommune ligger i den lave ende af FAS.

13

34,8

5,9 5,0

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

Høj

Middel

Lav


3.3 Familie og sociale relationer

I undersøgelsen spurgte vi eleverne til, hvilken type familie de bor i, ved at spørge til, om de har et eller to

hjem og hvem de bor sammen med. Vi har valgt at inddele familieformerne i fire kategorier: Den

traditionelle familie, hvor eleverne bor sammen med begge forældre; den enlige forælder/enlige forældre,

hvor eleverne kommer fra enten et eller to hjem med kun en voksen; den rekonstruerede familie, hvor

eleverne har to hjem og hvor mor og/eller far bor sammen med en ny partner; og en kategori med alle

andre familieformer (plejefamilier, børnehjem, bor hos bedsteforældre osv.). Figur 3.4 viser elevernes

fordeling efter familieform.

Figur 3.4 Procentvise fordeling af eleverne efter familieform

%

70

60

50

40

30

20

10

0

61,3

64,3

19,0 18,2

11,7

9,8

8,1 7,6

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

Figur 3.4 viser, at 61,3 procent af eleverne i Slagelse Kommune lever i en traditionel familie, det vil sige

sammen med både deres mor og far. Omkring hver femte elev bor sammen med en enlig forælder eller

med to enlige forældre på skift. Omkring hver tiende bor i to hjem, hvor deres mor og/eller far bor sammen

med en ny partner. Der er ingen væsentlig forskel i, hvilke familietyper eleverne kommer fra, når vi

sammenligner Slagelse Kommune med landsundersøgelsen.

Ud over gode socioøkonomiske forhold har også gode sociale relationer betydning for sundhed og

sundhedsadfærd. Som hovedregel har mennesker med mange og fortrolige kontakter et bedre helbred og

en mere fornuftig sundhedsadfærd. Vi spurgte derfor eleverne om deres sociale relationer med familie og

venner. Eleverne svarer blandt andet på spørgsmål om, hvor nemt de har ved at tale med deres far, mor,

bedste ven/veninde, venner af samme køn og venner af modsatte køn om noget, der plager dem. Disse

spørgsmål siger noget om de sociale relationers kvalitet. Figur 3.5 viser andelen af elever, der har nemt ved

at tale med hhv. deres far, mor, bedste ven/veninde, venner af eget køn og venner af modsatte køn om

noget, der virkelig plager dem.

14

Traditionel familie

Enlig forælder

Rekonstrueret familie

Anden type familie


Figur 3.5 Andel af drenge og piger, der har nemt ved at tale om noget der plager dem med hhv. far, mor,

bedste ven/veninde, venner af eget køn samt venner af modsatte køn

80

70

60

50

40

30

20

10

0

%

66,2

55,3

70,6

70,3

67,8

Figur 3.5 viser, at 66,2 procent af drengene og 55,3 procent af pigerne i Slagelse Kommune angiver, at de

har nemt ved at tale med deres far om noget, der plager dem. Knap tre fjerdedele af både drenge og piger

har nemt ved at tale med deres mor. Omtrent tre fjerdedele af pigerne har nemt ved at tale med deres

bedste ven/veninde eller med venner af eget køn om noget, der plager dem, mens det gælder for relativt

færre drenge svarende til hhv. 67,8 og 66,0 procent. Godt halvdelen af drengene har nemt ved at tale med

venner af modsatte køn om noget, der plager dem, mens det gælder for knap halvdelen af pigerne.

Resultaterne viser desuden, at andelen af elever, der har nemt ved at tale med venner af modsatte køn om

det, der plager dem, er større for de ældste sammenlignet med yngste klassetrin. Der er generelt relativt

færre elever i Slagelse Kommune end i landsundersøgelsen, der har nemt ved at tale med deres mor (70,5

% versus 77,9 %) og deres bedste ven eller veninde (71,9 % versus 76,9 %) om noget, der virkelig plager

dem.

Eleverne bliver endvidere stillet overfor otte udsagn, som omhandler oplevet social støtte fra omgivelser af

typen: ”Jeg kommer godt ud af det med mine forældre”, ”Jeg føler mig som en vigtig del af familien” og

”Mine venner snakker med mig om ting, jeg interesserer mig for”. Tabel 3.2 viser, hvor mange procent af

eleverne, som oplever disse former for social støtte. Ud fra disse spørgsmål konstruerer vi et samlet mål for

oplevet social støtte fra omgivelserne. Vi definerer høj grad af social støtte som at have svaret "helt enig"

eller "enig" til alle otte udsagn om social støtte.

15

76,0

Far Mor Bedste ven/veninde Venner af eget køn Venner af modsatte

køn

66,0

74,0

56,2

Drenge

Piger

49,6


Tabel 3.2 Oplevet social støtte efter køn

16

Drenge Piger

Antal deltagere 1383 1386

Antal (%) der har svaret enige eller helt enige til følgende udsagn

Mine forældre snakker med mig om de ting, jeg interesserer mig for 1012 (73,2) 1049 (75,7)

Andre voksne end mine forældre snakker med mig om ting, jeg interesserer mig for 750 (54,2) 751 (54,2)

Mine venner snakker med mig om de ting, jeg interesserer mig for 947 (68,5) 995 (71,8)

Mine forældre er interesserede i, hvad der sker med mig i skolen 1045 (75,6) 1096 (79,1)

Jeg kommer godt ud af det med mine forældre 1103 (79,8) 1088 (78,5)

Mine forældre hjælper og støtter mig, når jeg har brug for det 1123 (81,2) 1121 (80,9)

Mine forældre viser, at de holder af mig 1122 (81,1) 1128 (81,4)

Jeg føler mig som en vigtig del af min familie 1061 (76,7) 1030 (74,3)

Oplever høj grad af social støtte 569 (41,1) 541 (39,0)

Tabel 3.2 viser, at langt størsteparten af både pigerne og drengene i Slagelse Kommune svarer enig eller

helt enig til hovedparten af de otte udsagn, med undtagelse af udsagnet ”andre voksne end mine forældre

snakker med mig om ting, jeg interesserer mig for”, hvor det gælder godt halvdelen. Nederste linje i tabel

3.2 viser, hvor mange som oplever høj grad af social støtte. Det gør 41,1 procent af drengene og 39,0

procent af pigerne. Der er en tendens til, at flere af de yngste elever end de ældste erklærer sig enige eller

helt enige i de fire sidste udsagn i tabellen, samt udsagnet ”Mine venner snakker med mig om de ting, jeg

interesserer mig for”.

Vi spurgte ikke blot til kvaliteten af de sociale relationer men også kvantiteten. Tabel 3.3 viser, andelen af

elever i Slagelse Kommune, der har hhv. mindst to nære drengevenner, mindst to nære pigevenner samt

andelen, der ingen nære venner har.

Tabel 3.3 Nære venner efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der har mindst

to nære drengevenner

Antal (%) der har mindst

to nære pigevenner

221

(83,4)

164

(61,9)

169

(70,1)

204

(84,6)

247

(87,3)

192

(67,8)

201

(67,7)

259

(87,2)

262

(84,8)

211

(68,3)

212

(65,6)

277

(85,8)

263

(86,5)

222

(73,0)

198

(71,7)

250

(90,6)

182

(82,0)

149

(67,1)

164

(65,9)

215

(86,3)

Tabel 3.3 viser, at flere drenge end piger har to eller flere nære drengevenner, mens der omvendt er flere

piger end drenge, der har mindst to nære pigevenner. Langt størsteparten af eleverne i Slagelse Kommune

har to eller flere nære venner, mens et fåtal (1,2 %) angiver, at de ingen nær ven har.

2119

(76,5)

2143

(77,4)


Eleverne besvarer også spørgsmål om, hvor mange eftermiddage om ugen, de er sammen med venner

efter skole og hvor mange aftener om ugen, de er sammen med vennerne. Tabel 3.4 nedenfor viser

andelen af elever i Slagelse Kommune, der er hhv. sammen med venner mindst tre gange om ugen efter

skole eller som er sammen med venner mindst tre aftener om ugen efter køn og klassetrin.

Tabel 3.4 Samvær med venner i fritiden efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der er

sammen med venner

mindst 3 eftermiddage

efter skole

Antal (%) der er

sammen med venner

mindst 3 aftener om

ugen

137

(51,7)

46

(17,4)

122

(50,6)

44

(18,3)

153

(54,1)

70

(24,7)

152

(51,2)

56

(18,9)

17

154

(49,8)

82

(26,5)

147

(45,4)

65

(20,1)

146

(48,0)

94

(30,9)

122

(44,2)

73

(26,4)

98

(44,1)

65

(29,3)

109

(43,8)

75

(30,1)

Tabel 3.4 viser, at knap halvdelen af eleverne i Slagelse Kommune er sammen med venner efter skole

mindst tre dage om ugen og at knap en fjerdedel er sammen med venner om aftenen mindst tre aftener

om ugen. Andelen af elever, der er sammen med venner mindst tre eftermiddage om ugen efter skole, er

størst på de yngste sammenlignet med de ældste klassetrin. Samtidig er flere drenge end piger sammen

med vennerne efter skole tre eftermiddage om ugen eller mere. Andelen af elever, der er sammen med

vennerne mindst tre aftener om ugen, er større blandt eleverne på de ældste end de yngste klassetrin. Der

er en tendens til, at flere drenge end piger har hyppigt samvær med vennerne om aftenen på sjette til

ottende klassetrin, mens der er relativt flere piger sammenlignet med drenge på niende klassetrin, som er

sammen med venner mindst tre aftener om ugen. Andelen af elever, der er sammen med deres venner

mindst tre eftermiddage efter skolen om ugen, og andelen af elever, der er sammen med deres venner

mindst tre aftener om ugen, er tilnærmelsesvis den samme blandt eleverne i Slagelse Kommune som

blandt eleverne i landsundersøgelsen (hhv. 48,4 % versus 49,7 % og 24,2 % versus 23,6 %).

Anvendelse af online kommunikation er steget eksplosivt de seneste år især blandt den unge del af

befolkningen. Vi spurgte derfor eleverne, hvor ofte de kommunikerer online. Figur 3.6 nedenfor viser, hvor

ofte eleverne i hhv. Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen taler med deres venner i telefonen, sender

dem sms-beskeder eller har kontakt med dem over nettet. Tabel 3.5 viser kommunikationsfrekvensen

blandt eleverne i Slagelse Kommune efter køn og klassetrin.

1340

(48,4)

670

(24,2)


Figur 3.6 Eleverne fordelt efter hvor hyppigt de har online kommunikation med deres venner*

60

50

40

30

20

10

0

%

5,5

* Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren

Figur 3.6 viser, at knap halvdelen af eleverne i Slagelse Kommune kommunikerer med deres venner dagligt

via telefon, sms-beskeder eller over nettet sammenlignet med en andel på 55,1 procent af eleverne i

landsundersøgelsen. Omkring én ud af tyve elever i Slagelse Kommune kommunikerer aldrig eller sjældent

med venner via telefon, sms-beskeder eller over nettet, hvilket omtrent svarer til resultatet fra

landsundersøgelsen (6,4 %).

Tabel 3.5 Kommunikation med venner efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der sjældent

eller aldrig

kommunikerer med

deres venner

Antal (%) der

kommunikerer med

deres venner hver dag

37

(14,0)

70

(26,4)

46,6

14,7 14,3

12,7 12,7

10,6 10,1

6,4

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

10

(4,1)

89

(36,9)

27

(9,5)

115

(40,6)

8

(2,7)

149

(50,2)

18

22

(7,1)

131

(42,4)

55,1

16

(5,0)

173

(53,6)

9

(3,0)

149

(49,0)

Sjældent/Aldrig

1-2 dage/uge

2-4 dage/uge

5-6 dage/uge

Hver dag

8

(2,9)

164

(59,4)

11

(5,0)

106

(47,7)

5

(2,0)

144

(57,8)

153

(5,5)

1290

(46,6)


Tabel 3.5 viser, at andelen af elever, der sjældent eller aldrig kommunikerer med deres venner via telefon,

sms-beskeder, eller over nettet, er større blandt drengene end pigerne. Endvidere er der en tendens til, at

færre drenge på de ældste klassetrin sammenlignet med de yngste klassetrin sjældent eller aldrig

kommunikerer med vennerne over elektroniske medier. Andelen af elever, der kommunikerer med venner

via telefon, sms-beskeder eller over nettet hver dag, er større blandt pigerne end drengene og andelen er

ligeledes større blandt eleverne på de ældste sammenlignet med på de yngste klassetrin.

3.4 Skoleforskelle

Skoler er forskellige og befolkningsgrundlaget i de forskellige skoledistrikter er forskelligt. Det ved vi alle

sammen. Men det er vigtigt at få sat nogle tal på dette forhold, så man får en mere præcis fornemmelse for

forskellenes størrelse og karakter. De skoler, der lukkede i forbindelse med skolestrukturen i 2012 er

medtaget i undersøgelsen, for ikke at udelukke en stor gruppe af elever. De lokale skolerapporter vil blive

sendt til de skoler, som primært modtager eleverne.

Forskellene i befolkningsgrundlag er endog meget store inden for grænserne af Slagelse Kommune. Et

eksempel er andelen af elever, der ikke er født i Danmark. Tallet varierer fra 9,1 %, på den skole hvor den er

størst, til 2,1 % hvor den er mindst. Et andet eksempel er forskellene i materielle levekår: På én skole

placeres 59,2 procent af eleverne i den høje kategori af Family Affluence Scale, mens det gælder for 31,3

procent af eleverne den skole, hvor det er mindst. Andelen af elever, der angiver, at deres far har et

arbejde, varierer mellem 96,7 % og 59,4 % og andelen, hvor mor har arbejde, varierer mellem 93,4 % og

42,2 %. Et tredje eksempel er de store forskelle i familieformer: På én skole kommer 82,4 % af eleverne fra

en traditionel familieform, hvor de bor sammen med både mor og far, mens det blot gælder for 48,1 % på

en anden skole. Andelen af elever, som bor sammen med en enlig forælder eller på skift hos to enlige

forældre varierer mellem 27,3 % hvor den er størst til 8,8 % hvor den er mindst.

Spørgsmålet er så, om også elevernes sociale relationer varierer lige så meget som de demografiske

faktorer. Det gør de. Et godt eksempel er andelen af elever, som har nemt ved at tale med deres far om

noget, der plager dem. Andelen varierer mellem 67,4 % og 48,4 %. Andelen af elever, der har nemt ved at

tale med deres mor om noget, der plager dem, viser samme store variation, fra 77,5 % på den skole, hvor

den er størst, til 55,3 % hvor den er mindst. Godt tre fjerdele af eleverne på én skole (79,1 %) angiver, at de

har nemt ved at tale med deres bedste ven eller veninde om noget, der plager dem, mens det gælder for

godt halvdelen på den skole med det laveste tal (55,3 %). Vi ser altså, at selv med hensyn til sociale

relationer er der typisk 20 procentpoint forskel mellem skoler med heldigt og mindre heldigt stillede elever.

Der er tilsvarende store forskelle mht. kontakt med kammerater: Andelen af elever, der er sammen med

deres venner mindst tre eftermiddage efter skolen, varierer mellem 62,5 % og 29,1 %. Godt en tredjedel af

eleverne på én af skolerne er sammen med deres venner mindst tre aftener om ugen, mens det gælder for

12,1 procent af eleverne på en anden skole.

Men der er også områder, hvor skolerne er meget ens, fx. andelen af eleverne der har nemt ved at tale

med venner af samme køn eller venner af modsatte køn, andelen af elever der oplever god social støtte fra

omgivelserne, og andelen der har hyppig kontakt med venner via telefon, sms-beskeder eller over nettet.

19


4. Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred er ikke et medicinsk begreb. Det er et begreb, der benyttes i studier af

folkesundheden, og det har vist sig at være en meget relevant oplysning, dels fordi det er vigtigt for det

enkelte menneske, dels fordi det har betydning for, hvor meget man bruger sundhedsvæsenet, og dels

fordi det blandt voksne afspejler prognosen: Voksne med dårligt selvvurderet helbred har betydeligt større

risiko for at blive syge og dø for tidligt, dvs. selvvurderet har en prognostisk betydning.

4.1 Elevernes selvvurderede helbred

Undersøgelsen rummer forskellige mål for selvvurderet helbred. Vi spurgte eleverne, om de synes deres

helbred er virkeligt godt, godt, nogenlunde eller dårligt. Figur 4.1 viser, hvorledes hhv. eleverne i Slagelse

Kommune og eleverne i landsundersøgelsen vurderer deres helbred.

Figur 4.1 Selvvurderet helbred

60

50

40

30

20

10

0

%

48,3

32,6 31,7

17,2

Figur 4.1 viser, at størstedelen af eleverne i Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen vurderer deres

helbred til at være virkeligt godt eller godt. Omkring hver sjette elev angiver, at deres helbred er

nogenlunde, mens under to procent vurderer deres helbred som dårligt.

I undersøgelsen i Slagelse Kommune spurgte vi også, hvorvidt eleverne har følt sig sunde og raske, og om

de har følt sig fulde af energi den sidste uge. Tabel 4.1 nedenfor viser forekomsten af elever, der angiver, at

49,7

20

15,2

1,6 1,7

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

Virkeligt godt

Godt

Nogenlunde

Dårligt


de den seneste uge har følt sig sunde og raske eller fulde af energi en hel del eller meget af tiden samt de

elever, der rapporterer deres helbred som godt eller virkeligt godt efter køn og klassetrin.

Tabel 4.1 Andelen af elever der har følt sig en hel del eller meget sunde og raske, fulde af energi, og som

vurderer deres helbred som godt eller virkeligt godt. Efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der har følt sig

en hel del eller meget

sunde og raske den

sidste uge

Antal (%) der det meste

af tiden eller hele tiden

har følt sig fulde af

energi den sidste uge

Antal (%) der vurderer

deres helbred som godt

eller virkeligt godt

205

(77,4)

191

(72,1)

239

(90,2)

143

(59,3)

148

(61,4)

185

(76,8)

194

(68,6)

200

(70,7)

245

(86,6)

165

(55,6)

170

(57,2)

238

(80,1)

21

210

(68,0)

197

(63,8)

264

(85,4)

177

(54,8)

168

(52,0)

242

(74,9)

207

(68,1)

169

(55,6)

255

(83,9)

143

(51,8)

142

(51,4)

208

(75,4)

138

(62,2)

115

(51,8)

187

(84,2)

121

(48,6)

97

(39,0)

179

(71,9)

Tabel 4.1 viser, at størsteparten af eleverne i Slagelse Kommune har følt sig en ”hel del” eller ”meget”

sunde og raske den sidste uge. Der er flere drenge end piger, der har følt sig en ”hel del” eller ”meget”

sunde og raske, og andelen viser sig at falde med jo ældre eleverne bliver. Gennemsnitligt har godt

halvdelen af eleverne følt sig en hel del eller meget fulde af energi den sidste uge. Forekomsten af elever

med et højt energiniveau er højere blandt drenge end piger og højere i de yngste end de ældste klasser.

Når vi ser på andelen af elever, der vurderer deres helbred som godt eller virkeligt godt, kan størstedelen af

eleverne i Slagelse Kommune placere sig selv i disse to kategorier. Flere elever i de yngste end de ældste

klasser og flere drenge end piger angiver, at deres helbred er godt eller virkeligt godt.

4.2 Skoleforskelle

I afsnit 3.4 gav vi nogle eksempler på de store skoleforskelle mht. elevernes sociale forhold. Forskellene er

lige så store når det gælder helbred. Et godt eksempel er, at andelen af elever med godt eller virkelig godt

helbred varierer mellem 86,0 % af eleverne hvor den er højest til 70,6 % hvor den er lavest. Med hensyn til

at have følt sig sunde og raske den sidste uge varierer tallet mellem 49,5 % og 30,9 %. På én skole angiver

48,3 % af eleverne, at de den sidste uge har følt sig en hel del eller meget fulde af energi, på en anden skole

er det kun 32,1 procent. Disse tal antyder, at opgaven med sundhedsundervisning og sundhedsfremme kan

vise sig at være meget forskellig fra den ene skole til den andet.

1703

(61,5)

1597

(57,7)

2242

(81,0)


5. Overvægt og kropsopfattelse

5.1 Overvægt og fedme

Undersøgelsen indeholder spørgsmål om elevernes vægt og højde. Ud fra disse selvvurderede mål for vægt

og højde konstruerer vi elevernes Body Mass Index (BMI) og beregner andelen af overvægtige. Blandt

voksne definerer man overvægt som BMI-værdier over 25 og fedme som BMI-værdier over 30. Disse

grænser gælder ikke for børn og unge, og vi har derfor beregnet forekomsten af overvægt og fedme efter

de internationale kriterier (Cole kriterierne) for anvendelsen af BMI til måling af overvægt og fedme blandt

børn og unge. Elevernes svar på spørgsmålene om højde og vægt er ikke nødvendigvis helt retvisende. En

del elever kender ikke deres vægt og højde, og der er en tendens til, at piger underrapporterer deres vægt

og drenge overrapporterer deres højde. Erfaringsmæssigt betyder det en gennemsnitlig undervurdering af

BMI med ca. et halvt BMI-point. Det betyder igen, at en undersøgelse, der baseres på selvrapporteret højde

og vægt, giver en undervurdering af forekomsten af overvægt. I alt 2347 elever i Slagelse Kommune har

angivet deres højde og vægt, hvilket betyder, at der er flere manglende besvarelser for vægt og højde end

ved de resterende spørgsmål i undersøgelsen.

Figur 5.1 viser andelen af overvægtige og svært overvægtige i hhv. Slagelse Kommune og i

landsundersøgelsen.

Figur 5.1 Andelen af overvægtige og svært overvægtige elever

12

10

8

6

4

2

0

%

10,9

8,0

1,6 1,5

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

22

Overvægtige

Svært overvægtige


Figur 5.1 viser, at godt hver tiende elev i Slagelse Kommune vurderes at være overvægtig sammenlignet

med 8,0 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Et lille mindretal af eleverne i Slagelse Kommune (1,6 %)

og i landsundersøgelsen (1,5 %) vurderes at være svært overvægtige. Tabel 5.1 viser andelen af

overvægtige elever i Slagelse Kommune efter køn og klassetrin.

Tabel 5.1 Andelen af elever der er overvægtige eller svært overvægtige efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge Piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der er

overvægtige

28

(10,6)

23

(9,5)

26

(9,2)

24

(8,1)

31

(10,0)

23

37

(11,5)

43

(14,1)

13

(4,7)

45

(20,3)

32

(12,9)

Tabel 5.1 viser, at flere drenge end piger i ottende og niende klasse vurderes at være overvægtige. Flere af

de ældste end de yngste drenge er overvægtige. På femte klassetrin er 10,6 procent af drengene og 9,5

procent af pigerne overvægtige, mens det gælder 20,3 procent af drengene og 12,9 procent af pigerne på

niende klassetrin. En relativt lille andel af pigerne i ottende klasse (4,7 %) sammenlignet med pigerne på de

øvrige klassetrin er overvægtige. Vi har valgt ikke at vise andelen af svært overvægtige efter køn og

klassetrin, da det gælder forholdsvis få elever, 44 elever i alt, der er fordelt nogenlunde ligeligt efter køn og

klassetrin.

5.2 Kropsopfattelse

I undersøgelsen spurgte vi eleverne, hvorvidt de er på slankekur eller gør noget andet for at tabe sig for

tiden. Omkring halvdelen af eleverne i Slagelse Kommune angiver, at de er tilfredse med deres vægt, mens

12,2 procent mener, de bør tabe sig. Omkring hver tiende elev mener, at de skal tage på i vægt og 26,0

procent rapporterer, at de prøver at tabe sig. Resultaterne fra undersøgelsen i Slagelse Kommune er i god

overensstemmelse med landsundersøgelsen, hvor 52,3 procent angiver at være tilfreds med deres vægt og

24,8 procent angiver, at de prøver at tabe sig. Figur 5.2 viser svarene fra eleverne i Slagelse Kommune

spørgsmålet om slankekur opdelt efter køn.

302

(10,9)


Figur 5.2 Er du på slankekur, eller gør du noget andet for at tabe dig for tiden?

%

70

60

50

40

30

20

10

0

59,9

43,1

10,0

14,4

Nej, vægt er fin Nej, men bør tabe mig Nej, jeg skal tage på Ja, prøver at tabe mig

Figur 5.2 viser en markant kønsforskel i tilfredshed med egen vægt. Flere drenge end piger angiver, at deres

vægt er fin eller at de skal tage på. Omvendt er der flere piger end drenge, der mener, de bør tabe sig eller

som prøver at tabe sig. En tredjedel af pigerne rapporterer, at de prøver at tabe sig, mens det gælder for

hver sjette dreng. Tabel 5.2 viser, hvorledes svarene på spørgsmålet om slankekur fordeler sig efter

klassetrin.

Tabel 5.2 Elevernes angivelse af om de er på slankekur efter klassetrin*

Antal (%) der angiver at 137

140

160

158

126

de prøver at tabe sig

(27,1)

(24,1)

(25,3)

(27,2)

(26,8)

* Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i tabellen

24

11,2

6,8

17,3

34,8

Drenge

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Antal deltagere 506 580 632 580 471 2769

Antal (%) der angiver at

deres vægt er fin

Antal (%) der angiver at

de bør tabe sig

Antal (%) der angiver at

de skal tage på

297

(58,7)

35

(6,9)

34

(6,7)

315

(54,3)

68

(11,7)

46

(7,9)

318

(50,3)

93

(14,7)

55

(8,7)

281

(48,4)

74

(12,8)

63

(10,9)

216

(45,9)

68

(14,4)

51

(10,8)

Piger

1427

(51,5)

338

(12,2)

249

(9,0)

721

(26,0)


Tabel 5.2 viser, at færre elever i de ældste end de yngste klasser mener, at deres vægt er fin, mens flere

elever i de ældste end de yngste klasser angiver, at de bør tabe sig. Omkring en fjerdedel af eleverne på alle

klassetrin angiver, at de prøver at tabe sig for tiden og omkring hver tiende elev rapporterer, at han/hun

skal tage på i vægt. Tabel 5.3 viser relationen mellem vægtstatus og kropsopfattelse. Blandt de

normalvægtige drenge mener 69,4 %, at deres vægt er passende mens kun små grupper mener de bør tabe

sig eller tage på. Blandt de overvægtige drenge mener kun 24,0 %, at deres vægt er fin mens 48,5 % prøver

at tabe sig. Blandt de normalvægtige piger mener mindre end halvdelen (48,7 %) at deres vægt er fin mens

29,7 % prøver at tabe sig. Blandt de overvægtige piger svarer kun 10,0 %, at deres vægt er fin mens ikke

mindre end 69,8 %, at de prøver at tabe sig. Samlet kan man sige, at flere drenge end piger - uanset om de

er normalvægtige eller overvægtige - er tilfredse med deres vægt. Og at flere piger end drenge prøver at

tabe sig - uanset om de er normalvægtige eller overvægtige.

Tabel 5.3 Elevernes angivelse af om de er på slankekur efter klassetrin, særskilt for normalvægtige og

overvægtige (tabellen omfatter de 2329 elever med fuldstændige data)

Gruppe af elever Normalvægtige

5.3 Skoleforskelle

drenge

Overvægtige

drenge

I den generelle befolkning varierer overvægt væsentligt på tværs af geografisk område såvel som

socioøkonomiske grupper. Andelen af overvægtige børn og unge i Slagelse Kommune varierer betydeligt fra

skole til skole, fra 22,8 % hvor den er højest til 6,4 % hvor den er lavest. Ligesom i de forudgående afsnit om

skoleforskelle ser vi igen forskelle på omkring 20 procentpoint. Der er ingen væsentlig variation mellem

skolerne mht. elever på slankekur.

25

Normalvægtige

piger

Overvægtige

Antal deltagere 994 171 1035 129 2329

Antal (%) der angiver at

deres vægt er fin

Antal (%) der angiver at

de bør tabe sig

Antal (%) der angiver at

de skal tage på

Antal (%) der angiver at

de prøver at tabe sig

690

(69,4)

66

(6,6)

125

(12,6)

113

(11,4)

41

(24,0)

41

(24,0)

6

(3,5)

83

(48,5)

504

(48,7)

139

(13,4)

85

(8,2)

307

(29,7)

piger

13

(10,0)

25

(19,4)

1

(0,8)

90

(69,8)

Total

1248

(53,6)

271

(11,6)

217

(9,3)

593

(25,5)


6. Sygdom og handicap

Langvarig sygdom og handicap kan have en stor indflydelse på den generelle funktionsevne og trivsel og

kan være en belastning i hverdagen. For børn og unge kan langvarig sygdom eller handicap påvirke deres

dagligdag og være hæmmende for læring og aktiviteter i skolen, derhjemme og i fritiden. En undersøgelse

som denne kan give viden om, i hvor stort omfang børn og unge har langvarige lidelser eller handicap, og

hvorledes deres langvarige sygdom eller handicap påvirker deres almene trivsel.

6.1 Selvrapporteret sygdom og handicap

Vi har spurgt eleverne, om de har én eller flere af følgende sygdomme: Astma, allergi/overfølsomhed,

diabetes, gigt, epilepsi, synshandicap, hørehandicap, Aspergers syndrom, autisme, ADHD, OCD,

spiseforstyrrelse, samt anden sygdom eller handicap. Figur 6.1 viser andelen af elever i Slagelse Kommune,

der angiver at have de ovennævnte sygdomme. Sygdomsforekomsten er rapporteret af eleverne selv.

Tallene afspejler derfor elevens egen oplevelse af at have en langvarig sygdom eller handicap og er ikke

nødvendigvis sygdom eller handicap diagnosticeret af en læge.

Figur 6.1. Andelen af elever i Slagelse Kommune, der angiver at have de nævnte sygdomme eller

handicap

25

20

15

10

5

0

%

11,1

22,9

1,8 2,7 1,7

8,8

3,4

0,8 1,3

Sygdom eller handicap

4,4

26

1,6

4,6

7,9

Astma

Allergi og overfølsomhed

Diabetes

Gigt

Epilepsi

Synshandicap

Hørehandicap

Aspergers Syndrom

Autisme

ADHD

OCD

Spiseforstyrrelse

Anden Sygdom


Figur 6.1 viser, at de hyppigst forekommende sygdomme eller handicap blandt eleverne i Slagelse

Kommune er allergi/overfølsomhed (22,9 %), astma (11,1 %), synshandicap (8,8 %), spiseforstyrrelse (4,6 %)

og ADHD (4,4 %). Et fåtal af eleverne i Slagelse Kommune angiver at have hørehandicap (3,4 %), gigt (2,7 %),

diabetes (1,8 %), epilepsi (1,7 %), OCD (1,6 %), autisme (1,3 %) eller Aspergers syndrom (0,8 %). Endvidere

rapporterer 8,3 procent af eleverne, at de har anden sygdom end de 12 sygdomme nævnt i spørgeskemaet.

Tabel 6.1 viser andelen af elever i Slagelse Kommune, der rapporterer at have mindst én af de nævnte

sygdomme (kategorien ”Anden sygdom” er ikke medtaget).

Tabel 6.1. Andelen af elever der angiver, at de har mindst én af ovennævnte sygdomme eller handicap

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) med

mindst én af de

nævnte sygdomme

85

(32,1)

79

(32,8)

83

(29,3)

89

(30,0)

119

(38,5)

27

130

(40,2)

103

(33,9)

128

(46,4)

83

(37,4)

114

(45,8)

Tabel 6.1 viser, at mere end en tredjedel af eleverne mener at have mindst én af de ovennævnte

sygdomme eller handicap, et tal som er stærkt præget af den høje forekomst af allergi og overfølsomhed. I

de ældste klasser er der flere piger end drenge, der angiver at have mindst én af de nævnte sygdomme

eller handicap. Endvidere stiger andelen af elever, der rapporterer at have mindst én af de nævnte

sygdomme eller handicap med klassetrin.

Elevernes selvrapporterede sygdom eller handicap viser sig i nogle tilfælde at have en sammenhæng med

elevernes køn og klassetrin. Figur 6.2 nedenfor viser kønsforskellene i selvrapporteret astma,

allergi/overfølsomhed, ADHD og spiseforstyrrelse.

1013

(36,6)


Figur 6.2. Andelen af elever der angiver at have astma, allergi/overfølsomhed, ADHD og spiseforstyrrelse

efter køn.

30

25

20

15

10

5

0

%

12,1

10,1

20,0

25,7

Astma Allergi/overfølsomhed ADHD Spiseforstyrrelse

Figur 6.2 viser, at flere drenge end piger oplever at have astma. Dette gælder for 12,1 procent af drengene

sammenlignet med 10,1 procent af pigerne. Omvendt oplever relativt flere piger end drenge at have

allergi/overfølsomhed, svarende til hver fjerde pige og hver femte dreng. Flere drenge end piger

rapporterer at have ADHD, mens der omvendt er relativt flere piger end drenge, der angiver at have

spiseforstyrrelser.

Tabel 6.2 viser, hvorledes andelen af elever med selvrapporteret astma, allergi/overfølsomhed,

synshandicap eller spiseforstyrrelse har en sammenhæng med elevernes klassetrin. Tabellen viser, at

andelen af elever med hhv. allergi/overfølsomhed, synshandicap og spiseforstyrrelse stiger med alderen,

således at disse sygdomme er mere prævalente blandt eleverne på de ældste klassetrin.

Tabel 6.2. Andelen af elever med selvrapporteret allergi/overfølsomhed, synshandicap og

spiseforstyrrelse efter klassetrin

28

5,1

3,6

3,6

5,5

Drenge

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Antal deltagere 506 580 632 580 471 2769

Antal (%) med

Allergi/overfølsomhed

Antal (%) med

Synshandicap

Antal (%) med

Spiseforstyrrelse

98

(19,4)

25

(4,9)

15

(3,0)

109

(18,8)

40

(6,9)

29

(5,0)

149

(23,6)

63

(10,0)

21

(3,3)

152

(26,2)

52

(9,0)

33

(5,7)

125

(26,5)

64

(13,6)

28

(5,9)

Piger

633

(22,9)

244

(8,8)

126

(4,6)


6.2 Konsekvenser af langvarig sygdom eller handicap

I undersøgelsen stiller vi fire spørgsmål om, hvorvidt den konkrete sygdom eller handicap har konsekvenser

for elevens hverdagsliv (i skolen, derhjemme og i fritiden) samt om eleven tager medicin for sin lidelse og

har smerter i forbindelse med den pågældende sygdom eller handicap. Tabel 6.3 viser andelen af elever

med de fire hyppigst forekommende sygdomme, som angiver, at de tager medicin for deres sygdom, har

smerte i forbindelse med sygdommen eller handicappet, eller hvor sygdommen påvirker aktiviteter i skole,

derhjemme eller i fritiden. Vi har ikke spurgt eleverne med synshandicap til konsekvenserne af deres

handicap, hvorfor dette handicap ikke fremgår i tabel 6.3.

Tabel 6.3. Andelen af elever med hhv. astma, allergi/overfølsomhed, ADHD eller spiseforstyrrelse, der

angiver, at deres sygdom har konsekvenser for deres hverdag og trivsel.

Klassetrin Astma Allergi/overfølsomhed ADHD Spiseforstyrrelse

Antal deltagere* 307 633 121 126

Antal (%) som tager medicin

for sygdommen

Antal (%) som har smerter

grundet sygdommen 1

211

(68,7)

110

(35,8)

Antal (%) hvor sygdommen

177

påvirker aktiviteter i skolen,

(57,7)

derhjemme eller i fritiden

1

Spørgsmålet handlede om smerter, ikke anden form for ubehag

Tabel 6.3 viser, at 68,7 procent af eleverne med astma tager medicin for deres sygdom og at 35,8 procent

har smerte grundet deres astma. Godt halvdelen af eleverne med astma angiver, at sygdommen påvirker

aktiviteter i skolen, derhjemme eller i fritiden. Omkring halvdelen af eleverne med allergi/overfølsomhed

tager medicin for deres sygdom. Knap en fjerdel af eleverne med allergi/overfølsomhed har smerter

grundet deres sygdom og knap halvdelen angiver, at deres allergi/overfølsomhed påvirker aktiviteter i

skolen, derhjemme eller i fritiden. Ud af de 121 elever i Slagelse Kommune med selvrapporteret ADHD

angiver 38,8 procent, at de får medicin for deres sygdom, mens 15,7 procent rapporterer, at de har smerter

på grund af deres ADHD. Knap halvdelen af eleverne med ADHD angiver, at sygdommen påvirker aktiviteter

i skolen, derhjemme eller i fritiden. Omtrent hver tiende af eleverne med spiseforstyrrelse tager medicin

for deres lidelse, mens knap en tredjedel angiver, at de har smerter på grund af deres spiseforstyrrelse.

Knap halvdelen af eleverne med spiseforstyrrelse angiver, at deres sygdom påvirker aktiviteter i skolen,

derhjemme eller i fritiden.

Vi spurgte også til brugen af briller eller høreapparater. I alt 1,2 procent af eleverne bruger høreapparat, og

der er ingen større forskelle mellem piger og drenge eller mellem forskellige aldersgrupper. I alt 16,3

29

326

(51,5)

149

(23,5)

305

(48,2)

47

(38,8)

19

(15,7)

57

(47,1)

12

(9,5)

36

(28,6)

57

(45,2)


procent af eleverne bruger briller eller kontaktlinser, lidt flere piger end drenge og lidt flere af de ældste

end af de yngste elever.

6.3 Skoleforskelle

Undersøgelsen viser kun små forskelle mellem skolerne mht. sygdomsforekomst. Kun et enkelt sted er

forskellen statistisk sikker: På én skole angiver en relativ stor andel af eleverne at de har gigt (7,8 %), på

andre skoler er det kun ca. 1,0 %. Der er ingen væsentlig variation skolerne i mellem i forhold til brugen af

høreapparat, briller eller kontaktlinser.

30


7. Symptomer

I undersøgelsen spurgte vi eleverne, hvor hyppigt de har en række almindelige symptomer. Symptomerne

behøver ikke være udtryk for, at eleverne er syge, men de påvirker elevernes almene trivsel og

undervisningsparathed, specielt for det mindretal, som har disse symptomer meget hyppigt.

7.1 Daglige og ugentlige symptomer

Vi måler symptombelastning med den såkaldte HBSC Symptom Check List, som spørger til forekomsten af

otte almindelige symptomer: hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, at være ked af det, at være irritabel/i

dårligt humør, at være nervøs, at have svært ved at falde i søvn eller at være svimmel. Tabel 7.1 nedenfor

viser andelen af elever i hhv. Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen, der angiver at have de otte

nævnte symptomer mindst én gang om ugen. Nederst i tabellen ses andelen af elever, der har mindst ét af

de nævnte symptomer dagligt.

Tabel 7.1. Andelen af eleverne der har symptomer mindst én gang om ugen. Den sidste linje viser, hvor

mange procent som har mindst ét af de otte symptomer dagligt

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

Antal deltagere

Antal (%) der har følgende symptomer mindst én

gang om ugen

2769 4922

- Hovepine 354 (12,8) 528 (10,7)

- Mavepine 181 (6,5) 286 (5,8)

- Ondt i ryggen 396 (14,3) 575 (11,7)

- Ked af det 327 (11,8) 447 (9,1)

- Dårligt humør 457 (16,5) 728 (14,8)

- Nervøs 320 (11,6) 462 (9,4)

- Svært ved at falde i søvn 608 (22,0) 1243 (25,3)

- Svimmelhed 234 (8,5) 326 (6,6)

Mindst ét af ovennævnte symptomer dagligt 697 (25,2) 1248 (26,0)

Tabel 7.1 viser, at de hyppigst forekommende symptomer blandt eleverne i Slagelse Kommune er at have

svært ved at falde i søvn (22,0 %), at være i dårligt humør (16,5 %), at have ondt i ryggen (14,3 %) og

hovedpine (12,8 %). Omtrent hver fjerde elev i Slagelse Kommune oplever at have mindst ét af de otte

symptomer dagligt. Resultaterne fra Slagelse Kommune er i god overensstemmelse med

landsgennemsnittet, dog er der lidt flere elever i Slagelse Kommune end i landsundersøgelsen, som har

disse symptomer mindst én gang om ugen. Den eneste undtagelse er symptomet ”Svært ved at falde i

søvn”.

31


Figur 7.1 Andelen af elever med symptomer mindst én gang om ugen efter køn

30

25

20

15

10

5

0

%

8,0

17,6

3,5

Figur 7.1 viser, at der er flere piger end drenge, der oplever symptomer mindst én gang om ugen. De fire

hyppigst forekommende symptomer blandt pigerne er at have svært ved at falde i søvn (24,5 %), at være i

dårligt humør (21,8 %), at være ked af det (17,9 %) og at have hovedpine (17,6 %). Blandt drengene er de

mest prævalente symptomer at have svært ved at falde i søvn (19,5 %), at have ondt i ryggen (11,9 %), at

være i dårligt humør (11,2 %) og hovedpine (8,0 %). I alt 31,1 procent af pigerne har haft mindst ét af de

nævnte symptomer dagligt, mens det gælder 19,2 procent af drengene. Andelen af elever med hovedpine,

ondt i ryggen og svimmelhed stiger med alderen. Modsat er der relativt færre elever i de ældste

sammenlignet med de yngste klasser, der angiver, at de har ondt i maven eller er kede af det.

7.2 Skoleforskelle

9,5

11,9

16,7

5,7

17,9

Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Ked af det Dårligt humår Nervøs Svært ved at

falde i søvn

Der er en variation skolerne imellem i forekomsten af ondt i ryggen, at være ked af det og at være i dårligt

humør, hvorimod vi ikke finder nogen væsentlig variation i forhold til de resterende symptomer. Andelen

der har ondt i ryggen mindst én gang om ugen varierer mellem 22,3 og 7,8 procent. Andelen der er kede af

det mindst én gang om ugen varierer mellem 19,9 % og 6,5 %. Og andelen der er i dårligt humør mindst én

dag om ugen varierer mellem 26,7 og 11,9 procent af eleverne. Der er ingen væsentlig variation skolerne

imellem mht. at have mindst ét symptom dagligt.

32

11,2

21,8

7,4

15,7

19,5

24,5

5,2

Drenge

Piger

11,7

Svimmelhed


8. Mental sundhed

Mental sundhed er et forholdsvis nyt tema i arbejdet for bedre folkesundhed. Sundhedsstyrelsen (Eplov &

Lauridsen 2008) og World Health Organization (World Health Report 2001) definerer mental sundhed som

en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress

samt indgå i menneskelige fællesskaber. Begrebet mental sundhed har således to komponenter, en

oplevelse af trivsel, hvor væsentlige elementer er livsglæde og selvværd, og en funktion, dvs. hvordan man

fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser.

Der er gode grunde til at inddrage mental sundhed i en sundhedsprofil for unge. Dårlig mental sundhed er

en belastning for den unge selv og for familie, venner og lærere. Dårlig mental sundhed øger risikoen for

læringsproblemer, fravær, selvskadende adfærd, og selvmordsrelateret adfærd, og det øger risikoen for

fysisk og psykisk sygdom senere i livet. Den markante stigning i diagnosticering og medicinering af psykiske

problemer blandt unge i disse år viser, at samfundet i stigende grad er opmærksom på mental sundhed og

måske også at samfundet i dag har store problemer med at rumme skolebørn med adfærdsproblemer og

psykiske vanskeligheder.

Heldigvis ser det ud til, at det er muligt at intervenere og fremme den mentale sundhed blandt skolebørn

(Weare 2000, Wells et al. 2003, Holstein et al. 2011). Skolemiljøet har stor betydning. Et skolemiljø kan

være inkluderende og støttende, hvilket er stimulerende for den mentale sundhed. Men et skolemiljø kan

også rumme en række belastninger, der har alvorlige konsekvenser for elevernes trivsel og mentale

sundhed, fx stressbelastninger og mobning. Kampen mod mobning er et godt eksempel på, at det er muligt

at intervenere. Omkring år 2000 var forekomsten af mobning meget høj i danske skoler, langt højere end i

de andre nordiske lande. Men i de seneste ti år har de fleste skoler gennemført forskellige indsatser mod

mobning, hvilket har resulteret i at forekomsten af mobning i danske skoler i dag er meget lavere, lavest i

Norden og lavere end i andre europæiske lande (Rasmussen & Due 2011, Currie et al. 2012).

De forudgående kapitler beskriver enkelte aspekter af mental sundhed: Kapitel 4 beskriver, hvor mange

elever som har følt sig fulde af energi den sidste uge, kapitel 6 beskriver forekomsten af fem psykiske

sygdomme (Aspergers syndrom, autisme, ADHD, OCD, spiseforstyrrelse) og kapitel 7 beskriver forekomsten

af fire psykiske symptomer (at være ked af det, at være irritabel/i dårligt humør, at være nervøs, at have

svært ved at falde i søvn).

I dette kapitel beskriver vi andre sider af elevernes mentale sundhed: Almen livstilfredshed, selvværd og

ensomhed. Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed indeholder et element om at kunne ”indgå i

menneskelige fællesskaber", og derfor præsenterer vi også nogle målinger af elevernes sociale

kompetence, tro på egne evner (self-efficacy) samt psykisk og social funktionsevne.

33


8.1 Almen livstilfredshed, ensomhed og selvværd

Vi måler elevernes almene livstilfredshed med den såkaldte Cantril ladder, hvor eleverne bliver bedt om at

placere sig på en stige, hvor 10 angiver det bedst mulige liv og 0 angiver det værst mulige liv. Figur 8.1 viser

elevernes selvvurderede almene tilfredshed med livet i hhv. Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen.

Figur 8.1 Elevernes fordeling efter almen livstilfredshed*

%

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

41,8

33,4

16,0 16,2

5,3 5,2

1,9 1,3

* Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren

Figur 8.1 viser, at størstedelen af eleverne i Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen vurderer, at de har

en høj almen livstilfredshed, idet de placerer sig på skalaens øverste fire trin. Kun en lille andel af elever i

både Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen placerer sig selv på de nederste 4 trin i skalaen over

almen livstilfredshed, svarende til omkring syv procent af eleverne. Flere drenge end piger placerer sig selv

højt på skalaen for almen livstilfredshed, og flere elever på de yngste end på de ældste klassetrin angiver, at

de har det bedst mulige liv.

I undersøgelsen spurgte vi eleverne til, i hvor høj grad de føler sig ensomme. Figur 8.2 nedenfor viser

procentfordelingen af elever i forhold til om de føler sig ensomme fordelt efter køn. Figuren viser, at flere

piger end drenge af og til eller ofte føler sig ensomme. Tre fjerdedele af drengene angiver, at de ikke føler

sig ensomme, mens det gælder 60,2 procent af pigerne. Der er ikke nogen væsentlig forskel i mellem

tallene fra Slagelse Kommune og landsundersøgelsen.

34

45,0

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

31,0

Det værst mulige liv, 0-2

3-4

5-6

7-8

Det bedst mulige liv, 9-10


Figur 8.2. Føler du dig ensom?*

80

70

60

50

40

30

20

10

0

%

4,8

7,1

16,8

30,8

* Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren

I undersøgelsen spurgte vi eleverne til deres selvværd ved tre udsagn, som de kan erklære sig enige eller

uenige med: Jeg synes godt om mig selv; jeg er god nok, som jeg er; og andre på min alder kan godt lide

mig. Elevernes svar anvendes til konstruktion af et index, der spænder fra 0 (eleven svarer ”hverken enig

eller uenig/uenig/helt uenig” til alle tre spørgsmål) til 3 (eleven svarer ”helt enig/enig” til alle udsagn). Figur

8.3 viser resultaterne af elevernes svar fordelt efter køn.

35

75,1

Ja, ofte eller meget ofte Ja, af og til Nej

60,2

Drenge

Piger


Figur 8.3. Fordelingen af eleverne efter selvværd

%

80

70

60

50

40

30

20

10

0

18,2 17,2 16,8 16,5

8,5 7,7

Figur 8.3 viser, at flere drenge end piger har højt selvværd, idet de svarer helt enig eller enig til alle tre

udsagn. Det gælder for to tredjedele af drengene sammenlignet med knap halvdelen af pigerne.

8.2 Psykisk og social funktionsevne og self efficacy

Vi måler social kompetence med tre spørgsmål om, hvorledes eleverne selv synes, de fungerer i sociale

sammenhænge: Hvorvidt de siger deres mening, når de synes noget er uretfærdigt; hvorvidt de prøver at

forstå deres venner, når de er triste eller sure; og hvorvidt de er gode til at arbejde sammen med andre i en

gruppe. Vi definerer høj social kompetence som at svare ”ofte” eller ”næsten altid” til disse tre spørgsmål.

Endvidere stiller vi eleverne to spørgsmål om self efficacy, dvs. hvorledes man selv vurderer sin

handlekraft: ”Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?” og ”Hvor tit kan du

klare det, du sætter dig for?”. Vi definerer høj self efficacy som at svare ”altid” eller ”for det meste” til

begge spørgsmål. Tabel 8.1 viser, andelen af piger og drenge på de fem klassetrin, der har høj social

kompetence og høj self efficacy.

36

67,0

48,2

Lavt selvværd, 0 1 2 Højt selvværd, 3

Drenge

Piger


Tabel 8.1 Andelen af elever med høj social kompetence og høj self efficacy

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) med høj social

kompetence

Antal (%) med høj self

efficacy

96

(36,2)

146

(55,1)

87

(36,1)

137

(56,8)

135

(47,7)

174

(61,5)

122

(41,1)

179

(60,3)

37

137

(44,3)

227

(73,5)

157

(48,6)

172

(53,3)

174

(57,2)

211

(69,4)

150

(54,3)

189

(68,5)

131

(59,0)

148

(66,7)

145

(58,2)

168

(67,5)

Tabel 8.1 viser, at relativt flere elever på de ældste end de yngste klassetrin har svaret ”ofte” eller ”næsten

altid” til alle tre spørgsmål vedrørende sociale kompetence. Endvidere er der en tendens til, at relativt flere

drenge end piger på de fleste klassetrin har en høj social kompetence. Andelen af eleverne med høj self

efficacy stiger med alderen, således at det gælder for godt halvdelen af eleverne på femte klassetrin men

omkring to tredjedele af eleverne på ottende og niende klassetrin.

I undersøgelsen spurgte vi også eleverne om deres psykiske funktionsevne. Disse spørgsmål omhandler,

hvorvidt eleverne i dagligdagen har svært ved at koncentrere sig, at få nye venner eller sidde stille, fx. i

skoletimer eller når de laver lektier, samt om eleverne har problemer med ofte at blive meget vrede eller

ofte at komme i konflikt med andre.

Tabel 8.2 viser andelen af elever som angiver, at de i dagligdagen ofte eller nogle gange har svært ved at

koncentrere sig, at sidde stille (fx i skoletimer eller når du laver lektier) eller at få nye venner, samt andelen

af elever, der har problemer med nogle gange eller ofte at blive meget vrede eller at komme i konflikt med

andre efter køn og klassetrin.

Tabel 8.2 Andelen af elever, der ofte eller nogle gange oplever at have svært ved at koncentrere sig,

sidde stille, få nye venner, har problemer med at blive meget vrede eller at komme i konflikt med andre,

fordelt efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) med

koncentrationsbesvær

Antal (%) der har svært

ved at sidde stille

Antal (%) der har svært

ved at få nye venner

Antal (%) der ofte bliver

meget vred

Antal (%) der ofte er i

konflikt med andre

70

(26,4)

79

(29,8)

49

(18,5)

48

(18,1)

48

(18,1)

65

(27,0)

52

(21,6)

51

(21,2)

46

(19,1)

53

(22,0)

87

(30,7)

93

(32,9)

29

(10,2)

37

(13,1)

39

(13,8)

89

(30,0)

80

(26,9)

51

(17,2)

57

(19,2)

33

(11,1)

94

(30,4)

100

(32,4)

32

(10,4)

32

(10,4)

38

(12,3)

116

(35,9)

102

(31,6)

63

(19,5)

64

(19,8)

39

(12,1)

113

(37,2)

107

(35,2)

26

(8,6)

44

(14,5)

33

(10,9)

113

(40,9)

93

(33,7)

43

(15,6)

41

(14,9)

32

(11,6)

90

(40,5)

77

(34,7)

21

(9,5)

37

(16,7)

25

(11,3)

96

(38,6)

75

(30,1)

37

(14,9)

44

(17,7)

27

(10,8)

1334

(48,2)

1751

(63,2)

933

(33,7)

858

(31,0)

402

(14,5)

450

(16,3)

367

(13,3)


Tabel 8.2 viser, at omkring en tredjedel (33,7 %) af eleverne ofte eller nogen gange har svært ved at

koncentrere sig i dagligdagen. Andelen af elever med koncentrationsbesvær er størst blandt de ældste

elever. Gennemsnitligt oplever knap en tredjedel (31,0 %) af eleverne i Slagelse Kommune, at de ofte eller

nogen gange har svært ved at sidde stille, fx i skoletimer eller når de laver lektier. Flere drenge end piger

har svært ved at sidde stille. Knap en sjettedel af eleverne har svært ved at få nye venner, dette gælder for

flere piger end drenge og flere yngre end ældre elever. Flere piger end drenge har problemer med ofte eller

nogen gange at blive meget vrede. Andelen af elever, der har problemer med ofte at komme i konflikt med

andre, er større blandt de yngste end de ældste elever.

8.3 Skoleforskelle

Der er variation på tværs af skolerne i Slagelse Kommune i forhold til nogle af spørgsmålene i kapitel 8, og

igen finder vi forholdsvis store forskelle, op til 20 procentpoint fra den skole med det højeste tal til den

skole med det laveste. Et eksempel er, at knap halvdelen af eleverne på én skole (45,3 %) angiver, at de har

det bedst mulige liv, mens det gælder for knap en fjerdedel af eleverne på en anden (24,1 %). Ser vi på

forekomsten af elever, der ofte eller nogen gange har svært ved at koncentrere sig, er forekomsten 42,1 %

hvor den er højest og 25,8 % hvor den er lavest. På én skole har 42,1 procent af eleverne svært ved at sidde

stille, mens det kun gælder 24,4 procent af eleverne på en anden skole. Problemer med at blive meget vred

variere mellem 24,1 og 12,0 % af eleverne. Der er ingen væsentlig variation mellem skolerne med hensyn

til selvværd, social kompetence og self efficacy, og heller ikke i andelen som har svært ved at få nye venner

eller andelen, der ofte har problemer med at komme i konflikt med andre.

38


9. Sundhedsadfærd

Et hovedtema i en sundhedsprofil er sundhedsadfærd. Det er der flere og især to vigtige grunde til. Den

første er, at sundhedsadfærd har betydelig indflydelse på befolkningens sundhedstilstand. I en

undersøgelse af børn og unge har sundhedsadfærd, fx. rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og hvad man

spiser indflydelse på børnenes sundhedstilstand nu og her. Desuden ved man, at den slags vaner

grundlægges i barndommen og ungdommen, således at sundhedsadfærd i 11-15-års alderen med stor

sandsynlighed fortsætter langt ind i voksenlivet. Den anden grund er, at sundhedsadfærd er lettere at

påvirke end fx. sociale forhold og de langvarige sygdomme, man allerede har erhvervet sig. Der er mange

forskellige muligheder for at påvirke en befolknings sundhedsadfærd, fx. sundhedsoplysning og forskellige

former for regulering af tilgængelighed, fx. af sund og usund mad, tobak og alkohol, faciliteter for fysisk

aktivitet, antallet af idrætstimer i skolen, priser på mad og nydelsesmidler og fritidsaktiviteter osv.

I de seneste år har der især været fokus på KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol, Motion. Disse faktorer

indgår også i denne rapport, men vi supplerer med flere andre former for sundhedsadfærd: Vi beskriver de

unges måltidsvaner, fordi regelmæssige måltider erfaringsmæssigt stimulerer indtaget af sunde fødevarer

foruden den sociale funktion, de kan have i en familie. Vi beskriver stillesiddende aktivitet, fordi det at

sidde meget ned, fx. foran fjernsyn og computer, har skadelige virkninger på kroppen, og fordi et meget

stort tidsforbrug foran fjernsyn og computer erfaringsmæssigt betyder, at de unge sover for lidt. Endelig

beskriver vi de 15-åriges seksuelle erfaringer.

9.1 Drikke- og rygevaner

I undersøgelsen stillede vi en række spørgsmål vedrørende elevernes drikke- og rygevaner. Vi spurgte

eleverne, om de har prøvet at være rigtigt fulde, samt hvor ofte de drikker hhv. øl, vin, spiritus/likør,

alkopops (fx Smirnoff Ice, Barcardi Breezer) eller andet med alkohol. Tabel 9.1 nedenfor viser andelen af

elever i Slagelse Kommune, der har prøvet at være rigtigt fulde efter køn og klassetrin.

Tabel 9.1 Fuldskab efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der har prøvet

at være rigtigt fulde

30

(11,3)

15

(6,2)

42

(14,8)

27

(9,1)

39

90

(29,1)

45

(13,9)

139

(45,7)

103

(37,3)

140

(63,1)

148

(59,4)

Tabel 9.1 viser, at andelen af elever, der har prøvet at være rigtigt fulde, stiger med alderen og er større

blandt drenge end piger. Allerede på femte klassetrin har 11,3 procent af drengene og 6,2 procent af

779

(28,1)


pigerne prøvet at være rigtigt berusede, mens det gælder for hhv. 63,1 procent af drengene og 59,4

procent af pigerne på niende klassetrin.

Figur 9.1 viser andelen af piger og drenge i syvende til niende klasse i Slagelse Kommune, som drikker hhv.

øl, vin, spiritus/likør, alkopops (fx Smirnoff Ice, Barcardi Breezer) eller andet med alkohol ugentligt eller

oftere.

Figur 9.1 Procent som drikker forskellige former for alkohol mindst én gang om ugen (7.-9. klasse).

%

12

10

8

6

4

2

0

9,5

Figur 9.1 viser resultater for 7.-9. klassetrin. Knap hver tiende dreng drikker øl mindst én gang om ugen og

omtrent samme andel af drengene drikker alkopops mindst ugentligt, mens det gælder for hhv. 2,8 og 6,3

procent af pigerne. Andelen af elever, der drikker vin eller spiritus/likør ugentligt, er mindre, hhv. 3,4 og 5,7

procent af drengene og hhv. 1,1 og 2,6 procent af pigerne. Tabel 9.2 viser, andelen af elever, der drikker

mindst én af de ovennævnte typer alkohol ugentligt eller oftere efter køn og klassetrin.

Tabel 9.2 Procent som drikker mindst én form for alkohol mindst én gang om ugen efter køn og klassetrin

(7.-9. klasse)

Klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der drikker

mindst én type alkohol

ugentligt eller oftere

2,8

23

(7,4)

3,4

6

(1,9)

1,1

40

(13,2)

18

(6,5)

5,7

40

2,6

Øl Vin Spiritus/likør Alkopops Andet med alkohol

54

(24,3)

41

(16,5)

9,6

182

(10,8)

6,3

9,1

Drenge

Piger

4,2


Tabel 9.2 viser, at flere drenge end piger på syvende til niende klassetrin har et ugentligt alkoholforbrug, og

at andelen af elever med et ugentligt alkoholindtag stiger med klassetrin. I syvende klasse angiver 7,4

procent af drengene og 1,9 procent af pigerne, at de indtager alkohol ugentligt eller oftere, mens det

gælder for 24,3 procent af drengene og 16,5 procent af pigerne på niende klassetrin. Andelen af eleverne,

der drikker alkohol mindst en gang om ugen, er mindre i Slagelse Kommune (10,8 %) end i

landsundersøgelsen (14,9 %).

I undersøgelsen spurgte vi eleverne til, om de har prøvet at ryge og hvor ofte de ryger. Tabel 9.3 viser,

andelen af elever, der har prøvet at ryge, og som er rygere efter køn og klassetrin. Rygere defineres her

som at ryge dagligt, ugentligt eller sjældnere (festrygere).

Tabel 9.3 Rygning efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der har prøvet

at ryge

Antal (%) der ryger

(dagligt, ugentligt eller

sjældnere)

21

(7,9)

4

(1,5)

14

(5,8)

2

(0,8)

44

(15,5)

9

(3,2)

27

(9,1)

7

(2,4)

41

70

(22,7)

25

(8,1)

56

(17,3)

15

(4,6)

85

(28,0)

36

(11,8)

78

(28,3)

30

(10,9)

88

(39,6)

31

(14,0)

93

(37,3)

39

(15,7)

Tabel 9.3 viser, at andelen af elever, der har prøvet at ryge, stiger med alderen og er større blandt drenge

end piger. I femte klasse har 7,9 procent af drengene og 5,8 procent af pigerne prøvet at ryge

sammenlignet med hhv. 39,6 procent af drengene og 37,3 procent af pigerne i niende klasse. Andelen af

elever der ryger stiger med alderen. På femte klassetrin ryger under to procent, hvor omkring hver sjette

elev ryger på niende klassetrin.

Figur 9.2 viser fordelingen af eleverne i syvende til niende klasse i forhold til, hvor ofte de ryger.

576

(20,8)

198

(7,2)


Figur 9.2. Rygevaner blandt elever på syvende til niende klassetrin

100

2,1

5,3

8,2

4,4 6,4 7,3

Figur 9.2 viser, at andelen af rygere stiger med stigende alder. Andelen af elever i syvende klasse, som ikke

ryger, svarer til 93,5 procent sammenlignet med 88,3 procent af eleverne i ottende klasse og 84,4 procent

af eleverne i niende klasse. Figur 9.3 nedenfor viser andelen af elever i niende klasse i Slagelse Kommune

og i landsundersøgelsen, der har prøvet at være rigtig fulde samt andelen, der har prøvet at ryge.

Figur 9.3 Rygning og fuldskab blandt eleverne i niende klasse

70

60

50

40

30

20

10

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

0

%

%

42

93,5

88,3

Hver dag Hver uge eller sjældnere Ryger ikke

61,1

66,3

38,4

44,6

Har været rigtig fuld Har prøvet at ryge

84,4

7.klasse

8.klasse

9.klasse

Slagelse Kommune

Landsundersøgelsen


Figur 9.3 viser, at relativt færre elever i niende klasse i Slagelse Kommune sammenlignet med i

landsundersøgelsen har prøvet at være rigtigt fulde. Knap to tredjedele af eleverne i niende klasse i Slagelse

Kommune (61,1 %) har prøvet at være rigtigt fulde, mens det gælder for 66,3 procent af eleverne i

landsundersøgelsen. Samtidig har 38,4 procent af eleverne i niende klasse i Slagelse Kommune prøvet at

ryge sammenlignet med 44,6 procent af eleverne i niende klasse i landsundersøgelsen.

9.2 Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd

En række spørgsmål i undersøgelsen omhandler elevernes fysiske aktivitetsniveau såsom, hvor mange

timer om ugen udenfor skoletiden eleverne plejer at dyrke så meget sport eller motion, at de bliver

forpustede eller sveder, samt om de er fysisk aktive (går eller cykler) på vej til skolen. Figur 9.4

sammenligner det fysiske aktivitetsniveau blandt eleverne i Slagelse Kommune med det blandt eleverne,

som deltog i landsundersøgelsen.

Figur 9.4. Eleverne fordelt efter antal timers fysisk aktivitet, som gør en forpustet eller svedig (omfatter

kun fysisk aktivitet uden for skoletiden)*

35

30

25

20

15

10

5

0

%

5,9

6,6

10,4

29,5

26,5

18,7

* Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren

7,4

Figur 9.4 viser, at eleverne i Slagelse Kommune generelt er mere fysisk aktive end eleverne i

landsundersøgelsen. Flere elever i Slagelse Kommune er aktive 4-6 timer eller 7 timer eller mere om ugen.

Det gælder for hhv. 26,5 og 18,7 procent af eleverne i Slagelse Kommune sammenlignet med hhv. 23,0 og

13,4 procent af eleverne i landsundersøgelsen.

8,1

43

15,3

31,2

23,0

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

13,4

Ingen

½ time

1 time

2-3 timer

4-6 timer

7+ timer


Tabel 9.4 viser andelen af elever, der dyrker mindst fire timers hård motion om ugen samt andelen af

elever, der på en almindelig dag er fysisk aktive på vej til skolen efter køn og klassetrin.

Tabel 9.4 Andelen af elever, der dyrker mindst fire timers hård motion om ugen samt andelen, der er

fysisk aktive på deres skolevej efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der dyrker

mindst fire timers hård

motion om ugen

Antal (%) der cykler

eller går til skole

110

(41,5)

181

(68,3)

82

(34,0)

168

(69,7)

149

(52,7)

204

(72,1)

94

(31,6)

197

(66,3)

44

163

(52,8)

197

(63,8)

132

(40,9)

205

(63,5)

189

(62,2)

200

(65,8)

127

(46,0)

160

(58,0)

109

(49,1)

123

(55,4)

96

(38,6)

171

(68,7)

Tabel 9.4 viser, at flere drenge end piger er meget fysisk aktive i fritiden. Der er en tendens til, at flere

elever på syvende og ottende klassetrin end på de resterende klassetrin dyrker meget sport eller motion. I

Slagelse Kommune kommer 22,6 procent af eleverne til skolen til fods, 42,7 procent af eleverne på cykel,

18,1 procent af eleverne med bus eller tog, mens 12,7 procent af eleverne kommer til skole med bil,

motorcykel eller knallert. Med andre ord er omkring to tredjedele (65,2 %) af eleverne i Slagelse Kommune

fysisk aktive på deres skolevej. Tallene for aktiv transport til skole i Slagelse ligner tallene fra

landsundersøgelsen.

I undersøgelsen spurgte vi desuden eleverne, om de er medlem af en idrætsforening eller en sportsklub.

Figur 9.5 viser andelen af elever i Slagelse Kommune, der er medlem af en idrætsforening eller en

sportsklub efter klassetrin.

1251

(45,2)

1806

(65,2)


Figur 9.5 Medlemskab af idrætsforening eller sportsklub efter klassetrin

70

60

50

40

30

20

10

0

%

66,2

64,1

59,7

Figur 9.5 viser, at andelen af elever i Slagelse Kommune, der er medlem af en idrætsforening eller en

sportsklub falder med stigende klassetrin. Omkring to tredjedele (66,2 %) af eleverne på femte klassetrin er

medlem af en idrætsforening eller en sportsklub, mens det gælder for 56,7 procent af eleverne på niende

klassetrin.

I undersøgelsen har vi desuden spurgt eleverne om flere typer af stillesiddende adfærd i form af brug af

forskellige elektroniske medier, såsom hvor meget tid de bruger på hhv. fjernsyn, DVD og video, spil på

computer, telefon eller spillekonsol eller tid foran computeren med at chatte, gå på internettet, e-mail eller

lave lektier. Unges brug af elektroniske medier er ofte på dagsordenen i den offentlige debat. På den ene

side er der en interesse i at gøre Danmark til en af verdens førende nationer på it-området, hvilket kræver

tilvænning til de nye medier. På den anden side hævder mange sundhedsforskere, at den truende

fedmeepidemi blandt andet skyldes, at stadigt flere unge tilbringer mere tid foran computeren og dermed

ikke motionerer. I figur 9.6 ses andelen af elever i hhv. Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen, der

anvender elektroniske medier mindst 4 timer om dagen i hverdagene.

45

60,7

Andelen af elever med medlemskab

56,7

5. klasse

6. klasse

7. klasse

8. klasse

9. klasse


Figur 9.6. Anvendelse af elektroniske medier mindst fire timer om dagen i hverdage

35

30

25

20

15

10

5

0

%

Figur 9.6 viser, at andelen af elever, der bruger elektroniske medier mindst fire timer om dagen i

hverdagene er større blandt eleverne i Slagelse Kommune end eleverne i landsundersøgelsen. Det gælder

især for anvendelsen af spil på computer, telefon og spillekonsol samt brugen af computer til chat, internet

eller lektier.

I tabel 9.5 nedenfor ses andelen af elever i Slagelse Kommune, der bruger mindst fire timer om dagen i

hverdagene på hhv. TV, video eller dvd; spil på computer, telefon eller spillekonsol; eller ved computeren i

forbindelse med chat, brug af internet eller lektier fordelt efter køn og klassetrin.

Tabel 9.5 Anvendelse af elektroniske medier mindst fire timer om dagen i hverdage efter køn og

klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge Piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der ser TV,

video eller DVD

Antal (%) der bruger

computer til spil

Antal (%) der bruger

computer til chat,

Internet og lektier

22,2

20,1

49

(18,5)

78

(29,4)

42

(15,8)

37

(15,4)

31

(12,9)

22

(9,1)

69

(24,4)

98

(34,6)

58

(20,5)

28,8

59

(19,9)

69

(23,2)

64

(21,5)

46

16,5

TV, video eller DVD Spil på computer, telefon eller

spillekonsol

77

(24,9)

118

(38,2)

60

(19,4)

73

(22,6)

59

(18,3)

67

(20,7)

73

(24,0)

133

(43,8)

93

(30,6)

22,6

61

(22,1)

71

(25,7)

83

(30,1)

Slagelse Kommune

Landsundersøgelsen

14,3

Computer til chat, internet eller

lektier

53

(23,9)

79

(35,6)

63

(28,4)

63

(25,3)

61

(24,5)

74

(29,7)

614

(22,2)

797

(28,8)

626

(22,6)


Af tabel 9.5 ses det, at andelen af piger, der ser TV, video eller DVD mindst fire timer om dagen i hverdage,

er større på de ældste klassetrin sammenlignet med de yngste, mens der på sjette til niende klassetrin ikke

er væsentlig variation i andelen af drenge, der ser TV, video eller DVD mindst fire timer dagligt i

hverdagene. Når man ser på brugen af computer, telefon eller spillekonsol til spil, angiver flere drenge end

piger, at de spiller mindst fire timer om dagen i hverdagene. Andelen af elever, der anvender elektroniske

medier til spil, er størst på de ældste sammenlignet med på de yngste klassetrin. Andelen af elever, der

bruger computeren til chat, internet eller lektier mindst fire timer om dagen i hverdagen, er størst på de

ældste sammenlignet med de yngste klassetrin.

9.3 Kost og måltidsvaner

Kost er vigtig for sundheden, men det er særdeles vanskeligt at give en dækkende beskrivelse af unges kost

i en undersøgelse som denne. Derfor sætter vi fokus på få centrale kostelementer. I undersøgelsen spurgte

vi eleverne, hvor ofte de spiser frugt, grøntsager, slik eller chokolade og fastfood og hvor ofte de drikker

cola eller sodavand med sukker. Resultaterne for elevernes kostvaner kan ses i figur 9.7 og tabel 9.6

nedenfor.

Figur 9.7 Dagligt indtag af frugt og grønt

%

50

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

43,1

34,1 33,7

Figur 9.7 viser, at flere piger end drenge i Slagelse Kommune spiser frugt mindst én gang dagligt. Det

gælder for 43,1 procent af pigerne sammenlignet med 34,1 procent af drenge. Der er ligeledes en større

andel piger end drenge, der spiser grøntsager dagligt, svarende til 38,1 procent af pigerne og 33,7 procent

af drengene.

47

38,1

Spiser frugt dagligt Spiser grøntsager mindst dagligt

Drenge

Piger


Tabel 9.6 angiver andelen af elever i Slagelse Kommune, der spiser hhv. frugt og grøntsager dagligt samt

andelen der spiser slik og chokolade, drikker sodavand eller spiser fastfood mindst to til fire gange om ugen

efter køn og klassetrin.

Tabel 9.6 Andelen af elever der spiser frugt og grønt dagligt og andelen, der spiser slik og chokolade,

drikker sodavand eller spiser fastfood to til fire gange om ugen eller mere efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge Piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der spiser

frugt dagligt

Antal (%) der spiser

grøntsager dagligt

Antal (%) der spiser slik

eller chokolade 2-4

gange om ugen eller

mere

Antal (%) der drikker

cola eller sodavand 2-4

gange om ugen eller

mere

Antal (%) der spiser

fastfood 2-4 gange om

ugen eller mere

118

(44,5)

109

(41,1)

121

(45,7)

104

(39,2)

41

(15,5)

89

(36,9)

77

(32,0)

113

(46,9)

77

(32,0)

23

(9,5)

86

(30,4)

85

(30,0)

159

(56,2)

149

(52,7)

47

(16,6)

125

(42,1)

118

(39,7)

145

(48,8)

114

(38,4)

29

(9,8)

48

98

(31,7)

102

(33,0)

164

(53,1)

150

(48,5)

43

(13,9)

158

(48,9)

135

(41,8)

182

(56,3)

119

(36,8)

27

(8,4)

85

(28,0)

92

(30,3)

187

(61,5)

190

(62,5)

63

(20,7)

121

(43,8)

109

(39,5)

155

(56,2)

120

(43,5)

28

(10,1)

73

(32,9)

66

(29,7)

133

(59,9)

127

(57,2)

36

(16,2)

99

(39,8)

82

(32,9)

146

(58,6)

98

(39,4)

28

(11,2)

Tabel 9.6 viser, at flere piger end drenge spiser frugt og grøntsager dagligt på sjette til niende klassetrin,

mens der er flere drenge end piger, der spiser frugt og grøntsager dagligt på femte klassetrin. Tabellen viser

desuden, at godt halvdelen af eleverne i Slagelse Kommune spiser slik og chokolade, knap halvdelen drikker

cola eller sodavand med sukker og godt hver syvende elev spiser fastfood mindst to til fire gange om ugen.

Andelen af elever, der spiser slik eller chokolade og andelen som drikker sodavand mindst to til fire gange

om ugen, er større blandt eleverne på de ældste end de yngste klassetrin. Flere drenge end piger drikker

sodavand eller spiser fastfood to til fire gange om ugen eller mere.

Når vi sammenligner resultaterne for undersøgelsen i Slagelse Kommune med landsundersøgelsen, finder vi

at færre elever i Slagelse Kommune spiser frugt og grønt dagligt. Det gælder for hhv. 38,0 og 35,2 procent

af eleverne i Slagelse Kommune og hhv. 48,1 og 41,5 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Omtrent

samme andel af eleverne i Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen spiser slik og chokolade, drikker

sodavand eller spiser fastfood mindst to til fire gange om ugen.

1052

(38,0)

975

(35,2)

1505

(54,4)

1248

(45,1)

365

(13,2)


Regelmæssigheden af måltider har vist sig at være en vigtig faktor for blandt andet kostvaner, udvikling af

overvægt samt trivsel og indlæring i skolen. Tabel 9.7 viser andelen af elever i Slagelse Kommune, som

spiser hhv. morgenmad og frokost alle hverdage samt andelen af elever, der spiser aftensmad sammen

med én eller flere voksne, som de bor med, alle ugens aftener.

Tabel 9.7 Andelen af elever med regelmæssige måltidsvaner efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge Piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der spiser

morgenmad alle

hverdage

Antal (%) der spiser

frokost alle hverdage

Antal (%) der spiser

aftensmad med

forældre alle dage

206

(77,7)

182

(68,7)

218

(82,3)

171

(71,0)

174

(72,2)

206

(85,5)

198

(70,0)

186

(65,7)

240

(84,8)

192

(64,6)

194

(65,3)

258

(86,9)

49

224

(72,5)

172

(55,7)

276

(89,3)

194

(60,1)

183

(56,7)

279

(86,4)

199

(65,5)

177

(58,2)

270

(88,8)

153

(55,4)

156

(56,5)

230

(83,3)

129

(58,1)

147

(66,2)

191

(86,0)

134

(53,8)

143

(57,4)

192

(77,1)

Tabel 9.7 viser, at størstedelen af eleverne i Slagelse Kommune spiser morgenmad og frokost alle hverdage

samt spiser aftensmad med mindst én af deres forældre alle dage i ugen. Flere drenge end piger spiser

morgenmad alle hverdage. Andelen af elever, der spiser morgenmad alle dage og andelen, der spiser

aftensmad med mindst én forælder hver dag, er større blandt elever på de yngste end de ældste klassetrin.

Sammenligner vi resultaterne for måltidsvaner blandt eleverne i Slagelse Kommune med eleverne i

landsundersøgelsen, spiser en mindre andel morgenmad i hverdagene i Slagelse Kommune (65,0 %) end i

landsundersøgelsen (71,8 %). Der er ligeledes en lidt mindre andel af eleverne i Slagelse Kommune

sammenlignet med i landsundersøgelsen, der spiser frokost alle hverdage. Det gælder for 61,9 procent af

eleverne i Slagelse Kommune og 64,8 procent af eleverne i landsundersøgelsen.

9.4 Seksualundervisning og seksuelle erfaringer

Seksualundervisningen i skolerne kan have en væsentlig indflydelse på forebyggelse af kønssygdomme og

uønskede graviditeter samt fremme en sund seksualkultur blandt unge. Vi spurgte eleverne på femte til

niende klassetrin i Slagelse Kommune til den seksualundervisning, de er blevet præsenteret for på skolen

det seneste skoleår. Tabel 9.8 viser andelen af eleverne på femte til niende klassetrin i Slagelse Kommune,

der angiver at have haft seksualundervisning i det skoleår undersøgelsen blev foretaget, samt andelen, der

mener, de ved nok om hhv. sex, kønssygdomme og prævention fordelt efter køn og klassetrin.

1800

(65,0)

1714

(61,9)

2360

(85,2)


Tabel 9.8. Seksualundervisning og viden om sex, kønssygdomme og prævention efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge Piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der har haft

seksualundervisning det

seneste år

Antal (%) der ved nok

om sex

Antal (%) der ved nok

om kønssygdomme

Antal (%) der ved nok

om prævention

103

(38,9)

130

(49,1)

71

(26,8)

54

(20,4)

82

(34,0)

95

(39,4)

63

(26,1)

43

(17,8)

162

(57,2)

195

(68,9)

151

(53,4)

125

(44,2)

156

(52,5)

166

(55,9)

117

(39,4)

102

(34,3)

50

189

(61,2)

227

(73,5)

177

(57,3)

161

(52,1)

206

(63,8)

214

(66,3)

174

(53,9)

180

(55,7)

162

(53,3)

235

(77,3)

195

(64,1)

206

(67,8)

150

(54,3)

206

(74,6)

167

(60,5)

191

(69,2)

116

(52,3)

176

(79,3)

162

(73,0)

171

(77,0)

111

(44,6)

196

(78,7)

166

(66,7)

189

(75,9)

Godt halvdelen (51,9 %) af eleverne i Slagelse Kommune angiver, at de har haft seksualundervisning i det

skoleår, hvor undersøgelsen blev gennemført. Flest elever på syvende årgang har haft seksualundervisning i

løbet af det sidste skoleår, og færrest elever på femte klassetrin. Flere drenge end piger mener, de ved nok

om hhv. sex og kønssygdomme. Andelen af elever, der mener, at de har nok viden om sex, kønssygdomme

og prævention stiger med klassetrin.

I spørgeskemaet til elever på niende klassetrin er der desuden medtaget enkelte spørgsmål om seksuelle

erfaringer. Vi spurgte eleverne i niende klasse, om de har haft samleje, hvor gamle de var ved første

samleje, og hvilken metode de brugte ved sidste samleje for at undgå graviditet. Omkring en tredjedel af

eleverne i niende klasse i Slagelse Kommune (33,8 %) har haft samleje, hvilket er i god overensstemmelse

med gennemsnittet fra landsundersøgelsen (35,0 %). Der er ingen væsentlige kønsforskelle i andelen af

elever i niende klasse, der har haft deres første samleje.

Figur 9.8 viser, hvor gamle de elever, som har haft første samleje, angiver, at de var på daværende

tidspunkt. Figuren viser, at størsteparten af eleverne i niende klasse i Slagelse Kommune, som har haft

deres første samleje, var 14 eller 15 år på daværende tidspunkt, svarende til 65,4 procent af denne

subgruppe af eleverne. Omkring hver tiende elev, som har haft deres første samleje, angiver, at det skete

da han/hun var 11 år eller yngre, mens 18,3 procent af eleverne angiver, at de var 12 eller 13 år, da de

havde deres første samleje.

1437

(51,9)

1840

(66,4)

1443

(52,1)

1422

(51,4)


Figur 9.8 Alder ved første samleje blandt elever i niende klasse, som har haft samleje

%

40

35

30

25

20

15

10

5

0

9,4

3,8

14,5

31,4

Alder ved første samleje

34,0

Figur 9.9 viser, hvilken type prævention gruppen af elever i niende klasse i Slagelse Kommune har brugt ved

sidste samleje for at undgå graviditet.

Figur 9.9 Andel af elever i niende klasse, som har haft samleje, der anvendte forskellige metoder for at

undgå graviditet ved sidste samleje

%

70

60

50

40

30

20

10

0

52,2

59,1

3,8

7,5

5,0

10,7

51

5,7

6,9

P-piller

Kondom

11 år eller yngre

12 år

13 år

14 år

15 år

16 år eller ældre

Sæddræbende spray/skum

Afbrudt samleje

Anden metode

Ingen metode

Ved ikke


Figur 9.9 viser, at godt halvdelen af de elever i niende klasse, der har haft samleje, brugte p-piller for at

undgå graviditet ved sidste samleje og at omtrent samme andel anvendte kondom. Et fåtal af eleverne

angiver, at de brugte sæddræbende spray eller skum, afbrudt samleje eller anden metode for at undgå

graviditet ved sidste samleje. Omkring hver tiende elev angiver, at han/hun ved sidste samleje ikke

anvendte en metode for at undgå graviditet.

9.5 Skoleforskelle

De oplysninger om sundhedsadfærd, som fremgår af kapitel 9, kan have stor betydning for tilrettelæggelse

af en sundhedsfremmende indsats. Også her er der meget store forskelle fra skole til skole, og hver skole

har så at sige sit helt specifikke udgangspunkt for prioritering af opgaverne. Billedet er ganske kompliceret.

Man kunne tro, at vanerne fulgte ressourcerne, altså at skoler med de mest ressourcestærke elever havde

færrest udfordringer og skoler med de mindst ressourcestærke elever havde flest. Men sådan er det ikke.

Hver skole har sin særlige profil af sundhedsadfærd blandt eleverne, og hver skole har derfor brug for en

skræddersyet indsats på det sundhedsfremmende område.

Et eksempel på de store skoleforskelle er drikke- og rygevaner: Andelen af elever i femte til niende klasse,

der har prøvet at være rigtigt fulde, varierer mellem 41,2 og 15,7 %. Den største andel af elever i syvende til

niende klasse, der drikker øl mindst én gang om ugen, finder vi på én skole med 15,4 %, den mindste andel

på en anden skole med 2,2 %. Og andelen af eleverne, der drikker mindst én type af alkohol ugentligt,

varierer mellem 19,2 % og 2,2 procent af eleverne.

Andelen af elever i femte til niende klasse, der har prøvet at ryge, varierer mellem 31,6 % og 15,0 %.

Andelen af dagligrygere varierer mellem 6,5 % og 0 %.

Andelen af elever, der er medlem af en idrætsforening eller en sportsklub, varierer mellem 70,3 % og 52,7

%. Stillesidning: Andelen af elever, som ser TV, video eller DVD mindst fire timer om dagen i hverdagene,

varierer mellem 29,9 % af eleverne hvor den er højest til kun 13,5 procent af eleverne hvor den er lavest.

Skolevariationerne er udtalte for kost- og måltidsvaner. Andelen af elever, der spiser frugt dagligt, varierer

mellem 46,9 % og 29,1 %. Andelen, der spiser grøntsager dagligt, varierer mellem 46,9 og 22,1 procent.

Andelen der drikker sukkersødet sodavand mindst to gange om ugen varierer mellem 55,9 og 35,9 procent.

Andelen af elever, som spiser fastfood mindst to gange om ugen, varierer mellem 20,7 % og 7,7 %. I den

skole, hvor måltidsvanerne er mest stabile, er der 72,5 % af eleverne, der spiser morgenmad alle hverdage,

i den skole, hvor måltidsvanerne er mindst stabile er tallet kun 53,1 %. Procentandelen af eleverne, som

spiser aftensmad med mindst én af deres forældre alle dage, varierer mellem 92,0 og 77,6 procent.

Andelen af elever, der har haft seksualundervisning indenfor det sidste skoleår, viser ekstraordinær stor

variation, fra 72,6 % på én skole til 30,8 % på en anden. Omkring tre fjerdedele (76,9 %) af eleverne på én

skole mener, de ved nok om sex, mens det gælder knap halvdelen (46,8 %) af eleverne på en anden skole.

Andelen som mener, at de ved nok om kønssygdomme, varierer mellem 63,7 og 39,7 procent af eleverne.

Andelen af elever, der har nok viden om prævention, varierer mellem 59,1 og 46,1 %. Sammenligner vi

andelen af elever i niende klasse på skolerne i Slagelse Kommune, der har haft deres første samleje,

spænder andelen fra 44,4 procent af eleverne på én skole til under 20 procent på andre skoler.

52


10. Skoletrivsel

Skolen er elevernes daglige arbejdsmiljø, og det har stor betydning for deres almene sundhed, at dette

arbejdsmiljø er sundhedsfremmende og at eleverne trives i det. Man ved fx., at faktorer i skolemiljøet har

betydelig indflydelse på elevernes mentale sundhed (Weare 2001, Wells et al. Holstein et al. 2011), og det

er vigtigt at skabe et skolemiljø, som er inkluderende og tryghedsskabende. Man ved også, at indflydelse fra

klassekammerater kan have betydelig indflydelse på elevernes risikoadfærd, og derfor er politikker for

sundhedsadfærd (fx drikkevaner, kost, fysisk aktivitet) et godt værktøj til at begrænse risikoadfærd blandt

elever. Man ved at mobning er yderst sundhedsskadelig, og at det har stor betydning for elevernes almene

sundhed at arbejde ihærdigt med at begrænse mobning. Derfor har vi medtaget en del spørgsmål om

elevernes skoletrivsel i denne sundhedsprofil.

10.1 Almen skoletrivsel

I undersøgelsen spurgte vi elever, hvad de synes om skolen i øjeblikket. Tabel 10.1 viser svarene fordelt

efter køn og klassetrin.

Tabel 10.1 Skoletrivsel efter køn og klassetrin*

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge Piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der virkelig

godt kan lide skolen

Antal (%) der

nogenlunde kan lide

skolen

97

(36,6)

120

(45,3)

95

(39,4)

106

(44,0)

81

(28,6)

144

(50,9)

78

(26,3)

161

(54,2)

53

81

(26,2)

166

(53,7)

99

(30,7)

159

(49,2)

68

(22,4)

176

(57,9)

83

(30,1)

139

(50,4)

31

(14,0)

113

(50,9)

Antal (%) der ikke rigtig 34 34 43 46 57 52 50 49 62

eller slet ikke kan lide

skolen

(12,8) (14,1) (15,2) (15,5) (18,4) (16,1) (16,4) (17,8) (27,9)

* Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i tabellen

40

(16,1)

152

(61,0)

53

(21,3)

Af tabel 10.1 ses det, at gennemsnitligt 27,2 procent af eleverne synes virkeligt godt om skolen, 51,9

procent synes nogenlunde om skolen, mens 17,3 procent af eleverne ikke rigtigt eller slet ikke synes om

skolen i øjeblikket. Andelen af elever, der virkeligt godt kan lide skolen, er større på de yngste klassetrin

sammenlignet med de ældste. Omvendt er andelen af elever, der angiver, at de kun synes nogenlunde om

skolen og andelen, der ikke rigtigt eller slet ikke kan lide skolen, større blandt de ældste end de yngste

753

(27,2)

1436

(51,9)

480

(17,3)


elever. Der er god overensstemmelse mellem fordelingen af elevernes svar på spørgsmålet om skoletrivsel,

når vi sammenligner Slagelse Kommune med landsundersøgelsen.

I undersøgelsen beder vi endvidere eleverne om, at forholde sig enige eller uenige til tre udsagn om deres

skole: ”Eleverne i min klasse kan godt lide at være sammen”, ”De fleste elever i min klasse er venlige og

hjælpsomme” og ”Andre elever accepterer mig, som jeg er”. Tabel 10.2 viser andelen af elever i Slagelse

Kommune, der vurderes at have en høj skoletrivsel, idet de har svaret ”enig” eller ”helt enig” til alle tre

udsagn.

Tabel 10.2 Andelen af elever der angiver høj skoletrivsel blandt eleverne i skolen efter køn og klassetrin

Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total

Køn drenge piger drenge Piger drenge piger drenge piger drenge piger

Antal deltagere 265 241 283 297 309 323 304 276 222 249 2769

Antal (%) der angiver

høj skoletrivsel blandt

kammeraterne

174

(65,7)

147

(61,0)

178

(62,9)

163

(54,9)

54

198

(64,1)

174

(53,9)

185

(60,9)

159

(57,6)

132

(59,5)

125

(50,2)

Tabel 10.2 viser, at gennemsnitligt 59,0 procent af eleverne svarer helt enig eller enig til alle tre udsagn

vedrørende oplevet social støtte fra skolekammeraterne og deres trivsel blandt eleverne på skolen.

Andelen af elever med høj skoletrivsel er større blandt eleverne på de yngste end ældste klassetrin og

andelen er desuden større blandt drenge end blandt piger.

10.2 Mobning

Mobning i skolerne har i en årrække været på dagsordnen i Danmark. Interessen for mobning skyldes, at

skadevirkningerne heraf er så betydelige, og at mange skoler har været meget effektive til at begrænse

mobning. Interessen for mobning findes både nationalt og lokalt. Der er sket en positiv udvikling med

hensyn til mobning i den sidste halve snes år, og forekomsten af mobning i skolerne er nu så lav i Danmark,

at det nærmer sig en Europæisk rekord (Currie et al. 2012). Men det er stadig essentielt at være

opmærksom på temaet, dels for ikke at miste de flotte resultater, og dels fordi der stadig er et mindretal

som mobber og et mindretal, som bliver mobbet. I undersøgelsen bliver eleverne spurgt til, om de i de

sidste par måneder er blevet mobbet eller har mobbet andre, samt om eventuelt mobning skete via

internet eller sms. Figur 10.1 og 10.2 angiver henholdsvis, hvor stor en andel af eleverne i Slagelse

Kommune, der er blevet mobbet, og hvor stor en andel, der har mobbet andre i de seneste måneder

sammenlignet med i landsundersøgelsen.

1635

(59,0)


Figur 10.1 Procentfordelingen af eleverne efter hvor ofte de er blevet mobbet i de sidste par måneder*

%

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

71,0

18,1

79,4

* Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren

13,3

3,1 2,1 2,4 2,6 1,9 1,8

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

Figur 10.1 viser, at 71,0 procent af eleverne i Slagelse Kommune ikke er blevet mobbet de sidste par

måneder. Denne andel er noget mindre end i landsundersøgelsen (79,4 %). I alt 7,6 procent af elever i

Slagelse Kommune og 6,4 procent af eleverne i landsundersøgelsen er blevet mobbet to til tre gange om

måneden eller oftere de sidste par måneder. Omkring hver sjette (15,8 %) af de elever, der er blevet

mobbet, angiver, at noget af mobningen skete via internet eller sms, mens 6,9 procent angiver, at det

meste eller al mobningen skete via internet eller sms. Resultaterne fra undersøgelsen viser desuden, at

andelen af elever, der er blevet mobbet de sidste par måneder, er større blandt eleverne på de yngste

sammenlignet med de ældste klassetrin.

Figur 10.2 viser, at 74,2 procent af eleverne i Slagelse Kommune ikke har været med til at mobbe andre de

sidste par måneder, hvilket er relativt færre end i landsundersøgelsen (77,6 %). I alt 4,2 procent af eleverne

i Slagelse Kommune og 5,0 procent af eleverne i landsundersøgelsen har været med til at mobbe andre to

til tre gange om måneden eller mere de sidste par måneder. Godt hver tiende elev, der har været med til at

mobbe andre, angiver, at noget af mobningen skete via internet eller sms, mens 5,9 procent af de elever,

der har mobbet andre, svarer, at det for det meste eller hele tiden skete via internet eller sms. Endvidere

viser undersøgelsen, at flere drenge end piger har været med til at mobbe andre de sidste par måneder.

55

Ikke mobbet

1-2 gange

2-3 gange/mnd

Ugentligt

Flere gange om ugen


Figur 10.2 Procentfordelingen af eleverne efter hvor ofte de har været med til at mobbe andre i de sidste

par måneder*

%

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

74,2

* Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren

10.3 Skoleforskelle

77,6

17,1 16,5

2,1

1,0 1,1 2,6 1,0 1,3

Slagelse Kommune Landsundersøgelsen

Skoletrivsel blandt eleverne varierer ligeledes fra skole til skole. Et eksempel er, at andelen af elever, der

synes rigtigt godt om skolen, er 31,7 % hvor den er højest, og 19,8 % hvor den er lavest. På én skole angiver

68,2 procent af eleverne, at de enige eller helt enige i alle tre udsagn vedrørende den sociale støtte fra

klassekammeraterne og trivsel blandt eleverne. Det gælder blot for 49,5 procent af eleverne på en anden

skole. Der er ingen væsentlig variation skolerne imellem i forhold til andelen af elever, der er blevet

mobbet eller har mobbet andre to gange eller mere de sidste par måneder.

56

Ingen mobning

1-2 gange

2-3 gange/mnd

Ugentligt

Flere gange om ugen


11. Social ulighed i sundhed

En væsentlig determinant for sundhed blandt både børn, unge og voksne er socioøkonomisk status.

Socioøkonomisk status har vist sig at have en sammenhæng med stort set alle typer sundheds- og

risikoadfærd samt sygelighed og dødelighed. Det understreger vigtigheden af at se individets sundhed i

dets sociale kontekst for at opnå indsigt i de processer og faktorer, der påvirker sundhed og trivsel. For

børn og unges sundhed har det stor betydning, hvilken socioøkonomisk baggrund de kommer fra og hvilke

sociale og materielle ressourcer, de kan trække på.

Dette afsluttende resultatafsnit giver et indblik i, hvorledes familiernes materielle levekår har en

sammenhæng med undersøgelsens data om elevernes sundhed. Tabel 11.1-11.7 og figur 11.1-11.2

nedenfor viser sammenhængen mellem sundhed og familiens materielle levekår målt ved Family Affluence

Scale (FAS) vist efter de otte foregående kapitlers tematiske inddeling.

Tabel 11.1 Familie, familieformer og sociale relationer efter Family Affluence Scale

Tabel 11.1 viser, at andelen af elever som angiver, at deres far har et arbejde, er større blandt eleverne

med en høj FAS (88,4 %) end med en middel (74,5 %) eller lav FAS (60,7 %). Den samme tendens ses for

andelen af elever, der rapporterer, at deres mor har et arbejde. I den høje FAS gruppe gælder det for 84,8

procent af eleverne sammenlignet med 68,6 procent af eleverne i den lave FAS gruppe. Andelen af elever,

der kommer fra en traditionel familie er væsentlig større blandt dem med høj FAS (66,3 %) end dem med

lav FAS (44,8). Omvendt er andelen af elever, der lever sammen med enten én enlig forælder eller ved to

enlige forældre på skift væsentlig større blandt elever med lav FAS (41,7 %) end med høj FAS (15,5 %). En

større andel af eleverne med høj FAS end middel eller lav FAS angiver, at de har nemt ved at tale med deres

far eller med deres mor om det, der virkelig plager dem.

57

Family Affluence Scale Total

Antal deltagere Høj Middel Lav

1359 1023 163 2545

Antal (%) der har en far i arbejde 1202 (88,4) 762 (74,5) 99 (60,7) 2063 (81,6)

Antal (%) der har en mor i arbejde 1153 (84,8) 701 (68,6) 70 (42,9) 1924 (75,6)

Antal (%) der bor i en traditionel familie 901 (66,3) 588 (57,5) 73 (44,8) 1562 (61,4)

Antal (%) der bor hos enlige forældre 210 (15,5) 271 (26,5) 68 (41,7) 549 (21,6)

Antal (%) der har nemt ved at tale med far 949 (69,8) 634 (62,0) 73 (44,8) 1656 (65,1)

Antal (%) der har nemt ved at tale med mor 1055 (77,6) 760 (74,3) 111 (68,1) 1926 (75,7)


Figur 11.1 Dårligt eller nogenlunde selvvurderet helbred efter Family Affluence Scale

30

25

20

15

10

5

0

%

15,5

22,0

Nogenlunde eller dårligt

Figur 11.1 viser, at en mindre andel af eleverne med en høj FAS (15,5 %) end med middel (22,0 %) eller lav

FAS (27,0 %) synes, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde. Det gælder for omkring hver sjette elev

med høj FAS og godt hver fjerde elev med lav FAS.

Tabel 11.2. Overvægt og kropsopfattelse efter Family Affluence Scale

Tabel 11.3 viser, at andelen af overvægtige elever er større blandt elever med lav FAS (15,0 %) end med

middel (11,4) eller høj FAS (9,3). Samme tendens ser vi i forhold til svær overvægt. Blandt børn med lav FAS

er 3,6 procent svært overvægtige, mens det gælder for 2,1 procent med middel FAS og 0,6 % med høj FAS.

Andelen af elever, der prøver at tabe sig er større blandt eleverne med lav FAS (33,1 %) end med middel

(27,3 %) og høj FAS (25,2 %).

58

27,0

Høj

Middel

Lav

Family Affluence Scale Total

Antal deltagere Høj Middel Lav

1359 1023 163 2545

Antal (%) der er overvægtige 127 (9,3) 117 (11,4) 58 (15,0) 302 (11,9)

Antal (%) der er svært overvægtige 9 (0,6) 21 (2,1) 14 (3,6) 44 (1,7)

Antal (%) der prøver at tabe sig 343 (25,2) 279 (27,3) 54 (33,1) 676 (26,6)


Tabel 11.4 viser, andelen af elever med de tre mest prævalente sygdomme allergi/overfølsomhed, astma

og synshandicap, samt dem der har mindst én af de 12 i spørgeskemaet nævnte sygdomme.

Tabel 11.4 Sygdom og handicap efter Family Affluence Scale

Tabel 11.4 viser, at der ikke er nogen væsentlig forskel mellem FAS grupperne i forekomsten af astma,

allergi/overfølsomhed eller synshandicap. Andelen af elever, der har mindst én af de 12 sygdomme, som er

medtaget i spørgeskemaet, er ligeledes omtrent den samme på tværs af FAS grupperne.

Figur 11.2 Symptomer efter Family Affluence Scale

35

30

25

20

15

10

5

0

%

21,6

27,2

Mindst ét symptom dagligt

Figur 11.2 viser, at andelen af elever, der angiver, at de har mindst ét af de nævnte symptomer dagligt er

mindre blandt eleverne med høj FAS (21,6 %) end med middel (27,2 %) eller lav FAS (29,4 %).

59

Family Affluence Scale Total

Antal deltagere Høj Middel Lav

1359 1023 163 2545

Antal (%) der har astma 134 (9,9) 124 (12,2) 22 (13,5) 280 (11,0)

Antal (%) der har allergi/overfølsomhed 311 (22,9) 232 (23,0) 36 (22,1) 579 (22,8)

Antal (%) der har synshandicap 116 (8,5) 95 (9,3) 11 (6,7) 222 (8,7)

Antal (%) der har mindst én af de 12

sygdomme, vi har spurgt til

497 (36,6) 383 (37,4) 59 (36,2) 939 (36,9)

29,4

Høj

Middel

Lav


Tabel 11.5 Mental sundhed efter Family Affluence Scale

Tabel 11.5 viser at relativt flere elever med høj FAS (45,0 %) end middel (39,6 %) eller lav FAS (36,8 %)

mener, at de har det bedst mulige liv. Andelen, der ofte føler sig ensomme, er mindre blandt elever med

høj FAS (3,8 %) end middel (8,2 %) eller lav FAS (11,0 %). Relativt flere elever med højt FAS har højt

selvværd (62,7 %) sammenlignet med middel (54,9 %) og lav FAS (43,6 %). Andelen af elever, der har svært

ved at koncentrere sig, er større blandt elever med lav (42,9 %) og middel FAS (36,4 %) end blandt elever

med høj FAS (30,2 %).

Tabel 11.6 Sundhedsadfærd efter Family Affluence Scale

Tabel 11.6 viser, at der ikke er nogen væsentlig forskel på tværs af FAS grupperne i forhold til at have

prøvet at være fuld eller at drikke alkohol ugentligt. Andelen af elever, der har prøvet at ryge, er større

blandt elever med lav FAS (29,4 %) end med middel (22,6 %) eller høj FAS (19,2 %). Der er en tendens til, at

flere elever med lav FAS end med høj FAS ryger dagligt. Andelen af elever, der dyrker motion mindst 4

60

Family Affluence Scale Total

Antal deltagere Høj Middel Lav

1359 1023 163 2545

Antal (%) der mener, de har det bedst mulige liv 611 (45,0) 405 (39,6) 60 (36,8) 1126 (44,2)

Antal (%) de ofte/meget ofte er ensomme 52 (3,8) 84 (8,2) 18 (11,0) 154 (6,1)

Antal (%) der har et højt selvværd 852 (62,7) 562 (54,9) 71 (43,6) 1485 (58,3)

Antal (%) der har svært ved at koncentrere sig 411 (30,2) 372 (36,4) 70 (42,9) 933 (36,7)

Family Affluence Scale Total

Antal deltagere Høj Middel Lav

1359 1023 163 2545

Antal (%) der har prøvet at være rigtigt fulde 396 (29,1) 289 (28,3) 45 (27,6) 730 (28,7)

Antal (%) der drikker alkohol mindst ugentligt 108 (7,9) 72 (7,0) 6 (3,7) 186 (7,3)

Antal (%) der har prøvet at ryge 261 (19,2) 231 (22,6) 48 (29,4) 540 (21,2)

Antal (%) der ryger dagligt 32 (2,4) 40 (3,9) 8 (4,9) 89 (3,5)

Antal (%) der dyrker motion 4 timer eller mere

om ugen

Antal (%) der ser TV, video eller DVD mindst

4 timer i hverdagene

698 (51,4) 445 (43,5) 46 (28,2) 1251 (49,2)

273 (20,1) 254 (24,8) 49 (30,1) 576 (22,6)

Antal (%) der spiser frugt dagligt 559 (41,1) 375 (36,7) 51 (31,3) 985 (38,7)

Antal (%) der spiser slik eller chokolade

mindst 2-4 gange om ugen

773 (56,9) 534 (52,2) 89 (54,6) 1396 (54,9)


timers hård motion om ugen, i god overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er større

blandt eleverne med høj FAS (51,4 %) end med middel (43,5 %) eller lav FAS (28,2 %). Relativt flere elever

med lav FAS (30,1 %) end middel (24,8 %) eller høj FAS (20,1 %) bruger mindst fire timer i hverdagene på at

se TV, video eller DVD. I forhold til elevernes indtag af frugt og slik eller chokolade, finder vi, at relativt flere

elever med høj (41,1 %) og middel FAS (36,7 %) end lav FAS (31,3 %) spiser frugt dagligt, mens der er en

tendens til at flere elever med høj FAS (56,9 %) end med middel (52,2 %) eller lav FAS (54,6 %) ofte spiser

slik og chokolade.

Tabel 11.7 Skoletrivsel efter Family Affluence Scale

Af tabel 11.7 ses det, at der ikke er nogen væsentlig forskel i andelen af elever, der virkelig godt kan lide

skolen på tværs af FAS grupperne. Tabellen viser desuden, at relativt flere elever med lav FAS (12,9 %) end

middel (9,6 %) eller høj FAS (5,7 %) er blevet mobbet de sidste par måneder. Andelen af elever, der har

været med til at mobbe andre, er omtrent den samme på tværs af FAS grupperne.

61

Family Affluence Scale Total

Antal deltagere Høj Middel Lav

Antal (%) der virkeligt godt kan lide skolen

Antal (%) der er blevet mobbet de sidste par

måneder

Antal (%) der har været med til at mobbe

andre de sidste par måneder

1359 1023 163 2545

402 (29,6) 275 (26,9) 40 (24,5) 717 (28,2)

77 (5,7) 98 (9,6) 21 (12,9) 211 (8,3)

49 (3,6) 49 (4,8) 6 (3,7) 116 (4,6)


12. Diskussion og anbefalinger

12.1 Undersøgelsens hovedresultater

Der er mange tal og resultater i undersøgelsen, men vi har lyst til at nævne følgende ti, som giver et

markant indtryk af sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune.

1. Sociale forhold: Slagelse Kommune har i forhold til landsgennemsnittet en lidt større andel af trængte

familier, fx. familier, hvor de voksne ikke har arbejde og familier med lav socioøkonomisk status. Omkring

hver tyvende elev i Slagelse Kommune (5,9 %) kommer fra en familie med knappe materielle levekår.

Undersøgelsens kapitel 11 giver eksempler på, hvorledes familiens materielle levekår har stærk

sammenhæng med mange indikatorer for sundhed og sygelighed blandt børn og unge i Slagelse Kommune.

Foruden familiens materielle levekår har undersøgelsen også fokus på kvaliteten og omfanget af elevernes

sociale netværk. Selv om de fleste elever har gode og fortrolige forhold til deres kammerater og forældre,

så er der et stort mindretal for hvem, det ikke er tilfældet. Jo mere man kan understøtte dannelsen af

stærke sociale netværk og støttende sociale relationer, desto bedre for elevernes almene sundhed.

2. Selvvurderet helbred: Selv om de fleste elever synes, de har et godt helbred - målt på forskellige måder -

så er der betydelige mindretal for hvem det ikke er tilfældet. I Slagelse Kommune vurderer 17,2 procent af

eleverne at deres helbred er nogenlunde og 1,6 procent af elever at deres helbred er dårligt. Dette afslører,

at der er betydelige mindretal, som har en relativt lav almen trivsel.

3. Overvægt: Der har de seneste årtier være fokus på sundhedsproblemer relateret til overvægt i den

vestlige verden. Man taler om en fedmeepidemi, som har og vil få negative konsekvenser for

folkesundheden generelt såvel som den enkeltes sundhed og sygelighed. Overvægt i børne- og

ungdomsårene øger risikoen for overvægt i voksenlivet og overvægt er en vigtig risikofaktor for mange

sygdomme, såsom hjertekarsygdomme, diabetes og en lang række sygdomme i bevægelsesapparatet.

Endvidere kan overvægt påvirke både voksne men især børn og unges psykiske og sociale trivsel, hvis de

grundet deres udseende ikke føler sig tilpasse eller socialt accepterede af deres omgivelser. I Slagelse

Kommune vurderes 12,5 procent af drenge og 9,3 procent af pigerne at være overvægtige mens under to

procent af både piger og drenge vurderes at være svært overvægtige.

4. Langvarig sygdom: Vi har ikke tidligere beskæftiget os med forekomsten af langvarig sygdom blandt

skoleelever, fordi vi har troet, at forekomsten var lav. Det viser sig at være forkert: Der er en ganske stor

minoritet af eleverne, som rapporterer at have langvarig sygdom og handicap. Undersøgelsen har fokus på

elevernes egne oplevelser af at have langvarig sygdom eller handicap, hvilket betyder, at diagnoserne ikke

nødvendigvis er bekræftet af en læge. I Slagelse Kommune er de mest prævalente selvrapporterede

langvarige sygdomme og handicap allergi/overfølsomhed (22,9 %), astma (11,1 %), synshandicap (8,8 %),

spiseforstyrrelse (4,6 %) og ADHD (4,4 %). Mere end hver tredje elev (36,6 %) i Slagelse Kommune angiver

at have mindst én af de langvarige sygdomme og handicap, som nævnes i spørgeskemaet. Foruden at

relativt mange elever angiver at have en langvarig sygdom eller handicap, rapporterer en forholdsvis stor

andel af eleverne med langvarig sygdom eller handicap, at det påvirker deres aktiviteter i skolen,

62


derhjemme eller i fritiden. Afhængig af hvilken langvarig sygdom eller handicap, det drejer sig om, angiver

relativt mange elever, at de tager medicin eller har smerter i forbindelse med deres sygdom eller handicap.

5. Symptomer: Vi har spurgt til otte almindelige symptomer, alt sammen noget, som ikke er farligt. Men

når hver fjerde elev har mindst ét symptom hver eneste dag, så er det galt. Denne gruppe elever har

givetvis alvorlige trivselsproblemer, som kan påvirke deres læring og livsglæde.

6. Mental sundhed: Undersøgelsen rummer en del oplysninger om elevernes mentale sundhed, både den

oplevelsesmæssige dimension - hvordan man har det - og den funktionelle dimension, dvs. om man kan

fungere i dagligdagen. Heldigvis har de fleste elever det godt og fungerer godt psykisk og socialt. Men der

er store mindretal, som har problemer. I alt 18,2 procent af pigerne og 8,5 procent af drengene i Slagelse

Kommune har lavt selvværd. Omkring hver tyvende elev (6,0 %) er ofte ensom og 1,9 procent af eleverne

rapporterer, at de har det værst mulige liv, hvilket er bekymrende.

7. Ryge- og drikkevaner: Kun et mindretal af de unge ryger, men rygning er så alvorlig en risikofaktor for

mange sygdomme, at det bør være muligt at nedbringe tallet yderligere. Andelen af rygere blandt unge i

Danmark bare faldt og faldt fra 1950erne til århundredeskiftet, men herefter har tallet været stabilt. I

mange af de lande, vi sammenligner os med, har man fået andelen af rygere meget længere ned blandt

unge end man har i Danmark, så der er en vigtig folkesundhedsopgave at holde fast i. I Slagelse Kommune

har 20,8 procent af eleverne på femte til niende klassetrin prøvet at ryge og 7,2 procent af eleverne

angiver, at de ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. På niende klassetrin ryger 8,2 procent af eleverne

dagligt. Mange har prøvet vandpibe, som har ry for at være harmløst, men som i realiteten er en vigtig vej

til afhængighed af nikotin.

Danmark har været kendt for at have et meget højt alkoholforbrug blandt unge og især en vild

alkoholkultur med fuldskab og rusdrikkeri. Det er blevet bedre i de seneste år, men Danmark ligger stadig i

toppen af de internationale statistikker, og det er en vigtig folkesundhedsopgave at arbejde hen imod et

lavere forbrug. Godt hver fjerde elev på femte til niende klassetrin i Slagelse Kommune (28,1 %) har prøvet

at være rigtigt fulde, mens omtrent hver tiende (10,8 %) af eleverne på syvende til niende klassetrin drikker

alkohol ugentligt.

Der er generelt færre elever på syvende til niende klassetrin i Slagelse Kommune end i landsundersøgelsen,

der har prøvet at være rigtigt fulde eller har prøvet at ryge. Samtidig angiver færre elever i Slagelse

Kommune end i landsundersøgelsen, at de drikker alkohol én gang om ugen eller oftere. Dog skal det

bemærkes, at vi finder stor variation i alkohol- og rygevaner på tværs af skolerne i Slagelse Kommune,

hvilket betyder at disse former for risikoadfærd på nogle skoler er meget udbredte, hvilket kan have

betydelige negative konsekvenser.

8. Fysisk aktivitet og stillesiddende livsstil: Ifølge de officielle anbefalinger skal børn og unge røre sig

mindst en time om dagen. Selv om de fleste dyrker fysisk aktivitet og er medlemmer af idrætsforeninger, så

er der lang vej igen før denne anbefaling er opfyldt. Det kan lade sig gøre at stimulere børn og unge til at

bevæge sig mere, og det er værd at gøre en sådan indsats, fordi fysisk aktivitet er forebyggelsens

vidundermiddel. I Slagelse Kommune dyrker 45,2 procent af eleverne motion nogenlunde i

overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og omkring to tredjedele af eleverne er fysisk

aktive på deres skolevej.

63


En meget stor andel af børn og unge bruger mange timer hver dag foran fjernsyn og computer. Det er der

mange gode effekter af, men der er også problemer: Hvis man sidder ned i for mange timer, så har det

fysiologisk skadelige virkninger ud over de skadelige virkninger af at dyrke for lidt motion. Desuden er der

tegn på, at de mange timer går ud over nattesøvnen, og det er et sundhedsmæssigt problem. I Slagelse

Kommune tilbringer mere end hver femte elev (22,2 %) mindst fire timer i hverdagene på at se TV, video

eller DVD og omtrent samme andel (22,6 %) af eleverne bruger computeren til chat, internet eller lektier

fire timer eller mere i hverdagene. Mere end hver tredje dreng (36,6 %) og hver femte pige (21,0 %) spiller

spil på computer, telefon eller spillekonsol mindst fire timer i hverdagene.

9. Kost og måltidsvaner: Når vi sammenligner børn og unge over hele Europa (Currie et al. 2012), så er

danske børn og unge flinkere til at spise frugt og grøntsager end de fleste andre. Desuden er det lykkedes i

Danmark at holde fast i en måltidskultur, hvor de fleste børn og unge faktisk får regelmæssige måltider og

spiser måltider med deres forældre. Men der er lang vej igen før det bliver rigtig godt. Ifølge de officielle

kostanbefalinger skal børn og unge have både frugt og grøntsager hver dag, og det lever kun de færreste op

til. Alt for mange springer morgenmaden over, hvilket har negativ indflydelse på både læring og sundhed. I

Slagelse Kommune lever godt en tredjedel af elever op til anbefalingerne om at spise frugt (38,8 %) og

grøntsager (35,2 %) dagligt. Omkring to tredjedele (65,0 %) af eleverne spiser morgenmad alle hverdage.

Færre elever i Slagelse Kommune end i landsundersøgelsen spiser frugt og grønt dagligt eller spiser

morgenmad alle hverdage. Indtaget af frugt og grønt varierer betydeligt skolerne imellem, således at frugt-

og grøntindtaget på nogle skoler er i overensstemmelse med landsgennemsnittet, mens det på andre er

markant lavere.

10. Skoletrivsel: De fleste skoleelever trives med deres skole, og vi glæder os over, at det er lykkedes

skolerne i Danmark at reducere det tidligere store problem med mobning til det minimale. Der er for

mange af især de lidt ældre elever, der ikke bryder sig om skolen, og der er stadig mindretal, der udsættes

for mobning. På niende klassetrin i Slagelse Kommune angiver en fjerdedel (24,4 %) at de ikke rigtigt eller

slet ikke kan lide skolen. I forhold til mobning angiver 7,6 procent af eleverne, at de er blevet mobbet

mindst to til tre gange om måneden de sidste par måneder, mens 4,2 procent af eleverne har været med til

at mobbe andre mindst to til tre gange om måneden de sidste måneder. Der er generelt et lavt niveau af

mobning på skolerne i Slagelse Kommune. I forhold til skoletrivsel er der dog stor variation skolerne

imellem, og det er godt, for så er der gode eksempler at lære af.

Hvor alvorlige er problemerne? Tallene alene er ikke nok til at vurdere, om eventuelle negative tendenser

dækker over alvorlige problemer eller småproblemer som for længst er overstået. Vi kan heller ikke se, om

glædelige tendenser skyldes en varig kvalitet ved kommunen eller en kort opblomstring. Endelig kan vi ikke

være sikre på, at rapporten dækker alle de emner, der er vigtige for at få en god beskrivelse af elevernes

sundhed. Måske har vi glemt vigtige problemer (fx cutting, selvmordstanker, søvnproblemer) og overset

vigtige ressourcer (fx foreningsliv, skolernes tilbud til eleverne efter skoletid, kommunens mange tilbud til

de unge). Vi der har skrevet rapporten mener, at punkt 1-10 ovenfor er alvorlige nok. Men i sidste ende er

det kommunens egne fagfolk og folkevalgte som må vurdere, hvor der er brug for at gør en ekstra indsats

for folkesundheden blandt børn og unge, om tallene skal give anledning til nogle initiativer af forebyggende

eller sundhedsfremmende karakter. Vi håber, at rapporten kan bidrage til en konstruktiv debat om børn og

unges sundhed og trivsel i Slagelse Kommune. I afsnit 12.3 giver vi nogle bud på nogle vigtige indsatser.

64


12.2 Metodiske overvejelser

Data anvendt i både undersøgelsen i Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen er elevernes svar på et

spørgeskema. Det debatteres ofte, om man nu kan stole på elevernes svar: Kan de forstå spørgsmålene?

Tager de undersøgelsen alvorligt og svarer efter bedste evne? Er de rimelige i deres vurderinger og svar?

Skulle man hellere have spurgt fornuftige voksne om de samme forhold, f.eks. forældrene eller lærerne? Vi

er overbeviste om, at det alt i alt er pålidelige data. For det første er de fleste af spørgsmålene i

spørgeskemaet omhyggeligt gennemprøvet i samarbejde med børneforskere i et stort antal lande.

Spørgeskemaets kernespørgsmål er anvendt i Danmark og en række andre lande ved otte forudgående

landsundersøgelser. For det andet har vi siden 1990 gennemført mange tests og pilotundersøgelser for at

vurdere spørgeskemaet og hvordan eleverne opfatter og forstår spørgsmålene. Hvis der var problemer, har

vi ændret og afprøvet igen. For det tredje har vi den opfattelse, efter nu at have gennemført 18

fokusgruppeinterviews på skoler i Slagelse Kommune forud for undersøgelsen, at eleverne forstår

spørgsmålene og tager det seriøst at svare på dem. Vi ser det som et udtryk for elevernes engagement, at

så mange har skrevet små meddelelser til os i de rubrikker, hvor de selv kunne formulere sig. Det er et godt

tegn på den omhu og interesse, som de fleste elever viser denne undersøgelse. Opsummerende er det

efter vores mening netop undersøgelsens styrke at den gengiver elevernes opfattelser, for kun eleverne

selv kan vide, hvordan de har det og trives i deres dagligliv og skole. Undersøgelsen i Slagelse Kommune har

desuden givet erfaringer med nye målgrupper og emneområder, som kan bidrage til, at

Skolebørnsundersøgelsen bliver endnu bedre i fremtiden.

En ulempe ved en undersøgelse af denne art er andelen af elever, som ikke deltager. Vi har ikke megen

indsigt i de forhold, som medfører at nogle elever ikke deltager. Vi ved heller ikke, hvorledes de ville have

påvirket resultaterne, hvis de havde deltaget. Det bedst mulige scenarie vil være, at det er rent tilfældigt,

hvem der ikke deltager. Hvis dette er tilfældet, vil resultaterne ikke blive påvirket synderligt. Men hvis ikkedeltagerne

har nogle markante kendetegn, fx. overvægt eller alvorlige mentale problemer, så vil det

påvirke undersøgelsens resultater. Dette vil sandsynligvis betyde, at undersøgelsen undervurderer

forekomsten af overvægt og forekomsten af mentale problemer.

En anden ulempe ved denne type undersøgelse er, at den kun er beskrivende, men ikke forklarende. Vi kan

ud fra de indsamlede data kun beskrive eksempelvis andelen af elever, der spiser frugt dagligt, men vi kan

ikke forklare, hvorfor forholdsvis få elever har et dagligt frugtindtag. På den måde kan undersøgelsen

belyse, hvor der synes at være positive eller negative tendenser, men den kan ikke give et sikkert og

entydigt svar på, hvorfor vi ser disse tendenser, eller hvordan man eventuelt bør ændre eventuelt negative

adfærdsmønstre eller sygdomsudfald. Dog vil vi ud fra resultaterne af undersøgelsen i Slagelse Kommune

med forsigtighed komme med nogle anbefalinger til, hvilke områder kommunen med fordel kan fokusere

på i arbejdet med at forbedre børn og unges sundhed og trivsel i kommunen.

Vi har, hvor det er muligt, sammenlignet resultaterne fra undersøgelsen i Slagelse Kommune med en

tilsvarende landsdækkende undersøgelse fra 2010, en undersøgelse der var repræsentativ for alle 11-, 13-

og 15-årige i Danmark. Det har vi gjort for at give en fornemmelse af, hvor unge i Slagelse Kommune ligner

andre unge og hvor de afviger. Det kan være et problem i nogle af disse sammenligninger, at

landsundersøgelsen er gennemført to år tidligere end undersøgelsen i Slagelse Kommune, men vi vurderer,

at det næppe er et stort problem, så hurtigt forandrer unges sundhed og trivsel sig heller ikke.

65


12.3 Implikationer for praksis

Den vigtigste observation i undersøgelsen er måske, at de fleste 11-15-årige er sunde, trives godt, og

udviser fornuftig sundhedsadfærd. Alligevel vil vi hæfte os ved de mindretal, som ikke har det godt og hvis

sundhedsadfærd er betænkelig, for det er her man kan høste frugterne af en vellykket

sundhedsfremmende indsats. Undersøgelsen peger på en række indsatser, som vil være hensigtsmæssige i

stort set alle skoler i Slagelse eller i hele landet, og en række indsatser, som skal differentieres efter skole.

Hver af skolerne, der indgår i undersøgelsen, får deres egen rapport med oplysninger om elevernes

sundhedsstatus, herunder udpegning af områder, hvor skolens elever måske har behov for en særlig

sundhedsfremmende indsats.

Blandt de generelle indsatser vil vi nævne følgende:

1. Fremme af den mentale sundhed. Der er god grund til at prioritere en sådan indsats, dels fordi der er

ganske store mindretal af 11-15-årige som har alvorlige trivselsproblemer, dels fordi sådanne

trivselsproblemer tenderer til at fortsætte ind i voksenlivet hvis der ikke gribes ind, og dels fordi de nyeste

internationale erfaringer viser, at netop skolen er et godt sted at sætte ind, og der findes nu om dage

metoder og programmer, som er praktisk anvendelige. Skolerne vil kunne hævde, at det ikke er deres

kerneopgave og at de har travlt nok med at løse kerneopgaven undervisning. Men man skal også huske, at

elever der mistrives ikke er undervisningsparate. En indsats for at fremme den mentale sundhed er også en

indsats for at fremme læring.

2. Større opmærksomhed over for langvarig sygdom. Det er kommet bag på os, at der er så mange elever,

der tilsyneladende døjer med langvarige sygdomme. Der er brug for et udviklingsarbejde her for at vurdere,

om der er brug for et tættere samarbejde mellem skole og sundhedsvæsen for at sikre, at langvarigt syge

elever har den støtte, der skal til for at de får højt udbytte af skolegangen.

3. Større opmærksomhed over for risikoadfærd såsom ryge- og drikkevaner. Det er kun et mindretal, der

ryger, men konsekvenserne for folkesundheden af tidlig rygedebut er alvorlige. Vores nabolande har haft

held til at reducere rygning blandt børn og yderligere til et niveau langt under det danske, så der er brug for

at genopfinde tidligere tiders sundhedsoplysende og regulerende indsats her. Vandpiberygning er blevet en

ny vej ind i en afhængighed af tobak, som måske skal have en særlig opmærksomhed. Danske unge får

erfaringer med alkohol tidligere end i så mange andre lande og forbruget er heftigt blandt de 15-årige. Det

er på vej ned, men det vil være hensigtsmæssigt at fastholde en betydelig sundhedsoplysende indsats med

hensyn til alkoholforbrug.

Vi vover også at nævne stillesidning (fx tv-kigning, spil og surfing på computer) som en risikoadfærd. Vi

anerkender, at der er mange gode sider ved at opnå stor kompetence med computere og meget læring at

få fra tv. Men det er ikke sundt at sidde stille foran en skræm for mange timer, og erfaringen er også, at det

går ud over nattesøvnen. Igen et oplagt tema for sundhedsundervisning og drøftelser med forældre.

4. Større indsats for at understøtte de sundhedsfremmende adfærdsformer. Fysisk aktivitet er

vidundermidlet i sundhedsfremme med en lang række særdeles gavnlige effekter på sundhed, psyke og

læring. Kun halvdelen af alle unge lever op til anbefalingerne om mindst en times fysisk aktivitet dagligt, så

66


der er stort behov for at styrke elevernes bevægelse både i skole og fritid. Der er mange skoler, der gør en

stor indsats, og mange erfaringer at hente, hvis man vælger at prioritere bevægelse og fysisk aktivitet.

Også sunde spisevaner er værd at arbejde med. Det er heldigvis gået fremad mht. unges spisevaner i det

sidste årti, fx. bedømt ved andelen, der spiser frugt og grønt hver dag. Men det er dog stadig kun halvdelen

af de unge, der lever op til anbefalingerne om, at man skal have flere portioner frugt og grønt hver dag. Et

af de temaer, man kan arbejde med, er regelmæssige måltider. Unge med regelmæssige måltider spiser i

gennemsnit mere sundt og færre usunde snacks end unge med uregelmæssige måltidsvaner. Desuden har

regelmæssige måltider også positive effekter på familieliv og læring. Skolen kan understøtte

måltidsvanerne og lade temaet indgå i sundhedsundervisning og drøftelser med forældre.

5. Et andet vigtigt tema er skolen som arbejdsmiljø. I 1990erne var det forskrækkende at se, at niveauet af

mobning i danske skoler var langt højere end i de andre nordiske lande. Mobning er særdeles skadeligt,

både for offer og mobber, og skadevirkningerne kan holde sig mange år. Derfor var det så glædeligt at se, at

der næsten spontant skete en prioritering af bekæmpelse af mobning i næste alle skoler i Danmark fra

omkring år 2000. Indsatsen har virket: Der er stadig mobning i danske skoler og stadig forbedringer at opnå,

men sammenlignet med 1990erne er situationen radikalt forbedret. Forekomsten af mobning i Danmark er

nu stort set den laveste i Europa. Indsatsen virkede.

Der er mange andre eksempler på, at elevernes arbejdsmiljø: skolemiljøet, har nær sammenhæng med

sundhed. Der er for eksempel en stærk sammenhæng mellem høj skoletrivsel og god sundhed. Vi ved godt,

at det ikke er skolernes primære opgave at lave sundhedsfremme. Men igen: sunde børn lærer bedst, så

sundhedsfremme kan også fremme skolens kerneopgave. Alt i alt står det godt til. De fleste unge trives i

skolen og svarer positivt på alle de mere specifikke spørgsmål vi stiller om at føle sig hjemme i skolen, om at

kammeraterne er gode, om de gode og støttende lærere. Men der er stadig plads til forbedring. Der er lidt

for mange, der ikke trives i skolen, især i de ældste klasser. En opprioritering af den alment

trivselsfremmende indsats i skolen kan vise sig at være en af de bedste investeringer i folkesundhed - og

samtidig i læring.

6. Et af de gennemgående resultater af undersøgelsen er, at der i Slagelse Kommune ligesom i resten af

landet er betydelig social ulighed i sundhed blandt børn og unge. Risikoen for helbredsproblemer,

trivselsproblemer og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er generelt meget højere i lavere end i højere

socioøkonomiske grupper. Det er ikke nemt for en kommune eller en skole at lave om på samfundet så den

sociale ulighed forsvinder. Men det understreger vigtigheden af at have et fokus på gruppen af socialt

udsatte børn. Første trin er, at man i hvert eneste sundhedsfremmende initiativ gør en særlig indsats for at

sikre, at indsatsen har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier.

67


13. Referencer

Currie C, Zanotti C, Morgan A, Currie D, Looze M, Roberts C, Samdal O, Smith ORF, Barnekow V, eds. Social

Determinants of health and well-being among young people: Copenhagen: World Health Organization,

2012.

Eplov LF, Lauridsen S. Fremme af mental sundhed - baggrund, begreb og determinanter. København:

Sundhedsstyrelsen, 2008.

Helweg-Larsen K, Schütt NM, Bøving Larsen H. Unges trivsel år 2008. København: Statens Institut for

Folkesundhed, 2008.

Helweg-Larsen K, Bøving Larsen H. Unges sociale problemer i samspil eller isolerede problemer?

København: Statens Institut for Folkesundhed, 2010.

Holstein et al. 2011, Holstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen

L, Rayce SB, Due P. Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.

Ottosen MH, Andersen D, Nielsen LP, Lausten M, Stage S. Børn og unge i Danmark: velfærd og trivsel 2010.

København: Socialforskningsinstituttet 2010.

Rasmussen M, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2010. København: Statens Institut for Folkesundhed

2011 (internetpublikation www.hbsc.dk)

Weare K. Promoting mental, emotional and social health. A whole school approach. New York: Routledge,

2000.

Wells J, Barlow J, Stewart-Brown S. A systematic review of universal approaches to mental health

promotion in schools. Health Education 2003; 103: 197-220.

WHO. Mental health: new understanding, new hope. World Health Report 2001. Geneva: World Health

Organization, 2001.

68


For mere information, kontakt:

Slagelse Kommune

Center for Sundhed og Omsorg

Tlf: 58 57 40 12

folkesundhed@slagelse.dk

www.slagelse.dk

TRYKSAG

Tryk: Jannerup.dk

More magazines by this user
Similar magazines