Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

slagelse.dk

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

der er stort behov for at styrke elevernes bevægelse både i skole og fritid. Der er mange skoler, der gør en

stor indsats, og mange erfaringer at hente, hvis man vælger at prioritere bevægelse og fysisk aktivitet.

Også sunde spisevaner er værd at arbejde med. Det er heldigvis gået fremad mht. unges spisevaner i det

sidste årti, fx. bedømt ved andelen, der spiser frugt og grønt hver dag. Men det er dog stadig kun halvdelen

af de unge, der lever op til anbefalingerne om, at man skal have flere portioner frugt og grønt hver dag. Et

af de temaer, man kan arbejde med, er regelmæssige måltider. Unge med regelmæssige måltider spiser i

gennemsnit mere sundt og færre usunde snacks end unge med uregelmæssige måltidsvaner. Desuden har

regelmæssige måltider også positive effekter på familieliv og læring. Skolen kan understøtte

måltidsvanerne og lade temaet indgå i sundhedsundervisning og drøftelser med forældre.

5. Et andet vigtigt tema er skolen som arbejdsmiljø. I 1990erne var det forskrækkende at se, at niveauet af

mobning i danske skoler var langt højere end i de andre nordiske lande. Mobning er særdeles skadeligt,

både for offer og mobber, og skadevirkningerne kan holde sig mange år. Derfor var det så glædeligt at se, at

der næsten spontant skete en prioritering af bekæmpelse af mobning i næste alle skoler i Danmark fra

omkring år 2000. Indsatsen har virket: Der er stadig mobning i danske skoler og stadig forbedringer at opnå,

men sammenlignet med 1990erne er situationen radikalt forbedret. Forekomsten af mobning i Danmark er

nu stort set den laveste i Europa. Indsatsen virkede.

Der er mange andre eksempler på, at elevernes arbejdsmiljø: skolemiljøet, har nær sammenhæng med

sundhed. Der er for eksempel en stærk sammenhæng mellem høj skoletrivsel og god sundhed. Vi ved godt,

at det ikke er skolernes primære opgave at lave sundhedsfremme. Men igen: sunde børn lærer bedst, så

sundhedsfremme kan også fremme skolens kerneopgave. Alt i alt står det godt til. De fleste unge trives i

skolen og svarer positivt på alle de mere specifikke spørgsmål vi stiller om at føle sig hjemme i skolen, om at

kammeraterne er gode, om de gode og støttende lærere. Men der er stadig plads til forbedring. Der er lidt

for mange, der ikke trives i skolen, især i de ældste klasser. En opprioritering af den alment

trivselsfremmende indsats i skolen kan vise sig at være en af de bedste investeringer i folkesundhed - og

samtidig i læring.

6. Et af de gennemgående resultater af undersøgelsen er, at der i Slagelse Kommune ligesom i resten af

landet er betydelig social ulighed i sundhed blandt børn og unge. Risikoen for helbredsproblemer,

trivselsproblemer og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er generelt meget højere i lavere end i højere

socioøkonomiske grupper. Det er ikke nemt for en kommune eller en skole at lave om på samfundet så den

sociale ulighed forsvinder. Men det understreger vigtigheden af at have et fokus på gruppen af socialt

udsatte børn. Første trin er, at man i hvert eneste sundhedsfremmende initiativ gør en særlig indsats for at

sikre, at indsatsen har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier.

67

More magazines by this user
Similar magazines