NVOC og kimtal i drikkevand

NVOC og kimtal i drikkevand
Vibeke Ernstsen & Anders Risbjerg Johnsen
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
2008

Indhold
FORORD 5
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7
SUMMARY AND CONCLUSIONS 9
1 INDLEDNING 11
2 UNDERSØGELSESBORINGER 12
2.1 FANØ VANDVÆRK 13
2.2 OKSBY-HO VANDVÆRK 14
2.2 BORINGER VED ASTRUP 15
2.3 SEKÆR KILDEPLADS 16
2.4 STORE DARUM VANDVÆRK 17
2.5 VEJBY - MULTIFILTERBORING 18
3 NVOC, JERN OG MANGAN I GRUNDVAND 20
4 MIKROBIELLE UNDERSØGELSER 22
4.1 FORSØGSOPSTILLING 22
4.2 KIMTAL 23
4.3 KIMTAL OG NVOC 27
4.4 KIMTAL – UDBYTTEBEREGNINGER 30
4.5 KIMTAL OG JERNINDHOLD 31
5 KONKLUSION 33
6 REFERENCER 35
BILAG 1. BOREBESKRIVELSER 37
BILAG 2. GRUNDVANDETS KEMISKE SAMMENSÆTNING 59
BILAG 3. UDVIKLINGER I KIMTAL (CFU) OVER TID 75
3

Forord
Formålet med nærværende projekt har været at belyse om der foreligger en
sammenhæng mellem indholdet af non-volatile organic carbon (NVOC) i
grundvand og potentialet for mikrobiel vækst. Resultaterne tænkes at indgå i
en vurdering af de fremtidige krav til NVOC indholdet i drikkevand, herunder
mulighederne for tillade et højere indhold end det gældende jf .
tilsynsbekendtgørelsen 1
.
En tak til Jens Bruun-Petersen, Ribe Amt, der har bidraget med meget
værdifulde oplysninger om brunt vand, dets kvalitet samt udbredelse i Ribe
Amt.
Ligeledes rettes en stor tak til Poul Erik Jensen og Svend Warre, begge Fanø
Vandværk, Kaj Sørensen, Oksby-Ho Vandværk, Peter Madsen, Esbjerg
Kommune - Forsyningen, Jørgen K. Nielsen, Store Darum Vandværk, samt
Arne Mogensen og Tina Larsen, begge Frederiksborg Amt, for deres
medvirken i forbindelse med tilvejebringelse af vandprøver til brug for
projektet.
Rapporten er udarbejdet for midler fra Miljøstyrelsen og er under
udarbejdelsen blevet behandlet i en arbejdsgruppe bestående af:
Susanne Rasmussen, Miljøstyrelsen
Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Jens Bruun-Petersen, Ribe Amt
Anders Risbjerg Johnsen, GEUS
Vibeke Ernstsen, GEUS
1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og
tilsyn med vandforsyningsanlæg.
5

Sammenfatning og konklusioner
Med udgangspunkt i eksisterende analyseresultater for non-volatile organic
carbon (NVOC) og COD (Mn) (også benævnt permanganattallet) i
grundvandprøver blev en række boringer inden for Ribe Amt valgt ud med
henblik på en eventuel senere prøvetagning. Der blev lagt vægt på, at de i
projektet anvendte prøver repræsenterede et spænd i koncentrationer af
NVOC, hvor de højeste værdier lå betydeligt over det i dag gældende
kvalitetskrav på 4 mg NVOC pr. liter.
En nærmere gennemgang af analyseresultater fra Ribe Amt viste imidlertid at
en væsentlig del af analyseresultaterne stammede fra boringer, der ikke var
blevet filtersat og hvorfra det ikke længere var muligt at udtage vandprøver.
Blandt de resterende boringer blev det besluttet at udtage vandprøver fra
boringer tilhørende Fanø Vandværk, Oksby-Ho Vandværk og Store Darum
Vandværk samt fra boringer på kildepladserne Forum-Astrup og Sekær under
Esbjerg Kommune – Forsyningen, der tilsammen repræsenterede forskellige
magasintyper karakteriseret ved varierende indhold af NVOC og
permanganattal.
På baggrund af analyseresultaterne fra disse 20 boringer viste det sig
imidlertid vanskeligt, at tilgodese ønsket om en undersøgelse omfattende
vandprøver med markant højere koncentrationer af NVOC end den
grænseværdien dikterer i dag. Således viste eksempelvis markant forhøjede
permanganattal i nogle af de udvalgte vandprøver at være knyttet til høje
koncentrationer af ferrojern og ikke til høje indhold af NVOC.
Det blev derfor besluttet at inddrage vandprøver fra en multifilterboring ved
Vejby i Frederiksborg Amt. Boringen indgår i det nationale program for
overvågning af vandmiljøet (NOVANA), og herfra viste de eksisterende
analysedata varierende indhold – og i udvalgte filtre – endog meget høje
indhold af NVOC.
Undersøgelsen omfatter således 29 vandprøver med NVOC koncentrationer
spændende fra 0,7 til 22 mg/l. Vandprøverne er udtaget i dybder fra 14,4
meter til 184 meter under terræn og repræsenterer grundvand med betydelige
forskelle i den kemiske sammensætning givet ved eksempelvis pH, alkalinitet,
sulfat samt ferrojern .
På baggrund af det foreliggende datamateriale kan det konstateres, at den
totale koncentration af NVOC ikke synes at være afgørende for kimtallet, men
derimod at det er sammensætningen - og dermed biotilgængeligheden - af det
opløste kulstof, der er afgørende for kimtallet. Graden af biotilgængelighed
varierede i de undersøgte vandprøver. Biotilgængeligheden forventes ligeledes
knyttet til sammensætningen af vandets mikrobielle samfund, idet forskellige
bakterier udnytter forskellige kulstofkilder.
Den mikrobielle vækst synes hæmmet af forholdsvis høje koncentrationer af
opløst ferrojern, der i forbindelse med iltningen tilsyneladende binder det
opløste kulstof, hvorefter det ikke længere forekommer på en biotilgængelig
form.
7

8
Undersøgelsen har imidlertid vist, at der i mange af vandprøverne findes et
stort potentiale for eftervækst. Undersøgelsen viser ikke, hvorvidt dette
potentiale faktisk kommer til udtryk i vandværkerne, idet bl.a.
vandbehandlingen (f.eks oxidation af ferrojern) og biofilm i
distributionssystemet kan indvirke på den faktiske koncentration af NVOC og
dermed også den mikrobielle vækst i det til forbrugerne distribuerede vand.

Summary and conclusions
Based on existing data on non-volatile organic carbon (NVOC) content and
chemical oxygen demand (COD(Mn) or permanganate number) of ground
water, a number of wells located in Ribe County were chosen for potential use
in a study of the relationship between NVOC and microbial growth.
Most data were obtained from borings now closed and therefore not
accessible for water sampling. The following waterworks were chosen from
the remaining wells from where samples of ground water could be collected:
Fanø Vandværk, Oksby-Ho Vandværk, Store Darum Vandværk and Esbjerg
Kommune – Forsyningen. These waterworks extract ground water from
aquifers with different geological settings, characterized by differences in
concentrations of NVOC and COD(Mn)/permanganate number.
Samples of ground water from 20 wells were analyzed and showed
concentrations of NVOC in the lower range of what the study planned to
include. To cover the higher range of NVOC concentrations, samples of
ground water from a multi-screen well were collected in Vejby, Frederiksborg
county.
The study of NVOC and microbial growth included 29 samples of ground
water with NVOC concentrations in the range of 0.7 mg/l to 22 mg/l. The
water samples were collected from depths of 14.4 meters down to 184 meters,
and included ground water of very different composition given by the
parameters, e.g., pH, alkalinity, sulfate, and ferrous iron.
The results obtained indicated no correlation between microbial growth
(colony forming units) at 22 ºC or 37 ºC and the concentration of NVOC.
Rather, the microbial potential for growth seemed to be related to the
bioavailability of the organic matter. The amount of available carbon may to
some degree be determined by the composition of the microbial community in
the ground water, as different bacteria may utilize different carbon sources.
Microbial growth was strongly reduced in the presence of high concentrations
of ferrous iron, most likely because oxidation and precipitation of ferrous iron
made the organic compounds non-bioavailable.
The study demonstrated a high potential for microbial growth. However, the
study did not demonstrate that microbial growth actually takes place in the
water pipes, as the treatment of the ground water in the water works (e.g.
oxidation of ferrous iron) and biofilms within the distribution system may
reduce the concentration of NVOC, leading to a reduction in microbial
growth in the drinking water.
9

1 Indledning
Der er i tilsynsbekendtgørelsen (nr.1664 af 14. december 2006 om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg) fastsat et kvalitetskrav til
NVOC (non-volatile organic carbon) på 4 mg/l til drikkevand. Dette krav
erstatter kravet til permanganattal i den tidligere bekendtgørelse fra 1988.
Kravet til permanganattallet var højst tilladt 12 mg KMnO 4 pr. liter, men
højere værdi kunne fastsættes med særlig godkendelse.
EU's drikkevandsdirektiv fra 1998 fastsætter ikke krav til NVOC, men alene et
krav om, at der ikke må være unormale ændringer i indholdet af TOC (total
organic carbon).
Der har i perioden 1. oktober 2004 - 1. juli 2005 været foretaget en
undersøgelse af data fra boringskontrollen og fra drikkevandskontrollen med
det formål at finde sammenhænge mellem vandets indhold af NVOC og dets
indhold af udvalgte parametre (farvetal, turbiditet, jern, mangan) samt
vandets mikrobiologiske kvalitet karakteriseret ved kimtal bestemt ved
henholdsvis 22 °C og 37 °C (Ernstsen et al., 2004). Undersøgelsen gav
imidlertid ikke et klart billede af sammenhængen mellem indholdet af NVOC
og de udvalgte parametre. Et tilhørende litteraturstudiet peger på, at
grundvand med et højt indhold af NVOC ofte kan relateres til
grundvandsmagasiner i eller med afsmitning fra marine tertiære og kvartære
aflejringer. Desuden er der typisk tale om vand fra artesiske
grundvandsmagasiner med ringe gennemstrømning og lange opholdstider,
samt helt eller delvist hydraulisk afsnøret, således at udvaskninger af det
opløste organiske kulstof ikke er mulig.
Men hvorvidt det organiske kulstof kan medvirke til mikrobiologisk eftervækst
i ledningsnettet kunne ikke vurderes på det foreliggende grundlag.
Miljøprojekt nr. 719 Undersøgelse af bakterieantal og eftervækstpotentiale i
vandværksvand (Jørgensen et al., 2002) viste, at der er et potentiale for
eftervækst i det danske drikkevand, og at der var en sammenhæng mellem
eftervæksten og højt indhold af AOC (assimilerbart organisk carbon).
Formålet med nærværende projekt har været på baggrund af
laboratorieanalyser at belyse om der er en sammenhæng mellem indholdet af
NVOC og mikrobiel vækst. Resultaterne vil indgå i en vurdering af om det er
muligt at lempe kravet til NVOC i drikkevand.
11

12
2 Undersøgelsesboringer
Projektet var planlagt til at omfatte en undersøgelse af grundvand indsamlet
fra magasiner der repræsenterede et spænd i NVOC, med de laveste værdier
og de højeste værdier henholdsvis under og over den i dag anvendte værdi på
4 mg NVOC pr. liter.
Tidligere undersøgelser havde vist hyppige forekomster af grundvand med
forholdsvis høje koncentrationer af NVOC indenfor Ribe Amt (Bruun-
Petersen, 1990) og derfor blev undersøgelsen planlagt til at omfatte prøver af
grundvand fra dette område.
Til brug for planlægningen af prøvetagningen stillede Ribe Amt oplysninger
til rådighed om boringer hvorfra der var udtaget vandprøver med mere end 4
mg/l NVOC eller COD (Mn) (også benævnt permanganattallet) over 12. En
nærmere gennemgang af analyseresultater viste imidlertid, at en betydelig del
af analyserne stammede fra boringer hvorfra det ikke længere var muligt at
udtage vandprøver idet boringerne aldrig var blevet filtersat som følge af høje
koncentrationer af NVOC eller høje permanganattal i de første analyser.
Boringerne var derfor ikke fundet egnet som vandforsyningsboring.
Blandt restgruppen af boringer blev det herefter besluttet, at udtage
vandprøver fra boringer tilhørende Fanø Vandværk, Oksby-Ho Vandværk og
Store Darum Vandværk samt fra boringer på kildepladserne Forum-Astrup og
Sekær tilhørende Esbjerg Kommune – Forsyningen, der tilsammen
repræsenterede forskellige magasintyper karakteriseret ved varierende indhold
af NVOC og permanganattal.
Der blev udtaget grundvandprøver fra i alt 20 boringer udstyret med 6 til 8
meter lange filtre. Den mest overfladenære grundvandsprøve blev udtaget fra
et filter etableret i en dybde af 22,5-28,5 meter under terræn og den dybeste
grundvandsprøve blev udtaget fra et filter placeret i dybden 184-202 meter
under terræn, tabel 1.
Analyseresultaterne fra disse boringer viste imidlertid at det var vanskeligt at
tilgodese ønsket om en undersøgelsen af vandprøver med markant højere
koncentrationer af NVOC end det gældende kvalitetskrav på 4 mg/l. Således
viste eksempelvis markant forhøjede permanganattal i nogle af de udvalgte
vandprøver sig at være knyttet til høje koncentrationer af ferrojern og ikke til
høje indhold af NVOC.
En enkelt filtersat boring med højt indhold af NVOC, hvorfra vandet blev
anvendt til vanding af en golfbane, kunne af forskellige tekniske årsager ikke
prøvetages på det tidspunkt undersøgelsen var planlagt og dermed syntes
mulighederne udtømt for at indsamle de nødvendige vandprøver indenfor
Ribe Amt.
Det blev derfor besluttet, at inddrage vandprøver fra en multifilterboring ved
Vejby i Frederiksborg Amt, tabel 1. Boringen indgår i det nationale program
for overvågning af vandmiljøet (NOVANA) og de indledende analyser af
grundvand udtaget herfra viste varierende indhold, og i udvalgte filtre endog

meget høje indhold af NVOC. Vandprøver fra denne boring er udtaget fra 10
cm lange filtre, hvor den øverste er placeret i 14,39-14,49 meter og den
dybeste vandprøve blev udtaget i dybden 29,52-29,62 meter under terræn.
Tabel 1. Vandværker og boringer med den i projektet anvendte benævnelse, DGU
arkivnumre samt dybde for filterindtag.
Vandværk/boring Projektnavn DGU arkivnr. Filterindtag (m)
Fanø
Fanø 1 130.1044 24-30
Fanø 2 130.1045 25-31
Fanø 3 130.1046 22,5-28,5
Fanø 4 130.1047 27-33
Fanø 5 130.1048 27-33
Fanø 6 130.1049 24-30
Fanø 7 130.1157 24-30
Fanø 8 130.1159 22,5-28,5
Fanø 9 130.1159 24-30
Fanø 10 130.1160 23-29
Oksby-Ho Ho 1 120.57 52,2-57,6
Ho 2 120.64 51,5-59
Ho 3 120.133 50-60
Esbjerg
Astrup 1 121.1084 92-110
Vandforsyning Astrup 2 121.1085 93-117
Sekær 1 123.1045 100-130
Sekær 2 123.1046 184-202
St. Darum Darum 1 131.925 146-152
Darum 2 131.931 51-57
Darum 3 131.932 46-60
Vejby
Vejby 1 186.854 29,52-29,62
Vejby 2 186.854 27,50-27,60
Vejby 3 186.854 25,49-25,59
Vejby 5 186.854 21,46-21,56
Vejby 6 186.854 19,44-19,54
Vejby 8 186.854 17,42-17,52
Vejby 9 186.854 16,41-16,51
Vejby 10 186.854 15,40-15,50
Vejby 11 186.854 14,39-15,49
2.1 Fanø Vandværk
I forbindelse med Fanø vandforsyning er der udtaget vandprøver fra i alt 10
boringer, der er placeret langs en ca. 1 kilometer, stort set øst-vest orienteret,
linie umiddelbart nord for Sandflod Hede, figur 1. Området henligger udyrket
med hede iblandet lav trævegetation, figur 1. Området fremstår som en jævnt
hældende flade, hvor boringerne Fanø1-6 ligge i kote 7,5 meter hvorefter
koten aftager jævnt og når ned i kote 4,5 meter for den østligste boring Fanø
10. Den dominerende jordart i området er postglacialt flyvesand, figur 1.
Den geologiske beskrivelse af hver af de 10 boringer til Fanø Vandværk
fremgår af bilag 1, figur A-J. Borebeskrivelsen for boringen Fanø 1 viser, at
der under det øverste 0,3 meter tykke muldlag følger æoliske, postglaciale
sandaflejringer ned til 11 meter under terræn, hvorefter følger postglaciale
aflejringer af saltvandssand ned til bunden af boringen i 31 meter under
terræn, bilag 1, figur A. Boringen her er filtersat i det kalkholdige postglaciale
saltvandsand, i en dybde af 24-31 meter under terræn. For boringerne Fanø 2
13

14
til og med Fanø 8 er den geologiske opbygning i hovedtrækkende som
beskrevet for boring Fanø 1, idet det øverste æoliske lag dog ses at variere i
tykkelse (3 til 11 meter), efterfulgt af postglacial, kalkholdig saltvandssand,
hvori filtersætningen er foretaget, bilag 1, figur B-H. I boring Fanø 9 findes
øverst 4 meter æolisk sand der følges af et par meter postglacial saltvandssand
og dernæst smeltevandssand, bilag 1, figur I. Filtersætningen i denne boring er
foretaget i kalkholdig smeltevandssand. I boring Fanø 10 er filtersætningen
ligeledes foretaget i kalkholdig smeltevandssand, der findes under et ca. 17
meter tykt lag postglacial marint saltvandssand, bilag 1, figur J.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Figur 1. Boringer ved Fanø Vandværk (Fanø 1- Fanø 10). Øverst til venstre: 4 cm kort
med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet undersøgte
boringer markeret med 1-10. DGU arkivnumre for disse boringer findes i tabel 1. Øverst
til højre: Orthofoto fra 1999 med boringerne. Nederst til venstre: Højdekort over
området med boringer. Nederst til højre: Jordartskort med boringer. Alle
undersøgelsesboringer er placeret i et område domineret af postglacialt flyvesand, her
vist med gul farve.
2.2 Oksby-Ho Vandværk
Undersøgelsesboringerne ved Oksby-Ho Vandværk ligger i Oksby
Klitplantage, der er karakterieret ved spredte træer, figur 2. Boringer er
placeret med nogle få hundrede meters afstand i et forholdsvis fladt
flyvesandspårvirket område med flyvesand som den dominerende jordart.
Koten for boringerne varierer mellem 10 og 11 meter.
Den geologiske beskrivelse af alle tre boringer viser tilstedeværelse af øverst
postglacial sand, der i boringerne Ho1 og Ho 2 efterfølges af et lag (0,6-2,1
meter) postglacial ferskvandstørv, bilag 1, figur K, L og M. Under tørven ved
Ho 1 findes postglacialt saltvandsgrus ned til 31 meter under terræn, hvorefter
følger saltvandssilt ned til 39,5 meter under terræn, hvor smeltevandssand

liver dominerende ned til bunden af boringen i 58 meter under terræn.
Boringen er filtersat fra 50,2 til 58 meter under terræn i smeltevandssand,
bilag 1, figur K.
Beskrivelsen af boring Ho 2 rummer færre detaljer, men det fremgår dog af
den geologiske beskrivelse, at der under tørvelaget findes sand og grus,
antagelig i form af postglacial saltvandsaflejringer, der efterfølges af et lerlag
fra 31,2 til 39,5 meter, og hvor sand og grusede aflejringer – antagelig
smeltevandsaflejringer – atter bliver almindelige ned til bunden af boringen
svarende til 59 meter under terræn. Boringen er filtersat i nogenlunde den
samme dybde som for boring Ho 1, bilag 1, figur L.
Ved Ho 3 findes flyvesandet ovenpå postglacialt saltvandssand, der afløses af
interglacialt saltvandssand og –ler, der i 24 meter under terræn følges af
smeltevandssand ned til bunden af boringen i 67,8 meter under terræn, bilag
1, figur M. Boringen er filtersat fra 50 til 62 meter under terræn.
120.133
120.64 120.57
120.133
120.64 120.57
120.133
120.64 120.57
120.133
120.64 120.57
Figur 2. Boringerne ved Oksby-Ho vandværk (Ho 1- Ho 3). Øverst til venstre: 4 cm kort
med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet anvendte
boringer markeret med DGU arkivnumre. Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med
boringerne. Nederst til venstre: Højdekort over området med boringer. Nederst til højre:
Jordartskort med boringer. Alle boringer er placeret i et område domineret af postglacialt
flyvesand vist med gul farve.
2.2 Boringer ved Astrup
Boringerne Astrup 1 og Astrup 2 er beliggende på Esbjerg bakkeø, ca. 10 km
nord for Esbjerg. Boringerne, der hører under Esbjerg kommune -
Forsyningen, ligger mellem Forum og Astrup på en svagt hældende flade med
sand som den mest almindelige jordart.
15

16
Den geologiske beskrivelse af boringerne Astrup 1 og Astrup 2 fremgår af
bilag 1, figur N og O. Begge boringer er domineret af smeltevandsand, hvori
der forekommer tynde lag af ler og silt. Boringen Astrup 1 er filtersat fra 92-
110 meter under terræn og Astrup 2 er filtersat fra 93-117 meter under
terræn.
121.1084
121.1085
121.1084
121.1085
121.1084
121.1085
121.1084
121.1085
Figur 3. Boringerne mellem Forum og Astrup (Astrup 1 og Astrup 2) . Øverst til venstre: 4 cm kort
med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet anvendte boringer markeret
med DGU arkivnumre. Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med boringer. Nederst til venstre:
Højdekort over området med boringer. Nederst til højre: Jordartskort med boringer. Begge
boringer er placeret i et område domineret af sand (smeltevandssand) der er vist med rød farve.
2.3 Sekær kildeplads
Boringerne Sekær 1 og Sekær 2 ligger nordøst for Sekær på en forholdsvis
jævn flade på Holsted bakkeø i et område med sand som den dominerende
jordart, figur 4.
De geologiske beskrivelser af boringerne viser tilstedeværelse af
smeltevandssand, der afbrydes med lag af varierende tykkelse bestående af
smeltevandsler, bilag 1, figur P og Q.

123.1046
123.1045
123.1046
123.1045
123.1046
123.1045
123.1046
123.1045
Figur 4. Boringerne ved Sekær kildefelt (Sekær 1 og Sekær 2) . Øverst til venstre: 4 cm kort med
boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet anvendte boringer markeret med
DGU arkivnumre. Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med boringer. Nederst til venstre: Højdekort
over området med boringer. Nederst til højre: Jordartskort med boringer. Begge boringer er
placeret i et område domineret af sand (smeltevandssand) vist med rød farve.
2.4 Store Darum Vandværk
De tre boringerne, Darum 1, Darum 2 og Darum 3, ved Store Darum
Vandværk ligger langs en ca. 500 meter lang, øst-vest orienteret linie, figur 5.
Området hælder svagt mod øst, idet koten aftager fra 10 meter ved Darum 1
og Darum 2 til kote 7,5 meter ved Darum 3. Den dominerende jordart ved
Darum 1 og Darum 2 er morænesand mens området omkring Darum 3 er
beskrevet som flyvesand.
Den geologiske beskrivelse for boringerne fremgår af bilag 1, figur R, S, og T.
Ved Darum 1 består de øveste 16 meter af vekslende lag af sand og silt fra
sidste istid hvorefter følger ældre sedimenter der veksler i sammensætning ned
til bunden af boringen i 200 meter under terræn, bilag 1, figur R. Denne
boring er filtersat fra 146 til 152 meter under terræn i Arnum formationen.
Ved Darum 2 og Darum 3 er filtersætningen foretaget i henholdsvis 51-57
meter under terræn og 46-60 meter under terræn i smeltevandssand, bilag 1,
figur S og T.
17

18
131.925 131.931
131.932
131.925 131.931
131.932
131.925 131.931
131.932
131.925 131.931
131.932
Figur 5. Boringerne ved Store Darum vandværk (Darum 1 - 3) . Øverst til venstre:
4 cm kort med boringer fra Jupiter databasen (orange cirkler) samt de i projektet
anvendte boringer markeret med DGU arkivnumre. Øverst til højre: Orthofoto
fra 1999 med boringer. Nederst til venstre: Højdekort over området med
boringer. Nederst til højre: Jordartskort med boringer. To af boringerne placeret i
sand (smeltevandssand) vist med rød frave, mens den tredje boring er placeret i
flyvesand markeret med gul farve.
2.5 Vejby - multifilterboring
Boringen er beliggende sydvest for Vejby på en svagt hældende flade, i kote
18,3 meter, der mod syd og sydøst støder op til området med Maglemosen,
Holløse Dam og Askemosen, figur 6. Boringen ligger i et område med
moræneler som den dominerende jordart iblandet spredte forekomster af
smeltevandsand. Området omkranses af bl.a. moseområderne med
fersksvandstørv som den dominerende jordart.
Den geologiske beskrivelse af boringen viser tilstedeværelse af moræneler fra
overfladen og ned til 2.6 meter under terræn. Herefter følger smeltevandssand
ned til 30 meter under terræn, kun afbrudt af et 0,6 meter lerlag fra 11,0 til
11,6 meter under terræn, bilag 1, figur U.

Figur 6. Boringen ved Vejby, hvorfra der er udtaget vandprøver fra 9 filtre (Vejby
1-3, 5-6 og 8-11). Øverst til venstre: 4 cm kort med boringer fra Jupiter databasen
(orange cirkler) samt den i projektet anvendte boring markeret med DGU
arkivnummer (DGU arkivnr. 186.854). Øverst til højre: Orthofoto fra 1999 med
boringer. Nederst til venstre: Højdekort over området med boringer. Nederst til
højre: Jordartskort med boringer. Boringen er placeret på en svagt hældende
flade, der er domineret af moræneler, vist med brun farve. I området
forekommer spredte forekomster af smeltevandssand, vist med rød farve samt
udbredte lavere liggende områder med ferskvandstørv, vist med grøn farve.
19

20
3 NVOC, jern og mangan i
grundvand
Samtidig med at der blev udtaget vandprøver til mikrobielle undersøgelser,
blev der udtaget vandprøver til analyse af grundvandets hovedbestanddele.
Resultaterne af vandanalyserne fremgår af bilag 2, tabel 1-7 hvor også
analyseresultater fra Jupiter databasen er inddraget for derigennem, at belyse i
hvor høj grad de i projektet anvendte vandprøver var repræsentative for
vandkvaliteten i undersøgelsesboringerne.
I dette afsnit bringes udvalgte analyseresultater for NVOC, jern (filtreret
gennem et 0,45 µm filter) og mangan, tabel 2. Jern og mangan er
redoxfølsomme og kan ved udfældning påvirke bio-tilgængeligheden af det
organiske stof.
Indholdet af NVOC varierer betydeligt for de undersøgte vandprøver, fra
under 1 mg/l ved Astrup til 21,6 mg i Vejby, tabel 2. I 18 ud af de 29
vandprøver overstiger koncentrationen det gældende kvalitetskrav for NVOC
på 4 mg/l.
Ved Fanø vandværk ligger niveauet for NVOC på omkring 4 mg/l, med den
laveste koncentration på 3,5 mg/l i den vestlige boring (Fanø 1) og den højeste
koncentration på 5,5 mg/l i den østligste boring (Fanø 10). Samme niveau for
NVOC er målt i de tre boringerne ved Oksby-Ho vandværk, med
koncentrationer af NVOC på 4,7-4,8 mg/l. I de ni dybe boringer ved Astrup,
Sekær og Darum er indholdet af NVOC markant lavere og er målt til under 2
mg/l. I multifilterboringen ved Vejby spænder koncentrationen af NVOC,
inden for et interval på ca. 11 meter, fra 3,7 mg/l målt i det øverste filter
(14,39 meter under terræn) til 21,6 mg/l målt i filteret i 25,49 meter under
terræn.
Indholdet af jern, bestemt i vand filtreret gennem et 0,45 µm filter, varierer
ligeledes betydeligt i de undersøgte vandprøver og findes indenfor intervallet
af 0,1-19 mg/l.
I boringerne, der forsyner Fanø vandværk er indholdet af jern under 2 mg/l i
boringer med filter placeret i postglaciale marine aflejringer (Fanø 1-8) og
stiger til 3-4,6 mg/l i de to boringer ( Fanø 9-10) med filtre i smeltevandssand.
Ved Sekær og Darum er koncentrationen af jern målt til maximalt 2,0 mg/l.
Ved boringerne Ho 1-3 er koncentrationen af jern mellem 2,2 og 2,5 mg/l. De
laveste indhold er målt i de øvre filtre i multifilterboringen ved Vejby og de
højeste koncentrationer af jern er ligeledes målt i de dybere filtre i samme
boring eller ved Astrup, hvor de maximale målte koncentrationer er
henholdsvis 21,6 og 19 mg/l.
Koncentrationen af mangan er typisk under 1 mg/l. Ved St. Darum er
koncentrationen målt til under 0,20 mg/l og i de kystnære vandværker (Fanø
og Oksby-Ho) varierer koncentrationen mellem 0,20 og 0,32 mg/l.
Nogenlunde samme niveau findes ved Sekær (0,24-0,34 mg/l). I de meget
jernholdige vandprøver fra Astrup og Vejby er koncentrationen af mangan

typisk højere, og varierer mellem 0,6 og 0,7 mg, men er stadig langt under de
målte koncentrationer af jern. For de undersøgte prøver bidrager mangan
således i langt mindre grad end opløst jern til at nedsætte biotilgængeligheden
af NVOC.
Tabel 2. Vandværker og boringer med den i projektet anvendte benævnelse, filterdybde
samt indhold af NVOC, jern og mangan.
Vandværk/boring Boring Filterindtag NVOC Jern Mangan
(dybde i m) (mg/l) (mg/l) (mg/l)
Fanø
Fanø 1 24-30 3,5 1,4 0,24
Fanø 2 25-31 3,9 1,8 0,25
Fanø 3 22,5-28,5 4,4 1,2 0,20
Fanø 4 27-33 4,8 1,4 0,23
Fanø 5 27-33 4,1 1,3 0,19
Fanø 6 24-30 3,9 1,1 0,22
Fanø 7 24-30 4,7 1,9 0,22
Fanø 8 22,5-28,5 4,3 1,5 0,27
Fanø 9 24-30 4,6 3,0 0,25
Fanø 10 23-29 5,5 4,6 0,28
Oksby-Ho Ho 1 52,2-57,6 4,7 2,5 0,28
Ho 2 51,5-59 4,8 2,9 0,28
Ho 3 50-60 4,7 2,2 0,32
Esbjerg
Astrup 1 92-110 0,7 15 0,68
Vandforsyning Astrup 2 93-117 0,8 19 0,60
Sekær 1 100-130 1,4 0,7 0,34
Sekær 2 184-202 0,9 0,4 0,24
St. Darum Darum 1 146-152 1,8 1,4 0,15
Darum 2 51-57 1,4 1,9 0,18
Darum 3 46-60 1,6 2,0 0,19
Vejby
Vejby 1 29,52-29,62 14,0 17 0,59
Vejby 2 27,50-27,60 19,2 4,7 0,70
Vejby 3 25,49-25,59 21,6 15 0,64
Vejby 5 21,46-21,56 14,0 10 0,67
Vejby 6 19,44-19,54 12,4 9,4 0,60
Vejby 8 17,42-17,52 8,7 0,4 1,19
Vejby 9 16,41-16,51 8,0 0,1 0,75
Vejby 10 15,40-15,50 5,0 0,1 0,62
Vejby 11 14,39-15,49 3,7 1,1 0,40
21

22
4 Mikrobielle undersøgelser
4.1 Forsøgsopstilling
Prøveudtagningen blev foretaget som enkeltbestemmelse, idet
enkeltbestemmelser på flere uafhængige vandprøver giver et bedre statistisk
grundlag end dobbeltbestemmelser på halvt så mange prøver. Indholdet af
NVOC varierede mellem 0,5 og 22 mg/l i de undersøgte vandprøver.
Vækstforsøg, der skulle bestemme potentialet for mikrobiel vækst i
vandprøverne, udførtes som rystekulturer med 50 ml vand i 100 ml sterile,
syrevaskede Erlenmeyerkolber med Erlenmeyercaps, rystet ved 100 rpm, ved
15 grader. Der blev udtaget delprøver til kimtælling umiddelbart efter
vandprøvernes ankomst til laboratoriet og efter 1, 2, 5, 12 og 28 dages
inkubation af vandprøverne. Ifølge DS/EN ISO 6222:2000 vedrørende
Vandundersøgelse. Bestemmelse af antal mikroorganismer i gærekstraktagar ved
22°C og 36°C må vandprøverne opbevares ved 2-5°C i højest 12 timer, før
analysen påbegyndes. I nærværende forsøg var dette ikke praktisk muligt på
grund af lang transporttid, og DS/EN ISO 6222:2000 blev derfor justeret,
således at opbevaringstiden ved 5°C blev maksimalt 19 timer. Denne justering
kan betyde, at de første målinger er svagt forhøjede, hvis der har været vækst
allerede under transporten af vandprøven frem til laboratoriet. Denne ændring
i forsøgsproceduren anses dog for værende af mindre betydning for
nærværende undersøgelse, hvor det maksimale kimtal ønskes bestemt.
Kimtallet er bestemt som dybdeudsæd ved henholdsvis 22 og 36ºC som
beskrevet i DS/EN ISO 6222:2000 Vandundersøgelse. Bestemmelse af antal
mikroorganismer i gærekstraktagar ved 22°C og 36°C.
Efter anbefaling fra Miljøstyrelsen blev vækstforsøgene tilrettelagt efter
retningslinerne for henstandsforsøg som beskrevet i miljøprojekt 719
(Jørgensen et al., 2002). I det nævnte miljøprojekt findes imidlertid ingen
beskrivelse af, hvorledes fortyndingsrækkerne til kimtællingerne blev udført. I
nærværende forsøg blev den i DS/EN ISO 6222:2000 beskrevne
fremgangsmåde med en peptone salt opløsning (DS/EN ISO 6887-1:1999)
anvendt. I miljøprojekt 719 (Jørgensen et al., 2002) blev kimtallene desuden
bestemt ved 21 og 37ºC og ikke som i nærværende undersøgelse ved 22 og
36ºC, som det ligeledes findes foreskrevet i DS/EN ISO 6222:2000. ISOprotokollen
har en temperaturtolerance på ±2°C, og begge fremgangsmåder
opfylder derfor protokollens betingelser.
Det er vores vurdering, at henstandsforsøg som beskrevet i Miljøprojekt 719
(Jørgensen et al., 2002) i denne sammenhæng kan give et for lavt estimat for
eftervækstpotentialet i vandprøverne. Ved henstandsforsøg vil en del
bakterieceller sedimentere og efterfølgende danne biofilm på kolbens bund.
Ved udtag af delprøver fra kolben er der derfor risiko for at undervurdere
kimtallet, idet noget af biomassen findes som biofilm på kolbens bund og ikke
som planktoniske celler i suspension. Desuden har bakterier i miljøprøver en
udpræget tendens til at aggregere (flokkulering) i stillestående medier, hvilket

vil give en undervurdering af kimtallet, når de talte kolonier kan være startet af
flere celler i et aggregat og ikke af en enkelt celle.
Inkubationerne er derfor gennemført som rystekulturer, hvorved hovedparten
af cellerne holdes i suspension og graden af aggregering minimeres.
Forskellen i kimtal for henstandskulturer og rystekulturer fremgår af figur 7,
hvor vandprøver fra samme boring blev inkuberet henholdsvis med og uden
omrystning. Som det ses af figur 7, udgjorde kimtallene i henstandskulturen
mod slutningen af inkubationen kun omkring 20 % af kimtallene bestemt i
rystekulturen.
Figur 7. Sammenligning af kimtal i rystekulturer og henstandskulturer inkuberet ved
15°C. Tællingerne er angivet logaritmisk ±1 standardafvigelse.
4.2 Kimtal
Tendensen i den tidslige udvikling i kimtallene var meget forskellig i de
undersøgte vandprøver, og udvalgte eksempler fremgår af figur 8. Alle prøver,
med undtagelse af Astrup 1, Astrup 2 og Darum 3, viste en hurtig,
eksponentiel vækst i det totale kimtal (22°C) i de første 5 til 7 dage. For nogle
prøver, som eksempelvis Fanø 6 og Fanø 9, blev denne vækstfase afløst af en
stagnation med svagt faldende totale kimtal. For vandprøver fra andre
boringer, eksempelvis Fanø 2 og Fanø 4, blev den initielle hurtige vækst
efterfulgt af endnu en eksponentiel vækstfase, men med længere
fordoblingstider. Disse prøver nåede ikke op i stationærfasen i løbet af en
måneds inkubation, og det har derfor ikke været muligt at estimere det
maksimale kimtal præcist for disse prøver. Samtlige tidslige udviklinger i
kimtal for alle vandprøver fremgår af bilag 3.
23

24
Figur 8. Tidslig udvikling i kimtal for grundvandsprøver inkuberet ved 15°C. Kimtal er opgjort ved
både 22 og 36°C og angivet logaritmisk ±1 standard afvigelse.
Kimtallet ved 36°C varierende meget i de undersøgte vandprøver, og således
var der i 21 ud af 29 prøver vækst af kim ved 36°C. Kimtallet ved 36°C
varierede i disse vandprøver fra 8×10 2 til 2×10 6 CFU/ml (log 10 =2,9-5,6) og
udgjorde således mellem 0,4% og 60 % af kimtallet ved 22°C, tabel 3. I nogle
vandprøver var forløbet af den tidslige populationsudvikling i kim ved 36°C
stort set identisk med forløbet af kimtal ved 22 grader, som eksempelvis for
Fanø 6, figur 8, hvorimod det i andre vandprøver viste et helt andet forløb,
som eksempelvis Fanø 4, figur 8. Vejby-prøverne adskilte sig fra de øvrige
prøver, idet kimtallet ved 36°C i starten var højere end kimtallet ved 22 °C.
Dette skyldtes sandsynligvis, at nogle bakterier voksede hurtigt ved høje
temperaturer, således at de udviklede synlige kolonier på agarplader der blev

inkuberet 44 timer ved 36 °C, mens de samme bakterier voksede langsomt
ved lavere temperatur, således at de ikke udviklede synlige kolonier i løbet af
68 timers inkubering ved 21 °C.
Tabel 3. Indhold af NVOC og maksimale kimtal for grundvandsprøver inkuberet ved 15
°C.
Kimtal 22°C
Kimtal 36°C
Prøve NVOC CFU/ml Standard CFU/ml Standard
mg/ml
afvigelse
afvigelse
Fanø 1 3,5 4,91×10 5 6,7×10 4 1,25×10 5 1,1×10 4
Fanø 2 3,9 9,91×10 5 9,5×10 4 0,00×10 0 0,0×10 0
Fanø 3 4,4 5,45×10 6 7,0×10 5 1,83×10 6 1,3×10 5
Fanø 4 4,8 1,79×10 6 1,3×10 5 1,99×10 5 1,4×10 4
Fanø 5 4,1 1,52×10 6 1,2×10 5 1,95×10 5 1,3×10 4
Fanø 6 3,9 5,10×10 5 7,1×10 4 2,85×10 5 1,7×10 4
Fanø 7 4,7 2,66×10 6 1,6×10 5 1,29×10 5 1,1×10 4
Fanø 8 4,3 5,73×10 6 7,2×10 5 0,00×10 0 0,0×10 0
Fanø 9 4,6 8,30×10 5 9,1×10 4 0,00×10 0 0,0×10 0
Fanø 10 5,5 3,36×10 5 5,5×10 4 7,82×10 4 8,4×10 3
Sekær 1 1,4 1,09×10 6 1,0×10 5 1,27×10 5 1,1×10 4
Sekær 2 0,9 4,45×10 5 6,4×10 4 2,86×10 5 1,6×10 4
Astrup 1 0,7 2,00×10 1 1,4×10 1 0,00×10 0 0,0×10 0
Astrup 2 0,8 5,00×10 1 2,2×10 1 0,00×10 0 0,0×10 0
Ho 1 4,7 9,64×10 4 9,4×10 3 2,00×10 0 1,4×10 0
Ho 2 4,8 1,89×10 5 1,3×10 4 8,00×10 2 2,8×10 2
Ho 3 4,7 6,40×10 6 8,0×10 5 1,82×10 0 1,3×10 0
Darum 1 1,8 2,02×10 5 1,4×10 4 1,06×10 5 9,8×10 3
Darum 2 1,4 3,40×10 5 5,8×10 4 7,27×10 4 8,1×10 3
Darum 3 1,6 3,00×10 3 1,7×10 3 0,00×10 0 0,0×10 0
Vejby1 14,0 1,27×10 6 1,1×10 5 2,75×10 5 1,6×10 4
Vejby2 19,2 5,27×10 5 6,9×10 4 4,09×10 5 6,1×10 4
Vejby3 21,6 8,91×10 5 9,0×10 4 2,82×10 5 1,6×10 4
Vejby5 14,0 1,08×10 6 1,0×10 5 5,27×10 5 6,9×10 4
Vejby6 12,4 3,45×10 5 5,6×10 4 4,09×10 5 6,1×10 4
Vejby8 8,7 5,10×10 5 7,1×10 4 5,09×10 4 6,8×10 3
Vejby9 8,0 7,40×10 5 8,6×10 4 2,64×10 4 4,9×10 3
Vejby10 5,0 5,70×10 5 7,5×10 4 1,45×10 5 1,1×10 4
Vejby11 3,7 8,30×10 5 9,1×10 4 4,00×10 4 6,0×10 3
I figur 9 er det maksimale antal kim ved 36°C plottet det maksimale kimtal
ved 22 °C. Det fremgår heraf, at enten voksede der en stor population frem af
bakterier, der kunne gro ved 36°C, eller også var de fuldstændig fraværende. I
8 ud af 29 vandprøver kunne kim ved 36°C ikke påvises, det vil sige at
indholdet var under detektionsgrænsen på 1 CFU/ml.
25

26
Figur 9. Sammenhæng mellem de maksimale kimtal ved 36°C og maksimale kimtal ved
22°C for grundvandsprøver inkuberet ved 15°C. Tællingerne er angivet logaritmisk ±1
standard afvigelse.
Ved eksponentiel vækst udkonkurrerer de celler, der tilfældigvis er til stede og
som klarer sig godt under de givne vækstbetingelse, de andre celler, således at
populationerne hurtig domineres af nogle få celletyper. Hvis de dominerende
celletyper tilfældigvis kan gro ved 36 °C, vil de derfor udgøre en betragtelig
del af de totale populationer. Dette bekræftedes af en lille variation i kolonimorfologi
og farve på de talte plader. Det kan derfor ikke konkluderes, at
vandprøverne med kim ved 36 °C også ville udvise en tilsvarende vækst i
vandforsyningen, idet vækstbetingelserne her er anderledes end i kolber, og
kan selektere for andre celletyper.
Reproducerbarheden i forsøgene blev undersøgt ved at gentage udtagningen
af vandprøver fra boringerne Fanø 1 og Fanø 3, hvor det første udtag blev
foretaget den 1. november 2005 og det andet udtag den 13. december 2005.
Vandprøverne udtaget på de to datoer havde stort set samme kemiske
sammensætning som tidligere vist i tabel 2. Udviklingen i kimtal fremgår af
figur 10. Udviklingen i kim talt ved 22°C forløb stort set ens i Fanø3
vandprøverne udtaget med 6 ugers mellemrum, mens forløbet i Fanø 1
prøverne var mindre ensartet. Udviklingen i kim ved 36°C viste sig at være
meget forskellig, hvad angår såvel andelen af kim der kunne vokse ved 36 °C
som kurvernes forløb. Vandprøverne indeholdt i starten af inkubationen kun
20-300 kim/ml, hvorefter antallet af kim i løbet af inkubationen steg op til
100.000 gange. De observerede variationer skyldes sandsynligvis, at en sådan
eksponentiel vækst af små konkurrerende bakteriepopulationer er et ikkelineært
system, hvor slutresultatet er meget påvirkeligt af små forskelle i
begyndelsesbetingelserne, f.eks. forskelle i sammensætningen af bakterier eller
tilstedeværelse af protozoer og bakteriofager.

Figur 10. Test af reproducerbarhed. Vækstpotentialet er testet for vandprøver udtaget fra
boringerne Fanø 1 og Fanø 3, hvor det første udtag fandt sted den 1. november 2005 og
det andet udtag den 13. december 2005. Kimtal er opgjort ved både 22 og 36°C og
angivet logaritmisk ±1 standard afvigelse.
De undersøgte vandprøver udviste generelt høje kimtal, men det er tvivlsomt
om ligeså høje kimtal vil kunne findes i stillestående vand i vandforsyningernes
rørsystemer, da en del af det opløste kulstof må forventes at blive fjernet
under vandbehandlingen i forbindelse med bl.a. iltning og filtrering. Det må
desuden forventes, at biofilm i vandforsyningernes rørsystemer opnår en
ligevægt, hvor den tilgængelige mængde NVOC hovedsageligt forbruges til
biofilm-cellernes basalrespiration. Hovedparten af NVOC i rørsystemerne må
derfor forventes ikke at føre til de kraftige stigninger i kimtal, som er
observeret i kolberne, men derimod forbruges til at opretholde en mere eller
mindre konstant mængde biofilm i distributionssystemet. Kolbeforsøgene
siger derfor noget om de relative forskelle mellem vandprøverne, men ikke
noget om de absolutte kimtal i drikkevandet.
4.3 Kimtal og NVOC
Data for indhold af NVOC, det maksimale kimtal ved 22°C samt det
maksimale antal kim ved 36°C fremgår af tabel 3. For at afgøre om kimtallene
afhænger af vandprøvernes indhold af NVOC, er de maksimalt målte kimtal
(22°C) plottet mod koncentrationen af NVOC, figur 11.
Det fremgår af figuren, at der på grundlag af det foreliggende datamateriale
ikke kan påvises nogen direkte sammenhæng mellem indholdet af NVOC og
det maksimale kimtal (R
27
2
= 0,001). Kimtallene for Ho 3, Fanø 3 og Fanø 8
var betydeligt højere end de andre kimtal (Ho 3 = 6,4±0,8×10 6 , Fanø 3 =
5,5±0,3×10 6
, Fanø 8 = 5,7±0,7×10 6
). Medtages disse tre prøver ikke i
korrelationsanalysen, stiger korrelationskoefficienten (R 2 ) en anelse til 0,032,
hvilket stadig er meget lavt, figur 11. Dette er ikke overraskende, når man
tager vækstforløbene som vist i figur 8 i betragtning. Da ikke alle prøver havde
nået stationærfasen efter en måneds inkubation, må det forventes at kimtallet
for nogle prøver ville blive højere ved forlænget inkubation, før alt
assimilerbart NVOC ville være forbrugt til vækst. Da det ikke vides, hvor stor
en andel af det målte NVOC der er assimilerbart, er det ikke muligt på det
nuværende datagrundlag at påvise en sammenhæng mellem det maksimale

28
kimtal og NVOC.
Figur 11. Maksimale kimtal (CFU/ml ved 22 °C) plottet mod koncentrationen af NVOC.
Korrelationsanalyse med alle prøver (til venstre) samt korrelationsanalyse uden prøverne Ho 3,
Fanø 3 og Fanø 8 (til højre). Tællingerne er angivet ±1 standard afvigelse
Data for NVOC-indhold, kimtal talt ved 22 grader efter 12 dage, samt kimtal
ved 36° efter 12 dage fremgår af tabel 4. For bedre at kunne sammenligne
kimtal for vækstkurver med forskelligt forløb er kimtal for dag 12 (22°C), det
vil sige efter den første vækst er overstået, plottet mod koncentrationen af
NVOC, figur 12.

Tabel 4. Indhold af NVOC og kimtal for grundvandsprøver inkuberet i 12 dage ved 15 °C.
Kimtal 22°C
Kimtal 36°C
Prøve NVOC CFU/ml Standard CFU/ml Standard
mg/ml
afvigelse
afvigelse
Fanø 1 3,5 4,91×10 5 6,7×10 4 3,64×10 4 5,7×10 3
Fanø 2 3,9 5,27×10 5 6,9×10 4 0,00×10 0 0,0×10 0
Fanø 3 4,4 1,66×10 6 1,2×10 5 2,09×10 4 4,4×10 3
Fanø 4 4,8 3,27×10 5 5,5×10 4 1,13×10 5 1,0×10 4
Fanø 5 4,1 3,45×10 5 5,6×10 4 1,13×10 5 1,0×10 4
Fanø 6 3,9 4,27×10 5 6,2×10 4 2,28×10 5 1,4×10 4
Fanø 7 4,7 5,45×10 5 7,0×10 4 1,29×10 5 1,1×10 4
Fanø 8 4,3 3,27×10 5 5,5×10 4 0,00×10 0 0,0×10 0
Fanø 9 4,6 8,00×10 5 8,5×10 4 0,00×10 0 0,0×10 0
Fanø 10 5,5 3,36×10 5 5,5×10 4 1,73×10 4 4,0×10 3
Sekær 1 1,4 3,00×10 5 5,5×10 4 1,22×10 5 1,1×10 4
Sekær 2 0,9 2,90×10 5 5,4×10 4 4,64×10 4 6,5×10 3
Astrup 1 0,7 0,00×10 0 0,0×10 0 0,00×10 0 0,0×10 0
Astrup 2 0,8 5,00×10 1 2,2×10 1 0,00×10 0 0,0×10 0
Ho 1 4,7 9,09×10 4 2,9×10 4 0,00×10 0 0,0×10 0
Ho 2 4,8 1,89×10 5 1,3×10 4 8,00×10 2 2,8×10 2
Ho 3 4,7 6,40×10 6 8,0×10 5 0,00×10 0 0,0×10 0
Darum 1 1,8 2,02×10 5 1,4×10 4 1,05×10 5 9,7×10 3
Darum 2 1,4 3,40×10 5 5,8×10 4 7,27×10 4 8,1×10 3
Darum 3 1,6 1,38×10 2 1,1×10 1 0,00×10 0 0,0×10 0
Vejby1 14,0 1,27×10 6 1,1×10 5 2,45×10 4 4,7×10 0
Vejby2 19,2 5,27×10 5 6,9×10 4 1,95×10 5 1,3×10 4
Vejby3 21,6 8,91×10 5 9,0×10 4 1,55×10 4 3,7×10 3
Vejby5 14,0 3,27×10 5 5,5×10 4 1,30×10 5 1,1×10 4
Vejby6 12,4 3,45×10 5 5,6×10 4 2,08×10 5 1,4×10 4
Vejby8 8,7 4,27×10 5 6,2×10 4 4,82×10 4 6,6×10 3
Vejby9 8,0 5,45×10 5 7,0×10 4 2,36×10 4 4,6×10 3
Vejby10 5,0 3,27×10 5 5,5×10 4 1,13×10 5 1,0×10 4
Vejby11 3,7 8,00×10 5 8,5×10 4 2,82×10 4 5,1×10 3
Som det fremgår af figur 12 er der på baggrund af de foreliggende data ingen
umiddelbar sammenhæng mellem kimtal efter 12 dage og koncentrationen af
NVOC (R 2 = 0,006). Kimtallet for Ho 3 efter 12 dage var usædvanligt højt
(Ho 3 = 6,4±0,8×10 6 ). Medtages denne prøve ikke i korrelationsanalysen
stiger korrelationskoefficienten (R 2 ) til 0,146, hvilket stadig er meget lavt.
Figur 12. Kimtal (CFU ved 22 °C) efter 12 dages inkubation plottet mod
koncentrationen af NVOC. Korrelationsanalyse med alle prøver (til venstre)
samt korrelationsanalyse uden prøven Ho 3 (til højre). Tællingerne er 29
angivet ±1 standard afvigelse.

30
4.4 Kimtal – udbytteberegninger
Ved udbytteberegninger kan man anslå, hvor stor en del af NVOC, der er
forbrugt til fremvækst af kim. Dette er samtidig en kontrol af kimtællingerne,
idet kulstofforbruget til fremvækst af kim ikke må overstige 100% af NVOCindholdet.
Vækstudbyttet, målt som antal kim/mg kulstof, er til en vis grad
afhængig af hvilke bakteriearter der omsætter kulstoffet idet nogle arter har
større celler end andre og derfor giver lavere udbytte målt som kimtal.
Desuden indeholder ikke alt kulstof den samme mængde energi, således
indeholder aromatiske forbindelser mere energi end for eksempel
sukkerstoffer. Det er tidligere påvist at vækstudbyttet for Sphingomonas
sp.LH128, der gror på polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH), er
1,3±0,1×10 9 CFU per milligram PAH (Johnsen et al, 2006). Refraktært
organisk kulstof som NVOC har ofte et højt indhold af cykliske forbindelser i
form af humusstoffer, og det er derfor rimeligt at bruge vækstudbyttet på
PAH til at estimere den omsatte mængde NVOC ud fra vandprøvernes
maksimale kimtal. Resultatet af disse beregninger fremgår af tabel 5.
Vækstudbyttet varierende meget i de forskellige vandprøver. Udbytter på
under 5% omsat NVOC blev fundet i prøverne Astrup 1, Astrup 2, Darum 3,
Fanø 10, Ho 1, Ho 2, Vejby 2, Vejby 3 og Vejby 6, hvorimod udbyttet var
omkring 100% i prøverne Fanø 3, Fanø 8 og Ho 3. Vækstudbyttet kan være
undervurderet i enkelte prøver, hvis der var protozoer i vandet, idet protozoer
er en-cellede rovdyr der lever af bakterier. En anden faktor, der kan føre til
underestimering af kimtallet samt introducere variation mellem replikate
forsøg, er bakteriofager. Bakteriofager er vira der nedbryder bakterieceller. De
kan enten forekomme som frie fag-partikler eller de kan findes som hvilende
pro-fager i bakteriecellerne. Disse pro-fager aktiveres fra tid til anden, og kan
nedbryde delpopulationer af bakterier.
Tabel 5. Udbytteberegninger. Teoretisk forbrugt mængde NVOC beregnet ud fra de
maksimalt observerede kimtal. Beregningerne er baseret på en antagelse om at der til
fremvækst af 1,3×10 9 kim forbruges 1 mg NVOC.
Prøve
Målt
NVOC
(mg/l)
Beregnet NVOC-forbrug
(mg/l)
Beregnet NVOC-forbrug
i pct. af målt NVOC
Fanø 1 3,5 0,38 11%
Fanø 2 3,9 0,76 20%
Fanø 3 4,4 4,19 96%
Fanø 4 4,8 1,38 29%
Fanø 5 4,1 1,17 29%
Fanø 6 3,9 0,39 10%
Fanø 7 4,7 2,05 43%
Fanø 8 4,3 4,41 102%
Fanø 9 4,6 0,64 14%
Fanø 10 5,5 0,26 5%
Sekær 1 1,4 0,84 59%
Sekær 2 0,9 0,34 36%
Astrup 1 0,7 0,00 0%
Astrup 2 0,8 0,00 0%
Ho 1 4,7 0,07 2%
Ho 2 4,8 0,15 3%
Ho 3 4,7 4,92 105%
Darum 1 1,8 0,16 8%

Darum 2 1,4 0,26 19%
Darum 3 1,6 0,00 0%
Vejby1 14,0 0,98 7%
Vejby2 19,2 0,41 2%
Vejby3 21,6 0,69 3%
Vejby5 14,0 0,83 6%
Vejby6 12,4 0,27 2%
Vejby8 8,7 0,39 4%
Vejby9 8,0 0,57 7%
Vejby10 5,0 0,44 9%
Vejby11 3,7 0,64 17%
Det er en forudsætning i ovenstående udbytteberegninger at bakterierne
fortrinsvis gror på NVOC. Men bakterier i grundvand kan også forbruge
andre kulstof- og energikilder. I anoxisk grundvand kan der være svovlbrinte,
der er en god energikilde for bakterierne, når vandet iltes. En del af denne
svovlbrinte blæses ud af vandet ved beluftning i vandværkerne
vandbehandling, men da vores vandprøver ikke har været gennem denne
vandbehandling, kan det ikke udelukkes at nogle kim kan skyldes vækst på
svovlbrinte.
Ligeledes kan metanoxiderende bakterier vokse med grundvandets
metanindhold som kulstofkilde. Vandet fra boringerne indeholdt methan fra
under detektionsgrænsen og op til 3 mg/l, bilag 2. Hvis denne mængde metan
blev oxideret mikrobielt, ville kimtallet for mange af vandprøverne således for
en stor part kunne udgøres af metanoxiderende bakterier. Dette er dog mindre
sandsynligt da vækstpotentialerne er bestemt i Erlenmeyerkolber, hvor gasser
frit kan udveksles med den omgivende luft. Vi forventer derfor at metanen er
afdampet fra vandprøverne. I vandbehandlingen på vandværkerne må man
ligeledes forvente at en stor del af methanen blæses ud af vandet ved
beluftning.
Det ses af tabel 5, at de beregnede mængder forbrugt NVOC ikke væsentligt
overstiger 100%, hvilket indikerer at svovlbrinte og metan var af mindre
betydning for kimtallene. Tabel 11 viser desuden at andelen af NVOC, der
kunne udnyttes af bakterierne til fremvækst af kim, var varierende og i nogle
tilfælde meget lav.
4.5 Kimtal og jernindhold
To vandprøver, Astrup 1 og Astrup 2 afveg fra de generelle tendenser. I disse
prøver var der var nærmest intet potentiale for vækst (figur 8). Vandprøverne
fra disse to boringer var karakteriseret ved et ekstremt højt indhold af opløst
jern (15-19 mg/l) som tidligere vist i tabel 2. Dette tyder på, at jern har en
indflydelse på hvor meget NVOC der kan omdannes til kim. I figur 13 er de
maksimale kimtal ved 22°C derfor plottet mod koncentrationen af opløst jern.
31

32
Figur 13 Maksimale kimtal (CFU ved 22 °C) plottet mod koncentrationen af
opløst jern (til venstre), samt beregnet andel af NVOC forbrugt til vækst
plottet mod koncentrationen af opløst jern (til højre).
Det ses at de højeste kimtal ved 22°C findes i vandprøver med lavt
jernindhold. Denne tendens bliver tydeligere hvis man i stedet for kimtal ved
22°C plotter procentdelen af NVOC der forbruges til kim (tabel 5) mod
jernindholdet (figur 12). Det foreliggende datamateriale indikerer at hvis
jernindholdet overstiger 4 mg/l udnyttes under 10% af NVOC til fremvækst af
kim. Det ser således ud til, at jernindholdet bestemmer hvor stor en
procentdel af NVOC der kan omdannes til biomasse, snarere end hvor mange
kim der totalt vokser frem. I forbindelse med at det opløste jern blev iltet, kan
det tænkes at NVOC fældede ud sammen med det oxiderede jern, hvorved
dette NVOC ikke længere var tilgængeligt for cellerne. Ved
jernkoncentrationer under 4 mg/l ser det ud til, at være andre faktorer der
styrer fremvæksten af kim f.eks. sammensætningen af NVOC og de bakterielle
samfund som beskrevet ovenfor.

5 Konklusion
På baggrund af det foreliggende datamateriale, der er fremkommet ved
undersøgelser af grundvand fra forskellige dybder og magasintyper, ser det ud
til at det ikke er den totale koncentration af NVOC der er afgørende for
kimtallet, men derimod indholdet af opløst jern, sammensætningen af
kulstoffet og sammensætningen af de mikrobielle samfund. Kulstoffets
assimilerbarhed varierede i de forskellige vandprøver, hvilket må forventes at
afhænge både af sammensætningen af NVOC og sammensætningen af
vandets mikrobielle samfund, idet forskellige bakterier kan udnytte forskellige
kulstofkilder. Lave kimtal kan desuden skyldes at nogle bakterielle
delpopulationer er ædt af protozoer.
Ved jern-koncentrationer over 4 mg/l synes jern at være den kontrollerende
faktor, der bestemmer hvor stor en procentdel af NVOC der kan forbruges til
fremvækst af kim.
Undersøgelsen har imidlertid vist, at der i mange af vandprøverne fandtes et
stort potentiale for eftervækst, men undersøgelsen viser ikke hvorvidt dette
potentiale faktisk kommer til udtryk i vandforsyningen, hvor bl.a.
vandbehandlingen kan indvirke på den faktiske koncentration af NVOC i det
til forbrugerne distribuerede vand.
Da der ikke er påvist nogen direkte sammenhæng mellem totalt indhold af
NVOC og eftervækst målt som kimtal, kan det ikke afgøres hvorvidt et totalt
NVOC-indhold større end 4 mg/l generelt vil medføre forøget vækst i
vandforsyningernes ledningsnet.
33

6 Referencer
Bruun-Petersen, J. 1990. Det brune grundvand i Ribe amt. Dansk Geologisk
Forening, Årsskrift for 1987-89: 103-107
Ernstsen, V., C. Langtofte Larsen og L. Tovgaard. 2005. NVOC krav til
drikkevand. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 18.
Jensen, L. 2006. Frederiksborg Amt. Mulitfilterboring Vejby 1, DGU nr.
186.854. Rapport udarbejdet af Geo-Log Aps,
Jørgensen, C., H.-J. Albrechtsen, E. Arvin og B. B. Corfitzen. 2002.
Undersøgelse af bakterieantal og eftervækstpotentiale i vandværksvand.
Miljøprojekt 719. Miljøstyrelsen.
Johnsen, A. R., J. R. de Lipthay, S. Sørensen, F. Ekelund, P. Christensen, O.
Andersen, U. Karlson og C. S. Jacobsen. 2006. Microbial degradation of
street dust PAHs in microcosms simulating diffuse pollution of urban soil.
Environmental Microbiology 8:535-545.
35

Bilag 1. Borebeskrivelser
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Fanø Kommunale Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.1
BORERAPPORT
Udskrevet 16/3 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1044
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 16/5 1988 Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 7,5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 12423
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 462694, 6140872
Prøver
- modtaget : 20/6 1988
- beskrevet : 9/1 1995
- antal gemt :
antal : 10
af : PJ
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4,24 meter u.t. 16/5 1988 18,5 m³/t 2 meter
Notater : Gruskastning nr.3
24
Filter (i1)
0,5mm
30
31
ø ukendt
ø200
es
hs
meter u.t.
0 MULD, stærkt sandet, stærkt indh. af planterester, sortbrun, kalkfri. (muld).
0,3 SAND, fint-mellem, gulbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
1,5 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
3 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
7 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
æol pg
11 SAND, fint og mellem, brungrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
15
SAND, fint og mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial
saltvandssand).
18
SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
22 SAND, mest mellem, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial
saltvandssand).
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 11 æolisk - postglacial
11 - 31 marin - postglacial
27 SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
Figur A. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 1 (DGU arkivnr. 130.1044).
ma
r
5
10
15
20
25
30
37

38
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Fanø Kommunale Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.2
BORERAPPORT
Udskrevet 16/3 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1045
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 25/5 1988 Boringsdybde : 32,5 meter Terrænkote : 7,5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 12424
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 462750, 6140901
Prøver
- modtaget : 20/6 1988
- beskrevet : 1/2 1995
- antal gemt :
antal : 11
af : AGR/JFR
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4,8 meter u.t. 25/5 1988
17 m³/t 1,7 meter
Notater : Gruskastning nr.3
25
Filter (i1)
0,5mm
31
32,5
ø ukendt
ø200
es
s
hs
meter u.t.
0 MULD, sandet, stærkt indh. af planterester, mørk brun, kalkfri. (muld).
0,3 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
æol pg
3 SAND, mest mellem, lys brungrå, kalkfri. (sand).
5 SAND, mest mellem, få klumper af muld, lys gråbrun, kalkfri. (sand). Note: muldklumper mørkbrune.
10 SAND, mest fint, få klumper af ler, olivengrå, skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
14 SAND, fint og mellem, få klumper af silt, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
18 SAND, mest mellem, få klumper af silt, olivengrå, skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig.
(postglacial saltvandssand). Note: silt er organisk holdig.
21
SAND, fint og mellem, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
22 SAND, mest mellem, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
26
SAND, mest mellem, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
29 SAND, mellem og groft, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 3 æolisk - postglacial
3 - 10 æolisk/marin - postglacial
10 - 32,5 marin - postglacial
Figur B. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 2 (DGU arkivnr. 130.1045).
ma
r
5
10
15
20
25
30

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Fanø Kommunale Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.3
BORERAPPORT
Udskrevet 16/3 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1046
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 17/5 1988 Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 7,5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 12425
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 462846, 6140899
Prøver
- modtaget : 20/6 1988
- beskrevet : 27/1 1995
- antal gemt : 0
antal : 9
af : AGR/JFR
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4,3 meter u.t. 17/5 1988
22 m³/t 2 meter
Notater : Gruskastning nr.3
22,5
Filter (i1)
0,5mm
28,5
31
ø ukendt
ø200
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 8 æolisk - postglacial
8 - 9 æolisk/marin - postglacial
9 - 31 marin - postglacial
meter u.t.
0
SAND, mest fint, indh. af planterester, mørk gråbrun, kalkfri. (sand).
es
0,3 SAND, fint og mellem, lys brungrå, kalkfri. (postglacial flyvesand).
hs
4 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
7
SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
8 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri. (sand). Note: antageligt flyvesand eller marint sand.
9
SAND, fint og mellem, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig. (postglacial
saltvandssand).
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
æol pg
15 SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
21 SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
Note: mange mørke mineraler i grovsandsfraktionen.
26 SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
Figur C. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 3 (DGU arkivnr. 130.1046).
ma
r
5
10
15
20
25
30
39

40
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Fanø Kommunale Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.4
BORERAPPORT
Udskrevet 16/3 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1047
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 24/5 1988 Boringsdybde : 34 meter Terrænkote : 7,5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 12426
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 462956, 6140885
Prøver
- modtaget : 20/6 1988
- beskrevet : 6/1 1995
- antal gemt :
antal : 12
af : PJ
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4,04 meter u.t. 24/5 1988
27 m³/t 1,5 meter
Notater : Gruskastning nr.3
27
Filter (i1)
0,5mm
33
34
ø ukendt
ø200
es
meter u.t.
0 SAND, fint og mellem, muld-holdig, indh. af planterester, sortbrun, kalkfri. (muld).
0,3 SAND, fint-mellem, lys brungrå, kalkfri. (postglacial flyvesand).
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
æol pg
4
SAND, fint-mellem, få klumper af muld, svagt indh. af planterester, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial
flyvesand).
6 SAND, mest mellem, mange klumper af muld, indh. af planterester, gråbrun, kalkfri. (postglacial
flyvesand).
7
SAND, mest mellem, klumper af silt, svagt indh. af planterester, lys gulbrun, kalkfri. (postglacial
hs flyvesand).
hl 11 SAND, mellem og groft, klumper af ler, lys gulbrun, mange skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
hs 13
LER, siltet, gytje-holdig, horisontal lagdeling, olivenbrun, skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(postglacial saltvandsler). Note: få gruskorn.
16 SAND, mest mellem, få klumper af ler, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
hg
20 SAND OG GRUS, mellem+groft og fint, lys gulbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
hs
(postglacial saltvandsgrus).
22
SAND, mest mellem, få klumper af ler, brungrå, kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
25 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial
saltvandssand).
30 SAND, mest groft, svagt gruset, lys gråbrun, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial
saltvandssand).
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 11 æolisk - postglacial
11 - 34 marin - postglacial
Figur D. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 4 (DGU arkivnr. 130.1047).
ma
r
5
10
15
20
25
30

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Fanø Kommunale Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.5
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1048
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 10/5 1988 Boringsdybde : 34 meter Terrænkote : 7,5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 12427
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 463081, 6140873
Prøver
- modtaget : 20/6 1988
- beskrevet : 11/1 1995
- antal gemt :
antal : 10
af : NSL/PJ
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4,05 meter u.t. 19/5 1988
30 m³/t 2 meter
Notater : Gruskastning nr.3
27
Filter (i1)
0,5mm
33
34
ø ukendt
ø200
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 8 æolisk - postglacial
8 - 34 marin - postglacial
meter u.t.
Klimastratigrafi
es
Dannelsesmiljø
0 0
MULD, svagt sandet, stærkt indh. af planterester, gulbrun, kalkfri. (muld).
æol pg
0,3 SAND, mest mellem, klumper af muld, gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand). Note: Velsorteret.
hs
3 SAND, mest mellem, lys brungrå, kalkfri. (postglacial flyvesand). Note: Velsorteret.
8 SAND, mest mellem, mange klumper af ler, indh. af skaller, lys gulbrun, kalkholdig. (postglacial
saltvandssand). Note: lerklumper (små).
12 SAND, mest fint, stærkt indh. af skaller, brungrå, kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
16 SAND, fint og mellem, stærkt indh. af skaller, brungrå, kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
19 SAND, mest mellem, indh. af skaller, lys gulbrun, kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
24 SAND, mest mellem, indh. af skaller, brungrå, kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
27 SAND, mest groft, svagt indh. af skaller, gråbrun, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
30 SAND, mest groft, svagt indh. af skaller, gråbrun, svagt kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
Figur E. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 5 (DGU arkivnr. 130.1048).
ma
r
5
10
15
20
25
30
41

42
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Fanø Kommunale Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.6
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1049
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 18/5 1988 Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 7,5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 12428
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 463201, 6140860
Prøver
- modtaget : 20/6 1988
- beskrevet : 11/1 1995
- antal gemt :
antal : 10
af : PJ
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 3,19 meter u.t. 18/5 1988
34 m³/t 2,4 meter
Notater : Gruskastning nr.3
24
Filter (i1)
0,5mm
30
31
ø ukendt
ø200
es
hs
meter u.t.
0 MULD, sandet, stærkt indh. af planterester, mørk gulbrun, kalkfri. (muld).
0,3 SAND, fint og mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
4 SAND, fint og mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
8 SAND, mest mellem, lys gråbrun, få skalfragmenter (kantede), svagt kalkholdig. (postglacial
saltvandssand).
12 SAND, mest fint, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
æol pg
16 SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
19 SAND, mest mellem, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial
saltvandssand).
21
SAND, mest mellem, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
Note: enk. gruskorn.
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 8 æolisk - postglacial
8 - 31 marin - postglacial
25 SAND, mellem-groft, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
28 SAND, mellem-groft, gråbrun, kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
Figur F. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 6 (DGU arkivnr. 130.1049).
ma
r
5
10
15
20
25
30

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Sandflod Hede, Fanø Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.7
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1157
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 5/6 1990 Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 6 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 14435
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 463307, 6140842
Prøver
- modtaget : 7/8 1990
- beskrevet : 5/1 1996
- antal gemt :
antal : 7
af : PJ
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 2,8 meter u.t. 5/6 1990
34 m³/t 2,1 meter
Notater : Nedlagt ler 15-17m.
24
Gruskastning
0,9-1,4mm
Filter (i1)
0,5mm
30
31
ø ukendt
ø200
meter u.t.
Klimastratigrafi
es
Dannelsesmiljø
0 0
SAND, fint-mellem, indh. af planterester, gråbrun, kalkfri. (muld).
æol pg
0,3 SAND, fint-mellem, svagt indh. af planterester, gråbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
hs
2 SAND, mest mellem, lys olivengrå, kalkfri. (postglacial flyvesand).
5 SAND, mest mellem, lys olivengrå, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
12 SAND, mest mellem, olivengrå, mange skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial
saltvandssand).
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 5 æolisk - postglacial
5 - 31 marin - postglacial
17 SAND, mest mellem, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
23 SAND, mellem-groft, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
Figur G. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 7 (DGU arkivnr. 130.1157).
ma
r
5
10
15
20
25
30
43

44
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Sandflod Hede, Fanø Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.8
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1158
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 6/6 1990 Boringsdybde : 30 meter Terrænkote : 5,5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 14439
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 463416, 6140826
Prøver
- modtaget : 7/8 1990
- beskrevet : 5/1 1996
- antal gemt :
antal : 8
af : PJ
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 2,3 meter u.t. 6/6 1990
43 m³/t 3,4 meter
Notater : Nedlagt ler 15-17m.
22,5
Gruskastning
0,9-1,4mm
Filter (i1)
0,5mm
28,5
30
ø ukendt
ø200
es
hs
meter u.t.
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 7 æolisk - postglacial
7 - 30 marin - postglacial
0 SAND, fint og mellem, muld-holdig, indh. af planterester, sortbrun, kalkfri. (muld).
0,3 SAND, mest fint, gulbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
3 SAND, fint-mellem, lys olivengrå, kalkfri. (postglacial flyvesand).
7 SAND, mest mellem, lys olivengrå, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
æol pg
14 SAND, mest mellem, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
17 SAND, mest mellem, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
25 SAND, mellem-groft, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand).
29 SAND, mellem og groft, gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial
saltvandssand). Note: få gruskorn.
Figur H. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 8 (DGU arkivnr. 130.1158).
ma
r
5
10
15
20
25
30

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Sandflod Hede, Fanø Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.9
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1159
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 7/6 1990 Boringsdybde : 31 meter Terrænkote : 5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 14440
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 463563, 6140811
Prøver
- modtaget : 7/8 1990
- beskrevet : 10/8 1992
- antal gemt :
antal : 9
af : OW
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 1,6 meter u.t. 7/6 1990
33 m³/t 1,9 meter
Notater : Nedlagt ler 13-15m.
24
Gruskastning
0,9-1,4mm
Filter (i1)
0,5mm
30
31
ø ukendt
ø200
es
hs
ds
meter u.t.
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 4 æolisk - postglacial
4 - 6 marin - postglacial
6 - 31 glacigen - glacial
0 SAND, mest fint, muld-holdig, indh. af planterester, mørk gråbrun, kalkfri. (sand).
0,3 SAND, mest mellem, lys brungrå, kalkfri. (postglacial flyvesand).
4 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
6 SAND, mest groft, svagt gruset, mørk gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
8 SAND, mest groft, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
13 SAND, mest fint, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
15 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
20 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
25 SAND, mest groft, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
æol pg
Figur I. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 9 (DGU arkivnr. 130.1159).
ma
r
glg
gl
5
10
15
20
25
30
45

46
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Sandflod Hede, Fanø Vandværk
6720 Fanø
Boring nr.10
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 130. 1160
Kommune : Fanø
Amt : Ribe
Boringsdato : 8/6 1990 Boringsdybde : 30 meter Terrænkote : 4,5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 14441
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode :
Indtag 1
Kortblad : 1113IIISØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 463678, 6140798
Prøver
- modtaget : 7/8 1990
- beskrevet : 1/12 1995
- antal gemt :
antal : 8
af : PJ
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 1,35 meter u.t. 8/6 1990
34 m³/t 1,8 meter
Notater : Nedlagt ler 14-16m.
23
Gruskastning
0,9-1,4mm
Filter (i1)
0,5mm
29
30
ø ukendt
ø200
s
hs
s
ds
meter u.t.
0 SAND, mest fint, svagt muld-holdig, indh. af planterester, gråbrun, kalkfri. (muld).
0,3 SAND, fint-mellem, lys gråbrun, kalkfri. (sand).
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0 - 0,3 terrigen - postglacial
0,3 - 3 æolisk/marin - postglacial
3 - 17 marin - postglacial
17 - 20 marin/glacigen - ant. postglacial/ant. glacial
20 - 30 glacigen - glacial
3 SAND, fint og mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
7 SAND, mellem og groft, svagt gruset, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
14 SAND, mest fint, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
17 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig. (sand). Note: få gruskorn.
20 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
25 SAND, mest groft, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
æol pg
Figur J. Geologisk beskrivelse af boringen Fanø 10 (DGU arkivnr. 130.1160).
ma
r
5
10
15
20
glg gl
25
30

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : OKSBY-BLÅVAND VANDVÆRK BOR 1
6857 Blåvand
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 120. 57
Kommune : Blåvandshuk
Amt : Ribe
Boringsdato : 9/11 1965 Boringsdybde : 58 meter Terrænkote : 10 meter o. DNN
Brøndborer :
MOB-nr :
BB-journr :
BB-bornr :
Formål :
Anvendelse :
Boremetode :
Indtag 1
50,2
Filter (i1)
Kortblad : 1113IIINV
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 449148, 6158500
Prøver
- modtaget :
- beskrevet :
- antal gemt :
af : G
Datum : EUREF89
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4,1 meter u.t. 9/11 1965
55 m³/t 2,4 meter 48 time(r)
57,6
58
ø203
ø ukendt
es
ft
hs
hg
hs
hg
hs
qi
ds
meter u.t.
0 (postglacial flyvesand).
4,9 (postglacial ferskvandstørv).
7 (postglacial saltvandssand).
15,2 (postglacial saltvandsgrus).
18,3 (postglacial saltvandssand).
19,3 (postglacial saltvandssand).
25,5 (postglacial saltvandsgytje (inkl. diatomegytje)).
26 (postglacial saltvandsgrus).
29 (postglacial saltvandssand).
31 (interglacial, interstadial saltvandssilt).
39,5 (glacial smeltevandssand).
49 (glacial smeltevandssand).
Figur K. Geologisk beskrivelse af boringen Ho 1 (DGU arkivnr. 120.57).
47

48
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : OKSBY-BLÅVAND VANDVÆRK, BOR 2
6857 Blåvand
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 120. 64
Kommune : Blåvandshuk
Amt : Ribe
Boringsdato : 29/7 1968 Boringsdybde : 59 meter Terrænkote : 10 meter o. DNN
Brøndborer :
MOB-nr :
BB-journr :
BB-bornr :
Formål :
Anvendelse :
Boremetode :
Indtag 1
51,5
Filter (i1)
Kortblad : 1113IIINV
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 449115, 6158511
Prøver
- modtaget :
- beskrevet :
- antal gemt :
af : B
Datum : EUREF89
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4,6 meter u.t. 29/7 1968
72 m³/t 4 meter
59
ø203
ø ukendt
s
s
g
s
g
l
s
g
meter u.t.
0 (sand).
3,4 (sand).
6,4 (tørv).
7 (sand).
12,8 (grus, sand og grus).
17,4 (sand).
27,5 (grus, sand og grus).
31,2 (ler).
39,5 (sand).
48,7 (sand).
51,5 (grus, sand og grus).
59 Boringen afsluttet i følgende bjergart : (grus, sand og grus).
Figur L. Geologisk beskrivelse af boringen Ho 2 (DGU arkivnr. 120.64).

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Oksby-Ho Vandværk
6857 Blåvand
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 120. 133
Kommune : Blåvandshuk
Amt : Ribe
Boringsdato : 29/9 1992 Boringsdybde : 67,8 meter Terrænkote : 11 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 11608
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandværksboring
Anvendelse : Vandværksboring
Boremetode : Lufthæve
Indtag 1
50
Filter (i2)
Kortblad : 1113IIINV
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 449209, 6158830
Prøver
- modtaget : 25/11 1992 antal : 29
- beskrevet : 16/1 1997 af : PJ
- antal gemt : 3
Datum : ED50
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4,9 meter u.t. 29/9 1992
90 m³/t 5 meter
ø400
ø63 ø200
hs
qs
ql
ds
meter u.t.
0 PLANTERESTER, mørk gulbrun, kalkfri. (muld).
dg
ds
62
66
Filter (i1)
67
67,8
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
meter u.t.
0,15 SAND, mest fint, lys gulbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
1 SAND, mest fint, lys gulbrun, kalkfri. (postglacial flyvesand).
2 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
5 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
8 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
12 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkfri. (postglacial saltvandssand).
16,5 SAND, fint og mellem, svagt gruset, slirer af ler, lys gråbrun, mange skalfragmenter
(kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand). Note: tynde slirer af gytje.
19 SAND, fint-mellem, få klumper af ler, lys gråbrun, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
22
SAND, mest fint, klumper af ler, lys olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
24
SAND, mest fint, få klumper af ler, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
26 SAND, mellem og groft, svagt gruset, klumper af gytje, mørk gråbrun, skalfragmenter
(kantede), kalkholdig. (postglacial saltvandssand). Note: sv. stenet.
27 SAND, mellem og groft, gruset, svagt stenet, olivengrå, skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(postglacial saltvandssand).
29
SAND OG GRUS, mellem+groft og fint, svagt stenet, olivengrå, få skalfragmenter (kantede),
kalkholdig. (postglacial saltvandsgrus).
30 SAND, mest mellem, lys olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (postglacial
saltvandssand).
31 SAND, stærkt siltet, svagt leret, horisontal lagdeling, olivengrå, skalfragmenter (kantede),
kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandssand). Prøve gemt.
35
LER, stærkt siltet, slirer af sand, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, skalfragmenter
(kantede), kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandsler). Prøve gemt.
37 LER, siltet, stærkt sandet, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, mange skalfragmenter
(kantede), kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandsler), Udført: foraminifer analyse.
0 - 0,15 terrigen - postglacial Prøve gemt. Note: se bilag.
0,15 - 2 æolisk - postglacial 39
SAND, mest mellem, lys olivengrå, få skalfragmenter (afrundede), kalkholdig,
2 - 31 marin - postglacial "smeltevandssand".
31 - 39 marin - interglacial - eem 43 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
39 - 67,8 glacigen - glacial 44 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
47 SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
50
SAND, mest mellem, lys gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
52
SAND, mellem og groft, gruset, gråbrun, få skalfragmenter (afrundede), kalkholdig,
Kronostratigrafi
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
pg
ma
r 5
Figur M. Geologisk beskrivelse af boringen Ho 3 (DGU arkivnr. 120.133).
ig
glg gl
ee
m
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
49

50
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Forum-Bryndum vandværk, Astrupvej/Forum Hovedvej
6715 Esbjerg N
Boring 5
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 121. 1084
Kommune : Esbjerg
Amt : Ribe
Boringsdato : 4/11 1994 Boringsdybde : 113 meter Terrænkote : 16 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 18289
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse :
Boremetode : Lufthæve
Indtag 1
Notater : m.u.t.
1
Lerspærre
2
9
Lerspærre
10
23
Lerspærre
25
Kortblad : 1113IIINØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 467941, 6157299
Prøver
- modtaget : 7/12 1994 antal : 38
- beskrevet : 30/10 2000 af : TC
- antal gemt : 0
Datum : ED50
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4 meter u.t. 4/11 1994
55 m³/t 5,6 meter 2 time(r)
ø400
ø250
ds
ds
meter u.t.
0 MULD, stærkt sandet, svagt gruset, mørk gråbrun, kalkfri. (muld). Note: 1 sten.
1 SAND, mest fint, gruset, siltet, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
3 SAND, mest mellem, gruset, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
7 SAND, fint-mellem, slirer af ler, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
glg gl
5
9
LER, slirer af silt, horisontal lagdeling, mørk gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri, "smeltevandsler". Note:
ds
omlejret miocæn ler.
11 SAND, mest mellem, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
56
Lerspærre
ds
13 SAND, mest mellem, slirer af ler, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret
miocæn sand.
18 SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret miocæn
sand.
23 LER, slirer af silt, slirer af sand, horisontal lagdeling, mørk gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri,
57
64
Lerspærre
65
ds
"smeltevandsler". Note: omlejret miocæn ler.
24
SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret miocæn
sand.
26 SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret miocæn
sand.
88
Lerspærre
90
92
Gruskastning
31 SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret miocæn
sand.
35
SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret miocæn
sand.
1,4-1,8mm
38 SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret miocæn
Filter (i1)
sand.
0,5mm
41 SAND, mest mellem, gråbrun, kvarts-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret miocæn
110
sand.
Aflejringsmiljø 111 - Alder (klima-, krono-, litho-, biostratigrafi)
Lerspærre
44
SAND, mest fint, slirer af ler, gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret
112
meter 113 u.t.
miocæn sand.
48 SAND, mest fint, slirer af ler, gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: omlejret
0
1
- 1
- 113
miocæn sand.
terrigen - postglacial 50 SAND, mest fint, gråbrun, glimmer-holdigt, kalkfri, "smeltevandssand". Note: få trækul, omlejret
glacigen - glacial
miocæn sand.
52
SAND, fint og mellem, slirer af ler, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
56 LER, siltet, mørk gråbrun, kalkfri, "smeltevandsler".
57 SAND, mest f int, få slirer af ler, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
Figur N. Geologisk beskrivelse af boringen Astrup 1 (DGU arkivnr.
121.1084).
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
105
110

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Forum-Bryndum vandværk, Astrupvej/Forum Hovedvej
6715 Esbjerg N
Boring 6
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 121. 1085
Kommune : Esbjerg
Amt : Ribe
Boringsdato : 28/10 1994 Boringsdybde : 143 meter Terrænkote : 17 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 18273
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse :
Boremetode : Lufthæve
Indtag 2
Kortblad : 1113IIINØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 467913, 6157184
Prøver
- modtaget : 7/12 1994 antal : 48
- beskrevet : 31/10 2000 af : IS
- antal gemt : 0
Datum : ED50
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 5,05 meter u.t. 28/10 1994
52 m³/t 4,4 meter
Notater : Lersprærre: 1-2 m. 27-29 m. 70-72 m. 89-91 m. 119-122 m.u.t.
ø400
meter u.t.
Klimastratigrafi
1
Lerspærre
2
ø110 ø250
ds
0
LER, sandet, svagt muld-holdig, svagt gruset, gråbrun, kalkfri. (muld).
0,8
SAND, mest fint, svagt siltet, svagt gruset, grågul, kalkfri, "smeltevandssand".
3,5
SAND, mest mellem, svagt gruset, grågul, kalkfri, "smeltevandssand".
Dannelsesmiljø
0
glg gl
5
10
15
27
Lerspærre
29
ds
ds
ds
ds
6
SAND, mest mellem, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand". Note: Lidt groft sand.
9
SAND, mest mellem, gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand". Note: Lidt groft sand.
10
SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
13
SAND, mest fint, slirer af ler, olivenbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
15
SILT, mange slirer af sand, slirer af ler, utydelig horisontal lagdeling, gråbrun, kalkfri,
"smeltevandssilt". Note: Tertiært præg.
16 SAND, mest fint, få slirer af silt, gråbrun, indh. af bjergartsfragmenter, kalkfri, "smeltevandssand".
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
70
Lerspærre
72
89
Lerspærre
91
93
Filter (i2)
117
119
Lerspærre
122
134
Filter (i1)
137
ds 17,5
LER, mange slirer af sand, slirer af silt, horisontal lagdeling, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssilt".
Note: Tertiært præg.
19 SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh. af bjergartsfragmenter, kalkfri,
"smeltevandssand".
23 SAND, mellem og groft, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh. af bjergartsfragmenter, kalkfri,
"smeltevandssand".
27
SILT, stærkt sandet, slirer af sand, få slirer af ler, horisontal lagdeling, gråbrun, kalkfri,
"smeltevandssilt". Note: Tertiært præg.
30 SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh. af bjergartsfragmenter, kalkfri,
"smeltevandssand".
33 SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh. af bjergartsfragmenter, kalkfri,
"smeltevandssand".
36
LER, siltet, mange slirer af sand, brungrå, kalkfri, "smeltevandsler". Note: Tertiært præg.
70
75
80
85
90
95
100
105
110
115
120
125
130
135
140
143
38
SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh. af bjergartsfragmenter, kalkfri,
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, "smeltevandssand".
biostratigrafi)
42 SAND, mest fint, mange klumper af silt, gråbrun, stærkt kvarts-holdigt, indh. af
meter u.t.
bjergartsfragmenter, kalkfri, "smeltevandssand".
44 LER, siltet, mange klumper af sand, gråbrun, kalkfri, "smeltevandsler".
0 - 0,8 terrigen - postglacial 45 SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh. af bjergartsfragmenter, kalkfri,
0,8 - 143 glacigen - glacial "smeltevandssand".
48
SAND, mest fint, mange klumper af ler, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand". Note: Mange lagdelte
klumper af siltede ler. Tertiært præg.
52
SAND, mest mellem, brungrå, stærkt kvarts-holdigt, indh. af bjergartsfragmenter, kalkfri,
"smeltevandssand"
Figur O. Geologisk beskrivelse af boringen Astrup 2 (DGU arkivnr.
121.1085).
51

52
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Sekær Kildefelt, Treagervej 10
6670 Holsted
Bor. U 2
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 123. 1045
Kommune : Holsted
Amt : Ribe
Boringsdato : 1/10 1996 Boringsdybde : 137 meter Terrænkote : 39,39 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 39953
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Undersøg./videnskab
Anvendelse : Andet
Boremetode : Lufthæve
Indtag 1
Indtag 2
Indtag 3
Kortblad : 1113 IINØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 494385, 6155397
Prøver
- modtaget : 7/11 1996 antal : 44
- beskrevet : 26/11 1996 af : TC
- antal gemt : 0
Datum : ED50
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : GPS
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 3,66 meter u.t. 1/10 1996
(seneste) 3,73 meter u.t. 1/10 1996
(seneste) 3,17 meter u.t. 1/10 1996
Notater : Rør 2, der er 2 filtre: 100-106m og 118-130m med forerør imellem. anvendelse: undersøgelsesbor.
ø400
meter u.t.
Klimastratigrafi
11
ø63 ø250 ø63
ds
0 MULD, sandet, indh. af planterester, sort, kalkfri. (muld).
0,4
MULD, sandet, indh. af planterester, mørk rødbrun, kalkfri. (muld).
Dannelsesmiljø
0
glg gl
10
Lerspærre
24
45,5
Filter (i3)
48
dl
ds
1,5 SAND, mest mellem, mørk brun, kalkfri, "smeltevandssand".
2,5
SAND, mest mellem, svagt siltet, leret, lys olivenbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
3,5 SAND, mellem og groft, svagt gruset, lys gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
8,5 LER, siltet, svagt sandet, rødbrun, kalkfri, "smeltevandsler".
10
SAND, mest fint, stærkt siltet, svagt leret, oliven, kalkfri, "smeltevandssand".
11 LER, siltet, svagt sandet, rødbrun, kalkfri, "smeltevandsler".
13
SAND, mest fint, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". Note: slirer af mørkt olivengråt svagt
20
30
35
45
50
60
leret sand.
70
ds
15 LER, siltet, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler".
18
LER, slirer af sand, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler".
75
85
94
Lerspærre
96
100
Filter (i2)
ds
ds
21 LER, mange slirer af sand, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler".
25
SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
30 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
32 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand". Note: få sten.
95
100
110
120
130
131
35
SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
40 SAND, mest mellem, gråbrun, svagt kalkholdig, "smeltevandssand". Note: en sten, få brunkul.
125
135
Lerspærre
42
SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
133
47
135,8
SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
Aflejringsmiljø Filter (i1) - Alder (klima-, krono-, 52litho-, biostratigrafi)
SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
137
meter u.t.
56 SAND, mellem og groft, få slirer af ler, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
57
SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
0 - 1,5
1,5 - 137
62
terrigen - postglacial SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand". Note: få brunkul.
67
glacigen - glacial SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
72
SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
76,5 LER, svagt siltet, slirer af sand, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler".
78
SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand".
83
Figur P. Geologisk beskrivelse af boringen Sekær 1 (DGU arkivnr. 123.1045).

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Sekær Kildefelt, Treagervej 10
6670 Holsted
Bor. U4
BORERAPPORT
Udskrevet 16/3 2006 Side 1
DGU arkivnr: 123. 1046
Kommune : Holsted
Amt : Ribe
Boringsdato : 1/11 1996 Boringsdybde : 213 meter Terrænkote : 40,4 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr : 30500
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Undersøg./videnskab
Anvendelse : Andet
Boremetode : Lufthæve
Indtag 1
Indtag 2
Indtag 3
Kortblad : 1113 IINØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 494367, 6155639
Prøver
- modtaget : 7/11 1996 antal : 75
- beskrevet : 25/11 1996 af : TC
- antal gemt : 2
Datum : ED50
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : GPS
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) -1,8 meter u.t. 1/11 1996
(seneste) 3,36 meter u.t. 1/11 1996
(seneste) 6,2 meter u.t. 1/11 1996
Notater : Rør 3: forerør 250mm til 32m, 200mm til 184m.u.t.
ø400
meter u.t.
Klimastratigrafi
10
Lerspærre
24
ø200 ø63 ø63
dl
ds
0 MULD, sandet, svagt indh. af planterester, sort, kalkfri. (muld).
0,3
SAND, mest fint, svagt siltet, olivenbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
1 LER, siltet, slirer af sand, horisontal lagdeling, mørk gulbrun, kalkfri, "smeltevandsler".
Dannelsesmiljø
0
glg gl
10
20
30
3
LER, svagt siltet, sandet, mørk olivengrå, kalkfri, "moræneler". Note: få gruskorn.
40
85
Lerspærre
88
94
Gruskastning
1,5-2,2mm
ds
ds
ds
4 LER, svagt siltet, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler".
5 LER, svagt siltet, slirer af sand, utydelig horisontal lagdeling, olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler".
8
LER, ret fedt, svagt siltet, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler".
10 LER, siltet, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler". Note: en sten.
13
LER, ret fedt, svagt siltet, få slirer af sand, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkholdig,
"smeltevandsler".
17 LER, svagt siltet, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler".
50
60
70
80
90
100
110
120
130
Filter (i3)
96
132
Lerspærre
dl
21
LER, svagt siltet, horisontal lagdeling, mørk olivengrå, kalkholdig, "smeltevandsler".
24 SAND, mest mellem, mange slirer af ler, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
25
SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand". Note: få sten.
140
150
160
170
136
28 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". Note: en sten.
144
ds
33
Gruskastning
SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand". Note: en sten.
1,5-2,2mm
37
SAND, mellem og groft, gråbrun, svagt kalkholdig, "smeltevandssand". Note: få sten.
Filter (i2)
40 SAND, mellem og groft, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
148
44
150
SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
Aflejringsmiljø Lerspærre - Alder (klima-, krono-, 48litho-, biostratigrafi)
GRUS, mest fint, sandet, gråbrun, kalkfri, "smeltevandsgrus". Note: få sten.
154
49
LER, svagt siltet, sandet, mørk olivengrå, kalkholdig, "moræneler". Note: en sten.
meter 160 u.t.
Lerspærre
50 SAND, mest mellem, gråbrun, kalkholdig, "smeltevandssand". Note: få brunkul.
180
190
200
210
164
0 - 1740,3
Lerspærre 0,3 - 210
178
210 - 213
184
Gruskastning
54
SAND, mest mellem, indh. af brunkul, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
terrigen - postglacial
56
glacigen - glacial SAND, mellem-groft, gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
57
ant. glacigen - ant. glacial SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
60
SAND, mest mellem, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
1,5-2,2mm
64 SAND, mellem og groft, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
Filter (i1)
0,7mm
67
LER, siltet, mange slirer af sand, mørk olivengrå, kalkfri, "smeltevandsler".
68
Figur Q. Geologisk beskrivelse af boringen Sekær 2 (DGU arkivnr.
123.1046).
53

54
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Darum,
6740 Bramming
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 131. 925
Kommune : Bramming
Amt : Ribe
Boringsdato : 14/10 1983 Boringsdybde : 200 meter Terrænkote : 10 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr :
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Sløjfet/opgivet bor
Boremetode : Sugeboring
Kortblad : 1113 IISV
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 478244, 6142800
Prøver
- modtaget : 9/12 1983
- beskrevet : 25/1 1984
- antal gemt : 41
antal : 58
af : KM/PG
Datum : ED50
Koordinatkilde :
Koordinatmetode : Dig. på koor.bord
Notater : Prøvefilter fra 146-152m. vandspejl sænket til 25,0 m u. terræn ved prøve pump. sandafl ikke vandførende.
ø400
ø ukendt
ds
ql
ds
gl
gl
meter u.t.
0 MULD, svagt sandet, stærkt indh. af planterester, gråbrun, kalkfri. (muld).
0,15 SAND, fint-mellem, gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
3 SAND, mest mellem, gruset, lys brungrå, kalkfri, "smeltevandssand".
6 SAND, mest mellem, svagt gruset, lys gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
8 SAND, mellem-groft, gruset, lys brungrå, kalkfri, "smeltevandssand".
10,5 SAND, mellem-groft, svagt gruset, mørk gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
13 SAND, mest mellem, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
16 SILT, leret, olivengrå, kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandssilt).
20 LER, siltet, utydelig horisontal lagdeling, olivengrå, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(interglacial, interstadial saltvandsler).
35 LER, siltet, olivengrå, kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandsler).
38 SAND, mest mellem, stærkt siltet, svagt gruset, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
39 SAND, fint-mellem, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
gl
45
SAND, mest mellem, svagt gruset, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
57 LER, siltet, svagt gruset, mørk gråbrun, kalkholdig, "moræneler".
146
Filter (i1)
152
gl
59
GRUS, mest fint, svagt sandet, brungrå, kalkholdig, "smeltevandsgrus".
62 SAND, mest mellem, svagt gruset, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
64
LER, siltet, svagt gruset, olivengrå, kalkholdig, "moræneler".
gs 65 LER, siltet, svagt sandet, gråbrun, kalkholdig, "moræneler". Note: og brungråt, fint-mellem,
200
gl
kalkholdigt, smeltevandssand.
69
LER, ret fedt, horisontal lagdeling, mørk brungrå, glimmer-holdigt, få skalfragmenter
(kantede), kalkholdig, "glimmerler".
75,3 LERSTEN, mørk gråbrun, mange skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (lersten, siltsten,
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, okker biostratigrafi)
lerjernsten, al).
76 SAND, mest fint, stærkt siltet, mørk brungrå, glimmer-holdigt, mange skalfragmenter
meter u.t.
(kantede), kalkholdig, "glimmersand".
77
SAND, mest fint, svagt siltet, mørk brungrå, glimmer-holdigt, mange skalfragmenter
0 - 0,15 terrigen - postglacial (afrundede), mange skalfragmenter (kantede), stærkt kalkholdig, "glimmersand".
78
0,15 - 16 glacigen - glacial SILT, sandet, horisontal lagdeling, mørk brungrå, glimmer-holdigt, skalfragmenter (kantede),
16 - 38 marin - interglacial kalkholdig, "glimmersilt".
79
38 - 69 glacigen - glacial SAND, mest fint, brungrå, glimmer-holdigt, skalfragmenter (kantede), kalkholdig,
69 - 200 marin - (arnum formation "glimmersand".
)
84 LER, svagt siltet, slirer af sand, horisontal lagdeling, brunsort, glimmer-holdigt, kalkholdig,
"glimmerler".
89
LER, svagt siltet, slirer af sand, horisontal lagdeling, brunsort, glimmer-holdigt,
skalfragmenter (kantede), kalkholdig, "glimmerler".
Figur R. Geologisk beskrivelse af boringen Darum 1 (DGU arkivnr.
131.925).
Kronostratigrafi
Lithostratigrafi
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
glg gl
10
ma
r
glg gl
ma
r
ig
arf
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
120
130
140
150
160
170
180
190
200

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : ST. DARUM VANDVÆRK
6740 Bramming
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 131. 931
Kommune : Bramming
Amt : Ribe
Boringsdato : 8/3 1984 Boringsdybde : 60 meter Terrænkote : 10 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr :
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode : Lufthæve
Indtag 1
Kortblad : 1113 IISV
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 478309, 6142577
Prøver
- modtaget : 8/5 1984
- beskrevet : 7/3 1985
- antal gemt : 6
antal : 20
af : PG
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 4,86 meter u.t. 8/3 1984 32,5 m³/t 7,2 meter
Notater : GRUSKASTNING NR F 6
51
Filter (i1)
0,5mm
57
60
ø400
ø250
s
ds
qi
ql
ds
meter u.t.
0 MULD, stærkt sandet, stærkt indh. af planterester, brun, kalkfri. (muld).
0,1 SAND, mest fint, brungrå, kalkfri. (sand).
5 SAND, mellem-groft, lys grå, kalkfri, "smeltevandssand".
12 SAND, mest groft, svagt gruset, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand".
13 SAND, mest groft, svagt gruset, gulbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
15 SAND, mellem-groft, svagt gruset, få klumper af ler, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand".
16 SILT, stærkt leret, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(interglacial, interstadial saltvandssilt).
20 SILT, stærkt leret, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede), kalkholdig.
(interglacial, interstadial saltvandssilt).
25 LER, siltet, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede),
kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandsler).
30 LER, siltet, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede),
kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandsler).
35 LER, siltet, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, få skalfragmenter (kantede),
kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandsler).
38 LER, siltet, slirer af sand, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig.
(interglacial, interstadial saltvandsler).
39 SAND, fint-mellem, få klumper af ler, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
43 SAND, fint-mellem, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
44 SAND, mest mellem, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
50
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, litho-, SAND, biostratigrafi)
mest mellem, klumper af ler, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
51 SAND, mest fint, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
meter u.t.
53
SAND, mest mellem, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
58 SAND, mest fint, få klumper af brunkul, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
0 -
0,1 -
0,1
5
terrigen - postglacial 59
SAND, mest mellem, svagt gruset, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
ant. glacigen - ant. glacial
5 - 16 glacigen - glacial
16 - 39 marin - interglacial
39 - 60 glacigen - glacial
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
glg gl
Figur S. Geologisk beskrivelse af boringen Darum 2 (DGU arkivnr. 131.931).
ma
r
5
10
15
ig
20
25
30
35
glg gl 40
45
50
55
60
55

56
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : St. darum vandværk
6740 Bramming
BORERAPPORT
Udskrevet 27/2 2006 Side 1
DGU arkivnr: 131. 932
Kommune : Bramming
Amt : Ribe
Boringsdato : 16/4 1984 Boringsdybde : 62 meter Terrænkote : 7,5 meter o. DNN
Brøndborer : Ribe Brøndborerforretning ApS
MOB-nr :
BB-journr :
BB-bornr :
Formål : Vandforsyningsboring
Anvendelse : Vandforsyningsboring
Boremetode : Lufthæve
Indtag 1
Kortblad : 1113 IISV
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 478651, 6142566
Prøver
- modtaget : 8/5 1984
- beskrevet : 22/3 1985
- antal gemt : 6
antal : 18
af : PG
Datum : WGS84
Koordinatkilde : Amt
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Ro-vandstand Pejledato Ydelse Sænkning Pumpetid
(seneste) 3,3 meter u.t. 16/4 1984
35 m³/t 5,7 meter 27,5 time(r)
Notater : gruskastning f6
46
Gruskastning
1,2-2,2mm
Filter (i1)
0,5mm
60
62
ø400
ø250
ds
ql
meter u.t.
0 PLANTERESTER, brun, kalkfri. (muld).
0,15 SAND, mest fint, gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
3 SAND, mest mellem, svagt gruset, lys gråbrun, kalkfri, "smeltevandssand".
6 SAND, mellem-groft, svagt gruset, lys brungrå, kalkfri, "smeltevandssand".
11 SAND, mest mellem, svagt gruset, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand".
Klimastratigrafi
Dannelsesmiljø
0
glg gl
12 LER, stærkt siltet, svagt gytje-holdig, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig. (interglacial,
interstadial saltvandsler). Prøve gemt.
18
LER, siltet, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (interglacial,
interstadial saltvandsler). Prøve gemt.
23 LER, siltet, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, skalfragmenter (kantede), kalkholdig. (interglacial,
interstadial saltvandsler). Prøve gemt.
28 LER, ret fedt, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandsler).
Prøve gemt.
32
LER, ret fedt, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig. (interglacial, interstadial saltvandsler).
Prøve gemt.
36 SAND, mest fint, klumper af ler, olivengrå, svagt glimmer-holdigt, kalkholdig. (interglacial,
interstadial saltvandssand).
41
SAND, mest mellem, svagt siltet, svagt gruset, brungrå, kalkholdig, "smeltevandssand".
42 LER, sandet, gruset, olivengrå, kalkholdig, "moræneler".
43 LER, sandet, gruset, olivengrå, kalkholdig, "moræneler".
46 SAND, mest mellem, brungrå, svagt kalkholdig, "smeltevandssand".
50 SAND, mest mellem, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand".
55 SAND, mest mellem, brungrå, kalkfri, "smeltevandssand".
Aflejringsmiljø - Alder (klima-, krono-, 60litho-, biostratigrafi)
LER, sandet, svagt gruset, mørk olivengrå, kalkholdig, "moræneler".
meter u.t.
0 - 0,15 terrigen - postglacial
0,15 - 12 glacigen - glacial
12 - 41 marin - interglacial
41 - 62 glacigen - glacial
Figur T. Geologisk beskrivelse af boringen Darum 3 (DGU arkivnr.
131.932).
ma
r
5
10
ig
15
20
25
30
35
40
glg gl
45
50
55
60

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Borested : Krogsgård, Kildevej 208
3200 Helsinge
GRUMO 20.15.01 (Filter 14 se 186.855)
BORERAPPORT
Udskrevet 15/12 2006 Side 1
DGU arkivnr : 186. 854
Kommune : Helsinge
Amt : Frederiksborg
Boringsdato : 8/9 2005 Boringsdybde : 30,5 meter Terrænkote : 18,3 meter o. DNN
Brøndborer : Vand-Schmidt, Christiansfeld
MOB-nr :
BB-journr :
BB-bornr : Redox1
Formål : Undersøg./videnskab
Anvendelse :
Boremetode : Tørboring/slagboring
Kortblad : 1514 IVSØ
UTM-zone : 32
UTM-koord. : 694312, 6217071
Notater : Filter 14 defekt, oprettet ny boring DGUnr 186.855 for nyt filter 14
1
Lerspærre
5
Gruskastning
1-1,5mm
8,5
Lerspærre
Gruskastning
1-1,5mm
Lerspærre
9,5
10,36
Filter (i15)
10,46
11,37
Filter (i14)
11,47
11,6
Lerspærre
12,3
Gruskastning
1-1,5mm
12,38
Filter (i13)
12,48
13,39
Filter (i12)
13,49
13,9
Lerspærre
14
Gruskastning
1-1,5mm
14,39
Filter (i11)
14,49
15,4
Filter (i10)
15,5
ø313
ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180 ø180
meter u.t.
0
l (ler).
1
l (ler).
2,6 (sand).
s 3 (sand).
4,3
s (sand).
s 5 (sand).
s 6 (sand).
7
s (sand).
8
s (sand).
9
s (sand).
10 (sand).
10,5 (sand).
11 (ler).
s
11,6 (sand).
s 11,7 (sand).
12 (sand).
13 (sand).
14 (sand).
14,2 (sand).
14,7 (sand).
15 (sand).
Prøver
- modtaget : 30/9 2005
- beskrevet :
- antal gemt : 0
antal : 36
Datum : ED50
Koordinatkilde : Brøndborer
Koordinatmetode : KMS digitale kort
Figur U. Geologisk beskrivelse af boringen ved Vejby, Fredriksborg Amt
(DGU arkivnr. 186.854).
57

Bilag 2. Grundvandets kemiske
sammensætning
Samtidig med at der blev udtaget vandprøver til mikrobielle undersøgelser
blev der udtaget vandprøver til analyse af grundvandets hovedbestanddele.
Resultaterne af disse analyser findes i dette bilag, tabel 1-7, hvor også øvrige
analyseresultater fra boringerne er inkluderet for at illustrerer i hvor høj grad
de i projektet anvendte grundvandsprøver er sammenlignelige og
karakteristiske for de filtre de er indsamlet fra.
Resultaterne for de vandprøver som er indsamlet og anvendt i projektet er
mærket med ”GEUS” mens øvrige analyseresultater hentet fra Jupiter
databasen er markeret med et årstal.
Fanø Vandværk
Vandprøverne fra Fanø er udtaget i nogenlunde ens dybder, fra 6 meter lange
filtre, tabel 1 og 2. Den geologiske beskrivelse viser at filtersætningen i
boringerne Fanø 1-8 er foretaget i postglacial saltvandssand mens den i Fanø
9 og Fanø 10 er foretaget i smeltevandssand.
Eksisterende analyseresultaterne fra boringerne viser en generel god
overensstemmelse mellem de i projektet opnåede resultater og de resultater,
der er opnået i forbindelse med tidligere analyser af vand fra de samme
boringer.
Resultaterne viser, at ledningsevnen typisk er under 40 mS/m i Fanø 1, mens
den for de øvrige boringer variere mellem 40 og 45 mS/m. pH-værdien
varierer typisk mellem 7.5 og 7.7.
Alkaliniteten er bestemt til mellem 2 mækv./l og 2,5 mækv/l i vandprøver fra
boringerne Fanø 1-8, der er filtersat i saltvandssand, mens alkaliniteten i
boringerne Fanø 9 og Fanø 10, der er filtersat i smeltevandssand er lidt højere,
2.5-2.8 mækv./l.
Indholdet af NVOC er under 4,0 mg/l i både Fanø 1 og Fanø 2 men stiger til
mellem 4 og 4.5 i boringerne Fanø 3-8 hvorefter indholdet atter stiger i Fanø
9 og Fanø 10. Her har indholdet af NVOC gennem perioden 1997-2005
været svagt stigende, fra 5,2 mg/l til nu 5,5 mg/l. Indholdet af methan variere
en del men fremstår lidt lavere i Fanø 1 og Fanø 2 (under ca. 0,5 mg/l) end i
de øvrige boringer med indhold på omkring 1,5 mg/l. En del af den viste
variation i mængden af ammonium kan tilskrives variation over tid samt
antagelig også måletekniske forhold.
Vandet fremstår nitratfrit i samtlige boringer. Indholdet af ammonium er
typisk under 1 mg/l i Fanø 1 og Fanø 2, mens indholdet af ammonium er
mellem 1 og 1,5 mg/l i de resterende boringer. Indholdet af sulfat synes
generelt aftagende fra Fanø 1 til Fanø 10, hvor koncentrationen i en periode
har været under 1 mg/l. Oplysningerne fra hver enkelt boring viser desuden,
at der knyttet til denne generelle tendens er sket et fald i indholdet af sulfat
59

60
over tid for Fanø 1-4 og Fanø 7-9, hvorimod koncentrationerne ved Fanø 6
og Fanø 10 er stigende og for Fanø 5 fremstår stort set konstant.
Indholdet af chlorid variere typisk mellem 50 og 60 mg/l. Indholdet af calcium
er mellem 40 og 50 mg/l og indholdet af magnesium er typisk mellem 4 og 5
mg/l, mens indholdet af natrium er omkring 30 mg/l og indholdet af kalium
typisk er under 2,5 mg/l.
Indholdet af jern varierer almindeligvis mellem 1,2 og 1,6 mg/l i boringerne
Fanø 1-8, hvorefter koncentrationen stiger til omkring 3 mg/l i Fanø 9 og
yderligere til omkring 4,5 mg/l i grundvand fra Fanø 10. Koncentrationen af
mangan er forholdsvis konstant i de undersøgte boringer og varierer mellem
0,20 mg/l og 0,25 mg/l.
Oksby-Ho Vandværk
Undersøgelsesboringerne ved Oksby-Ho vandværk er filtersat i kalkrige
smeltevandssandaflejringer og dækker intervallet fra 50-62 meter under
terræn, tabel 3.
Ledningsevnen i vandprøver fra boringerne Ho 1-3 ligger på omkring 45
mS/m. pH-værdien er målt til mellem 7,5 og 7,7 i vandet fra Ho 1, mens pHværdien
er lidt lavere i Ho 2 og Ho 3 hvor den ligger på omkring 7,3.
Alkaliniteten er stort set konstant og er bestemt til ca.2,9 mækv./l i vandprøver
fra alle tre undersøgelsesboringer.
Indholdet af NVOC er over det tilladte indhold på 4 mg/l i vandprøverne i alle
tre boringer og varierer mellem 4,7 og 4,8 i de vandprøver der er anvendt i
nærværende undersøgelse. Eksisterende analyseresultater viser desuden
indhold af methan, mellem 2,1 og 3,6 mg/l.
Vandet fra undersøgelsesboringerne fremstår nitrat- og sulfatfrit, men
indeholder omkring 1 mg/l ammonium.
Indholdet af chlorid er typisk omkring 55 mg/l i vandprøverne fra de
undersøgte boringerne mens koncentrationen af chlorid er bestemt til 36-38
mg/l i de af GEUS undersøgte prøver. Årsagen til det lidt lavere indhold
kendes ikke, men de laveret koncentrationer følges af lidt lavere indhold af
natrium.
Indholdet af calcium er typisk mellem 45 mg/l og 50 mg/l mens indholdet af
magnesium normalt varierer mellem 4,5 og 5,5. Indholdet af natrium i Ho 1
og Ho 2 er som nævnt lidt lavere i de prøver GEUS har indsamlet til
undersøgelsen (20 mg/l) end de 30-35 mg/l der normalt er målt i vandprøver
fra disse boringer. Koncentrationen af kalium er typisk mellem 3 og 3,5 mg/l.
De målte indholdet af jern er lavest i Ho 3 (2,2 mg/l) og stiger i Ho 1 til
koncentrationer på 2,5 til 2,7 mg/l hvorefter indholdet stiger yderligere i Ho 2
til mellem 2,6 og 2,9 mg/l. Koncentrationen af mangan varierer kun lidt i vand
fra boringerne, og koncentrationen ligger typisk på omkring 0,3 mg/l.
Boringer ved Astrup
Undersøgelsesboringerne mellem Forum og Astrup er filtersat i
smeltevandssand og dækker intervallet fra 92 til 117 meter, tabel 4.

Vandet i de to boringer har en ledningsevne på mellem 24 og 28 mS/m. pHværdien
er omkring 7,0 i Astrup 1 og en anelse lavere (6,8) i vand fra Astrup
2. Alkaliniteten er omkring 1,6 mækv./l i Astrup 1 og lidt lavere ved Astrup
2,(0,8-1,0 mækv/l).
Indholdet af NVOC svinger typisk mellem 0,7 mg/l og 1,0 mg/l i Astrup 1
mens indholdet i vand fra Astrup 2 er målt til 0,3-0,8 mg/l. Der foreligger kun
få resultater for methan, som dog tyder tyder på at vandet i disse dybe ikke
indeholder væsentlige mængder methan.
Vandet fra boringerne indeholder ikke eller kun meget lave koncentrationer af
nitrat. De lave koncentrationer af nitrat kan skyldes iltning af ammonium.
Således svarer de 0,57 mg/l nitrat i vandprøven, der blev indsamlet af GEUS,
til et oprindeligt indhold af ammonium på 0,17 mg/l, hvilket er i
overensstemmelse med det niveau for ammonium, der tidligere er målt i
vandprøver fra de to boringer.
Vandet fra Astrup 1 indeholdt typisk mindre end 20 mg/l sulfat mens
koncentrationen af sulfat i Astrup 2 var omkring 40 mg/l.
Koncentrationen af chlorid er tæt på 30 mg/l i begge boringer. Indholdet af
calcium er 25-26 mg/ l i Astrup 1, hvor det i Astrup 2 er 16-17 mg/l.
Indholdet af magnesium er omkring 3,0 mg/l i Astrup 1 og en anelse højere
3,5-3,9 mg/l i Astrup 2. Indholdet af natrium og kalium når nogenlunde
samme niveau i de to boringer, med koncentrationer af natrium på 16-20 mg/l
og af kalium til 1,3-1,6 mg/l.
Koncentrationen af jern er meget høje i begge boringer, med henholdsvis 13-
15 mg/l i Astrup 1 og 19 mg/l i Astrup 2. Indholdet af mangan variere typisk
mellem 0,3 og 0,4 mg/l i Astrup 1 og 0,6 i Astrup 2.
Sekær kildeplads
Undersøgelsesboringerne ved Sekær er filtersat i kalkholdig smeltevandssand i
dybden 100-130 meter under terræn ved Sekær 1 og i 184-202 meter under
terræn ved Sekær 2, tabel 5.
Ledningsevnen er nogenlunde ens i begge boringer, med typiske værdier på
37-38 mS/m. pH-værdien er målt til cirka 7,9 i begge boringer, men
alkaliniteten er bestemt til at være lidt højere i vand fra Sekær 1 (3,4 mækv./l)
end ved Sekær 2 (2,8 mækv./l). Indholdet af NVOC er 1,1-1,4 mg/l i Sekær 1
og lidt lavere (0,4-0,9 mg/l) i Sekær 2. Nogle få analyseresultater viser at
methan ikke kan forventes i disse dybe boringer.
Vandet i begge boringer fremstår nitratfrit men med typiske indhold af
ammonium på 0,2-0,3 mg/l. Indholdet af sulfat er omkring 10 mg/l ved Sekær
1 og omkring det halve (5,8-6,2 mg/l) ved Sekær 2.
Indholdet af chlorid er 17-18 mg/l i Sekær 1 mens det i Sekær 2 varierer
mellem 33 og 49 mg/l. Koncentrationen af calcium er nogenlunde ens i begge
boringer (40-47 mg/l). Ligeledes indholdet af magnesium, natrium og kalium
er stort set ens i de to boringer, med typiske koncentrationer af magnesium på
5-6,2 mg/l, af natrium 27-31 mg/l og kalium 2,3-2,8 mg/l.
Indholdet af jern er 0,6-0,7 mg/l i Sekær 1 mens det i Sekær 2 er 0,3-0,4
61

62
mg/l. Indholdet af mangan er ligeledes højere ved Sekær 1 (0,3 mg/l) end ved
Sekær 2 (0,2 mg/l).
Store Darum Vandværk
Boringen Darum 1 er filtersat fra 146-152 meter under terræn, i Arnum
formationen, mens Darum 2 og Darum 3 er filtersat i henholdsvis 51-57
meter og 46-60 meter i kalkholdig smeltevandssand fra næstsidste istid, tabel
6.
Ledningsevnen i Darum 1 er 45 mS/m mens ledningsevnen er målt til
omkring 50 mS/m i vand fra Darum 2 og Darum 3. I alle tre boringer er pHværdien
bestemt til omkring 7,7. Alkaliniteten er bestemt til 4,8-4,9 mækv./l i
Darum 1 og Darum 2 men fremstår lidt lavere, omkring 4,5 mækv./l i Darum
3.
Indholdet af NVOC er tæt på 2 mg/l i alle tre boringer. Der foreligger ingen
oplysninger om metaninholdet i de tre undersøgte boringer.
Vandet fremstår nitrat- og sulfatfrit. Koncentrationen af ammonium ligger
mellem 1,1 mg/l og 1,8 mg/l i Darum 2 og Darum 3. Indholdet af ammonium
kendes ikke for Darum 1.
Koncentrationen af klorid er omkring 24 mg/l i alle tre boringer. Desuden er
indholdet af calcium, magnesium, natrium og kalium forholdsvis ens i de tre
boringer, karakteriseret ved op mod på 50 mg/l calcium, 8-9 mg/l magnesium
, omkring 40 mg/l natrium og 6 mg/l kalium.
Indholdet af jern er bestemt til omkring 2 mg/l og indholdet af mangan er tæt
på 0,2 mg/l.
Vejby – multifilterboring
I boringen ved Vejby er der etableret 15 filterindtag fordelt omkring redoxfronten
(Jensen, 2006). Hver filter har et 100 mm filterindtag og er monteret
med en Montejus-pumpe. Filtrene er placeret i sand, der baseret på
oplysninger fra omkringliggende boringer består af smeltevandssand. For at
modvirke vertikal nedsivning langs udbygningen er boringen udbygget med
lerspærre i udvalgte dybder.
Der er udtaget ni vandprøver fra multifilterboringen indenfor for intervallet
14,4 meter til 29,6 meter under terræn, tabel 7. Etableringen af filterboringen
startede i august 2005 og derfor foreligger der pt. ikke mange analyseresultater
fra denne boring. Til sammenligning med resultaterne for de i projektet
undersøgte prøver, der blev udtaget den 13. juni 2006, er resultaterne for
vandprøver udtaget i begyndelsen af september 2006 ligeledes vist.
Der er en rimelig god overensstemmelse for disse to prøveserier.
Ledningsevnen ligger på omkring 100 mS/m. pH værdien ligger i alle dybder
tæt på 7. Den højeste alkalinitet på 8,66 mækv./l er målt i vandprøven fra
15,40 meter under terræn mens alkaliniteten i andre undersøgte dybder
varierer mellem 7,03 og 7,66 mækv./l.
Indholdet af NVOC er målt til 3,7 mg/l i det øverste filter i 14,39 meter under
terræn. Koncentrationen af NVOC stiger herfra jævnt ned til 25,49 meter
under terræn, hvor koncentrationen af NVOC er målt til 22 mg/l. Herefter
aftager koncentrationen atter og er målt til 14 mg/l i vandprøven fra 29,52

meter under terræn. Senere analyser viser ingen tegn på methan i de udvalgte
filtre.
Vandet i de to øverste filtre, 14,39 meter og 15,40 meter, indeholder
henholdsvis 19 og 35 mg/l nitrat i de prøver der er anvendt i projektet.
Koncentrationen af nitrat i 15,40 meter er tilsyneladende på vej ned og er
bestemt til 1,8 mg/l i september. Vandet fra de dybere filtre fremstår nitratfrit.
Vandprøven fra 14,39 har et betydeligt indhold af ammonium (7,8 mg/l)
hvorefter koncentrationen aftager betydeligt for de vandprøver der er udtaget
fra filtrene i 15,40 meter og ned til 19,44 meter (0,93 mg/l). I vandprøver, der
er udtaget dybere nede stiger koncentrationen af ammonium atter og når i
25,52 meter op på omkring 2 mg/l. Koncentrationen af sulfat er omkring 75
mg/l i de to øverste filtre, hvorefter koncentrationen stiger til omkring 150
mg/l i vandprøver udtaget indenfor intervallet 16,41 meter til 21,46 meter
under terræn. Fra 25.49 meter under terræn og ned til 29,52 meter under
terræn aftager koncentrationen fra ca. 60 mg/l til 27 mg/l..
Indholdet af chlorid er målt til 94 mg/l i vand fra det øverste filter, hvorefter
koncentrationen falder til 39 mg/l i vandprøven fra 15,40 meter. Herefter
stiger koncentrationen til omkring 60 mg/l i vandprøver udtaget i intervallet
16,41 meter til 21,46 meter under terræn, hvorefter koncentrationen atter
stiger til mellem 75 og 90 mg/l.
Koncentrationen af calcium variere mellem 139 og 190 mg/l, mens
koncentrationen af magnesium typisk varierer mellem 14 mg/l og 19 mg/l og
for begge disse parametre synes der ikke at ske nogen markante ændringer
med dybden. Indholdet af natrium er markant højere i vandprøven fra 14,39
meter under terræn (75 mg/l) end i de øvrige vandprøver, hvor
koncentrationen varierer mellem 28 og 47 mg/l. Koncentrationen af kalium
varierer mellem 2,4 og 5,9 mg/l.
Indholdet af jern er forholdsvis lavt (>1,1 mg/l) i de 4 øverste filtre fra 14,39
meter og ned til 17,42 meter under terræn. Herefter stiger koncentrationen
markant for de næste tre vandprøver og når op på 14,8 mg/l i vandprøven der
er udtaget i 25,49 meter under terræn. Dybere nede aftager koncentrationen
af jern til 4,66 mg/l i 27,50 meter for atter at stige til 16,8 mg/l i prøven fra
29,52 meter. Koncentrationen af jern i vandprøven fra 29,52 meter faldt
markant ved den efterfølgende prøvetagning i september, hvor den blev målt
til 1,2 mg/l. Senere analyser af vandprøver fra dette filter må vise om der er
tale om et reelt fald eller en analysefejl. Et analyseresultat fra februar 2006
(data ikke vist) viste således et indhold på 20,0 mg/l. For de øvrige vandprøver
var der en god overensstemmelse i de målte jernkoncentrationer.
Koncentrationen af mangan i de vandprøver, der blev anvendt i projektet
varierede mellem 0,4 og 1,19 mg/l.
63

Tabel 1. Grundvandets sammensætning i boringerne Fanø 1 (DGU arkivnr. 130.1044), Fanø 2 (DGU arkivnr. 130.1045), Fanø 3 (DGU arkivnr. 130.1046), Fanø 4 (DGU
arkivnr. 130.1047) og Fanø 5 (DGU arkivnr. 130.1048). . Forkortelsen n.d. er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter.
pH
Alkalinitet
NVOC
Ledningsevne
DGU
arkiv nr. Lokalitet Kote Dybde År
m o.h. M
mS/m mækv./
l
mg/l
1995 37 7,67 2,07 3,2 n.d. 1 0,61 9,8 47 n.d. 41 3,6 27 1,9 1,6 0,25
1997 38 7,55 2,00 n.d. 0,27

66
130.104
8
Fanø 5 7,5 27-33
2004 46 7,70 n.d. 4,3 1,1

130.116
0
Fanø 10 4,5 23-29
GEUS 43 n.d. 2,68 4,6 n.d.

68
Tabel 3. Grundvandets sammensætning i boringerne Ho 1 (DGU arkivnr. 120.57), Ho 2 (DGU arkivnr. 120.64) og Ho 3 (DGU arkivnr. 123.133). ). Forkortelsen n.d. er
anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter.
pH
Alkalinitet
Ledningsevne
DGU
arkiv nr. Lokalitet Kote Dybde År
m o.h. m
mS/m mækv./
l
mg/l
120.57 Ho 1 10 50,2-57,6 1998 47 7,54 2,95 4,4 2,8

Tabel 4. Grundvandets sammensætning i boringerne Astrup 1 (DGU arkivnr. 121.1084) og Astrup 2 (DGU arkivnr. 121.1085). ). Forkortelsen n.d. er anvendt når der ikke
foreligger måleresultater for den pågældende parameter.
DGU
arkiv nr.
121.108
4
121.108
5
pH
Alkalinitet
NVOC
Ledningsevne
Lokalitet Kote Dybde År
m o.h. m
mS/m mækv./
l
mg/l
Astrup 1 16 92-110 1997 27 6,86 1,59 1,0 n.d.

70
Tabel 5. Grundvandets sammensætning i boringerne Sekær 1 (DGU arkivnr. 123.1045) og Sekær 2 (DGU arkivnr. 123.1045). ). Forkortelsen n.d. er anvendt når der ikke
foreligger måleresultater for den pågældende parameter.
DGU
arkiv nr.
123.104
5
123.104
6
pH
Alkalinitet
NVOC
Ledningsevne
Lokalitet Kote Dybde År
m o.h. m
mS/m mækv./
l
mg/l
Sekær 1 39,4 100-130 2002 40 7,70 3,46 1,1 n.d.

Tabel 6. Grundvandets sammensætning i boringerne Darum 1 (DGU arkivnr. 131.925), Darum 2 (DGU arkiv nr. 131.931) og Darum 3 (DGU arkivnr. 131.932). ). Forkortelsen
n.d. er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende parameter.
pH
Alkalinitet
Ledningsevne
DGU
arkiv nr. Lokalitet Kote Dybde År
m o.h. m
mS/m mækv./
l
Mg/l
131.925 Darum 1 10 146-152
GEUS 45 7.67 4,75 1,8 n.d.

72
Tabel 7. Grundvandets sammensætning i boringen ved Vejby (DGU arkivnr. 186.854) . Forkortelsen n.d. er anvendt når der ikke foreligger måleresultater for den pågældende
parameter.
Ledningsevne
DGU
arkiv nr. Lokalitet Kote Dybde År
m o.h. M
mS/m mækv./l mg/l
186.854 Vejby1 18,3 29,52-29,62
GEUS 93 7,03 7,37 14 n.d. 0,3 2,17 27 75
n.d
.
13
9
2006 68 7,24 n.d. 13

Vejby9 16,41-16,51
GEUS 110 6,74 7,48 8,0 n.d. 0,3 0,42 167 55
n.d
.
2006 77 6,98 n.d. 7,6

Bilag 3. Udviklinger i kimtal (CFU)
over tid
75