MiljøDanmark nr. 4 2011 - Miljøministeriet

mim.dk

MiljøDanmark nr. 4 2011 - Miljøministeriet

04.2011

Kampen mod typograferne 12

Fuglekongen 18

Bierne får færre sygedage 38


fuglekongen

MiljøDanmark har besøgt en af landets bedst kendte

børneværter – en sand ekspert ud i dyreekskrementer og

fuglenørd om en hals.

klint med mere

Hvert år får Møns Klint besøg af

250.000 gæster. Men kun et fåtal

oplever, hvad Klinteskoven bagved

har at byde på. Blandt andet sjældne

orkideer, overdrev med stor

artsrigdom og Danmarks sværeste

mountainbikesti.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

Fokus på madspild

26


kAmPen mod tYPogrAferne

Selvom den ikke er mere end fem millimeter lang,

kan den forårsage store skader i de danske nålskove.

Naturstyrelsen Midtjylland er gået til kamp mod

typografbillen.

med kemikAlieinsPektionen

På krÆmmermArked

Det er markedstid i Danmark – og dermed også

højsæson for kræmmerboder med alskens indhold.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion sørger for, at

smykkerne, der sælges, ikke indeholder allergifremkaldende

stoffer.

Indhold

PortrÆt

Fuglekongen 18

miljøteknologi

Ny dieseldyse skal sænke skibsfartens NO X -udledning 16

30 millioner til ny miljøteknologi 41

kemi

Med kemikalieinspektionen på kræmmermarked 33

nAtur

Odderen fik en hjælpende hånd fra sin værste fjende 6

Klodens største ressource 7

Kampen mod typograferne 12

Klint med mere 28

Nyt vand til Lille Vildmose 41

BYmiljø

Flere grønne oplevelser i byrummet 36

AffAld

Vi skal blive bedre til at sortere vores affald 4

Roskildefestival 8

Kan du ramme skraldespanden? 25

korte nYheder

Energirenovering i Miljøministeriet 5

Fra havdiger til fugleområder 5

Fokus på madspild 26

Naturlige enge ved Horsens 26

Grøn innovation hitter i Danmark 27

Ring med grøn samvittighed 40

Udgivelser fra Miljøministeriet 42

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


4

Vi skal blive bedre

til at sortere vores affald

langt størstedelen af dagrenovationen i Danmark

ender i forbrændingsanlæg og bliver derfor ikke

genanvendt. Miljøstyrelsen har derfor udarbejdet et

katalog over idéer, der skal få os til at genanvende

dette affald i fremtiden.

i

kort om miljø og nAtur

dag smider mange af os både reklamer, plasticembal-

lage, dåser og kaffegrums i den samme skraldespand.

Derefter bliver det kørt til forbrænding, og faktisk brænder vi

årligt mere end 1,5 millioner ton husholdningsaffald af herhjemme.

Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet et idékatalog,

der skal gøre det nemmere at udnytte materialeressourcerne i

dagrenovationen.

– Generelt producerer vi forholdsvis store mængder affald her

i landet, men meget af det er vi ikke så gode til at genanvende

som i for eksempel Sverige, Tyskland og Holland forklarer Morten

Carlsbæk fra Miljøstyrelsen, Jord & Affald.

Gør sortering nem

Et af de steder, vi for alvor kan gøre det bedre, er ved at få

sorteret det organiske affald fra det tørre. Altså for eksempel

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

kaffegrumsen, havregrøden og kartoffelskrællerne. Det prøvede

man allerede i Aarhus og Helsingør i 1990’erne – hvor det desværre

aldrig kom til at fungere.

– Det gik ikke i Aarhus og Helsingør, men vi lærte af erfaringerne,

og vi kan også lære af udlandet. Samtidig er teknologien nu

blevet meget bedre, så det kan godt lade sig gøre, understreger

Morten Carlsbæk.

– Det er nemt for forbrugeren, og nemme løsninger har god

effekt. Forbrugerne får samtidig en målrettet information –

uden for mange løftede pegefingre, siger han.

Miljøstyrelsen vil til efteråret starte en miljøøkonomisk analyse

af de forskellige scenarier i idékataloget. Flere undersøgelser

peger allerede nu på, at øget sortering ikke nødvendigvis bliver

dyrere, og Morten Carlsbæk er derfor ikke i tvivl om, at vi skal indstille

os på mere affaldssortering inden for en overskuelig fremtid.

FOTO: SKOVDAL / SCANpiX


Energirenovering i Miljøministeriet

Et nyt samarbejde mellem Miljøministeriet og en såkaldt ESCO-virksomhed skal

give et markant lavere energiforbrug i en række af ministeriets driftsbygninger.

Målet er store energibesparelser i hele ministeriet inden udgangen af 2013.

Af Ulf Joel Jensen

m

ed en målsætning om at nedsætte

energiforbruget med 20 procent

fra 2009-2013 har Miljøministeriet taget

hul på en omfattende energirenovering af

i første omgang cirka 40 driftsbygninger,

som tilhører Naturstyrelsen.

– Bygningerne er spredt ud over hele

landet – og lige nu har vi taget hul på

at udskifte blandt andet utidssvarende

oliefyr og elradiatorer i det nordjyske og

nordsjællandske. Flere af bygningerne

bliver desuden efterisoleret og får installeret

moderne energistyringsfunktioner,

så for eksempel radiatorer i mandskabs-

Fra havdiger til

fugleområder

rum kan fjernstyres via mobiltelefonen,

fortæller forstfuldmægtig Bo Holm

Kristensen fra Naturstyrelsen.

Garanti for 25 procents besparelse

Energirenoveringen gennemføres i

samarbejde med en privat konsulentvirksomhed

– Schneider Electric, som er

et såkaldt ESCO-firma (Energy Service

COmpany). Aftalen med Schneider Electric

betyder blandt andet, at virksomheden

garanterer en energibesparelse på

minimum 25 procent efter endt renovering

i de pågældende bygninger. Opnås

Miljøministeriet har overtaget agger og Harboøre

Tanger ved limfjorden fra kystdirektoratet. Målet er

igen at gøre tangerne til attraktive fugle områder.

Af Jesper Himmelstrup

t

angerne ved Agger og Harboøre

har indtil i år været ejet af

Kystdirektoratet, som primært har haft

ansvaret for tangerne som havdiger. Men

ved årsskiftet overtog Miljøministeriet

ansvaret for driften af tangerne, som

begge er Natura 2000-områder, og det

skulle gerne komme en lang række fugle

til gode.

– Tangerne er vigtige fugleområder

for både yngle- og trækfugle, men især

på Harboøre Tange er bestandene af

ynglefugle gået kraftigt tilbage. Agger

og Harboøre Tanger er nogle af de sidste

ynglesteder for engrylen i Danmark,

Bestanden af stor kobbersneppe er også

truet – og ynglende brushøns er helt

forsvundet fra Harboøre Tange, forklarer

skovrider Thomas Borup Svendsen fra

Naturstyrelsen Vestjylland.

Derfor er der på mange måder god

logik i det nye ejerskifte.

– Med den fordeling laver vi det, vi er

bedst til, mens Kystdirektoratet laver det,

de er bedst til. Vi vil simpelthen have

nemmere ved at drive det på en måde, så

forholdene bliver så optimale som muligt

for både fugle og planter, understreger

skovrideren.

Kan holde på vandet

Et af værktøjerne er en automatisk

sluseport, der kan styre vandstanden

på engene og forhindre saltvandet i at

trænge ind på de tidspunkter, hvor det

ikke er hensigtsmæssigt.

en mindre besparelse bliver ministeriet

kompenseret herfor – omvendt får Schneider

Electric del i den del af den samlede

besparelse, der ligger ud over 25 procent.

Miljøministeriet investerer i alt 14 millioner

kroner i projektet, som i løbet af

en kort årrække tjener sig hjem igen i

form af lavere udgifter til energi. Det er

første gang, at den danske stat indgår

i et ESCO-projekt, og forventningen er

derfor, at de erfaringer, man får ud af

ESCO-samarbejdet, kan anvendes i andre

styrelser og ministerier.

– Hvis vandstanden bliver for høj, bliver

områderne oversvømmet. Hvis den bliver

for lav, tørrer engene ud, og der bliver

for lidt mad til fuglene, supplerer biolog

Henning Aaser.

Men engfugle agerer langsomt på

forbedringer. Når de først er forsvundet,

kan der gå lang tid, før de vender tilbage.

Det gælder især engryle og stor kobbersneppe.

Allerede nu ser tingene dog ud

til gå i den rigtige retning.

– Målet er at få nogle strandenge med

en rig og varieret bestand af vadefugle

og ænder inkl. engryle, brushane og stor

kobbersneppe som de tre karakteristiske

arter, og vi håber at fuglene med tiden

vil kvittere for det, siger Thomas Borup

Svendsen.

5

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

FOTO: JOHNNy MADSEN / BiOFOTO


FOTO : MiKKEL ØSTERGAARD / BiLLEDARKiVET.DK

6

nAtur

For 25 år siden var odderen udrydningstruet. i dag er den udbredt i hele

jylland – takket være en systematisk indsats for at hjælpe odderen uden

om menneskets dødsfælder.

Af Joel Goodstein

ODDErEn Fik En

HjælpEnDE HånD

Fra Sin værSTE

FjEnDE

s

elvom odderen havde været fredet

siden 1967, tydede det i 1980'erne

på, at odderens tid i Danmark var forbi.

Bestanden blev estimeret til kun 200 dyr,

lokaliseret i Thy og ved Karup Å. Derfor

iværksatte man en forvaltningsplan, som

skulle sikre odderens overlevelse. i dag

lyder konklusionen: Redningsaktionen

er en af de største succeser i dansk naturforvaltning.

Odderen er nu udbredt i hele

Jylland med en bestand, der anslås til

mellem 2.000 og 3.000 dyr.

– Årsagen til succesen skyldes primært

to tiltag: At der blev indført obligatoriske

odderriste, som forhindrede odderne i

at svømme ind og drukne i åleruser, og

at der er etableret faunapassager under

broer, så odderne ikke skal krydse vejene

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

med risiko for at blive kørt ihjel, fortæller

Anton Linnet, vildtkonsulent hos Naturstyrelsen

Thy.

Succes med faunapassager

– Oddere er meget territoriale dyr, så

hvis man vil øge bestanden, kræver det,

at ungdyrene har adgang til nye territorier.

De skal kunne bevæge sig sikkert fra

vandsystem til vandsystem, nogle gange

på tværs af veje, hvor mange oddere blev

dræbt, siger Anton Linnet.

Oddere svømmer nemlig helst ikke

under broer. Anton Linnet mener, at det

måske kan skyldes den skygge, som en

bro kaster. Der blev foretaget en kortlægning

af de "sorte pletter" på kortet, hvor

oddere blev trafikdræbt. Her etablerede

man såkaldte faunapassager under broer

og vejoverførsler. En faunapassage er store

sten eller flydepontoner, som odderne

kan bruge, når de skal passere under en

bro. For at få odderne til at bruge disse

faunapassager kan man placere ”fremmede”

odderekskrementer, og odderen vil så

markere sit territorium ved at lægge sine

egne ekskrementer på faunapassagen. på

den måde lokker man odderne videre ad

vandløbet – uden at den krydser vejen.

– Vi kan konstatere, at vi får langt færre

ihjelkørte oddere indleveret ved vejoverførsler,

efter at der er etableret faunapassager.

Også druknede oddere i åleruser er

det stort set slut med, siger Anton Linnet.

Hvor kan man se oddere?

Odderen er de seneste mange år kun

observeret i Jylland – bortset fra en trafikdræbt

odder på Fyn for ca. tre år siden.

Så sjællændere og fynboer må nok drage

vest på, hvis de vil opleve et af Danmarks

største rovdyr. Odderen lever nær vand

– åer, søer, moser og langs fjordene – og

jager om natten. Så den bedste chance

for at se oddere er i skumringen efter

solnedgang og tidligt om morgenen, når

odderen vender tilbage fra jagt. Dog rapporteres

også om oddere, som bevæger

sig ind i villakvarterer, hvor de jager guldfisk

og karper i havebassiner.

– Jeg har arbejdet med oddere i næsten

30 år, og jeg har kun set 10-12 stykker

i alle de år, siger Anton Linnet.

Odderen er ifølge Anton Linnet en

gudsbenået svømmer, der mest jager fisk

og padder. Men menuen kan suppleres

med en ælling eller blishønekylling i ny

og næ. Og man kan faktisk også iagttage

odderen jage på land.

– Om vinteren kan man se oddere i

grøfter, hvor de jager padder, som er gået

i vinterhi i bunden af grøfterne, siger han.

i dag trives odderen i Jylland, hvor bestanden

anslås at være 2-3.000 dyr.


FOTO : LarS GejL / BiOFOTO

klodens

største

ressource

Naturstyrelsen har udgivet

et hyldestskrift til skoven

i anledning af FN’s internationale

skovår. Hæftet

anskuer skoven fra mange

vinkler – som en af de vigtigste

byggesten også i det

moderne samfund.

Af Ulf Joel Jensen

f

or 200 år siden var der næsten

slet ingen skov tilbage, men siden

er skovarealet herhjemme steget. i dag

vokser det støt og planmæssigt, fordi

både stat, kommune og private år for år

planter stadig mere ny skov.

– Og heldigvis for det, siger chefkonsulent

Ulrik Schack fra Naturstyrelsen og

fortsætter: – For skoven giver os meget

mere end lidt grønt til øjnene: Den er

vigtig for vores sundhed, for naturens

biodiversitet, for klimaet, grundvandet og

meget mere. Derfor har Naturstyrelsen

udgivet en slags hyldestskrift for skoven,

hvor en række eksperter, virksomheder

og organisationer giver hver deres personlige

bud på skovenes store betydning.

Hæftet blev blandt andet uddelt, da vi

holdt Skovens dag i foråret.

Træ som ressource

Skovene omkring os hedder den nye

udgivelse – og heri kan man blandt andet

læse, at træ dækker omkring syv procent

den fArlige skov

nAtur

af Danmarks samlede energiforbrug –

og hele 44 procent af den vedvarende

energi. Det er dobbelt så meget som

eksempelvis vindenergi.

Hæftet om skovene bringer også andre

eksempler på træ som en væsentlig ressource.

For eksempel fortæller iKEA’s

sustainability manager Jonas Engberg,

at der er mange gode grunde til, at træ

indgår i 70 procent af alle produkter hos

iKEA: Det er billigt, stærkt og har et utal

af anvendelsesmuligheder – og derfor har

stort set alle alternative materialer, der er

blevet testet af iKEA’s udviklere, tabt til

træet gennem årene.

Skovens vigtighed

Og så er skovene i sig selv også vigtige

for en af selve livets grundsten, fortæller

Anne Scherfig Kruse fra Københavns

Energi:

”Alt det vand, vi henter op under

skovene, er uden pesticider og gødning

– og det gør, at vi altid kan være sikre på

en høj kvalitet. Derfor har vi siden 2002

arbejdet sammen med Naturstyrelsen om

at rejse mere skov for fortsat at sikre rent

grundvand.”

Også på anden vis spiller skovene

en vigtig rolle for hele klodens fremtid.

professor Katrine Richardson Christensen

fra Københavns Universitet får lov til at

runde af i denne omgang med måske

den vigtigste grund til at passe på hele

verdens skovarealer, som hvert år svinder

med et areal svarende til Danmarks:

”Verdens skove er en vigtig regulator i

forhold til de menneskeskabte klimaforandringer.

Og derfor har det haft store

konsekvenser, at der er fældet så meget

skov rundt omkring i verden de seneste

årtier. Faktisk står den massive skovrydning

for ikke mindre end 15 procent af

den menneskeskabte forøgelse af CO i 2

atmosfæren”.

Folderen om skovene kan findes på Naturstyrelsens

hjemmeside www.naturstyrelsen.dk

– søg på ”Skovene omkring os”.

Først i 1969 fik den almindelige dansker adgang til alle landets skove. Og det er

under 50 år siden, at Naturstyrelsen udgav den første af sine siden rigtigt mange

vandretursfoldere. Denne første folder havde ét hovedformål: Den skulle hjælpe

skovgæsterne til at hitte ud af skoven igen, når først de fik forvildet sig derind.

Mange danskere var nemlig udtalt bange for at fare vild, hvis de gik tur i skoven.

7


8

AffAld

20 år med mudder,

musik og miljø

I år er det 20 år siden, at Roskilde Festival for første

gang satte miljø på dagsordnen, fordi dyngerne af affald

var ved at vokse arrangører og festivalgæster over

hovedet. Dengang blev en af løsningerne komposterbart

bestik. Siden har festivalen profileret sig ved år

efter år at stille høje miljøkrav til sig selv, de handlende

og til festivalgæsterne og sætte fokus på overforbrug,

bæredygtighed og miljø. I år er ingen undtagelse.

Af Isabelle Skaanning


9

FOTO: STATENS MUSEUM FOR KUNST


FOTOS: iSABELLE SKAANNiNG

10

d

AffAld

Det siger sig selv, at 75.000

festglade, forbrugende og fulde

festivalgæster kan producere noget af et

affaldsbjerg. Mere præcist i nærheden af

2.000 tons affald i løbet af de otte dage,

festivalen varer. Det gør affald til festivalens

absolut største miljøudfordring, og

Roskilde Festival bruger årligt omkring to

millioner kroner på at rydde op.

- Roskilde Festival tager dets ansvar

for miljøet meget seriøst. Derfor bliver

netop miljø og klima prioriteret så højt,

som det bliver, siger Roskilde Festivals

udviklingschef Esben Danielsen, der stolt

taler om alle de miljøtiltag, festivalen

gennem tiderne har lavet. Blandt andet

er 90 procent af de rengøringsmidler, der

bruges, svanemærkede, og pantsystemet,

der snart har mange år på bagen,

er yderst veludviklet og dækker blandt

andet øldåser og pavilloner.

Det store arbejde

i 1991 begyndte Roskilde Festival for alvor

at arbejde systematisk med miljø og festivalens

belastning af miljøet. i 1994 blev

festivalens miljøpolitik defineret og i ’95

blev der indført bestik af majsstivelse, der

kunne komposteres. Fra 2000 og frem

blev der løbende indført flere og flere

miljømærkede, økologiske eller fairtradeprodukter

i alle madboderne.

dAniel smith, 31

Altså, nu synes jeg ikke, at jeg har et overforbrug.

Men det fascinerer mig, at folk

herude kan svine så meget – på så kort

tid. Hjemme plejer jeg selv at affaldssortere,

bruger ikke stand by-strøm, cykler

og smider ikke længere bare min skrald

på gaden. Det har nok ikke så meget med

festivalen at gøre, men mere med at der

simpelthen bare er større fokus på miljø i

samfundet.

Fra 2005 har alle madboder sorteret deres

affald i komposterbare fraktioner, og i

2006 startede kampagnen ”Øl for affald”,

hvor gæsterne i bytte for en sæk affald

kunne få en gratis øl.

i 2009-2010 startede kampagnen

Green Footsteps, der forsøger at få gæsterne

til at tage stilling til miljøet. Green

Footsteps lancerer i år Green Hot Spots,

som er små områder over hele campingarealet,

der er dedikeret til grønne tiltag.

- Vi ser en brug og smid væk-kultur

på Roskilde Festival, som vi gerne vil

sætte fokus på. Der er for eksempel rigtig

mange, der efterlader deres telte, soveposer

og campingudstyr. For det første

koster det mange penge at fjerne, og for

det andet er det et stort miljøproblem,

siger klimakoordinator på Roskilde Festival

Mette Marie Hansen, der står for årets

Green Hot Spots. Blandt dette års tiltag

er lånecykler, solcellegrills, en genbrugsstation,

hvor gæsterne kan sortere deres

affald, og forskellige workshops, som

skal give gæsterne en mere bæredygtig

adfærd.

Svævende affald

Et af de mere kreative initiativer til at få

festivalgæsterne til at tænke over affald,

genanvendelse og overforbrug er Museo

Aero Solars flyvende museum i form af

nAjA jessen, 21

Bestemt, især når man ser, hvor meget affald

der flyder på campingarealerne. Selvfølgelig

er det Roskilde Festival, men det

ville være dejligt, hvis her var lidt pænere.

Jeg prøver selv ikke at smide affald på

jorden og leder i stedet efter en skraldespand.

Det har ikke så meget at gøre med

festivalens miljøtiltag, men mere fordi jeg

engang så en udsendelse i fjernsynet, hvor

de sagde, at bare det at samle et stykke

tyggegummi op koster samfundet 15 kr.

Det gjorde indtryk.

roskilde festivAls

miljøPolitik

Ressourceforbruget skal

reduceres mest muligt.

Der skal anvendes miljøvenlige

produkter, hvor det er

teknisk og sundhedsmæssigt

muligt, og hvor det er økonomisk

realistisk.

Affald skal sorteres, så det

i videst muligt omfang kan

genanvendes.

Der skal tages størst muligt

hensyn til publikums og

frivilliges sikkerheds- og

sundhedsmæssige vilkår.

får roskilde festivals miljøtiltag dig til at tænke over dit eget overforbrug?

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

sArA mAthiAsen, 25

Tiltagene får mig ikke til at tænke specielt

meget over mit private forbrug, men det

har mere at gøre med min livsstil, for jeg

tror, jeg allerede gør det, som festivalen

gerne vil opnå. Jeg køber næsten aldrig

plastikposer, men bruger i stedet de der

bedstemor-stofnet. Jeg bruger ikke så meget

spray, jeg slukker lyset og cykler. Min

kæreste har en dieselbil, så jeg prædiker

nogle gange, men han siger, at der er filter

på, og så må man godt.


FOTO: ROCKpHOTO

Green Footsteps er roskilde

Festivals kamp for et bedre

miljø og blev startet i 2009-

2010. i år er kampagnen i

højere grad blevet en integreret

del af festivaloplevelsen. Green

Footsteps er spredt udover hele

festivalområdet i de såkaldte

Green Hot Spots.

Kampagnen opfordrer festivalgæsterne

til at handle med

omtanke for miljøet ved at

tage såkaldte green footsteps

før, under og efter festivalen.

Den overordnede idé er, at den

enkeltes små handlinger har

stor betydning i forhold til at

passe på vores miljø.

en stor solopvarmet ballon. Den er skabt

udelukkende af tusindvis af genanvendte

plastikposer. Tidligt om morgenen bliver

ballonen fyldt med luft fra store ventilatorer.

Når solen står op, opvarmes luften i

ballonen, og den stiger til vejrs.

Ballonen bygges af festivaldeltagerne

og af frivillige fra Statens Museum for

Kunst. Den skal, når festivalen er færdig,

sendes videre til et andet land, som så får

chancen for at bygge videre på ballonen.

Mange dråber små…

Det kan virke som et sisyfosarbejde at

lære folk om miljø midt i et inferno af affald,

udslidte telte og tomme øldåser, og

intentionen er da heller ikke, at folk skal

tage fra Roskilde Festival som små genanvendelsesengle.

Men over tid kan man

alligevel registrere forandringer:

- Vi kan se, at der er sket en holdningsændring.

For eksempel viser en

undersøgelse, der blev lavet efter Green

Footsteps-kampagnen, at gæsterne er

blevet bedre til at slukke for deres stand

Andre miljø-

Aktiviteter i år:

YOUR CLeAn HOUR VOGnen:

Hver dag kører der en festlig

aff aldskaravane gennem hvert

område på camping. Udsmykkede

biler og gøglertrop gør det

sjovt for publikum at rydde op,

og skal få folk til at stå sammen

om oprydningen – i ægte

roskilde Festival stil. Det gælder

alle. Ligegyldigt om man er

pantindsamler, vagt eller står

i bod. Man kan hjælpe med at

sørge for, at skraldespandene

tømmes, at der fjernes aff ald fra

boderne, at lejrene hjælpes med

at få deres poser smidt i skraldevognen

og så videre.

CYKL diG tiL stRøM:

Ved at træde i pedalerne på

pensionerede bycykler, der står

fl ere steder på campingområdet,

bliver der produceret strøm,

som lader cyklistens mobiltelefon

op. Cyklerne genererer

strøm som en almindelig stikkontakt

(230 volt), og ved hjælp

af pedalkraft kan en voksen person

gennemsnitligt producere

omkring 120 watt.

11

by strøm, inden de tager på festival –

efter en festival-opfordring, siger Esben

Danielsen.

Det er de små skridt, der tæller. Det

gælder både uden for festivalpladsen og

inde på pladsen. Et særligt tiltag, der skal

få gæsterne til at rydde op, er en 500

meter lang svævebane, der på 50 sekunder

får festivalgæsten fra campingarealet

og ind på festivalpladsen. Turen får man

gratis, hvis man til gengæld afl everer ti

tomme dåser.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


nAtur


Hvert år ruster skovfolk sig til kampen mod en

evigt tilbagevendende fjende. For selvom den

ikke er mere end fem millimeter lang, så kan den

forårsage store skader i de danske nåleskove. ips

Typographus hedder den; typografbillen – eller i

daglig tale blot typografen. MiljøDanmark var med

i Sønder Feldborg plantage, hvor kurt, Egon, Bent

og jens peter fra naturstyrelsen Midtjylland var

indkaldt til kamp mod den sejlivede modstander.

Af Jesper Himmelstrup. Foto: Martin Dam Kristensen

kampen mod

typograferne

d

a den voldsomme vinterstorm 8. januar 2005 fejede hen over det pande-

kageflade danske land, væltede der, hvad der svarer til omkring 1,5 millio-

ner kubikmeter træ – det samme, som der bliver fældet på knap et år i Danmark.

Heller ikke Midtjylland gik ram forbi, for alene i tidsrummet mellem kl. 13 og

17 denne lørdag eftermiddag blæste stormen omkring 450 hektar nåleskov

omkuld. Når man samtidig ved, at hver hektar gammel nåleskov rummer mellem

400-600 nåletræer, så skal man ikke være den store matematiker for at

regne ud, at der lå meget væltet træ i skovene i dagene efter. Rigtig meget.

Og mens skovfolket græd over det spildte træ og det store oprydningsarbejde,

så begyndte typografbillerne at glæde sig. For væltet træ betyder på

billesprog flere ynglepladser – og flere ynglepladser betyder flere biller.

Kampen om træerne kunne begynde.

ingen harpiks, ingen modstand

Vi befinder os i Sønder Feldborg plantage i det midtjyske kun et stenkast fra

Flyvestation Karup, hvor militærets helikoptere holder til. Solen skinner ned

gennem trætoppene, og lige nu er det svært at forstille sig, at kampen om

træerne foregår overalt i plantagen.

- Når der kommer en storm som den i 2005, så skaber det store huller i skoven,

og så er der mange træer, der pludselig bliver meget fritstående, forklarer

skovfoged Jens peter Clausen fra Naturstyrelsen Midtjylland.

Og det er guf for typografbillerne, for de fritstående træer bliver hurtigere

stressede og tørre og har dermed sværere ved at udskille harpiks, hvilket gør

det lettere for billerne at angribe.

- Når billen bider, udskiller træet harpiks for at lukke såret, hvilket gør det

sværere for billen at trænge igennem. Hvis træet til gengæld er tørt, så kan

det ikke udskille så meget harpiks, og så bliver træet et lettere bytte for billen,

fortæller Jens peter Clausen.

13

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


14

nAtur

Det udnytter billerne ved at lugte sig frem til det tørre

træ, hvorefter de borer sig gennem barken ind til

kambiet. Kambiet (også kaldet inderbarken) er det lille,

tynde vækstlag, der ligger mellem veddet og den tørre

bark.

i kambiet laver billerne sine lange gange, der set udefra

næsten kan ligne en slags skriftsprog – for til sidst at

lægge sine æg. Når larverne bliver udklækket, begynder

de at æde den inderste del af barken, og træet dør

langsomt, blandt andet fordi det ikke kan komme af

med sine affaldsstoffer.

Og stormen i 2005 gav så mange fritstående træer i

skoven, at billernes antal toppede i 06/07.

- De kan hurtigt lægge nogle hektar brak, understreger

Jens peter Clausen og skærer med sin lommekniv

et par centimeter bark af et væltet træ. En enkelt forvirret

typografbille titter frem.

Billeskovning

i årene efter er Naturstyrelsen begyndt at tilrettelægge

skovningen, så man bevidst går efter at minimere antallet

af biller. Det sker blandt andet ved at lave deciderede

fangtræer, som billerne lokkes i.

Billerne går primært efter rødgraner, fordi det er det

bedste materiale, de kan finde. Derfor fælder Naturstyrelsen

lange spor af rødgraner, som billerne går på.

Når træerne er fældet, ankommer skovarbejder Kurt H.

B. Jørgensen med sin flishugger og kan hurtigt gøre

kål på kilometervis af billeangrebne træ, der under en

øredøvende larm bliver knust til flis og derefter kørt til

forbrænding i containere.

- Hvis vi begynder at fælde træerne i februar/marts,

så begynder de at lugte tilpas godt for billerne i løbet

af foråret. Så fjerner vi igen fangtræerne i slutningen

af juni, for ellers bliver træerne for tørre, og så flyver

billerne bare videre på andre træer, fortæller skovfoged

Jens peter Clausen.

Men andre steder i skoven er det nødvendigt at markere

de billeangrebne træer manuelt. Det betyder, at

skovarbejder Egon Christensen, der har arbejdet i skoven

siden 1974, som en anden grafittimaler løber rundt

og giver de angrebne træer en rød/orange markering.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

Skovfoged Jens peter Clausen

forklarer, at de tørre træer er et

lettere bytte for typografbillerne,

fordi det tørre træ ikke udskiller så

store mængder harpiks. Dermed har

typograferne frit spil til at lægge sine

æg under barken.

på den måde er det nemt for Kurt i flishuggeren at se,

hvilke træer der må lade livet i den voldsomme maskine

og senere blive kørt til forbrænding.

Hvis alt dette ikke er nok, så kører man det tunge

skyts i stilling og ringer efter skovarbejder Bent Søgaard,

der kan skove op til 20 kubikmeter træ i timen i sin

kæmpestore science fiction-agtige 20 ton tunge John

Deere-skovningsmaskine, som med sin enorme fangarm

med flere roterende motorsave kan fælde mellem 60

og 100 træer i timen!

Det koster at lade stå til

Typografbillerne kan sagtens overleve de hårde vintre,

som vi har haft de seneste år herhjemme. En del af

billerne forskanser sig nemlig i jorden under sneen og

kan som vekselvarme dyr lukke ned for systemet, mens

vinteren raser.

Det værste, typograferne faktisk kan blive udsat for,

er en mild vinter med skiftende frost og tø, for så lukker

de op og ned for systemet flere gange, fordi de tror, at

det er ved at blive forår, og det svækker dem.

- i øjeblikket er antallet af typografbiller i det midtjyske

over gennemsnittet, men det får vi ned ved at

flishugge og skove angrebne træer, siger Jens peter

Clausen.

Det er altså et spørgsmål om at knække kurven på

opformeringen og sørge for at tilrettelægge skovdriften,

så billerne ikke bliver for mange.

- problemet med en stor opformering er, at så bliver

træet angrebet af biller og så kan det ikke længere

bruges til tømmer, men kun til brænde og flis. Så hvis vi

lader stå til, så koster det altså mange kroner og ører i

den lange ende, siger han.

Skovfoged Jens peter Clausen understreger dog, at

det på ingen måde er ønsketænkning at komme af med

typograferne.

- Hvis billerne er på et almindeligt niveau, så giver de

biologisk mangfoldighed til skoven, og det er jo helt i

orden. Der, hvor jeg kan komme til at ligge søvnløs, er,

hvis vi ikke får gjort noget ved det i de slemme år, for

jeg skal jo forhindre, at det udvikler sig, siger Jens peter

Clausen.


Op til 100 træer i timen! Så effektiv

er dette monster af en maskine, der

er det helt tunge skyts i kampen

mod den lille bille.

tYPogrAfBillen

Typografbillerne lever typisk et år. De

voksne biller dør, når de er færdige med

at lægge æg. Men de kan godt fordele

æggene over to kuld (i to forskellige

stammer). Man snakker om en typografepidemi,

når billetætheden er tilstrækkelig

stor til at slå en hvilken som helst rødgran

i skoven ihjel – uanset træets sundhedstilstand.

Typograferne kan flyve op til 50 kilometer

– det afhænger af deres fysiologiske

tilstand. Men typisk flyver de ikke længere

end til nærmeste egnede ynglemateriale.

Hovedparten finder ynglemateriale inden

for 500 meter fra klækningsstedet.

Kilde: Hans Peter ravn, Skov & Landskab,

Københavns Universitet

15

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


16

miljø

Ny dieseldyse skal

sænke skibsfartens

NO X -udledning

Med tilskud fra Miljøministeriet har Man Diesel & Turbo udviklet en ny

brændstofventil og dieseldyse, der sænker nO x -udledningen fra skibe

bygget i 1990'erne. ventil og dyse skal nu monteres på over 800 skibe.

Det vil spare atmosfæren for 60.000 tons nO x .

Af Jesper Andersen

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

10 til 15%

NO X -reduktionen

ved brug af de nye dyser

og ventiler

Kvælstofoxider (NO x ) består

primært af gasserne NO og NO 2 ,

der begge er giftige at indånde

i forhøjede koncentrationer. Det

kan skabe eller forværre alvorlige

luftvejssygdomme som fx astma

og KOL. De største NO x -kilder er

trafik og kraftværker. NO x virker

også forsurende og forårsager

derfor skader på både natur,

afgrøder og bygninger. i midten

af 90'erne toppede den danske

udledning af NO x med cirka

300.000 tons om året, men den

er nu reduceret til cirka 132.000

tons. Primært gennem forbedring

af kraftværker og brug af katalysatorer

på stadig flere biler.


FOTO : MiKKEL ØSTERGAARD / BiLLEDARKiVET.DK

s

iden år 2000 har FN's søfartsorganisation iMO

(international Maritime Organisation) udstedt regler

for hvor meget NO , nybyggede skibe må udlede.

x

Men disse regler gælder ikke for skibe bygget i 1990'erne,

der vil sejle på havene i 20 til 30 år endnu. Så hvad kan

man gøre for at sænke deres NO -udledning?

x

– Nye miljøregler har næsten altid et fremadrettet fokus,

fordi de bygger på ny lovgivning. Men her gik vi efter at

forbedre udstyr, der er bygget for 10 til 20 år siden, og

den gode nyhed er, at det lykkedes! MAN Diesel & Turbo

har udviklet en løsning, der over én kam reducerer mindst

800 skibes NO -udledning, selvom de er bygget, før iMO's

x

første regler på området trådte i kraft. projektet er en del

af indsatsen under partnerskabet for renere skibsfart, og

vi regner med, det vil resultere i en global NO -reduktion

x

på 60.000 tons om året. Det svarer til cirka halvdelen af

Danmarks landbaserede NO -udledning, siger Mariane

x

Hounum, civilingeniør i Miljøstyrelsen.

Forstøver brændstoffet bedre

MAN Turbo & Diesels nye brændstofventiler og dyser er

udviklet til tre af 90'ernes mest udbredte skibsmotortyper.

især dyserne har stor betydning for hvor meget NOx skibene udleder.

– Dyserne sprøjter brændstoffet ind i motorernes cylindre

under højt tryk, så det forstøves og blander sig med

luften før antænding. Gennem de senere år har vi opnået

en del ny viden om dysernes forstøvningsmønstre, og den

har vi nu gjort brug af. Testopstillinger i Japan viser, at de

nye ventiler og dyser giver en NO -reduktion på 10 til 15

x

procent, siger Michael Finch pedersen, afdelingsleder for

emissionsafdelingen i MAN Turbo & Diesel.

approved Method –

nøglen til globale forbedringer

Mange rederier har allerede frivilligt skiftet til NO -redu-

x

cerende ventiler og dyser, fordi den renere forbrænding

gør motoren billigere at vedligeholde. Men det nye design

er også veldokumenteret nok til at opfylder iMO's krav til

"approved methods". Dermed er det en lovpligtig forbedring

for over 800 skibe ved deres næstkommende

femårseftersyn.

– Det er klart, at iMO vil være meget sikre på et produkt,

før de godkender det som approved method og gør det

lovpligtigt. Så dokumentationen var lige så stor en opgave

som selve designet. Vi har fået en helt uundværlig hjælp

fra Søfartsstyrelsen, der har stor erfaring med de mange

juridiske og godkendelsesmæssige procedurer. Miljømini-

sådAn virker de nYe ventiler og dYser

Det er skibsmotorernes dyser, der har størst betydning for

NO x -udledningen. Ved at ændre på dysehullernes placering

og udformning, kan man opnå et jævnere indsprøjtningsmønster

og en mere optimal forbrænding. Den ventil, dysen

monteres i, er også blevet ændret, så den effektivt hindrer

brændstof i at dryppe ind i cylinderen på forkerte tidspunkter.

Det sænker også motorens partikeludledning og gør den

lettere at vedligeholde. Mere information kan findes på

www.ecoinnovation.dk. Se under "Danske cases og resultater".

om PArtnerskABet for renere

skiBsfArt

Det er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Danmarks

rederiforening, der skal begrænse luftforureningen fra den

danske skibsfart. Partnerskabet blev indgået i november

2008 efter en række skærpede krav fra iMO. Det fokuserer

især på at begrænse skibsfartens udledning af svovl, partikler

og NO x . Blandt andet gennem formidling af miljøteknologiske

løsninger. Læs mere på www.mst.dk (søg på "skibsfart").

Du kan også læse mere om Miljøministeriets tilskudsordning

for miljøeffektiv teknologi på www.ecoinnovation.dk.

steriets økonomiske tilskud gjorde det også betydeligt lettere

at få projektet godkendt internt. Normalt beskæftiger

vores R&D-afdeling sig primært med udvikling af nye motorer,

men her gjorde vi en undtagelse, og det er vi yderst

tilfredse med, siger Michael Finch pedersen.

Over en femårig periode skal de 800 skibe, der sejler

med de berørte motortyper, skifte til nye, NO -reducerende

x

ventiler og dyser. Men det vil ikke påføre rederierne store

ekstraomkostninger, for ventiler og dyser er sliddele, der

allige vel skal skiftes. For eksempel vil en normal udskiftning

af sliddele typisk koste cirka 64.000 USD, mens de nye ventiler

og dyser kun øger prisen til 67.000 USD.

Fremtiden styres af Tier ii og iii

MAN Turbo & Diesel vurderer i øjeblikket, om der skal laves

NO -reducerende dyser til flere motortyper. Der er ifølge

x

Michael Finch pedersen stadig et par modeller, der er udbredte

nok til, at det er relevant. Men på sigt skal de globale

NO -problemer ikke løses med nye dele til ældre motorer.

x

Det skal gøres ved at stille skrappere krav til nye motorer,

og der er iMO i fuld gang med.

Fra 2000 til 2010 blev nye skibe for første gang underlagt

regler for NO -begrænsning (TiER i). i 2011 blev dette krav

x

skærpet med 20 procent (TiER ii), og fra 2016 skal skibe,

der sejler ind i kystnære ECA-områder (Emission Control

Areas) sænke deres NO -udledning med hele 80 procent.

x

17

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


18 PortrÆt

Fuglekongen

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


Han blev danmarkskendt som hvidkitlet fjolledokter

i Naturpatruljen. Og tæt på verdenskendt

som safariklædt opdagelsesrejsende i Afrikas

Øje. Men faktisk ville Sebastian Klein helst være

aldeles ukendt – i hvert fald da han var barn.

MiljøDanmark har besøgt landets vel nok mest

kendte og elskede naturformidler i børnehøjde.

Af Ulf Joel Jensen. Foto: Mikkel Østergaard

19

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


20

PortrÆt

seBAstiAn kleins

Blå Bog

Født i 1973 som søn aF skuespillerne

jesper klein og

lykke nielsen.

Bor på amager med sin hustru

rikke og deres to Børn.

passioneret ornitolog – og i

det hele taget vild med dyr.

er næsten uddannet skolelærer

– mangler Faktisk kun at

tage en eksamen i … Biologi!

har arBejdet som Freelancer

i danmarks radio siden 1995,

hvor han deButerede med

tv-serien ”kom med ud”, siden

Fulgte Bl.a. ”naturpatruljen”

og den internationalt prisBelønnede

serie ”aFrikas øje”.

har skrevet 13 BørneBøger

og en enkelt voksenBog.

arBejder som Foredragsholder

og entertainer, når han

ikke laver tv – eller ser på

Fugle.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

s

ebastian Klein kan ned til mindste detalje redegøre for,

hvordan hans dag forløb den 27. maj 2005. Med sine egne

ord husker han dagen bedre end sin egen bryllupsdag (”men

det må du ikke fortælle min kone”), for det var dagen for det

umuliges sammentræf:

– Jeg sad ved de store rørskove i Vest Stadil Fjord i Vestjylland

og kiggede fugle, da jeg pludselig får øje på en amerikansk

hjejle. Den er vildt sjælden på vores breddegrader – som navnet

antyder, hører den hjemme på et helt andet kontinent, og den

her fugl var ikke blevet spottet af andre herhjemme endnu. Jeg

var den første, der så den, fortæller Sebastian Klein med tydelig

begejstring i stemmen. i sig selv en stor begivenhed, når man

nu ånder og lever for fugle, men for en hardcore ornitolog, som

Klein i løbet af samtalen meget hurtigt viser sig at være, er det

dog ikke nok til at få dagen helt op at ringe. Han fortsætter:

– Det er jo fantastisk, og jeg er i højt humør, da jeg ringer til

en af mine ornitologvenner for at fortælle om mit fund. Jeg siger

til ham, at han aldrig gætter, hvad det er for en fugl, jeg lige

har set her i fjorden, og han tænker sig lidt om, før han spørger:

”Er det en stylteløber”? Mens jeg snakker med ham, står jeg og

kigger rundt i fjorden med min kikkert – og lige idet han spørger,

om det er en stylteløber, så får jeg øje på … en stylteløber!

Det er helt sindssygt! Stylteløberen er nærmest lige så sjælden

herhjemme som den amerikanske hjejle. Og så ser jeg begge

to, nærmest samtidig, mens jeg taler med min kammerat, som

gætter på en stylteløber. Det er så usandsynligt, at det faktisk

er umuligt.

Den velkendte stemme fra forskellige børneudsendelser i tv

truer med at knække over nu. Der er gået seks år siden den

famøse eftermiddag i Vest Stadil Fjord, men bare det at fortælle

om dagen, bringer nærmest manden i ekstase.

– Hey. Du skal lige se her, ivrer han, fisker sin smartphone frem

og begynder at bladre i skærmbillederne, mens han mumler hen

for sig selv:

– Ahr! Forbandede telefon. Jeg har haft den i et halvt år, men

jeg kan sgu stadig ikke finde ud af den.

Damernes skyld

Historien om Sebastian Klein, som vi kender ham i offentligheden,

starter et lidt andet sted – og mest af alt ved en tilfældighed:

Tilbage i 1994 får den dengang helt ukendte seminariestuderende

Sebastian et opkald fra Danmarks Radio, der skulle

lancere et børne-tv-program om dyr og manglede en vært.

– programplanlæggeren havde jo hørt om mig, den underlige

unge fyr, der kun gik op i fugle og natur, fra min lidt bekymrede

far. Og helt ærligt – jeg var 22 år, da de ringede fra fjernsynet og

spurgte, om jeg ville arbejde for dem. Det er der sgu nok nogle

damer i, tænkte jeg – og så begyndte jeg i B&U-afdelingen.

Det var muligvis et området, den unge Klein havde forsømt

en smule – det med damerne og før det pigerne. i hvert fald

siger han selv:

– Der, hvor de fleste andre drenge holder op med at klatre i

træer og begynder at gå til fester og kigge på piger, blev jeg

nok lidt skræmt og gik endnu mere op i mine fugle og dyr. Jeg

isolerede mig lidt og blev ligesom hængende i den fascination

af naturen, som alle børn har.

Om det så var damernes skyld, skal vi lade usagt; direkte adspurgt

om fjernsynseventyret har kastet nogle damer af sig, griner

han bare højt og fortæller en historie om tigerjagt i junglen.

Sebastian Kleins tv-eventyr udviklede sig, som det vil være de

fleste fjernsynskiggende forældre bekendt: Efter en indledende


fiasko, som han selv ikke tøver med at kalde en dårlig programserie,

kom han på sporet af en formel, der fungerer – både for

børn og voksne.

– Man skal helst lære noget, når man ser mine udsendelser.

på en måde kan man sige, at det er formidlingen, der berettiger

mig: Hvis jeg kan få fortalt nogle børn og deres voksne lidt om

naturen, og hvor fantastisk den er, så kan jeg bilde mig selv ind,

at jeg gør noget godt i verden, siger Sebastian Klein.

Nummer to i Danmark

– Her er den! Omsider makker telefonen tilsyneladende ret, og

Sebastian Klein skubber den over bordet. Skærmen gengiver et

sløret og uskarpt snapshot af en sort fuglelignende silhuet på

lys baggrund. Det er ærligt talt temmelig svært for en udenforstående

at hidse sig voldsomt op – men begejstringen i stemmen

er endnu engang ikke til at tage fejl af, da Sebastian Klein

forklarer:

– Det er amerikansk sortand, som jeg så ved Røsnæs den

4. januar i år. Det var helt fantastisk. Havde det bare været en

almindelig sortand, så var det nul og niks. Men det er en amerikansk

sortand, den her – og de findes slet ikke i Danmark. Og

jeg var den første, der observerede den her fugl.

Der tegner sig et mønster. De store fugleoplevelser ligger for

det første meget tæt på overfladen – og for det andet har de en

fællesnævner: Det der med at være den første.

21

Som barn hadede

jeg at være søn af

kendte forældre.

Helt ærligt så

skammede jeg

mig nærmest

over det og

gjorde alt, hvad

jeg kunne for at

skjule det.

Bare tyve minutters kørsel fra

Sebastian Kleins hjem ligger Kofoeds

Enge i Kongelunden. Derfor kan man

ofte – endda meget ofte – støde på

ornitologen herude.


22

PortrÆt

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


Denne dag i Kongelunden var også

god for Sebastian Klein: Han så

blandt andet to store kobbersnepper,

som er en sjælden fugl derude

– og en enkelt rørhøg oppe over

sivene.

– Det er rigtig nok, bekræfter Sebastian Klein med et nyt, stort

grin og fortsætter: – Jeg har faktisk skiftet ornitologisk spor i de

senere år. Der var en overgang, hvor jeg var den førende twitcher

herhjemme – det er de der bindegale fuglemennesker, der

smider alt, hvad de har i hænderne, når de modtager en sms

om, at der for eksempel er set en amerikansk hjejle i Vest Stadil

Fjord. Så gælder det for alt i verden om at komme derover og

få set fuglen og få den på sit CV. Men det giver altså en meget

mærkelig tilværelse, fordi man hele tiden er på vej ud ad døren

– og hele tiden har det enormt dårligt med de fugle, man ikke

fik set, fordi det simpelthen bare ikke kunne lade sig gøre at

komme af sted i tide. Så det holdt jeg op med.

i stedet for er Sebastian Klein nu gået over til at samle på

førstegangsobservationer. Altså at være den første til at spotte

en særlig art herhjemme og kunne dokumentere det over for de

andre ornitologer.

– Lige nu har jeg 294 arter på min liste. Og jeg skulle meget

gerne snart runde 300, for ham der har flest har 314 arter, og

jeg er nummer to på listen.

Han griner igen. Højlydt. Og ryster på hovedet af sig selv:

– Jeg kan godt se, hvad du tænker. Og det er noget åndssvagt

nørderi. Det er kun drenge, der går op i det der – pigerne

er alt for kloge.

Skjulte sine kendte forældre

Hvor det umiddelbart giver masser af mening, at Sebastian

Klein endte med at arbejde med fugle, dyr og natur – og for den

sags skyld også, at det kom til at handle om børn; han startede

både på pædagog- og lærerseminariet og har generelt et blødt

punkt for de små – så er det straks mindre oplagt, at Sebastian

Klein fulgte i sine forældres kendisfodspor:

– Som barn hadede jeg at være søn at kendte forældre. Helt

ærligt så skammede jeg mig nærmest over det, og jeg gjorde

alt, hvad jeg kunne for at skjule det. Særligt min far var jo meget

kendt fra alle mulige udsendelser i fjernsynet, og han var rigtig

dårlig til at håndtere det med at være kendt. Han kunne finde

på at tage en stor frakke på, hvis vi skulle i Tivoli og forsøge at

gemme sig. Den der uvilje mod at være på kan man mærke som

barn, og det var med til, at jeg svor på, at jeg aldrig ville være

skuespiller eller lave fjernsyn.

– Men jeg ville gerne arbejde med naturen. Eller måske for

naturen. Jeg syntes, at de der Greenpeace-aktivister var enormt

verdensleverAndør

i lorte-tv

en af Sebastian Kleins største

tv-succeser er programserien

”Naturpatruljen”, lavet i

samarbejde med Martin Keller

og Ketil Teisen. Programmerne

kørte over seks år – og introducerede

blandt andet konceptet

”Gæt en lort”.

Sammen med producer

Lars Ostenfeld har Sebastian

Klein siden arbejdet videre med

lortegætterierne – og i starten

af 2011 lavede de en aftale med

britiske BBC om at producere

først 20 korte børneprogrammer

om dyrelort med titlen

”Who dung it?” – og siden 20

mere.

Makkerparret viste to dummyprogrammer

på tv-festivallen

i Cannes – og mere end 20

forskellige tv-stationer fra hele

verden har vist interesse i at

købe programmerne. Sebastian

Klein har netop afsluttet

manuskripterne til de første 20

programmer – og de præsenterer

lort fra både store og små:

afføring fra alt fra rotter og

slanger til elefanter og flodheste

optræder i programmerne.

– Lort kan være helt fantastisk

– et mikrokosmos i sig

selv. Tag nu elefanternes lort

– den er vigtig for hele den

afrikanske økologi, og der er

en særlig billeart, den såkaldte

Dung Beatle, som slet ikke lever

andre steder, forklarer Sebastian

Klein om baggrunden for

udsendelserne.

23

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


24

PortrÆt

Man skal helst

lære noget, når

man ser mine

udsendelser. Hvis

jeg kan få fortalt

nogle børn og

deres voksne lidt

om naturen, så

kan jeg bilde mig

selv ind, at jeg

gør noget godt i

verden.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

seje. Jeg kan huske den første gang, jeg fik 100 kroner. Det var

til en fødselsdag, og så fik jeg min mor til at køre mig ind til

Greenpeaces danske hovedkvarter, hvor jeg personligt overrakte

dem min 100-krone-seddel. Det var kæmpestort.

Alligevel havnede han bag skærmen iklædt hvid kittel, underlige

briller og et pandespejl som børnenes Doktor pjuskebusk

med manieret stemmeføring. En rolle, der ligger snublende

tæt ved nogle af farens glansroller. Og altså en rolle, han havde

forsvoret at se sig selv i.

– Jeg synes også, det er lidt underligt. Men samtidig med, at

jeg havde den der med, at jeg bare aldrig skulle være kendt, så

var det også en slags bagdør for mig: Hvis ikke jeg kunne finde

ud af at være lærer, eller hvad jeg nu ville ende som, så kunne

jeg sikkert altid falde tilbage til at lave noget fjernsyn ligesom

min far. Det lyder mærkeligt, men sådan havde jeg det.

Den største af dem alle

Så går der pip i interviewet igen: Det næste kvarters tid fortæller

Sebastian Klein medrivende og levende om den 23. september

1991: Her var han i Hanstholm for at ringmærke fugle

sammen med to ligesindede. De boede hele sommeren i et krat

ved kysten i farens Toyota Hi-Ace, og lige præcis denne septemberdag

var det bygevejr og stærk vestenvind. Dermed blæste

fuglene tættere på kysten.

– pludselig siger Henrik for mindst tiende gang den dag ”prøv

lige at kigge derud”. Rolf var skideirriteret, for der var aldrig noget

at se, så han spurgte bare helt tørt: ”Hvad skal vi kigge på?”.

Men så fik jeg øje på den. Det var sgu en albatros!

Det er fuglemanden, der har taget ordet igen. Og fortæller

om den største oplevelse i hans liv. i hvert fald som ornitolog.

Da han som den første nogensinde observerede en albatros fra

landjorden i Danmark. Det var anden gang, man så en albatros

herhjemme – men første gang havde været fra en båd ude på

havet. Sebastians albatros står stadig som den eneste bekræftede

observation fra land herhjemme.

Det er ikke, fordi han ikke vil tale om andet end fugle. Og det

er heller ikke, fordi han ikke kan. Det er bare, som om fuglene

helt automatisk flagrer ind i vores samtale – nogle gange med få

minutters mellemrum.

Men hvad andet kunne man næsten forvente af en søn af en

klyde end en fugletosset dreng? Det er i hvert fald, hvad den

tidligere frontfigur i Klyderne, Jesper Klein, har fået: Vi kender

ham som tv-vært, entertainer, forfatter og børnenes ven. Men i

hans egen optik er han først og fremmest ornitolog. Glødende

optaget af fugle – og på det her tidspunkt ret interesseret i at

komme videre fra vores samtale.

Vejret er godt, og i de næste to timer er kalenderen blank –

og så er der faktisk ingen grund til at betænke sig. Han tager

hastigt afsked og smålunter hen mod sin bil: Klydesøen (!) i

Kongelunden på Amager venter. Der er med næsten statsgaranti

ingen sjældne fugle. Men der er fugle – og det er nok.


kan du ramme

skraldespanden?

vi efterlader stadig store mængder affald i naturen.

Hvad skal der til for at ændre vores adfærd?

Af Joel Goodstein

m

ange danskere har svært ved at

ramme skraldespanden. i hvert

fald hvis man skal tro Danmarks Naturfredningsforenings

årlige indsamling af

affald: 190.970 kg affald og 215.535 dåser.

Det er en stigning efter et par år med en

faldende mængde indsamlet affald.

– Vores affaldsindsamling har sat re -

kord i år, både hvad angår affaldsmængder

og antal indsamlere. Et stort problem

er tyske dåser uden pant, som udgør over

90 procent af de indsamlede dåser. Derudover

finder vi store mængder emballage,

cigaretskod, plastikposer og flasker,

som jo har en meget lang nedbrydningstid

og kan være til fare for både dyr og

mennesker, siger projektkoordinator

Jakob Andresen, Danmarks Naturfredningsforening.

affald skaber utryghed

Siden 2008 har Hold Danmark Rent –

blandt hvis bidragydere Miljøministeriet i

år står for tre millioner kroner – udviklet

kampagner og værktøjer til at ændre

danskernes adfærd, når det gælder

bortskaffelse af affald. Hold Danmark

Rent indgår partnerskaber med borgere,

netværk og kommuner, som lokalt skal

mindske vores henkastning af affald.

– Vi leverer værktøjer til bl.a. kommunerne,

så man kan følge udviklingen

år for år på de steder, hvor der bliver

registreret henkastet affald. på den måde

får vi fremover meget mere præcise tal

for de reelle mængder henkastet affald,

siger Anne Holm Hansen, direktør, Hold

Danmark Rent.

Skønsmæssigt bruger kommunerne

hvert år 500 millioner kroner på at opsamle

affald, og Vejdirektoratet bruger

22 millioner kroner på affald langs vejene.

Men herudover har henkastet affald tilsyneladende

også en psykologisk effekt.

– 17 procent af de adspurgte i en af

vores undersøgelser siger, at de overvejer

at flytte fra deres nuværende bolig, fordi

der ligger meget henkastet affald i deres

boligområde. Så ud over de miljømæssige

og økonomiske konsekvenser, har

affaldet også en betydelig effekt på den

oplevede livskvalitet og tryghedsfølelse

blandt mange borgere, siger Anne Holm

Hansen.

miljø

højere Bøder

i 2008 hævede Folketinget

bødetaksterne for at smide

affald i naturen og på gaden.

Vejledende bødetakster:

Henkastning af knust

flaske på gaden 1.000 kr.

Henkastning af 1 stk.

dåsecola i naturen 1.000 kr.

Tømning af cirka et

halvt fyldt askebæger

med cigaretter og

papiraffald på gaden 3.000 kr.

Henkastning af

byggeaffald i et

vejsving 8.000 kr.

så lAng tid Bliver

AffAld i nAturen:

25

FOTO: MiKKEL ØSTERGAARD

/ BiLLEDARKiVET.DK

appelsin- og

bananskræller: 2 – 5 uger

aviser: 3 – 12 mdr.

Cigaretfilter: 1 – 5 år

Tyggegummi: 5 år

aluminiumsdåser: 10 – 500 år

Plastikposer: 10 – 1.000 år

Glasflasker: 4.000 – 1 mio. år

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


26

kort nYt

fokus

På mAdsPild

naturlige enge

ved horsens

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

FOTO : SCANpiX

Store fødevarevirksomheder og -organisationer

– danske såvel som udenlandske

– har sammen med miljøminister Karen

ellemann (V) skrevet under på, at de aktivt

vil bekæmpe det stigende madspild i vores

del af verden. Hver enkelt underskriver af

aftalen skal minimum sætte gang i tre aktiviteter,

der kan nedbringe spildet af mad.

Det skønnes, at hver eneste dansker i

gennemsnit smider 89 kilo mad ud hvert år,

hvilket svarer til næsten en tredjedel af al

husholdningsaffald. Og det er ganske store

ressourcer, der hermed går tabt. Hver gang

der eksempelvis ryger et kilo ris i skraldespanden,

går også de 3.400 liter vand, der

er blevet brugt til at dyrke risen, tabt.

i alt 19 virksomheder og organisationer

har underskrevet aftalen heriblandt arla

Food, COOP, Danish Crown, McDonald’s,

Landbrug & Fødevarer og Miljøministeriet.

Læs mere om initiativet – og få gode tips til,

hvordan du kan mindske din husholdnings

spild af mad på www.mindremadspild.dk

Det første vådområde i Grøn Vækst-handlingsplanen bliver nu

en realitet i Bygholm ved Horsens. Her er man netop gået i gang

med at fjerne dræn og afvikle grøfter for at genskabe et naturligt

33 hektar stort engområde, der vil fungere som et slags

rensningsanlæg – og hvert år fjerne omkring fem tons kvælstof

fra vandmiljøet.

Ud over det aktuelle Bygholmprojekt ved Horsens har Miljøministeriet

givet grønt lys til ti andre kommunale projekter, hvor

der skal genskabes engområder. Det samlede areal er på 680

hektar – og i løbet af de næste fire år er det planen at lave i alt

130 vådområdeprojekter på omkring 8.000 hektar. Tilsammen

vil de kommende vådområder kunne fjerne mere end 1.100 tons

kvælstof fra vandmiljøet hvert år.

Læs mere på naturstyrelsens hjemmeside – www.nst.dk


Grøn

InnovatIon

hItter I

danmark

En ny rapport fra det europæiske videncenter Eco

innovation Observatory slår fast, at Danmark hører

til i den absolutte elite, når det gælder grøn innovation:

Danmark indtager en andenplads i EU, når det

gælder grøn innovation – kun overgået Finland.

i rapporten bliver der målt på i alt 13 forskellige

parametre, blandt andet hvor mange ressourcer det

enkelte land investerer i miljøteknologi, hvor mange

miljøteknologiske opfindelser, der er taget patent

på i det enkelte land, eksport af grøn teknologi og

antallet af ansatte i virksomheder, der udvikler og

fremstiller grøn teknologi.

Læs den fulde rapport (på engelsk) på www.ecoinnovation.eu

– eller læs mere på www.mst.dk

FOTO : SCANpiX

Flere muligheder

for fri teltning

Denne sommer er der ekstra mange muligheder

for at tage på telttur i de danske skove: antallet af

skove med fri teltning er steget fra 87 i 2010 til 145 i

år. Læs mere på www.udinaturen.dk

Vildvenligt landbrug

på Bornholm

i samarbejde med Bornholms Landbrug, Dansk jægerforbund

og Danmarks Naturfredningsforening

opretter Miljøministeriet et bornholmsk landbrug,

som skal drives under hensyn til naturen og de vilde

dyr.

Udviklingshæmmede

skal

drive Røsnæs Fyr

Miljøministeriets skovhjælperordning for udviklingshæmmede

er en stor succes – og nu er det 16.

projekt under ordningen en realitet: Fremover skal

en skovhjælpergruppe stå for driften af røsnæs Fyr.

Grønt bryllup

Den danske sommer er højsæson for bryllupper –

og på Miljøstyrelsens hjemmeside kan du få gode

råd til, hvordan den store fest kan afvikles miljø-

og allergivenligt. Søg på ”Grønt bryllup” på

www.mst.dk

lÆs mAnge flere nYheder

frA miljøministeriet På

www.mim.dk/nYheder

27

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


28

nAtur

orkidéerne

På høje møn

Der findes 45 orkidéarter i Danmark, og

18 af dem vokser på Høje Møn. Det skyldes

især den næringsfattige kridtjord, og at

området har cirka 140 hektarer overdrev.

Der er udgivet flere hæfter og brochurer

om orkidéerne. De kan købes på GeoCenter

Møns Klint. Se også Naturstyrelsens

hjemmeside www.nst.dk. Søg på "orkidéer".

Rød skovlilje er en ekstrem sjælden orkidé i Danmark,

men i år er der faktisk ekstra mange af dem i

klinteskoven.

Den blomstrende stor

gøgeurt ligner små

kvindesilhuetter.

Ægbladet fliglæbe

blomstrer fra maj til juni.

Skovgøgeliljen kan blive

helt op til 40 cm høj.

Skovgøgeurten blomstrer

med en tæt, cylindrisk

blomsterkrone.


Hvert år får Møns Klint besøg af

cirka 250.000 gæster. Men kun et

fåtal oplever, hvad Klinteskoven bagved

har at byde på. Blandet andet

sjældne orkidéer, overdrev med stor

artsrigdom og Danmarks sværeste

mountainbike-sti.

Af Jesper Andersen. Foto: Mikkel Østergaard

klint

med

mere

29


30

v

nAtur

i står i Jydelejet. Et stort overdrev

nord for Klinteskoven ved Møns

Klint. Det bakkede, halvåbne kulturlandskab

åbner sig langsomt for os, mens vi

passerer forbi Aborrebjerg, der med sine

143 meter er klintens højeste punkt. Over

vores hoveder passerer en rødbrun tårnfalk

i elegant glideflugt. Med på turen er

H. C. Gravesen, der har været skovfoged

på Møn i over 23 år.

– Engang havde vi overdrev alle vegne

i Danmark, men nu er der kun få tilbage.

Det var her, man drev kvæget ud for at

græsse om dagen og hjem igen om natten.

Ofte fjernede man også de indtørrede

kokasser fra området for at bruge

dem som gødning på de dyrkede marker.

Resultatet var en systematisk udpining af

jorden. især på bakketoppene, fordi regnen

hurtigt skyller næringsstofferne ned

i de lavere områder. Det er på den slags

steder, orkideer og andre sjældne planter

kan klare sig i konkurrencen mod langt

mere robuste arter som brændenælde og

mælkebøtte, forklarer han.

Nye overdrev skal bevare

biodiversiteten

på en bakketop finder vi ganske rigtigt en

Stor Gøgeurt – den mest iøjnefaldende

orkidé på Høje Møn. Den vokser kun ganske

få steder i Danmark, men er ikke så

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

sjælden her. i en periode har den dog været

i tilbagegang på grund af plukning og

opgravning – hvilket er strengt forbudt.

Hvor andre planter kun stiller få krav

til deres levested, er orkidéerne ekstremt

krævende. Kun under helt specielle forhold

vælger de at vokse. Det gør dem i

stand til at trives, hvor mange andre planter

må give op. Men det gør dem også

meget følsomme over for forandringer

– for eksempel når et overdrev ændres til

skov eller landbrugsjord.

– Vi arbejder systematisk på at skabe

nye overdrev, fordi de er meget rige på

både dyre- og plantearter. Orkidéerne er

et godt eksempel. Få år efter vi rydder for

skov og "udpiner" jorden med græssende

kvæg og høslæt, dukker de op igen. Først

på bakkerne, så i hele området. Naturen

reagerer ofte hurtigere, end man skulle

tro. Blandt andet fordi orkidéerne sådan

set er der hele tiden. De ligger i jorden

og venter på de rette betingelser. Det kan

nogle af dem gøre i helt op til 40 år, siger

H. C. Gravesen.

Klintekongens pindespil

Det er også i Jydelejet, man kan finde det

enorme bøgetræ "Klintekongens pindespil".

Det har ikke mindre end 39 stammer

og anslås at være mellem 200 og 300

år gammelt. Hvorfor det ser sådan ud

Klintekongens pindespil er et yndet udflugtsmål

for skoleklasser: De mange tætte stammer

har skabet naturens eget klatrestativ.

vides ikke med sikkerhed. Der kan være

to forklaringer. Den ene er, at en mus har

samlet et lager af bog, som de er spiret

fra. Men i så fald burde det være 39 forskellige

træer. Det mener H. C. Gravesen

ikke, der er tale om. især fordi han har

bemærket, at stammerne løv springer ud

på samme tid om foråret.

– Jeg hælder mere til, at træets udseende

er menneskeskabt. i gamle dage

skar man ofte træer ned for at samle ris

til hegn, brænde og lignende. Det fik dem

til at sætte nye sideskud, som igen blev

skåret ned, så der kom endnu flere sideskud

osv. Træets navn kommer af, at det

ligner et enormt stort pindespil, der er

stukket ned i jorden af Klintekongen. Han

er en kendt sagnfigur på Møn, og somme

tider dukker han op – stor og vældig –

for at spille med sine pinde. Når han er

færdig, stikker han dem i jorden igen, så

han ved, hvor de er til en anden gang,

fortæller H. C. Gravesen.

Troldkvindens kasteskyts

Vi drejer op gennem Store Ørnebjerg,

og snart forvandler overdrevet sig til en

smuk bøgeskov, der har stået urørt siden

1960'erne. Den næringsfattige kridtjord

gør bøgebladene lysere, så de stadig ser

nyudsprungne ud, selvom vi er på Møn

sidst i maj. Efter nogle minutter dukker


Oplevelser ved

Møns Klint

guidede ture i klinteskoven

Fra GeoCenter Møns Klint arrangeres der sommeren igennem

guidede "ekspeditioner", der gør god brug af Klinteskovens

mange muligheder. Fx mountainbike-, løbe- og

træklatreekspeditioner. Der er også tre daglige ekspeditioner

ned ad Danmarks længste trappe med efterfølgende

fossiljagt på stranden neden for klinten. Læs mere på

www.moensklint.dk.

ensrettet mountAinBike-sti

i Klinteskoven er der anlagt to mountainbike-stier. Den

ældste fra 2008 er 5,1 km lang – og har en høj teknisk

sværhedsgrad. af samme grund er den gjort ensrettet,

for nogle steder er den så stejl, at modkørende cyklister

bør undgås. i foråret 2011 blev der åbnet endnu en

mountainbike-sti med lavere sværhedsgrad. Begge er lagt,

så de tager hensyn til både dyre- og planteliv og skovens

øvrige gæster. Læs mere på www.naturstyrelsen.dk, søg

på "mountainbike møns klint".

nYd udsigten frA ABorreBjerg

Det højeste punkt på Møns Klint er aborrebjerg, der ligger

i jydelejet nord for Klinteskoven. På toppen står en

"tænkebænk" og fra den er der på klare dage en fantastisk

udsigt fra Sverige i nordøst til pylonerne på Farøbroen i

sydvest.

Den enorme granitsten Svantese-stenen er et

levn fra sidste istid, hvor den blev liggende i

det, der skulle blive til Klinteskoven, efter isen

smeltede og trak sig tilbage.

31

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


32

nAtur

den enorme Svantese-sten op i underskoven.

Den mange tons tunge granitsten er

et levn fra sidste istid, men også her kan

H. C. Gravesen en sjovere – omend knap

så sandfærdig – historie:

– Da kristendommen var på fremmarch

gennem Skandinavien, ville en svensk

troldkvinde sætte en stopper for det

nymodens pjat. Sagnet fortæller, at hun

tog sit hosebånd, lagde Svantese-stenen

i det og med stor kraft svingede den mod

tvillingetårnene på Magleby Kirke, så de

blev slået i stykker. Stenen sprang tilbage

og landede her. Det er derfor Magleby

Kirke i dag har et ret lavt tag.

Uforsigtige vandrefalke

Vi går nu østpå mod kanten af klinten.

Snart tynder det ud i skoven, og vi kan se

Østersøens blå vand gennem de grønne

bøgeblade. Vi kommer ud af skoven ved

"Sækkepiben", der i dette forår var hjem

for et af Danmarks fire ynglende vandrefalkepar.

Fra 2002 til 2010 er der hvert

år blevet sendt to, tre, eller fire unger på

vingerne fra forskellige redesteder langs

klinten. Men ikke i år. For denne gang er

æggene blevet taget af krager.

– Vi mener, det skyldes, at den nuværende

han er ung og lidt uerfaren. Han

var nok ikke klar over faren ved at forlade

Engang havde vi overdrev alle vegne

i Danmark, men nu er der kun få tilbage

– og vi arbejder systematisk på at

skabe nye overdrev, fordi de er meget

rige på både dyre- og plantearter.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

reden i længere tid. Vi diskuterede, om vi

skulle blande os og skyde kragerne, før

alle æggene forsvandt. Men vi nåede det

ikke denne gang. parret har forhåbentlig

lært en lektie og passer bedre på til næste

år, siger H. C. Gravesen.

på Naturstyrelsens hjemmeside kan

man følge de danske vandrefalkes liv i en

særlig dagbog. Den kan findes på www.

nst.dk, søg på "vandrefalke-dagbog".


med kemikalieinspektionen


kræmmermarked

Hver weekend kan man et sted i landet opleve et sammensurium af

boder, dufte og synsindtryk: Det er markedstid i Danmark, og på

pladser over det ganske land skyder stande med smykker, parfume

og ølsalg op i duften af brændte mandler, heste, halm og gamle bøger.

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion tjekker i år markedernes udbud

af smykker for nikkel og bly, og MiljøDanmark tog med på kontrol på

Korskro Hestemarked i Sønderjylland.

Af Isabelle Skaanning. Foto: Ole Joern

kemi 33


34

e

kemi

n kølig fredag klokken 7.30 mødes

Kemikalieinspektionens repræsentanter,

Flemming Hovgaard Jørgensen og

Tina Klarskov, uden for Miljøstyrelsen. Turen

går til Korskro Hestemarked i Esbjerg,

hvor markedssmykkerne skal testes for

bly og nikkel. Efter et ”god morgen” og

”er i klar,” sætter vi os ind i vognen med

Flemming ved rattet og sætter kursen

mod Jylland.

Omkring 10.30 ankommer vi til Korskro

Hestemarked og en skyfri himmel. Flemming

pakker det medbragte grej i en

sækkevogn: Forlængerledning, vatpinde,

nikkeltests, den avancerede metaldetektor,

der kan fortælle, hvilke metaller smykkerne

indeholder, kammeret der skal beskytte os

fra metaldetektorens stråling og et klapbord.

Markedet er allerede fyldt med mennesker,

der kigger nysgerrigt på sækkevognen

og på Flemming og Tina i deres

grønne jakker og sorte T-shirts, hvor der

med orange farve står: ”Kemikalieinspektionen

på besøg”.

Med einstein på inspektion

Vi går ikke langt, før første smykkebod viser

sig. Her sælges fingerringe, vedhæng

og armbånd i form af blomster, stjerner

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

og indviklede snoninger. Flemming går

hen til den gråhårede kvinde, Karen Marie

Jensen, der står bag boden, og præsenterer

sig selv, Tina og deres ærinde:

– Vi kommer fra Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion,

og vi vil gerne tjekke

dine smykker for nikkel og bly, begynder

Flemming, mens Tina tager klapbordet

ud af sækkevognen og gør klar til tests.

Metaldetektoren tages forsigtigt ud af

dens sorte boks, der mest af alt ligner en

filmskurks beholder til et farligt skydevåben.

Metaldetektoren, der egentlig er

en XRF-analyzer, koster med Flemming

Hovgaard Jørgensens ord i omegnen af

en brugt Mercedes; omkring 400.000 kr.

Og den behandles, som om den var et

stykke skrøbeligt porcelæn. Den er udviklet

på baggrund af den berømte fysiker

Albert Einsteins teorier og kan fortælle

hvilke metaller, der er i smykkerne.

– Hvad vil i have, spørger Karen en

anelse tvivlrådigt og peger med en håndbevægelse

på alle smykkerne.

– Er der nogle, du gerne vil have testet,

replicerer Flemming. Karen overvejer det

et øjeblik, hvorefter hun tager en glat

sølvring og et vedhæng frem, som hun

fortæller, at hun lige har købt.

Kemikalieinspektionen

holder øje med, at kemikalieloven

overholdes.

Det sker via uanmeldte

besøg hos importører eller

salgssteder. Inspektionen

består af i alt 11 kontrollanter,

som fører tilsyn

med alt fra smykker over

kosmetik til bekæmpelsesmidler.

Både private

forbrugere og professionelle

forhandlere eller importører

kan henvende sig

til Kemikalieinspektionen,

hvis man har mistanke

om, at et produkt ikke

overholder kemikalielovgivningen.

Læs mere

på mst.dk – søg efter

”kemikalieinspektionen” i

søgefeltet.

Tina Klarskov fra Kemikalieinspektionen

laver en rapport

på Korskro Hestemarked ved

Esbjerg. i alt 11 smykker blev

sendt til analyse denne dag.


Tina tager to små væsker ud af hver

deres emballage og putter et par dråber

af hver væske på en vatpind og gnubber

med den på ringen. Hvis der frigives nikkel

bliver vatpinden rødlig, men det sker

ikke i det her tilfælde.

– Den her fik jeg vist bare gjort ren,

siger Tina om den ring, hun lige har tjekket

og viser vatpinden frem, som er helt

grå af støv. Der er hverken nikkel eller

bly i de andre smykker, så efter fem tests

begynder Flemming og Tina at pakke

udstyret sammen.

– Der var du heldig, så skal vi ikke skrive

sammen, siger Flemming med et lille

smil til Karen med henvisning til, at hvis

der havde været nikkel i smykkerne, så

ville de have sendt dem til videre til analyse

hos Teknologisk institut og kontaktet

Karen, når resultatet af undersøgelsen

kom. Samtidig ville Kemikalieinspektionen

tage kontakt til Karens importør for

at få dem til at købe smykker uden nikkel

eller bly.

– Det vil jeg helst heller ikke – jeg er

lykkelig gift, kvitterer Karen.

jo billigere smykker – jo mere nikkel

og bly

Karens nabo sælger også smykker. Der er

øreringe, halskæder, brocher, navlepiercinger,

tåringe og pinde til øjenbryns- og

navlepiercinger. Det er Anita Karups bod,

og hun fortæller, at hun selv tjekker sine

smykker for nikkel.

Flemming er garvet smykkeinspektør

og går uden om de lidt dyrere smykker

af kirurgisk stål og sølv, da det er hans

erfaring, at det er de billige smykker, der

plejer at være problematiske.

Flemming begynder at måle på nogle

af de smykker, Anita selv har taget stikprøver

på. Den lille avancerede metaldetektor

måler både bly og nikkel i et

vedhæng, der er formet som et gotisk

kors og i en børnering med en blomst.

Nikkeltesten, som Tina udfører, viser at

begge smykker frigiver nikkel. Derfor tager

Tina smykkerne, putter dem i en lille

plasticpose, forsegler posen og skriver

adresse og nummer på posen. Den skal

sendes til analyse for at bekræfte, at der

rent faktisk er nikkel og bly i smykkerne.

Fra messing til guld

Tredje tjek havde ingen nikkel- og blyproblemer,

og ved det fjerde tjek bliver

kræmmeren Anne Mortensen bekymret

over, om vi ødelægger hendes smykker.

– Nej, nej – i hvert fald ikke ret meget,

griner Flemming smørret. Der sker ikke

noget med smykkerne på pladsen. Det

er kun, hvis de skal sendes til analyse, at

de bliver ødelagt for at kunne tjekke dem

grundigt nok.

– Må jeg ikke lige få testet en til, spørger

Anne, da inspektionen efter seks tjek

begynder at pakke sammen. Hun rækker

Flemming en bred messinghalskæde.

Den viser sig til hendes overraskelse at

indeholde 16 procent guld, men ingen

nikkel og bly.

Resten af eftermiddagen forløber på

samme måde. Der bliver fundet en hel del

smykker med bly i, mens der generelt er

meget få, der frigiver nikkel.

– Det er samme billede som ved ishøj

kræmmermarked, som jeg var på sidste

år. Folk har efterhånden en stor viden om

nikkel, men kender ikke rigtig de danske

blyregler, siger Flemming.

Efter ottende tjek er alle er trætte.

Ører og næser er godt røde oven på seks

timer under en bagende sommersol, og

vi beslutter at bevæge os tilbage mod

Sjælland. En optælling viser, at Kemikalieinspektionen

har tjekket 53 smykker

og sendt 11 til analyse. Tre skal testes for

nikkel og ni for bly. Et enkelt smykke skal

testes for både bly og nikkel.

Fakta

om bly

Danmark har de mest

restriktive blyregler i eU for

at forhindre, at bly spredes

i miljøet, og dermed ender

i mennesker. Siden 2002

har bly i smykker og en

lang række andre produkter

været forbudt på det danske

marked.

Fakta

om nIkkel

35

For at få nikkelallergi skal

der som regel være langvarig

hudkontakt. Nikkelallergi

skyldes derfor ofte smykker,

lynlåse, ure og briller.

Man kan selv teste, om et

produkt afgiver nikkel, ved

at anvende et nikkel-testsæt.

Testsættet kan købes på

apoteket.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


A

xxx

Flere

grønne

oplevelser

i Byrummet

Naturen er tættere på, end du tror: Mange danske

byer har større og mindre naturområder i form af

parker og søanlæg inde midt i bykernen. Men ofte

bruger kun et fåtal af borgerne de grønne områder.

Et nyt projekt i fire kommuner, støttet og drevet

af Naturstyrelsen og Friluftsrådet, skal skabe

bedre rammer for grønne oplevelser i byerne.

Af Ulf Joel Jensen

abenraa vil gerne være kendt

som ”byen i skoven ved fjorden”.

Det ligger implicit i sloganet, at byen er

beriget med mange grønne åndehuller –

faktisk er der aldrig på noget tidspunkt,

uanset hvor du befinder dig i byen, mere

end 500 meter til det nærmeste grønne

område, fortæller Hjalte Haunstrup-Skov,

som er planlægger i kommunen:

- Vi har nogle tunneldale fra istiden, som

skærer sig fra det omliggende landskab ned

mod fjorden. Og det betyder, at der stræk-

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

ker sig nogle lange tunger med skov fra det

åbne land helt ind i bykernen. Men samtidig

kan vi konstatere, at de grønne kiler i byen

bliver brugt mindre, end man kunne forestille

sig – og at bevidstheden om dem måske

ikke står så klart for borgerne.

Og det var en af hovedårsagerne til, at

kommunen meldte sig til projektet Bedre

grønne oplevelser i byen, som afvikles i et

samarbejde mellem de deltagende kommuner,

Naturstyrelsen og Friluftsrådet:

Man ville gerne skabe en bedre forbindel-

se mellem de grønne oaser og de urbane

områder i byen.

Fokus på oplevelser

- Aabenraas projekt passer, ligesom de

tre øvrige deltagende kommuners, rigtigt

godt ind i den overordnede tanke i Bedre

grønne oplevelser i byen, fortæller arkitekt

Lone Ververs Jansson fra Naturstyrelsen

og uddyber:

– Som noget nyt fokuserer vi nemlig

ikke på mængden af grønne områder i

iLLUSTRATiON: NATURSTyRELSEN


Som noget

nyt fokuserer

vi ikke på

mængden

af grønne

områder i

byerne.

byerne – vi ser i stedet på, hvad det er,

borgerne gerne vil have af oplevelser:

Hvad der skal til, for at borgerne udnytter

de eksisterende grønne områder og

grønne indslag i byen.

i Aabenraa valgte man meget tidligt i

projektet at zoome ind på byens unge.

Og det betød, at man måtte gå andre

veje i dialogen med byens borgere end

de traditionelle borgermøder, hvor erfaringen

siger, at det i overvejende grad er

de voksne og ældre, som møder op – og i

mange tilfælde endda en fast kerne af de

samme borgere.

- Vi ville rigtigt gerne have de unges blik

på byrummet og de grønne områder, så

derfor indledte vi et samarbejde med en

HHX-klasse, som arbejdede med innovation

i det offentlige som et tema. Konkret

underviste jeg eleverne i teorier omkring

byplanlægning – og efterfølgende blev

de sendt i felten for at omsætte teorien til

praksis. Og de input vi fik derfra, brugte

vi i det videre arbejde med forvaltningens

fagfolk, forklarer Hjalte Haunstrup-Skov.

Ny viden på flere niveauer

HHX-eleverne blev sendt ud i byrummet

bevæbnet med kameraet i deres mobiltelefoner.

De skulle fotografere de grønne

områder, som de tog sig ud i deres øjne

– og supplere med forslag til, hvordan de

kunne udvikles, gøres mere interessante

og skabe nye oplevelser for de unge.

- Det er blevet meget klart for os, at

vi skal prøve at give de grønne områder

i byen et identitetsløft – og heldigvis

har vi fået mange skitser fra de unge til,

hvordan byrummet og det grønne kan

integreres, så de har lyst til at opholde

sig i dem og bruge dem, fortæller Hjalte

Haunstrup-Skov.

En af de større overraskelser i projektet

var, at flere af de unge faktisk anbefaler,

at man etablerer parkeringspladser i

stedet de nuværende grønne plæner flere

steder i byen.

- Det viser nok meget godt, at vi befinder

os i et landligt område, hvor folk i høj

grad bevæger sig rundt i bil. Og selvom

vi ikke har tænkt os at følge opfordringen

og asfaltere de grønne områder, så giver

det os faktisk værdifuld viden, fordi vi

får øje på, hvor udfordringen ligger: Det

handler både om at fortælle borgerne, at

de grønne områder eksisterer – og om at

flytte folk fra bilen til cyklen. Vi skal have

forklaret borgerne, at det ikke bare er

sundere at cykle – det giver også langt

flere oplevelser og i mange tilfælde er det

faktisk også hurtigere.

Fitness i skoven

Blandt de øvrige tilbagemeldinger fra de

unge var et forslag om at skabe fordybninger

eller gryder i landskabet, som

solen hurtigt varmer op. Disse gryder

kunne så anvendes til pause- og frokostarealer

for byens skoleelever. Og ligesom

flere forslag om at opkvalificere nogle af

de grønne områder med fitness-udstyr,

er det noget, der indgår i kommunens

overvejelser fremadrettet, fortæller Hjalte

Haunstrup-Skov:

- Der var flere unge, som efterspurgte

maskiner, som man kender dem fra

fitness-centeret, opstillet i skoven. Det

er nok tvivlsomt, om de kan holde til

vejrliget, men vi planlægger at skabe en

række forskellige stier på tværs af byen

og de grønne områder med forskellige

fokus: En sundhedssti, en kunststi, en

bysti, en kultursti og så videre. Og det

kunne man sagtens supplere med noget

skovfitness, hvis det kan højne de unges

interesse for at bruge tilbuddene.

i alt har fire kommuner deltaget i det

overordnede projekt, som altså er styret

og medfinansieret af Naturstyrelsen: Ud

over Aabenraa deltager også Faaborg-

Midtfyn, Vejle og Furesø med konkrete

udviklingsidéer.

- Vi lavede et åbent opslag sammen

med Friluftsrådet og fik i alt ti ansøgninger.

Af dem arbejder vi videre med de

fire for at få så mange udviklingsmuligheder

som muligt. De fire kommuner kan

i projektforløbet trække på en konsulent,

som er ansat af os – og tanken er,

at konsulenten ved projektets udgang

samler alle erfaringer, så andre kommuner

kan lade sig inspirere og ministeriet

tage stilling til, om der er brug for nye

planlægningsværktøjer, forklarer Lone

Ververs Jansson.

de fire deltAgere

Ud over Aabenraa Kommunes

projekt, der fokuserer

på at inddrage de unge i

forstadierne til byplanlægningen,

deltager tre andre

kommuner i Bedre grønne

oplevelser i byen:

37

i Faaborg-Midtfyn Kommune

arbejdes med kortlægning af

de grønne oplevelsesværdier

i og omkring Faaborg by.

Der arbejdes med seks typer

af oplevelsesværdier: Socialt

fællesskab, ro, læring og

undervisning, identitet og tilhørsforhold,

natur og fysisk

aktivitet. en del af arbejdet

med metoden består i at

omsætte begreberne til

dagligt sprogbrug og indarbejde

dem i udviklingen af et

konkret område.

Vejle Kommune arbejder på

at skabe flere grønne oplevelser

i den tætte by. Til dette

formål udarbejdes et katalog

med principper for indretning

af forskellige typer af byrum.

Fokus vil her være rettet mod

øget kvalitet, stor oplevelsesværdi,

forøget biofaktor samt

et minimum af vedligehold.

Kataloget er en udbygning

af en Grøn og Blå plan, som

indeholder registrering af

byens blå og grønne byrum

samt en opgørelse over

arealudviklingen i rekreative

byrum i Vejle by gennem de

seneste årtier.

i Furesø Kommune vil de

arbejde med at bruge den

klassiske forstads traditionelt

mange grønne områder

til at skabe gode og nye

oplevelser for borgerne. Det

kan for eksempel ske ved at

”trække” den vilde natur ind

i byrummet via en å.

Projektet løber i hele 2011

– og man kan læse mere på

naturstyrelsens hjemmeside,

www.nst.dk - søg på ”bedre

grønne oplevelser i byen”.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


38

nAtur

Bierne får

færre sygedage

SyGdomS-

bekæmpelSe

blandt bIer

Sådan fungerer det, hvis en

biavler har mistanke om sygdom

blandt sine bier:

FøRste tRin: Biavleren – der

har mistanke om, at hans bier

har fået en sygdom – sender

bud efter en kyndig biavler.

Andet tRin: Den kyndige

biavler undersøger bierne, og

hvis han vurderer, at bierne er

syge, kontakter han myndighederne

og indsender en prøve til

undersøgelse.

tRedje tRin: Hvis myndighederne

finder sygdommen alvorlig,

sender de en biinspektør ud

til biavleren. Han behandler de

syge bier for sygdommen.

FjeRde tRin: Ved hjælp af

informationer fra Det Centrale

Bigårdsregister kan myndighederne

se, om der er andre

bigårde i nærheden, der kan

være smittet af sygdommen.

Biinspektørerne undersøger

så de nærliggende bigårde

og giver dem den nødvendige

behandling, samt rådgiver om

forebyggende foranstaltninger.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

De danske bier er hårdt ramt af forskellige

sygdomme. Det går ud over bestøvningen af

planter, produktionen af honning og i sidste ende

biodiversiteten. Et nyt projekt skal hjælpe

biavlerne med at bekæmpe sygdommene.

Af Kenneth Nielsen Dürr

s

ommeren – og dermed bisæsonen – er godt i gang. Bierne har travlt

med at bestøve vilde planter og afgrøder og producere honning til

landets mange morgenborde. Samtidig bliver bistaderne angrebet af invasive

mider, farlige sygdomme og perioder med sult. Det er ikke let at være bi.

Kortlægning af bierne

Derfor har plantedirektoratet besluttet at give bierne en hjælpende hånd i form

af et online-register for biavlere. Det Centrale Bigårdsregister skal gøre, at landets

biinspektører bedre kan få fat på de informationer, de skal bruge i tilfælde

af et udbrud af en sygdom på en bigård. En bigård er en samling af bistader,

der ejes af en privat person eller en virksomhed.

– Det nye system er en betydelig forbedring i forhold til det papirbaserede

system, vi bruger i dag. Fremover bliver det lettere for vores biinspektører at

have det forkromede overblik, når der er sygdom i en bigård. Så de på den

måde kan dæmme op for, at sygdommene spreder sig til de nærliggende

bigårde, siger projektleder Birgitte Lund fra plantedirektoratet.

Langt mere end kort

Kort og godt er registeret en opdatering af det gamle system, hvor nye teknologier

– eksempelvis geografisk information – er taget i brug. Her har Kort

& Matrikelstyrelsen den største og mest detaljerede database i landet og har

derfor bidraget med vigtige data.

– Vi har i Danmark efterhånden en veludviklet infrastruktur for geografisk

information, som giver private virksomheder og offentlige institutioner

et standardiseret og veldokumenteret grundlag for udvikling af effektive

digitale løsninger, siger områdechef Dan Folke pedersen fra Kort & Matrikelstyrelsen.

De geografiske informationer, også kaldet GiS, kombineret med den faglige

viden om bien, som biinspektørerne har, er det essentielle ved Det Centrale

Bigårdsregister.

– Ved hjælp af systemet kan vi lave et detaljeret kort, hvor det for eksempel

er muligt for biinspektørerne at oprette en zone med en tre kilometers radius

rundt om en sygdomsramt bigård, hvor der er mulighed for at tjekke om

andre bigårde også er ramt, siger GiS-chef Heine Torsson fra landinspektørfirmaet

LE34, der har stået for at udviklingen af systemet, og fortsætter:


FOTO: GERTH HANSEN / SCANpiX

– Derudover understøtter systemet alle de myndighedsopgaver, der knytter

sig til biernes sundhed. Det vigtigste er, at man i en krisesituation kan træffe

de rigtige beslutninger på det bedste grundlag.

Bedre bestøvning i fremtiden

Selvom bierne er storproducent af honning og bistik, så er det kun en bibeskæftigelse

i forhold til det store bestøvningsarbejde bierne laver hvert år.

Den økonomiske værdi af biernes bestøvning anslås af plantedirektoratet til at

være mellem 600 millioner og én milliard kroner årligt, hvor værdien af honningen

kun er på omkring 160 millioner kroner om året. Ved hjælp af det nye

register kan værdien af bestøvningen i fremtiden blive endnu højere.

– En af fordelene ved registret er, at vi i fremtiden kan få et bedre overblik

over, hvor i landet der kan være mangel på bestøvning. Med informationerne

fra systemet kan vi nemlig se, hvor stort et område bierne dækker og

på den måde give biavlerne mulighed for at flytte deres bier hen til

tre Af

områder, hvor deres bestøvning er til større gavn for landbruget.

Biernes sYgdomme

Men først skal vi have registeret ordentligt i gang, siger Birgitte

Lund.

Det er frivilligt, om biavlerne vil tilmelde sig Det Centrale

Varroa-miden er meget farlig for bierne. Den

Bigårdsregister. Registret starter op hen over sommeren

ændrer blandt andet biernes adfærd, så de bliver

dårligere til at pleje deres yngel, holde vagt og til

og forventes fuld funktionelt til begyndelsen af sæsonen

at orientere sig. Derudover følger der ofte vira med

næste år.

miden, som vil skade bierne yderligere.


Ondartet bipest forårsages af bakterien Paenibacillus larvae.

Bakterien angriber bilarverne og slår dem ihjel under

forpupningen, så de bliver til en slimet masse fyldt med

smittefarlige sporer.


Sult forekommer midt på sommeren især i regioner

med meget intensiv dyrkning af korn eller majs. De

planter giver nemlig ikke bierne tilstrækkeligt med

næring, hverken nektar eller pollen. Derfor er

det vigtigt i sådanne område ikke at have

for høj en tæthed af honningbier.

39

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


40

ring med grøn samvittighed

Miljøministeriet har indgået et utraditionelt samarbejde med

mobiltelefonselskabet Ecotel omkring CO 2 -binding gennem

skovrejsning: Hver gang selskabet får en ny helårskunde, er

virksomheden forpligtet til at betale, hvad der svarer til

prisen for 40 nye løvtræer.

h

kort om miljø og nAtur

ver dansker udleder i gennemsnit 10

ton CO pr. år – og noget stammer

2

fra mobiltelefoni. Hvis noget af denne CO2 kan blive udlignet ved at rejse skov, så får vi

plantet noget mere skov og gør noget godt

for miljøet.

Sådan er logikken i det samarbejde,

Miljøministeriet har indgået med mobiltelefonselskabet

Ecotel. For hver gang telefonselskabet

får en ny helårskunde, betaler

firmaet, hvad der svarer til prisen for 40 nye

løvtræer, der plantes i skovrejsningsområder.

– Skovrejsning giver en vifte af gode

miljøeffekter, hvor CO -binding kun er en

2

ting. Herudover medvirker de nye skove til

sikring af rent grundvand, bedre forhold for

naturen, og de er vigtige for befolkningens

friluftsliv og dermed sundhed, forklarer

forstfuldmægtig i Naturstyrelsen Lars Trier.

Ønskes: Flere virksomheder

på den måde er ordningen både i tråd med

ønsket om en fordobling af skovarealet

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

herhjemme fra cirka 12 procent af landet

i 2000 til 24 procent i 2100 og Grøn

Vækst-aftalen, der skal skaffe os mindst

800 hektar mere bynær skov inden 2015.

Skovrejsningen sker på landbrugsjord, som i

dag udgør over 60 % af Danmarks areal.

Miljøministeriet har gennem mange år

samarbejdet med vandværker og kommuner

omkring etablering af nye bynære statsskove,

der samtidig beskytter grundvandet.

Det er meget glædeligt, at der nu også er

private virksomheder, der ønsker at bidrage

pga. skovenes CO -binding, siger Lars Trier.

2

i øjeblikket foregår samarbejdet med mobiltelefonselskabet

som lidt af en prøveballon,

hvor både den private virksomhed og

ministeriet prøver tingene af i praksis. Men

Lars Trier håber, at samarbejdet kan være

med til at danne rammerne for nye aftaler

fremover.

– Jo flere vi er sammen om at plante skov,

jo hurtigere når vi ovennævnte målsætninger,

understreger Lars Trier.

skov for

moBiloPkAld

Det lidt komplicerede

regnestykke ser sådan

ud: Man planter omkring

4.000 nye træer pr. hektar

jord, når man rejser nyskov

herhjemme. Denne

hektar skov vil over en

100-årig periode optage

cirka 1.000 ton CO 2 . Det

svarer til den udledning af

CO 2 , som 100 danskere

udleder om året. Hvis

man til gengæld planter

40 træer pr. kunde, så vil

100 kunder tilsammen

tegne sig for 4.000 træer

til en ny hektar skov.

Læs mere om aftalen på

ecotel.dk


30 millioner til

ny miljøteknologi

nu åbner Miljøministeriet igen for ansøgninger

om støtte til miljøteknologiske udviklingsprojekter.

Denne gang med fokus på vand, luft og affald.

Der er 30 millioner kroner i puljen.

Af Jesper Andersen

d

en 13. maj i år startede Miljøministeriet

endnu en ansøgningsrunde for

tilskud til udvikling, test og/eller demonstration

af ny dansk miljøteknologi. Helt

frem til den 16. september 2011 kan der

søges om tilskud inden for kategorierne

vand, luft og affald.

– Vi regner med at få mindst 60-70

ansøgninger. De vil blive vurderet efter

tre hovedkriterier: 1) deres potentiale

til at skabe miljøforbedringer. 2) deres

teknologiske nyhedsværdi. 3) om de er

omkostningsreducerende eller har et

stort markedspotentiale. Vi kigger også

på, om de er grundigt beskrevet, om der

er lagt fornuftige arbejdsplaner og hvor

godt budgettet hænger sammen, siger

nyt vand til Lille Vildmose

Danmarks største højmose er truet af udtørring, men

31 millioner fra Eu’s life-fond sikrer nu genopretningen

af naturen i lille vildmose i nordjylland.

Af Ulf Joel Jensen

d

en hedder Lille Vildmose, men

er Danmarks største højmose og

den største lavlandsmose i hele Nordvesteuropa

– og så er den truet af menneskeskabt

udtørring. Et tilskud på i alt

31 millioner kroner fra EU’s Life-fond

skal imidlertid hæve vandstanden i store

dele af mosen og dermed genskabe den

unikke natur i området.

Oprindelig blev dele af mosen tørlagt

for at skabe nye landbrugsarealer – og

siden har gravning efter tørv og spagnum

Mariane Hounum, civilingeniør i Miljøstyrelsen.

Projekter i Kina og indien

Foruden temaerne vand, luft og affald

kan der også søges om midler til

projekter i Kina og indien. Det skyldes, at

Danmark har særlige miljøsamarbejdsaftaler

med disse to lande. Desuden udgør

de begge store, attraktive markeder for

dansk miljøteknologi. Der stilles samme

krav til den teknologiske nyhedsværdi

som for projekterne i Danmark.

– Kina og indien er verdens to mest folkerige

nationer, og begge oplever i disse

år stor økonomisk fremgang. Det øger

behovet for effektiv miljøteknologi, og

også bidraget til, at mosen gradvist er

blevet nedbrudt. Men i de kommende år

skal omkring 100 grøfter lukkes i moseområdet

som led i arbejdet med at hæve

vandstanden og genskabe søområder på

i alt 200 hektar. Desuden skal der ryddes

for træer og buske i området og senere

udsættes krondyr i et indhegnet område

på i alt 2.000 hektar. Den naturlige

bestand af jordrugende fugle beskyttes

som led i naturprojektet mod rovdyr som

mårhund, ræv og mink.

tilskud er vejen

til succes

41

Tilskudsordningen er en del af regeringens

miljøteknologiske handlingsplan,

og dette års annoncerunde er

den sjette siden 2008. Det har ført

til adskillige succeshistorier, som kan

findes på www.ecoinnovation.dk under

linket "Danske cases og resultater".

her har Danmark rigtig meget at byde på.

Derfor går vi også ind og støtter projekter

i disse lande, siger Mariane Hounum.

Som noget nyt sættes der i denne

annoncerunde også fokus på, hvordan

offentlig efterspørgsel kan bruges som

strategi til at fremme ny miljøteknologi.

Det offentlige køber ind for cirka 270

milliarder kroner om året. Spørgsmålet

er, om nogle af disse penge kan bruges

mere intelligent i forhold til udvikling af

ny miljøteknologi.

Miljøstyrelsen og KL afholdt i starten

af 2011 fire workshops for at identificere

særlige offentlige miljøproblemer, og

hvordan de kan løses i samarbejde med

dansk erhvervsliv.

Hjemsted for sjældne fugle

Naturprojektet i Lille Vildmose har et

samlet budget på 42 millioner og er

kommet i stand gennem et samarbejde

mellem Naturstyrelsen, som har stået for

kontakten til EU og i øvrigt fungerer som

projektleder, Aalborg Kommune, der skal

gennemføre de mange anlægsopgaver,

samt Aage V. Jensens Naturfond og Lille

Vildmose Naturfond, som ejer hovedparten

af det i alt 7.600 hektar store område,

der udgør Lille Vildmose.

projektet tager hensyn til at besøgende

og den almindeligt naturinteresserede

borger får et godt kendskab til naturprojektet,

som blandt andet vil omfatte

opførelsen af otte informationsområder

samt to udsigtstårne i mosen. Der er

nemlig meget at kigge på for den besøgende:

Lille Vildmose er hjemsted for

flere sjældne sommerfuglearter – ligesom

truede fuglearter som tranen og kongeørnen

yngler i mosen, hvor man også kan

være heldig at møde rørhøg, hedehøg og

glenter.

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1


42

xxx udgivelser frA miljøministeriet

Udgivelser fra

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

www.naturstyrelsen.dk

rotter, mus og

fødevArevirksomheder

Vejledningen beskriver lovgrundlaget

for forebyggelse

og bekæmpelse af gnavere på

fødevarevirksomheder, gnavernes

biologi og adfærd samt, hvordan

der skal føres tilsyn med fødevarevirksomheder.

Fejlfinding,

konstatering af gnavere samt

bekæmpelse og forebyggelse af

gnavere beskrives. Tilrettelægge

af gnaverbekæmpelsen gennemgås

og de tilhørende bekæmpelsesmidler

og gnavernes resistens

mod disse omtales nærmere.

nst 2011

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Vejledning

Rotter, mus og

fødevarevirksomheder

Central blødgøring

af drikkevand

Maj 2011

centrAl Blødgøring Af

drikkevAnd

Rapporten beskriver følgende

teknologier: Kalkfældning, ionbytning,

nanofiltrering, omvendt

osmose, magnetiske metoder,

ultralyd og pulserende strøm, og

sammenligner de tre væsentligste

(de tre førstnævnte) med hensyn

til økonomi, ressourceforbrug og

miljø- og sundhedseffekter. Derudover

foretages en analyse af de

samfundsøkonomiske konsekvenser

ved indførelse af de tre

teknologier.

nst 2011

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 j u l i 2 0 1 1

kÆrenAtur.dk

Lige nu, mens du læser dette, er

der en plante- eller en dyreart,

der uddør et sted på jorden. Det

kan være et insekt, der uddør. Et

insekt, som vi slet ikke kender

navnet på, men som udgør en

vigtig lille bestanddel af det

økosystem, som vi alle sammen

tager del i og afhængige

af. Miljøminister Karen Ellemann

har skudt en debat i gang for at

gøre biodiversitet til en folkesag.

Hun vil nemlig undgå, at det lille

insekt og alle andre arter uddør.

Som et led i debatten lancerede

hun på den internationale biodiversitetsdag

hjemmesiden www.

kærenatur.dk.

nst 2011

Miljøministeriet

www.mim.dk

klAssificering Af

grønlistet AffAld under

"trAnsPortforordningen"

(forordning nr.

1013/2006) – en PrAktisk

vejledning

Formålet med vejledningen er

at assistere virksomheder og

myndigheder, der frembringer,

håndterer, transporterer, eksporterer

og kontrollerer grønlistet

affald, i at klassificere affaldet

korrekt. Vejledningen skal sikre

en ensartet klassificering af affald

i Danmark i forbindelse med

import og eksport af affald. Vejledningen

gennemgår detaljeret

samtlige affaldsfraktioner på

transportforordningens grønne

liste (bilag iii), således at en mere

ensartet og korrekt klassifikation

kan opnås.

Mst 2011

Beregningsmetode for

lAvfrekvent støj frA

vindmøller

Rapporten beskriver en enkel metode

til beregning af lavfrekvent

støj fra vindmøller, baseret på

Nord2000 beregningsmetoden.

Metoden angiver tabeller med

faste værdier af terrænvirkningen

i 1/3-oktavbånd til brug for

Sådan bestiller og finder du publikationer

http://mim.schultzboghandel.dk

Tlf. 70 12 02 11

E-mail: info@mim.dk

* publikationen findes også som trykt udgave

henholdsvis vindmøller på land

og på havet. Nøjagtigheden af

den enkle metode er belyst ved

at sammenligne den med DELTA’s

referencesoftware.

Mst 2011

kortlÆgning og

sundhedsmÆssig

vurdering Af kosmetiske

Produkter mArkedsført

som “ikke konserverede”

Rapporten kortlægger kosmetiske

produkter, der markedsføres

som ”ikke-konserveret” eller

”naturligt konserveret”. indholdsstoffer,

der virker antimikrobielt,

antiseptisk mv. blev identificeret.

Selvkonservering vha. produktionsmetode,

beholderdesign og

blanding af indholdsstoffer, f.eks.

alkohol, fugtighedsbevarende

stoffer og pH blev diskuteret.

Nogle ikke-konserverede produkter

indeholdt parfumestoffer i en

koncentration, der virker antibakteriel.

Sammenligningsgrundlaget

var for lille til at konkludere, om

”ikke konserverede” kosmetiske

produkter virker mere eller

mindre allergifremkaldende end

konserveret kosmetik.

Mst 2011

surveY And heAlth

Assessment of cosmetic

Products mArketed As

“non-Preserved”

The report maps cosmetic products

marketed as “non-preserved”

or “with natural preservatives”.

ingredients with antimicrobial,

antiseptic or similar properties

were identified.Self-preservation

by means of production method,

container design, chemical composition

e.g. alcohol, humectants

and pH was discussed. Some

non-preservedproducts contained

fragrances in a concentration

that hasantibacterial effect.

Because of a small standard of

referenceit cannot be concluded

that non-preserved cosmetic

products have lower or higher

sensitizing potential compared to

preserved cosmetics.

Mst 2011

vÆrktøjer til Brug

for risikovurdering

og Prioritering Af

grundvAndstruende

forureninger

De mange kortlagte jordforureninger,

der udgør en trussel mod

grundvandet, gør det nødvendigt

at fremskaffe tilstrækkelig

viden om forureningerne til dels

at kunne udføre troværdige risikovurderinger,

dels for at kunne

foretage de rigtige oprydninger.

Gennem årene er der i Danmark

opnået stor viden, erfaring og

rutine med risikovurderinger af

jordforureninger, blandt andet

ved hjælp af Miljøstyrelsens

vejledninger (Miljøstyrelsen, 1996;

Miljøstyrelsen, 1998) og JAGGmodellen

(Miljøstyrelsen, 2009c).

Undersøgelser og oprydninger er

imidlertid meget dyre, og det er

derfor vigtigt at de mest truende

forureninger ryddes op først. Det

store spørgsmål for regionerne er

derfor: Hvor og hvordan beskytter

vi vores grundvand bedst muligt?

Udover jordforureningsloven

vil vandplanerne under Vandrammedirektivet

sætte yderligere

krav til at sikre den bedst mulige

grundvandsbeskyttelse. Set samlet

har det affødt et behov for at

gennemføre risikovurderinger på

oplandsskala. Rapporten opstiller

en vision for den fremtidige

risikovurdering på oplandsskala

og identificeret udviklingsbehov.

Samtidig afdækkes de hidtidige

erfaringer med risikovurderingsmetoder

og -værktøjer i

Danmark, primært centreret om

JAGG, behovet for at gennemføre

risikovurderinger af grundvandstruende

jordforureninger på

oplands- og regional skala, samt

hvordan risikovurderingerne på

oplandsskala bliver udført i dag

Mst 2011


eksPerthjÆlP i

forBindelse med

miljøregulering Af

virksomheder

Behovet for ekspertydelser ved

godkendelse af og tilsyn med

industrivirksomheder har været

stigende i de senere år, fordi der

stilles stadig større krav til specialiseret

teknisk viden og fordi der

er et generelt tidspres på sagsbehandlingen.

Derfor igangsatte

Miljøstyrelsen en undersøgelse til

belysning af mulighederne for forbedret

adgang til eksperthjælp,

med henblik på en eff ektivisering

af myndighedshåndteringen i forbindelse

med godkendelsespligtige

virksomheder. Undersøgelsen

er udført af COWi i foråret 2010.

på grundlag af en behovsanalyse

og analyse af udenlandske systemer

for eksperthjælp, er der i undersøgelsen

udarbejdet en række

forslag til forbedrede systemer for

eksperthjælp.

Mst 2011

list of undesirABle

suBstAnces 2009

The list of undesirable substances

2009 is now available in English.

it consists of 40 substances/

groups of substances selected

for their problematic eff ects

according to criteria defi ned by

the Danish EpA. in order to adapt

the list to the Danish market substances

on the list are in principle

used industrially in large quantities

in Denmark. The list is meant

as a signal to manufactures, product

developers and others about

which substances they can focus

on in their work with substitution

or stop the usage of. it is the fourth

version of the list which has

previous been published in 1998,

2000 and 2004.

Mst 2011

AsBest i jord –

eksPonering og

undersøgelsesmetode

Rapporten kvantifi cerer resuspension

af asbestfi bre fra jorden til

udeluften. på baggrund heraf ses

på muligheden for at fremkomme

med et forslag til et jordkvalitetskriterium,

der afspejler risikoen

ved eksponering for asbestfi bre

i jorden. i tilknytning hertil er

beskrevet en målemetode og en

procedure for prøvetagning, der

kan dokumentere i hvilken grad,

jorden på en lokalitet er påvirket

med asbestfi bre.i rapporten er

opstillet en strategi for prøvetagning

af jord og jordens overfl ade

på lokaliteter, hvor en potentiel

forurening med asbestfi bre og/eller

asbestholdigt materiale (ACM)

skal kvantifi ceres og belyses i

omfang og udbredelse

Mst 2011

Kort- &

Matrikelstyrelsen

www.kms.dk

Strategic basis

The National Survey and Cadastre 2011-2015

LOCATION – A GATEWAY

TO eGOVERNMENT

stedet som indgAng

til digitAl forvAltning

(engelsk udgAve)

Data skal kun indhentes én gang,

de skal vedligeholdes, hvor det

kan gøres mest eff ektivt, og de

skal kunne anvendes bredt på

tværs af forvaltningsniveauer og

sektorer i den off entlige administration.

Disse principper er helt centrale

i Kort & Matrikelstyrelsens nye

strategiske grundlag, Stedet som

indgang til digital forvaltning, og

de skal bidrage til at gøre den

off entlige sektor mere sammenhængende,

enkel og eff ektiv.

principperne underbygger i høj

grad det fællesoff entlige samarbejde

omkring digitalisering.

Strategien er fx på linje med tankerne

bag en række fællesoff entlige

initiativer, såsom Danmarks

Miljøportal og Statens it.

KMs 2011

Aktuel informAtion

om de dAnske hAvne og

Broer

på www.danskehavnelods.dk

fi ndes informationer om danske

erhvervs- og lystbådehavne samt

om vej- og jernbanebroer i de

danske farvande. informationerne

opdateres ugentlig.

Søkort og nautiske publikationer

distribueres af iver C. Weilbach &

Co. A/S:

www.weilbach.dk

Lovstof

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse,

lov om planlægning,

lov om vandløb og forskellige

andre love (»Grøn Vækst«)

Lov nr 553 af 1. juni 2011

Lov om ændring af lov om planlægning

(Revision af detailhandelsbestemmelser,

lokal fl eksibilitet i

kystnærhedszonen, i landzonen

for kommuner i yderområder og

på ikkebrofaste øer m.v.)

Lov nr 424 af 10. maj 2011

Lov om ændring af lov om beskyttelse

af havmiljøet og lov om

miljøbeskyttelse

(Gennemførelse af dele af

konventionen om kontrol og

behandling af skibes ballastvand

(ballastvandkonventionen)

og fastsættelse af regler om

vurdering af virkninger på miljøet

(VVM) m.v. for havbrug beliggende

længere end 1 sømil fra

kysten)

Lov nr 423 af 10. maj 2011

Bekendtgørelse om modeldambrug

type 3 eller lignende anlæg

Bkg. nr. 478 af 10. maj 2011

Bekendtgørelse om ændring af

bilag 3 og 4 til lov om miljøvurdering

af planer og programmer

Bkg. nr. 481 af 9. maj 2011

Bekendtgørelse om tilskud til

ansøgninger om godkendelse af

alternative plantebeskyttelsesmidler

Bkg. nr. 447 af 10. maj 2011

Miljødanmark

Nummer 4 – august 2011

Udgiver Miljøministeriet

Højbro plads 4

1200 København K

redaktionsmail

miljoedanmark@mim.dk

Tlf. 33 92 76 00

Bladet udkommer med

6 ordinære numre om året

og dækker emner fra:

• Miljøstyrelsen

• Naturstyrelsen

• Kort & Matrikelstyrelsen

Artikler i MiljøDanmark giver

ikke nødvendigvis udtryk for

Miljø ministeriets holdning.

Eftertryk af artikler er kun tilladt

efter aftale. Brug af citater er

tilladt med kildegengivelse.

Redaktion

• ansvarshavende redaktør

Direktør Lars Hindkjær

• redaktør

Jens Dissing Munk

jedmu@mst.dk

tlf. 72 54 42 04

• redaktionssekretær

Ulf Joel Jensen

ujj@kongkuglepen.dk

tlf. 25 54 20 13

• Billedredaktion

Fotograf Mikkel Østergaard

mikkelostergaard@image.dk

tlf. 40 16 15 14

• Design & layout

Rumfang, britt@rumfang.dk

tlf. 33 69 20 77

• Udgivelser og lovstof

Jesper Schmidt, jesch@mst.dk

tlf. 72 54 44 59

• journalistpraktikanter

isabelle Skaaning,

isska@mst.dk, tlf. 72 54 45 86

Kenneth Nielsen Dürr, kennd@

mim.dk, tlf. 72 54 60 30

• Tryk

Rosendahls-Schultz Grafi sk,

miljøcertifi ceret (iSO 14001)

• Forsidefoto

Mikkel Østergaard

Desuden følges bladet af en

redaktionskomité fra ministeriets

institutioner

Line Schmidt Jensen og Troels Rolf,

Naturstyrelsen; Chris Hammeken,

Kort & Matrikelstyrelsen; Marie Andergren

og Michael Borg Rasmussen,

Miljøministeriets Departement.

Skriv indlæg til bladets redaktion,

læs artikler fra gamle numre

og se yderligere informationer

på bladets hjemmeside

www.mim.dk/udgivelser/

miljødanmark

Redaktionen er afsluttet

den 6. juli 2011


DEN SØDE KLØE AF ULF JOEL JENSEN

nAtur

I dæknInG –

der kommer en bIlle!

på Bornholm lever en af landets særeste skabninger:

Bombarderbillen, som har inspireret udviklerne af

jetmotorer – og ligefrem været skyld i religiøse fejder.

Af Ulf Joel Jensen

d

en er ganske lille og nærmest uanseelig.

Og du skal være mere end

almindelig (u)heldig for at støde på den i

sommerlandskabet. Men sker det – så er

du næppe i tvivl om, at du har mødt det

lille kræ med det drabelige navn bombarderbillen.

Bombarderbillen har nemlig udviklet et

sindrigt og nærmest skræmmende selvforsvarssystem,

som gør den til et giftigt

bekendtskab: Den skyder sine fjender

med en kogende suppe af kemikalier!

Biologispionage

Billens kanon sidder i dens bagende – og

den skyder med skarpt. Den udskiller de

to kemiske stoff er hydroquinon og brint

peroxid fra kirtler i bagkroppen. Stofferne

blandes i et reaktionskammer, som

indeholder særlige enzymer, der i en

eksplosiv kemisk reaktion omdanner de

to stoff er til et tredje.

i denne proces frigives der så meget

energi, at temperaturen i væsken stiger

til over 105 grader – og det øger trykket

i kammeret, indtil den kogende kemikaliesubstans

skydes ud med helt op til 11

meter i sekundet.

Og ikke nok med det: Engelske studier

har påvist, at den lille fyr kan aff yre den

ildelugtende og brandhede kemikaliesky

helt op til 300 gange i sekundet. Der er

ikke noget at sige til, at såvel fl y- som

våbenindustrien har forsøgt sig med lidt

biologispionage her.

religiøs inspiration

Herhjemme lever bombarderbillen

faktisk kun i et lille område ved Sose på

Bornholm kaldet Sosebakkerne. Og så

bliver den på vores breddegrader bare én

centimeter lang. Så selvom man angiveligt

kan mærke dens skud som en svien i

hånden, hvis man samler den op, er den

altså ikke farlig.

i hvert fald ikke for andet end det

akademiske klima: Bombarderbillens

forsvarssystem er så sindrigt indrettet, at

den i religiøse kredse er blevet taget til

indtægt for intet mindre end Genesis: En

sådan tilsyneladende komplet skabning

kan da ikke være resultatet af naturens

evolution, synes argumentet at være.

Den tolkning er darwinisterne ikke 100

procent enig i – og så er der ellers dømt

krig på ord. Og endnu engang skydes der

med skarpt!

Kilder: Billeekspert Mogens Hansen,

Bombarderbilleundersøgelsen 2008,

NaturBornholm, Naturstyrelsen m.fl .

iLLUSTRATiON: SARA MARiTTA BRASSE. FOTO: NATURBORNHOLM.DK

Magasinpost MMP

ID-nr. 42296

More magazines by this user
Similar magazines