Artiklen er en pdf-fil på 475 kb - GeologiskNyt
Artiklen er en pdf-fil på 475 kb - GeologiskNyt
Artiklen er en pdf-fil på 475 kb - GeologiskNyt
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Livsstil <strong>på</strong> fl aske<br />
- om vand fra han<strong>en</strong> og <strong>på</strong> fl ask<strong>er</strong><br />
Et udvalg af ud<strong>en</strong>landsk fl askevand <strong>på</strong> det danske marked. (Foto: Forfatt<strong>er</strong><strong>en</strong>)<br />
Af geolog Gunnar Lars<strong>en</strong>, Fyns Amt<br />
Fra årtusindskiftet og frem <strong>er</strong> d<strong>er</strong> i<br />
d<strong>en</strong> vestlige v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> blevet drukket<br />
stadig m<strong>er</strong>e fl askevand. I Danmark<br />
lå forbruget i p<strong>er</strong>iod<strong>en</strong> 1995-2001<br />
<strong>på</strong> 8.000-20.000 m 3 årligt, m<strong>en</strong> <strong>er</strong><br />
sid<strong>en</strong> steget til ca. 60.000 m 3 om<br />
året. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> også kommet eksklusive<br />
danske og ud<strong>en</strong>landske produkt<strong>er</strong> <strong>på</strong><br />
markedet i designede fl ask<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> fås<br />
<strong>på</strong> café<strong>er</strong> og restaurant<strong>er</strong>. I danske<br />
storby<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> kommet vandbar<strong>er</strong>,<br />
og restaurant<strong>er</strong> har eg<strong>en</strong>tlige vandkort<br />
med et bredt udvalg.<br />
Det eksplod<strong>er</strong><strong>en</strong>de salg af vand <strong>på</strong> fl ask<strong>er</strong><br />
del<strong>er</strong> folk i to lejre: Dem, som synes, man<br />
får sund<strong>er</strong>e, r<strong>en</strong><strong>er</strong>e og m<strong>er</strong>e velsmag<strong>en</strong>de<br />
vand. Og så dem, d<strong>er</strong> m<strong>en</strong><strong>er</strong>, at produktion<br />
og transport skad<strong>er</strong> miljøet, at fl askevand <strong>er</strong><br />
m<strong>er</strong>e forur<strong>en</strong>et <strong>en</strong>d vandhanevand, for dyrt<br />
og for snobbet. Hvad <strong>er</strong> fakta, og hvad <strong>er</strong><br />
følels<strong>er</strong>?<br />
Flaskevand kontra hanevand<br />
D<strong>er</strong> ing<strong>en</strong> tvivl om, at fl askevand <strong>er</strong> meget<br />
dyr<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d vand fra vandhan<strong>en</strong>. I 2004 var<br />
pris<strong>en</strong> skønsmæssigt 8-15 kr. pr. lit<strong>er</strong> fl askevand<br />
samm<strong>en</strong>lignet med ca. 3,6 øre pr lit<strong>er</strong><br />
hanevand. Flaskevand <strong>er</strong> d<strong>er</strong>med 200-500<br />
gange dyr<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d hanevand. Et af de dyreste<br />
produkt<strong>er</strong>, det sv<strong>en</strong>ske Malmb<strong>er</strong>g, kost<strong>er</strong> 84<br />
kr. pr. lit<strong>er</strong>, og <strong>er</strong> således 2.300 gange dyr<strong>er</strong>e<br />
<strong>en</strong>d hanevand.<br />
Når forbrug<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> villige til at betale<br />
d<strong>en</strong> store prisforskel, må d<strong>er</strong> være andre<br />
ting <strong>på</strong> spil <strong>en</strong>d blot økonomi. Man kan fx<br />
høre argum<strong>en</strong>t<strong>er</strong>ne, at fl askevandet <strong>er</strong> r<strong>en</strong><strong>er</strong>e,<br />
sund<strong>er</strong>e og smag<strong>er</strong> bedre. M<strong>en</strong> <strong>er</strong> dette<br />
så også tilfældet?<br />
I <strong>en</strong> rapport fra Dansk Hydraulisk Institut<br />
(DHI) til Køb<strong>en</strong>havns Vand står d<strong>er</strong>, at<br />
d<strong>er</strong> i europæiske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> af fl askevand<br />
<strong>er</strong> fundet ov<strong>er</strong>skridelse af de danske<br />
grænseværdi<strong>er</strong> for ars<strong>en</strong>, kviksølv og fl uor.<br />
Ars<strong>en</strong> <strong>er</strong> kræftfremkald<strong>en</strong>de, kviksølv <strong>er</strong><br />
g<strong>en</strong>etisk forstyrr<strong>en</strong>de, og fl uor <strong>er</strong> i større<br />
mængd<strong>er</strong> skadeligt for vækst<strong>en</strong> af tænd<strong>er</strong> og<br />
skelet. Ing<strong>en</strong> af disse stoff<strong>er</strong> blev dog fundet<br />
ov<strong>er</strong> grænse værdi<strong>en</strong> i DHIs und<strong>er</strong>søgelse<br />
af dansk fl askevand, og g<strong>en</strong><strong>er</strong>elt skønnes<br />
fl askevand at have samme indhold af uorganiske<br />
stoff<strong>er</strong> som vandhanevand.<br />
D<strong>er</strong>imod blev d<strong>er</strong> fundet et højt indhold<br />
af bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> i vandet, det såkaldte kimtal. De<br />
skønnes ikke at skyldes forur<strong>en</strong>ing ved kild<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong> d<strong>er</strong>imod opblomstring af de bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>,<br />
som <strong>er</strong> i alt grundvand. Opblomstring<strong>en</strong><br />
kan ske und<strong>er</strong> transport og lagring. Kimtallet<br />
<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> grænseværdi<strong>en</strong> for vandhanevand,<br />
m<strong>en</strong> ikke for naturligt min<strong>er</strong>alvand<br />
<strong>på</strong> fl ask<strong>er</strong>, så d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ing<strong>en</strong> sundhedsmæssig<br />
risiko ved at drikke det.<br />
Flaskevand <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for g<strong>en</strong><strong>er</strong>elt ikke re-<br />
n<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d hanevand, tværtimod kan dårlig<br />
opbevaring gøre det m<strong>er</strong>e usundt. S<strong>er</strong> man<br />
i stedet <strong>på</strong> miljø<strong>på</strong>virkning<strong>en</strong>, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> vist<br />
ing<strong>en</strong> tvivl om, at hanevandet vind<strong>er</strong> ov<strong>er</strong><br />
fl askevandet. Hvor hanevand når ud til forbrug<strong>er</strong><strong>en</strong><br />
via rørledning<strong>er</strong> og pump<strong>er</strong> og <strong>er</strong><br />
naturligt nedkølet, skal fl askevandet hældes<br />
<strong>på</strong> <strong>en</strong>gangsplast- ell<strong>er</strong> glasfl ask<strong>er</strong>, trans-<br />
4 <strong>GeologiskNyt</strong> 2/06
I Bek<strong>en</strong>dtgørelse om naturligt min<strong>er</strong>alvand, kildevand og emball<strong>er</strong>et drikkevand fra Fødevareminist<strong>er</strong>iet<br />
opdeles fl askevand i tre forskellige kategori<strong>er</strong>: Naturligt min<strong>er</strong>alvand<br />
skal komme fra et und<strong>er</strong>jordisk vandlag, og jordlag<strong>en</strong>es ald<strong>er</strong>, art og oprindelse skal<br />
være beskrevet. Kild<strong>en</strong> skal være et naturligt ell<strong>er</strong> kunstigt udspring, d<strong>er</strong> skal beskyttes<br />
mod forur<strong>en</strong>ing. Vandets naturlige eg<strong>en</strong>skab<strong>er</strong> må ikke ændres und<strong>er</strong> indvinding<strong>en</strong>, d<strong>er</strong><br />
stort set skal foregå som <strong>på</strong> et almindeligt dansk vandværk. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> visse grænseværdi<strong>er</strong><br />
for indholdet af mikrobiologiske organism<strong>er</strong> og naturligt forekomm<strong>en</strong>de, uorganiske<br />
stoff<strong>er</strong>. Hvis naturligt min<strong>er</strong>alvand skal bruges som sundheds- ell<strong>er</strong> lægemiddel, skal<br />
d<strong>er</strong> laves “…et stort antal kliniske obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> konstante og ov<strong>er</strong><strong>en</strong>sstemm<strong>en</strong>de<br />
resultat<strong>er</strong>.”<br />
Ved produktion af kildevand skal kild<strong>en</strong> ikke beskrives ell<strong>er</strong> beskyttes så godt som<br />
for naturligt min<strong>er</strong>alvand. R<strong>en</strong>sning<strong>en</strong> skal foregå som naturligt min<strong>er</strong>alvand, m<strong>en</strong> d<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> stramm<strong>er</strong>e krav til analyse af vandkvalitet<strong>en</strong>. Krav<strong>en</strong>e <strong>er</strong> EU’s drikkevandsdirektiv<br />
fra 1998, d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> så skrapt som for hanevand fra danske vandværk<strong>er</strong>.<br />
Emball<strong>er</strong>et drikkevand <strong>er</strong> tredje kategori. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ing<strong>en</strong> begrænsning<strong>er</strong> i metod<strong>er</strong>ne<br />
til r<strong>en</strong>sning. Til g<strong>en</strong>gæld skal vandkvalitet<strong>en</strong> ov<strong>er</strong>holde Miljøstyrels<strong>en</strong>s bek<strong>en</strong>dtgørelse<br />
om vandkvalitet fra 2001 ligesom hanevand fra vandværk<strong>er</strong>.<br />
D<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte kategoris navn skal fremgå af fl ask<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> man må ikke bruge ordet<br />
“min<strong>er</strong>alvand” <strong>på</strong> emball<strong>er</strong>et drikkevand.<br />
m 3 vand<br />
port<strong>er</strong>es <strong>på</strong> landeveje og holdes nedkølet i<br />
butikk<strong>er</strong>ne.<br />
Hvad så med sundhed<strong>en</strong>? Om det naturlige<br />
min<strong>er</strong>alindhold gør visse fl askevandsprodukt<strong>er</strong><br />
sund<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d hanevand, har det<br />
ikke været muligt at fi nde und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> for.<br />
Min g<strong>en</strong>nemgang af etikett<strong>er</strong> vis<strong>er</strong>, at meget<br />
ud<strong>en</strong>landsk fl askevand har <strong>en</strong> lign<strong>en</strong>de<br />
min<strong>er</strong>alsamm<strong>en</strong>sætning som danske grundvandstyp<strong>er</strong>.<br />
Fx skulle det franske mærke<br />
Badoit give 50 % færre hull<strong>er</strong> hos de lokale<br />
<strong>en</strong>d i et naboområde, da det indehold<strong>er</strong> 1<br />
mg fl uor pr. lit<strong>er</strong>. Indholdet svar<strong>er</strong> til typisk<br />
dansk grundvand fra kalklag, dvs. <strong>på</strong> store<br />
dele af Sjælland, Østfyn, Djursland, samt<br />
omkring Århus og Aalborg.<br />
Flaskevand – <strong>en</strong> oplevelse<br />
Mange synes, at klor<strong>er</strong>et køb<strong>en</strong>havn<strong>er</strong>vand<br />
ell<strong>er</strong> fl adt, kalkholdigt vand let kan ov<strong>er</strong>trumfes<br />
af <strong>en</strong> metallisk ell<strong>er</strong> neutral fl askevand.<br />
Da jeg prøvesmagte 20-30 forskellige<br />
<strong>GeologiskNyt</strong> 2/06<br />
Fakta om fl askevand<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
2002 2003 2004 2005 år<br />
1. kvartal 3. kvartal<br />
2. kvartal<br />
4. kvartal<br />
Danske produc<strong>en</strong>t<strong>er</strong>s<br />
salg af grundvand<br />
<strong>på</strong> fl aske.<br />
Salget <strong>er</strong> stig<strong>en</strong>de.<br />
(Kilde: Danmarks<br />
statistik, 2005)<br />
ud<strong>en</strong>landske mærk<strong>er</strong> samm<strong>en</strong> med dansk<br />
hanevand ved blindsmagning, var jeg ikke i<br />
tvivl om, at noget fl askevand smagte bedre<br />
<strong>en</strong>d visse danske vandtyp<strong>er</strong>. Når vandet var<br />
nedkølet, var det dog ikke muligt at smage<br />
forskel. Så jeg m<strong>en</strong><strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> god grund<br />
til at hævde, at fl as kevand kan smage bedre<br />
<strong>en</strong>d hanevand.<br />
Desud<strong>en</strong> giv<strong>er</strong> fl askevand brug<strong>er</strong><strong>en</strong><br />
<strong>en</strong> større oplevelse, fx fl ask<strong>en</strong>s udse<strong>en</strong>de,<br />
vandets og kild<strong>en</strong>s historie, og særlige parametre<br />
som adskill<strong>er</strong> vandet fra andet. Når<br />
man drikk<strong>er</strong> vandhanevand, følg<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ing<strong>en</strong><br />
positiv historie med, m<strong>en</strong> kun melding<strong>er</strong> om<br />
forur<strong>en</strong>ingstilfælde. På de smukt designede<br />
fl ask<strong>er</strong> får man d<strong>er</strong>imod b<strong>er</strong>etning<strong>er</strong> om<br />
vandets fortræffelighed<strong>er</strong>, samt kild<strong>en</strong>s ald<strong>er</strong><br />
og d<strong>en</strong>s historiske betydning. Fx at d<strong>en</strong> blev<br />
grundlagt af rom<strong>er</strong>ne, at d<strong>en</strong> var valfartssted<br />
i middelald<strong>er</strong><strong>en</strong> osv. De fysiske omstændighed<strong>er</strong><br />
bidrag<strong>er</strong> også til fortælling<strong>en</strong>, som<br />
at kild<strong>en</strong> <strong>er</strong> artesisk, at pH <strong>er</strong> 8,2 som d<strong>en</strong><br />
Fanærozoikum<br />
Kænozoikum<br />
Mesozoikum<br />
Palæozoikum<br />
Prot<strong>er</strong>ozoikum<br />
Arkæikum<br />
Geologisk tidsskala<br />
Eon<br />
Æra<br />
System<br />
mio.<br />
år<br />
S<strong>er</strong>ie<br />
0,01<br />
1,8<br />
Holocæn<br />
Pleistocæn<br />
5,3<br />
Pliocæn<br />
Miocæn<br />
Neog<strong>en</strong><br />
Palæog<strong>en</strong><br />
Kridt<br />
Jura<br />
Trias<br />
P<strong>er</strong>m<br />
Karbon<br />
Devon<br />
Silur<br />
Ordovicium<br />
Kambrium<br />
Neoprot<strong>er</strong>ozoikum<br />
Mesooprot<strong>er</strong>ozoikum<br />
Palæoprot<strong>er</strong>ozoikum<br />
Neoarkæikum<br />
Mesoarkæikum<br />
Palæoarkæikum<br />
Eoarkæikum<br />
23,0<br />
33,9<br />
55,8<br />
65,5<br />
99,6<br />
145,5<br />
161,2<br />
175,6<br />
199,6<br />
228,0<br />
245,0<br />
251,0<br />
260,4<br />
270,6<br />
299,0<br />
306,5<br />
311,7<br />
318,1<br />
326,4<br />
345,3<br />
359,2<br />
385,3<br />
397,5<br />
416,0<br />
418,7<br />
422,9<br />
428,2<br />
443,7<br />
460,9<br />
471,8<br />
488,3<br />
501,0<br />
513,0<br />
542,0<br />
1.000<br />
1.600<br />
2.500<br />
2.800<br />
3.200<br />
3.600<br />
Oligocæn<br />
Eocæn<br />
Palæocæn<br />
Øvre<br />
Nedre<br />
Øvre<br />
Mellem<br />
Nedre<br />
Øvre<br />
Mellem<br />
Nedre<br />
Lopingi<strong>en</strong><br />
Guadalupi<strong>en</strong><br />
Cisurali<strong>en</strong><br />
Øvre<br />
P<strong>en</strong>nsylvani<strong>en</strong><br />
Mississippi<strong>en</strong><br />
Øvre<br />
Mellem<br />
Nedre<br />
Pridoli<br />
Ludlow<br />
W<strong>en</strong>lock<br />
Llandov<strong>er</strong>y<br />
Øvre<br />
Mellem<br />
Nedre<br />
Furongi<strong>en</strong><br />
Mellem<br />
Nedre<br />
Mellem<br />
Nedre<br />
Øvre<br />
Mellem<br />
Nedre<br />
Systembetegnels<strong>er</strong>ne<br />
for<br />
Prot<strong>er</strong>ozoikum<br />
<strong>er</strong> ikke<br />
medtaget.<br />
For Arkæikum<br />
forligg<strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
ing<strong>en</strong> systemnavne.<br />
5
Egekilde, det nyeste danske mærke <strong>på</strong> markedet.<br />
I følge etikett<strong>en</strong> <strong>er</strong> det r<strong>en</strong>e krystalklare<br />
vand nænsomt r<strong>en</strong>set ved århundredelang<br />
fi ltr<strong>er</strong>ing g<strong>en</strong>nem kalkund<strong>er</strong>grund<strong>en</strong>.<br />
Et indhold af fl uorid <strong>på</strong> 0,9 mg/l tyd<strong>er</strong> <strong>på</strong>, at<br />
det <strong>er</strong> indvundet fra kalklag. Fluorid i små<br />
mængd<strong>er</strong> <strong>er</strong> muligvis godt for tænd<strong>er</strong>ne.<br />
(Foto: Royal Unibrew)<br />
Handelsnavn<br />
Aqua d’or<br />
Carlsb<strong>er</strong>g Kildevæld<br />
Carlsb<strong>er</strong>g Kurvand<br />
Harrild<br />
Kærspring<strong>er</strong><strong>en</strong><br />
Iskilde<br />
Klitmøll<strong>er</strong>vand<br />
Egekilde<br />
Danske produkt<strong>er</strong> i handel<strong>en</strong><br />
Navn <strong>på</strong> kild<strong>en</strong><br />
Aqua d’or-kild<strong>en</strong><br />
Jydsk Kildevæld<br />
Arnakke Kild<strong>en</strong><br />
Harrild Kilde<br />
Vint<strong>er</strong>kild<strong>en</strong><br />
Iskild<strong>en</strong><br />
Klitmøll<strong>er</strong> Vandværk<br />
Egekild<strong>en</strong><br />
sv<strong>en</strong>ske St<strong>en</strong>kulla, og at vandet <strong>er</strong> gammelt<br />
og d<strong>er</strong>for har været ig<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> lang fi ltr<strong>er</strong>ingsproces.<br />
Det sv<strong>en</strong>ske Malmb<strong>er</strong>g nævn<strong>er</strong>,<br />
at vandet <strong>er</strong> 5.000 år gammelt, og Llanllyr<br />
fra Wales <strong>er</strong> 800 år gammelt. Flaskevandet<br />
signal<strong>er</strong><strong>er</strong> også mod<strong>er</strong>ne livsstil. I 1970’<strong>er</strong>ne<br />
begyndte dansk<strong>er</strong>ne at drikke rødvin, i<br />
1980’<strong>er</strong>ne whisky, i 1990’<strong>er</strong>ne øl fra mikrobrygg<strong>er</strong>i<strong>er</strong>,<br />
kaffe fra <strong>en</strong>keltfarme og te<br />
fra eksotiske sted<strong>er</strong>. Fra 2000 <strong>er</strong> kildevand<br />
kommet til. Det vis<strong>er</strong>, at man har tænkt ov<strong>er</strong><br />
sin sundhed, vil have kvalitet frem for billig<br />
konsumvare, og at man har råd og ov<strong>er</strong>skud<br />
Danske produkt<strong>er</strong><br />
Ifølge EU’s 2005-liste ov<strong>er</strong> an<strong>er</strong>k<strong>en</strong>dte naturlige min<strong>er</strong>alvande indvindes d<strong>er</strong> til 6 mærk<strong>er</strong><br />
i Danmark. Det <strong>er</strong> Aqua d’or, Carlsb<strong>er</strong>g Kildevæld, Carlsb<strong>er</strong>g Kurvand, Harrild,<br />
Kærspring<strong>er</strong><strong>en</strong> og Iskilde. Harrild Kilde bruges ikke læng<strong>er</strong>e, da ej<strong>er</strong><strong>en</strong> Aqua d’or kun<br />
tapp<strong>er</strong> fra d<strong>er</strong>es eg<strong>en</strong> kilde. Også Carlsb<strong>er</strong>g Kildevæld tappes indtil vid<strong>er</strong>e fra Aqua d’orkild<strong>en</strong>.<br />
D<strong>er</strong>til komm<strong>er</strong> Klitmøll<strong>er</strong> Vandværk, d<strong>er</strong> sid<strong>en</strong> 2005 har pumpet vand ov<strong>er</strong> i et<br />
tapp<strong>er</strong>i, som så har fyldt vandværksvandet <strong>på</strong> glasfl ask<strong>er</strong>. Endelig har Royal Unibrew,<br />
d<strong>er</strong> bl.a. ej<strong>er</strong> Faxe Brygg<strong>er</strong>i, lige nu s<strong>en</strong>dt Egekilde <strong>på</strong> markedet.<br />
Maarum udgik i 2005, sandsynligvis <strong>på</strong> grund af for højt indhold af bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> i<br />
vandet. I 2004 forsvandt også Gavnø Gods Kilde, Munkekild<strong>en</strong> og Ulfeldts Kildevæld<br />
fra EU-list<strong>en</strong>.<br />
Ing<strong>en</strong> af de i alt 6 aktive kild<strong>er</strong> <strong>er</strong> væld, d<strong>er</strong> naturligt spring<strong>er</strong> ud af <strong>en</strong> skrænt ell<strong>er</strong><br />
op ad jord<strong>en</strong>. De <strong>er</strong> alle grundvandsboring<strong>er</strong>, hvor man pump<strong>er</strong> vandet op fra lag af<br />
sand ell<strong>er</strong> kalk. Iskilde og Kærspring<strong>er</strong><strong>en</strong> <strong>er</strong> dog artesiske kild<strong>er</strong>, hvor vandet <strong>på</strong> grund<br />
af trykket spring<strong>er</strong> op ov<strong>er</strong> t<strong>er</strong>ræn fra boring<strong>en</strong>. Sandlag<strong>en</strong>e fra Brande-kild<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> 20<br />
million<strong>er</strong> år gamle strandbredd<strong>er</strong> fra Miocæn-p<strong>er</strong>iod<strong>en</strong>, også kaldet Ribe Forma tion<strong>en</strong>.<br />
De øvrige kild<strong>er</strong>s sandlag <strong>er</strong> skabt af gletsch<strong>er</strong>nes smeltevand und<strong>er</strong> istid<strong>er</strong>ne i de sidste<br />
2,5 million<strong>er</strong> år.<br />
Ca. 6.000 m 3 dansk fl askevand blev eksport<strong>er</strong>et til 12 lande, især til Grønland, Norge<br />
og Tyskland. Eg<strong>en</strong>tlig burde Grønland kunne eksport<strong>er</strong>e kvalitetsvand, m<strong>en</strong> d<strong>er</strong> synes<br />
kun at have været <strong>en</strong> lille iseksport i 2002. Norge har selv 11 registr<strong>er</strong>ede mærk<strong>er</strong>, m<strong>en</strong> de<br />
modtag<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d de eksport<strong>er</strong><strong>er</strong> til Danmark. Tyskland har 450 registr<strong>er</strong>ede mærk<strong>er</strong>,<br />
og <strong>en</strong> større eksport <strong>en</strong>d import til Danmark.<br />
Kild<strong>er</strong>nes plac<strong>er</strong>ing i landet.<br />
Kild<strong>er</strong> med produktion <strong>er</strong><br />
mark<strong>er</strong>et med <strong>en</strong> blå prik og<br />
kild<strong>er</strong> <strong>på</strong> vej med <strong>en</strong> åb<strong>en</strong><br />
cirkel. Nyligt ophørte kild<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> vist med rød prik.<br />
Kild<strong>en</strong>s plac<strong>er</strong>ing<br />
Fløng, Brande<br />
Fløng, Brande<br />
Silkeborg Bad, Silkeborg<br />
Harrildgård, Brande<br />
Vint<strong>en</strong>, Hors<strong>en</strong>s<br />
Mossø, Silkeborg<br />
Klitmøll<strong>er</strong><br />
Fakse<br />
til at vælge selv. I europæiske storby<strong>er</strong> kan<br />
man nu bede <strong>en</strong> vandtj<strong>en</strong><strong>er</strong> om hjælp til d<strong>en</strong><br />
rette smag til vin og mad, ell<strong>er</strong> <strong>en</strong> neutral<br />
vand mellem måltid<strong>er</strong>ne.<br />
Tag ved lære af fl askesucces<strong>en</strong><br />
I 2004 var salget af dansk fl aske vand til<br />
hjemmemarkedet ca. 34.000 m 3 . Med <strong>en</strong><br />
dansk indvinding <strong>på</strong> 400 million<strong>er</strong> m 3<br />
grundvand <strong>på</strong> vandværk<strong>er</strong>, hvor 60 % bruges<br />
i husholdning<strong>er</strong>, udgør dansk fl askevand<br />
0,01 % af det årlige danske husholdningsforbrug.<br />
Da det meste vand i husholdning<strong>en</strong><br />
• Klitmøll<strong>er</strong> Vandværk<br />
Arnakke Kild<strong>en</strong> •<br />
• Iskild<strong>en</strong><br />
• Vint<strong>en</strong>-Kild<strong>en</strong><br />
Aqua d’or-kild<strong>en</strong> •<br />
Harrild Kilde<br />
/Jydsk Kildevæld<br />
bruges til r<strong>en</strong>gøring, <strong>er</strong> tallet ikke et mål for,<br />
hvor stor <strong>en</strong> del af dansk<strong>er</strong>nes drikkevandsforbrug<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> fl askevand. M<strong>en</strong> hvis 5,4<br />
million<strong>er</strong> dansk<strong>er</strong>e hv<strong>er</strong> drikk<strong>er</strong> 2 lit<strong>er</strong> om<br />
dag<strong>en</strong>, udgør danskproduc<strong>er</strong>et fl askevand<br />
0,02 lit<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> 1 % af hanevandet. H<strong>er</strong>til<br />
skal så lægges, at d<strong>er</strong> import<strong>er</strong>es ca. 18.000<br />
m 3 fl askevand fra 24 lande, især fra Frankrig,<br />
Belgi<strong>en</strong>, Itali<strong>en</strong> og Tyrkiet.<br />
På trods af d<strong>en</strong> store popularitet <strong>er</strong> fl askevand<br />
således ing<strong>en</strong> konkurr<strong>en</strong>t til hanevand.<br />
M<strong>en</strong> de traditionelle grundvandsfolk<br />
bør drage lær<strong>en</strong> af popularitet<strong>en</strong>. Fokus<strong>er</strong> <strong>på</strong><br />
6 <strong>GeologiskNyt</strong> 2/06<br />
• Mårum<br />
Munkekild<strong>en</strong> • • Egekilde<br />
• Ulfeldts Kildev.<br />
• Gavnø Gods Kilde
de positive ting som god smag og sundhed,<br />
frem for d<strong>en</strong> negative historie om forur<strong>en</strong>ing.<br />
Giv også forbrug<strong>er</strong>ne d<strong>en</strong> gode fortælling<br />
om vandværkets kilde. Historiefortælling<br />
<strong>er</strong> med rette blevet fremhævet som <strong>en</strong><br />
af de områd<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> vil præge fremtid<strong>en</strong>s<br />
oplevelsesøkonomi. Plag ikke folk med, at<br />
fl askevand <strong>er</strong> dyrt, da vi har råd til luksus.<br />
Det <strong>er</strong> vel også at foretrække, at børn køb<strong>er</strong><br />
fl askevand frem for sodavand.<br />
I stedet for al<strong>en</strong>e at kortlægge de danske<br />
grundvandsressourc<strong>er</strong>s indhold af<br />
forur<strong>en</strong><strong>en</strong>de stoff<strong>er</strong>, bør man også lave et<br />
Danmarkskort ov<strong>er</strong> vandets smagsnuanc<strong>er</strong>.<br />
Dette smagskort kan laves i samarbejde<br />
mellem grundvandsfolk og kokke/vinspecialist<strong>er</strong>.<br />
Kortet kan bruges som et af mange<br />
argum<strong>en</strong>t<strong>er</strong> for, at et område <strong>er</strong> godt at<br />
fl ytte til, og til markedsføring ov<strong>er</strong> for turist<strong>er</strong>.<br />
Helse- og gourmetturisme synes også<br />
at være områd<strong>er</strong> i vækst, og h<strong>er</strong> vil lokal<br />
kildevand være <strong>en</strong> vægtig paramet<strong>er</strong>. Vandkortet<br />
kan også bruges af iværksætt<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong><br />
ønsk<strong>er</strong> at fylde særligt velsmag<strong>en</strong>de vand<br />
<strong>på</strong> fl ask<strong>er</strong> til eksport. De private og off<strong>en</strong>tlige<br />
vandværk<strong>er</strong> kan gøre som Klitmøll<strong>er</strong><br />
Vandværk, d<strong>er</strong> via <strong>en</strong> produc<strong>en</strong>t hæld<strong>er</strong><br />
det lokale vandværksvand <strong>på</strong> fl ask<strong>er</strong>.<br />
Vandkortets største værdi vil nok være, at<br />
folks stolthed ov<strong>er</strong> det lokale vand øges, og<br />
d<strong>er</strong>med øges lyst<strong>en</strong> til at passe <strong>på</strong> vandet.<br />
Fornuft og følels<strong>er</strong> <strong>er</strong> også <strong>på</strong> vandområdet<br />
nært forbundne.<br />
Læs m<strong>er</strong>e:<br />
Danmarks Statisti<strong>kb</strong>ank <strong>på</strong> www.statisti<strong>kb</strong>ank<strong>en</strong>.dk<br />
DHI (2005): Skal man drikke postevand ell<strong>er</strong><br />
“vand <strong>på</strong> fl aske”. På www.ke.dk<br />
GEUS (2005): Grundvand 2004. Status og<br />
udvikling 1989-2004. På www.geus.dk<br />
www.fi newat<strong>er</strong>s.com<br />
D<strong>en</strong>ne artikel har været bragt i Aktuel Naturvid<strong>en</strong>skab<br />
nr. 1, februar 2006. ■<br />
Jord<strong>en</strong> bliv<strong>er</strong> varm<strong>er</strong>e<br />
NASAs Goddard Institute for Space Studies<br />
har for nylig konklud<strong>er</strong>et, at 2005 var d<strong>en</strong><br />
hidtil varmeste måned <strong>på</strong> Jord<strong>en</strong>. G<strong>en</strong>nemsnitstemp<strong>er</strong>atur<strong>en</strong><br />
var sidste år 14,77 ˚C,<br />
hvilket <strong>er</strong> 0,06 ˚C varm<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d det hidtil<br />
varmeste år, 1998.<br />
Jord<strong>en</strong>s temp<strong>er</strong>atur<strong>er</strong> <strong>er</strong> blevet målt sid<strong>en</strong><br />
1880 og seks af de varmeste år ligg<strong>er</strong> ind<strong>en</strong><br />
for de s<strong>en</strong>este otte år. J<strong>en</strong>s Hesselb<strong>er</strong>g fra<br />
Danmarks Meteorologiske Institut konsta-<br />
<strong>GeologiskNyt</strong> 2/06<br />
Iskilde fra Mossø ved Silke borg <strong>er</strong> et af de nye danske designprodukt<strong>er</strong>. Kild<strong>en</strong> skulle angiveligt<br />
være 5°C kold mod normalt 8-10°C for grundvand. Ifølge indvind<strong>er</strong><strong>en</strong> <strong>er</strong> temp<strong>er</strong>atur<strong>en</strong><br />
dog sving<strong>en</strong>de. Iskilde går eft<strong>er</strong> <strong>en</strong> neutral smag, d<strong>er</strong> kan r<strong>en</strong>se mund<strong>en</strong> mellem smagsindtrykk<strong>en</strong>e<br />
und<strong>er</strong> <strong>en</strong> middag. (Foto: Iskilde, 2004)<br />
t<strong>er</strong><strong>er</strong>, at sid<strong>en</strong> 1880 <strong>er</strong> g<strong>en</strong>nemsnitstemp<strong>er</strong>atur<strong>en</strong><br />
steget med 0,89, og fortsætt<strong>er</strong>: “Det<br />
bliv<strong>er</strong> svær<strong>er</strong>e og svær<strong>er</strong>e at argum<strong>en</strong>t<strong>er</strong>e<br />
imod, at vi lige nu <strong>er</strong> midt i <strong>en</strong> kraftig opvarmning.<br />
Jeg tror, vi vil blive ved med at<br />
se nye varm<strong>er</strong>ekord<strong>er</strong>”.<br />
JP/JT<br />
Ældste slangefossil har to b<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> hidtil mest primitive slangeform <strong>er</strong> blevet<br />
fundet i Patagoni<strong>en</strong>, Arg<strong>en</strong>tina. Slang<strong>en</strong><br />
<strong>er</strong> ca. <strong>en</strong> met<strong>er</strong> lang og m<strong>en</strong>es at være 90<br />
million<strong>er</strong> gammel. Slang<strong>en</strong> <strong>er</strong> særligt bemærkelsesværdig,<br />
fordi d<strong>en</strong> med sine to b<strong>en</strong><br />
synes at afgøre, at slang<strong>er</strong> har udviklet sig<br />
fra landbas<strong>er</strong>ede fi rb<strong>en</strong>.<br />
Slang<strong>en</strong>s to b<strong>en</strong> har imidl<strong>er</strong>tid været så<br />
små, at d<strong>en</strong> hovedpart<strong>en</strong> af tid<strong>en</strong> form<strong>en</strong>tlig<br />
har bevæget sig som nutid<strong>en</strong>s slang<strong>er</strong>.<br />
Fundet <strong>er</strong> for nylig off<strong>en</strong>tliggjort i Nature af<br />
Hussam Zah<strong>er</strong> et al.<br />
JP/JT ■<br />
7
Change language