Vi vil ikke sælges - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

abg.dk

Vi vil ikke sælges - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Fastelavnsfest

se bagsiden

ARBEJDERNES

BOLIGSELSKAB

I GLADSAXE BOLIG

BLADET

Marts

2002

14. ÅRGANG

Vi vil ikke

sælges -

hverken til os

selv eller andre

se side 2-5


2

Vi vil ikke sælges

hverken til os

Det skal ikke være din personlige økonomi, der afgør om du

skal have et ordentligt sted at bo, konstaterer bestyrelsen for

Arbejdernes Boligselskab, der langer ud efter finansminister

Thor Pedersen, der gik i medierne med forslaget om at almene

boliger skal sælges til beboere på ejer- eller andelsbasis


selv eller andre

»Vore almene boliger skal ikke sælges,

som VK-regeringens finansminister

Thor Pedersen har foreslået. Hverken

til os selv eller andre. Det ligger mig så

fjernt, at nogle skulle få profit ud af en

almen bolig. Det skal ikke være et

spørgsmål om at have penge i banken

eller være kreditværdig for at få et ordentligt

sted at bo. Hvis det sker, vil

samfundet få et kæmpe problem.«

Formanden for Arbejdernes Boligselskab,

Ryno Scheil, var ikke tvivl, da

han ved bestyrelsens rundbordssamtale

skulle tage stilling til forslaget fra VKregeringen

om at sætte de almene boliger

til salg. Han pegede på, at man i

Gladsaxe Kommune ville få et kæmpeproblem,

når der ikke længere var almene

lejeboliger.

»Hvor skal de unge, de ældre og børnefamilierne

gå hen for at få løst deres

boligforhold, hvis vi gerne vil fastholde

Fra venstre ses driftschef Stig Pedersen,

økonomichef Poul Erik Larsen

og ejendomsfunktionærformand

Dan Jørgensen.

en jævn blanding af flere generationer

inden for kommunens grænser. Der

skal også være plads til de skæve og

svage. De private boligejere har indtil

nu ikke vist vilje til at løse boligsociale

problemer«, sagde Ryno Scheil, der

pegede på, at der skulle være et alternativ

til ejerboliger.

De vil køre os trætte

Og så var debatten i bestyrelsen i gang.

Men det var ikke sådan, at man næste

dag vill stille på Christiansborg Slotsplads

for at give udtryk for sin utilfredshed

med forslaget. Tværtimod.

»De vil have os til at gå på barrikaderne.

Vi kan i et år – mens der er

nedsat et udvalg som kommer med et

eller andet resultat – komme med alle

vore argumenter. Det er som om, at regeringen

vil køre os trætte. Vi skal være

klar med vore argumenter, ligesom det

ville klæde regeringen at tage beboerne

med i diverse udvalg. Lad os se deres

endelige udspil. Vi ved jo ikke, hvad

de reelt vil foreslå«, konstaterede Elin

Hansen.

Nej til engelske tilstande

Der blev under debatten peget på de engelske

tilstande, hvor den konservative

regering i 1980-erne solgte de almene

boliger til beboerne. Resultatet blev, at

de boliger som var mindst attraktive fik

den største belastning og endte som sociale

ghettoer. Folk var nødt til at gå ud

og tage lån på det grå marked til ågerrenter,

hvilket betød, at de ikke kunne

blive boende på længere sigt.

Mogens Rysgaard pegede under debatten

på, at der i den afdeling han boede

i, var 327 lejemål. 30 procent af be-

Robert Byriel, medlem af bestyrelsen,

kan ikke forstå, at regeringen kører et

korstog mod velfungerende boliger.

3


4

Ryno Scheil

finder, at der

skal være et

alternativ til

ejerboliger.

Mange har ikke mulighed for

at deltage i det ræs, som ejerboligmarkedet

er ude i, siger

Benny Sørensen.

boerne havde boet der siden før 1970 og

dermed ikke hører til de yngste årgange.

Han kunne dårligt forestille sig, at

de ville købe deres bolig. Han frygtede

som den øvrige bestyrelse, at salg ville

føre til ghettodannelser.

Vore boliger er i fin stand

Bestyrelsen var også stærkt utilfreds

med Thor Pedersens påstand om, at boligerne

i den almene sektor var i en

dårlig stand, fordi beboerne ikke interesserede

sig for vedligeholdelse.

De fleste boliger – både selve byg-

Tre på stribe.

Bagest ses Anne

Schiøler, Johnny

Frederiksen

og Kurt Juel

Jensen.

ningen og lejlighederne – er i særdeles

god stand, konstaterede bestyrelsen,

der samtidig i debatten pegede på, at

mange lejere satte mange tusinde kroner

i deres lejlighed for at gøre den endnu

bedre. Også selv om de ikke får dem

alle igen i form af godtgørelse ved flytning.

Birgitte F. Schultz pegede på, at hun

som beboer ikke syntes, at de almene

boliger skal sælges. Almene boliger er

en god boligform, som skal bevares.

Det ville for mange være svært at lægge

de mange tusinder kroner til en andelseller

ejerbolig.

Ghettoer vil opstå

»En ganske væsentlig grund – som taler

imod salg – er ghettodannelsen. Der vil

være mange – også indvandrere – der

ikke har økonomisk mulighed for at

deltage i det ræs, som ejerboligmarkedet

er ude i. De attraktive boliger kan

blive genstand for ret stor spekulation

til fordel for dem, som nu tilfældigt bor

der«, sagde Benny Sørensen.

Der blev også peget på den situation,

hvor der ville blive en blandet sammensætning

af ejerboliger og almene

boliger i sammen bygning. Det ville

være meget vanskeligt at foretage sig

noget især med bygningskroppen ved

vedligeholdelse, fordi ejerne vil være

imod på grund af økonomien.

Alle kunne se, at der ville være en

masse praktiske problemer ved et salg.

Men regeringen vil markere sig, og den

har valgt den almene boligbevægelse


Birgitte F.

Schultz og

Mogens

Rygaard.

som første slagmark, lød det i debatten.

Der er masser, som skal belyses. Både

af regeringen og af den almene boligbevægelse.

Blandt andet at ejendomsretten

er ukrænkelig. Og hvad med grundloven?

Tilfredse beboere

»Finansminister Thor Pedersen var boligminister

i en af Schlüter-regeringerne

i 1980’erne, så det er besynderligt, at

en mand, som kender boligproblemerne,

kan komme med forslaget. 80 procent

af de, som bor i danske almene boliger,

er tilfredse med boligerne«, sagde

Johnny Frederiksen

Han undrede sig over, at det var finansministeren,

som luftede forslaget

og ikke den konservative økonomi- og

erhvervsminister Bendt Bendtsen, der

har boligområdet som en del af sit ministerjob.

Løser boligsociale opgaver

»Jeg vil nødigt kun have et privat boligmarked.

Almene boliger løser boligsociale

problemer. Hos os bliver man

skrevet op. Her er det ikke pengene,

som tæller. Salget vil have konsekvenser:

De attraktive skal nok blive solgt.

De, som ikke bliver solgt, vil fortsat

være almene, og det er der, at kommunen

vil gå hen for at få de boligsociale

problemer løst. Vi får ghettoer, og det

vil øge spændinger i samfundet. Vi er

med til at afværge de spændinger. Det

er en rigtig dårlig ide at sælge vore almene

boliger«, sagde Robert Byriel der

ikke kunne forstå, at man kørte dette

korstog mod en velfungerende boligbevægelse.

Der er beboerdemokrati. Og

de, som bor her har indflydelse.

Vi har indflydelse

Manglende indflydelse for beboerne og

masser af restriktioner overfor beboerne

er også en af de påstande VK-regeringen

har ført frem. Men det vandt

ikke genklang blandt medlemmerne af

Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse.

»Tager man ud fra deltagelsen i beboermøder,

så er interessen ikke stor.

Men det er ikke, det samme som manglende

interesse. Råderetten stiller beboerne

utroligt vidt. Mange har taget råderetten

til sig, fordi de kan lide at bo her.

Umyndiggørelsen er ikke tilstede. Det

er en påstand, der ikke har hold i virkeligheden.

Det skal der masser af information

ud til beboerne om.

Elin Hansen.

Folketinget har vedtaget en lov om

råderet, samtidig siger man, at beboerne

er umyndiggjort. Det hænger ikke

sammen. Det er det rene og skære vanvid.

Det kunne godt være, at vi skal sætte

os ned og formulere os om de mange

spørgsmål, som VK-regeringens tanker

har rejst. Det er vigtigt, at vi kommer

ud til vore beboere og fortælle dem,

hvilke muligheder der i virkeligheden

er«, lød det under debatten i Arbejdernes

Boligselskabs bestyrelse.

Som det fremgik flere gange under

rundbordssamtalen, vil Arbejdernes

Boligselskabs bestyrelsen afvente VKregeringens

endelige forslag.

»Men det er ikke det samme som om,

at vi har opgivet at protestere. Tværtimod«,

konstaterede Ryno Scheil, da

han afsluttede bestyrelsens rundbordssamtale.

Det bombastiske budskab fra finansminister Thor Pedersen

om, at de almene boliger skal sælges, har naturligvis også

givet genlyd i bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab

i Gladsaxe. Bestyrelsen mødtes ekstraordinært torsdag

29. januar 2002 for – i form af en debat – at drøfte udspillet

fra finansministeren, der gik den konservative økonomi- og

erhvervsminister Bent Bentsen i bedene. Efter Boligministeriet

blev nedlagt, hører almene boliger under under Økonomi-

og Erhvervsministeriet.

5


6

Et ideologisk

korstog

mod en god

boligform

At finansminister Thor Pedersen først i

januar 2002 sendte prøveballoner ud i

den frostklare luft om, at de almene boliger

om et års tid skal sælges til beboerne

enten som ejerboliger eller andelsboliger

er ingen tilfældighed.

Der er tale om et ideologisk korstog

mod en boligform, som åbenbart i den

grad generer den nuværende regering.

Venstre har tidligere forsøgt sig med

forslag af samme karakter, men det er

de ikke kommet igennem med.

Man skal nok tage forslaget fra Thor

Pedersen med en vis ro, fordi en del af

taktikken i den pludselige udmelding

er, at modstanderne af forslaget vil fare

frem med argumenter og hurtigt køre

alle kanonerne i stilling og dermed forsøge

regeringen at køre os trætte samtidig

med, at vi brænder al ammunitionen

af. Så er debatten - håber regeringen -

overstået, når de endelige forslagene

om et års tid bliver præsenteret.

Men sådan må det ikke gå. Derfor

skal vi allerede nu klart sige fra over for

tanken om at sælge de almene boliger,

og løbende gøre vores indflydelse gældende

ved at påpege urimeligheden i, at

der åbenbart ikke må være et alternativ

til den private ejerbolig.

Umiddelbart rejser Thor Pedersens

tvangstanke om salg en række spørgsmål:

• Hvad med grundlovens paragraffer

om ekspropriation?

• Hvem skal løse de boligsociale opgaver,

som i dag løses af de almene boligselskaber?

• Hvem skal købe de mindre attraktive

boliger?

• Og hvordan vil Thor Petersen undgå,

at der opstår ghettoer?

• Hvad skal der ske med pengene i

Landsbyggefonden?

Blandt andet disse få spørgsmål

skylder regeringen os svar på.

Regeringen har nævnt, at der skal

bygge nye boliger for pengene. Men

hvordan vil det kunne lade sig gøre i

Gladsaxe Kommune, som stort set er

udbygget? Kommer regeringen igennem

med salget af de almene boliger, så

vil kommunen stå uden muligheder for

at kunne anvise boliger. De unge vil

flygte fra kommunen. De har simpelthen

ikke råd til at gå ind i det økonomiske

ræs, der kendetegner ejerboligerne.

Thor Pedersen har også været fremme

med påstanden om, at beboerne er

sat uden for indflydelse på deres bolig,

og at de heller ikke er interesseret i at

vedligeholde dem. Det er sådan et par

smarte udtalelser, som enhver uden

kendskab til almene boliger let kan

komme til at sluge råt.

Vi har beboerdemokrati, hvor der er

beboerne som bestemmer, hvad der

skal ske. Vi har råderet, som bliver

brugt mere og mere. En undersøgelse

viser, at 80 procent af alle, der bor alment,

er tilfredse.

Påstanden om at beboerne ikke er interesseret

i at vedligeholde boligerne i

modsætning til private boligejere, kan

tilbagevises med tørre tal. Inden for det

seneste års tid er der anvendt knapt 25

millioner kroner til vedligeholdelse inden

for Arbejdernes Boligselskab Og

det er alt fra nye køkkener over nye badeværelser

til betondæk over varmecentraler

samt facaderenovering.

Benny Jørgensen,

næstformand i Arbejdernes

Boligselskab i Gladsaxe


Is i maven

og før en saglig debat

Thor Pedersen’s prøveballon omkring

udmeldingen om salg af almene boliger

tager selvfølgelig udgangspunkt i regeringsgrundlaget

omkring boligområdet.

Men hvorfor denne hast? Det er angivet

i regeringsgrundlaget at det nedsatte

udvalg skal have færdiggjort sit

arbejde senest den 1. januar 2003. Dette

stemmer overens med det kommissorium

som er udarbejdet for udvalget.

Når jeg siger prøveballon så er det

fordi jeg mener, at udmeldingen er et

udtryk for, at man ønsker modpartens

modargumenter på banen. På denne

måde mener jeg, at det vil være nemmere

at udarbejde et lovgrundlag, som

ikke vil møde den store modstand.

Jeg mener at organisationsbestyrelser

skal slå koldt vand i blodet, og have

lidt is i maven. Men selvfølgelig skal

have en holdning til udspillet.

Seks af de påstande som er fremkommet

i debatten, viser sig ikke at holde

vand. Det bliver selvfølgelig en

boligorganisations opgave, at søge videregivet

modargumenter for lejerne,

således at sagligheden fremkommer i

Ummiddelbart efter den nye VK-regerings

udspil om salg af almene boliger

kunne man i et dagblad læse en kommentar,

der gik på, at nu kunne de mere

velstillede så frit vælge om de ville

købe deres attraktive, velbeliggende og

rimelige boliger og de mindre velstillede

kunne ligeså frit vælge, om de ville

købe deres boliger i Tåstrupgård,

Vollsmose eller Gellerup-parken.

Og sådan forholder det vel sig med

dette udspil – det er til fordel for dem,

der har råd. De borgere, der ikke sidder

helt så godt i det, ja de må så på længere

sigt rykke sammen i nogle andre boliger.

Man har talt meget om behovet for

integration og diskuteret på mange pla-

debatten. Oplægget fra regeringen

mangler mange oplysninger om, hvordan

man havde tænkt sig at føre tanken

ud i livet. For mig som bestyrelsesmedlem

i boligorganisationen er der utroligt

mange ubesvarede spørgsmål. Jeg vil

blot nævne nogle:

• Til hvilken pris skal boligerne sælges?

• Hvordan med grundlovens ukrænkelighed

af ejendomsretten?

• Der mangler bevisførelse for, at lejere

ikke er så ansvarlige overfor deres

boliger som ejere? osv. osv.

Jeg ser også et stort problem i, at attraktive

boliger (rækkehuse m.m.) måske

godt kan sælges, hvorimod mindre attraktive

boliger/-områder ikke vil være

salgbare, hvorfor der vil opstå en mindre

boligmasse, til at løse de boligsociale

opgaver. Dette vil efter min mening

ikke være med til at sprede de sociale

boligtagere ud, men tværtimod samle

disse beboere på mindre områder. Om

dette er en undgåelse af ghettodannelse,

stiller jeg stort spørgsmålstegn ved.

Inden for den almene boligsektor har

ner, hvordan man skal undgå ghettoisering

af vore boligområder.

VK-regeringen foreslår, at der for de

penge, der kommer ind ved salget af

boliger, skal bygges nye boliger – men

indgår det i regeringens forslag, at disse

nye boliger skal ligge lige ved siden

af de frasolgte, – næppe. Hvordan man

vil undgå ghettoisering med dette forslag

er en gåde.

Der er åbenbart også mange myter

om, hvordan det er at bo i en almen bolig.

Det lyder af og til, som om det er belagt

med et hav af restriktioner, at man

overhovedet ikke har nogle frihedsgrader

i sin almene bolig. Men sådan

forholder det sig ikke.

Der er i de senere år gennem lovgiv-

vi altid været villige til at tage den tørn

det er, at alle bør have ret til en bolig, og

være med til at løse dette samfundsproblem.

Dette har ikke været problemfrit,

men vi går alligevel ind i arbejdet. Hvis

vi skal sælge ud af boligerne, hvordan

oppebærer kommunen så sin anvisningspligt

på 25% af boligerne? Netop

til løsning af disse problemer.

Jeg mener, at man som boligorganisation

skal gå konstruktivt ind i alle forslag,

som handler om den almene boligsektor,

og være med til at sætte dagsordenen,

uanset om man er for eller

imod.

Jeg mener den ansvarlighed som beboer,

afdelingsbestyrelser, administration

og organisationsbestyrelse dagligt

udviser i deres arbejde også kan modstå

forslag, som ikke bygger på saglige argumenter.

Jeg er ikke i tvivl om, når debatten

køres sagligt, er alle parter i stand til at

dømme og træffe beslutning, som for

den enkelte er det rigtige og som vil

være til gavn for den almene boligsektor.

Finn Sørensen

Mange myter om at bo alment

ningen givet beboerne større og større

råderet i deres bolig. Og der er faktisk

også borgere i vort land og i vor kommune,

som gerne helt frivilligt vil flytte

fra et parcelhus og ind i en almen bolig.

Problemet er, at der er for få almene boliger.

Og man skal nu heller ikke kimse af

det beboerdemokrati, som udfolder sig

i vore boligafdelinger. Forleden var

der afdelingsmøde i min egen boligafdeling.

Der er selvfølgelig her som i

alle andre forsamlinger, folk der er tilfreds

med tingenes tilstand og andre der

er knap så tilfredse, men alle er de aktive

deltagere i debatten om livet i vores

boligafdeling. Det er dejligt at opleve.

Karin Søjberg Holst

7


3.500 står stadig på venteliste

i Arbejdernes Boligselskab

Gladsaxe Kommune

er stort set udbygget.

Der er reelt kun ganske

få arealer indenfor

kommunens grænser,

der kan betegnes som

jomfruelig jord. Derfor

ærgrer det bestyrelsen

for Arbejdernes Boligselskab,

at der ikke

kunne bygges familieboliger

på Provst Benzons

Vej

8

En gang hvert fjerde år skal Kommuneplanen

revideres, og revisionen

for Gladsaxe Kommune blev foretaget

i 2001. Kommuneplanen omfatter

principielt alle arealmæssige forhold i

kommunen, både erhvervsarealer, boligarealer,

friarealer og rekreative områder.

På baggrund af det konkrete behov

blandt andet for ældreboliger, ældreegnede

boliger, familieboliger, og hvad

der efterspørges kraftigt – seniorboliger

– indgik i revisionen af kommuneplanens

planer om fremtidig udnyttelse

af ubebyggede områder.

»Flere af disse områder ligger i

nærheden af områder, hvor selskabet

har eksisterende bebyggelser. Ud over

det principielle i at være aktive indenfor

boligbyggeriet, giver dette os mulighed

for udnyttelse af fællesdriftsfordele.

Blandt andet i form af renholdelse

m.v.«, skriver bestyrelsen i sin beretning

til Repræsentantskabet i Arbejdernes

Boligselskab i Gladsaxe. Repræs-

entantskabet holder ordinært møde tirsdag

19. marts 2002.

Protester mod boligbyggeri

Et af de områder, som bestyrelsen anså

for interessant, var forslagets oplæg til

udnyttelse af et areal på Provst Bentzons

Vej, hvor Arbejdernes Boligselskab

i forvejen har Egeparken 1 og 2

med i alt 377 boliger.

»Vi så derfor frem til at drøfte disse

muligheder i forbindelse med udarbejdelse

af lokalplan for området, hvor der

efter vor opfattelse burde kunne opføres

et antal boliger placeret i et attraktivt

område, og hvor et sådant byggeri i

passende omfang tilgodeså den smukke

Gladsaxe Kirke som nabo, og med

respekt for højdegrænser og bebyggelsesgrad,

således at områdets karakter af

rekreativt område ikke helt forsvandt.

Imidlertid udgik forslaget af kommuneplanen,

dels som følge af protester

fra beboere i området, dels ud fra det

forhold, at ejeren ikke ønskede at sælge

For 25 millioner kroner bedre bol

Aktiviteten i Arbejdernes

Boligselskabets afdelinger

har som tidligere

været høj i den forløbne

periode. På et år er der

brugt 24,9 millioner kroner

til vedligeholdelse

og forbedringer, fremgår

det af bestyrelsens beretning

til Repræsentantskabets

møde tirdag

19. marts 2002

Målt i kroner har der været udført og afsluttet

arbejder i afdelingerne inden for

Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

for ca. 19,7 millioner. kroner. Hertil

kommer igangværende arbejder ved

periodens afslutning pr. 30. september

2001 på ca. 5,2 millioner kroner. Det

svarer til en samlet værdi af større arbejder

på ca. 24,9 millioner kroner.

En væsentlig del af disse arbejder er

udført med tilskud fra Landsbyggefonden,

hvor afdelingerne har udnyttet

egen trækningsret. Endvidere er finansiering

for en del arbejder dels sket ved

realkreditbelåning, dels ved anvendelse

af henlagte midler, skriver bestyrelsen

i beretningen til Repræsentantskabet

i Arbejdernes Boligselskab.

Hvad er sket hvor

Af udførte større arbejder kan nævnes:

• Badeværelser i Højgårdsparken.

• Altan/altangangsrenovering i Stengårdsparken.

• Køkkener i Hyrdeparken 7. etape.

• Varmerør mellem blokkene, legepladsrenovering

samt tætning af kældervægge

alt sammen i Pileparken 1.

• Diverse renoveringsarbejder, bl.a.

trapper i Borreparken.

• Renovering af gavle og nyt selskabslokale

i Lyngparken 1.

• Badeværelser 8. og 9. etape i Tinghøjparken.

• Affaldsøer, opgangsdøre og vinduer i

Pileparken 3.

• Betondæk over varmecentral, bade-


arealet«, konstaterer bestyrelsen i den

skriftlige beretning til Repræsentantskabet.

Ærgerligt

Derfor finder bestyrelsen for boligselskabet,

at det er ærgerligt, at der ikke

blev opnået en mulighed for, at det området

kunne indgå i løsningen for at

bygge flere boliger i kommunen.

Derfor håber bestyrelsen, situationen

på et senere tidspunkt bliver taget

op til fornyet overvejelse. Boligbehovet

er stort, og det er bestyrelsens

opfattelse, at der i dette område burde

være mulighed for at etablere et byggeri

i en passende størrelse.

Den nu vedtagne kommuneplan

2001 åbner mulighed for etablering af

boliger i en række områder i bl.a. Buddinge,

Tinghøjområdet og sydsiden af

Kildebakkegårds Alle. Specielt finder

bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab,

at Tinghøjområdet og området

langs Buddingevej er interessante. Der-

iger

værelser 12. og 13. etape, klatvaskeri,

boldbane i Stationsparken 1.

• Køkkenrenovering, fuger i murværk.

Gulve og vinduer i 20 boliger samt

vinduer og facader i Kongshvileparken.

• Vaskeri og beboerlokale i Kildeparken

1.

• Isolering af gavlvægge i Mølleparken

2.

• Facaderenovering i Pileparken 6.

• Varmerør under gulve, tagudskiftning

i Torveparken.

• Reparation af fugt i gavle i Pileparken

7.

• Facader og gasfyr i Vadgårdsparken.

• Friarealrenovering, varmt brugsvand

samt snefang i Egeparken 2.

for vil den derfor prøve at undersøge

mulighederne her for at bygge.

3.500 på venteliste

Realistisk er det således, at boligmassen

og boligefterspørgslen går på både

almene og private boliger, hvilket ikke

kan undgå at påvirke de samlede byggemuligheder

for boligselskabet, men

der skal ikke herske tvivl om, at gives

der muligheder og de økonomiske rammer

er indenfor rækkevidde, er vi også

interesserede, konstaterer bestyrelsen

for Arbejdernes Boligselskab.

Et af selskabets hovedformål er i

henhold til vedtægterne at opføre nyt

byggeri. Arbejdernes Boligselskab har

omkring 3.500 opnoterede til en bolig,

og bestyrelsen vil gøre, hvad der er muligt

for at medvirke til at reducere dette

antal.

Seniorbofællesskaber

Efterspørgslen efter boliger afgrænser

sig ikke blot til familieboliger og ældre-

• Reparation af murværk og kloak i

Buddinge Mølle.

Ud over disse større arbejder er der i afdelingerne

udført øvrige planlagte periodiske

vedligeholdelses- og forbedringsarbejder,

som dækkes af henlagte midler.

Det er bestyrelsen indtryk, at afdelingsbestyrelserne

og inspektørfunktionen

gør, hvad der er muligt og økonomisk

gennemførligt for at leve op til

en faktor, der er meget væsentlig indenfor

den almene boligsektor – at sikre at

holde vore ejendomme i en god og forsvarlig

stand.

boliger. Bestyrelsen har i årets løb har

fået flere henvendelser fra beboergrupper,

der var interesseret i etablering af

seniorbofællesskaber.

Det vil sige et antal boliger placeret

så de udgør en helhed og med et direkte

tilknyttet fællesrum eller fællesområde,

således at der for de pågældende

kunne etableres et på en gang individuelt

og fælles bomiljø med henblik på,

at bosituationen i den »tredje alder«

kunne fungere på en god og betryggende

måde.

Eksempler på bofællesskaber er

med succes etableret andre steder i landet.

Hvis der bliver muligheder for det,

så finder bestyrelsen, at det ville være

en god ide at afprøve disse i samarbejde

med de interesserede parter.

Bevare konkurrenceevnen

Dette sker ikke blot for at tilgodese

fastholdelse af ejendommenes værdi,

men samtidig for noget meget væsentligt

og centralt – nemlig at bevare boligernes

konkurrenceevne i forhold til

andre boligformer såsom ejerboliger

og andelsboliger m.v

Bestyrelsen mener, at det er et forhold,

som man ikke må undervurdere,

hvilket understreges af det politiske

spotlight, som gennem den senere tid

har hvilet på de almene boliger, og den

almene sektor i form af bl.a. medejerboligtanker,

som lanceret af regeringen.

9


10

Her er afdelingernes

numre og navne

I decemberudgaven af Boligbladet bragte vi under overskriften »Passer a

conto varmen« en oversigt over den forventede situation med oplysninger

om den enkelte afdelings status i forhold til a contovarmebetalingerne med

henvisning til afdelingernes numre i det interne afdelingsnummer-system.

Flere beboere har efterlyst en liste med afdelingernes numre og navne.

Det er da forståeligt nok, at ikke alle kender det interne afdelingsnummer,

og vi iler her med at bringe en samlet liste over sammenhængen mellem de

enkelte afdelinger ved både at brug nummer og navn.

Klip eventuelt listen ud og gem den, hvis der skulle blive brug for den en

anden gang.

4701 Mølleparken

4702 Højgårdsparken

4703 Stengårdsparken

4704 Hyrdeparken

4705 Pileparken 1

4706 Hulegårdsparken

4707 Pileparken 2

4708 Borreparken

4709 Lyngparken 1

4710 Tinghøjparken

4711 Pileparken 3

4712 Stationsparken 1

4714 Lykkeparken

4715 Kongshvileparken

4716 Pileparken 8

4717 Skoleparken 1

4718 Kildeparken 1

4719 Buddingevej 203

4720 Mølleparken 2

4721 Pileparken 6

4722 Torveparken

4723 Lyngparken 2

4724 Pileparken 7

4725 Egeparken 1

4726 Toftegården

4727 Vadgårdsparken

4728 Kildeparken 3

4729 Stationsparken 2

4730 Høje Gladsaxe

4731 Kiplingeparken

4732 Kildeparken 4

4733 Egeparken 2

4734 Stationsparken børneinstitution

4735 Kagsåvej

4736 Kildeparken 2

4737 Skoleparken 2

4738 Kiplingsgården

4739 Moseparken

4740 Buddinge Mølle

4741 Kongshvileparkens

Ældreboliger (4715)

4743 Punkthus, 6-7-8

www.abg.dk

Klik ind på Arbejdernes Boligselskabs

hjemmeside og find nyttige oplysninger

om aktuelle navne, afdelingsoplysninger,

telefonnumre og meget

mere. For eksempel boligselskabets

historie.

Valgt til

beboerklagenævnet

Gladsaxe Byråd har godkendt Elin

Hansen, Torveparken og medlem af organisationsbestyrelsen,

som medlem af

beboerklagenævnet. Valgperioden følger

byrådets valgperiode, der går fra 1.

januar 2002 til 31. december 2002.

Beboerklagenævnet kan træffe afgørelse

om:

• Spørgsmål i forbindelse med vedligeholdelse

og istandsættelse ved

fraflytning.

• Husordensager.

• Tilbagebetaling af indskud.

• Formalia i forbindelse med varsling

af lejeforhøjelser m.v.

• Betaling af varme og varmeregnskaber.

• Ret til fremleje og bytte.

• Lovligheder af beslutninger i de beboerdemokratiske

organer.


Ind i Gladsaxe

Lokalradionævn

Benny Sørensen, afdelingsformand i

Skoleparken 1 og medlem af Arbejdernes

Boligselskabs organisationsbestyrelse,

er valgt som medlem af Gladsaxe

Lokalradionævn for perioden 1. januar

2002 – 31. december 2005.

Gladsaxe Lokalradionævn tæller i

alt 13 medlemmer, hvoraf de seks medlemmer

er valgt af Gladsaxe Byråd,

medens de resterende syv medlemmer

vælges af det lokale foreningsliv efter

denne fordelingsnøgle:

Oplysningsforbundene to repræsentanter,

grundejerforeningerne en repræsentant,

almene boligorganisatio-

ner har en repræsentant, idrætten (FIG)

har en repræsentant, og de øvrige interesserede

foreninger har to repræsentanter.

Nævnets nedsættelse følger af lov

Hent ansøgningsskemaer

hos

varmemesteren

I forbindelse med indhentning af forskellige

tilladelser til installationer og

andre forhold bliver papirgangen nu

lettere i en del tilfælde, idet ansøgningsskemaer

kan hentes hos afdelingens

varmemester, ligesom du kan aflevere

de udfyldte ansøgningsskemaer

sammesteds.

På nuværende tidspunkt gælder det

ansøgninger om tilladelse til:

Installation af :

• Vaskemaskine

• Opvaskemaskine

•Tørretumbler

samt

• Ansøgninger om husdyrtilladelser

(ekskl. Egeparken 2)

• Ansøgninger om plejetilladelser

De aktuelle skemaer forefindes dog

kun i de afdelinger, hvor vedtagelse om

de konkrete forhold foreligger.

Torsdag 7. marts 2002

– Mulighed for at møde repræsentanter

fra bestyrelsen.

– Aftale træffe ved henvendelse til

administrationen

Lørdag 9. marts 2002

– AB-festen

Tirsdag 19. marts 2002

– Repræsentantskabsmøde på

Marielyst Skole kl. 19.00

AB-kalender

om radio- og fjernsynsvirksomheds §

56. Nævnet har bl.a. som opgave at udstede

tilladelse til programvirksomhed

samt føre tilsyn med lokal radiovirksomhed

m.v.

Torsdag 21. marts 2002

– Selskabsbestyrelsesmøde

Torsdag 4. april 2002

– Mulighed for at møde repræsentanter

fra bestyrelsen

– Aftale træffes ved henvendelse

til administrationen

Tirsdag 16. april 2002

– Boligbladet udkommer

11


Kredsudvalget er

Arbejdernes Boligselskabs

politiske

talerør/emne- & idébank.

Er det noget for dig – og

du er medlem af en

afdelingsbestyrelse –

så overvej om du

vil være med.

Stil op nu eller på

Repræsentantskabets

møde tirsdag 19. marts

2002

Kredsudvalget er oprindelig nedsat i

1978. Begrundelsen for at oprette

kredsudvalget var, dels en strukturændring

i Boligselskabernes Landsforening

(BL), hvor man tilstræbte en større

beboerindflydelse og dels ønsket om at

få et forum hvor man kunne diskutere

de mere overordnede boligpolitiske

målsætninger.

Kredsudvalget har dog også taget

andre opgaver op og det skyldes, at der

er en nøje sammenhæng mellem det

mere overordnede boligpolitiske og

dagligdagen.

Kredsudvalget nedsætter yderligere

ad hoc udvalg til behandling af forskellige

sager. Af udvalg kan f.eks nævnes:

Udvalg til kommunemødet – IT-udvalg.

12

KREDSUDVALGET

Tekst: Finn Sørensen, medlem

af Arbejdernes Boligselskabs

bestyrelse og af Kredsudvalget

Også en idebank

Kredsudvalget kan således siges at

fungere som en slags idébank, hvor

man kan drøfte forskellige emner, udveksle

erfaringer og fungere som en

slags rådgiver for organisationsbestyrelsen.

Kredsudvalget er ikke tillagt beføjelser,

der binder selskabet, idet alle beslutninger

og vedtagelser skal forelægges

organisationsbestyrelsen til godkendelse.

Kredsudvalget består af 20 medlemmer,

svarende til det antal som boligselskabet

kan deltage i BL’s kredsarbejde

og er sammensat som følger:

• 11 medlemmer vælges på repræsentantskabsmødet

•9 medlemmer udpeges af organisationsbestyrelsen

Endvidere vælges 10 suppleanter således:

•8 suppleanter vælges på repræsentantskabsmødet

•2 suppleanter udpeges af organisationsbestyrelsen

Alle suppleanter til kredsudvalget deltager

i kredsudvalgets arbejde på lige

fod med øvrige valgte.

Kredsudvalget konstituere sig selv


– hvad er det?

ved en formand og et sekretariat. Sekretariatet

består af formand samt 3

medlemmer af udvalget.

Kriterier for valgbarhed til kredsudvalget

er at personen (medlemmet) er:

• medlem af organisationsbestyrelsen

eller

• medlem af en afdelingsbestyrelse

eller

• ansat i selskabet eller

• medlem af repræsentantskabet

Måske noget for dig

Der er ingen tvivl om, at debatten om

den almene boligsektor og de boligsociale

opgaver denne løser, vil blive hektisk

i den kommende tid. Det er derfor

vigtigt, at netop vores boligselskabs

politiske talerør er så bredt sammensat,

således at vi kan få en nuanceret og saglig

debat.

Da vi nu nærmer os repræsentantskabsmødet,

hvor vi skal have sammensat

de kommende års kredsudvalg,

har kredsudvalget og organisationsbestyrelsen

kigget lidt på valgproceduren

og herunder opstillingen af kandidater.

En albue i siden

Alle som har været med til et repræsentantskabsmøde

ved, at når vi har valg til

kredsudvalget, at denne valghandling

meget ofte er meget langstrakt. Ofte har

det også været lidt svært at få det antal

kandidater som skal bruges til kredsudvalget.

Nogle bliver/føler sig måske presset,

når sidemanden giver en albue i siden

og spørger om du ikke vil være kandidat,

og du modstræbende acceptere dette.

Da kredsudvalget er boligselskabets

politiske talerør/emne- & idébank, skal

interessen for arbejdet selvfølgelig

være tilstede, ellers bliver arbejdet lidt

udvandet.

På en ny måde

Organisationsbestyrelse såvel som

kredsudvalg vil gennem afdelingernes

post i den kommende tid, udsende orientering

om kredsudvalgets arbejde og

stillerlister. Det er så håbet, at der ude

blandt de folkevalgte repræsentanter

vil komme en debat om udvalgets arbejde,

og hvor interesserede repræsentanter

forlods kan lade sig opstille som

kandidater.

Ved denne fremgangsmåde er det

håbet, at alle har gjort sig nogle tanker

om arbejdet og ikke mindst er villig til

at gå konstruktivt ind i dette.

Nu vil nogen måske spørge: Er det

ikke muligt at opstille kandidater

på selve repræsentantskabsmødet – og

svaret er: Jo,selvfølgelig.

Årsagen til stillerlister skal ikke ses

som et angreb på de demokratiske valgprocedure,

hvor alle på repræsentantskabsmødet

kan stiller op til alle tillidsposter,

men ene og alene et tiltag

mod at få indstillet interesserede, og

måske ad den vej kunne begrænse tidsforbruget

til opstilling og valghandling.

Jeg har her forsøgt at give oplysning

om kredsudvalget, og tanker omkring

forsøget med opstillingsliste, og håber

ad den vej at debatten kommer ud i afdelingerne.

13


Det grønne

og det sociale er skåret væk

Regeringens spareiver

på nævn, råd og puljer

skærer over 150 miljømedarbejdere

og

beboerrådgivere væk fra

almene boligområder

Miljøprojekterne er i de seneste år spiret

op af jorden i den almene sektor. Der

er bygget store vaskerier, som genbruger

vandet efter egen økologisk rensning.

Nogle boligafdelinger er blevet

100 procent økologiske, mange steder

prydes tage af solfangere, de fleste almene

boligområder har fået effektive

affaldssystemer, og ikke mindst er den

almene boligsektor blevet meget bevidst

omkring brugen af energirigtige

materialer.

Løftestang for idéerne har været de

14

80 grønne guider og grønne gårdmænd,

som gennem tilskud fra den grønne

fond og den grønne jobpulje har været

tilknyttet boligområderne og deres administrationer.

Men nu er det ved at være slut.

– Med regeringens beslutning om at

nedlægge de to fonde, bliver det meget

svært at skaffe midler til fremtidige

ideer, siger formanden for Boligselskabernes

Landsforening, Henning Kirk

Christensen.

Både grønne guider og gårdmænd

kan fortsætte deres arbejde, indtil deres

projektperioder udløber. De fleste af de

grønne gårdmænd kan også fortsætte

derudover, da deres arbejde har vist sig

at være så lukrativt, at de er selvfinansierede.

Anderledes ser det ud for de

grønne guider, som jo i højere grad er

rådgivende.

Også slut med beboerrådgivere

Regeringens sparekniv er også stærkt

ude efter de 73 beboerrådgivere, som er

ansat til at støtte beboerne i socialt

dårligt stillede områder. Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrer og Integration

har meddelt, at staten den 1. marts stopper

sin refusion af lønnen til de 73 beboerrådgivere.

– En refusion der hidtil

har udgjort 60 procent af den samlede

lønomkostning.

– Vores beboerrådgivere har gennem

de seneste år stået bag tusinder af

aktiviteter, der har strakt over busture,

legepladsbyggerier over caféåbninger

til kulturfestivaler, siger Henning Kirk

Christensen.

– De mange aktivitetsmuligheder

har givet ellers svage danskere selvværd

til at starte uddannelse eller arbejde,

ligesom de har givet tusinder af indvandrere

den dør, som de kunne åbne i

forhold til det danske samfund og dermed

integration med alt hvad det også

indebærer af muligheder for uddannelse

og arbejde. Det her er besparelser,

som med knockoutstyrke rammer de

svageste, fortsætter han.


Hvem

vil bytte?

Boligbladet har denne rubrik, hvor du

gratis kan annoncere, at du er på udkig

efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet

kun gælder for boliger inden for

Arbejdernes Boligselskabs afdelinger.

Annoncerne gentages ikke, men skal

indsendes igen. Annoncer under billetmærke

optages ikke. Ønsker du at få din

annonce med, skal du sende den til:

Arbejdernes Boligselskab,

Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9.,

2860 Søborg.

Haves

3 rums rækkehus i Vadgårdsparken,

grønne omgivelser. Fælles vaskeri.

Husleje 5.100 kroner eks. varme.

Ønskes

4 eller 5 rums rækkehus. Max. husleje

7.000 kroner. Henvendelse på telefon

39 66 16 31.

Haves

3 værelses stuelejlighed på 70,9 m 2 i

Pileparken 3. Lejligheden ligger i ejendom

med gratis vaskeri. Husleje inkl.

varme og antennebidrag 3.349 kroner.

Nyt køkken fra 1999 samt badeværelse

fra cirka 1995. Der er en lille altan. Tæt

på butikstorv med bager, frisør, grønthandler,

brugs og posthus samt offentligt

transport.

Ønskes

Rækkehus på 4-5 værelser på min.

90 m 2 , da vi venter barn. Henvendelse

på telefon 44 53 26 60 eller 20 98 79 93

Haves

Dejlig lys 3 rums lejlighed på 73 m 2

i Stationsparken 1 (Vadbro). Lejligheden

er en stuelejlighed med forholdsvis

nyt køkken og bad (2 år). Huslejen er

inkl. varme og antenne 3.362 kroner.

Der er desuden velfungerende fællesvaskeri

og indkøbsmuligheder tæt ved.

Ønskes

Rækkehus i Kongshvileparken. Der er

mulighed for hjælp til flytningen. Henvendelse

på telefon 39 66 96 70.

Haves

3 værelses lejlighed på 77 m 2 1. sal

med altan, vaskeri. Husleje 4.300 kroner

inkl. varme. Lejligheden ligger på

Silene Alle samt et værelses lejlighed i

Hvidovre på 45 m 2 på 1. sal. Husleje

inkl. varme 2.300 kroner. Begge boliger

er velholdte.

Ønskes

4-5 værelses rækkehus i Gladsaxe

eller Lyngby. Dog ikke i Værebro eller

Høje Gladsaxe. Henvendelse på telefon

28 74 49 24 eller 39 69 49 24.

Haves

Dejlig lækker lys 3 værelses lejlighed

på 91,3 m 2 med stor dejlig altan med

store glasskydevinduer i Høje Gladsaxe.

God udsigt, elevator, perfekt lejlighed

i grønne områder. Husleje inkl.

kabel-tv og varme 4.575 kroner per

måned. Tæt til busser og gode indkøbsmuligheder

samt stor p-plads, mange

legepladser, vaskeri og masser af fritidsaktiviteter.

ARBEJDERNES

BOLIGSELSKAB

I GLADSAXE BOLIG

BLADET

BOLIGBLADET

udgives af Arbejdernes Boligselskab

i Gladsaxe,

Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg

Telefon 39 69 25 44 • Telefax 39 69 24 55

E-mail: abg@abg.dk

www.abg.dk

Redaktionsudvalg

Finn Sørensen, Tinghøjparken

Johnny Sieling, medarbejderrepræsentant

Stengårdsparken

Johnny Frederiksen, Stengårdsparken

Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken

Erling Jalsing, Pileparken 3

Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen

Kjeld Jacobsen

Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)

Ønskes

Rækkehus eller lejlighed med have.

Minimum 4 rum. Henvendelse på telefon

39 66 83 69.

Haves

3 rums lejlighed i Vadgårdsparken.

Ønskes

4 rums lejlighed i Vadgårdsparken.

henvendelse på telefon 39 69 45 63.

Bolette mener,

at Thors bolighammer

kan give bagslag.

Læserindlæg kan optages under mærke,

når navn og adresse er redaktionen bekendt.

Meninger og synspunkter i indlæg og

artikler dækker nødvendigvis ikke

boligselskabets mening.

Indlæg til Boligbladet sendes til

selskabets adresse.

Anonyme indlæg optages ikke.

Boligbladet udkommer i 4.800

eksemplarer og omdeles til alle lejere i

marts, april, juni, september, november

og december.

Næste nummer udkommer 16. april 2002.

Indlæg og annoncer til marts-udgaven

skal være selskabets kontor i hænde senest

25. marts 2002.

Forsiden: Fastelavnsfest i Skoleparken 1

hvor fotograf Kaj Bonne Mortensen stillede

skarpt på de udklædte.

Produktion: Hafnia Tryk A/S, Albertslund

15


Fastelavn er mit navn

Selvom katten i tønden i dag er af pap,

så er der stadig gang i traditionerne, når

det er fastelavn.

Sådan er det også i flere af afdelingerne

inden for Arbejdernes Boligselskab,

hvor store og små i Skoleparken 1

mødte udklædte frem for at daske til

tønder.

Fotos: Kaj Bonne Mortensen

More magazines by this user
Similar magazines