Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning
Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning
Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
12<br />
Retorisk analyse<br />
af holdningsbillederne<br />
”Mennesker slås om idéer, kæmper <strong>for</strong> dem og kæmper<br />
imod dem […] Forskellige sider af konflikten skaber<br />
<strong>for</strong>skellige portrætteringer af kampen – hvem påvirkes,<br />
hvordan påvirkes de og hvad er på spil?”<br />
Deborah A. Stone, ”Policy Paradox and Political Reason”<br />
Retorik betyder ”kunsten at overbevise” – og der er mange måder at overbevise andre på.<br />
Gennem og med sproget viser man, hvem man er, og hvad man grundlæggende mener.<br />
Den måde, vi tænker og taler på i vores hverdag, er ikke bare ”common sense”, men udtryk<br />
<strong>for</strong> en opfattelsesstruktur – det vil sige, udtryk <strong>for</strong> en måde at opfatte tingene og verden på.<br />
Sproget er med andre ord ganske afslørende.<br />
Den retoriske analyse giver et overblik over nogle grundlæggende værdier i hvert enkelt holdningsbillede<br />
og dermed bedre mulighed <strong>for</strong> at sammenligne de to. Vi har analyseret holdningsbillederne<br />
udfra fire retoriske virkemidler, som til enhver tid – også i fremtiden – vil kunne genfindes<br />
i debatter og holdninger. De er en slags konstanter. F.eks. vil man i holdningsdebat altid kunne<br />
identificere et ”os” og et ”dem”. Resultatet af den retoriske analyse giver nogle nye dimensioner,<br />
som både er en konklusion værd i sig selv, men samtidig også værdifuld inspiration til scenarierne<br />
om fremtidens etnicitet, integration og fællesskab i <strong>Danmark</strong>.<br />
I de følgende afsnit er de fire retoriske virkemidler kort præsenteret og <strong>for</strong>klaret, og dernæst er<br />
konklusionerne <strong>for</strong> hvert holdningsbillede sammenlignet.<br />
”Os” og ”dem”<br />
I retorisk teori og praksis er en af de grundlæggende <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> at vinde tilslutning til ens<br />
egen portrættering af virkeligheden evnen til at skabe et ”vi” eller et ”os” og et ”dem” eller ”de<br />
andre”. Når det lykkes at skabe et ”os” og et ”dem”, har man etableret alliancer og fællesskaber,<br />
som nogle er en del af, mens andre ikke er det. Der<strong>for</strong> kan vi bruge denne analyse til at sige noget<br />
om fællesskabets karakter i de to holdningsbilleder. Og det gælder både størrelsen af fællesskabet<br />
– er det eksklusivt eller er det vidtfavnende – og indholdet af fællesskabet, det vil sige, hvem er<br />
med, og hvem er ikke med.<br />
Tit er man slet ikke bevidst om, hvem man inddrager i sit ”vi” eller ”os”, når man snakker eller<br />
skriver – og ofte virker det også hos modtageren af budskabet på det mere ubevidste plan.<br />
Enten føler man sig talt til, lytter og lader sig måske overbevise eller også gør man ikke.<br />
I det monokulturelle holdningsbillede, som først og fremmest er repræsenteret ved eksemplet<br />
”Dansk Folkeparti”, er der et klart ”os” og ”dem”. Når Pia Kjærsgaard f.eks. ytrer sig, er ingen i<br />
tvivl om, at ”vi” er danskerne, og ”dem” eller de andre er de fremmede. Spørgsmålet om ”os” og<br />
”dem” er relativt enkelt og homogent i billedet af det monokulturelle samfund. Fællesskabet er<br />
med andre ord eksklusivt, <strong>for</strong>beholdt danskerne og danskheden – og Pia Kjærsgaard er sandsynligvis<br />
politisk og strategisk bevidst om ikke at definere, præcist hvad det vil sige. Hun lader det<br />
være op til den enkelte dansker selv at definere ”sin danskhed”, og dermed er ingen danskere<br />
principielt udelukket af hendes ”os” eller fællesskab. Sagt på en anden måde, så er udgangspunktet<br />
<strong>for</strong> en definition af danskerne og danskheden ”negativ” i kraft af, at den sætter fokus på det,<br />
danskerne og danskheden ikke er.