Nr. 1/05 samlet - Dansk Sportsmedicin

dansksportsmedicin.dk

Nr. 1/05 samlet - Dansk Sportsmedicin

14 Fagligt

Idræt for udviklingshæmmede

– en livsbekræftende gave ...

Af fysioterapeut, stud.scient. (idræt) Rikke Tandrup

”Kære Atleter. Velkommen til Special

Olympic Nordic Games 2004.

Her har I alle tiders chance for at være

med til at gøre en forskel sundhedsmæssigt.

Alle deltagere modtager her et fantastisk

tilbud. Uanset hvilket land i kommer fra og

hvilken idrætsgren I skal kæmpe i, er dette

et tilbud til alle.

Kom og vær med til FUNfitness.

Her vil I alle få tilbudt en test i fleksibilitet,

styrke, balance samt kondition på den

fede måde – en slags sundhedsscreening,

hvor I kan få en oplevelse af, hvilket sundhedstrin

I selv befinder jer på, og tilmed få

ideer til, hvad I selv kan gøre for at forbedre

den.

Vi er 20 fysioterapeuter, som er klar til

at servicere jer, så kig endelig forbi.”

Sådan lød invitationen til de udviklingshæmmede

atleter til FUNfitness

programmet, som blev en stor succes.

Det hele gik fint. Atleterne havde det

sjovt. Hjælpere og familie havde det

sjovt. De frivillige hjælpere havde det

sjovt og os i organiseringsgruppen

havde også et stort smil på læben. Og

sådan er det nok altid når noget, man

har forberedt sig på længe, bliver en

succes.

Special Olympics for

udviklingshæmmede

Baggrunden for FUNfitness programmet

ligger længere tilbage. I juni 2003

blev fysioterapeut og amtskonsulent

for Dansk Handicap Idrætsforbund

Dorte Rønning Kure og jeg inviteret til

Dublin for at deltage i Special Olym-

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 1, 9. årg., JANUAR 2005

pics for udviklingshæmmede. Special

Olympics har lavet et sundhedsprogram

for de udviklingshæmmede. De

havde fundet ud af, at atleterne havde

mange fysiske problemer, og målet var

derfor via screeninger at hjælpe atleterne

til at forstå, hvad de selv kunne gøre

for at afhjælpe disse problemer. Special

Olympics lavede derfor et program,

som de kalder "Healthy Athletes", der

består at 6 forskellige fokusområder.

Der fokuseres på syn, hørelse, tænder,

fødder, kost og fysisk grundform –

koblet med begreberne ”funktion” og

”sundhed”. Programmet omhandlende

fysisk form kaldes FUNfitness - og det

var her, at Dorte og jeg skulle hjælpe

til. Det var en forrygende oplevelse at

være i Dublin, og jeg fandt hurtigt ud

af hvor stor en livsbekræftende gave

det er at arbejde med idræt og udviklingshæmmede.

Undersøgelsesskema og

scorekort

I juni 2004 fik jeg så muligheden for at

stå for en lignende FUNfitness sundhedsscreening

til Special Olympic Nordic

Games, som foregik i Aalborg. Til

stævnet var der i alt 280 psykisk udviklingshæmmede

over 15 år, og de kom

fra Norge, Sverige, Island, Færøerne,

Finland Grønland og Danmark. Idrætsgrenene,

de dystede i, var fodbold, atletik,

bowling og svømning. Jeg havde

fået en hal, udstyr og materiale til rådighed,

og havde endvidere fået fat i

20 frivillige fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende

til at hjælpe til med

at gennemføre screeningerne, der be-

"Special Olympics is an international

organization dedicated to empowering

individuals with intellectual disabilities

to become physically fit, productive

and respected members of society

through sports training and competition"

stod i en skemabasereet undersøgelse

af fleksibilitet, styrke, kondition og balance.

Efter undersøgelsen får atleten et

scorekort med sig - dette er med afkrydsninger

og gode råd som handler

om, hvad der skal til for at de kan blive

bedre til deres idrætsgren. Screeningresultaterne

sendes til USA, hvor de registreres

i en database, så resultaterne

kan bruges verdensomspændende.

At gøre en forskel

Healthy Athletes er et spændende program

at være en del af, da der virkelig

er basis for stor sundhedsudvikling for

de udviklingshæmmede. Her kan der

gøres en mærkbar forskel. Alt i alt er

det en livsbekræftende gave at arbejde

med idræt og udviklingshæmmede, og

det kan sagtens anbefales til andre, der

søger hjertenære oplevelser…..

Healthy Athletes og FUNfitness programmet

gennemgås mere deltaljeret ved Årskongressen

i Århus den 3. til 5. februar

2005.

Kontaktadresse:

Fysioterapeut, stud.scient.

Rikke Tandrup

Viborggade 18, 5. sal

2100 København Ø

rikketandrup@hotmail.com