Klimaplan for Ringsted kommune

helpdesk.eumayors.eu

Klimaplan for Ringsted kommune

Klimaplan for Ringsted Kommune

Januar 2011

1


1 Mål og vision

2 Strategi

3 Klimaplanen og sammenhæng til andre planer

3.1 Klimaplanen

3.2 Handleplan og evalueringer

4 Organisering

5 Den hidtidige indsats

6 Forebyggelse af klimaforandringer

6.1 Kortlægning af CO2-udledningen

6.1.1 Metode

6.1.2 Hvor kommer CO2én fra?

6.1.3 Fremskrivning

6.2 Potentialer, muligheder og reduktioner

6.3 Indsatsområder og målsætninger

6.3.1 Energiforsyning

6.3.2 Energiforbedringer i bygninger

6.3.3 Transport og byudvikling

6.3.4 Landbruget og klimaet

6.3.5 Virksomhederne og klimaet

6.3.6 Borgerne og klimaet

7 Klimatilpasning

7.1 Håndtering af regnvand

7.2 By og byggeri

7.3 Naturen og klimaforandringerne

2


Indledning

Der er to overordnede udfordringer, der knytter sig til klima. Den ene er at tilpasse kommunens

fysiske udformning til et ændret klima – den anden er at reducere udledningen af CO2. For at

begrænse klimaændringerne mest muligt, handler det om at reducere CO2-udledningen mest muligt

– og at gøre det så hurtigt som muligt. Men klimaforandringerne er så fremskredne, at vi også er

nødt til at tilpasse os. Denne klimaplan beskriver både, hvordan kommunen vil arbejde med

klimatilpasning og med nedbringelse af udledningen af CO2.

I EU arbejder man med en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 grader. Som

konsekvens heraf er det beregnet, at de industrialiserede lande skal reducere deres udslip af

drivhusgasser med 80-95 % i 2050 i forhold til 1990.

Af konkrete bindende mål står Danmark overfor at skulle reducere udledningen af drivhusgasser

med 20 % i 2020 i forhold til 2005 og at andelen af vedvarende energi skal udgøre 30 % i 2020.

I efteråret 2010 fremlagde Klimakommissionen deres rapport, der bl.a. indeholder visioner for den

fremtidige energiforsyning. Centralt i rapporten er målet om, at Danmark i 2050 vil være helt

uafhængig af fossile brændsler.

Ringsted Kommune har igennem flere år arbejdet med miljø og bæredygtig udvikling – og klima

ligger i naturlig forlængelse af dette arbejde. Mange af de handlinger, der er udført i kommunen

gennem flere år, har bidraget til en reduktion af drivhusgasser, selvom det ikke har været den

primære årsag til gennemførelsen. Med denne plan i hånden vil kommunen sætte mere fokus på

klimaet og arbejde målrettet med klimainitiativer.

1 Vision og mål

Byrådet vedtog i 2009 en samlet vision for klima og miljøområdet:

I Ringsted Kommune har alle borgere reel mulighed for at leve trygt og sundt i et rent miljø og en

rig natur. Borgere og virksomheder er godt på vej mod en bæredygtig fremtid, hvor livsstile,

forbrugsmønstre og produktionsformer tager hensyn til klima og miljø.

Ringsted Kommune stimulerer fortsat vækst på et bæredygtigt grundlag. Kommunen bruger sine

muligheder for at styre udviklingen, så påvirkningen af klimaet begrænses og rent miljø fremmes.

Bæredygtighed er et grundelement i Ringsted Kommunes arbejde. Hele kommunen har det

grundsyn, at vi lokalt, nationalt og globalt er hinandens vilkår i bestræbelserne på at bevare og

udvikle bæredygtighed. Det indebærer bl.a. at alle enheder i kommunen har fokus på noget, der

er større end lige enheden selv. Vi påtager os medansvar for at skabe en bæredygtig udvikling,

der sikrer de fremtidige generationer både miljømæssigt, økonomisk og socialt.

I tilknytning til visionen vedtog byrådet fem overordnede politiske mål. Et af målene er, at

kommunen skal arbejde efter en samlet plan for klima og miljø. Endvidere skal arbejdet omfatte

3


åde kommunens egen virksomhed samt borgere, virksomheder, foreninger mv. Udarbejdelsen af

denne klimaplan har afsæt heri.

Siden vedtagelsen af visionen har Ringsted Kommune især arbejdet med klimaforebyggelse, i form

af reduktion af CO2-udledning, og medansvar i kommunens egen virksomhed. Hele kommunens

CO2-udledning er således opgjort i 2010, mens omfanget for klimatilpasning endnu ikke er kortlagt.

Et koordineret arbejde med klimatilpasning er først indledt sidst i 2010. Da klimaplanen bygger på

det hidtidige arbejde, afspejles det i planen, at målene for klimaforebyggelse er mere konkret end

for klimatilpasningen.

Mål:

2020: CO2-udledningen er reduceret med mindst 20 % i forhold til 2008

2020: Andelen af VE udgør mindst 30 %

Endvidere vil kommunen tilpasse udviklingen i kommunen til de klimaændringer der allerede er

sket og som forventes fremover, sådan at skadevirkningen herfra begrænses mest muligt.

Det er kommunens målsætninger at:

• fremme en udvikling mod et samfund uden brug af fossile brændsler

• gennemføre løbende energibesparelser

• fremme en infrastruktur, hvor klimavenlige transportformer udnyttes

• anspore borgere og erhvervsliv til at tage medansvar for klimaudfordringerne

• søge at anvende klimaforandringerne konstruktivt, så de naturmæssige værdier ikke

forringes

2 Strategi

Ringsted Kommunens klimaplan bygger på følgende strategier:

Kommunen går foran

Som planlægningsmyndighed har kommunen rig mulighed for at sætte klima på dagsordenen – men

også i forhold til den daglige drift vil kommunen gerne gå foran. I princippet skal klima tænkes ind

i alle de ting, kommunen foretager sig. Det er derfor et mål at fremme en kultur, hvor det er

naturligt at tænke på klimahensyn.

Synlighed og kommunen som det gode eksempel skal gå hånd i hånd. For kommunens

klimainitiativer skal ikke alene resultere i en nedsættelse af CO2 i kommunen som virksomhed,

men også gerne motivere andre til at tage ansvar for klimaet. Mange borgere er i løbende kontakt

med kommunen, eksempelvis via kommunens institutioner, og her skal det, så vidt muligt,

afspejles, at kommunen tænker og handler ud fra klimahensyn.

Kommunen arbejder eksempelvis med energibesparelser i egne bygninger, energirigtige indkøb,

transportplaner m.v. Da kommunen har arbejdet med energibesparelser i mange år, kan disse

erfaringer udbredes til inspiration for andre.

Langsigtet og helhedsorienteret planlægning

Klimaudfordringerne er store. At gå fra et samfund baseret på fossile brændsler mod et samfund

baseret på vedvarende energi sker ikke fra dag til dag. For at skabe rammer for denne udvikling, vil

4


kommunen planlægge langsigtet og forsøge at være på forkant. Tekniske og planlægningsmæssige

ændringer skal implementeres løbende i forbindelse med kommunens byudvikling.

Med henblik på at skabe en helhedsorienteret tilgang til klimaudfordringerne vil kommunen fremme

den projektorienterede arbejdsform på tværs af forvaltninger og afdelinger. En tværfaglig

samarbejdsform vil bidrage til bedre koordinering og til at skabe større synergi mellem fagområder.

Således kan eksempelvis fremme af cyklisme bidrage til både klimavenlig transport, øget sundhed -

som følge af mindre luftforurening og mere motion - samt bedre fremkommelighed.

Kommunikation og samarbejde

Betydningen af forankring er svær at måle i CO2-reduktion, men forankring er helt nødvendig for at

kunne gennemføre indsatserne i klimaplanen. Ringsted Kommune vil derfor inddrage borgere og

virksomheder i klimaindsatsen for at skabe interesse, opbakning og ejerskab til klimaprojekterne.

For at gøre inddragelsen vedkommende, skal der løbende høstes erfaringer med involvering og

arbejdes med nye metoder.

Samarbejde er et nøgleord i kommunens klimaarbejde, som rækker ud over kommunens grænser.

Kommunen vil deltage aktivt i relevante samarbejder - og påtage sig rollen som igangsætter og

inspirator, så borgere, virksomheder og andre parter kan inddrages i, hvordan klimaudfordringerne

skal løses.

Klimaplanen er startskuddet for den proces kommunen skal gennemgå. Det er derfor vigtigt, at

planen bliver kommunikeret ud til omverdenen, så det bliver synligt, at kommunen har sat sig klare

mål i forhold til både klimatilpasning og nedbringelse af CO2-udledning. Profileringen skal bidrage

til at skabe interesse omkring kommunens klimaarbejde.

3 Klimaplanen og sammenhængen til andre planer

3.1 Klimaplanen

Klimaplanen er ikke en sektorplan, men en plan der går på tværs af sektorer. Klimaplanen skal

derfor udmøntes og konkretiseres i en række sektorplaner og politikker, bl.a. en strategisk

energiplan og en strategi for håndtering af regnvand.

Kommunens Plan- og Agenda 21 strategi samt kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer

for Ringsted Kommunes udvikling. Disse indeholder på nuværende tidspunkt kun enkelte

målsætninger for klimaet, da klima først for alvor er kommet på dagsordenen i kommunen i løbet af

de seneste 2-3 år. Derfor vil der blive en vekselvirkning mellem de kommende overordnede planer

og klimaplanen.

Klimaplanens fokus er:

• at sikre retning på lang sigt

• at skabe overblik som grundlag for at prioritere

• at koordinere og skabe samspil på tværs af sektorer

• at sikre en løbende opfølgning på udviklingen for klimatilpasning og CO2-reduktion

• at skabe grundlag for en tydelig klimaprofil for Ringsted Kommune

5


3.2 Handleplaner og evaluering

Med vedtagelse af klimaplanen har kommunen fastlagt et ambitionsniveau for klimaarbejdet i

Ringsted Kommune. Klimaplanen er dog en dynamisk plan, da omgivelserne forandrer sig. F.eks.

kan ny lovgivning have betydning for hvilke initiativer i klimaplanen der iværksættes, ligesom nye

teknologier og ny viden kan bevirke ændringer. Af den grund er det besluttet at evaluere planen

løbende og at udarbejde 2-3 årige handlingsplaner.

4 Organisering

Klimaarbejdet er godt forankret i det politiske system i Ringsted Kommune. Således blev der primo

2009 fastlagt en vision for klima og miljø. Herefter har der været en løbende politisk proces med at

fastlægge rammerne for klimaarbejdet. Eksempelvis er der afholdt en workshop for Byrådet i august

2009, som har været grundlaget for at lægge et ambitionsniveau - og i forlængelse heraf, at få afsat

ressourcer til arbejdet. Politisk set ligger ansvaret for klima i dag i Klima- og Miljøudvalget.

En af kommunens strategier for at nå klimamålene er at opbygge en kultur, hvor alle i

organisationen arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang. Tankegange og vaner ændres ikke sådan

fra dag til dag, men skal opbygges gennem en løbende proces. Forandringen sker heller ikke af sig

selv, men skal skubbes i gang f.eks. gennem en optimal organisering af arbejdet og ved at opdatere

de værktøjer, der arbejdes med.

Ud over organisering og ressourcer er det vigtigt at have for øje, at klima er et relativt nyt

arbejdsområde i kommunen. Derfor er der brug for at sætte fokus på klima og at udbrede viden

herom, så medarbejderne har mulighed for at agere hensigtsmæssigt.

Kommunen arbejder på nuværende tidspunkt efter følgende organisation omkring klima:

• styregruppe, der er forankret i Teknisk Forvaltning, som primært styrer retningen og

prioriterer de ressourcer, der er til rådighed

• klimagruppe, sammensat på tværs af sektorer i administrationen. Klimagruppens opgave er

at tilføre viden til klimaarbejdet, sikre koordinering i forhold til andre planer samt at foreslå

projekter der kan bidraget til, at kommunen lever op til sine forpligtelser i de indgåede

aftaler.

• Ambassadørkorps, bestående af frivillige ildsjæle fra kommunens administration og

institutioner, der bidrager til at sætte klima på dagsordenen i hele kommunens organisation.

5 Den hidtidige indsats

Ringsted Kommune har, igennem en årrække, arbejdet med initiativer, der har bidraget til at

nedbringe CO2-udledningen. En del af initiativerne blev iværksat af andre grunde end for at

reducere udledningen af CO2, men har samtidig bidraget til en mindre CO2-udledning. Der er

arbejdet med energibesparelser i de kommunale ejendomme igennem en lang årrække, ligesom der i

fjernvarmeforsyningen eksempelvis er arbejdet med at opnå en renere fjernvarme og at yde

energirådgivning. Af nyere tiltag kan nævnes, at der i lokalplaner er stillet krav til energiforbruget i

6


huse. Det er dog først med indgåelsen af to forpligtende aftaler, at kommunen for alvor har målrettet

klimaarbejdet:

I marts 2009 underskrev Byrådet aftalen om at være klimakommune – et koncept, der er udviklet af

Danmarks Naturfrednings forening. Kommunen har med den aftale forpligtet sig til at reducere

udledningen af CO2, fra egen virksomhed, med 2 % om året. Formålet med aftalen er, at

kommunen går foran som det gode eksempel, hvilket helt er i tråd med en lang tradition for at

arbejde med energibesparelser i de kommunale ejendomme. Aftalen har gjort, at der er kommet

endnu større fokus på kommunens egen CO2-udledning. Eksempelvis har aftalen bevirket, at der er

udarbejdet en særskilt kortlægning og analyse af kommunens kørsel.

I januar 2010 underskrev Byrådet en aftale mere - klimapagten, der er en europæisk borgmesterpagt

om klima. Her har kommunen forpligtet sig til at reducere udledningen af CO2 med mindst 20 % i

2020. Målet relaterer sig til kommunen som geografisk område og omfatter således udledning af

CO2 fra både borgere, virksomheder og kommunen selv.

Gennem kommunens Agenda 21 indsats er der arbejdet med den mere borgerrettede del af klima.

Gennem agenda 21 arbejdet er der bl.a. arrangeret kampagner og events, for at sætte fokus på

klima- og miljøudfordringer. Agenda 21 har bl.a. deltaget i Verdens Naturfondens kampagne ”Sluk

lyset” og bidraget til at iværksætte ordningen med bycykler.

Der er ikke hidtil arbejdet systematisk med klimatilpasning. På konkrete områder er der dog

iværksat initiativer, som støtter op om klimaindsatsen, f.eks. i forbindelse med renovering og

nyanlæg af kloakker samt kortlægning af kloakkernes tilstand. Kortlægningen af kloakkernes

tilstand kan danne grundlag for en kloaksanering, som skal tænkes sammen med den forventede

stigning i nedbørsmængderne.

Siden 2005 har det været et krav, at ejendomme i landområder ved om- eller nybygning skulle

håndtere regnvandet på egen grund. Desuden er der, i forbindelse med byggemodning, gennem en

årrække etableret 2-strenget kloaksystem, der tilgodeser både de økonomiske og klimamæssige

hensyn.

6 Forebyggelse af klimaforandringer

6.1 Kortlægning af CO2-udledningen

Ringsted Kommune har foretaget en kortlægning af CO2-udledningen fra hele kommunen.

Formålet er dels, at få et overblik over størrelsen af udledningen fra de forskellige kilder med

henblik på at prioritere klimaindsatsen, dels at have et referencegrundlag (baseline) til at fastlægge

kommunens mål for CO2-reduktion og vurdere effekten af forskellige tiltag.

6.1.1 Metode

Kommunen har valgt at opgøre CO2-belastningen, som CO2-udledning fra borgere, virksomheder,

landbrug, offentlige institutioner m.v. Det betyder f.eks., at CO2 fra den strøm vi forbruger i

kommunen medregnes uanset, hvor den produceres, ligesom den CO2 der frigøres når, f.eks. en

7


orger i Ringsted pendler ud af kommunen, også medregnes. Til gengæld medregnes udslippet fra

den gennemkørende motorvejstrafik ikke, da den vedrører borgere i andre kommuner.

Samlet set er der en beregnet CO2-udledning fra Ringsted Kommune på ca. 279.000 tons om året.

Udgangspunktet for kortlægningen har været, at der så vidt muligt er anvendt lokale data for 2008. I

de tilfælde, hvor lokale data ikke har været tilgængelige, er der brugt landsdækkende tal, som er

korrigeret i.f.t. f.eks. antal indbyggere i kommunen. Der er således tale om en beregning, som

løbende vil blive forbedret i takt med at kommunen får flere lokale data.

6.1.2 Hvor kommer CO2’en fra?

Den væsentligste CO2-udledning stammer fra vores forbrug af fossile brændsler til varme,

elektricitet og transport. Der ud over bidrager landbrugsproduktionen til udledning af klimagasser i

form af metan og lattergas, som her er omregnet til CO2-ækvivalenter. Endelig giver vores

håndtering af affald og spildevand også anledning til drivhusgasser. På figur 1 er CO2-opgørelsen

vist grafisk som bidraget fordelt på disse forskellige sektorer. Figuren viser endvidere bidraget

fordelt på husholdninger, erhverv og offentlige institutioner.

Det fremgår, at udledningen fra henholdsvis husholdninger og erhverv er omtrent lige store med

henholdsvis 44 % og 49 %, mens udledningen fra offentlige institutioner m.v. kun udgør ca. 7 %.

Kommunen som virksomhed tegner sig for ca. 3 % af den samlede CO2-udledning.

Transport

25%

Total drivhusgas fordelt på sektorer

Landbrug

16%

Affald og spildevand

3%

El

30%

Varme

26%

Drivhusgas fordelt husholdning, erhverv og offentlige formål

Husholdninger

44%

Andre off. formål

4%

Kommunen

3%

Figur 1: Drivhusgasudledningen fordelt på sektorer, samt husholdning, erhverv og offentlige formål

Som det fremgår, giver elforbruget anledning til den største CO2-udledning med ca. 30 % efterfulgt

af opvarmning med 26 % og transport med 25 % af den samlede udledning. Udledningen fra

landbruget udgør ca. 16 %, hvoraf metan og lattergas står for hele13 %. Endelig står

affaldsdeponering og spildevand samlet set for ca. 3 %.

Erhverv

49%

8


I tabel 1 er bidraget fra de enkelte kilder udspecificeret nærmere.

Sektorer

Varme

Samlet varmeforbrug (brutto)

- fjernvarme

- olie

- naturgas

- elvarme

- varmepumper

- fast brændsel

Samlet udslip –varme

El

Samlet el-forbrug

Samlet udslip – el-forbrug

Transport

Samlet transport

- Personbiler

- Vare- og lastbiler

- Motorcykler og knallerter

- Bus

- Tog

- Kommunal kørsel

Samlet udslip – transport

Landbrug

- Dyrehold 1)

- Husdyrgødning 1)

- Arealanvendelse 1)

- Transport

Samlet udslip – landbrug

Affald og spildevand

- spildevand

- affaldsdeponering 1)

Energiforbrug

MWh/år

334.002

135.405

97.374

74.958

16.752

986

8.527

183.041

Angivet i km pr. år

305.504.434

40.537.502

2.539.944

4.775.094

38.607.145

-

Drivhusgas

tons

-

18.473

27.343

15.322

7.706

454

3.278

72.575

84.199

54.074

13.418

234

306

888

491

69.410

17.202

3.430

16.238

6.561

43.432

1.767

7.991

Samlet udslip – andre sektorer

9.758

I alt drivhusgasudslip 279.374

1) Metan, henholdsvis lattergas omregnet som CO2-ækvivalenter

Tabel 1: CO2-bidraget fra de forskellige kilder

6.1.3 Fremskrivning

Nedenstående figur 2 viser, hvordan CO2-udledningen forventes at udvikle sig, hvis der ikke

gennemføres en særlig klimaindsats. Fremskrivningen er baseret på den forventede udvikling af en

række faktorer, som påvirker CO2-udledningen. Det drejer sig dels om prognoser for den

9


kommunale udvikling i befolkningstilvækst og boligudbygning, dels landsdækkende prognoser for

udviklingen indenfor transport og elforbrug samt gennemsnitlige emissionsfaktorer for elproduktion

m.v.

Fremskrivningen er vigtig at holde sig for øje, når målene fastlægges og virkningen af de forskellige

initiativer sættes i forhold til målopfyldelsen. På nogle områder vil den ”almindelige” udvikling

medvirke til en reduktion af klimagasserne og dermed hjælpe til at nå kommunens mål. På andre

områder vil der forventes en stigning i udledningen som betyder, at der skal en endnu større CO2reduktion

til for at målet kan nås.

Som det fremgår, forventes CO2-udledningen at falde ganske lidt – fra ca. 279.000 tons til ca.

274.000 tons. Vi får med andre ord et ”gratis” fald i udledningen på knapt 2 % frem til 2020. Faldet

dækker over en stigning i udledningen på transport og varmeområdet og et samtidigt fald på

elområdet.

Ser vi på udviklingen i elforbruget, er der en forventet stigning fra ca. 183.000 MWh til ca. 210.000

MWh, svarende til godt ca. 15 %. Når dette ikke giver anledning til en tilsvarende stigning i CO2udledningen,

skyldes det en forventning om, at en stadig større del af vores elproduktion sker på

grundlag af vedvarende energikilder. Det forudsættes således, at omstilling mindst svarer til EUforpligtelsen

om, at 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark i år 2020 skal stamme fra

vedvarende energikilder. Det er således forudsat, at CO2-udledningen fra el-produktionen vil falde

fra 460 til 337 gram CO2 pr. kWh i perioden 2008 til 2020, og give en samlet CO2-reduktion på ca.

13.000 tons.

Tons CO2

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

Fremskrivning 2008 - 2020

2008 2020

Affald og spildevand

Landbrug

Transport

Figur 2: Fremskrivning – forventet udvikling i klimagasudledningen hvis der ingen klimainitiativer sker.

El

Varme

10


6.2 Potentialer, muligheder og reduktioner

Som tidligere nævnt kommer den største udledning af CO2 fra varme, el og transport. For alle 3

områder er det muligt at sætte ind i flere forskellige led i energikæden. Vi kan skifte til vedvarende

energikilder, vi kan øge effektiviteten og udnyttelsen af de enkelte energikilder og vi kan spare på

energien. Disse 3 forskellige indsatsområder er illustreret i nedenstående figur:

Energikæden – de 3 indsatssteder

Energikilde Energi-

teknologi

Skifte til anden

energikilde

Afhængig af, hvilken sektor kommunen tager fat i, vil der være forskellige muligheder for at

påvirke udviklingen i de enkelte led i energikæden. Kommunen har f.eks. en betydelig indflydelse

på valget af energikilder indenfor varmeområdet. Til gengæld er kommunens indflydelse begrænset

i forhold til energikilderne, når vi ser på el-området, hvor beslutningerne typisk sker udenfor

kommunegrænsen. Her vil kommunen f.eks. have større mulighed for at påvirke slutforbruget – dels

som kunde hos elselskaberne, dels gennem kampagner overfor borgere og virksomheder.

Udledningen af drivhusgasser fra landbruget er også forholdsvis stor, mens en noget mindre del

kommer fra affald og spildevand. Tilgangen til disse sektorer må nødvendigvis være lidt anderledes,

da det ikke er energiforbruget, der udgør den væsentligste belastning, men derimod udledningen af

metan og lattergas, der primært stammer fra dyrehold og arealanvendelsen.

Der er således flere forskellige faktorer, der er afgørende for, hvor de største muligheder for at opnå

CO2-reduktioner er til stede: størrelsen af potentialet i den pågældende sektor, i hvilket led der kan

sættes ind og hvilken indflydelse kommunen har i de enkelte led. Med udgangspunkt i disse

faktorer er nedenstående indsatsområder udpeget. De enkelte indsatsområder skal, i større eller

mindre grad, bringes i spil, for at kommunen kan nå de opstillede klimamål.

1. Energiforsyning

2. Energiforbedring af bygninger

3. Transport og byudvikling

4. Landbruget og klimaet

5. Virksomhederne og klimaet

6. Borgerne og klimaet

Øge effektivitet

og udnyttelse

Reduktion af

drivhusgasser

Slutforbrug

Spare energi i

slutforbruget

11


Målet om mindst en 20 % reduktion af CO2-udledningen i 2020 betyder konkret, at den samlede

udledning i kommunen skal reduceres med godt 50.000 tons pr. år ud over det fald som sker ”af sig

selv” jf. fremskrivningen ovenfor. På baggrund af potentialerne og indsatsmulighederne er de

enkelte indsatsområder som udgangspunkt målsat til, at skulle bidrage med de reduktioner, som er

anført i nedenstående tabel 2.

Indsatsområde CO2-reduktion Andel af samlet

(tons) reduktion (%)

Energiforsyning 30.000 60

Energiforbedring af bygninger 4.000 8

Transport og byudvikling 2.000 4

Landbruget og klimaet 4.000 8

Virksomheder og klimaet 10.000 20

Borgerne og klimaet Ikke målsat -

I alt 50.000 100

Tabel 2: Indsatsområder og målsatte CO2-reduktioner

6.3 Indsatsområder og målsætninger

I det følgende gennemgås de enkelte indsatsområder kort, og der opstilles målsætninger for hvert

område.

6.3.1 Energiforsyning

Fremstillingen af energi i form af varme og el er det, der giver anledning til langt den største

udledning af drivhusgasser. Samlet set står energiproduktionen for ca. 56 % af udledningen, og det

er derfor afgørende at finde mere klimavenlige måder at tilvejebringe energien på. Det kan ske ved

enten at skifte til mere klimavenlige energikilder eller ved at øge effektiviteten i energisystemet.

Som tidligere nævnt er kommunens muligheder for at påvirke energifremstillingen forskellig

afhængig af, om der er tale om produktion af varme eller el.

Varme

Som det fremgår af figur 1 udgør CO2-udledningen fra varme ca. en fjerdedel af den totale udledte

mængde CO2, eller hvad der svarer til knapt. 73.000 ton om året. Det samlede varmeforbrug i

Ringsted Kommune udgjorde i 2008 ca. 334.000 MWh, som fordeler sig på de forskellige

opvarmningsformer som angivet på figur 3.

12


NATURGAS

22%

MW fordelt på brændsler/forsyning

FAST BRÆNDSEL

2%

VARMEPUMPER

0%

ELVARME

5%

OLIE

28%

Figur 3: Varmebehov fordelt kilder

FJERNVARME

43%

Der er stadig store muligheder for både at effektivisere og foretage omstillinger til mere vedvarende

energi inden for varmeområdet. Ifølge Varmeplan Danmark er det realistisk, at halvere CO2udslippet

fra opvarmningssektoren inden år 2020, i forhold til 2008, og at sektoren stort set kan

være CO2-neutral omkring 2030.

For at sikre den bedst mulige omstilling til en energiforsyning, der er uafhængig af fossile

brændsler, og hvor der fortsat er en høj grad af forsyningssikkerhed, er det vigtigt, at den fremtidige

varmeforsyningsstruktur sker på et velbeskrevet planmæssigt grundlag. De indsatsområder, inden

for energiforsyning, som kort gennemgås i det følgende, skal derfor indgå som centrale elementer i

en samlet varmeforsyningsplan for Ringsted Kommune.

Fjernvarme

Både klimamæssigt og samfundsøkonomisk kan det samlet set bedst betale sig at omlægge til

fjernvarme i næsten alle byområder. Dette gælder i dag såvel som i et fremtidigt scenario frem mod

et 100 procent vedvarende energisystem. Samtidig er fjernvarme en forudsætning for effektivt at

udnytte alle vedvarende energiressourcer i stor skala.

I dag er ca. 43 % af det opvarmede areal i Ringsted Kommune forsynet med fjernvarme. Det

skønnes, at det umiddelbart vil være fordelagtigt at udvide forsyningsområdet så det dækker ca. 50

% af opvarmningsbehovet i kommunen. Udvidelsen vil omfatte områder, som i dag hovedsagelig er

dækket med individuel naturgas, og som fysisk ligger op til det eksisterende fjernvarmeområde.

I umiddelbar nærhed af nogle fjernvarmeområder ligger erhverv, der i dag er forsynet med

individuel naturgas, men som producerer uudnyttet varme. Der er et betydeligt potentiale i at

udnytte denne spildvarme. En udnyttelse af spildvarmen vil gøre en udbygning af

fjernvarmeområdet mere attraktiv.

13


I forbindelse med udvidelse af fjernvarmeområdet bør det ligeledes undersøges, i samarbejde med

naturgasselskaberne, i hvilket omfang det samfundsøkonomisk set, er rentabelt at overflytte boliger

fra naturgasnettet til fjernvarmenettet.

I 2008 var fjernvarmen i Ringsted Forsyning baseret på 43 % halm. Resten var baseret på naturgas

fra henholdsvis kraftvarmeværket (24 %) og de 2 naturgascentraler (33 %). Der ligger således et

potentiale i at få mere vedvarende energi i fjernvarmen. I 2009 blev halmvarmeværket udbygget og

det forventes, at det vil kunne betyde en forøgelse af andelen af vedvarende energi på op til 80 %.

Endvidere ligger der et potentiale i at arbejde med løbende optimeringer i fjernvarmen i form af

eksempelvis bedre udnyttelse af overskudsvarme, f.eks. fra det kommende krematorium, øget

virkningsgrad og mindskelse af nettabet.

Etablering af biogasanlæg

Biogasanlæg kan komme til at spille en betydelig rolle i energiforsyningen i områder med

tilstrækkelig og stabil biomasse – f.eks. i områder med store husdyrbesætninger. Ringsted

Kommune har igangsat undersøgelser af muligheden for at etablere et biogasanlæg. Anlægget

planlægges at være baseret på gylle som grundlast, med mulighed for at der suppleres med

eksempelvis dagrenovation, slam, grønt afskær mv. Udnyttes anlægget i fjernvarmeforsyningen vil

det kunne forøge andelen af vedvarende energi. Alternativt vil anlægget kunne kobles på gasnettet

og herved fortrænge naturgas.

Der foreligger pt. estimater på anlægsstørrelse og anlægskoncept for et kommende biogasanlæg.

Arbejdet er på et stade, hvor disse forhold endnu er usikre, men den sandsynlige gasproduktion vil

ligge mellem 4 mio. og 12 mio. m3.

Konverteringer i den individuelle opvarmning

Ringsted Kommune er præget af mange mindre bysamfund og enkelt beliggende ejendomme, der

alle har individuel opvarmning. Langt de fleste af disse ejendomme er opvarmet med olie. Som det

fremgår af figur 3 opvarmes ca. 28 % af det opvarmede areal i Ringsted Kommune af oliefyr. Det

giver anledning til en CO2-udledning på godt 27.000 tons eller ca. 37 % af den samlede CO2udledning

fra varmeområdet. Der ligger derfor et stort potentiale i at få udskiftet oliefyr til mere

CO2-venlige varmeløsninger.

El

I 2008 var det samlede elforbrug i Ringsted Kommune på ca. 183.000 MWh excl. el til transport og

opvarmning. Elforbruget medfører en udledning af drivhusgas på ca. 84.000 tons, beregnet på basis

af den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser i det sjællandske elkraftsystem. Som det fremgår

af figur 4 sker den største CO2-udledning fra elforbruget fra erhvervsvirksomheder.

14


Kommunen

6%

Husholdninger

24%

El - CO2 fordelt på sektorer

Andre off. formål

11%

Figur 4: CO2 fra elforbrug fordelt på husholdning, erhverv og offentlige formål

På elforsyningsområdet kan udledningen af drivhusgasser reduceres ved enten at skifte

brændselstype eller effektivisere elsystemet. Modsat varmeområdet, har Ringsted Kommune

begrænset indflydelse på disse forhold, idet el købes fra det sjællandske elkraftsystem. CO2udledningen

er således afhængig af den måde el-fremstillingen sker på landsplan. Ringsted

Kommune kan dog i mindre grad påvirke den samlede el-fremstilling ved selv at etablere

energianlæg baseret på vedvarende energi. På landsplan forventes vindmøller at komme til at spille

en stor rolle i den fremtidige produktion af elektricitet.

Vedvarende energi

Der er efterhånden bred enighed om, at Danmark skal gøre sig uafhængig af fossile brændsler ved

at omstille sig til vedvarende energi. Det er således et mål, at andelen af vedvarende energi i

Danmark skal udgøre 30 % i 2020.

Ifølge Klimakommissionen skal vindmøller i fremtiden dække op til halvdelen af Danmarks

energiforbrug, og her bliver opstillingen af havvindmøller helt central. Vindmøller på land vil dog

også skulle bidrage.

I 2008 var der opstillet 20 vindmøller i Ringsted kommune med en samlet ydelse på ca. 17.000

MWh pr. år. Det svarer til ca. 8,5 % af de samlede el-forbrug i kommunen. Ringsted Kommune har

udarbejdet en analyse, hvor der er foretaget en overordnet udpegning af 13 områder, hvor det vil

være muligt at opstille store vindmøller på op til 150 m i totalhøjde. Byrådet har imidlertid

besluttet, at der på nuværende tidspunkt ikke skal opstilles store vindmøller i kommunen.

Kommunen har mulighed for at supplere elforsyningen med energi fra f.eks. biogasforsynede

kraftvarmeanlæg eller solceller. Ringsted Kraftvarmeanlæg leverer i dag godt 16.000 MWh el,

produceret på naturgas. Ved i stedet at anvende biogas til denne produktion, vil værket kunne

bidrage med vedvarende energi svarende til ca. 8 % af det samlede elforbrug.

Erhverv

59%

15


På varmesiden udgør andelen af vedvarende energi i 2008 ca. 16 %, som er halmvarmens andel af

det samlede varmeforbrug. En fjernvarmeforsyning, der i 2020 er 100 % baseret på vedvarende

energi, vil med en udbygning af fjernvarmenettet give anledning til at 50 % af kommunens samlede

varmebehov kan dækkes af vedvarende energi.

Målsætning for energiforsyningen:

• at fjernvarmeforsyningen er baseret på 100 % vedvarende energi i år 2020

• at 25 % af den individuelle opvarmning med olie er konverteret til mere CO2-venlige

opvarmningsformer inden 2020

• at 30 % af elforbruget i kommunen i 2020 kommer fra vedvarende energi

• at der er udarbejdet en ny varmeplan inden udgangen af 2013

6.3.2 Energiforbedring af bygninger

Alt peger på at der fortsat er et stort potentiale for varmebesparelser i bygninger. En undersøgelse

viser eksempelvis, at eksisterende bygninger bruger omkring 2,5 gange så meget energi til

opvarmning som nye bygninger, opført efter kravene i Bygningsreglement 2010. Ligeledes skønnes

det i Varmeplan Danmark, at forbrugere kan spare 25 % på varmen frem til 2020. Det er således

oplagt, at kommunen bidrager til at synliggøre, at der er et stort potentiale for energibesparelser i

bygninger.

Energiforbedringer i bygninger er en god investering. Foruden lavere udgifter til varme og CO2besparelser,

kan der være gevinster i form af bedre indeklima, sundhed og komfort. Der er dermed

et incitament til at foretage energiforbedringer. Kommunen vil skabe fokus omkring

energiforbedringer ved at skabe netværk, hvor eksempelvis håndværkere, energirådgivere og

husejere mødes, og ved at iværksætte kampagner.

Ringsted Kommune har en lang tradition for at arbejde med energibesparelser i de kommunale

ejendomme. På trods heraf er der med ny viden og teknologi fortsat mulighed for at opnå flere

energibesparelser. Som et led i klimakommunearbejdet er det besluttet, at intensivere denne indsats.

De største potentialer for CO2-reduktion ligger i den eksisterende bygningsmasse, men det vil være

fornuftigt også at fokusere på nyt byggeri. Kommunen vil derfor bidrage til at udvikle bæredygtige

byer ved at udlægge nye lokalplanområder til lavenergibebyggelse svarende til energiklasse 2015.

Energirammen omfatter det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og

varmt brugsvand. Energiklasse 2015 kan nås ved eksempelvis ekstra isoleringstykkelse i vægge,

brug af højisolerende ruder, optimal udnyttelse af solindfald, energieffektiv ventilation og brug af

materialer med en høj varmekapacitet indendørs, der kan opsamle og fordele varmen over alle

døgnets timer.

Målsætning for energiforbedring af bygninger:

• at 30 % af småhuse er energioptimeret inden 2020

• at energiforbruget i de kommunale bygninger er reduceret med 20 % inden 2020

• at der er iværksat initiativer for energibesparelser for etageejendomme i 2020

16


6.3.3 Transport og byudvikling

Ser man på transportområdet isoleret, er der mulighed for at reducere udledningen af drivhusgasser

inden for følgende 3 hovedområder:

a) minimere transportbehovet

b) skifte til mere klimavenlige transportformer, fx fra bilisme til kollektiv transport

c) effektivisere transporten, eksempelvis biler, der kører længere på literen, og benyttelse af

alternative drivmidler

Kommunen har primært indflydelse på de 2 første områder, men har mulighed for at støtte op

omkring effektivisering af transporten.

Minimering af transportbehovet

Med hensyn til at minimere transportbehovet har boligernes lokalisering væsentlig betydning for

transportadfærden. Brugen af bil stiger, jo mindre byer folk bor i, mens brugen af såvel kollektiv

trafik som cykel og gang falder. For Region Sjælland viste undersøgelsen, at antallet af kørte

kilometer pr. indbygger var ca. 20 % højere i landdistrikter og mindre byer uden station, end i byer

med mere end 10.000 indbyggere.

Den viden afspejles i Strukturbillede 2030, hvis principper og anbefalinger kommunen har givet til

kende, at de vil indarbejde i fremtidige planer. Strukturbillede 2030 er et udtryk for en samlet

bystruktur for hele regionen. Idéen er, at byvækst placeres i de større stationsbyer og dermed

understøtter den kollektive transport med vægt på tog-transporten. Hvis strukturbilledet følges i alle

kommuner i regionen forventes bilandelen af transportarbejdet at falde fra ca. 82 % til 76 %, mens

andelen der udføres med tog stiger fra 12 % til 17 %. Byplanlægningsmæssige forhold kan således

bidrage til både at minimere transportbehovet og til at flytte transportarbejde til mere klimavenlige

transportformer som bus og tog.

I henhold til Strukturbillede 2030 skal væksten i Ringsted kommune primært foregå i selve

Ringsted by. Byen kan udvikles på en bæredygtig måde, ved at planlægge med omtanke for

stationsnærhed og byfortætning. I forhold til at bygge bæredygtigt bør der tænkes i at bygge flere

boliger som tæt-høj, da byen herved kan fortættes, og da tæt-højt byggeri bidrager til

energibesparelser.

Klimavenlige transportformer

Den kollektive transport vil blive styrket med beslutningen om at etablere en togforbindelse mellem

Ringsted og Køge. Forbindelsen vil betyde flere togafgange og kortere rejsetid for pendlere til og

fra Ringsted, og bidrager dermed til en øget mobilitet på et bæredygtigt grundlag. Den nye

togforbindelse forventes kun at gi’ en mindre overflytning af bilrejser til togrejser - med mindre der

sker andre ændringer som f.eks. øget trængsel på vejene eller ændring af de økonomiske forhold.

Ringsted Kommune vil bidrage til at få flere togpassagerer ved eksempelvis at sikre gode

parkeringsforhold for hhv. cykler og biler tæt ved stationen.

Ringsted Kommune har udarbejdet forslag til en stiplan for offentlige cykel- og gangstier.

Sideløbende bliver der udarbejdet en trafiksikkerhedsplan. Målet er at fremme cyklisme til gavn for

borgernes sundhed og trivsel, at øge fremkommelighed samt at bidrage til mindre CO2-udslip.

17


Kommunen vil bidrage til målet ved at øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter og forbedre og

udbygge stinettet.

Effektivisering af transport

Ser man på effektiviseringen af transportområdet på sigt, tegner der sig to retninger, hhv. el-drevne

biler og transport baseret på biobrændstoffer.

El-biler kan bidrage til at reducere CO2 og til at mindske anvendelse af fossile brændsler. Samtidig

er el-biler meget energieffektive, og kan dermed også bidrage til et mindre energiforbrug.

Kommunen være med til at fremme udviklingen af el-biler ved at støtte op omkring

demonstrationsprojekter og ved at skabe rammerne, eksempelvis etablere ladestationer.

Biogas kan, teknisk set, erstatte benzin og diesel. Specielt kan der være et potentiale indenfor

transport med busser og lastbil, da disse er mere vanskelige at elektrificere. Såfremt et biogasanlæg

bliver en realitet i Ringsted Kommune, skal det overvejes, om gassen med fordel kan anvendes i

transportsektoren.

Målsætning for transport og byudvikling:

• at ændre transportmønstret i Ringsted by, så bybusser, cykling og gang erstatter en væsentlig

del af de korte bilture

• at fremme bæredygtige transportformer

• at øge andelen af tæt-høj bebyggelse i Ringsted by

6.3.4 Landbruget og klimaet

Kommunens kortlægning viser, at landbruget bidrager med klimagasser svarende til godt 43.000

tons CO2 eller ca. 16 % af den samlede udledning. Landbruget giver således anledning til et

væsentligt bidrag til den samlede CO2 belastning. Langt hovedparten af udledningen sker imidlertid

ikke som CO2 fra energirelateret forbrug, men enten som metan fra dyrehold (40 %) eller som

lattergas fra arealer i omdrift (36 %). Metanudledningen fra dyreholdene er vanskelige at ændre på,

men der er dog undersøgelser der peger på, at den kan nedbringes med op til 10 – 20 % gennem

tilpasning af foderindtaget.

Drivhusgasudledningen i forbindelse med håndtering af gylle kan reduceres ved en række

forskellige teknologier, f.eks. gyllekøling eller hurtig udslusning fra stalde, overdækning af

gyllebeholdere, separation, forsuring eller biogasbehandling af gyllen.

Udledningen af lattergas fra landbrugsarealerne kan nedsættes ved f.eks. etablering af efterafgrøder,

udtagning af drænede lavbundsjorder eller ved skovrejsning.

Endelig kan energiforbruget ved selve markarbejdet reduceres, f.eks. ved pløjefri dyrkning.

Ålborg Universitet har beregnet, at der kan nås en samlet reduktion af drivhusgasser på 45 % fra

landbruget i.f.t. 2005, hvis blot 70 % af det samlede potentiale implementeres frem til 2050.

Hovedparten af potentialet for reduktion af metan og lattergas i landbruget, har kommunen ikke

direkte indflydelse på, men kan understøtte de landsdækkende initiativer. Ringsted kommune vil

18


således støtte og samarbejde med landbruget om initiativer og kampagner, der bidrager til at

nedbringe udledningen af metan og lattergas. Der ud over vil kommunen påvirke udviklingen på de

landbrug, som kommunen har kontakt til i forbindelse med miljøgodkendelse og tilsyn.

Kommunen vil endvidere samle mulige interessenter med henblik på at etablere et biogasanlæg i

Ringsted, da biogas både fremmer målet om mere vedvarende energi og reducerer udledningen af

metan og lattergas.

Målsætning for landbruget og klimaet:

• at 150.000 ton gylle anvendes til biogasproduktion

• at fremme landbrugets anvendelse af teknologi, der reducerer udledningen af drivhusgasser

• at understøtte en udvikling, hvor anvendelsen af landbrugsarealet bidrager til mindre

udledning af drivhusgasser

6.3.5 Virksomhederne og klimaet

Ringsted Kommune er kendt for at have et levende og varieret erhvervsliv med arbejdspladser inden

for næsten alle brancher. De dominerende brancher er produktions- og servicevirksomheder samt

handel, hotel og restauration.

CO2-udledningen fra erhvervslivet udgør ca. 49 % af den samlede udledning. Ser man imidlertid på

el-forbruget, tegner virksomhederne sig for ca. 59 % af det samlede forbrug (se fig….)

Det vurderes, at der er et betydeligt potentiale for energieffektiviseringer i virksomheder. Ifølge

Klimakommissionen er der et potentiale for økonomisk rentable energieffektiviseringer over de

næste 10-15 år på ca. 25 %. Kommunen vil sætte fokus på dette potentiale i samarbejde med

erhvervslivet.

Ringsted Kommune har i dag et formaliseret og meget velfunderet samarbejde med erhvervslivet

via Erhvervsforum og deltager også i samarbejder på tværs af kommunerne. Kommunen vil tage

udgangspunkt i de gode samarbejder og søge at videreudvikle disse samt udbrede kendskabet til

dem. Det skal undersøges, om det er relevant at udvikle light-udgaver af de eksisterende ordninger,

for at motivere mindre virksomheder. I dag arbejdes der bl.a. med klima i Zero Carbon Network og

i Grønt netværkssamarbejde i Region Sjælland. Det skal også overvejes, om der er fordele ved at

indgå mere forpligtende samarbejder i form af partnerskaber.

Endelig vil kommunen søge at påvirke udviklingen i virksomhederne via den kontakt kommunen i

forvejen har i forbindelse med godkendelser og tilsyn m.v.

Ringsted Kommune arbejder i dag for at skabe øget vækst. Kommunen vil undersøge, om der er

yderligere muligheder i at samtænke klima og erhvervsfremme. Klimaområdet kan tænkes at skabe

arbejdspladser inden for bl.a. bygge og anlæg, fjernvarme og procesoptimering, salg af

varmepumper og udvikling af energibesparende apparater.

19


Målsætning for virksomhederne og klimaet:

• at virksomhederne reducerer deres energiforbrug med 20 % inden 2020

• at skabe synergi mellem klimaindsats og erhvervsfremme

6.3.6 Borgerne og klimaet

Kommunens kortlægning viser, at husholdningerne står for 42 % af CO2-udledningen. De valg som

borgerne foretager, eksempelvis når de køber ind, transporterer sig, renoverer deres bolig mv., er

derfor af stor betydning.

I en travl hverdag kan det være vanskeligt at få overskud til at sætte sig ind i, hvordan man tager

klimahensyn. Kommunen vil derfor gøre det nemt for borgerne at agere klimavenligt, udbrede

viden om og handlemuligheder for klimatiltag samt gå foran som et godt eksempel. Kommunen har

stor mulighed for at vise vejen frem, da mange borgere er i løbende kontakt med kommunen,

eksempelvis forældre til børn via institutionerne. Dertil kommer, at mange af kommunens opgaver

er synlige i bybilledet.

Ringsted Kommune vil inddrage borgerne i klimaindsatsen for at skabe interesse, opbakning og

ejerskab til klimaprojekterne. Borgerne kan bidrage til klimaprojekterne ved at have en anden

indgangsvinkel til projekterne og nye idéer og måder til at reducere udledningen af CO2. Omvendt

kan borgerne, ved at involvere sig i klimaprojekterne, få indblik i kommunens arbejde og få

indflydelse. Dialog og samarbejde mellem borgere og kommune kan derved blive et middel til at

opnå mere bæredygtige lokalsamfund.

Målsætning for borgerne og klimaet:

• at flere borgere træffer klimavenlige valg i deres dagligdag

• at sætte fokus på klimavenlig adfærd via børneinstitutioner og skoler, så børn og unge får

gode vaner

• at skabe synergi mellem sundhed, miljø og klima

7 Klimatilpasning

I forhold til klimatilpasningen står kommunen over for en række udfordringer, eksempelvis hvordan

kan vi håndtere de øgede mængder regn, hvordan forbedrer vi overlevelsesmuligheden for dyr og

planter i et ændret klima og hvordan kan vi sikre bygninger mod storm og øget fugt?

7.1 Håndtering af regnvand

I Danmark forventes klimaforandringerne at medføre et varmere klima og en større variation hen

over året, end det er tilfældet i dag. Især forventes ekstrem regn om sommeren at forårsage vand i

kældre, øgede mængder af opspædet spildevand, der løber ud i vandløbene samt oversvømmede

marker ved å-nære arealer og moser.

20


Mange af udfordringerne i forbindelse med de øgede regnvandsmængder kan i teorien afhjælpes via

udbygning af regn- og spildevandssystemet. Men økonomisk set vil det blive uoverkommelig dyrt,

hvis problemet udelukkende skal løses ad den vej. Derfor er det nødvendigt at arbejde på flere

fronter.

Ringsted Forsyning har gennemført en undersøgelse af kloakkernes tilstand, der viser, at der er brug

for en gennemgående sanering. Det er vigtigt at renoveringen kommer til at ske på en måde, så vi

imødegår fremtidens udfordringer med øgede vandmængder. Det er derfor nødvendigt at kortlægge,

hvor meget vand det eksisterende spildevandssystem kan håndtere, undersøge hvordan scenariet for

klimaforandringerne vil påvirke Ringsted Kommune og derefter finde løsningsmuligheder for at

undgå skader på såvel bygninger, infrastruktur og natur.

Der kan også arbejdes med at udnytte det eksisterende spildevandssystem optimalt, eksempelvis

gennem styring og regulering.

7.2 By og byggeri

Det er vigtigt at forebygge skader. Ved fremtidigt byggeri skal der derfor tænkes mere på

lokalisering i forhold til klimaforandringerne. Nye bebyggelser skal således placeres i forhold

mulighederne for at lede regnvand bort.

Foruden lokalisering må der tages stilling til fremtidens byggeri, både i forhold til de fysiske

forhold og til det æstetiske udtryk. Skal der eksempelvis bygges med grønne tage, der absorberer

regnvand? Skal det befæstede areal begrænses? Skal vi have åbne kanaler i bybilledet? osv.

I forhold til renoveringer kan der udarbejdes krav og anbefalinger, eksempelvis til hvordan vand

kan ledes væk fra huse, hvordan der sikres mod stormskader, forebygges mod indeklimaproblemer

og hvordan vi kan bygge huse der tilgodeser behovet for køling.

Trods alle bestræbelser for at imødegå oversvømmelser m.v. vil det ikke helt kunne undgås under

de mest ekstreme vejrforhold. Det er derfor vigtigt, at kommunens beredskab er rustet til at kunne

håndtere klimaudfordringerne.

7.3 Naturen og klimaforandringerne

Klimaforandringerne har allerede sat deres spor, i og med, at vækstsæsonen i Danmark er forlænget.

Det kan gi’ nye muligheder for landbruget i form af øget produktion og nye muligheder for valg af

afgrøder. På den anden side kan klimaforandringerne også skabe problemer, idet det forventes, at

nye arter af ukrudt, sygdomme og insekter vil indtræffe. På samme måde vil den øgede mængde

regn både forårsage positive og negative konsekvenser og påvirke beslutningen om, hvordan vi skal

udnytte arealerne i byerne og i det åbne land. Det vil være nødvendigt at finde lavninger i by og

land, som kan opsuge den øgede nedbør under ekstremhændelser. Disse nye vådområder kan

samtidig fungere som rekreative oaser, og være med til at give øget naturindhold og spændende

bymiljø.

Set i lyset af de rammer som klimaforandringerne sætter, må vi tage stilling til, hvordan vi ønsker at

naturen skal ændre sig fremover. Plante- og dyrelivet vil ændre sig, eksempelvis ved ændrede

21


konkurrenceforhold mellem arter. Det forventes, at udbredelsen af robuste og mere almindelige

arter vil gå frem, mens arter med ringe mobilitet vil gå tilbage - og dermed vil vi få en lavere

artsdiversitet. Vil vi sikre en høj artsdiversitet, må der således gøres en særlig indsats for at forbedre

levevilkårene for udvalgte dyr og planter og evt. bekæmpe uønskede arter.

Målsætning for klimatilpasning:

• at der er udarbejdet en samlet strategi for håndtering af overfladevand og dertil hørende

handlingsplan inden udgangen af 2011

• at der indarbejdes mål for tilpasning i kommunens øvrige planarbejde, eksempelvis i

kommuneplan, spildevandsplan og vandplaner

• at beredskabet kan håndtere de kommende udfordringer som klimaforandringerne giver

• at der er udarbejdet mål for fremtidens byggeri i forhold til klimatilpasning

• at etablere mere sammenhængende naturområder og grønne korridorer

• at koordinere mål og indsats i vand- og naturplaner i forhold til håndteringen af regnvand

22

More magazines by this user
Similar magazines