Beskrivelse af fagene i folkeskolen

ucl.dk

Beskrivelse af fagene i folkeskolen

Beskrivelse af fagene i folkeskolen

I studieordningen for fagene kan du læse, hvad fagene indeholder i læreruddannelsen. Nedenfor

kan du læse om fagenes placering, formål, indhold samt undervisnings- og arbejdsformer i

folkeskolen. Det kan have betydning for dit valg af linjefag.

Bemærk, at fagene Praktik, Kristendom/livsoplysning/medborgerskab (KLM), de pædagogiske

fag (Almen didaktik, Psykologi og Pædagogik) ikke er skolefag. Det samme gælder Dansk som

andetsprog og Specialpædagogik, men disse fag er alligevel beskrevet, da de udgør en dimension

i folkeskolens undervisning.

Du kan læse om folkeskolens afsluttende prøver til slut i dokumentet.

Billedkunst

Placering / klassetrin

Faget er obligatorisk i 1. – 5. klasse. Nogle skoler tilbyder faget som valgfag i 6. – 9. klasse.

Formål

Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder

bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et

kommunikations- og udtryksmiddel.

Stk.2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst,

medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og

andre visuelle former.

Stk.3. Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler

eleverne deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.

Indholdsområder

Billedfremstilling

Billedkundskab

Visuel kommunikation.

I billedkunst skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en

helhed gennem fagets klassetrin både i faget billedkunst, og når billedkunst indgår i tværgående

emner og problemstillinger.

De beskrevne trin- og slutmål er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen

og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

fremstille billeder og arbejde med billedsproget som en del af deres personlige udvikling

opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde

anvende kunst og visuelle kulturformer i forskellige kontekster

udvælge, afkode, vurdere og kommunikere billedsproglige udtryk.

Undervisnings- og arbejdsformer

I undervisnings- og læringssammenhænge arbejdes der emne- og temaorienteret, ofte individuelt,

men også i arbejdsgrupper i forbindelse med fx et større design- og udsmykningsforløb.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

I forbindelse med projektarbejder på forskellige klassetrin indgår billedkunst ofte i et tværfaglige samarbejder. Billedkunst

kan indgå i tværgående emner og problemstillinger på alle klassetrin.

Biologi

Placering / klassetrin


Faget er placeret i skolens 7. – 9. klasse. Der ligger 2 lektioner på 7. klassetrin, 2 lektioner på 8.

klassetrin og 1 lektion på 9. klassetrin.

Formål

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af

biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder

og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af

verden.

Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser

og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed

over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur

og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne

muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Indholdsområder

Biologi er et fag, hvor eleven dels skal udvikle sin forståelse for sig selv, dels få et indblik i, hvordan

biologien kan forklare omverdenen og vores samspil med naturen.

I biologi undervises i de levende organismer og deres omgivende natur, miljø og sundhed samt

biologiens anvendelse.

Undervisningen i skolen vil være centreret om problemstillinger, hvor biologien kommer i spil som

forklaringsgrundlag for naturlige fænomener og vurderingsgrundlag for forhold, hvor mennesket

påvirker den omgivende natur. Desuden indeholder faget mange sundhedsaspekter. Alt sammen så

vidt muligt indlejret i aktuelle undervisningsemner, hvor eleven bringes til at vurdere aktuelle forhold,

der er af betydning for de valg, han eller hun træffer i sit dagligliv.

Undervisnings- og arbejdsformer

Biologi er et eksperimenterende fag. For at forstå sammenhænge i omverdenen og menneskets

anvendelse af naturgrundlaget er det nødvendigt at undersøge naturområder og at lave laboratorieeksperimenter.

Desuden indgår ofte mindre projektarbejder, litteraturstudier, modelleringer af komplekse

stofområder, virksomhedsbesøg osv.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Biologi samarbejder almindeligvis med de andre naturfaglige fag i overbygningen.

Dansk

Placering / klassetrin

Faget er det største i folkeskolen med 8-9 timer om ugen i 1.-3. klasse og 4-5 timer om ugen i

4.-9. klasse. Faget har over 1/3 flere timer i skolen end det næststørste fag, matematik.

Formål

Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre

udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne

og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen

skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og

andre perioders og kulturers udtryksformer.

Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur

og andre udtryksformer.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Indholdsområder

Dansk er et sprogfag – og dermed et dannelsesfag - der skal støtte eleverne i at udvikle deres

eget personlige sprog, så de kan forstå og give udtryk for sig selv og forstå og kommunikere med

det samfund, der omgiver dem.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:


Det talte sprog

Det skrevne sprog

Sprog, litteratur og kommunikation.

I faget lærer eleverne de tekniske færdigheder at læse og skrive, og de udvikler deres mundtlige

udtryksfærdigheder og forståelsen af det talte sprog. De øver sig i at kunne bruge færdighederne

bredt og i mange forskellige genrer: til at skaffe sig oplevelser og viden gennem både fag- og skønlitteratur og medier,

til selv at kunne producere tekster - fra rapporter over digte og noveller til små filmforløb og computergenrer - og til at

kunne udtrykke sig mundtligt i fx rollespil og faglige fremlæggelser.

Undervisnings- og arbejdsformer

Parallelt med mangfoldigheden af indholdsområder vil elever og lærer anvende mange forskellige

arbejds- og undervisningsformer - fra individuelle oplæg og opgaver til projekter baseret på et

større fællesskab som fx klassen eller dens årgang.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Kerneområderne i dansk er relevante i mange fag, og derfor vil faget ofte indgå i samarbejde

med andre fag på en sådan måde, at lærerne og eleverne tilgodeser de danskfaglige aktiviteter, ikke mindst i udviklingen

af elevernes kompetence i faglig læsning og skrivning.

Dansklæreren er ofte klasselærer.

Dansk som andetsprog

Placering / klassetrin

Faget er en dimension i børnehaveklasser og på 1. - 10. klassetrin

Formål

Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede

sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet

dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres

bevidsthed om sprog og sprogtilegnelsen og om dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag.

Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse

af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen

skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i

skole og samfund, samt forbereder til videre uddannelse.

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til

udvikling af personlig og kulturel identitet.

Indholdsområder

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Kommunikative færdigheder i tale og skrift

Sprog og sprogbrug

Viden om sprogtilegnelse og egen læring

Sprog, kultur og samfundsforhold.

I dansk som andetsprog skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i de fire områder udvikles

som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk som andetsprog, i de øvrige fag, og

når dansk som andetsprog indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen

og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

anvende sproget i samspil med andre og som redskab for læring i og uden for skolen

anvende indsigt i det at lære dansk og herunder opnå bevidsthed om egen udvikling som brugere

af to eller flere sprog

anvende viden om dansk sprog og kultur og forstå samspillet med eget modersmål og egen

kulturbaggrund, således at de kan deltage aktivt og ligeværdigt i skole, uddannelse og samfund.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen kan foregå i modtageklasser, sprogcentre eller som støtte på klassen i de fag, hvor

der på grund af tosprogede elever er behov for en særlig tilrettelagt undervisning.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser


Som lærer i dansk som andetsprog kan det være nødvendigt at deltage i planlægning af tværfaglige

emner eller temaer for at sikre de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Det er samtidig

vigtigt at deltage i udviklingen af skolen, så skolens undervisning kan tage udgangspunkt i de multikulturelle

udfordringer som samfundsudviklingen indebærer.

Engelsk

Placering / klassetrin

Faget er placeret på 3. – 10. klassetrin

Formål

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan

anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det

engelske sprogs globale rolle.

Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe

rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig

med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.

Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne

kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for

mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund.

Indholdsområder

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Kommunikative færdigheder

Sprog og sprogbrug

Sprogtilegnelse

Kultur- og samfundsforhold.

I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin

både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen,

således at eleverne får mulighed for at

anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel

anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig

anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog

anvende viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse

af andre kulturer.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen omfatter sproglige aktiviteter, der gennem mødet med en mangfoldighed af tekster og kulturer, oplevelser og sa nseindtryk

medvirker til at opbygge elevernes selvtillid som sprogbrugere og til at give dem sproglig bevidsthed med henblik på at kunne fungere

i et globalt samfund.

Der skiftes mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) med mulighed for fordybelse afhængigt af indhold og

aktiviteternes art samt med udstrakt anvendelse af multimedier.

Aktiviteterne i de små klasser kan være sproglege eller enkle rollespil eller at skrive små bøger. Senere i forløbet arbejdes der med

udvikling af elevernes talesprog, læsning og læsestrategier og skriftlig fremstilling.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Den viden og de oplevelser, den nye informationsteknologi kan byde på, vil oftest først være tilgængelige på engelsk. Dette f orhold

giver engelskundervisningen både specielle muligheder og forpligtelser. Informationsteknologien skal derfor tænkes med i planlægningen

af engelskundervisningen, når den kan bidrage til at forbedre undervisningen på et eller flere områder og føre til anvendelse af

mere hensigtsmæssige arbejdsformer.

Computeren er også det sted, hvor danske elever tydeligst oplever engelsk som en ægte kulturteknik, som et redskab for tilegnelse af

viden og oplevelser. Det er her nødvendigt og naturligt at bruge engelsk. Hermed har faget fået en ændret rolle i skolens dagligdag, og

hermed har engelsklæreren også en anden rolle og en udvidet funktion i skolen.

Faget har med computeren og nettet fået øgede nye muligheder for at kunne indgå i faglige og tværfaglige projekter. Engelsklæreren vil

derfor ofte være den, der i kraft af sin faglige viden bliver bedt om at medvirke i disse forløb. Som engelsklærer er det nødvendigt til

stadighed at følge med i udviklingen inden for it og at beherske denne nye faglighed, pædagogisk, fagligt og tværfagligt.


Fysik/ kemi

Placering / klassetrin

Faget er placeret på 7. – 8. klassetrin med 2 lektioner om ugen, på 9. klassetrin med 3 timer om

ugen, og som selvstændigt tilbudsfag samt som en del af et integreret naturfag i 10 klasse.

Formål

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og

kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder

og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af

den verden, de selv er en del af.

Stk.2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og

nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse,

fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til

problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og

samfundet.

Stk.3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar

for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne

mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

Indholdsområder

Indholdet i faget i skolen hentes fra de gældende centrale kundskabs- og færdighedsområder. Indholdet er centreret

omkring forståelse af omverdenen. Det betyder, at man forsøger at beskrive fysiske og kemiske fænomener fra hve rdagen.

Et væsentligt aspekt herunder er forståelsen af anvendte teknologier.

Undervisnings- og arbejdsformer

Faget har som et af sine formål at hjælpe eleverne i deres undersøgelser af verden. Dette gøres

gennem arbejde med naturvidenskabelige arbejdsmetoder, hvor det handler om at kunne opstille

hypoteser, som kan undersøges, og om at kunne argumentere for et synspunkt eller en observation gennem et praktisk

eksperiment. Dermed kommer det praktiske og eksperimentelle arbejde til at

stå centralt, og elevernes egne undersøgelser bliver udmøntet i det praktiske arbejde.

Elevernes udtryksformer opøves også gennem det praktiske arbejde, både som fremlæggelser af

resultater og formulering af hypoteser, der undersøges. Samtidig er argumentationen og dialogen

vigtig, idet elevernes udvikling af et fagsprog er med til at stimulere læringen.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Fysik/kemi samarbejder almindeligvis med de andre naturfaglige fag i overbygningen.

Geografi

Placering / klassetrin

Faget er placeret på 7., 8. og 9. klassetrin.

Formål

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden

som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag

og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer

og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de

øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser

og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse

og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens

bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer

og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om

menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Indholdsområder


Med udgangspunkt i elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser, samt viden og færdigheder

fra natur/teknik, arbejdes der med levevilkår i forskellige egne af verden.

Undervisningens indhold er opdelt i tre hovedområder:

Globale mønstre

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Kultur og levevilkår.

Undervisningen i geografi skal give eleverne forståelse af, at levevilkårene er et resultat af forskellige

forhold, som spiller sammen og gensidigt påvirker hinanden. Levevilkårene i et område kan fx

være bestemt af samspillet mellem naturgrundlag og menneskeskabte forhold, men også af, hvad

der sker andre steder i verden.

Der arbejdes med følgende typer af emner:

Regioner, fx en egn, et land eller en verdensdel

Globale mønstre, fx vedrørende klima, geologi, produktion og handel

Problemstillinger, fx økonomisk udvikling, befolkningspres, klimaændringer, resurseforbrug

og miljø.

Der lægges vægt på, at eleverne kan se sig selv som en del af den geografiske virkelighed, hvor de

både er lokalt, nationalt og globalt forankrede. Den hastige forandring af verden, der medfører større kontakt og samspil

mellem mennesker fra forskellige kulturer, kræver en øget indsigt og forståelse for forskelle og ligheder mellem

befolkningsgrupper og deres livsvilkår rundt om på jorden. Det er geografilærerens opgave at hjælpe eleverne med at

forstå, at beslutninger og handlinger et sted i verden kan have betydning for levevilkårene andre steder. Forståelse af

egen geografisk identitet kan medvirke til, at der skabes mulighed for engagement, selvstændig stillingtagen og handlen.

Undervisnings- og arbejdsformer

I geografi benyttes en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer.

Der lægges bl.a. vægt på:

praktiske og undersøgende undervisningsformer, herunder naturgeografisk og kulturgeografisk

feltarbejde

analyse og brug af kort og statistik, herunder fly- og satellitfotos

brug af IT til dataopsamling og –bearbejdning, billedanalyser, multimediepræsentationer og

kortanalyser.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Geografi samarbejder med de andre naturfaglige fag i overbygningen (biologi og fysik/kemi). Således er nogle af trinmålene

ens i fagene.

Historie

Placering

Faget er placeret på 3.-9. klassetrin.

Mål

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden omog forståelse af

historiske sammenhænge og øve demi at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen

skal gøre eleverne fortroligemed dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Stk. 2. Ved at arbejdemed udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i

menneskers liv og livsvilkår gennemtiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger

til egen kultur, andre kulturer samtmenneskers samspilmed naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for

overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring.

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give demindsigt i, hvordan de selv,

deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give demforudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over

deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme

deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

Indholdsområder

Indholdet organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter kundskabs- og færdighedsområderne:

Udviklings- og sammenhængsforståelse

Kronologisk overblik


Fortolkning og formidling.

Der lægges i Fælles Mål op til løbende arbejde med bl.a. tidsopfattelser, historiebevidsthed og erindringspolitik, historisk

fortælling, IT og medier, samt kildekritik.

Endvidere arbejdes der med en kanon i historiefaget: 29 punkter fra Danmarks og verdens historie, opstillet kronologisk.

Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri.

Undervisnings- og studieformer

I historie arbejdes problemorienteret.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Historie indgår i elevernes arbejde med tværfaglige emner og problemstillinger i hele skoleforløbet.

Historie er med Fælles Mål 2009 blevet et prøvefag (mundtlig prøve med forberedelsestid).

Hjemkundskab

Placering / klassetrin

Faget er et af folkeskolen praktiske/musiske fag og er placeret på et eller flere klassetrin inden for 4.- 7. klassetrin.

Hjemkundskab er et valgfag på 8. og/eller 9. klassetrin.

Formål

Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv.

Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens,

husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource og miljøproblemer

og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre.

Stk. 2. Gennem æstetiske, praktiske, eksperimenterende og teoretiske opgaver skal eleverne have mulighed for at

udvikle selvværd, fantasi, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i

stand til at tage kritisk stilling og handle i det private liv og i samfundet.

Stk. 3. Undervisningen skal forberede eleverne til at tage del i og medansvar for problemstillinger vedrørende mad,

husholdning og forbrug i relation til kultur, sundhed og livskvalitet samt bæredygtighed. Undervisningen skal lægge op

til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og demokrati.

Indholdsområder

Hjemkundskab er både et æstetisk, praktisk, eksperimenterende og teoretisk fag. Faget omhandler menneskers handlemuligheder

i forhold til problemstillinger, som knytter sig til mad, måltider, husholdning og forbrug med henblik på

sundhed for den enkelte og andre i relation til natur, kultur og samfund.

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Sundhed

Kost, ernæring, hygiejne

Kultur – æstetik – livskvalitet

Madlavning og måltider

Samfund – ressourcer og miljø – etik

Fødevarer, forbrug, hygiejne

Fagets virksomhedsformer

I hjemkundskabsundervisningen skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire indholdsområder

udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget, og når hjemkundskab indgår i tværfagligt samarbejde

med andre fag. Faget har en forpligtigelse til at varetage en del af folkeskolens sundhedsundervisning.

Eleverne skal gennem undervisningen få mulighed for at få kendskab vilkårene for deres private liv og for samfundslivet.

Hjemmet er ikke mere omdrejningspunktet. Eleverne skal tilegne sig baggrund for at kunne agere i deres eget

liv, hvor fokus er på det gode liv. I hjemkundskab knytter det gode liv sig til begreberne sundhed og livskvalitet.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen organiseres i emner. Eleverne arbejder praktisk, teoretisk, undersøgende, eksperimenterende og

kommunikativt med fødevarer, måltider, smagsoplevelser, redskaber samt madlavningsteknikker og -metoder.


Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Valgfagsundervisningen i hjemkundskab kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve i hjemkundskab efter 8. og/eller

9. klassetrin. Eleven skal efter 7. klassetrin have fulgt undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder

kravene til prøven.

Idræt

Placering / klassetrin

Faget er placeret på 1. - 10. klassetrin.

Formål

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer

og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig

og almen udvikling.

Stk.2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle

forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur

og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed

og kropskultur.

Stk.3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i

et forpligtende fællesskab.

Indholdsområder

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

Kroppen og dens muligheder

Idrættens værdier

Idrættens kultur

I idræt skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som

en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget idræt, og når idræt indgår i tværgående emner

og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen

og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvende kropslige kompetencer

opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning for den personlige,

sociale og kulturelle identitet

kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt

opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppens

kommunikationsmuligheder.

Idræt indeholder faglige begreber som styrke, muskeludholdenhed, kondition, koordination og

bevægelighed. Disse begreber udvikles, styrkes og findes i alle indholdsområderne.

Leg

Det væsentlige i legen er hengivelsen og sanseligheden. Man må bøje sig for, at legen har

sine betingelser. Legen går i stykker, hvis de aftalte regler eller mønstre ikke overholdes. Legen

udvikler elevernes grundlæggende bevægelsesmønstre, indlevelsesevne og kreativitet.

Progressionsmuligheder inden for legen findes fx i større krav til regler, roller og de fysiske

rammer samt kriterier for bevægelse.

Atletik

Løb, spring og kast er bevægelsesfundamentet for alle børn og udvikler de grundlæggende

bevægelsesmønstre. I begynderundervisningen optræder løb, spring og kast med legen som udgangspunkt - uden at

være baseret på tekniske krav til udførelsen.

Progressionsmuligheder

Man kan stille større krav til den tekniske udførelse og til præcision, fx i kast og afsæt. Og man kan inddrage atletikkens

anvendte rekvisitter.

Gymnastik

Træning i de gymnastiske færdigheder bidrager til udvikling af kropsbeherskelse og


kropsbevidsthed. De gymnastiske færdigheder er fx afsæt, forflytning, sving, kip, rotation,

balance, spænding/afspænding, og bevægelsesrytme.

Progressionsmuligheder

Man kan anvende forskellige redskaber, stille større fysiske krav, sætte fokus på bevægelseskvaliteter, lave længere

og mere komplicerede bevægelsessammensætninger og stille større krav til præcision og koreografi i dans og rytmiske

bevægelsesforløb.

Boldspil

Kaste, gribe, sparke, slå, aflevere og modtage med forskellige boldtyper opøver de motoriske færdigheder. De taktiske

færdigheder omfatter fx udnyttelse af rummet og spilbarhed.

Progressionsmuligheder

Man kan stille større krav til den tekniske udførelse og taktiske overvejelser samt øgede krav til fx rum/bane, spillerantal,

boldtyper, regler, teknik og taktisk forståelse.

Udeliv

Orienteringsaktiviteter, løb i terrænet, cykling, kano- og kajaksejlads, vintersportsaktiviteter. Aktiviteterne rummer

mulighed for, at eleverne kan opleve samspillet mellem natur og fysisk aktivitet. Dufte, lyde, vejr, vind og årstider har

alle indflydelse på oplevelserne og mulighederne.

Progressionsmuligheder

Man kan bevæge sig fra det kendte til det ukendte område, til skiftende og vanskeligere terræner. Det skal pointeres,

at udeliv kan praktiseres alle steder og i alle miljøer, uanset om skolen er beliggende midt i byen eller i det åbne landskab.

Lejrskoler, ekskursioner og hytteture er oplagte muligheder for at udforske nye områder i forhold til udeliv.

Vandaktiviter

Vandaktiviteter såsom vandlege, svømmeindlæring, svømning, bjærgning og sikkerhed i vand giver mange muligheder

for kropsfornemmelse og kropsbevidsthed, ikke mindst for elever, der ellers har vanskeligt ved fysisk aktivitet.

Progressionsmuligheder

Man kan anvende forskellige redskaber i vandet, stille større krav til fornemmelse for kroppens muligheder i elementet,

fx gennem rotationer i vandet, stille større krav til distancer, udholdenhed og forfinelse af teknik.

Undervisnings- og arbejdsformer

Faget rummer mange muligheder for varierede og alsidige undervisnings- og arbejdsformer.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Faget skal medvirke og bidrage til, at kropslige arbejds- og udtryksformer kan anvendes i tværfaglige

sammenhænge og projektarbejde.

Kristendomskundskab/religion

Placering / klassetrin

Faget er placeret på 8 af de 9 klassetrin - og derudover i faget kristendomskundskab/religion i 10.

klasse.

Formål

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen

samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for at

tage stilling og handle.

Indholdsområder

Livsfilosofi og etik

Bibelske fortællinger

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser.

Undervisningen i faget er hverken forkyndelse eller gold kundskabsmeddelelse, men tager elevernes

spørgsmål vedrørende menneskelivet alvorligt og viser, hvordan religiøse og livsanskuelsesmæssige

tydninger af livet kan se ud.


Eleverne skal have viden om religion som et betydningsfuldt element i menneskers tilværelse til

alle tider, forståelse for andres livsformer og holdninger og baggrund for efterhånden selv at

kunne tage stilling til livsspørgsmålene.

Undervisnings- og arbejdsformer

Fagets ambition om at bibringe eleverne dybde, overblik og perspektiv i forhold til de store livsspørgsmål

lægger op til varierede arbejdsformer: Samtale, fortælling, drama, musik og sang

samt feltarbejde ligger i naturlig forlængelse af fagets sigte.

Religioners og livsanskuelsers grundopfattelser og tekster må også vurderes ud fra en historisk

og kritisk tilgang, hvor udsagn sættes i relief af de historiske betingelser, de er blevet til under.

Faget har berøringsflader med mange andre fag, både hvad angår indhold og metoder. Det er

derfor velegnet til at indgå i tværfagligt samarbejde.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Faget gør eleverne fortrolige med dansk kultur, herunder forståelsen af frihed, demokrati, rettigheder

og pligter, og bidrager til deres forståelse for andre kulturer. I den mellemmenneskelige

samtale udvikles elevernes erkendelse og tillid til egne muligheder og dermed baggrund for at

tage stilling og handle.

Matematik

Placering / klassetrin

Faget er placeret på samtlige klassetrin. Alle elever har typisk matematik i fire til fem timer om ugen

i hele skoleforløbet med afsluttende prøver efter henholdsvis 9. og 10. klasse.

Formål

Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer, og opnår viden og kunnen således,

at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv

og naturforhold.

Stk. 2 Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erf are,

at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning,

argumentation og kommunikation.

Stk. 3 Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig

sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på

at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Indholdsområder

Matematik er obligatorisk for alle elever, og faget har en hundredårig lang tradition i folkeskolen. Det har undergået

store forandringer i denne periode fra et fag med hovedvægt på færdigheder til et dannelsesfag med vægt på at udvikle

den enkelte elevs kompetencer. Det vidner alene fagets officielle navn om i forbindelse med diverse skolelove.

Faget hedder således regning, geometri og aritmetik i 1899; regning og matematik i 1958 og matematik i 1993.

Indholdet i matematikundervisningen er beskrevet i faghæftet Fælles Mål 2009 med følgende hovedområder:

Matematiske kompetencer

Matematiske arbejdsmåder

Matematiske emner

Matematik i anvendelse.

I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles

som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik, og når matematik indgår i tværgående emner og

problemstillinger.

Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningens hensigt er læring. Denne læring sker gennem elevens aktive indsats, og den er

forbundet med elevens bevidsthed om, hvad der søges lært. Dette princip for tilrettelæggelse af undervisning er i god

overensstemmelse med værdigrundlaget bag folkeskoleloven. Der tages udgangspunkt i elevernes intuitive viden og

kompetencer, og undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler deres kompetencer.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Matematik er et fag for alle elever og kerneområderne i faget er relevante i mange fag, og derfor vil faget ofte indgå i

samarbejde med andre fag på en sådan måde, at lærerne og eleverne tilgodeser de matematikfaglige aktiviteter.


Matematik er også et abstrakt fag og kan betragtes som et vanskeligt tilgængeligt fag, så derfor er læreren forpligtet

til at tage hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og kulturelle baggrund.

Materiel design

Materiel design findes ikke som fag i folkeskolen. Faget på læreruddannelsen kvalificerer til at undervise i både håndarbejde

og sløjd i skolen. Det er muligt, at der på et tidspunkt vil komme et fag i folkeskolen, som skal hedde ”Håndværk

og design”.

Musik

Placering / klassetrin

Faget er obligatorisk på 1. til 6. klassetrin. På 8., 9. og 10. klassetrin kan musik udbydes som valgfag.

Formål

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at

udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv

deltagelse i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.

Stk.2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes

følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge

deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.

Stk.3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som

en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske

perspektiv.

Indholdsområder

Fagets centrale indholdsområder er

Musikudøvelse

Musikalsk skaben

Musikforståelse.

Hvert af disse tre områder omfatter en række grundlæggende kundskaber og færdigheder, som skal

udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin.

Undervisningen bør tilrettelægges således, at denne udvikling finder sted såvel i fagets egne timer

som i tværfaglige sammenhænge. Folkeskolens elever skal gennem undervisningen i musik gives mulighed for at


opleve, forstå og blive fortrolige med musik som lyttende, som skabende og som udøvende med

særlig vægt på det vokale

deltage i et musikalsk fællesskab

anskue musik i historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver.

Undervisnings- og arbejdsformer

Musikfaget rummer et udøvende aspekt, et skabende aspekt, et aspekt vedr. udvikling af praktiske

færdigheder og et vidensaspekt. Denne mangfoldighed vil nødvendigvis give sig udslag i en bred

vifte af arbejdsformer; klassens samlede beskæftigelse med noget fælles vil dog stå centralt.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

På den enkelte skole findes almindeligvis en række traditioner, som videreføres fra år til år, og hvor

det er almindeligt, at musik indgår. Der kommer derved til at ligge en central opgave for faget og

dets udøvere i at medvirke ved forberedelsen og afviklingen heraf.

Natur/teknik

Placering / klassetrin

Faget, der er placeret på 1.- 6. klassetrin, er første led i skolens samlede naturfagsundervisning.

De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del af det

naturfaglige fundament, som de andre naturfag biologi, geografi og fysik/kemi bygger videre

på fra 7. klasse.


Formål

Formålet med undervisningen i natur/teknik i folkeskolen er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer

med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker,

sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv.

Stk.2. Elevernes iagttagelser og eksperimenter skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder,

kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde

ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille

spørgsmål og lave undersøgelser.

Stk.3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem menneske

og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund

for engagement og handling.

Indholdsområder

Faget i folkeskolen tager udgangspunkt i følgende centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Den nære omverden

Den fjerne omverden

Menneskets samspil med naturen

Arbejdsmåder og tankegange.

Hvert af områderne "Den nære omverden", "Den fjerne omverden" og "Menneskets samspil med

naturen" ses i forhold til natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår:


Natur

Eleverne arbejder med naturens mangfoldighed - både den levende og ikke-levende natur og

samspillet herimellem. Forskellige naturtyper sammenlignes lokalt, nationalt og globalt. Arbejdet

ses i sammenhæng med menneskets brug og udnyttelse af naturen.

Teknik

Eleverne arbejder med apparater og installationer fra deres egen hverdag. Mere sammensatte

tekniske anlæg på fx fabrikker og rensningsanlæg inddrages. Arbejdet omfatter eksempler

på samspillet mellem menneske, natur og den teknologiske udvikling. Begrebet ”bæredygtig

udvikling” indgår i dette samspil.

Livsbetingelser

Eleverne arbejder med livsbetingelser for mennesker, dyr og planter. De mange tilpasninger til

forskellige levesteder både i lokalområdet og i de fjernere egne ses i sammenhæng med den historiske

proces, som har præget klodens og livets udvikling.

Levevilkår

Eleverne arbejder med levevilkår ud fra eksempler på materielle og ikke-materielle forhold fra

hverdagen. Egne levevilkår sættes i forhold til menneskers situation andre steder i verden.

Sammenhænge mellem levevilkår, livsstil og menneskets sundhed indgår i arbejdet.

Undervisnings- og arbejdsformer

De enkelte undervisningsforløb tager udgangspunkt i et emne, et spørgsmål eller en bredere problemstilling.

Ofte vil lokale, nationale eller globale forhold give inspiration hertil. De enkelte faglige

forløb skal omfatte flere forskellige kundskabsområder, og ”Arbejdsmåder og tankegange” inddrages

i ethvert forløb. Der tages hensyn til, at natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår sjældent kan ses

adskilt fra hinanden. I øvrigt bør der tages hensyn til, at et forløb oftest kræver sammenhængende

arbejdsperioder. Hvert enkelt forløb omfatter derfor et samspil mellem

emne, spørgsmål eller problemstilling

indhold fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder

natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår.

På alle klassetrin skal undervisningen omfatte

arbejde i klassens ”laboratorium”, omkring skolen, i nærmiljøet og i naturen

praktiske, undersøgende og eksperimentelle aktiviteter

indhold fra både den nære omverden, den fjerne omverden og menneskets samspil med naturen

etiske overvejelser i relation til menneskets samspil med natur og teknik som grundlag for vurdering

og stillingtagen

elevernes handlemuligheder i det daglige liv og i relation til menneskets samspil med natur og

teknik.

I det seksårige forløb skal der være en progression i førnævnte kriterier, som er i overensstemmelse


med elevernes forskellige erfaringer og færdigheder.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Faget er fælles afsæt til den videre naturfagsundervisning i fagene biologi, geografi og fysik/kemi.

Samfundsfag

Placering / klassetrin

Faget er placeret på 8., 9. og 10. klassetrin.

Formål

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer.

Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Stk. 2.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag,

der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage

til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de

forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.

Stk. 3.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og

grundværdier.

Indholdsområder

Det er et problemorienteret fag, hvori der arbejdes med problemstillinger, der både angår elevernes hverdag og sa mfundsmæssige

forhold og konflikter. Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er delt i 3 områder:

Politik

Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Økonomi

Produktion, arbejde og forbrug

Sociale og kulturelle forhold

Socialisering, kultur og identitet

De valgte problemstillinger, der arbejdes med i faget, går ofte på tværs af disse tre områder, der så fungerer som tre

forskellige faglige perspektiver, som undervisningens konkrete emne og problemstillinger anskues ud fra. Fx kan et

emne som ”velfærdsstaten” anskues ud fra et politisk, et økonomisk og et sociologisk perspektiv.

Undervisnings- og arbejdsformer

I faget arbejdes der problemorienteret, og den projektorienterede undervisnings- og arbejdsform

er udbredt. Der arbejdes med indsamling og vurdering af kilder, hele tiden med en kritisk diskuterende tilgang.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Fagets emner og metoder kan med fordel inddrages i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Specialpædagogik

Specialpædagogik er ikke et fag i folkeskolen, men specialpædagogik som fag og som felt er en central dimension i

bestræbelserne på at udvikle en folkeskole, der bygger på principperne om inkludering og demokratisering, som det er

formuleret i internationale og nationale love og hensigtserklæringer.

Specialpædagogik i læreruddannelsen (se studieordningen) retter sig både mod en inkluderende undervisning i folkeskolen

og mod egentlig specialundervisning i specialklasser og på specialskoler.


Tysk

Placering

Faget er et tilbud i folkeskolen og er placeret i 7., 8. 9. og 10. klasse med mellem 3 og 4 ugentlige lektioner.

Faget kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve og kan

desuden vælges som prøveforberedende 3. fremmedsprog i 8. og 9. kl. – eller som ikke prøveforberedende

valgfag i 8. til 10. klasse.

Kommunalbestyrelsen kan ifølge § 55 a i folkeskoleloven efter indstilling fra skolebestyrelsen godkende forsøg med at

tilbyde eleverne tysk på 6. klassetrin.

Undervisningsministeriet har op til 2007 indsamlet erfaringer samt registreret fremskridt som følge af tidligere sprogstart.

Formål

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere

på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om

tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes

lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til

egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og

derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Indholdsområder

Tysk er et dannelses- og et færdighedsfag. Tyskundervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler sig til interkulturelt

kompetente samfundsborgere.

Fagets indhold kan overordnet udtrykkes i fire centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Kommunikative færdigheder

Sprog- og sprogbrug

Sprogtilegnelse samt

Kultur- og samfundsforhold.

Målet er, at eleverne tilegner sig kundskaber og udvikler færdigheder i at bruge og forstå sproget, hvilket gør dem i

stand til at orientere sig og deltage i samtaler om centrale emner. Undervisningen skal lede dem frem

mod, at de er i stand til at udnytte og anvende deres viden om sprogtilegnelse og strategier i forbindelse

med kommunikation og informationssøgning, samt til at anvende deres viden om levevilkår, værdier,

normer m.m. for at blive bevidste om eget kulturelt præg og den fremmede kultur. Grundlæggende kundskaber og

færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle klassetrin.

Indholdet i undervisningen sammensættes, så det giver et varieret billede af kultur- og samfundsforhold

i tysktalende lande, og der bygges på konkrete, dagligdags emneområder såsom aktuelle problemstillinger,

natur- og miljøforhold, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, brug af medier og kulturelle erfaringer, herunder elementer af

tysksproget ungdomskultur. Temaerne skal give mulighed for, at eleverne kommer tæt ind på aspekter af livet, og at

de er egnede til et tværfagligt arbejde.

Undervisnings- og arbejdsformer

For at eleverne kan få personlige erfaringer med sproget og kulturen, organiseres undervisningen som

en vekslen mellem fællesarbejde, gruppearbejde, pararbejde, værkstedsarbejde og individuelt arbejde.

Særlig tilknytning/ særlige forpligtelser

Faget kan og bør indgå i tværfagligt samarbejde i 9. klasses projektopgave. Men også til dagligt kan der

arbejdes med tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med andre fag såsom andre sprogfag,

samfundsfag, historie, musik og idræt.


Afsluttende prøver

(følgende er citeret fra uvm.dk)

Ved afslutningen af 9. klasse skal eleverne aflægge syv obligatoriske prøver, der består af fem bundne og

to prøver til udtræk. Prøverne i 10. klasse er frivillige.

Prøvefagene i 9. klasse

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens

§ 14, stk. 2.

Bundne prøver:

Dansk - to prøver

matematik - en prøve

engelsk - en prøve

fysik/kemi - en prøve.

Prøver til udtræk

Der trækkes en prøve inden for hver af fagblokkene:

naturfag (biologi og geografi)

humanistiske fag (engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og tilbudsfagene tysk og fransk).

Valgfag

En elev kan vælge at indstille sig til folkeskolens afgangsprøver, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende

skoleår. Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 3, og gælder for følgende valgfag:

Tysk

fransk

håndarbejde

sløjd

hjemkundskab.

Folkeskolens 10.-klasse-prøver

Prøverne i 10. klasse er frivillige. Eleverne kan vælge at indstille sig til at aflægge 10.-klasse-prøver i et eller flere af

fagene:

Dansk

matematik

engelsk

tysk

fransk

fysik/kemi.

Elever i 10. klasse kan også indstille sig til at aflægge folkeskolens bundne afgangsprøver (det vil sige dansk, matematik,

engelsk og fysik/kemi). Det fremgår af folkeskolelovens § 19 f, stk. 1.

Endelig kan eleverne vælge at kombinere prøverne, således at den enkelte elev vælger at aflægge 10.-klasse-prøver i

et eller flere fag og vælger en eller flere af 9. klasses bundne afgangsprøver i andre fag.

More magazines by this user
Similar magazines